Idé katalog for bevarelse af Sønderbæk Skole

Transkript

1

2 Idé katalog for bevarelse af Sønderbæk Skole Indholdsfortegnelse: (sidetallene er ikke korrekte p.g.a. redaktionelle ændringer foretaget af PurhusNet) Side 2: Indholdsfortegnelse Side 3: Skolebestyrelsesformandens kommentarer Side 4. Fritidsordning på Sønderbækskolen Side 5: Fritidsordning fortsat Side 6: Pædagogisk servicecenter i Fællesrummet Side 7: Pædagogisk servicecenter fortsat Side 8: Sønderbækskolens elevtal Side 9: Bemærkninger til Sønderbækskolens elevtal Side 10: Klassetal ud fra de 3 modeller Side 11: Bemærkninger til klassetal ud fra de 3 modeller Side 12: Udvikling i elevtal i Purhus Kommune Side 13: Befolkningsudviklingen i Purhus Kommune Side 14: Besparelser ved en evt. nedlæggelse af Sønderbækskolen Side 15: Bekendtgørelse nr. 641 af 28. juli 1993 Side 16: Forslag til ændring af fordeling af Ø-tid og U-midler Side 17: Bemærkninger til overflytning af 7. kl. til Bjerregrav Side 18: Bemærkninger til overflytning fortsat Side 19: Bemærkninger til overflytning fortsat Side 20: Derfor skal Sønderbækskolen bevares.

3 Kommentarer og konklusion: Vi hæftede os ved et udtryk som B&U-udvalget kom med på borgermødet i Sønderbæk: at de ville vende hver sten før en vedtagelse af ny skolestruktur. Det synes vi var en positiv udmelding, så derfor vil vi bakke B&U-udvalget op ved at sende dette katalog, som er udtryk for de sten vi har vendt. Der blev på borgermødet nævnt et tal på ca. en million om året i besparelse ved at nedlægge Sønderbækskolen. Det tal kan vi umuligt komme op på det bliver med lidt god vilje til ca. det halve og den halve million bliver jo hurtigt brugt op hvis man skal til at udbygge i Bjerregrav eller Fårup, for ikke at tale om udbygning af fritidshjemmene. (Det er sandsynligt, at man vil bruge det fritidshjem, der er tilknyttet den skole, ens barn går på hvilket også bringer fritidsafdelingen i Naturinstitutionen Fussingø i fare!) Derudover har vi kigget lidt på prognoser over elevtal og regnet lidt på dem. Konklusionen er, at hvis forvaltningens prognose holder, vil det ikke give nogen økonomisk gevinst for kommunen i det lange løb at nedlægge skolen, faktisk tværtimod der vil blive flere klasser i alt, hvilket vil udløse ekstra lærerløn. Desuden kan vi se, at elevtallet i kommunen har været højere, end det vil blive I 2010, så problemet er måske et andet end at børnetallet stiger? Vi har også kigget lidt på de tildelte Ø-timer og U-midler, hvor Sønderbækskolen får en større tildeling end de andre skoler i kommunen for at vise vor vilje til at spare, hvor vi kan, vil vi foreslå en anden fordeling af disse to poster. Vi vil lade det være op til B&U-udvalget at afgøre en evt. ny fordeling det skal jo stadig være pædagogisk forsvarligt. Alt I alt må vi sige, at vi kan ikke med vor bedste vilje se, at der vil være noget vundet ved at nedlægge Sønderbækskolen. Den evt. besparelse der vil være ved en nedlæggelse her og nu er lille, og vil i løbet af få år være forsvundet i andre udgifter andre steder i kommunen. M.h.t. en gennemførelse af alle forslagene må man påpege, at det vil medføre øgede udgifter til busdrift og evt. betaling til skolegang i andre kommuner. Jeg vil opfordre jer til at læse kataloget med åbent sind På skolebestyrelsens vegne Solveig Munk-Jakobsen

