Vedligeholdelsesplan for kunstgræsbaner og udvalgte idrætsanlæg på Frederiksberg

Transkript

1 Vedligeholdelsesplan for kunstgræsbaner og udvalgte idrætsanlæg på Frederiksberg Maj

2 Baggrund Frederiksbergs boldbaner, svømmehaller, idrætshaller og øvrige idrætsfaciliteter spiller en central rolle som led i at sikre byens borgere - både børn og voksne - de bedste rammer for et aktivt, godt og sundt fritidsliv. Dette forudsætter dels, at byen har et tilstrækkeligt antal idrætsfaciliteter og dels, at faciliteterne fremstår tilstrækkelig aktivitets-indbydende og vedligeholdte samt også overholder krav til standard og sikkerhed. Derfor skal renovering af byens idrætsanlæg løbende prioriteres som led i at skabe disse gode rammer, og med tanke på den forventede befolkningsudvikling på Frederiksberg, især blandt børn og unge, formodes dette alt andet end lige at medføre en endnu mere intens brug af - og også slid på - byens idrætsanlæg. I forbindelse med Budget 2015 vedtog Kommunalbestyrelsen derfor også, at de nedslidte halgulve i Bülowsvej-Hallen og i Skolen på Nyelandsvej skal renoveres i Tilsvarende blev der i Budget 2015 afsat midler i 2017 til en tiltrængt renovering af byens snart 10 år gamle kunstgræsbaner på Jens Jessens Vej. Samlet vedligeholdelsesplan Som led i Budget 2015 og den nævnte, nødvendige fokus på løbende renovering af byens idrætsanlæg blev forvaltningen anmodet om en samlet vedligeholdelsesplan for byens kunstgræsbaner, som kan drøftes i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2016 og dels, at der i de kommende år desuden skal ses på en renovering af Damsøbadet. Denne plan foreligger nu og samler op herpå. Planens indhold og afsnit er: 1. Renovering af byens kunstgræsbaner 1.1. Det aktive fodboldliv på Frederiksberg 1.2. Kunstgræsbaner på idrætsanlæg - oversigt og status 1.3. Udskiftning af kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej - opjustering af anlægsbudget 1.4. Kunstgræsbaner på idrætsanlæg - renoveringsplanens afledte økonomi 1.5. Klimatiltag og LAR 1.6. Kunstgræsbaner på skoler - oversigt og status 2. Renovering af byens idrætshaller 2.1. Baggrund og indledende betragtninger 2.2. Oversigt og status 2.3. Tre Falke Hallen - etablering af ventilation og opgradering af belysning 3. Renovering af Damsøbadet 3.1. Baggrund og indledende betragtninger 3.2. Indhold og økonomi 3.3. Periodisering og tidsplan Vedligeholdelsesplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Kultur og Fritid, Børne- og Ungeområdet, Frederiksberg Ejendomme, By- og Miljøområdet samt Frederiksberg Idræts-Union (FIU). Formålet med planen er, at den kan drøftes i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2016 og frem. I forhold til løbende renovering og udvikling af idrætsfaciliteter tilknyttet fx skoler, skolegårde og offentlige byrum er en fokus herpå også vigtig som led i kommunens byudvikling og udvikling af en attraktiv by. Denne vedligeholdelsesplan afgrænser sig imidlertid alene til de idrætsfaciliteter, som primært benyttes af idrætsforeningslivet og til det nævnte, politiske opdrag, som forvaltningen har fået som led i Budget

