AT FASTE ELLER IKKE AT FASTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AT FASTE ELLER IKKE AT FASTE"

Transkript

1 AT FASTE ELLER IKKE AT FASTE PRÆOPERATIV ERNÆRING MED KULHYDRATRIGE DRIKKE TIL ELEKTIV ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER.

2 Anerkendelse En stor tak til vores eksterne samarbejdspartnere, der har gjort det muligt, at udarbejde dette projekt. De har bibragt en indgående forståelse for vigtige elementer, der har givet projektet dybde. Tak til ortopædkirurgisk afdeling på Næstved sygehus, som har tilladt os observere og deltage i deres arbejde. Vi er blevet tildelt en stor støtte og engagement fra ledende medarbejdere på afdelingen, og dermed haft en stor betydning for udarbejdelse af ernæringsretningslinjerne for præoperativ ernæring. Tak til Toft Care for produkter og produktinformation. Især en stor tak til klinisk diætist Eva Rosenkrantz Thunbo og Charlotte Nielsen for deres interesse og engagement for projektet.

3 Abstrakt En række dyreeksperimentelle og kliniske undersøgelser indikerer, at den klassiske præoperative faste er uhensigtsmæssig og endda måske direkte skadelig for patienten. Præoperativ indtagelse af 800 ml 12,5% opløsning kulhydratrig drik før sengetid, og igen 400 ml 12,5% opløsning 2 timer før det elektive kirurgiske indgreb har påvist positive effekter på en række postoperative komplikationer, som insulinresistens, hyperglykæmi og øget infektionsrisiko. Denne ændring i den præoperative procedure, viser at indtagelse af kulhydrater forbedrer den postoperative insulinfølsomhed markant efter hofte kirurgi, og reducerede den postoperative insulinresistens med op til 50%. Insulinresistens er associeret med øget restitutionsperiode og længere indlæggelsestid på op til 25%. Projektets formål er på baggrund af litteraturstudier og det sundhedsfaglige personale på ortopædkirurgisk afdeling i Næstved at producere evidensbaserede retningslinjer for præoperativ ernæring, så lange præoperative fasteperioder og postoperative komplikationer reduceres. Projektet tilstræber tillige at øge den tværprofessionelle vidensdeling og øge sundhedspersonalets vidensniveau omkring præoperativ ernæring i den etablerede præoperative fasteperiode, så kvaliteten af AP højnes. Projektet bygger også på en hermeneutisk undersøgelse af to sygeplejerskers erfaringer. Via to kvalitative, semistrukturerede interview og et BA-projekt blev der opnået større forståelse for, hvilke faktorer, der har betydning i fasteforløbene hos på ortopædkirurgisk afdeling, Næstved. Konklusionen, er at der er et behov for udarbejdelse af ernæringsretningslinjer for præoperativ ernæring, og at indtagelse af kulhydratrige drikke har en positiv effekt på postoperative komplikationer. Vi kan som kliniske diætister indgå i et tværprofessionelt samarbejde og bidrage med faglig indsigt og evidens, og fremme et udviklingsarbejde der medvirker til optimering af det accelererede patientforløb.

4 Indholdsfortegnelse Anerkendelse... 1 Abstrakt Indledning Baggrund og relevans Problemstilling Procedure på ortopædkirurgisk afdeling, Næsteved sygehus Formål og målgruppe Problemformulering Genstandsfelt Begrebsafklaring Afgrænsning Videnskabsteori og metode Forskningstyper Metode Det Accelererede Patientforløb Metabolisme Indledning Pancreas og metaboliske hormoner Insulins effekt på glukosemetabolismen Leverens glukosemetabolisme Insulins effekt på lipidmetabolismen Insulins effekt på proteinmetabolismen Fastemetabolisme Nedsat insulinfølsomhed Det kirurgiske traumes patofysiologi Det generelle metaboliske stressrespons Endokrine metaboliske forandringer Delkonklusion på metaboliske ændringer Kulhydratrige drikkes indflydelse på de metaboliske ændringer Hypotese om KH-drikke Aspiration... 25