4 Kataloget vil blive udsendt til B&U-udvalget samt til byrådsmedlemmer i Purhus kommune. Skolefritidsordning på Sønderbækskolen Det er med undren at vi har modtaget et forslag fra kommunen om ombygning af tagetage til en skolefritidsordning. Pris kr. Efter vores bedste mening er den skitserede løsning spild af skatteborgernes penge. Det er rigtigt, at vi meget gerne vil have en fritidsordning knyttet til skolen. Men ikke som en SFO, som man kender det fra de andre skoler i kommunen. Så kan vi lige så godt beholde den fritidsordning, vi har på Fussingø. Vi er nødt til at være på forkant med udviklingen. Den nye skolelov stiller andre krav. Bl.a. i Pkt. 5 i Folkeskolen år 2000: I år 2000 skal der være skabt et grundlag for beslutning af de overordnede mål og rammer for førskole-, indskolingsog skolefritidsområdet. Der står, at samarbejdet mellem børnehaveklassen, indskolingen og fritidsordningen skal udvides. Det har man lavet vellykkede forsøg med flere steder som Leg og Læring. Mange kommuner starter med det sommeren Vi regner naturligvis med, at Purhus Kommune også skal i gang med disse overvejelser. Her er Sønderbækskolen et indlysende sted at starte. Vi har ingen SFO - og altså ikke et personale, der har indarbejdet nogle rutiner, der ikke harmonerer med disse nye tanker. Ved at ansætte nyt personale vil vi få folk, der er interesseret i dette samarbejde. Skolen har en passende størrelse som pilotprojekt. Vi har små klassekvotienter, så der er mulighed for at lave værkstedsundervisning i klasse lokalerne. Desuden har vi en lærerstab, der er engageret i disse muligheder og samtidig er indstillet på et rigtigt samarbejde med en fritidsordning. Det er vores opfattelse, at hele skolen skal bruges dagen lang, der skal altså ikke laves en ny institution i institutionen. Fritidsordningen skal altså bruge bibliotek, edb, sløjd, køkken, håndarbejde, formning og gymnastiksal. Samtidig har vi i Sønderbækskolens nærmeste område både skov, marker og mose- så vore børn skal nok få ture og oplevelser i naturen endda. Naturligvis skal der være et par lokaler til morgentimer + evt. timer, hvor andre lokaler ikke er ledige. Her kan de to lokaler i den gamle fløj bruges uden ret mange ombygninger og omkostninger. Ved at udnytte skolen i flere timer om dagen - får vi mere for pengene. Her kan der også tilbydes lektiehjælp uden ekstra omkostninger for kommunen. Vi mener heller ikke der skal være et personalerum til den nye gruppe medarbejdere. Så bliver der netop dannet to grupper, og det er vel meningen, at der skal et samarbejde i gang. Sekretær og rengøringspersonale har heller ikke egne personalerum. Vi er nødt til at have fælles holdning til børnene og hvordan lokalerne bruges. Det får vi ikke ved at sidde i hver sin afdeling af skolen. Forsøg med Leg og Læring andre steder har i øvrigt vist, at når undervisningstiden for de små klasser udvides med en eller to timer om dagen, så er der ikke mange der har brug for et yderligere pasningstilbud. Børnene kan afleveres direkte på skolen af forældrene om morgenen eller kan nøjes med 1 bustur- og ikke som nu, hvor man afleverer sine børn i Naturinstitutionen Fussingø, hvorefter børnene skal med bus til Sønderbæk og retur igen senere på dagen. Ved at have en skolefritidsordning på skolen åbnes der mulighed for, at andre børn bl.a. fra Nørbæk, Fårup eller Ø. Bjerregrav kan tilbydes skolegang på Sønderbækskolen. Det kan jo tænkes, at andre forældre end os vil foretrække en skole med små klassekvotienter. For at vende tilbage til ombygningsplanen. Har vi mulighed for at få en ombygning af loft- etagen over den gamle bygning, vil vi naturligvis gerne have det. Men ikke til en SFO, derimod til et stort værkstedslokale, der kan bruges hele dagen, ikke kun nogle få timer hver eftermiddag.

