Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland

Transkript

1 Miljøcenter Nykøbing F Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland Resumerapport December 2007

2 Miljøcenter Nykøbing F Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland Resumerapport December 2007

3 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Miljøcenter Nykøbing F Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland Resumerapport December 2007 Dokument nr Revision nr 0 Udgivelsesdato 17 december 2007 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt HEO OFN, STJE HEO

4 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Formålet med resumerapporten 3 12 De udførte undersøgelser Undersøgelser i indsatsområde Nordvestlolland Undersøgelser på Lolland generelt 5 13 Gældende tolkninger 5 14 Opbygning af resumerapporten 7 2 Indledende opstilling af geologisk model og strømningsmodel for Lolland 8 21 Geologisk model Konceptuel geologisk model Digital geologisk model 9 22 Strømningsmodel Hydrologisk afgrænsning Hydrostratigrafisk model Strømningsmodel 13 3 Fase 1 - Videnindsamling i Nordvestlolland Dataindsamling Arealanvendelse og forureningskilder Indvinding af vand Geologi Hydrogeologi Geo- og grundvandskemi Sårbarhedsvurdering 21 4 Fase 2 - Detailkortlægning i Nordvestlolland Etape Refleksionsseismiske undersøgelser MEP-undersøgelser TEM-kortlægning 24

5 2 42 Etape Geofysiske undersøgelser sydøst for Horslunde Udførelse af to boringer ved Horslunde Niveauspecifik vandprøvetagning og grundvandskemisk analyse Samtolkning af geofysiske og geologiske data fra Nordvestlolland Opdatering af geologisk model for NV-Lolland 29 5 Detailkortlægning og opdatering af geologisk model for Lolland Etape Tolkning af eksisterende seismiske og gravimetriske data Ny seismik og TEM Etape Mikrogravimetri Refleksionsseismik Opdatering af geologisk model for Lolland 36 6 Opdaterede strømningsmodeller Opdateret regional strømningsmodel for Lolland Opdateret lokal strømningsmodel for Nordvestlolland 39 7 Undersøgelser Rapporterede undersøgelser Rapporter under udarbejdelse Øvrige referencer 42

6 3 1 Indledning Det tidligere Storstrøms Amt havde i regionplan udpeget 25 indsatsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) De 25 indsatsområder svarede til ca 40 % af amtets areal I disse områder skal der ydes en særlig indsats ud over den generelle grundvandsbeskyttelse med det overordnede formål at sikre en grundvandskvalitet, der er tilstrækkelig til, at drikkevandsforsyningen kan fortsætte Indsatsen består i første omgang af en kortlægning, som skal afgrænse de dele af grundvandsmagasinerne, der er særligt følsomme over for forurening På baggrund af kortlægningen, vurderingen af den naturlige beskyttelse og tilstedeværelsen af forureningstrusler skal der udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet, så det fortsat er egnet til drikkevandsforsyning I Regionplan er beskrevet en tidslig prioritering af indsatsen ved inddeling af områderne i 8 grupper, så den mest truede eller mest værdifulde del af den samlede ressource sikres først Indsatsområde Nordvestlolland, Figur 1-1, er blandt de højest prioriterede områder Inden kommunalreformen trådte i kraft ved starten af 2007 var amterne ansvarlige for både kortlægning og udarbejdelse af indsatsplaner Efter kommunalreformen er ansvaret for indsatsplanerne overgået til kommunerne Indsatsplanen for Nordvestlolland skal derfor udarbejdes af Lolland Kommune 11 Formålet med resumerapporten Resumerapporten er udarbejdet som en hjælp til Lolland Kommunes videre arbejde med indsatsplaner i Nordvestlolland Resumerapporten skal således fungere som en nøgle til de undersøgelsesresultater, der er fremkommet ved kortlægningen i Nordvestlolland og Lolland generelt Selve det faglige grundlag og dokumentationen for de indsatsplaner, der skal udarbejdes for Nordvestlolland findes i de forskellige baggrundsrapporter, der er nævnt nedenfor i afsnit 12 Undersøgelserne er dog gennemført over en pe-

7 4 riode på 4-5 år, og nogle af de tidlige resultater er derfor forældede på grund af senere undersøgelser Efter aftale med Miljøcenter Nykøbing F er der ikke tale om en egentlig sammenfatning af alle undersøgelsesresultaterne Der er fremtrukket nogle af de væsentlige resultater, som er fremkommet undervejs i kortlægningsforløbet og henvist til de pågældende rapporter, hvor resultaterne er dokumenteret Endvidere er det beskrevet, om konklusionerne i de enkelte rapporter stadig er gældende, eller om supplerende undersøgelser har resulteret i nye tolkninger og vurderinger Figur 1-1 Indsatsområde Nordvestlolland 12 De udførte undersøgelser Der er sideløbende udført kortlægning i indsatsområde Nordvestlolland og i et område, som dækker større dele af Lolland 121 Undersøgelser i indsatsområde Nordvestlolland Det tidligere Storstrøms Amt inddelte kortlægningen i indsatsområde Nordvestlolland i to faser:

8 5 Fase 1 Videnindsamling - hvor eksisterende data fra databaser mv blev organiseret og analyseret Denne fase blev afsluttet i 2004 med udarbejdelse af en rapport med anbefalinger til det videre arbejde /7/ Fase 2 Detailkortlægning - hvor der blev udført supplerende undersøgelser, der gav yderligere oplysninger om indsatsområdet Denne fase blev inddelt i en række aktiviteter, som blev dokumenteret i en række rapporter /6/, /8/, /10/, /11/, /12/, /13/, /14/ udarbejdet mellem 2003 og 2007 Rapport /14/ og notat /16/ er udarbejdet for Miljøcenter Nykøbing F, efter kommunalreformen var trådt i kraft 122 Undersøgelser på Lolland generelt Sideløbende med kortlægningen i indsatsområde Nordvestlolland fik Storstrøms Amt foretaget undersøgelser, der dækkede større dele af Lolland Der er tale om følgende to projekter: Geologisk model og strømningsmodel for Lolland- hvor der blev opstillet en digital geologisk model for Lolland samt en numerisk strømningsmodel /1/, /3/, /4/ /5/ i løbet af , efterfulgt af: Detailkortlægning og opdatering af geologisk model for Lolland - hvor der blev foretaget geofysisk kortlægning af Lolland med særlig fokus på Sydlolland, efterfulgt af en opdatering af den digitale geologiske model for Lolland /2/, /9/, /15/, /17/ udført i perioden Rapport /15/ og /17/ er udarbejdet for Miljøcenter Nykøbing F, efter kommunalreformen var trådt i kraft efterfulgt af: Opdatering af strømningsmodel for Lolland - hvor den eksisterende strømningsmodel blev opdateret med data fra den opdaterede geologiske model Resultaterne fra den reviderede strømningsmodel foreligger først omkring årsskiftet 2007/2008, /18/, /19/, /20/, /21/ 13 Gældende tolkninger Resumerapporten gennemgår som nævnt i afsnit 11 de enkelte undersøgelser og fremhæver hovedresultaterne Der suppleres endvidere med oplysninger om eventuelle nye data, som har medført en forkastelse af den pågældende undersøgelses resultater For at give et overblik er der nedenfor opsummeret de undersøgelsesresultater og -rapporter, der er de mest opdaterede inden for de enkelte hovedemner og således indeholder de gældende tolkninger og vurderinger

