Formål med undersøgelsen

Transkript

1

2 Formål med undersøgelsen I august-september 2015 gennemførte Center for Byudvikling (Økonomiforvaltningen) i samarbejde med Københavns Borgerpanel en spørgeskemaundersøgelse blandt københavnerne om deres nuværende og fremtidige muligheder for dialog og samarbejde med Københavns Kommune om byens udvikling. Derudover har undersøgelsen spurgt ind til københavnernes kendskab til kommunens lokaludvalg. Undersøgelsen blev sendt ud til Borgerpanelets medlemmer og til en række af kommunens samarbejdspartnere og netværk, herunder uddannelsesinstitutioner i Københavnsområdet. Desuden blev undersøgelsen lagt som et åbent link på I denne rapport finder du et overblik over besvarelserne. Center for Byudvikling vil bruge resultaterne til inspiration i arbejdet med at forbedre det samarbejde og den dialog der foreg mellem kommunen og københavnerne om byens udvikling i dag. Resultaterne bliver analyseres i et tæt samarbejde på tværs af kommunens syv forvaltninger og skal munde ud i forslag til fælles kommunale principper for, hvordan københavnerne fremadrettet skal involveres og engageres i byens udvikling. Foruden denne undersøgelse, har kommunen foretaget kvalitative interviews med udvalgte københavnere, vi normalt ikke hører så meget fra og lokaludvalgene er hørt om, hvad de mener, der skal til for at øge dialogen og samarbejdet med københavnerne. Alle input vil blive taget med i det videre arbejde med formulering af forslag til principper for, hvordan københavnerne fremadrettet skal involveres og engageres i byens udvikling, som Borgerrepræsentationen vil behandle på møde primo Med venlig hilsen Center for Byudvikling og Københavns Kommunes Borgerpanel Antal besvarelser i alt: 2.145, heraf er af besvarelserne indsamlet via link. side 2

3 Baggrundsoplysninger - hvem har svaret Personer under 16 indg ikke i denne rapport Alder 16 til19 20 til til til til til eller derover Respondenter Intet svar Københavnere pr Svarfordeling fra borgerpanel Svarfordeling fra link Svarfordelingen i alt Befolkningen i København % 3% 2% 4% 8% 16% 14% 29% 24% 24% 24% 23% 20% 21% 21% 16% 19% 16% 17% 12% 18% 13% 14% 9% 10% 6% 7% 8% Alder 0% 20% 40% 60% 80% 100% Svarfordeling fra panel 0,0% 24,0% 20,0% 19,0% 18,0% 10,0% Svarfordeling fra link 3,0% 24,0% 21,0% 16,0% 13,0% 6,0% Svarfordelingen i alt 2,0% 24,0% 21,0% 17,0% 14,0% 7,0% Befolkningen i København 3,8% 22,8% 15,8% 11,5% 9,1% 7,9% 20 til til til til til eller derover Køn Mand Kvinde Respondenter Intet svar Københavnere pr Svarfordeling fra borgerpanel Svarfordeling fra link Svarfordelingen i alt Befolkningen i København % 44% 44% 49% 54% 56% 56% 51% Køn 0% 20% 40% 60% 80% 100% Svarfordeling fra panel Svarfordeling fra link Svarfordelingen i alt Befolkningen i København 46,0% 44,0% 44,0% 49,1% 54,0% 56,0% 56,0% 50,9% Mand Kvinde Bor du i København? Svarfordeling fra borgerpanel Svarfordeling fra link Svarfordeling i alt Ja Nej Respondenter Intet svar 100% 90% 92% 10% 8% side 3

4 Hvordan deltager du i dag i dialogen om Københavns udvikling? Procent Antal Jeg stemmer til kommunalvalg eller til andre råd og nævn, f.eks. ældrerådet eller lokaludvalg. Jeg giver min mening til kende overfor kommunen f.eks. via høringssvar eller ved deltagelse i borgermøder. 83% % 577 Jeg kommer uopfordret med idéer eller forslag til kommunen. 15% 313 Jeg er medlem af Borgerrepræsentationen, et kommunalt råd, udvalg eller nævn f.eks. et lokaludvalg. 7% 158 Jeg er medlem af en brugerbestyrelse, f.eks. på en skole, et plejehjem eller i en daginstitution. 10% 208 Jeg deltager i udviklingen af konkrete kommunale tilbud og ydelser, f.eks. indretning af handicapcenter, medudvikling af tilbud på sundhedsområdet eller udformning af genbrugsstation i dit nærområde. 6% 138 Jeg følger kommunen på hjemmesider eller sociale medier, f.eks. Twitter, Facebook eller Instagram. Jeg deltager på andre måder, f.eks. i form af frivilligt arbejde, deltagelse i vejledende afstemninger eller andet. 52% % 665 Jeg deltager ikke. Respondenter Intet svar 8% Hvordan deltager du i dag i dialogen om Københavns udvikling? Jeg stemmer til kommunalvalg eller til andre råd og nævn, f.eks. ældrerådet eller lokaludvalg. Jeg giver min mening til kende overfor kommunen f.eks. via høringssvar eller ved deltagelse i borgermøder. Jeg kommer uopfordret med idéer eller forslag til kommunen. Jeg er medlem af Borgerrepræsentationen, et kommunalt råd, udvalg eller nævn f.eks. et lokaludvalg. Jeg er medlem af en brugerbestyrelse, f.eks. på en skole, et plejehjem eller i en daginstitution. Jeg deltager i udviklingen af konkrete kommunale tilbud og ydelser, f.eks. indretning af handicapcenter, medudvikling af tilbud på sundhedsområdet eller udformning af Jeg følger kommunen på hjemmesider eller sociale medier, f.eks. Twitter, Facebook eller Instagram. Jeg deltager på andre måder, f.eks. i form af frivilligt arbejde, deltagelse i vejledende afstemninger eller andet. Jeg deltager ikke. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Er du interesseret i at samarbejde mere med Københavns Kommune om byens udvikling, end du gør i dag? Ja Nej Ved ikke Procent Antal 72% % % 421 Respondenter 2115 Intet svar 30 side 4