5 Summa Summarum: En skolefritidsordning på skolen behøver ikke store anlægsudgifter. Skolebiblioteket som PÆDAGOGISK SERVICECENTER. Folkeskolen år 2000 Fokuspunkt 4:Undervisningsmidler og skolebygninger: Skolebibliotekerne skal fungere som skolens pædagogiske servicecenter. En lang række af de nye elementer i elevernes læreprocesser stiller krav til et velfungerende pædagogisk servicecenter, der kan fungere som en del af de udvidede klasserum, hvor elever og lærer kan finde, bearbejde og formidle informationer. Nuværende forhold: Sønderbækskolens nuværende skolebibliotek er placeret i den sydlige del af 1962-fløjen, dvs. uden direkte tilknytning til undervisningslokalerne, der er placeret i den anden ende af bygningen. Skolebiblioteket er på 76 kv.m og eneste udvidelsesmulighed er at inddrage kontoret. Det nuværende skolebibliotek er fuld belagt med bøger og det er småt med plads til gruppe-/holdarbejdspladser samt depot. Forslag til fremtidig placering: Vi foreslår derfor, at skolens nuværende fællesrum indrettes til pædagogisk servicecenter, hvorved det vil få en meget central placering i forhold til skolens undervisningslokaler og komme til at være hele skolens omdrejningspunkt. Det nuværende skolebibliotekslokale vil så kunne blive indrettet til lokale for børnehaveklassen, når 1914-fløjen omdannes. Fordele ved en sådan flytning: Der vil blive et lokale på godt 120 kv.m., hvorfra der så skal trækkes gangarealer der bliver plads til 3 4 gruppe-/holdarbejdspladser med IT-mulighed pædagogisk servicecenter bliver placeret med direkte adgang fra de enkelte klasseværelser og dermed også til de IT-arbejdspladser, der påtænkes placeret der - der bliver udvidet og lettere depotmulighed for pæd. servicecentret og dermed plads til diverse udstyr den foreslåede placering vil nedsætte elevtrafikken til/fra pæd. servicecentret

6 den nære placering vil give bedre mulighed for at hjælpe/vejlede eleverne, når de arbejder projektorienteret (og samtidig lette tilsynet med eleverne under denne friere arbejdsform) - sektornetinstallationen gøres ikke så lidt lettere og billigere ved den foreslåede placering Andre fremtidige udnyttelser af pæd. servicecenter: Der kan oprettes 1 eller 2 IT-arbejdspladser med direkte forbindelse til kommunekontoret over sektornettet, så lokalbefolkningen kan komme i IT-forbindelse med medarbejderne på Rådhuset uden at skulle begive sig til Rådhuset og fra foråret 1999 ophører den ordinære rutebil mellem Bjerregrav/Sønderbæk og Fårup, så det bliver endnu sværere at komme på kommunekontoret for ikkebilejere Det pæd. servicecenter kan på sigt komme til at fungere som et teknoværksted, hvor lokalbefolkningen kan komme og søge in-formationer Sønderbækskolens elevtal Med/uden sædvanlig afgang til Bjerregrav Skole Skoleår: Prognosetal fra borgm. brev Forvaltningstal med 22½%t. Bj. Uden afgang fra BH.kl. til Bj.sk Ny BH.kl august 98/ Afgang 7.kl juni 99/ / / / / / / / / / / /