9 6 Arealanvendelse, planforhold og forureningskilder Den mest opdaterede status er beskrevet i /7/ Der er dog tale om en rapport fra 2004, og der kan siden være kommet nyt til Geologisk model Den geologiske model er blevet opdateret i 2007 Resultaterne herfra er beskrevet i /14/ og /16/ for Nordvestlolland og i /15/ og /17/ for Lolland generelt Generel beskrivelse af de geologiske forhold på Lolland er mest fyldestgørende beskrevet i /1/ Bilagene i denne rapport er dog forældede, ligesom beskrivelse af forkastninger og paleocænt ler ikke er gældende Hydrogeologi, hydrologi og strømningsmodel De generelle hydrogeologiske og hydrologiske forhold er beskrevet i /7/ De skal dog sammenholdes med oplysninger fra arbejdet med den numeriske strømningsmodel i /3/ og /4/, som er udført sideløbende Strømningsmodellen for Lolland er beskrevet i /3/ og /4/, mens lokalmodellen for Nordvestlolland er beskrevet i /5/ Miljøcenter Nykøbing F er i øjeblikket - mens denne resumerapport er under udarbejdelse - ved at få foretaget en opdatering af strømningsmodel for Lolland, /18/, /19/, /21/, og en detaljeret lokalmodel dækkende indsatsområde Nordvestlolland /20/ Resultaterne fra de opdaterede strømningsmodeller forventes at foreligge ved årsskiftet 2007/2008 og vil således være de gældende Geofysisk tolkning Foreløbig tolkning af de seismiske undersøgelser er foretaget i forbindelse med den faktuelle rapportering af undersøgelserne Tolkningen er dog senere blevet justeret I /15/ er den gældende tolkning for alle se seismiske liner De elektriske og elektromagnetiske data fra Nordvestlolland er indsamlet og tolket i flere omgange Den gældende tolkning, som er en samtolkning af elektriske, elektromagnetiske, seismiske og geologiske data, er rapporteret i /11/ Grundvandskemiske forhold Den seneste generelle beskrivelse af de grundvandskemiske forhold er beskrevet i /7/ Vurdering af de grundvandskemiske forhold i en ny boring øst for Horslunde er beskrevet i /12/, hvor der er lagt særlig vægt på arsenforholdene Sårbarhed Der er foretaget en sårbarhedsvurdering i /7/ Der er tale om en rapport fra 2004, og der er ikke foretaget nye sårbarhedsvurderinger, efter den geologiske model er blevet opdateret i 2007 /14/, /16/ Den opdaterede model giver dog ikke umiddelbart anledning til en ændret opfattelse af sårbarheden, når den foretages med den anvendte metodik Vandforsyning Den mest opdaterede status er beskrevet i /7/ Der er dog tale om en rapport fra 2004 med seneste data fra 2001 Indvindingsmønstret kan således være ændret siden

10 7 14 Opbygning af resumerapporten Resumerapporten er disponeret, så den afspejler de overordnede undersøgelser, der er udført i området Fase 1 - Videnindsamling i Nordvestlolland - bygger til dels på projektet med indledende opstilling af geologisk model og strømningsmodel for Lolland Fase 2 er en opfølgning af arbejdet i fase 1 Detailkortlægning og opdateringen af den geologiske model for Lolland er en opfølgning af arbejdet med opstilling af den digitale geologiske model og de øvrige undersøgelser Resumerapporten er derfor opbygget således: Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Indledende opstilling af geologisk model og strømningsmodel for Lolland Fase 1 - Videnindsamling i Nordvestlolland Fase 2 - Detailkortlægning i Nordvestlolland Detailkortlægning og opdatering af geologisk model for Lolland Opdaterede strømningsmodeller Liste over rapporterede undersøgelser

11 8 2 Indledende opstilling af geologisk model og strømningsmodel for Lolland Storstrøms Amt valgte at opstille en digital geologisk model og en efterfølgende strømningsmodel (numerisk strømningsmodel), som dækkede hele Lolland frem for kun at dække Nordvestlolland Disse modeller blev herefter anvendt til at beskrive forholdene i Nordvestlolland 21 Geologisk model Rambøll opstillede i 2003 en geologisk model for Lolland /1/ Der var to hovedformål med den geologiske model: Modellen skulle belyse behovet for geologisk/geofysisk detailkortlægning Modellen skulle anvendes som udgangspunkt for en regional strømningsmodel og - på et senere tidspunkt - lokale strømningsmodeller for de enkelte indsatsområder på Lolland Der blev indsamlet geologiske data fra GEUS' Jupiter-database samt fra diverse skriftlige materialer i Storstrøms Amts arkiv Ud fra en geologisk tolkning af materialet blev der indledningsvis opstillet en konceptuel geologisk model for Lolland, hvorefter en 3-dimensionel digital geologisk model blev opstillet 211 Konceptuel geologisk model Den konceptuelle geologiske model består af otte geologiske enheder: Kvartært lerdække Øvre sand (S4) Mellem sand (S3) Nedre sand (S2) Dybt sand (S1) Paleocænt ler Bryozokalk (Danien) Skrivekridt (Kridt)

12 9 Det kvartære lerdække er domineret af moræneler, mens de fire sandenheder primært består af smeltevandssand I Figur 2-1 er den konceptuelle model illustreret Det kan bemærkes, at S1 ligger direkte i kontakt med de prækvartære aflejringer S2 ligger stedvis i kontakt med prækvartæret, stedvis internt i kvartæret Både S3 og S4 ligger udelukkende indlejret i de kvartære aflejringer Det paleocæne ler ligger primært i kontakt med skrivekridtet, og findes fortrinsvis i Sydlolland I Nordvestlolland finder man dog små lokale forekomster af paleocænt ler over bryozokalk Figur 2-1 Konceptuel geologisk model for Lolland /1/ Den konceptuelle geologiske model er fastholdt i de undersøgelser, som siden er blevet udført 212 Digital geologisk model Den digitale geologiske model blev opstillet med GeoEditor modelværktøjet Resultaterne af modelopstillingen blev i /1/ beskrevet dels generelt for Lolland, dels for de enkelte indsatsområder For indsatsområde Nordvestlolland kunne resultaterne sammenfattes på følgende måde: Nordvestlollands geologi består af en prækvartær undergrund af kalkaflejringer overlejret af en kvartær lagserie bestående af moræneler med indlejrede sandlag Kalken består hovedsagelig af skrivekridt, der i den vestlige del af indsatsområdet er delvist overlejret af Danien kalk og enkelte steder af paleocænt ler Både skrivekridt og Danien kalk danner vigtige primære magasiner med en permeabilitet, der primært er betinget af sprækker og opknusning Kalken er præget af en dyb nederoderet begravet dalstruktur, der fra Nakskov går mod nord og drejer mod øst ved Horslunde, Figur 2-2