3 1. Renovering af byens kunstgræsbaner 1.1. Det aktive fodboldliv på Frederiksberg Fodbolden er en vigtig del af Frederiksbergs fritidsliv og af mange familiers aktive hverdagsliv. Fodbolden er med til at skabe en levende by, og byens velfungerende fodboldforeninger danner rammen om en aktiv, sund og social livsstil for byens børn, unge og voksne. Derudover bidrager de frivillige fodboldforeninger via fodbolden ofte også til at løfte opgaver inden for andre områder som fx social- og integrationsområdet. Det er derfor vigtigt, at Frederiksberg kan tilbyde gode og tidssvarende fodboldfaciliteter til foreningslivet og byens stadig flere fodboldaktive - og gerne faciliteter, der kan bruges hele dagen og hele året rundt. *** Frederiksbergs fodboldbaner anvendes i vid udstrækning maksimalt i forhold til belastningsgrænsen, og med ventelister i byens fodboldklubber og med tanke på den forventede befolkningsudvikling, især blandt fodboldglade børn og unge, vil der alt andet end lige komme et endnu større pres på byens fodboldbaner. Der er derfor behov for en løbende vedligeholdelse af byens eksisterende boldbaner af både naturgræs og kunstgræs samt fremadrettet at prioritere en løbende investering i flere fodboldbaner - gerne af kunstgræs. Vedligeholdelsesplanen omhandler derfor såvel renovering af eksisterende kunstgræsbaner i form af udskiftning af nedslidte kunstgræstæpper som omdannelse af eksisterende naturgræsbaner til kunstgræs. Både banekapaciteten og banekvaliteten kan forøges ved at nyanlægge kunstgræsbaner og/eller at omdanne eksisterende græsbaner med kunstgræs. Kunstgræsbaner slides ikke i samme grad som baner af naturgræs og har en vedvarende og høj slidstyrke. Derfor kan kunstgræsbaner også bruges mere intenst. Hvis man også etablerer lysanlæg, kan kunstgræsbanerne tillige anvendes hver dag hele året rundt. Derved forlænges fodboldsæsonen, og udnyttelsesgraden forøges væsentlig i forhold til naturgræsbaner. Som følge af ovenstående har forslag om både renovering af eksisterende kunstgræsbaner og nyanlæg af kunstgræsbaner været en del af de prioriterede fokusområder i anlægs- og facilitetsplanerne fra FIU. Derfor blev der også i Budget 2015 med afsæt i et forslag herom fra FIU afsat midler i 2017 til en tiltrængt renovering af byens ældste 11-mands baner af kunstgræs på Jens Jessens Vej (kunst 1, 2 og 3 på kortet nedenfor), hvor de 3 nedslidte kunstgræstæpper vil blive udskiftet med helt nye kunstgræstæpper. 3

4 Nyanlæg af kunstgræsbaner For så vidt angår anlæg af nye kunstgræsbaner, skal det bemærkes, at FIU tilkendegiver, at de hen imod de kommende forhandlinger om Budget 2016 og budgetårene frem bl.a. arbejder med et forslag om at omdanne de 3 nuværende 11-mands naturgræsbaner på Jens Jessens Vej (bane 4, 6 og 8 på kortet nedenfor) til 3 nye kunstgræsbaner med tilhørende nyt lysanlæg (evt. genanvendelse af eksisterende lysmaster) - enten med en etablering af alle baner i samme år eller alternativt løbende over flere år. Da det er et nyt anlægsforslag, indgår det ikke i renoveringsplanen, men kører i en særskilt budgetproces. 4