7 Vedrørende Sønderbækskolens elevtal /11. I Børne- og unge-afdelingens udarbejdede talmateriale: Elevtal i Purhus Kommunes Skolevæsen af forudsættes en uændret afgang af elever fra de kommende elever til vores børnehaveklasse, hvilket vi ikke mener vil være tilfældet. Alle de hjem, der skal have børn i BH.kl. til august 1999, er blevet kontaktet, og der udtaler de 12 af de 13 hjem, at de ønsker deres barn indskrevet i Sønderbækskolens BH.kl. 1 hjem svarer, at de skal fraflytte kommunen inden sommerferien, så det er uaktuelt for dem at svare på spørgsmålet, men var de blevet, ville de også have haft deres barn på Sønderbækskolen. Og den tendens forventer vi selvfølgelig vil fortsætte fremover modsat forvaltningen. Endvidere finder vi det misvisende, at B- & u-afdelingen forventer en uændret frafaldsprocent (22,5%) fremover, når det nuværende frafald for en meget stor del skyldes, at de elever, der er blevet indskrevet på Bjerregrav Skole, har ældre søskende på skolen der elever, der er blevet henvist til Bjerregrav Børnehave FØR Naturinstitutionen Fussingø blev oprettet, og som derfor ret naturligt har valgt at lade børnene indskrive på Bjerregrav Skole sammen med kammeraterne fra Bjerregrav. Nu er der kun børn fra Sønderbækskolens skoledistrikt på Naturinstitutionen Fussingø, så derfor mener vi, at frafaldet fremover vil blive meget kraftigt reduceret om ikke forsvinde helt, et forhold B- & u-afdelingens talmateriale ikke tager højde for. ***** Vedlagte skema over Sønderbækskolens forventede elevtal viser først de elevtal, som er benyttet i borgmesterens brev af 27. august og i kolonne 2 de tal, forvaltningen er kommet frem til med den sædvanlige afgang til Bjerregrav Skole. 3. kolonne viser de tal, vi mener vil være mere realistiske, altså uden det sædvanlige frafald til Bjerregrav Skole i de nye BH.kl. Elevtallene i kolonne 3 fremkommer ved at lægge den nye BH.kl. til og trække afgående 7. kl. fra. Elevtallene frem til og med år 2003 er kendte tal, dvs. nuværende fødte børn i skoledistriktet. Tallene fra og med 2004 er prognosetal, og der er det forvaltningens tal for ny BH.kl., der er benyttet, mens afgangen fra 7. kl. er de nuværende, kendte elevtal, blot fremskrevet. Klassetal ud fra de 3 modeller BH.kl --> 7. kl. Model 1 Model 2 Model 3 Alle skoler som nu. SØB. >Bj.Sk SØB.>Bj./Få

8 Skoleår: SØB. Bj.sk. Fårup Bj.Sk Fårup Bj.Sk Fårup 99 / / / / / / / / / / / / Klasseantal BH.kl. 7. kl. på Fårup, Bjerregrav og Sønderbæk ud fra de 3 strukturmodeller Tallene benyttet i opgørelsen over de 3 skoler klasseantal er hentet fra B- & u- afdelingens udsendte Elevtal i Purhus Kommunes skolevæsen fra 30. oktober For at have et reelt sammenligningsgrundlag er kun tallene fra BH.kl. til og med 7. klasse benyttet. Forvaltningens talmateriale arbejder med klasseantal op til og med 10. klasse. ***** Model 1: viser antal klasser på de 3 skoler, hvis der ingen ændring sker, dvs. med Sønderbækskolen bevaret. Og det er, set fra vores synspunkt, det tal, der bør sammenlignes med. At der i år 2001/02 bliver 8 klasser på Sønderbækskolen skyldes, at der er den nuværende 5. kl., der mangler eleverne samlet på Bjerregrav Skole i 1993 overgået til 8. kl. og dermed vil vi have en fuld klasserække fra BH.kl. til og med 7. kl. = 8 klasser.

9 I nuværende model skal det også pointeres, at Sønderbækskolen sparer 15 undervis-ningslektioner om ugen p.g.a. generelle lave klassekvotienter. 15 undervisnings-lektioner svarer til ca. 2/3 lærerstilling. Denne besparelse vil IKKE forekomme i de 2 andre strukturmodeller. Model 2: alle Sønderbæk-elever overføres til Bjerregrav Skole. Fårup fortsætte uændret som i model 1. Som det fremgår, vil der frem til 2005/06 være en besparelse på 1 klasse pr. år. Fra 2005/06 blive klassetallene de samme som nu = ingen besparelse. Men til gengæld skal der på Bjerregrav laves plads til 6 ekstra klasser, og fra 2005/06 yderligere 1 klasse. Klassekvotienterne bliver i de fleste klasser på mellem 14 og 18, altså ikke meget ulige dem, der vil være på Sønderbækskolen, hvis den bevares. Model 3: Sønderbæk-eleverne fordeles på Bjerregrav og Fårup skoler. Der deles ved Skalsåen, så elever nordvest for åen går til Fårup, mens elever fra syd/sydøst kommer på Bjerregrav Skole. Ved denne fordeling er der en besparelse på 5 klasser de første år, men den forsvinder gradvis for at ende med at udløse flere klasser mod slutningen af perioden. Denne fordeling medfører også, at der på begge skoler bliver mange klasser med klassekvotienter mellem 25 og 28 elever, hvilket vil medføre mange flere støtte-/deletimer, end med de nuværende klassekvotienter. Elever i folkeskolen i Purhus kommune Udviklingen i folkeskolens elevtal i Purhus Kommune