5 Hvilke temaer vil du gerne være involveret i, hvis vi skal mere i dialog om byens udvikling? Lokale temaer vedrørende min bydel eller nærområde, f.eks. indretning af grønne områder eller afholdelse af kulturaktiviteter. Temaer, der vedrører hele byen f.eks. placering af ungdomsboliger eller afholdelse af større events og festivaller. Procent Antal 79% % 820 Fordeling af kommunens midler til byens udvikling, f.eks. borgerbudgetter. 42% 795 Ved ikke 5% 97 Har du andre forslag? 19% 363 Respondenter 1888 Intet svar 96 Hvilke temaer vil du gerne være involveret i, hvis vi skal mere i dialog om byens udvikling? Lokale temaer vedrørende min bydel eller nærområde, f.eks. indretning af grønne områder eller afholdelse af kulturaktiviteter. Temaer, der vedrører hele byen f.eks. placering af ungdomsboliger eller afholdelse af større events og festivaller. Fordeling af kommunens midler til byens udvikling, f.eks. borgerbudgetter. Har du andre forslag? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er 335 tekstsvar. Alle tekstsvarene kan ses bagerst i rapporten. I tabellen nedenfor er svarene sorteret efter emne. Nogle tekstsvar tæller med flere gange, da de dækker flere emneområder. Hvilke temaer vil du gerne være involvert i, hvis vi skal mere i dialog om byens udvikling? Procent Trafik (Infrastruktur, bløde trafikanter, biler, kollektiv trafik, Co2, parkering og lign.) 29,3 Miljø (Klima, affaldshåndtering, natur, genbrug, bæredygtighed, støj og lign.) 14,0 Byudvikling (Arkitektur, planlægning, bæredygtig udvikling, byrum og lign.) 11,9 Mangfoldighed (Integration, flygtninge, plads til alle og lign.) 2,6 Tryghed (Naboskab, kendskab, mobning, hatecrime, kriminalitet og lign.) 1,1 Børn og unge (Skoler, børneinstitutioner, normeringer, legepladser og lign.) 6,1 Kultur og fritid ( Kultur, fritidsaktiviteter, biblioteker, kunst, medborgerhuse og lign.) 6,6 Boliger (Boligformer, huslej, anvisningspolitik, gettoer og lign.) 4,0 Beskæftigelse og erhverv (praktikpladser, ledige, virksomhjeders vilk,butiksdød og lign.) 2,9 Ældre (Aktiviteter, pleje, boligformer og lign.) 3,4 Grupper med funktionsnedsættelse (Handicappede, autister, psykiske syge og lign.) 5,5 Udsatte grupper ( Hjemløse, udsatte børn og unge og lign.) 1,6 Diverse - herunder udvikling af platform for kommunikation mellem kommune og borger men også borgerne imellem, arbejdskultur i kommunen, troværdighed f.eks. bliver man hørt - nytter det noget, tilbagemeldinger og meget mere. 11,1 side 5

6 Hvad skal der til, hvis vi skal blive bedre til at samarbejde om Københavns udvikling? Procent Antal Det skal være mindre tidskrævende at deltage i dialogen med kommunen. Der skal være bedre mulighed for at deltage i enkeltsager og/eller projekter, som strækker sig over kortere tid. Det skal være lettere at komme med idéer og forslag til kommunen. Det skal være muligt at deltage i eller have indflydelse på fordelingen af kommunens midler, f.eks. borgerbudgetter. Det skal være muligt at have indflydelse på, hvilke overordnede temaer, der er vigtige for byen i de kommende. N københavnerne deltager i dialogen om byens udvikling, skal de have tilbagemeldinger fra kommunen på deres input, så de kan følge sagens/projektets fremdrift. Ved ikke 35% % % % % % 956 8% 145 Har du andre forslag/kommentarer? 14% 255 Respondenter 1821 Intet svar 163 Hvad skal der til, hvis vi skal blive bedre til at samarbejde om Københavns udvikling. Det skal være mindre tidskrævende at deltage i dialogen med kommunen. Der skal være bedre mulighed for at deltage i enkeltsager og/eller projekter, som strækker sig over kortere tid. Det skal være lettere at komme med idéer og forslag til kommunen. Det skal være muligt at deltage i eller have indflydelse på fordelingen af kommunens midler, f.eks. borgerbudgetter. Det skal være muligt at have indflydelse på, hvilke overordnede temaer, der er vigtige for byen i de kommende. N københavnerne deltager i dialogen om byens udvikling, skal de have tilbagemeldinger fra kommunen på deres input, så de kan følge sagens/projektets fremdrift. Har du andre forslag/kommentarer? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Der er 231 tekstsvar. Alle tekstsvarene kan ses bagerst i rapporten. I tabellen nedenfor er svarene sorteret efter emne. Nogle tekstsvar tæller med flere gange, da de dækker flere emneområder. Hvad skal der til, hvis vi skal blive bedre til at samarbejde om Københavns udvikling. Procent Møder, høringer 2,8 Alternative former for møder, nye kommunikationsplatforme og lign. 18,8 Indflydelse, herunder at man føler sig bliver hørt 30,9 Mere og bedre tilbagemeldinger og mere dialog 7,3 Mindre bureaukrati 7,3 Mere information om aktuelle sager, kommende sager og lign 14,2 Lokal demokrati, herunder lokaludvalg eller lign. 6,9 Belønning for deltagelse 0,7 Diverse (bl.a. forslag til lavere skat, ros til kommunen mv.) 11,1 side 6

7 Angiv i hvor høj grad du er tilfreds med dine muligheder for at deltage i dialogen om udviklingen af København? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Jeg er tilfreds med mine muligheder for at involvere mig i Københavns udvikling? 2% 17% 40% 19% 5% 17% Jeg er tilfreds med mine muligheder for at deltage i dialogen med kommunen? 2% 15% 39% 20% 6% 18% Jeg er tilfreds med mine muligheder for at opnå indflydelse på udviklingen af København? 2% 10% 32% 27% 11% 19% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke Ved du, hvor du skal henvende dig med dine ideer eller forslag til kommunen? Jeg har aldrig været i en situation, hvor det var relevant. 20% Nej, jeg er for det meste i tvivl om, hvor jeg skal henvende mig. 34% Måske, det er forskelligt fra idé til idé om jeg ved, hvor jeg skal henvende mig. 28% Ja, som regel ved jeg, hvor jeg skal henvende mig. 18% 0% 10% 20% 30% 40% side 7

8 Besvarelser fordelt på alder I det efterfølgende er udvalgte spørgsmål opdelt på alder og køn. Hvordan deltager du i dag i dialogen om Københavns udvikling? Under til til til til til eller derover Jeg stemmer til kommunalvalg eller til andre råd og nævn, f.eks. ældrerådet eller lokaludvalg. 29% 83% 85% 86% 85% 93% 94% Jeg giver min mening til kende overfor kommunen f.eks. via høringssvar eller ved deltagelse i borgermøder. 2% 11% 19% 29% 39% 46% 57% Jeg kommer uopfordret med idéer eller forslag til kommunen. 2% 8% 13% 16% 20% 20% 30% Jeg er medlem af Borgerrepræsentationen, et kommunalt råd, udvalg eller nævn f.eks. et lokaludvalg. 2% 3% 4% 4% 8% 18% 27% Jeg er medlem af en brugerbestyrelse, f.eks. på en skole, et plejehjem eller i en daginstitution. Jeg deltager i udviklingen af konkrete kommunale tilbud og ydelser, f.eks. indretning af handicapcenter, medudvikling af tilbud på sundhedsområdet eller udformning af genbrugsstation i dit nærområde. Jeg følger kommunen på hjemmesider eller sociale medier, f.eks. Twitter, Facebook eller Instagram. 11% 3% 10% 10% 10% 11% 22% 0% 2% 5% 7% 10% 9% 16% 31% 59% 63% 57% 56% 35% 30% Jeg deltager på andre måder, f.eks. i form af frivilligt arbejde, deltagelse i vejledende afstemninger eller andet. 9% 26% 28% 28% 38% 43% 51% Jeg deltager ikke. 36% 9% 5% 7% 5% 6% 6% Respondenter Er du interesseret i at samarbejde mere med Københavns Kommune om byens udvikling, end du gør i dag? Under til til til til til eller derover Ja Nej Ved ikke 64% 77% 74% 73% 71% 73% 71% 11% 6% 9% 8% 8% 6% 7% 24% 17% 17% 19% 21% 20% 22% Respondenter side 8