5 1.2. Kunstgræsbaner på idrætsanlæg - oversigt og status Oversigten giver et overblik over de kunstgræsbaner som er en del af byens idrætsanlæg. Oplysningerne i oversigten om opførelsesår, status og stand er indhentet fra FIU, som administrerer kunstgræsbanerne. Kunstgræsbaner på idrætsanlæg Kunstgræsbane 1, 2 og 3 på Jens Jessens Vej Kunstgræsbane 4 og 5 på Jens Jessens Vej Kunstgræsbanen på Nandrupsvejs Idrætsanlæg Kunstgræsbanen i Frederiksberg Idrætspark Opførelsesår Status - forår Kunstgræs nedslidt og udskiftes i Der er i Budget 2015 afsat 5,5 mio. kr. i 2017 hertil. FIU ønsker beløbet fremrykket til 2016, så projektet kan udføres i Disse baner er stadig i fin stand. Deres forventede levetid er 10 år, hvorfor de bør udskiftes i De første tegn på slid efter intens brug begynder at vise sig. Banens forventede levetid er 10 år, hvorfor den bør udskiftes i Banen er forholdsvis ny og i fin stand, og det er for tidligt at sige noget konkret i forhold til en fremtidig udskiftning Udskiftning af kunstgræstæpper - opjustering af anlægsbudget I Budget 2015 er der som nævnt ovenfor afsat 5,5 mio. kr. i 2017 til udskiftning af de 3 ældre og nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (kunstgræsbane 1, 2 og 3) med helt nye kunstgræstæpper. Forvaltningen vurderer imidlertid, at der er behov på at tilvejebringe yderligere 0,8 mio. kr. for at kunne realisere projektet. Forvaltningen anbefaler derfor, at dette beløb søges opjusteret til i alt 6,3 mio. kr. På baggrund af vurderingen anbefales det, at de 5,5 mio. kr., der tager afsæt i et tilbud fra maj 2013, opjusteres i forhold til enkelte poster som fx deponi, miljøhåndtering og en indeksregulering frem til De 6,3 mio. kr. er inkl. småreparationer af gummipad (belægningen) under kunstgræstæppet, der udbedres som led i udrulningen af de nye kunstgræstæpper. Det vurderes, at omfanget af disse reparationer vil være af begrænset karakter, hvorfor der i de 6,3 mio. kr. ikke er taget højde en evt. ekstraordinær udgift hertil Kunstgræsbaner på idrætsanlæg - renoveringsplanens afledte økonomi For så vidt angår økonomi, kan det sammenholdt med oversigten konkluderes, at opjusteringen på 0,8 mio. kr. i forbindelse med udskiftningen af de 3 nævnte kunstgræsbanetæpper i 2017 er den eneste afledte økonomi i denne renoveringsplan for kunstgræsbaner, hvis der alene ses på budgetperioden Det anbefales, at oversigten opdateres og kvalificeres igen om 3-4 år. Det skal også ses i sammenhæng den igangværende udvikling af kunstgræsbaner generelt - herunder i forhold til miljøtiltag og projektøkonomi Klimatiltag og LAR I forhold til udskiftning af kunstgræstæpper og omdannelse af naturgræsbaner til kunstgræs bør det ifølge By- og Miljøområdet også tilføjes, at der fremadrettet vil kunne komme forventninger om, at der indtænkes klimatiltag som fx LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) i de fremtidige mere miljøvenlige løsninger. 5

6 Disse tiltag er dog ikke umiddelbart tænkt ind i forbindelse med udskiftningen af de 3 kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng, at disse tiltag vil fordyre projektet yderligere Kunstgræsbaner på skoler - oversigt og status I dag er 4 mindre fodboldbaner og multibaner af kunstgræs, der er beliggende i tilknytning til 4 skoler på Frederiksberg. Det er på Lindevangskolen, Skolen på la Cours Vej, Skolen på Duevej og Søndermarkskolen. Da banerne også anvendes uden for skoletiden til selvorganiseret brug og organiseret brug (foreningsbrug), indeholder denne vedligeholdelsesplan også oplysninger om disse baner i forhold til opførelsesår og status. Oplysningerne i oversigten er indhentet fra Børne- og Ungeområdet (BUO) samt fra Frederiksberg Gartnerog Vejservice (FGV) under By- og Miljøområdet. FGV står for den årlige vedligeholdelse af banerne. Et mere konkret projekt - med tilhørende projektøkonomi - om en mulig renovering, opgradering og/eller udvikling af disse skolebaner indgår imidlertid ikke i denne vedligeholdelsesplan, jf. planens indledning. Kunstgræsbaner på skoler Opførelsesår Status - forår 2015 Lindevangsskolen 2005 Banen er m 2. Der er etableret lysanlæg og er brugen af banen intensiveret de senere år. Banen er meget slidt og bærer præg af forkert brug af fodtøj i forbindelse med organiseret fodbold, da der er mange små huller, som er opstået via brug af fodboldstøvler med stålknopper. FGV vurderer, at banen bør udskiftet i Skolen på la Cour Vej 2006 Banen er m 2. Banen er i rimelig pæn stand uden de karakteristiske små huller frembragt af organiseret fodbold med stålknopper. Banen kan holde et par år endnu. FGV vurderer, at banen bør skiftes ud om et par sæsoner. Skolen på Duevej 2006 Banen er m 2. Banen er i rimelig stand bortset fra 3 synlige dæksler ind mod skolen, hvor der ikke er lagt kunstgræs på samt lavet niveaufri overgang. Her er der heller ingen små huller i tæppet efter organiseret fodbold. Banen kan godt holde et par sæsoner endnu, men de 3 dæksler må dækkes med kunstgræs, og der bør sikres niveaufri overgang mellem dæksler og bane. Søndermarkskolen 2005 Banen er m 2. Der er etableret lysanlæg og dermed ifølge FGV et intensiveret brug af banen. Banen er meget slidt, og enkelte steder ind mod cykelparkeringen er græstæppet helt slidt igennem. Her er der ifølge FGV også tale om, at de karakteristiske små huller er forårsaget af organiseret fodbold med fodboldstøvler med stålknopper. FGV vurderer, at banen bør udskiftet i