13 10 Figur 2-2 Prækvartæroverfladen Lys blå er paleocænt ler, mørk grøn er bryozokalk og lys grøn er skrivekridt Afgrænsningen af de begravede dale er vist med sort streg Bemærk den begravede dal, som ligger nord for Nakskov og fortsætter mod øst under Horslunde Boringsgrundlaget fremgår af cirklerne Figuren stammer fra fase 1-rapporten /7/ Senere undersøgelser har betydet en justering af dette kort Det vigtigste kvartære sandlag, S2, findes især i den østlige del af indsatsområdet, hvor det er aflejret direkte på kalken og indgår i det primære grundvandsmagasin sammen med kalken Det primære magasin er generelt dækket af moræneler på minimum 15 meters tykkelse I nogle få lokale områder ses dog et tyndere lerdække Denne sammenfatning af de geologiske forhold i Nordvestlolland er stadig gældende De senere undersøgelser har dog givet supplerende oplysninger, der har nødvendiggjort en justering af den geologiske model, og kortene i /1/ og /7/ er derfor ikke længere gældende Der henvises til beskrivelsen af fase 2 i kapitel 4 22 Strømningsmodel DHI opstillede i en numerisk strømningsmodel for Lolland /3/, primært med det formål at vurdere grundvandsressourcens størrelse og sammenholde den med indvindingsmændgerne Selve den numeriske model blev opstillet med MIKE SHE modelsytemet Modellering af overfladevandets strømning blev foretaget med MIKE 11, som er en delkomponent af MIKE SHE Herud-

14 11 over blev nedbør, fordampning og umættet strømning beregnet med DAISYsimuleringer Strømningsmodellen blev opstillet indledningsvis som en stationær model, hvorefter en dynamisk model for perioden blev opstillet 221 Hydrologisk afgrænsning I /3/ er den hydrologiske afgrænsning af strømningsmodellen beskrevet Den sammenfattes nedenfor Da Lolland er en ø, er der en naturlig hydrologisk afgrænsning langs kysten Langs hovedparten af Lollands kyst er potentialet sat til 0 m Langs to kyststrækninger afviger trykket fra 0 m som beskrevet nedenfor I Nakskov fjord, hvor en pumpestation tørholder et inddæmmet område, er potentialet tæt på kyst målt til under 0 m Her blev trykket i randen sat til -2 meter Langs et par mindre stræk nord for Lolland, hvor øerne Askø og Fejø ligger, er der målt potentialer større end 0 meter tæt på kysten Trykket langs de to stræk blev sat til henholdsvis 1 og 2 meter Nedbøren er den dominerende drivende kraft for strømningen, og som ydre randbetingelse til en grundvands-vandløbsmodel blev den årlige nettonedbør anvendt, se Figur 2-3 Det kan bemærkes, at nettonedbøren i store træk afspejler de topografiske forhold med størst nedbør i de højtliggende områder Figur 2-3 Gennemsnitlig årlig nettonedbør beregnet med DAISY for perioden , fra /4/ Vandløbsoplandsgrænser er vist med sorte streger

15 12 Ud over de ydre rande er de indre rande af betydning for den numeriske strømningsmodel De indre randbetingelser dækker over vandløb, søer, dræn og oppumpninger Den samlede oppumpning af grundvand i perioden er illustreret i Figur 2-4 Det kan bemærkes, at oppumpningen er faldet med omkring 30 % i denne periode Figur 2-4 Årlig oppumpning af grundvand på Lolland /3/ Modellen blev afgrænset naturligt opad af terrænoverfladen, og nedad blev valgt 20 meters dybde i de prækvartære kalkaflejringer Herunder forventedes grundvandsafstrømningen at være ubetydelig 222 Hydrostratigrafisk model På basis af den geologiske model og andre oplysninger blev der etableret en hydrostratigrafisk model /3/ Med baggrund i resultater fra hydrauliske tests og erfaringer fra andre modelarbejder blev der defineret initielle hydrauliske parametre for hver af de hydrostratigrafiske enheder, Tabel 2-1 I tabellen er der dels vist den hydrauliske ledningsevne horisontalt og vertikalt, dels magasintal, frit og specifikt Bemærk, at der er anvendt lidt afvigende beskrivende termer for sandenhederne i Tabel 2-1 i forhold til de betegnelser, der er anvendt i /1/ Betegnelserne S1- S4 svarer dog til de samme enheder i /1/ Enhederne 1 og 2 svarer til de øverste dele af det kvartære lerdække /1/, mens enhed 3 svarer til den øvrige del af det kvartære lerdække

16 13 Tabel 2-1 Initielle parametre for de hydrostratigrafiske enheder/3/ Under kalibreringen af den dynamiske strømningsmodel /4/ blev nogle af de hydrauliske parametre i Tabel 2-1 ændret lokalt for at opnå en bedre kalibrering 223 Strømningsmodel Der blev opstillet en regional strømningsmodel for hele Lolland /4/ Det blev på basis af den relativt gode overensstemmelse mellem observerede og simulerede potentialer vurderet i /4/, at modellen ville kunne levere de resultater, der skulle ligge til grund for etableringen af lokale strømningsmodeller Desuden ville regionalmodellen kunne give information om, hvor det ville være fornuftigt at afgrænse de lokale strømningsmodeller Det blev også konkluderet, at modellen ville være egnet til at opgøre grundvandsressourcens størrelse Herefter blev der opstillet lokalmodeller for de enkelte indsatsområder /5/ Det blev konkluderet i /5/, at lokalmodellens kalibrering er på samme niveau eller bedre end den regionale model på grundvandspejlingerne Lokalmodellen skønnedes umiddelbart at kunne anvendes til blandt andet at opgøre grundvandsressourcens størrelse og til at simulere strømningsmønstrene i grundvandszonen bedre, end regionalmodellen vat i stand til Lokalmodellen for indsatsområde Nordvestlolland giver følgende vandbalanceresultater: Nettonedbøren: 194 mm/år Grundvandsdannelsen til beregningslag 3 (indeholder S3 sandmagasin): 25 mm/år Grundvandsdannelsen til beregningslag 4 (indeholder S2 sandmagasin): 19 mm/år Grundvandsdannelsen til kalkmagasin: 14 mm/år Grundvandsudstrømning: 13 mm/år, heraf 9 mm/år drænafstrømning til omkringliggende recipienter Oppumpning: 21 mm/år, heraf 13 mm/år fra kalkmagasiner

17 14 Vandløbsafstrømning: 162 mm/år, heraf drænafstrømning 161 mm/år Magasineringsændring: -3 mm/år Af Figur 2-5 fremgår, at der sker grundvandsdannelse til kalken i store dele af indsatsområdet Den største grundvandsdannelse sker ved Branderslev i den vestlige del af indsatsområdet, og den er primært forårsaget af den store vandindvinding i dette område Udstrømning fra kalken til de øvre jordlag og vandløb sker langs Marrebæksrende i den nordvestlige del af indsatsområdet, langs Halsted Å i den sydøstlige del, langs Kasbæk Å i nordøst og i det lavtliggende område vest for Pederstrup Figur 2-5 Grundvandsdannelsen (mm/år) til kalken i gennemsnit for perioden , fra /5/ Blåt angiver indstrømning til kalken (grundvandsdannelse), hvidt og rødt angiver udstrømning fra kalken Det gennemsnitlige grundvandspotentiale i kalken (over en godt 20-årig periode) er højest m - i den nordlige del af indsatsområdet, mellem Karrebæks Rende og Branderslev Å i sydvest og langs den vestlige afgrænsning af indsatsområdet Det betyder, at grundvandet overordnet strømmer mod kystområdet nord for og vest for indsatsområdet samt mod vandløbene Karrebæks Rende og Branderslev Å En markant sænkningstragt ses ved indvindingen omkring Branderslev i den sydvestlige del af området