9 Hvilke temaer vil du gerne være involveret i, hvis vi skal mere i dialog om byens udvikling? Under til til til til til eller derover Lokale temaer vedrørende min bydel eller nærområde, f.eks. indretning af grønne områder eller afholdelse af kulturaktiviteter. Temaer, der vedrører hele byen f.eks. placering af ungdomsboliger eller afholdelse af større events og festivaller. 70% 82% 84% 77% 79% 74% 78% 70% 58% 45% 40% 46% 32% 30% Fordeling af kommunens midler til byens udvikling, f.eks. borgerbudgetter. 25% 37% 44% 44% 45% 44% 50% Ved ikke 8% 3% 4% 5% 6% 5% 4% Har du andre forslag? 15% 12% 14% 25% 25% 27% 26% Respondenter Hvad skal der til, hvis vi skal blive bedre til at samarbejde om Københavns udvikling? Under til til til til til eller derover Det skal være mindre tidskrævende at deltage i dialogen med kommunen. 28% 35% 44% 35% 34% 30% 34% Der skal være bedre mulighed for at deltage i enkeltsager og/eller projekter, som strækker sig over kortere tid. 50% 56% 54% 53% 58% 52% 52% Det skal være lettere at komme med idéer og forslag til kommunen. 50% 48% 47% 49% 49% 49% 47% Det skal være muligt at deltage i eller have indflydelse på fordelingen af kommunens midler, f.eks. borgerbudgetter. Det skal være muligt at have indflydelse på, hvilke overordnede temaer, der er vigtige for byen i de kommende. N københavnerne deltager i dialogen om byens udvikling, skal de have tilbagemeldinger fra kommunen på deres input, så de kan følge sagens/projektets fremdrift. 10% 21% 32% 32% 33% 41% 46% 33% 40% 39% 48% 51% 52% 58% 23% 45% 52% 55% 54% 62% 67% Ved ikke 10% 8% 6% 7% 6% 8% 5% Har du andre forslag/kommentarer? 13% 14% 14% 17% 16% 12% 15% Respondenter side 9

10 Angiv i hvor høj grad du er tilfreds med dine muligheder for at deltage i dialogen om udviklingen af København? Jeg er tilfreds med mine muligheder for at involvere mig i Københavns udvikling? Under til til til til til eller derover I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke 2% 3% 3% 1% 2% 1% 2% 11% 18% 20% 17% 15% 16% 16% 42% 34% 36% 38% 45% 50% 39% 20% 17% 18% 20% 18% 19% 19% 7% 4% 4% 6% 6% 4% 9% 18% 24% 18% 19% 14% 9% 15% Respondenter Jeg er tilfreds med mine muligheder for at deltage i dialogen med kommunen? Under til til til til til eller derover I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke 4% 4% 2% 1% 1% 1% 1% 7% 17% 17% 15% 12% 15% 12% 44% 33% 37% 38% 47% 44% 37% 20% 18% 20% 20% 20% 21% 25% 7% 4% 4% 7% 8% 7% 7% 18% 24% 19% 19% 13% 11% 16% Respondenter Jeg er tilfreds med mine muligheder for at opnå indflydelse på udviklingen af København? Under til til til til til eller derover I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke 4% 4% 2% 2% 1% 1% 2% 11% 10% 10% 9% 11% 9% 8% 31% 29% 30% 31% 37% 38% 25% 22% 22% 27% 28% 28% 27% 33% 11% 10% 8% 11% 10% 14% 16% 20% 25% 22% 19% 14% 10% 16% Respondenter Ved du, hvor du skal henvende dig med dine ideer eller forslag til kommunen? Under til til til til til eller derover Ja, som regel ved jeg, hvor jeg skal henvende mig. Måske, det er forskelligt fra idé til idé om jeg ved, hvor jeg skal henvende mig. Nej, jeg er for det meste i tvivl om, hvor jeg skal henvende mig. Jeg har aldrig været i en situation, hvor det var relevant. 4% 6% 13% 16% 23% 28% 34% 11% 23% 29% 31% 31% 28% 25% 47% 39% 36% 36% 32% 28% 26% 38% 31% 22% 16% 15% 16% 16% Respondenter side 10

11 Besvarelser fordelt på køn Hvordan deltager du i dag i dialogen om Københavns udvikling? Kvinde Mand Jeg stemmer til kommunalvalg eller til andre råd og nævn, f.eks. ældrerådet eller lokaludvalg. Jeg giver min mening til kende overfor kommunen f.eks. via høringssvar eller ved deltagelse i borgermøder. Jeg kommer uopfordret med idéer eller forslag til kommunen. 85% 85% 24% 36% 13% 20% Jeg er medlem af Borgerrepræsentationen, et kommunalt råd, udvalg eller nævn f.eks. et lokaludvalg. 6% 11% Jeg er medlem af en brugerbestyrelse, f.eks. på en skole, et plejehjem eller i en daginstitution. 10% 10% Jeg deltager i udviklingen af konkrete kommunale tilbud og ydelser, f.eks. indretning af handicapcenter, medudvikling af tilbud på sundhedsområdet eller udformning af genbrugsstation i dit nærområde. 6% 8% Jeg følger kommunen på hjemmesider eller sociale medier, f.eks. Twitter, Facebook eller Instagram. Jeg deltager på andre måder, f.eks. i form af frivilligt arbejde, deltagelse i vejledende afstemninger eller andet. Jeg deltager ikke. Respondenter 55% 50% 31% 35% 6% 7% Er du interesseret i at samarbejde mere med Københavns Kommune om byens udvikling, end du gør i dag? Ja Nej Ved ikke Respondenter Kvinde Mand 69% 79% 9% 6% 23% 15% side 11

12 Hvilke temaer vil du gerne være involveret i, hvis vi skal mere i dialog om byens udvikling? Lokale temaer vedrørende min bydel eller nærområde, f.eks. indretning af grønne områder eller afholdelse af kulturaktiviteter. Temaer, der vedrører hele byen f.eks. placering af ungdomsboliger eller afholdelse af større events og festivaller. Fordeling af kommunens midler til byens udvikling, f.eks. borgerbudgetter. Kvinde Mand 80% 78% 40% 48% 38% 49% Ved ikke 5% 5% Har du andre forslag? Respondenter 19% 22% Hvad skal der til, hvis vi skal blive bedre til at samarbejde om Københavns udvikling? Kvinde Mand Det skal være mindre tidskrævende at deltage i dialogen med kommunen. Der skal være bedre mulighed for at deltage i enkeltsager og/eller projekter, som strækker sig over kortere tid. Det skal være lettere at komme med idéer og forslag til kommunen. Det skal være muligt at deltage i eller have indflydelse på fordelingen af kommunens midler, f.eks. borgerbudgetter. Det skal være muligt at have indflydelse på, hvilke overordnede temaer, der er vigtige for byen i de kommende. N københavnerne deltager i dialogen om byens udvikling, skal de have tilbagemeldinger fra kommunen på deres input, så de kan følge sagens/projektets fremdrift. Ved ikke 38% 33% 56% 52% 47% 50% 30% 36% 45% 48% 51% 57% 8% 6% Har du andre forslag/kommentarer? Respondenter 14% 15% side 12