7 Skolebanerne er alle af 2. generations kunstgræs, der er bygget på underlag af grus uden gummigranulat. Som beskrevet i oversigten har dette nogle begrænsninger og konsekvenser i forhold til ønsket brug. På idrætsanlæggene på Frederiksberg er kunstgræsbanerne af 3. generation, som er bygget på underlag af gummigranulat. DBU anbefaler 3. generations kunstgræsbane, hvis banerne kun skal benyttes til fodbold. BUO foreslår, at de nuværende skolekunstgræsbaner opgraderes til 3. generations kunstgræs. Dette vil bl.a. betyde en bedre banekvalitet for både skole og foreningslivet, og at udgiften til fremtidige udskiftninger af kunstgræstæpper ifølge FGV vil være mindre bekostelig sammenlignet med et underlag bygget på grus. 2. Renovering af byens idrætshaller 2.1. Baggrund og indledende betragtninger Det skal indledningsvist nævnes, at denne vedligeholdelsesplan alene omhandler en renoveringsmæssig status på byens idrætshaller og ikke en status på faciliteter direkte tilknyttet skolerne (gymnastiksale mv.). Byens idrætshaller er vigtige for at sikre de mange borgere et aktivt og godt fritidsliv. I dag bruges hallerne intenst af byens skoler til undervisning og idrætsdage, af idrætsforeninger til træning, kampe og stævner samt af øvrige slags brugere til bl.a. loppemarkeder, opvisninger, sociale debataftener, kulturevents m.m. Som følge af den massive brug af byens idrætshaller er det derfor som nævnt i tidligere afsnit nødvendigt at afsætte midler (udover den normale drift) til løbende vedligeholdelse af halgulve, tekniske anlæg mv. Ifølge FIU er status på byens idrætshaller i korte træk, at det ser fornuftigt ud i disse år i forhold til den fritids- og foreningsrelaterede brug og standard af hallerne. Dette gælder fx i forhold til hallernes gulve. I Budget 2015 blev der nemlig afsat midler til udskiftning af de yderst nedslidte gulve i Bülowsvej-Hallen og i hallen på Skolen på Nyelandsvej. Begge halgulve udskiftes med nyt sportsfunktionelt gulv i juni/juli 2015, så de to haller efter sommerpausen atter er klar til at kunne danne en god ramme for idrætslig udfoldelse. I Tre Falke Hallen på Sønderjyllands Allé er der imidlertid to renoveringsprojekter, som anbefales at blive gennemført i Det er etablering af ventilation og opgradering af eksisterende belysning, jf. afsnit