18 15 Figur 2-6 Grundvandspotentiale i kalken i gennemsnit for perioden , fra /6/ Orange angiver de højeste potentialer (6-8 m) Der er i /6/ foretaget en vurdering af bæredygtigheden i området Den aktuelle tilladte vandindvinding i indsatsområdet er således sammenlignet med grundvandsressourcens størrelse, baseret på en række kriterier i forhold til grundvandszonen og overfladeafstrømningen På basis af denne analyse konstateredes det, at vandindvindingen var tre gange så stor, som grundvandsdannelsen tillod /6/ Der skete derfor en overudnyttelse af grundvandsressourcen i perioden På nuværende tidspunkt, hvor resumerapporten bliver udarbejdet, er Watertech i færd med at opdatere den regionale strømningsmodel for Lolland og lokalmodellen for Nordvestlolland, se kapitel 6 Resultaterne af de reviderede strømningsmodeller vil foreligge omkring årsskiftet 2007/2008 og vil erstatte modellerne beskrevet ovenfor

19 16 3 Fase 1 - Videnindsamling i Nordvestlolland Storstrøms Amt og Rambøll foretog i fællesskab i en videnindsamling i indsatsområde Nordvestlolland - en såkaldt fase 1-kortlægning Undersøgelserne bestod i indsamling af eksisterende data, som blev organiseret, sammenstillet og analyseret og resulterede i udarbejdelse af en rapport med resultaterne af kortlægningen og anbefalinger til detailkortlægning i fase 2 /7/ De væsentligste dele af kortlægningen vedrørte: Arealanvendelse og forureningskilder Indvinding af vand Geologi Hydrogeologi og hydrologi Geo- og grundvandskemi Grundvandets sårbarhed 31 Dataindsamling I forbindelse med fase 1 blev der indsamlet geologiske, geokemiske og hydrogeologiske data fra Storstrøms Amts databaser, GEUS PC Jupiter, fra Danmarks Statistik, fra de Vestlollandske kommuner og fra diverse skriftligt materiale Pejledata for hele Lolland blev indsamlet i forbindelse med en synkronpejlerunde i oktober/november 2002 Hvor det var hensigtsmæssigt, blev data samlet i en MS Access baseret GeoGIS database, hvorfra udtræk og sammenstilling blev gennemført På baggrund af de indsamlede data blev der udarbejdet en række MapInfobaserede tematiske kort, der dannede grundlag for en vurdering af grundvandsressourcens sårbarhed over for udvalgte stoffer og stofgrupper /7/

20 17 32 Arealanvendelse og forureningskilder Fase 1-kortlægningen viste, at Nordvestlolland er et indsatsområde karakteriseret ved en intensiv planteavl og ganske få husdyr Der er ikke i regionplanen udlagt nitratfølsomme indvindingsområder, men et enkelt SFL-område (særligt følsomme landbrugsområder) er udpeget ved en af Regionalvandværkets kildepladser, som er relativt sårbar Kortlægningen af forurenede grunde var på tidspunktet for fase 1- kortlægningen ikke særlig fremskreden i området Kun en håndfuld ejendomme var kortlagt som enten forurenede eller muligt forurenede efter Jordforureningsloven Der var dog kendskab til flere andre grunde, der kunne være forurenet, men som endnu ikke var vurderet nærmere og dermed ikke kortlagt De forurenede grunde ligger næsten jævnt fordelt i indsatsområdet; dog tættere ved større sammenhængende bebyggelser og flest i og omkring Horslunde Undersøgelserne viste, at der er stor variation i forekomsten af øvrige kilder, som kan forurene grundvandet med miljøfremmede stoffer, men et nord- /sydgående bælte i den centrale del af indsatsområdet er i udpræget grad karakteriseret ved mulige forureningskilder Generelt gælder det her, at der er en relativ større samlet forekomst af særligt risikofyldte virksomheder, bebyggelse og opfyldte vandhuller og grave Der er ikke foretaget en opdatering af kortlægningsstatus for de forurenede grunde, siden fase 1-kortægningen blev gennemført 33 Indvinding af vand Vandforsyningen på det vestlige Lolland er baseret på indvinding fra de primære magasiner i Nordvestlolland Langt størstedelen af indvindingen finder sted inden for indsatsområde Nordvestlolland I fase 1 blev indvindingen af vand beskrevet for indsatsområde Nordvestlolland og de nærmest tilstødende områder /7/ Undersøgelserne viste, at der findes to større og 23 mindre vandværker i de daværende kommuner Nakskov, Højreby og Ravnsborg, heraf findes de 17 på selve Lolland, resten på små-øer Den daværende Rudbjerg Kommune har ingen almene vandværker, og kommunen forsynes fra Regionalvandværket i Højreby Kommune Der findes omkring 413 enkeltvandforsyningsanlæg på det vestlige Lolland Disse anlæg forsyner en enkelt husstand og i visse tilfælde to husstande Siden 1983 er der nedlagt knap 600 enkeltanlæg på Vestlolland; hertil kommer anlæg, der er nedlagt før 1983 Der er således et stort antal inaktive boringer og brønde, og der findes ingen samlet registrering af disse En stor del af boringer og brønde til enkeltvandforsyningsanlæg er ikke boret til det primære magasin, men får vand fra sekundære magasiner Den samlede oppumpning i det nordvestlige Lolland udgjorde i 2001 ca 2,2 mio m 3, svarende til 72 % af den tilladte indvinding Godt 1,8 mio m 3 blev anvendt til almen vandforsyning - primært drikkevandsforsyning - som siden

21 18 slutningen af 1980-erne er faldet med omkring 40 % Til gengæld er der sket en svag stigning i vandmængder til vanding, og siden 1994 har der været foretaget afværgepumpning ved Regionalvandværket Oppumpede vandmængder (mio m³/år) Drikkevandsindvinding Afværge Regionalvandværket 025 Vanding År Figur 3-1 Samlet oppumpning af grundvand i det nordvestlige Lolland gennem i perioden , fra /7/ Der er ikke foretaget en opdateret status over indvindingen i indsatsområde Nordvestlolland, siden fase 1-kortlægningen blev afsluttet 34 Geologi Der blev ikke foretaget en særskilt geologisk kortlægning i forbindelse med fase 1 De geologiske forhold blev beskrevet på grundlag af den digitale geologiske model, som sideløbende med fase 1 blev opstillet for hele Lolland /1/, se afsnit Hydrogeologi De hydrogeologiske forhold blev i fase 1 vurderet uafhængigt af de resultater, som strømningsmodellen (/3/, /4/, /5/) nåede frem til Ud over vurdering af eksisterende data blev der foretaget en synkronpejlerunde i oktober-november 2002 Resultaterne af denne synkronpejlerunde indgik dog i optimeringen af strømningsmodellen Magasinforholdene i området er beskrevet som hovedsagelig spændte Der optræder dog sammenhængende artesiske forhold langs den nordlige kyst og under flere vandløb og lavtliggende vådområder i området, Figur 3-2