10 Ovenstående tabel viser udviklingen i elevtal i Purhus Kommunes folkeskoler i en periode fra 1988 til Tallene fra er taget fra Kommunestatistik, tallet i 2010 er fra B&U-forvaltningens elevtal i Purhus Kommunes skolevæsen I 1988/89 - for 10 år siden - var der altså 1482 elever i Purhus Kommunes folkeskoler! Beretning Kilde: Purhus Kommunes årsberetning 1997 side 9 & 10. Besparelser: Ved at nedlægge Sønderbækskolen vil man i henhold til budgettet for 1999 kunne spare følgende: Indenfor ingen rammebevilling : Iflg. aftale med Lærerforeningen kan der spares på løn... 0 Bygninger og udendørs arealer (bygningen forudsættes solgt) Løn til teknisk serviceleder (bygningen forudsættes solgt) Rengøring (løn) Administration - løn (der vil blive øget administration de steder hvor man flytter børnene hen - så det bliver et gæt)...? IT udvikling et forsøgsprojekt - følger med børnene... 0 Indenfor rammebevilling : Undervisningspersonale ekstra uddannelse - flytter med lærerne... 0 Bygninger og udendørsarealer - man må gå ud fra, at de lokaler man udvider med i Fårup og Bjerregrav også skal vedligeholdes og opvarmes og gøres rene... 0 Inventar - gælder det samme som for bygningerne... 0 Øvrige varekøb - kan muligvis spares Undervisningsmidler - flytter med børnene... 0 Elevaktiviteter - flytter med børnene... 0 Andet - kan evt. spares Administration - drift - flytter med børnene... 0 Andet - her vil man kunne spare skolebestyrelsen, men da resten i høj grad handler om forældresamarbejde og er elevrelateret må det flytte med børnene Ialt Det er en meget vigtig forudsætning for ovenstående besparelse, at man sælger bygningerne da besparelsen ellers bliver væsentligt mindre! - Bliver skolens bygninger ikke solgt vil der jo stadig være udgifter forbundet med dem til f.eks. vedligeholdelse i og renholdelse omkring dem. Man må påpege, at ved at flytte børnene til henholdsvis Bjerregrav eller Bjerregrav og Fårup vil der blive nogle øgede udgifter disse steder - dette skal man naturligvis tage højde for når man ser på besparelsen. Der kan f.eks. nævnes sekretærudgifter - man sparer sekretæren på Sønderbækskolen, men der vil blive øgede udgifter til sekretærtimer på de andre skoler, når der bliver flere børn der. Nøjagtig hvor meget kan vi ikke sætte tal på - derfor er der heller ikke sat tal på besparelsen. En anden vigtig ting i forbindelse med økonomi er skolebuskørselen. Uanset hvilken model man vælger i forbindelse med nedlæggelse af Sønderbækskolen, vil der skulle transporteres flere børn længere rundt. Det må koste noget - og dette noget nedsætter besparelsen ved en nedlæggelse.