13 Lokaludvalg Dit kendskab til Lokaludvalgene Ved du, at der eksisterer lokaludvalg i København? Har du hørt om lokaludvalget i din bydel? Ved du, at det er muligt at søge om støtte til lokale aktiviteter hos lokaludvalget i Ved din du, bydel? at lokaludvalget har et lokalt sekretariat beliggende i din bydel? Har du henvendt dig til lokaludvalget i din bydel? Ja Nej Responden ter Intet svar 90% 10% % 23% % 38% % 38% % 71% Totalt Ved du, at der eksisterer lokaludvalg i København? 90% 10% Har du hørt om lokaludvalget i din bydel? 77% 23% Ved du, at det er muligt at søge om støtte til lokale aktiviteter hos lokaludvalget i din bydel? 62% 38% Ved du, at lokaludvalget har et lokalt sekretariat beliggende i din bydel? 62% 38% Har du henvendt dig til lokaludvalget i din bydel? 29% 71% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Mener du, at lokaludvalgene gør en positiv forskel I København? Ja, i meget høj grad Ja, i høj grad I nogen grad Nej, i lille grad Nej, slet ikke Ved ikke Procent Antal 18% % % 476 7% 139 4% 74 25% Respondenter Intet svar Mener du, at lokaludvalgene gør en positiv forskel I København? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 18% 20% 25% 7% 4% 25% Ja, i meget høj grad Ja, i høj grad I nogen grad Nej, i lille grad Nej, slet ikke Ved ikke side 13

14 Kendskab til lokaludvalgene fordelt efter alder og køn. I det efterfølgende er udvalgte spørgsmål opdelt på alder. Ved du, at der eksisterer lokaludvalg i København? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 20 64% 36% 20 til 29 80% 20% 30 til til til til eller derover 91% 92% 91% 95% 97% 9% 8% 9% 5% 3% Ja Nej Har du hørt om lokaludvalget i din bydel? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 20 40% 60% 20 til 29 61% 39% 30 til til til til eller derover 77% 81% 79% 84% 88% 23% 19% 21% 16% 12% Ja Nej Ved du, at det er muligt at søge om støtte til lokale aktiviteter hos lokaludvalget i din bydel? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 20 27% 73% 20 til til til til til eller derover 51% 56% 62% 66% 75% 82% 49% 44% 38% 34% 25% 18% Ja Nej side 14

15 Ved du, at lokaludvalget har et lokalt sekretariat beliggende i din bydel? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 20 27% 73% 20 til 29 48% 52% 30 til til til til 69 60% 66% 65% 66% 40% 34% 35% 34% 70 eller derover 76% 24% Ja Nej Har du henvendt dig til lokaludvalget i din bydel? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under til til til til til 69 7% 16% 24% 28% 32% 40% 93% 84% 76% 72% 68% 60% 70 eller derover 51% 49% Ja Nej Mener du, at lokaludvalgene gør en positiv forskel I København? Under 20 9% 22% 27% 2% 0% 40% 20 til 29 16% 24% 21% 2% 2% 35% 30 til 39 18% 22% 24% 7% 3% 26% 40 til 49 16% 18% 25% 9% 8% 24% 50 til 59 15% 20% 28% 10% 4% 23% 60 til 69 22% 21% 28% 8% 3% 18% 70 eller derover 30% 13% 30% 10% 5% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, i meget høj grad Ja, i høj grad I nogen grad Nej, i lille grad Nej, slet ikke Ved ikke side 15

16 Mener du, at lokaludvalgene gør en positiv forskel I København? Ja, i meget høj grad Ja, i høj grad I nogen grad Nej, i lille grad Nej, slet ikke Ved ikke Respondenter Kvinder Mænd 16% 21% 21% 20% 26% 24% 6% 9% 2% 6% 28% 20% Mener du, at lokaludvalgene gør en positiv forskel I København? Kvinde 16% 21% 26% 6% 2% 28% Mand 21% 20% 24% 9% 6% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, i meget høj grad Ja, i høj grad I nogen grad Nej, i lille grad Nej, slet ikke Ved ikke side 16

17 Tekstsvar I nedenstående kan du læse tekstsvarene til spørgsmålene: "Hvilke temaer vil du gerne være involveret i, hvis vi skal mere i dialog om byens udvikling?" og "Hvad skal der til, hvis vi skal blive bedre til at samarbejde om Københavns udvikling?" For at sikre at deltagerne er annonyme, er tekst, der kan henføres til enkeltpersoner fjernet. Vi har selvfølgelig læst alle tekstsvar i den oprindelige form og de er med i den samlede vurdering. Hvilke temaer vil du gerne være involveret i, hvis vi skal mere i dialog om byens udvikling? Se rapporten side 5 for en optælling af svar fordelt på overordnede temaer 1) Den generelle adfærd i det offentlige rum. 2) Fodgængernes vilk skal bedres. Affaldshåndtering, veje og trafik Arbejdsmæssigt vedrørende den kollektive transport At København er en storby hvor der skal være plads til alle, også bilerne. Der burde indtænkes parkeringsanlæge ifb med metro/s-togs stationer. Bedre cykelruter bedre fodgængerfirhold?rollator bedre forhold for gående Bedre infrastruktur også for biltrafik bedre løbefaciliteter på godt underlag på Vestrebro Bedre trafik for bilister Bedre udbygning af den kollektive trafik i Tingbjerg-Husum Busser med el i stedet for diesel for byens børns skyld byens trafik, både offentlig (busbaner/letbaner) og parkering og tung trafik CO2-fri trafik cykelsikkerhed cykelstier, vejbeplantning, løsning af trafikale udfordringer Cykling/cykelforhold cyklisme der bør tages mere hensyn til gående og andre svage borgere i trafikken. En Havnetunnel En overordnet Trafikplan for hovedstadsområdet Flere p-pladser især ved S-stationer og metro samt strøggader Flere P-Pladser ved stationer og metro og på vore strøggader, ikke mindst ved apoteker, biblioterker, læger, tandlæger og dic. terapeuter forbedring af offentlig transport og cykelforhold for pendlere Fri parkering i to timer som Frederiksberg Færre biler i byen Genetablering af p-pladser, som kommunen dagligt nedlægger Hvor kan fodgængere være i fred og ro - cyklerne styrer byen lige nu Hvordan bliver København en storby, hvor der er plads til alle, også biler med fornuftige parkeringspladser eller parkeringsanlæg Høring om trafikomlægninger indfartsstruktur Infrastruktur Infrastruktur og drift/vedligehold Initiativer der understøtter, at der skal være plads til os alle: i byrummene, på fortove og pladser, på cykelstier, samt ethvert initiativ, der understøtter arbejdet for bedre vejr over og i København. Initiativer der understøtter bæredygtighed i bredeste forstand. Samt initiativer, der skaber bedre mulighed for at bevare overblikket, n man besvarer spørgeskemaet. Feltet jeg skriver i kan kun rumme 22 karakterer i alt. Alt hvad jeg har skrevet er således helt udenfor syne. Håber spørgsmålene slutter med en valgmulighed for at få tilsendt en kopi af ens svar ellers Ironman, marathon, cykelløb osv. skal UD af byen. Det medfører utålelige gener og har INGEN påvist økonomisk gevinst. Placer det i udkantsdanmark! Jævne cykelstier uden så mange huller. At opdrage byens brugere/borgere til at stoppe ved fodgængerfællet også på cykel. Så pisse iriterene at stoppe og suser forbi før nogen endelig stopper, så den gamle kone kan komme over vejen. Opråb og opdragelse! Kollektiv traffik Kollektiv trafik, som ikke ødelægger vores handelsgader 17