8 2.2. Oversigt og status FIU ejer i dag Frederiksberg-Hallerne og Mariendals-Hallen samt administrerer de kommunale haller Kedel- Hallen, Bülowsvej-Hallen og Tre Falke Hallen, hvor sidstnævnte er en del af Frederiksberg Idrætspark. Oversigten nedenfor giver et overblik over byens idrætshaller - primært i forhold til halgulve. Oplysningerne om opførelsesår, status og stand er indhentet fra FIU. Ud fra oversigten kan det konkluderes, at der ikke umiddelbart inden for budgetperioden er behov for at afsætte midler til udskiftning af gulvene i byens idrætshaller. Det nedslidte gulv i Bülowsvej-Hallen udskiftes som nævnt i 2015, jf. forrige afsnit. Halgulve på idrætsanlæg Opførelsesår Status fra FIU - forår 2015 Bülowsvej-Hallen 1987 Det nedslidte halgulv udskiftes i juni/juli Mariendals-Hallen 1985 Det oprindelige gulv i begge haller er fra hallens etablering i Gulvet må forventes at blive udskiftet inden for ca. 10 år. Tre Falke Hallen 2011 Gulvet er udskiftet efter vandskade i 2011 og er i fin stand. Etablering af ventilation og opgradering af eksisterende belysning ønskes. Kedelhallen 2002 Gulvene i både store og lille hal er fra hallens etablering i Begge gulve er i fin stand. Frederiksberg-Hallerne - Hal 1 Frederiksberg-Hallerne - Hal 2 Frederiksberg-Hallerne - Hal 3 Frederiksberg-Hallerne - Hal Gulvet er fra hallens etablering tilbage i Gulvet forventes udskiftet inden for maksimalt 5-7 år Gulvet er udskiftet efter vandskade i 2011 og er i fin stand Gulvet er udskiftet efter vandskade i 2011 og er i fin stand Gulvet er fra hallens etablering i 2002 og er i fin stand. 8

9 2.3. Tre Falke Hallen - etablering af ventilation og opgradering af belysning Tre Falke Hallen på Sønderjyllands Allé er en del af Frederiksberg Idrætspark, som administreres af FIU. Hallen bruges bl.a. af skolerne samt af foreningslivet til bl.a. boldspil, gymnastik, atletik og handicapidræt. I Tre Falke Hallen er der 2 renoveringsprojekter, som anbefales at blive gennemført i Det er dels en etablering af ventilation samt dels en opgradering af hallens eksisterende belysning - til en løsning med LED, som vil være betydelig mere brugsvenlig samt økonomisk og vedligeholdsmæssig bæredygtig. Etablering af ventilationsanlæg Der er pt. intet ventilationsanlæg i idrætshallen, hvilket ifølge FIU er til stor gene for idrætsaktiviteterne i hallen samt medfører klager fra brugerne - især i de mere lune måneder som følge af det dårlige indeklima. For så vidt angår forvaltningens anbefalede løsning til etablering af ventilationsanlæg til Tre Falke Hallen, tænkes dette placeret på taget. Anlægget vil blive udstyret med varmegenindvinding, hvilket ikke sker i dag. På denne måde sikres det, via et indblæsnings- og udsugningssystem, at luften fordeles korrekt i hallen. Den anbefalede løsning er inkl. udstyr til elektronisk styring (CTS) i ventilationsanlægget, således at det er muligt at optimere anlæggets drift fra central hold (Frederiksberg Ejendomme). Opgradering af belysning Foruden ventilation er der et stort behov for at opgradere belysningen, da den nuværende belysning er dyr i drift, har en kort levetid og flere brugsfunktionelle begrænsninger samt ingen mulighed for regulering. Ifølge FIU har den utilfredsstillende belysning medført adskillige klager fra fritidsbrugerne af hallen. En opgradering af belysningen vil medføre en bedre brugeroplevelse - både for skolerne og fritidsbrugerne. En LED-løsning er mere brugsfunktionel og fleksibel, da man i høj grad vil kunne regulere lyset i hallen og antallet af belysningsarmaturer - afhængigt af brug, behov og type af arrangement. Aktiviteter som fx skoleundervisning, træning i idrætsgrene, afvikling af elitekampe, opvisninger og øvrige foreningsaktiviteter og kulturarrangementer har nemlig ofte forskellige ønsker og krav til belysning. 9