11 Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 641 af 28. juli 1993 (Skolegang i anden kommune) Som 4. punkt i skolestrukturændringsforslagene, B- og k-udvalget fik til opgave at undersøge konsekvenserne af, står der: Overførsel af 7., 8. og 9. klasse fra Bjerregrav til Fårup. Hvis dette gennemføres, vil vi fra Sønderbækskolen gøre opmærksom på nogle forhold, dette vil medføre for de elever, der bor i den sydlige del af Purhus Kommune: elever til 7., 8. og 9./10. klasse fra denne del vil få en meget lang skolevej både m.h.t. afstand og køretid op omkring min. hver vej, dvs. små 2 timer hver skoledag for de yderligst boende - elever fra denne del vil få en skoledag, der strækker sig fra kl (busafgang fra Gjandrup) og til kl altså en arbejdsdag på 8 timer 25 min., og derudover kommer så tid til hjemmearbejdet - en arbejdsdag, der bliver længere end de fleste voksnes! der skal indsættes ekstra skolebus efter 7. lektion: fra Fårup til Sønderbæk fra Fårup til Bjerregrav fra Sønderbæk til Svinding/Ålum/Gjandrup. for at få elever kørt helt hjem til Svinding, Ålum, Gjandrup. Der vil derfor ikke være noget at sige til, hvis forældre til elever i 7. 9./10. kl. vil undersøge, om der er andre skolemuligheder i nærheden af bopælen. Det åbner Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 641 af 28. juli 1993 mulighed for: En elev har krav på at blive optaget i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, hvis afstanden mellem elevens bopæl og den ønskede skole er betydelig kortere end afstanden mellem bopælen og distriktsskolen. Og bopælskommunen skal betale for elevens skolegang i nabokommunen. Og den mulighed er til stede for elever fra Gjandrup, Venning og Ålum, hvis de skal gå i skole i Fårup. De har kun 8,6 5,1 km mellem bopæl og Hornbæk Skole i Randers Kommune, mens de vil få mellem 22 og 18 km til Fårup Skole. En forespørgsel til Hornbæk Skole viste, at de havde plads på de fleste klassetrin.

12 Dvs. at en gennemførelse af overførsel af 7. 9./10. kl. fra Bjerregrav til Fårup, kan medføre en uforudset udgift for Purhus Kommune. Forslag til ændring af FORDELINGSNØGLE FOR Ø-TID. Tildeling af Ø-tid til de enkelte skoler i Purhus Kommune sker i dag bl.a. ved at afsætte en FÆLLESPULJE på 27,5 %, som derefter fordeles med 25 % fordelt ligeligt mellem skolerne og de resterende 75 % efter elevtal. Dvs. at hver skole forlods få 1/5 af fællespuljen uanset elevtal. Det medfører alt andet lige, at Sønderbækskolen, der har det mindste elevtal af kommunens 5 skoler (7,2 % i 1998/99 i kl.), får en forholdsmæssig stor andel (10,4 %) af denne fællespulje, mens Blicherskolen med 35,3 % af elevtallet i kl. kun får 31,5 % af Ø-time puljen. Vi foreslår derfor, at man ændrer fordelingsnøglen vedr. Ø-timetildelingens 25 % til grundtildeling nedad, og samtidig øger tildelingen til fordeling ud fra det reelle elevtal. Herved nedsættes Sønderbækskolens Ø-timetildeling, mens Blicherskolens forøges. Det vil ikke nedsætte kommunens samlede Ø-tid til skolerne, men gøre fordelingen skolerne imellem mere ligelig set ud fra elevtallet på de enkelte skoler. ***** Forslag til ændring af FORDELINGSNØGLEN for U-MIDLER. Ligeledes foregår tildeling af budgettet til undervisningsmidler til de enkelte skoler i Purhus Kommune ud fra en lignende fordelingsnøgle: 25 % fordeles ligeligt forlods med 1/5 til hver skole og 75 % efter elevtal, dog en faktor på 1,2 for elever i kl. i forhold til elever i BH.kl. 7. kl. Vi foreslår derfor, at man ændrer fordelingsnøglen for de 25 % til grundtildelingen i nedadgående retning, og samtidig forøger tildelingen ud fra det reelle elevtal. Hermed vil budgettet til Sønderbækskolen blive mindre, mens det vil blive forøget til nogle af de andre skoler her i kommunen. Det samlede kommunale budget for U-midler vil forblive uændret, men fordelingen skolerne imellem vil blive mere ligelig fordelt set ud fra elevtallet på de enkelte skoler.