5 5.3 Anbefalinger og evidens for præoperativ ernæring Maltodextrin og opløsning Patienter med Diabetes Mellitus Type American Society of Anesthesiologists classification (ASA) Delkonklusion på kulhydratrige drikkes indflydelse på metaboliske ændringer Kvalitativ metode og dataindsamling Kvalitativt interview Forforståelse Databearbejdning Datafremstilling Analyse Tema 1: Kendskab til retningslinjerne og præoperativ ernæring Tema 2: Patienten bliver glemt Tema 3: Samarbejde Delkonklusion på udarbejdelse af ernæringsretningslinjer ift. empiri Oplevelse af Sammenhæng (OAS) Delkonklusion på OAS for sundhedspersonalet på afdelingen Diskussion Konklusion Perspektivering Kilder Bilag Bilag 1: Skriv til informanter Bilag 2: Samtykkeerklæring Bilag 3: Interviewguide A Bilag 4: Interviewguide B Bilag 5: Kategorisering Bilag 6: Inspiration til mad og drikke Bilag 7: Præoperative ernæringsretningslinjer og beskrivelse Ordforklaring Tekst/forfatter-fordeling... 72

6 1.0 Indledning 1.1 Baggrund og relevans Siden den første generelle anæstesi blev indført omkring 1846 har de velkendte præoperative fasteretningslinjer intet pr. os - været en standard, som de fleste mennesker har oplevet før et kirurgisk indgreb. Det kom derfor bag på den medicinske verden, da der bare få år efter indførslen af generel anæstesi, forekom talrige dødsfald. Det blev endnu mere problematisk af at specielt unge og raske døde intra-anæstesi. En stor del af dødsfaldende skyldtes aspiration af ventrikelindhold til bronkierne under anæstesi. For at imødekomme komplikationer og dødsfald pga. aspiration, opstod retningslinjer om at pålægge patienten en periode med afholdelse fra fast føde og væske, for at sikre en tom ventrikel ved indledningen af anæstesi, essentielt intet pr. os [3]. Dette førte til de fasteretningslinjer, som har stået stort set uændret frem til i dag. Nationalt har der siden slutningen af 90 erne været et stort fokus på at nedbringe belastningen på patienten ved at optimere det kirurgiske operationsforløb. Heraf opstod det Accelererede Patientforløb (AP), og føre til hurtigere udskrivelse af patienten. Konceptet har igennem de senere år været sat på den sundhedspolitiske dagsorden, fordi indførelsen af AP ses som en kvalitetsforbedring og en økonomisk besparelse af en størrelsesorden, som hidtil ikke er set. Der ses både reduktion af hospitaliseringsbehov og dermed muligheden for frigørelse af ressourcer på omkring 15-20% indenfor elektiv kirurgi[4]. I slutningen af 90 erne indikerede en række studier, at de præoperative retningslinjer med intet pr. os medførte en lang række negative følger for patienten både præ- og postoperativt (præ-op. og post-op.). Det er især overgangen til fastemetabolisme præ-op., der kombineret med det kirurgiske stressrespons øger den katabole tilstand, som post-op. kan føre til komplikationer og længere indlæggelsestid. Fasteretningslinjerne medvirker i denne udformning til at mindske AP s positive følger. Studierne viste tillige, at det er sikkert og uden forøget risiko for aspiration at lade patienten drikke klare væsker op til 2 timer før operationen, og at indtagelse af kulhydratrige drikke (KH-drik) forhindrede, at patienten overgik til fastemetabolisme. Patienten er således bedre forberedt til operation[3,6,7]. I 1998 udgav Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) en artikel der oplistede retningslinjer for præ-op. ernæring til kirurgiske, herunder, at kan drikke klare væsker ind til 2 timer før operationen[8]. Dermed burde den sidste forhindring for det etablerede fasteregime være endeligt ophørt. Dette er imidlertid ikke sket, og fasteregimet eksisterer stadig på mange af landets kirurgiske afdelinger med lange fastetider til følge[9].