10 FIU, skolen og fritidsbrugerne tilkendegiver derfor, at de er åbne over for en løsning med LED. En opgradering af belysningen til en mere bæredygtig LED-løsning vil derudover betyde en bedre driftsøkonomi, da en LED-løsning vil have et lavere energiforbrug samt en længere levetid. Det nuværende lysanlæg kræver 24 kw, mens den anbefalede løsning kræver 13,5 kw, hvilket svarer til en reduktion på reduktion på 44 %. Herudover opnås en markant forbedret levetid, da det nuværende armatur har en levetid på timer, mens LED-løsningens armatur har en levetid på timer, hvilket svarer til en levetid, der er omkring 40 gange længere. Økonomi Forvaltningen vurderer, at de 2 renoveringsprojekter i Tre Falke Hallen koster i alt 3,2 mio. kr. ekskl. moms: Anlæg (kr. ekskl. moms) Opgradering af belysning anbefalet, bæredygtig LED-løsning Opgradering af belysning tilhørende, nødvendig tilpasning af ventilation Etablering af ventilationsanlæg Diverse håndværk, maler og reparationer (under og efter anlægsfasen) samt udlægning af køreplader til beskyttelse af halgulvet Uforudsete udgifter (10 %) Rådgivning (14 %) (intern og ekstern bygherrerådgivning til bl.a. ingeniør, kontrahering, økonomi- og byggestyring samt tilsyn) I alt Forvaltningens anbefalede LED-løsning ( kr., jf. nedenfor) tager højde for ovenstående forhold og krav og indebærer derfor flere armaturer (48 stk.) end en mere simpel LED-løsning ( kr.), der har en mindre fleksibel niveauregulering. Tidsplan En tidsplan i 2017 for de 2 renoveringsprojekter vil tage højde for, at projekterne vil blive udført til mindst mulig gene for idrætshallens brugere - herunder i forhold til, at hallen i en så begrænset periode som muligt skal være lukket for brugerne. I det omfang, at det kan lade sig gøre, vil de 2 renoveringsprojekter blive udført i skolernes ferie. 10

11 3. Renovering af Damsøbadet 3.1. Baggrund og indledende betragtninger Damsøbadet på Sønderjyllands Allé er en del af Frederiksberg Idrætspark, som administreres af FIU. Badet har et 25 m bassin med tilhørende faciliteter som bl.a. omklædningsrum, sauna, depoter og teknikrum mv. Damsøbadet bruges i dag af byens skoler til undervisning og af foreningslivet til træning, undervisning mv. Badet er opført i 1939 og næsten 80 år gammelt. Der er gennem årene gennemført mindre ombygninger og renoveringer af badet fx i omklædningsrum og i forbindelse med nye krav til miljø og vandbehandling mv. Trods dette bærer Damsøbadet i dag stærkt præg af, at det er et ældre, nedslidt anlæg med tilhørende flere tekniske og brugsfunktionelle forhold, som bør renoveres og moderniseres inden for de kommende år. En renovering af Damsøbadet er derfor også i disse år blandt de prioriterede anlægsforslag fra FIU. Anlægget fremstår generelt meget nedslidt og efterlever ifølge FIU ikke de standarder, som hallens mange brugere med rette kan forvente af en svømmehal. Dette gælder både bassin, omklædning og øvrige arealer. Forvaltningen og FIU anbefaler, at en renovering af Damsøbadet bør igangsættes i , hvis man i fremtiden skal kunne tilbyde byens skoler og svømmeforeninger en brugbar og tilstrækkelig vedligeholdt svømmehal, der også efterlever nuværende og fremtidige krav til fx bassinudstyr, bygning, teknik, energi, miljø og vandbehandling fra bl.a. myndigheder, Dansk Standard (DS), Dansk Svømmeunion og brugerne. Anbefalingen understøttes yderligere af, at svømning er blandt de mest efterspurgte idrætsgrene på Frederiksberg, især hos børn og unge, hvilket bl.a. afspejles i ventelister hos byens svømmeforeninger. Damsøbadet benyttes i høj grad netop af byens svømmeforeninger, og en renoveret svømmehal vil betyde, at kommunen også i fremtiden kan tilbyde attraktive svømmeoplevelser - både i foreningsregi og skoleregi. 11