13 Sønderbæk den 15. december B- & k-udvalget Purhus Kommune 8990 Fårup. Vedr. OVERFLYTNING AF 7. KL. TIL OVERBYGNINGEN jvf. brev af 2. december Skolebestyrelsen ved Sønderbækskolen har på sit møde den 7. december 1998 drøftet udvalgets forslag om at overflytte vores 7. kl. til Bjerregrav Skole. I det fremsendte forslag henvises der til, at der i den igangværende skolestrukturdebat i Purhus Kommune er et forslag om at overflytte 7. klasse til overbygningen, således at 7. klasse overføres fra Asferg Skole til Fårup Skole, og 7. klasse fra Sønderbækskolen til Bjerregrav Skole. Det sidste fremgår ikke af borgmesterens brev af 27. august 1998, hvor de 4 mulige strukturændringer, B- & k-udvalget skal undersøge nærmere, nævnes. I brevet er til gengæld nævnt: Overførsel af 7., 8. og 9. klasse fra Bjerregrav til Fårup. Vi kan, ud af den seneste tilføjelse (overførsel af vores 7. kl. til Bjerregrav Skole) til strukturforslaget, kun forstå det derhen, at vi i skolebestyrelsen nu skal tage stilling til, om vi synes, at vores 7. klasse (først) skal overføres til Bjerregrav Skole (for evt. senere at udtale os om en videre overførsel fra Bjerregrav Skole til Fårup Skole!) Og vi mener, at de 2 ting hænger meget sammen! I B- & k-udvalgets brev nævnes endda at det vil være formålstjenligt, at der ikke sker et skoleskift midt i dette forløb (7. 9. kl.?). Og det er da lige det, vores elever kan risikere, da overførsel af kl. fra Bjerregav Skole til Fårup Skole, os bekendt, ikke er taget af bordet eller det er det måske? Af det udsendte forslag fremgår det heller ikke, hvornår en evt. overflytning af vores 7. kl. tænkes effektueret. Er det august 1999 eller august 2000 eller hvornår???

14 M. h. t. forslaget om overflytning af vores 7. klasse til Bjerregrav Skole sætter skolebestyrelsen sig imod af følgende grunde: I følge Læseplaner for Folkeskolens Fag hører 7. kl. i lige så høj grad med til mellemtrinnet som til overbygningen f. eks. i matematik, engelsk, tysk, kristendomskundskab. Det er kun i dansk, biologi, geografi og fysik og de rene overbygningsfag, at 7. klasse direkte sammenkædes med overbygningen. Skrevet i Folkeskoleloven om 7. klasses tilhørsforhold : 3 stk. 5: Folkeskolen kan tilbyde voksne at deltage i undervisningen på klassetrin, altså ikke fra klassetrin. I 5 stk. 2 sammenkædes 7. kl. fagligt i lige høj grad til grundskolen som til over-bygningen. 9 stk. 1, 3, 4, 5, 6 og 8 adskiller helt tydeligt efter 7. kl. og ikke før. M. h. t. vurderingsformen af elevens udbytte af undervisningen, hører 7. kl. ifølge 13 stk. 4 også mere til grundskolen end overbygningen, idet karakterer først må benyttes fra og med 8. kl. I 13, 3 nævnes også muligheden for at forlade skolen efter 7. kl., hvilket også indikerer en større samhørighed med grundskolen end overbygningen. Ser man på 16 stk. 1, 3 og 4 er der også en klar tilknytning til grundskolen og ikke til overbygningen (ugentligt/dagligt timetal). 25 stk. 1 viser også klart, at en adskillelse først sker efter 7. kl. Ser man på undervisningspligtens opfyldelse under 33 stk. 2, 3 og 4 sker adskillelsen først efter 7. kl. Som svar på en tlf. forespørgsel til Undervisningsministeriet vedr. 7. klasses tilhørsforhold til grundskolen eller overbygningen var svaret: Der er INTET i den nuværende Folkeskolelov, der indikerer en større tilknytning til overbygningen for 7. klasse og det har fra ministeriets side heller ikke været intentionerne. Konfirmationen, som her i området er placeret i 7. kl., er en markering af overgangen mellem barndommen og ungdommen. Og den bør efter vores mening foregå i elevernes vante omgivelser også skolemæssigt. Puberteten, som for mange af eleverne endnu ikke er afsluttet i 7. kl., er en svær tid for de fleste. En tid hvor de har behov for at være i vante omgivelser, omgivet af voksne/lærere, der kender dem og som er fortrolige med dem, og som eleverne kender og er trygge ved, så denne brydningstid kan lettes mest muligt for dem. Der vil en lærer, de har kendt og været fortrolig med siden den første skoletid, bedre kunne hjælpe dem end en helt ny lærer. Elev og lærer kan let gå skævt af hinanden i denne periode, hvis man ikke kender hinanden godt og tør henvende sig med evt. problemer. Et skoleskift, midt i denne udviklingsmæssige brydningstid, med alt hvad det medfører at nye kammerater, nye lærere, nye fag, nye normer osv., er ikke lige det, de fleste unge i den alder har brug for, hverken på det følelsesmæssige plan eller faglig/pædagogisk.