7 1.2 Problemstilling Ved nærmere litteratursøgning omkring emnet præ-op. ernæring er vi stødt på et bachelorprojekt fra januar 2012, skrevet af sygeplejerstuderende Rikke Eriksen fra Randers sygeplejeskole. Her stiller hun spørgsmålstegn til kvaliteten af de retningslinjer for faste og tørste, som er beskrevet i DASAIMS rekommandationer[8], idet s faste og tørste-periode ofte er længere end foreskrevet. Derfor undersøger hun i praksis, hvordan sygeplejersker efterlever de evidente retningslinjer for faste ved at lave en kvalitativ undersøgelse af tre sygeplejersker fra tre forskellige sygehuse rundt om i landet. Rikke skriver i sin bachelor: Jeg antager, at mere kommunikation sundhedspersonelt imellem, tydeligere kliniske retningslinjer og rammeaftaler på sengeafsnittet og større viden om fastens betydning alle er faktorer, der giver sygeplejersken en oplevelse af kontinuitet og succes i efterlevelsen af fastereglerne hos patienten [10]. Her konkluderer hun, at der mangler ernæringsmæssige tiltag og retningslinjer på ortopædkirurgiske afdelinger som grundlag for at reducere nes faste- og tørste-perioder. Hun analyserer flere interessante faktorer, om hvorfor disse retningslinjer ikke bliver fulgt af sundhedspersonalet. Hun kommer frem til, at både konkrete retningslinjer for dagligdagen og struktur ved udskydelse af operationer, samt generel viden om præ-op. ernæring, bl.a. ligger til grund for den manglende fokus på præ-op. ernæring. Det er særligt interessant at, Rikke ikke medtænker klinisk diætister som en faggruppe, der netop kan være med til at udvikle disse ernæringsmæssige tiltag. En faggruppe, hun konkluderer, mangler på afdelingen. Derfor lægger dette projekt op til og understøtter den anden hjørnesten for professionen Kliniske Diætister, nemlig vidensdeling og udvikling gennem undervisning, og dermed være en del af det tværfaglige samarbejde på landets sygehuse Procedure på ortopædkirurgisk afdeling, Næsteved sygehus På Næsteved sygehus har de haft et øget fokus på den præ-op. ernæring med KH-drikke aftenen før operation og i timerne op til operationen siden deltagelse i prohip.eu[43]. I samarbejde med udviklingsdiætisten startede præ-op. ernæring med KH-drikke på forsøgsbasis op i sommeren Næstved ortopædkirurgiske afdeling er en kirurgisk afdeling for elektive alloplastik-operationer af

8 hofte og knæ, og der opereres på årsbasis ca Gennemsnitsalderen på indstillet til operation er 67 år, og er fordelt på 60 % kvinder og 40 % mænd. På nuværende tidspunkt opereres der på den ortopædkirurgiske afdeling i Næstved tre hver dag man- til fredag undtagen om torsdagen hvor der kun opereres to. Patient nr. 1 den patient, der er planlagt til at blive opereret først den følgende dag møder ind på afdelingen dagen før operationen kl. 13. Patient nr. 1 vil derfor være fuldt observeret af afdelingens sundhedspersonale i den præ-op. faste. Patient nr. 2 og 3 møder ind på afdelingen på operationsdagen kl. 8:00. Alle tre er til et tidligere infomøde blevet orienteret om indtagelse af KH-drikke præ-op. efter et udleveret skema med tidspunkter og mængder. Patienterne køres på operationsdagen ned til den kirurgiske afdeling hhv. kl. 7:30, kl. 10:00 og kl. 13:00 (man fre), samt kl. 8:30 og kl. 11:00 (tors). Siden opstarten af forsøgsordningen har patient nr. 1 således fået tilbudt 400 ml KH-drik aftenen før og 200 ml drik om morgenen. Pga. mødetid vil patient nr. 2 ikke blive tilbudt KH-drik præ-op. af bekymring for indtagelse tæt på operationen vil øge risikoen for aspiration. Patient nr. 3 vil som hovedregel blive tilbudt KH-drik præ-op., men bekymring for aspiration fører til at dette ikke altid sker. Dermed er det sandsynligt at patient nr. 2 og 3 ikke har indtaget næring siden en evt. morgenmad inden operationen. Med udgangspunkt i ovenstående er det derfor relevant at belyse den lange fastes negative indflydelse på patientens metabolisme post-op. set i forhold til KH-drikkes betydning. Dette vil bruges som grundlag for udarbejdelse af evidensbaserede ernæringsretningslinjer til ortopædkirurgiske afdelinger. Tillige belyses, hvordan vores profession kan medvirke til udvikling, vidensdeling og undervisning af faggrupperne på afdelingerne. 1.3 Formål og målgruppe Formålet med projektet er på baggrund af litteraturstudier og det sundhedsfaglige personale på ortopædkirurgisk afdeling i Næstved at producere evidensbaserede retningslinjer for præ-op. ernæring, så lange præ-op. fasteperioder og post-op. komplikationer reduceres. Projektet tilstræber tillige at øge den tværprofessionelle vidensdeling og øge sundhedspersonalets vidensniveau omkring præ-op. ernæring i den etablerede præ-op. fasteperiode, så kvaliteten af AP højnes og lever op til dets beskrevne standard.