22 19 Figur 3-2 Vertikale gradientforhold mellem det øverste frie vandspejl og grundvandspotentialet i det primære magasin (oktober/november 2002) Gult er artesisk, grønt og blåt er spændt og rødt er frit magasin Fra /7/ Grundvandspotentialebilledet i det primære magasin (oktober-november 2002) Figur 3-3, viser, at grundvandet overordnet strømmer fra et område mellem Vesterbo og Horslunde med et grundvandspotentiale på ca kote 5-8 m ved kysten mod nord og vest Sydlige strømningsretninger foregår mod Halsted Å vandløbssystemet med tilknyttede afdrænede områder, og mod sænkningstragten fra vandindvindingen ved Branderslev Potentialebilledet i 2002 er lidt anderledes end det gennemsnitlige potentialebillede for perioden , baseret på modelleringen, se Figur 2-6 I fase 1 er der ligeledes fremstillet et transmissivitetskort, Figur 3-3 Det regionale S2-sandmagasin er styrende for transmissivitetsforholdene i den østlige del af indsatsområdet, hvor der angives transmissiviteter på mellem m 2 /s og m 2 /s I den øvrige del af området er transmissiviteten meget lav for både den begravede dal mellem Nakskov og Horslunde og den morænefyldte lavning, der løber parallelt med denne I områder, hvor Skrivekridt udgør det primære magasin, ses også generelt lave transmissivitetsværdier; m 2 /s m 2 /s For de områder, hvor der er kortlagt bryozokalk, er transmissiviteten generelt højere

23 20 Det kan bemærkes, at den opdaterede geologiske model, beskrevet i kapitel 4 og 5 har betydet et ændring i S2-sandmagasinets udstrækning, så transmissiviteten vist i Figur 3-3 skal justeres - specielt øst for Horslunde Figur 3-3 Potentialekort for oktober-november 2002 og transmissivitet i primært magasin Fra /7/ 36 Geo- og grundvandskemi Det fremgår af fase 1-kortlægningen, at grundvandet i Nordvestlolland er reduceret I et område ved Sandbjerg og ved Branderslev er der salt- og fluoridholdigt vand, der overskrider drikkevandets grænseværdier Ved Branderslev, Sandby, Horslunde og Utterslev er fundet arsenholdigt vand, der overskrider

24 21 grænseværdien I Regionalvandværkets boringer ved Skelstofte er der fundet pesticider i koncentrationer over grænseværdien Der indvindes dog ikke fra disse boringer Området i den vestlige del af Nordvestlolland - nord for Sandby - overholder grænseværdierne for både salt og fluorid, og der er ingen fund af miljøfremmede stoffer Det kan bemærkes, at fase 1-kortlægningen ikke nævner saltproblemer ved Pederstrup sydøst for Horslunde I forbindelse med fase 2-kortlægningen blev der dog fundet oplysninger om boringer ved Pederstrup, som havde et meget højt kloridindhold Disse boringer var filtersat i S2 og viser således, at der er saltvandsoptrængning helt op i de kvartære dæklag i dette område 37 Sårbarhedsvurdering På baggrund af de vertikalegradientforhold, tykkelsen af de reducerede lerlag over det primære magasin og grundvandsdannelsen beregnet på baggrund af DAISY-infiltrationsberegninger blev der gennemført en simpel vurdering af grundvandsressourcens sårbarhed over for påvirkning af fem stoffer/stofgrupper: Nitrat Olie-/benzinstoffer Klorerede opløsningsmidler Phenoxysyrer BAM og triaziner Det blev konkluderet, at grundvandsressourcen i indsatsområdet er relativt velbeskyttet over for forurening fra overfladen, da sårbarhedsvurderingen generelt viste en lille sårbarhed for de udvalgte stoffer og stofgrupper Mindre områder fik betegnelsen nogen sårbarhed og ganske få og små områder fik betegnelsen stor sårbarhed For nitrat blev det konkluderet, at der ikke var nogen områder med stor sårbarhed Der er ikke foretaget nye sårbarhedsvurderinger, efter den geologiske model er blevet opdateret i 2007 /14/, /16/ Den opdaterede model giver dog ikke umiddelbart anledning til en ændret opfattelse af sårbarheden, når den foretages med den anvendte metodik

25 22 4 Fase 2 - Detailkortlægning i Nordvestlolland Fra 2003 til 2007 har COWI gennemført en detailkortlægning af indsatsområde Nordvestlolland, en såkaldt fase 2-kortlægning Undersøgelserne blev udført for dels Storstrøms Amt ( ) og dels for Miljøcenter Nykøbing F (2007) Undersøgelserne blev inddelt i etaper Etape 1 bestod udelukkende af geofysiske undersøgelser Hefter fulgte etape 2 med både geofysiske undersøgelser, boringsbaserede geologiske undersøgelser, grundvandskemiske undersøgelser og hydrogeologiske undersøgelser Etape 2 blev afsluttet med opdatering af den geologiske model for Nordvestlolland 41 Etape 1 I etape 1 blev der gennemført refleksionsseismiske undersøgelser, MEPkortlægning og TEM-kortlægning Undersøgelserne blev rapporteret i /6/ 411 Refleksionsseismiske undersøgelser Refleksionsseismiske undersøgelser blev udført på tværs af den begravede dal, som strækker sig fra Nakskov og nordover, hvor den vest for Horslunde slår et knæk og drejer mod øst, se Figur 4-6 på side 29 Undersøgelserne blev foretaget som slæbeseismik på landevej Tre seismiske profiler blev optaget /6/, ligesom et tidligere optaget profil /18/ indgik i etape 1-undersøgelsen, se linieføringen i Figur 4-1 Den begravede dal har stor indflydelse på grundvandsstrømningen i området Dalfyldet består af moræneler i store dele af dalen, og den virker derfor som en negativ hydraulisk grænse Desuden havde undersøgelserne i /1/ og /7/ resulteret i udpegning af et sandmagasin i dalen øst for Horslunde, og de seismiske undersøgelser skulle være med til at vurdere, om denne ressource var til stede Det primære fokus for de seismiske undersøgelser var fastlæggelse af bunden af den begravede dal samt dalens afgrænsning til siderne Herudover skulle undersøgelserne vise, om der var tegn på forkastninger i relation til den begravede dal

26 23 Dalsiderne kunne med stor sikkerhed fastlægges på de seismiske profiler Det kunne ligeledes med stor sikkerhed fastslås, at der ikke var tale om forkastningsbetinget dalerosion, da der ingen forkastninger optræder på profilerne Til gengæld var der vanskeligt at fastlægge dalbunden med sikkerhed Figur 4-1 Placering af de seismiske linier Fra /16/ Der blev foretaget en foreløbig tolkning i /6/ I forbindelse med fase 2 blev der dog foretaget en retolkning, hvor dalbunden i flere tilfælde blev fastlagt til et dybere niveau Et eksempel på den endelige tolkning fra fase 2 er vist i Figur 4-2 Figur 4-2 Tolket seismisk profil Lo01 Bemærk den begravede dal, som er mere end 150 m dyb Prækvartæroverfladen er markeret med brunt Interne reflektorer i det kvartære fyld er markeret med grønt Fra /15/