18 Kollektive trafikløsninger kommunens trafikplaner mindre biltrafik Noget om cyklisternes forhold. noget, der omhandler grøn transport og luftforurening Offentlig tramsport Offentlig transport - det er os borgere som bruger det dagligt, og kender derfor bedste til de udfordringer vi møder hver eneste dag. Offentlig transport i og til og fra kk Om der skal være en letbane i brønshøj, hint nej tak! P- Pladser parkerin Parkering Parkerings regler nær stationer Parkeringspladser Parkeringszoner, i dette tilfælde omkring Vanløse St., Vanløse Allé fx P-pladser, cykelstier, busbaner, udvikling af butiksmiljø på brogaderne skiltning om cykling forbudt på torve og fortorve tafik, p-pladser, offentlige cykler, cykelstier, Helgoland som offentlig vinterbadeanlæg traffik Traffik, cyklebroer, bilafvikling Traffikale forhold - parkering billet til befolkningen uden for Kbh. som skal gøre brug af vores allesammes kulturelle tilbud, turist billet som dækker al off. transport. Trafik Trafik Trafik Trafik Trafik trafik Trafik - især cykel-trafik Trafik - kommunens smertensbarn Trafik & veje trafik og infrastruktur Trafik og veje trafik udvikling af bydele og infrastruktur trafik/el-crosser forbedringer Trafikale forhold trafikale løsninger Trafikale løsninger, så som biler vs. cykler vs. offentlige for ikke at glemme gående. Trafikaleløsninger Trafikaleløsninger Trafikbump og dermed sikkerhed Trafikken trafikken Trafikken generelt Trafikken i byen Trafikken i Kbh Trafikløsninger Trafikomlægning - åben åen/skab grønne områder på åboulevarden/gyldenløvesgade Trafikområdet Trafikplanlægning trafikplanlægning Trafikplanlægning - offentlige transportmuligheder trafikplanlægning og kollektiv transport trafikpolitik Trafikpolitik trafikpolitik Trafikregulering og infrastruktur generelt. trafiksanering Trafiksikkerhed - farlige steder kunne "anmeldes". Trafikudvikling trafikveje inkl cykelstier Transport 18

19 transport og veje Udviklingen af bil tunneler. Før trafikken under byen og ikke igennem den. Veje, trafik, cykelstier Vejvedligeholdelse, parkering o.l. jeg vil gerne deltage i komm. trafikprioritering, grønne områder, miljø - ikke i mit nærområde, men hele byen. jeg bruger ikke mit lokalområde, men København. Borgerpanelet er slemme til kun at spørge til borgers lokalområde... Trafik og miljø Trafik og miljø Trafik og tiltag for skybrud indretning/planlægning af trafik/bebyggelse/offentlig transport Københavns urimeligt fjendske holdning og handlinger overfor os borgere som også er bilister - fx mangel på P-pladser, hjernedød byplanlægning som nej til havnetunnellen, urimelige parkeringsafgifter etc. trafik, byudvikling byvedligeholdelse Bæredygtige offentlig transport; hjælp til flygtninge; mindre regler; mindre biler; mindre politi; flere legepladser; bedre vejr trafik og "nybyggeri"(alt for tæt og triste nye lejlighedskomplekser.edsk At man holder byen ren og sætter askebægre op som man har i London, som er fin og ren, retter op på fortovene, hvor fliser ligger vind og skæve. beskyttelse af byens træer og naturområder generelt, udviklingen i kbh havn Bevarelse og udbedringen af "det grønne Kbh" Bymiljø i K bynær natur, grønne områder Bæredygtig udvikling Bæredygtige løsninger i kbh Bæredygtighed bæredygtighed dialog om balance mellem beboernes behov og støjende musik- og andre arrangementer dialog vedr. nattelivet En fælles plan om hvordan nattelivet kan være der uden at presse almindelige beboere ud, fordi vi ikke kan sove. Energi- og klimasikring Flere træer i vores skønne by. Og hvordan man kommer cykel og affalfs rod til livs Genbrug Grøn udvikling Grønne indsatser på tværs af byen Jeg er særligt interesseret i bæredygtighed og i "den familievenlige by" (fx hvordan vi gør transporten mindre forurenende og skaber bedre vilk for små trafikanter, flere grønne åndehuller og bedre muligheder for at bevæge sig osv.) Jeg er også meget interesseret i, hvordan vi skaber gode vilk for børnefamiliernes tid til at være sammen i familien, fx nye normer for balancen mellem arbejdsliv og familieliv (kortere arbejdsuge for børnefamilier, bedre muligheder for fleksible arbejdstider m.v.) klimaprojekter. Private fællesveje Klimatilpasning Klimatilpasning m.m. Kommunens grønne, blå og bæredygtige profil og tiltag LAR projekter og klimatilpasning i øvrigt Lokalt tema: støjgener fra store veje og store bygningers ventilatorer, der kører 24/7 (bliver sindssyg og har været i dialog med kommunen som bekræftede for højt støjniveau, men ingen løsning efter 1...) luk distortion eller flyt det til Hellerup eller Rungsted, og stop med at terrorisere Nørrebro - beboerne løber skrigende væk n det afholdes. Mere bæredygtig by Mere grønt Miljø Miljø miljø Miljøtiltag Mindre tiltag inden for bæredygtighed i København Minimering af støj fra vejbelægningen. Rengøring af fortove m.v. Samarbejde med politi omkring indsats i Indre By skybrudsløsninger i lokalområdet tiltag der gør byen grønnere og mere miljøvenlig Urban redevelopment and energy efficiency projects Grønne områder,busdrift cykelstieropprioritering af ældre i byen mere og bedre miljø, herunder mindre co2kritisk trafik Miljø, luftforurening og infrastruktur 19

20 Miljøtiltag - fx. delebiler, rensning af luften osv. Åbne områder og pladser Natteliv i indre by Natteliv i Indre By Natteliv, støj, bevillinger Nattelivet anvendelse, byrum, byggeri Byarkitektur og bygningsbevarelse Byens arkitektur og planlægning Byens udvikling fra erhvervsby til bligby er et problem/udfordring Byens vækstlag Byplanlægning Byplanlægning Byplanlægning Byrum, sports faciliteter, legepladser og rekrative områder byudvikling i det hele taget byudvikling, arkitektur, nybyggeri Byudvikling, Byplanlægning Byudvikling, kvartersudvikling Den kunstneriske udsmykning.det er vigtigt, at beboere inddrages i skabelsen af kunst i det lokale, offentlige rum. Den overordnede og mere strategiske udviklibg af Kbh som international metropol drift og udvilkling af lokale medborgerhuse flere farver ind i bylivet. København er meget grå fokus på at skabe gode byrum her i NV Forhindre butiksdød Forhindre tivolisering af byen Gå videre med Nørrebrogade; forbedre Nørrebrogade, med flottere facader og altaner mv. havnens udvikling hvordan byen generelt udvikles Hvordan vi overordnet og lokalt f gjort København til en by, hvor alle kan bo og føle sig hjemme. Idéer til nye anlæg, pladser, aktiviteter osv. især arkitektur i byen Placering af bænke, belastning af byen v større events politik mht brug af offentlige rum, fritids- og cykelpolitik Samarbejde med grundejerforeninger Sikring af æsteisk udvikling af nye byområder Stillingtagen til overordnede udviklingsmål. Hvor der er valgmuligheder og forslag man kan vælge imellem. Papirøens funktion et godt eksempel Strategi for at gøre København grøn og blå - altså strategi for havnen i Køben'havn' Søernesom rekreativt område bør styrkes Temaer om bevarelse af byens resterende rekrative, uberørte områder langs byens kystlinje og andre steder.stop det tætte byggeri af rigmandsgettoer, som lukker hele havdefronten. Giv plads til borgernes kreative udfoldelser uden arkitektstyring. træplantning, flere grønne områder Udvikling af byens rum og udendørs aktiviteter Udviklingen af Nordhavn være med til at prioritere, hvordan byen skal være Byplanlægning og trafik Byplanlægning og transport Aktiviteter hvor vi som københavnere hjælper flygtninge til at føle sig velkomne og blive en del af København/DK integration Integration ligebehandling på tværs af race og etnicitet Lokale events for at fremme hver bydels stærke punkter og muligvis støtte de svagere punkter. F. Eks. Integration, familie venlighed, turist områder osv. Mangfoldighed Sociale initiativer der gør at flygtninge og immigranter føler sig Velkomne Tiltrækning af internationale medarbejdere og studerende Unge- og flygtningepolitik Bedre naboskab/kend din nabo Bekæmpe Mobning og Hatecrimes Jeg vil gerne arbejde for, at flere mennesker kommer til at kende hinanden. Det kan være med til at forebygge både frygt og agressioner. tryghed i lokalområdet 20