9 Projektet og de producerede ernæringsretningslinjer skal ses som et tværprofessionelt samarbejde mellem faggrupper, og skal blive et arbejdsredskab i hverdagen for sundhedspersonalet. Dette skal skabe kontinuitet og forståelse for komplikationer ved lange fasteperioder og virkningen af KHdrikke på patientens metabolisme og restitution. Dette forsøges ved at udforme ernæringsretningslinjer, der skal indskrives i afdelingernes kliniske retningslinjer (D4) for faste og tørste, og sikre en ensartet og sikker behandling. Ydermere skal det ses som dokumentation for sikkerheden bag den præ-op. ernæring og være inspiration til andre faggrupper og -kolleger, som kunne ønske at indføre præ-op. ernæring på deres afdeling. Projektet kan desuden bruges som inspiration og grundlag for undervisningsmateriale til afdelingens faggrupper og til udformning af informationsmateriale henvendt til patienten. 1.4 Problemformulering Hvordan kan vi som kliniske diætister optimere det Accelererede Patientforløb ved udarbejdelse af ernæringsretningslinjer for den præoperative fasteperiode til en ortopædkirurgisk afdeling, så de postoperative følger af længerevarende faste reduceres? Problemformuleringen besvares ved hjælp af følgende delspørgsmål: 1. Hvilke metaboliske forandringer sker ved fastemetabolisme og det kirurgiske stressrespons, og hvilke konsekvenser det har for patienten? 2. Hvilken metabolisk påvirkning sker ved indtagelse af KH-drikke? 3. Hvordan kan vi udarbejde ernæringsretningslinjer på baggrund af indsamlet empiri, så det Accelererede Patientforløb optimeres? 4. Hvordan styrkes oplevelsen af sammenhæng (OAS) hos sundhedspersonalet på afdelingen, så ernæringsretningslinjerne opleves som et brugbart arbejdsredskab i hverdagen? 1.5 Genstandsfelt Projektets genstandsfelt, er hvordan indtagelse af KH-drikke kan imødekomme de negative komplikationer som følger af lang fastetid for, indstillet til elektiv alloplastik på ortopædkirurgisk afdeling på Næstved sygehus. Projektet henvender sig til sygehusets faggrupper, herunder: sygehusledelse, anæstesi, operationsteam, afdelingssygeplejersker, sygeplejersker, SSA er, og skal bruges til udvikling af indsigt og forståelse omkring fasteproblematikken.

10 1.6 Begrebsafklaring I Region Sjællands database (D4) er begrebet faste for elektive beskrevet i de kliniske retningslinjer som afholdelse fra fast føde, mælkeprodukter, bolsjer, pastiller og alkohol fra kl. 24 aftenen før operationen, og afholdelse fra væske kl eller senest 2 timer før mødetid på hospitalet. Faste defineres som følge heraf som afholdelse fra både fast føde og væske, dog på forskellige tidspunkter. Projektet fokuserer udelukkende på indtagelse af KH-drikke i den etablerede fasteperiode og brugen af begrebet faste vil i projektet kun henføre til afholdelse væske. I teksten bruges begrebet fasteretningslinjer i den betydning, der er beskrevet ovenfor. Begrebet ernæringsretningslinjer bruges om de retningslinjer, der produceres med henblik på brug af KHdrikke i den etablerede fasteperiode. 1.7 Afgrænsning Projektets udarbejdelse af ernæringsretningslinjer er begrænset til ortopædkirurgisk afdeling på Næstved sygehus, men kan finde anvendelse på lignende og andre afdelinger på landets sygehuse. I projektet fokuseres der udelukkende på tidsrammen mellem det sidste indtagne aftensmåltid dagen før operationen og operationstidspunktet (12 18 timer), og hvordan nye ernæringsretningslinjer for denne periode kan forhindre, at patienten overgår til fastemetabolisme. I den forbindelse tages der ikke hensyn til patientens ernæringsmæssige tilstand på operationstidspunktet, da den korte intervention med KH-drikke ikke kan eller har til formål at forbedre patientens ernæringstilstand. Denne problemstilling overlades derfor til retningslinjerne for peri-op. ernæring, der indgår som en del af AP. Patienter med Diabetes Mellitus type I/II er tidligere ikke blevet opfordret til at indtage KH-drikke præ-op. på grund af forventninger om hyperglykæmi og længere ventrikeltømningshastighed. Nyere studier indikerer, at det ikke er tilfældet, og patientgruppen har derfor oplevet længere fastetider end nødvendigt[11]. De udformede ernæringsretningslinjer vil på baggrund af disse studier argumentere for, under hvilke omstændigheder denne patientgruppe kan inkluderes. I dette projekt er fokus afgrænset til indstillet til elektiv alloplastik på ortopædkirurgisk afdeling selvom litteraturen indikerer, at ernæringsretningslinjerne også kan bruges ved andre operationstyper. Dette gøres for at producere ernæringsretningslinjer, som ikke tager for mange forbehold, og som fremstår tydeligt[11].

