Kommunalvalg De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Transkript

1 Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013

2 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen. De vigtigste politiske områder for de nyvalgte kommunalpolitikere Tabel 1 viser, hvilke politiske områder respondenterne mener, politikerne bør prioritere højst efter kommunalvalget. Tabel 1. Vælg venligst de tre områder, som politikerne i din kommune bør prioritere højst efter kommunalvalget. Sæt tre krydser. Prioriteret. Procent. Folkeskolen 40 Erhvervsudvikling 38 Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik 38 Ældrepleje 31 Vedligeholdelse af bygninger og veje 28 Holde kommuneskatterne i ro 25 Børnepasning/dagsinstitutioner 20 Transport og kollektiv trafik 19 Klima og miljø 17 Kultur-, sports- og fritidstilbud 16 Indsats for socialt udsatte 15 Indsats for integration af flygtninge og indvandrere 8 Andet, herunder særlige lokale forhold 6 Respondenterne har fået mulighed for at vælge tre områder hverken mere eller mindre. Som det fremgår af tabel 1, mener respondenterne, at følgende områder skal prioriteres højst efter kommunalvalget: Folkeskolen Erhvervsudvikling Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik 2

3 Ser man på de kønsmæssige forskelle, kan der peges på følgende signifikante forskelle i forhold til totalen i tabel 1: 43 procent af mændene mod 29 procent af kvinderne mener, at erhvervsudvikling skal prioriteres højst. 34 procent af mændene mod 21 procent af kvinderne mener, at vedligeholdelse af bygninger og vej skal prioriteres højst. 26 procent af kvinderne mod 15 procent af mændene mener, at børnepasning/dagsinstitutioner skal prioriteres højst. 20 procent af kvinderne mener, at det at holde kommuneskatterne i ro skal prioriteres højst. 20 procent af kvinderne mener, at indsats for socialt udsatte skal prioriteres højst. Det skal bemærkes, at ovennævnte tal alene er baseret på de rent kønsmæssige forskelle. Der er således ikke taget højde for, at alder, ledelsesniveau og hvilken sektor man er ansat i kombineret med køn, kan have betydning. I forhold til sektor kan der blandt andet peges på følgende signifikante forskelle i forhold til totalen i tabel 1: 10 procent af de privatansatte ledere mener, at indsatsen for socialt udsatte skal prioriteres højest mod 26 procent af de kommunalt ansatte ledere. 26 procent af de kommunalt ansatte ledere mener, at erhvervsudvikling skal prioriteres højst. 16 procent af de kommunalt ansatte ledere mener, at det at holde kommuneskatterne i ro skal prioriteres højst. 30 procent af de kommunalt ansatte ledere mener, at børnepasning/ dagsinstitutioner skal prioriteres højst. 3

4 Tilfredshed med den kommunale ledelse Respondenterne er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med den måde, deres kommune bliver ledet på, politisk og administrativt. Svarene fremgår af tabel 2. Tabel 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den måde, din kommune bliver ledet på (politisk og administrativt)? Procent Meget Utilfreds Hverken tilfreds Tilfreds Meget Ved ikke utilfreds eller utilfreds tilfreds procent er tilfredse/meget tilfredse 28 procent er meget utilfredse/utilfredse Alt i alt er det et meget broget billede, der tegner sig, når det gælder tilfredsheden med den måde, kommunerne bliver ledet på politisk og administrativt. De respondenter, der svarer Meget utilfreds, Utilfreds eller Hverken tilfreds eller utilfreds, er efterfølgende blevet spurgt om årsagen hertil. Svarene fremgår af tabel 3. Tabel 3. Hvad er årsagen til, at du ikke er tilfreds med den måde, din kommune bliver ledet på? Mulighed for flere svar. Prioriteret. Procent. (N=653) Den politiske ledelse mangler gennemslagskraft 39 Usynlig politisk ledelse 34 Utilstrækkeligt serviceniveau 33 Lang sagsbehandlingstid 23 Svært at komme i kontakt med kommunen 14 Andet 23 Som det fremgår, peger flest knap fire ud af ti på, at den politiske ledelse mangler gennemslagskraft. Det skal bemærkes, at 23 procent har svaret Andet. Det kan blandt andet dække over særlige lokale forhold, som det ikke er muligt at afdække i denne undersøgelse. 4

5 Lederes deltagelse i kommunalpolitik Der er flere måder at være aktiv på i det lokale demokrati. I denne undersøgelse sættes der kun fokus på, om respondenterne stiller op til det kommende kommunalvalg. Det svarer 98 procent Nej til. Det er således meget få blandt respondenterne, der stiller op til det kommende kommunalvalg. De 98 procent, der svarer nej er efterfølgende blevet spurgt, hvad årsagen hertil er, se tabel 4. Tabel 4. Hvad er årsagen til, at du ikke stiller op til det kommende kommunalvalg? Mulighed for flere svar. Prioriteret. Procent. (N=975) Jeg kan ikke kombinere det med mit arbejde 35 Jeg har ikke tid 26 Det interesserer mig ikke 26 Jeg vil ikke bruge tid på det 21 Arbejdsindsatsen står ikke mål med den indflydelse, man kan opnå 15 Arbejdsindsatsen står ikke mål med de resultater, man kan opnå 15 Andet 10 Ved ikke 1 Det er således manglende mulighed for at kombinere det med arbejde, manglende tid, og manglende interesse, flest respondenter peger på, som årsager til ikke at stille op til det kommende kommunalvalg. Folkeskolereformen Den kommende folkeskolereform betyder blandt andet, at det i højere grad er skolelederen på den enkelte skole, der fastsætter og organiserer lærernes arbejdstid, hvor arbejdstiden tidligere var fastsat ved centralt aftalte arbejdstidsregler. Respondenterne er blevet spurgt, om det vil øge kvaliteten i folkeskolen. Svarene fremgår af tabel 5. 5

6 Tabel 5. Folkeskolereformen betyder blandt andet, at det i langt højere grad er skolelederen på den enkelte skole, der fastsætter og organiserer lærernes arbejdstid, hvor arbejdstiden tidligere var fastsat ved centralt aftalte arbejdstidsregler. Er du på den baggrund enig eller uenig i, at den øgede indflydelse til den enkelte skoleleder på lærernes arbejdstid vil øge kvaliteten i folkeskolen? Meget Uenig Hverken enig eller Enig Meget enig Ved ikke uenig uenig Knap seks ud af ti respondenter mener således, at den øgede indflydelse til den enkelte skoleleder på lærernes arbejdstid vil øge kvaliteten i folkeskolen. OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen er gennemført for Lederne af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført CAWI-interviews med danske ledere og selvstændige erhvervsdrivende i perioden september Nedenstående er en gennemgang af udvalgte baggrundsvariabler. Tabel A. Respondenternes køn Frekvens % Kvinder Mænd Total Tabel B. Uddannelsesniveau Frekvens % Folkeskoleniveau/Student/HF/HH/ HTX o.l. Faglært, erhvervsfaglig o.l Kort videregående eller akademi, merkonom, teknonom o.l. Mellemlang videregående eller diplomuddannelse Lang videregående master eller mere/ph.d. eller mere Anden uddannelse 15 2 Total

7 Tabel C. Sektor Frekvens % Privat Stat Region 57 6 Kommune Selvejende institution 51 5 Selvstændig erhvervsdrivende Total I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til 100 procent, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1 2 point højere eller lavere. Det er ikke udtryk for en fejl, men skyldes, at procentangivelsen er afrundet. Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, kml@lederne.dk telefon