21 Børn, specifikt normering og forhold i institutioner børne og ungeområdet Børnenes by og en mere grøn by projekter børneområdet Daginstitutionernes åbningstiderskal tilpasses Flere praktikpladser til erhvervs uddannelser folkeskolen Folkeskolerne Især på skole og børneområdet kreative tilbud til børn Kvaliteten af skole og fritidstilbud+ traffik/skoleveje oprettelse af nye skoler, normering i institutioner, udvikling af byen, fx flere grønne områder mv skole Skole og børn stop for godkendelse af private dagtilbud. Sikring af minimumsnormeringer i daginstitutioner. Stop for overdrevet brug af eksterne konsulenter. Udvikling af byens børn Udvikling af folkeskolen - implementeringen af folkeskolereformen Udvikling af retningen for skoler og daginstitutioner Vil gerne involvere mig i kvaliteten i kommunens tilbud fx daginstitutioner. Vuggestuer Åben Skole Udsatte børn og unges vilk Samarbejde med byens borgere og skabe nærhed til de lokale institutioner (skoler, haller, klubber m.m.) Allokering af grunde til sportsaktiviteter biblioteker Cricket sport forumteater om det offentlige rum Idrætsanlæg inddragelse i kunst og kultur Kultur Kultur Kultur Kulturaktiviteter i hele København, ikke blot mit nærområde. Mere fokus på kunst, herunder musik (også den nicheprægede) og kultur Motion mulighed for at afvikle lokale kunstarrangmenter med et netværk af dygtige og lokal boende kunsnter Måde at bygge på- kulturhuses funktion og hvordan de køres Sport og aktiviteter sportstilbud og unge Større fokus på sporten Udvide forståelsen for hvad begrebet 'kulturarrangementer' betyder Udvikling af idrætstilbud spec. vandidræt Udvikling af sports- og fritidsfaciliteter og -aktiviteter i min bydel udvikling idrættes faciliteter i Byen Anvisningspolitik Beder muligheder for ungdomsboliger i byerne. Beskæftigelsesområdet og manglende boliger byg flere boliger til lavindkomst Byggetilladelser planer o. Lign. Bør i høring etablering af alternative boformer, - inkl til hjemløse. flere ungdomsboliger til studerende. lad vær med at hæve huslejen på ungdomsboligerne, da de i forvejen er for dyre n de n op omkring de 5000 kr / måned Flere ungdomsboligere/kolegier til billige penge. Huslejeloft på almene boliger Jeg bor i en dligt administreret ghetto (Lejerbo) med alle de problemer, der er her (manglende økonomisk og anlægning styring). Mangel på lejligheder nye bygninger i københavn Lokalplaner, nybyggeri og alt omkring cykling; fra lovgivning til udformning af cykelstier og -parkering bevaring af små virksomhedder de har for dlige mulighedder stillet til rådighed af kommunen som iøvrigt handler hen over hovedet på os Erhverv og vækst 21

22 vilk for virksomheder. Vækst og erhvervsudvikling erhverv og trafik Bedre beskæftigelse Beskæftigelsesudbud Forslag til bedre hjælp og fremgangsmåder for de ledige mv. Udformning af rammerne for beskæftigelsesindsatsen. en ny ældre politik bl.a. på boligområdet flere seniorbofællesskaber Fokus på ældreområdet Gøre København bedre for ældre medborgere Samarbejde mellem hospitaler og plejehjem til hjælp til de ældre Seniorboliger seniorboliger/boligpolitiske spørgsmål uďvikling,ældre Ældre - og handicappolitik ældre holdes i gang,så du kan klare dig selv,det vil spare kommunens midler ældrebolig i stor bygninger af kommuens tommebygninger.de sidste 20 tænkest på unge liv i byens Ældreforsorgen er blevet sket ret kraftigt i de senere, hvilket jeg mener er katastrofalt, især vores højskole på Amager, det er et sted, hvor man føler sig velkommen og man kan få undervisning, hvis det er det man vil, men med de nedskæringer I kommer med hvert, bliver det sværere at holde skolen i gang, hvilket vil være en katastrofe for mange ældre,da mange føler sig ensomme uden skolen. Ældreplejen i KK Aktiverings og handicapjob på Amager Fælledog nye kommende campingplads! Bedre forhold for handicappede børn og deres forældre bedre vilk for børn og voksne med bla. Autisme Bedre vilk for psykisk syge borgere de handicappede forhold på veje og cykelstier Det kunne være spændende med afstemninger i tråd med nye afstemningsmetoder. Se denne her: Det skal komme nedefra og ikke koordineres oppefra. Byen er for de stærke borgere og det vil den blive med at være hvis kommunen blander sig for meget via de stærke borgere. dorger dialog Feedback og bruger Fremtidsworkshops og andre 'strategiske' drøftelser Generel inkludering af direkte demokrati i flere beslutninger end i dag. Der syne jeg godt København kunne afprøve nogle flere ting, som forløber for en udspredning til hele landet. gør indflydelse mere lige - det er kun dem, der råber højt / har tid til at prioritere dette, som bliver hørt handicapvenlige tiltag Hvis der var mere mulighed for arrangementer a la "mød dine lokalpolitikere" eller repræsentanter for dem, hvor man kunne tage børnene med og få en kop kaffe og en snak evt. med udgangspunkt i præsentationer om visioner, ville jeg nok deltage. jeg ville godt selv bestemme og blive enig med mine naboer (dem som er relevante). Generelt er der ikke meget incitatemnt til at samarbejde med kommuner med mindre man vil have penge og det er næsten ikke besværet værd. Man kan gå på cafeer med pengene, men projekterne man laver bliver mere eller mindre voldtaget og tager dobbelt så lang tid. Så strømlining af hvordan man søger tilladelser og langt højere til loftet... det ville være mit forslag. Konkrete spørgsmål via mail. lyt mere til os tak Noget for kroniske "unge" førtidspension Udvikling af bedre brugerinvolvering være med i panel der kan høres om forskellige ting vedrørende kommunen Arbejdet med socialt udsatte børn og unge Bedre forhold til vores mest udsatte medmennesker inddragelse af udsatte gruppe om egen udvikling løsning af sociale problemer/kriminalitet i mit kvarter sovende mennesker i gaderne, renholdelse af gaderne 22