15 En afgivelse af 7. klasse vil for en skole af Sønderbækskolens størrelse betyde for-holdsmæssigt meget, ikke alene set ud fra mistet undervisningstid og dermed færre lærere på skolen, men også set ud fra den mindre faglige udfordring lærerne imel-lem. Det vil blive vanskeligere at tilgodese fagene rent fagligt med færre lærere ansat, altså sværere at lave en ordentlig skema-/fagdækning for eleverne, og dermed have en god skole fagligt som socialt. Med nuværende antal ansatte mener vi stadig at kunne holde en god skole, og når vi om nogle år kommer op på en fuld klas-serække igen, kan skolen gøres endnu bedre Summa sumarum: Skolebestyrelsen ved Sønderbækskolen kan ikke gå ind for forslaget om at overflytte 7. klasse fra Sønderbækskolen til Bjerregrav Skole. Med venlig hilsen på skolebestyrelsens vegne Solveig Munk-Jakobsen K. J. Kleist SKBformand Sekretær Derfor skal Sønderbækskolen bevares! Sønderbækskolen er en lille skole med de fordele det giver. 1. I pjecen Folkeskolen år 2000 er punkt 2 : Udfordringer for den enkelte elev. Det er et punkt, som gør mange lærere frustrerede, men på den lille skole er der mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte elev. På Sønderbækskolen har vi mulighed for at lære at lave handleplaner for den enkelte elev, så dette nye redskab kan være indarbejdet inden klassekvotienten stiger igen. 2. Punkt 5 i samme pjece hedder : En god start - det fælles grundlag. Ved at etablere en skolefritidsordning på Sønderbækskolen har vi mulighed for at lave forsøg med Leg og Læring. Sønderbækskolen er så lille et sted, at alle kender hinanden godt og derfor kan etablere et tæt samarbejde mellem de to personalegrupper.

16 3. I Purhus kommune har et par af skolerne ret høje klassekvotienter. Ved at etablere skolefritidsordning på Sønderbækskolen vil forældrene få et reelt tilbud om en lille skole i kommunen. P.g. af manglende fritidsordning har dette tilbud ikke før været reelt. 4. I Danmark har vi et børneråd. De har i 1996 sat focus på skolens fysiske miljø. De har fundet 5 punkter, der har stor betydning for børns trivsel. 1. Bygninger og inventar er nedslidt. Der mangler rengøring. 2. Borde og stole passer ikke til barnet. 3. Det nytter ikke at proppe flere børn ind i lokalerne. 4. Temperaturen skal kunne reguleres. 5. Toiletterne skal være rene og kunne låses. Sønderbækskolen er en gammel - men velholdt skolen. Vi har indtil for nylig haft en meget ren skolen Vi har en skole med god plads til børnene, hvilket giver meget få konflikter i frikvartererne. 5. Per Schultz Jørgensen har lavet en undersøgelse åriges trivsel i Danmark. Den viser, at hver femte barn i skolen enten ikke trives særlig godt eller decideret mistrives. Konklusionen er at skolen ikke kun - og måske endda ikke først og fremmest - er en institution for undervisning og indlæring. Den er en socialt-kulturel arena, hvor børn kan opbygge en social og personlig kompetence. Denne kompetence har stor betydning for deres videre skole/uddannelsesforløb. Her har en lille skole som Sønderbækskolen store muligheder for at støtte det enkelte barn, så det trives godt.

17