12 3.2. Indhold og økonomi Forvaltningens anbefaling (indhold og økonomi) til renovering af Damsøbadet tager udgangspunkt i: Indhold, forslag og økonomi i den faglige rapport om renovering af Damsøbadet, som FIU primo 2014 fik udarbejdet af de rådgivende ingeniører Grontmij A/S Forvaltningens vurdering af rapportens indhold og økonomioverslag Supplerende renoveringsprojekter, som ønskes udført som led i den samlede renovering Indhold Rapporten består af en teknisk gennemgang af Damsøbadets faciliteter samt forslag til renoveringsmæssige ændringer med tilhørende økonomioverslag. Rapporten indeholder bl.a. følgende renoveringsforslag: Genopretning og modernisering af 25 m bassinet, afløb, bassinrum, promenadedæk, facader og loft Udskiftning af ødelagte vægfliser og gulvklinker mv. Renovering af bade- og omklædningsrum samt depoter (herunder døre og brusere) Renovering og ombygning af nedslidt saunaområde Udskiftning af belysningsarmaturer og vinduer i bassinrum og omklædningsrum Gennemgang og opgradering af installationer (EL og VVS) Modernisering af vandbehandlingsanlægget (etablering af nyt indløbs- og udløbssystem mv.) Udskiftning af nedslidt og utidssvarende bassinudstyr som fx startskamler og bassinlejder I forhold til økonomi skønner Grontmij A/S, at den samlede anlægsudgift for en gennemførsel af rapportens anbefalede renoveringsprojekter inkl. rådgivning og myndighedsbehandling beløber sig til 7,0 mio. kr. ekskl. moms (2014 p/l). Grontmij A/S bemærker imidlertid også, at der er tale om et foreløbigt økonomioverslag. *** Forvaltningen er enig i de forslag til renovering, som rapporten indeholder og beskriver. Overslaget på 7,0 mio. kr. vurderes også i grove træk til at være i tråd med forvaltningens vurdering af rapportens indhold. Forvaltningen anbefaler imidlertid, at rapportens økonomioverslag opjusteres med 1,0 mio. kr. De 1,0 mio. kr. er til en håndtering af de bygningsmæssige usikkerheder og forbehold, som en renovering af et så gammelt bad, som Damsøbadet indebærer. Hertil kommer en indeksregulering fra 2014 til Forvaltningen anbefaler derudover, at der i forbindelse med en gennemførsel af de i rapporten nævnte renoveringsprojekter også afsættes 2,2 mio. kr. inkl. rådgivning mv. til følgende 2 renoveringsprojekter: Udskiftning af Damsøbadets slidte centrifugalventilatorer i omklædningsrummene (herre og dame) til et nyt og mere energivenligt ventilationsanlæg med varmegenvinding og formindsket støjniveau 12

13 Etablering af CTS-styring af et kommende, nyt ventilationsanlæg, så det i fremtiden kan styres optimalt med henblik på at optimere dels indeklimaet i badet og dels driftsøkonomien Økonomi Ifølge forvaltningen koster en samlet renovering af Damsøbadet 10,2 mio. kr. ekskl. moms, jf. afsnit 3.2.: Anlæg (kr. ekskl. moms) Rapport fra Grontmij A/S - foreløbigt økonomioverslag Opjustering af økonomioverslag - forvaltningens vurdering Supplerende renoveringsprojekter I alt Periodisering og tidsplan Periodiseringen vil skulle koordineres med kommunens anlægsplan for de kommende budgetår. Periodisering (kr. ekskl. moms) I alt En renovering af Damsøbadet bør først igangsættes efter, at den nye svømmehal på Bernhard Bangs Allé er færdig, hvilket forventes at ske primo I denne nye hal vil der også være skole- og foreningssvømning. Herved vil byens svømmehals-kapacitet blive begrænset mindst muligt, og de skoler og svømmeforeninger, som i dag bruger Damsøbadet til undervisning og foreningssvømning, vil blive påvirket mindst muligt heraf. Renoveringens anlægsperiode vurderes at vare mellem 6-9 måneder. Anlægsperioden vil skulle tage højde for, at renoveringsarbejdet gennemføres til mindst mulig gene for Damsøbadets brugere, og at badet skal være lukket for brug i en så begrænset periode som muligt. Det kan fx ske ved at etapeopdele projektet. Tidsplan Primo 2018-medio 2018 Medio 2018-ultimo 2018 Primo 2019-juli 2019 Indhold Rådgivning, projektudvikling og foranalyser Godkendelse af myndighedsprojekt Hovedprojekt og udbud af entreprise Renovering af Damsøbadet (evt. etapeopdeling) August 2019 Ibrugtagning (til svømmesæson/skoleår ) 13