23 Jeg vil meget gerne have noget at skulle have sagt i forhold til trafikale forhold i min bydel. Indre Nørrebro. Jeg bor i Guldbergsgade, og lige nu er man ved at anlægge en plads og fælde 15 træer lige overfor hvor jeg bor, til trods for at vi der bor her ikke ønsker det. N jeg g til Nørrebro lokaludvalg bliver jeg nærmest buet ud med min mening, og f at vide, at det kun er mig, der ikke ønsker en plads der, men samtlige af mine medbeboere i området er enige, og der er over 2000 underskrifter til bevarelse af de 15 træer. Alligevel virker det til at mennesker i Nørrebro lokaludvalg, som slet ikke bor her i området, kan sidde og beslutte at vi skal have en plads, selvom vi siger nej tak. Vi siger til gengæld ja tak, til at slippe for gennemkørende Nørrebrogade trafik, som bruger vores gader til at komme uden om busslusen. Det har vi skrevet forgæves til lokaludvalg og forvaltning om i 3 1/2, men det er kun blevet værre. Jeg føler IKKE vi bliver hørt med mindre vi g til medierne, og selvom vi gør det, så f vi nogle løfter om en løsning, som så igen bliver syltet. Jeg er DYBT desillusioneret over "borgerdemokrati" og borgerinddragelse og medbestemmelse, og må indtil videre konstatere at det er ikke eksisterende, til trods for lokaludvalg etc. Det ville være dejligt, om det ændrede sig til det bedre. bolig, trafik, nærimiljø, identitet jeg bor i Grøndal/2720 Vanløse - men vi er som et ingenmandsland - hvorfor sker der aldrig noget her - alt sker på Jernbane Alle - og så læse man om det i lokalavisen UGEN EFTER... ikke engang plakater oppe på Godthåbsvej Lokale beslutninger om f.eks. klubtilbud. Har forsøgt at give høringssvar, der ikke blev fulgt. Alle de små ting: forslag til dit og dat, indmelde huller i vejen, hærværk mv. At kommunen begynder at lytte at være gæst i byen bedre chefer bedre økonomi til DAGHØJSKOLER Bevare plc,højskolen bevarelse af daghøjskolen i København og pensionistrabatkort til kommunale svømmehaller borgerinddragelse i politikudvikling Borgerinddragelse ifbm liveable cities med lokal dagsorden! Borgerne bør inddrages langt mere og langt tidligere i udarbejdelsen af kommuneplanen brugergrupper på kommunale institutioner de mange omlægninger i socialforvaltningen Deltagerdemokratisk budgetprocedure Design og udvikling af velfærdsydelser Drøftelse den overordnede prioritering af midler på forskellige indsatsområder forvaltningsreform og ledelse Hvad betyder ordet "borgerbudgetter"?? Hver gang KK afsætter midler til at udvikle/prioritere et område Indførsel af direkte demokrati på lokalniveau (libertær municipalisme) Input til og indflydelse på, hvad der er need to have og nice to have i en by ja sociale og velfærdsopgaver Jeg har mange forslag til udvikling af vores skønne by, så den bliver endnu mere interessant for os i byen og turisterne. F.eks. kunne være sjovt med en park, som er oplyst hele døgnet via solcelle lamper. Opgradere uderum på dele af Christianshavn ved den nye cirkelbro, så der kommer mere liv. Lave en kabelbane henover havnen, som i London. Bare for at nævne et par ideer. jeg kæmper for brugerskabte smutveje Jeg ønsker at være inddraget både som bruger og borger Kontakt og dialog med omegnskommuner legalisering af hash,forbedringer af københavners vilk, og ellers et godt mix af de tre øverste af de andre valgmuligheder Mange forslag til forskellige former for aktiviteter i lokalområdet masser, mener at Østerbro er en glemt bydel skabe debat om kommunens arbejdskultur i forhold til borgere Skat Socialforvaltningen stabilt økonomisk samarbejde Strategi omkring legalisering af cannabis støre lydhørhed overfor medarbejdernes ideer til udvikling af decentrale tilbud. Eks. inviter medarbejdere med i arbejdsgrupper vedr. udvikling, ikke kun ledere sundhedsfremme 23

24 Til Købehavns Kommune: Man skal hellere på kigge hvorfor danskerne flytter til København. Er det pga. urealistiske forventninger til hvad storbyen kan give dem: Service? Forstående venner? Uddannelse? At kunne klare livet i byen, fordi det er godt sige til familie på landet? Og vil de så intergrere sig og f.eks. droppe at køre i bil, hvilket er en vigtig del af integration i Kbh. f.eks. Eller vil de blive ved med at være råbejyder, som ikke bliver klogere og ser egne ødelæggelser. Hvorfor kan en student (en bestået gymnasieelev) tage en universitetsstudieplads fra en Københavner, som ellers har vokset op i venlig konkurrence med de tilflyttende jyder, og altid været et godt eksempel og har hjulpet alle jydernes mange børn (jeg legede med de alkoholiserede eller kriseramte mødres eller prostueredes børn på Mødrehjælpen i Hellerup mens min mor skrev sit speciale "Udsat og kooperativt integreret") med deres tilpasningsproblemer fra råbejyder henimod en mere venlig og fornuftig opmærksom Københavnerkultur, og derefter også oplevet sin planlagte arbejdsplads også være blevet besat af en nytilflyttende jyde, som har taget en akademisk uddannelse hurtigt og bruger den til at prædike liberalistiske teorier uden at have øje for bagsiderne i disse teorier i den storby han/hun selv har flyttet til fra sin egen landsby, som ellers mangler ham/hende nu? For både den gymnasielle og akademiske konkurrence er jo mindre på et gymnasium i provinsen end det er i København, og det at have øje for opportunister (som een selv) og desperate ligeledes tilflyttende muligvis plattenslagere kræver altså at have dette mulige persongalleri i sine referencerammer, hvilket ofte ikke er en mulighed at have med sig fra sit liv i provinsen, hvor der mere mangler iværksætterkultur og opbakning til fagforeninger. For i provinsen er der jo ofte mere er brug for venlig pædagogisk generel uddannelse og fornuftig jobskabende virksomhed i stedet for den liberalistiske akademiske teori, som kandidater fra provinsen ofte har taget til sig under sit uddannelsesforløb uden at have blik for/ikke har oplevet bagsiderne ved implementering af disse teorier. Efter min studentereksamen kom jeg ikke ind på jura fordi jeg fik dlig karakter i højniveaufaget musik. I løbet mit uddannelsesforløb har jeg arbejdet ufaglært i mange jobs, så jeg har i hele mit liv været en working poor og fået nedladende blikke n jeg har fortalt det. Jeg har altid hjulpet de mennesker jeg kom i kontakt med og mennesker, som har været ældre end mig har altid kaldt mig enten "resursestærk" eller "gammelklog", pånær i USA, hvor jeg har fået hjælp til at forstå hvor latterlige danskerne er, hvis de siger den slags. I min barndom blev jeg altid vurderet resursestærk og jeg hjalp altid gerne f.eks. racister, jyder, indvandrere og narkomanbørn, hvis det var brug for det. Det var ulønnet arbejde. Den universitetsuddannelse jeg valgte i 2001, Engelsk i Sprog og Internationale Studier i Aalborg, efter jeg ikke kom ind på jurastudiet i min fødeby, var organiseret i minimal universitetslærerkontakt, men derimod gruppearbejde og arbejdserfaring fra udlandet (jeg kom til at arbejde som opvasker i Legoland Californien i 2002) og universitetsstudieudveksling (jeg var udvekslingsstuderende ved University of Iowa i 2003). At det ikke førte til job i Aalborg er ikke Aalborg Universitets problem, men mit i dag, til min store ærgrelse og min indtil videre sociale deroute. Jeg troede selvfølgelig at der var job efter bachelorgraden, og under uddannelsen, som Aalborg Universitet lovede på deres hjemmeside. Det var derfor at det overbeviste mig om at tage derop, n jeg nu tilsyneladende var uønsket på mit drømmestudie, jura på Københavns Universitet i min fødeby, København. Grunden til at jeg kom ind var jeg tog en for at lære en fagområde der ikke har været tradition for i min familie, at jeg valgte Musik på Højniveau i gymnasiet og fik en dlig karakter. Det gjorde at jeg li Ulighed i byen At der informeres sandt og korrekt selvom der er tale om en politiask ledet organisation. At man lytter lidt mere til de ideer og problematikker man kommer med, de ignoreres, så hvad hjælper det her???? Færdiggøre nogle af de projekter der er sat i gang, men ikke har fået endelig finansiering, inden der startes nye lignende op. F.eks. lav Elmegade færdig. Har ligget som ufærdig trafikforsøg siden 2009!! Gaden lever ikke op til standarden for trafiksikkerhed. Samtidig har KK fundet adskillige millioner til et nyt projekt på Rantzausgade. I kunne begynde at lytte til os på borgermøder og i høringssvar. Større kommunal lydhørhed 24