27 MEP-undersøgelser Langs de seismiske undersøgelseslinier blev der foretaget en MEP-profilering for at vurdere sammensætningen af det kvartære fyld i den begravede dal, det vil sige, om der var tale om moræneler eller sand Undersøgelserne viste, at dalfyldet under de fire undersøgelseslinier hovedsagelig består af mediumresistive jordlag Det blev tolket som moræneler Figur 4-3 MEP-profil langs SAN01, se Figur 4-1 Bemærk de medium-resistivelag (40-80 ohmm), som fylder en begravet dalstruktur ud - især tydeligt i MEP-sonderingerne, der optræder med 100 meters mellemrum Fra /6/ MEP-data blev senere retolket i forbindelse med etape 2, se afsnit 421 og TEM-kortlægning TEM-undersøgelserne blev gennemført som en fladekortlægning Den største datatæthed (4 sonderinger pr km 2 ) blev anvendt mellem Horslunde og Vesterborg, hvor kortlægning at sandmagasiner og saltvandsgrænse var i fokus I den øvrige del af indsatsområdet blev der foretaget fladekortlægning med 1 sondering pr km 2, primært for at kortlægge saltvandsgrænsen Kortlægningsresultaterne viste, at der i hele området optræder en god elektrisk leder, der blev tolket som salt grundvand Saltvandsgrænsen blev tolket til at ligge i koteintervallet -50 til -70 i store dele af området Lokalt viste data, at saltvandsgrænsen lå højere Det var blandt andet tilfældet ved Bøgeskov, vest for Pederstrup, hvor saltvandsgrænsen lå højere end kote -40 Kortlægningen viste samtidig, at saltvandsgrænsen lå dybere under store dele af den begravede dal I mindre delområder mellem Horslunde og Vesterborg kunne der konstateres højrestistive lag i den kvartære lagserie, hvilket blev tolket som lokale sandforekomster, der dog ikke syntes at have regional karakter TEM-data blev senere retolket i forbindelse med etape 2, se afsnit 421 og 424

28 25 42 Etape 2 I etape 2 blev der gennemført både supplerende geofysiske undersøgelser, boringer og grundvandskemiske undersøgelser Undersøgelserne skulle dels anvendes til at vurdere saltvandsgrænsens beliggenhed og dels vise, om der reelt var et sandmagasin i den begravede dal øst for Horslunde Som afslutning på etape 2 blev den geologiske model for Nordvestlolland opdateret 421 Geofysiske undersøgelser sydøst for Horslunde TEM-kortlægningen i etape 1 havde påvist højresistive lag i den kvartære lagpakke i området mellem Horslunde og Vesterborg, og disse kunne muligvis tolkes som sandmagasiner TEM er specielt velegnet til kortlægning af lavresistive lag, fx saltvand, mens metoden er mindre velegnet til kortlægning af højresistive lag, fx kalk- og sandmagasiner med ferskvand Desuden var tætheden af målepunkter i etape 1 utilstrækkelig til at give et sammenhængende billede af forholdene i den kvartære lagpakke Der blev derfor gennemført en kortlægning med tætliggende (16 pr km 2 ) DCsonderinger i området sydøst for Horslunde, hvor der er særlig stor interesse for at lokalisere nye grundvandsmagasiner til vandforsyning /10/ Databehandlingen blev foretaget som en såkaldt pseudo-3d MCI-inversion, hvor målinger fra TEM- og DC-sonderinger blev inverteret samtidig, og hvor oplysninger fra boringer blev inddraget Til sammenligning blev der foretaget særskilt inversion af henholdsvis DC- og TEM-sonderinger MCI-inversionen blev foretaget med en fålagsmodel og et formodet S2-sandlag blev udpeget /10/ Laget havde den største tykkelse (>30 m) langs den nordlige afgrænsning og nord for afgrænsningen af den begravede dal øst for Horslunde, som var tolket i /1/ Anvendelsen af en fålagsmodel viste sig senere at være uhensigtsmæssig, og det blev konkluderet, at anvendelse af fålagsmodeller ikke gav et korrekt billede af grundvandsmagasinernes udbredelse og tykkelse, se afsnit Udførelse af to boringer ved Horslunde Baseret på tolkningen af et tykt S2-sandlag øst for Horslunde blev der placeret en boring umiddelbart øst for Horslunde, boring DGU nr Formålet med boringen var at verificere tilstedeværelsen og - i givet fald - kvaliteten og størrelsen af denne grundvandsressource Der blev udtaget jordprøver, foretaget borehulslogging, foretaget grundvandskemisk analyse og gennemført en prøvepumpning/13/ Boringen kunne ikke verificere tilstedeværelsen af S2-sandmagasinet Der blev truffet moræneler i hele den kvartære lagpakke til en dybde af 41 meter, hvor kalken blev truffet Boringen blev stoppet i kalken i 72 meters dybde Boringen blev filtersat over en strækning på 30 meter i kalken

29 26 Borehulslogging viste, at moræneleret over et interval på ca 7 meter havde en resistivitet på mellem ohmm, hvilket er usædvanligt højt og på niveau med det, der kan observeres i sand og kalk med fersk grundvand Loggingresulaterne viste endvidere, at saltvandsgrænsen ikke blev truffet inden for boredybden Figur 4-4 Loggingresultat fra boring Den geologiske jordlagsbeskrivelse er vist til venstre Fra /13/ Vandanalyser fra boring viser, at grundvandet i kalken er reduceret, stort set frit for jern og mangan, og der er ikke fundet nikkel Til gengæld indeholder vandet 29 µg/l arsen, hvilket er ca 6 gange så højt som den maksimalt tilladte koncentration ved fraløb fra et vandværk Flouridindholdet er relativt højt, 1,5 mg/l, svarende til det højest tilladelige for drikkevand Prøvepumpningen, som blev gennemført efter tryksyring, viste en lav transmissivitet i kalken, omkring 1,3-2, m 2 /s Der blev efterfølgende udført en boring ved Pilegård, ca 1 km sydøst for Horslunde, DGU nr Ifølge den geologiske model /1/ og de geofysiske un-