25 Hvad skal der til, hvis vi skal blive bedre til at samarbejde om Københavns udvikling? Se rapporten side 6 for en optælling af svar fordelt på overordnede emneområder afholdelse af møderækker om generelle og aktuelle spørgsmål (eks. omfang af gadefester, indretning af parker og lign. Automatisk høringer af naboer, n der bygges nyt. høringspligt for forvaltningerne Ja men så skal vi da holde et møde Borgermøde vedr konkrete byggeprojekter, nattestøj, bevillinger, etc. At kommunen hører beboernes holdninger ( "i gamle dage" var vi til sådanne møder om fx vores gade Kompagnistræde som stillegade, etc. det var meget tilfredsstillende) Der skal være en reel lydhørhed n man modtager høringssvar fra borgere og brugere af kommunens institutioner Helt overordnede princip-ændringer bør sendes i høring også. Eks: 1-1 princippet på fritidsområdet blev besluttet uden høring. Det var kun de konkrete løsninger der kom i høring. Det efterlader borgerne med en opfattelse af en skinproces, og ikke et reelt ønske om at inddrage og lytte til borgerne. Høringssvar skal tages seriøst "Høring" tiltrækker meget få borgere. Udover dem, der allerede ved, hvad en høring er, naturligvis. Alternative former for borgermøder og bedre annoncering af indflydelsesmuligheder Benytte de NGO foreninger der findes som gerne vil hjælpe med aktiviteter, boder og skabe nogle relevante festivaler. Man kunne blandt andet bede dem om at holde sig til temaet af en festival, så man kan have fokus på ét emne og derved skabe en rød tråd. Der er behov for inddragelse i de fora/på de steder, hvor københavnerne allerede færdes - i daginstitutionen, det lokale supermarked, de sociale medier, el. lign. Der skal bruges internettet meget mere til information og afstemning. Det er direkte kommunikation, nemt og intuitivt Der skal etableres platform,fysiske og elektroniske, hvor samtalen kan foregå. Eks kommunale pendanter til folkemødet Der skal gøres mere opmærksom på diverse sociale medier eller sættes reklamer op om ændringer, så man har mulighed for, at vide hvorn kommunen har brug for input til ændringer fra borgerne, så man kan blive opmærksom og blande sig/deltage. Der skal skabes en vej - fex. digitalt og offentligt hvor man kan se hvor ens idé, sag, klage er hen i systemet. Min erfaring som loklaudvalgsmedlem viser at forvaltningen ( alle forvaltninger ) sagtens kan tillade sig at ikke svare på henvendelser. Som borger eller også som lokaludvalg giver man sin mening, sine bekymringer, sine idéer til kende, og så er man udsat fro et system som kan selv beslutte om man vil svar, tage stilling eller lignende, enkelt og simpelt ved ikke at svare. Det minder om enevælden i den grad, at de folk som bliver betalt af os alle sammen, mener at de takket været deres gode løn og fine stiling ikke behøver at reagere n det ikke passer dem. Kommunikationsmagt og magten over at definere sandhed, vigtighed og ikke mindst tempoet i forvaltning er dybest set direkte den preussiske tjenestemænd system, hvor tjenestemænd som klasse er hævet over alle tvivl. Det er min oplevelse og mnage andre menneskers oplevelse, jeg kan sagtens komme med mange eksempler. Så længe systemet beskytter sine egne, har vi et apparat. Det ef vigtigt at designe forskellige muligheder for borgerdeltagelse. Også nogle hvor der bliver et samarbejde ml kk og borgere Det er problematisk at borgermøder og workshops ofte kun afholdes een gang og er placeret i tidsrum der primært henvender sig til overskud børnefamilier eller folk uden arbejde/studie. En idé kunne være at afholde flere borgermøder på forskellige tidspunkter eller linke aktiviteterne til et seriøst, bruger(læs:smartphone, apple osv.)venligt online forum. det meste skal kunne klares on-line Det nytter ikke noget at stille en container op, hvor borgerne kan fortælle hvad de ønsker, hvis den så kun er åben, i det tidsrum hvor man g på arbejde. N man gør det - som man gjorde i Ndr. Frihavnsgade - så kommer man kun i kontakt med borgere på overførselsindkomst. Det er muligt, at det er Enhedslistens kernevælgere, men det er ikke særligt inkluderende. Det skal være muligt at tilkendegive sin mening i på andre måder end ved tørre møder med dagsorden osv. Flere inddragelsesmetoder rammer flere målgrupper, så man ikke bare hører 'the usual suspects'. Arbejd med metoder og med at være tilstede der hvor projektet og dets brugergrupper befinder sig. Det skal være nemmere at komme i kontakt med dialogen kunne antage nye og mere dynamiske og kreative former. Det kunne sagtens indlejres i de mange eksisterende events, som byen er afsender på eller deltager i i forvejen. En borgerdag, hvor hver af os prøver at glæde mindst en af vore medborgere. etablering af mindre Idegrupper (ud over lokaludvalg) og midleridige. For en tupe som mig ville det være ideelt hvis man f.eks kunne få et møde med en person, som så kunne vurdere foralaget og tage det videre i systemet. Jeg oplever søgekriterierne i puljerne som fir specifikke til at flere af mine ideer kvalificerer sig til støtte; en repræsentant ville kunne tage stilling til ideen, og hjælpe med at se hvordan en god ide bedre tilpasses, og kan føres ud i livet. Mange 'idemennesker' har måske et stort kreativt potentiale, men ikke nødvendigvis det administrative overblik. Desuden oplever jeg desværre at en konkret ide, dør ud fordi der ganske enkelt ikke gives svar, selvom ideen er præsenteret/afleveret til en person hos kommunen. Dialog med et menneske; dét ville løfte mange gode ideer fra tegnebrættet ud i byrummet :) Forslag om evnt. korte eller løbende frivillige møder, også blandet med "almindelige" borgere, som muligvis kan have gode idéer generelt!? Forslag til/for iværksættere mv. forsøg med borgerselvforvaltning Gi frihed til at lade det uventede ske 25