30 27 dersøgelser /10/ var denne boring placeret centralt i en begravet dal, og der skulle være et op til 30 meter tykt S2-sandlag til stede En nærmere analyse af DC-sonderingerne viste dog, at der med lige så stor sandsynlighed kunne træffes moræneler i hele den begravede dal /20/ Boringen, som sluttede i en dybde af 110 m, bekræftede tilstedeværelsen af en begravet dal, da den kvartære lagpakke ikke blev gennemboret Lagpakken er domineret af moræneler med tynde indslag af morænesand, morænegrus og fed ler Boringen viste ingen tegn på tilstedeværelse af S2-sandlaget Den geologiske model /1/ var således forkert på dette sted Borehulslogging i boringen bekræftede generelt jordlagsbeskrivelsen fra jordprøverne, men viste dog samtidig, at der sandsynligvis optræder meget tynde sand- eller gruslag, som ikke har kunnet erkendes under borearbejdet Saltvandsgrænsen blev ikke truffet I forbindelse med borehulslogging af de to nye boringer blev der ligeledes foretaget borehulslogging af boring i den nordlige del af Horslunde Resultaterne herfra viste, at saltvandsgrænsen lå dybere end 111 m, hvor sonden stoppede I de to nye boringer blev saltvandsgrænsen heller ikke truffet 423 Niveauspecifik vandprøvetagning og grundvandskemisk analyse Arsenindholdet i grundvandet fra boring var meget højt, når vandprøver blev taget over hele den 30 meter lange filterstrækning Det blev derfor besluttet at foretage niveauspecifik vandprøvetagning fra de enkelte indstrømningshorisonter for at vurdere, om arsenindholdet varierer mellem de enkelte horisonter Hvis det er tilfældet, vil det derfor være muligt at afblænde de mest arsenbelastede indstrømningshorisonter og på den måde opnå et lavere indhold af arsen i råvandet Der blev udtaget vandprøver fra fem indstrømningshorisonter Arsenkoncentrationen viste dog en meget lille forskel, idet den varierede mellem µg/l /12/ Det betyder, at det ikke vil være muligt at forbedre vandkvaliteten ved at afblænde enkelte indstrømningshorisonter 424 Samtolkning af geofysiske og geologiske data fra Nordvestlolland I forlængelse af de geofysiske undersøgelser sydøst for Holslunde, beskrevet i afsnit 421, blev der foretaget en pseudo-3d MCI-inversion af alle tilgængelige geofysiske og geologiske data fra Nordvestlolland /11/ Der blev både udført en fålags MCI-tolkning og en mangelags MCI-tolkning Til sammenligning blev der også foretaget særskilt inversion af henholdsvis DC- og TEM-sonderinger Undervejs i tolkningforløbet blev boring udført, og resultaterne fra denne boring viste, at fålags MCI-modellen ikke var i stand til at beskrive de enkelte geologiske lag Det skyldes sandsynligvis, at moræneleret visse steder har en så høj resistivitet, at den geofysisk set ikke kan skelnes fra sand eller kalk

31 28 Til gengæld gav mangelags MCI-modellen troværdige resultater, som dog ikke angiver eksakte niveauer af de geologiske laggrænser Middelmodstandskortene fra inversionen er velegnede til det videre arbejde med opdatering af den geologiske model Endvidere er tolkningen af koten for oversiden af henholdsvis svagt og stærkt saltpåvirket grundvand værdifuld i vurderingen af den ressource, der er til stede I Figur 4-5 er koten for oversiden af svagt saltvandspåvirket grundvand vist Det fremgår, at saltvandsgrænsen ligger dybt under den begravede dal nord for Nakskov Det skyldes sandsynligvis, at moræneleret i dalen er tilstrækkelig tæt til, at det salte grundvand i kalken, som dalen skærer sig ned i, ikke trænger særlig dybt ind i dalfyldet Figur 4-5 Koten for oversiden af svagt saltpåvirket grundvand Fra /11/ Geofysiske datapunkter er markeret med prikker Der er en højtliggende saltvandsgrænse under det lavtliggende område omkring Pederstrup Det stemmer godt overens med oplysningerne om høje koncentrationer af klorid i boringer ved Pederstrup og kan skyldes opadrettet strømning af salt grundvand, da der i dette område også er konstateret artesiske forhold, se Figur 3-2 fra /7/, dog ikke i så stort et område, som Figur 4-5 antyder Saltvandet ligget også højt under flere af vandløbene, hvilket ligeledes kan skyldes artesiske forhold Til gengæld er det vanskeligt at forklare, hvorfor saltvandet ligger højt nordøst for Nakskov, umiddelbart øst for den begravede dal Her er der ifølge /7/ spændte - og ikke artesiske - magasinforhold Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at saltvandsgrænsen ligger relativt dybt langs størstedelen af kysten, mens den ligger højere centralt i indsatsområdet Det afspejler sandsynligvis, at der primært er tale om residualt saltvand og ikke indtrængende salt havvand

32 Opdatering af geologisk model for NV-Lolland De samlede geologiske og geofysiske data fra kortlægningen i indsatsområde Nordvestlolland blev anvendt til at opdatere den geologiske model, som var opstillet i forbindelse med strømningsmodelleringen /1/ Resultaterne fra opdateringen fremgår af /14/og /16/ Opdateringen blev foretaget i fællesskab af Miljøcenter Nykøbing F og COWI på et to-dages tolkningsseminar De opdaterede geologiske lagflader blev fremstillet i MapInfo Der skete betydelige justeringer af prævartæroverfladen, S2-sandlaget og S3- sandlaget i forhold til den indledende geologiske model Især de to førstnævnte ændringer er væsentlige, da den prækvartære kalk og S2 tilsammen udgør det primære magasin i området Figur 4-6 Koten for den opdaterede prækvartæroverflade Fra /14/ Bemærk de dybt nedskårne dalstrukturer fra begravede dale Geofysiske datapunkter er markeret med prikker Det er især de seismiske undersøgelser, som har resulteret i justeringer af prækvartæroverfladen Undersøgelserne viser, at de begravede dale generelt er dybere end hidtil antaget Det betyder, at prækvartæroverfladen ligger dybere end kote -160 under på en fire km lang strækning af den begravede dal sydvest for Horslunde, Figur 4-6 Ved Rosningen ligger den opdaterede prækvartæroverflade dog lidt højere end oprindeligt antaget Den kumulerede lertykkelse over kalken er for det meste over 25 meter, Figur 4-7 Da redoxgrænsen generelt ligger i en dybde af 3-5 meter /7/, er disse områder ikke sårbare over for nitrat Inden for indsatsområdet er det kun få og helt lokale områder, som har mindre end 15 meter ler Disse områder, som ligger sydvest for Horslunde samt nord og vest for Rosningen kommer dog næppe ned

33 30 på under 5 m reduceret moræneler /7/ Et lille område ved Birket på den østlige grænse af indsatsområdet har dog sandsynligvis mindre end 5 m reduceret ler Figur 4-7 Kumuleret lertykkelse over kalken Fra /14/ Geofysiske datapunkter er markeret med prikker Figur 4-8 Kumuleret lertykkelse over S2 Fra /16/ Geofysiske datapunkter er markeret med prikker Den kumulerede lertykkelse over S2 er generelt større end 20 meter, Figur 4-8 Da redoxgrænsen generelt ligger i en dybde af 3-5 meter /7/, er disse områder ikke sårbare over for nitrat Inden for indsatsområdet findes et meget lokalt område nord for Rosningen, som har mindre end 15 meter ler Dette område kommer dog næppe ned på under 5 m reduceret moræneler /7/ Et lille område ved

34 31 Birket på den østlige grænse af indsatsområdet har dog sandsynligvis mindre end 5 m reduceret ler

35 32 5 Detailkortlægning og opdatering af geologisk model for Lolland I perioden 2003 til 2007 har COWI gennemført en detailkortlægning af det sydvestlige Lolland Undersøgelserne blev udført for dels Storstrøms Amt ( ) og dels for Miljøcenter Nykøbing F (2007) Formålet var at kortlægge de geologiske forhold på det sydvestlige Lolland Der var særlig fokus på at kortlægge prækvartæroverfladen - specielt de begravede dale - og det paleocæne lers udbredelse Undersøgelserne blev inddelt i etaper I etape 1 blev der foretaget geofysiske undersøgelser af både eksisterende og nyindsamlede data Etape 2 bestod af supplerende geofysisk dataindsamling og en opdatering af den geologiske model for hele Lolland 51 Etape 1 Etape 1 blev indledt med en analyse af eksisterende seismiske og gravimetriske data 511 Tolkning af eksisterende seismiske og gravimetriske data Der blev foretaget en kortlægning af ældre olieseismiske data optaget i Væsentlige reflektorer blev tolket, og der blev fremstillet konturkort efter en konvertering fra tidsdybder til koter Tolkningen blev anvendt sammen med seismiske data fra det såkaldte bentonitprojekt ved Rødbyhavn /18/ og den tolkede prækvartæroverflade fra /1/ til at beregne det paleocæne lers formodede maksimale udbredelse og tykkelse, Figur 5-1 Dette kort blev anvendt i forbindelse med planlægningen af den seismiske kortlægning i etape 2, og denne tolkning er ikke længere gældende Efter etape 2 blev det foretaget en retolkning af det paleocæne lers udbredelse og tykkelsesvariationer, se Figur 5-7 De ældre seismiske data blev også benyttet sammen med ældre tyngdemålinger (gravimetri) til at beregne det terrænnære gravimetriske respons fra jordlagene, dvs de øverste 200 meter af lagserien Tyngdedata stammede fra mange års dataindsamling og havde en tæthed på omkring 0,5 datapunkt pr km 2, svarende til en gennemsnitlig afstand på ca 1 km mellem de enkelte datapunkter

36 33 Figur 5-1 Den maksimale udbredelse og tykkelse af paleocænt ler vurderet ud fra eksisterende data i 2003 Ældre seismiske linier anvendt til tolkningen er markeret Fra /2/ Tolkningen blev ændret en del efter etape 2, se Figur 5-7 Det resulterende kort giver en tydelig indikation af, hvor de begravede dale er placeret, da de fremstår som markante "rygge" (positive anomalier), Figur 5-2 Samtidig fremkommer nogle markante "fordybninger" i kortbilledet (negative anomalier), der i /2/ for det meste tolkedes som et kombineret respons fra paleocænt ler og salt Figur 5-2 Tolkning af eksisterende tyngdemålinger (gravimetri) Begravede dale står frem som rødlige rygge Fra /2/

37 Ny seismik og TEM På den nedlagte jernbanelinie mellem Maribo og Rødby, der nu er anlagt som cykelsti, blev der optaget et refleksionsseismisk profil som ved hjælp af slæbeseismik Langs samme linie blev der udført TEM-sonderinger På basis af disse nye geofysiske data og eksisterende boreoplysninger blev prækvartæroverfladen og det paleocæne ler tolket Desuden blev en begravet dal udpeget og den interne lagdeling i de kvartære aflejringer blev tolket Tolkningen er senere blevet justeret i forbindelse med opdateringen af den geologiske model for Lolland /15/ På basis af de geofysiske data blev det vurderet, at refleksionsseismik med fordel kunne benyttes i etape 2 til at kortlægge prækvartæroverfladen, det paleocæne ler og begravede dale Til gengæld blev det vurderet, at TEM ikke i tilstrækkelig grad kunne skelne mellem paleocænt ler og saltvandspræget kalk mog derfor ikke indgik i etape 2 52 Etape 2 I etape 2 blev der udført mikrogravimetriske målinger og refleksionsseismisk profilering Som afslutning på etape 2 blev den geologiske model for hele Lolland opdateret 521 Mikrogravimetri Da de eksisterende tyngdedata lå med ca 1 kilometers mellemrum, blev det besluttet at foretage en test baseret på detaljerede gravimetriske målinger, såkaldt mikrogravimetri /8/ Målingerne blev udført med fem meters mellemrum langs de seismiske linier, der var udført i fase 1 i Nordvestlolland og den seismiske linie mellem Maribo og Rødby På disse linier optrådte de begravede dale som markante anomalier De mikrogravimetriske målinger bekræftede generelt det billede, som var observeret i de ældre data, idet de begravede dale fremstod tydeligt som positive anomalier, Figur 5-3 Enkelte steder var anomalien dog forskudt, og her gav mikrogravimetrien en mere præcis angivelse af den begravede dals placering

38 35 Figur 5-3 Mikrogravimetriske målinger sammenlignet med ældre gravimetriske data Fra /8/ Bemærk de lokalt forhøjede værdier, som viser, hvor den begravede dal passeres På den nederste figur viser mikrogravimetrien en mere korrekt placering af den begravede dal end de ældre data 522 Refleksionsseismik Der blev foretaget refleksionsseismiske undersøgelser langs fire landevejsstrækninger i 2004 ved hjælp af slæbeseismik, Figur 5-4 Undersøgelserne blev rapporteret i /9/ De seismiske data var af meget høj kvalitet og gav information om både de dybereliggende formationer, de terrænnære geologiske lag og strukturgeologiske forhold På basis af de seismiske profiler kunne en øst-vest-orienteret begravet dal kortlægges umiddelbart syd for indsatsområde Nordvestlolland, og det kunne konstateres, at det paleocæne lers nordlige afgrænsning er en forkastning mellem Græshave og Kristianssæde Skov En række andre forkastninger kunne desuden erkendes, hvoraf en del var relateret til en saltdiapir, som ligeledes kunne ses på seismikken Der blev foretaget en foreløbig tolkning i /9/ En re-

39 36 tolkning af de seismiske data blev senere foretaget og rapporteret i /15/, hvorfra Figur 5-5 stammer Figur 5-4 Placeringen af de seismiske undersøgelseslinier i etape 2 Fra /9/ Palecænt ler Begravet dal Saltdiapir Figur 5-5 Seismisk profil Lo14 På profilet ses tydeligt en begravet dal, forkastningsafgrænset paleocænt ler og en saltdiapir, som skubber sig op gennem lagene ældre en Kridt Lagene over saltdiapiren er gennemsat af forkastninger Fra /15/ Syd er til venstre 523 Opdatering af geologisk model for Lolland De samlede resultater af alle geologiske og geofysiske undersøgelser, som er udført siden 2003, blev anvendt til at opdatere den geologiske model for Lolland, som var opstillet i forbindelse med strømningsmodelleringen /1/ Resultaterne fra opdateringen fremgår af /15/ Der er kun sket ændringer i Nordvestog Sydvestlolland, hvor der er indsamlet nye data i forbindelse med grund-

40 37 vandskortlægningen Opdateringen blev foretaget i fællesskab af Miljøcenter Nykøbing F og COWI på et tolkningsseminar De opdaterede geologiske lagflader er fremstillet i MapInfo, så de senere kan overføres til MikeGeomodel Der skete betydelige justeringer af prækvartæroverfladen, tykkelse og udbredelse af det paleocæne ler, S2-sandlaget og S3-sandlaget Undersøgelserne viser blandt andet, at de begravede dale generelt er dybere end hidtil antaget Det betyder, at prækvartæroverfladen ligger dybere end kote -180 i et par af de mest markante begravede dale, Figur 5-6 Figur 5-6 Opdateret prækvartæroverflade Fra /15/ Udbredelsen og tykkelsen af det paleocæne ler er også ændret betydeligt i den opdaterede geologiske model, Figur 5-7 Figur 5-7 Tykkelse af paleocænt ler Fra /15/