11 Enkelte litteraturstudier spekulerer i en bedring af patientens velbefindende med hensyn til sult, tørst, angst og irritation både præ- og post-op., og selv om dette aspekt har stor betydning for patientens oplevelse af kvalitet i det peri-op. forløb, vil det ikke blive behandlet yderligere her. En tilbundsgående undersøgelse og måling på disse subjektive parametre ligger derfor uden for projektets formål om udarbejdelse af ernæringsretningslinjer ved præ-op. faste[3]. Indtagelse af KH-drikke præ-op. synes at bedre patientens post-op. restitution med færre indlæggelsesdage til følge, men det økonomiske aspekt heraf berøres ikke yderligere. At en tilsyneladende lille ernæringsindsats kan have en stor økonomisk fordel for sygehusvæsenet er en fundamental diskussion, som burde motivere til indførelse af ernæringsretningslinjer der forbedrer patientens restitution og nedbringer indlæggelsesdagene[12]. 2.0 Videnskabsteori og metode Vores opgave er tværfagligt funderet, således at problemstillingen søges belyst fra både en natur-, samfunds- og humanvidenskabelig vinkel. I projektet anvender vi Launsø og Riepers tre paradigmer: det empirisk-analytiske paradigme, det fortolkningsvidenskabelige paradigme og det kritiske paradigme. Projektet har hovedvægten på det empirisk-analytiske paradigme, der tilhører det naturvidenskabelige, der bygger på testning og empirisk iagttagelse på det værdineutrale, objektiverende, på systemmekanismer og lovmæssigheder[13]. Lovmæssigheder, der er udsprunget af årsags- virkningsforholdet, kan ifølge Launsø og Rieper være med til at foretage indsatser og gennemføre reformer til forbedringer i samfundet[13]. Derfor vil dette paradigme ligge til baggrund for de producerede ernæringsretningslinjer. Det fortolkningsvidenskabelige paradigme, der kommer af humanvidenskaben, har en subjektiverende tilgang til mennesket, idet paradigmet bygger på, at viden og indsigt i sociale forhold kun kommer af forståelse og indlevelse i de fænomener, der undersøges[13]. Denne tilgang bygger på en dobbelthermeneutisk fortolkning af menneskers livsanskuelse og beskrivelser af dem selv, begivenheder, handlinger, aktiviteter og erfaringer[13]. Dette paradigme anvender vi til selve

12 udformningen af ernæringsretningslinjerne, idet de skal tage udgangspunkt i det præ-op. operationsforløb og sundhedspersonalets behov for entydige og sikre anvisninger. Sideløbende anvender vi det kritiske paradigme og kritisk teori til bl.a. at forholde os til de fundne litteraturstudier og de videnskabelige undersøgelser, der ligger til baggrund for ernæringsretningslinjerne. Ligeledes anvender vi samme teori i forhold til egen genereret empiri for at belyse eventuelle skjulte sammenhænge, som illegitim magtudøvelse og undertrykkelse[13]. 2.1 Forskningstyper Vi vil med vores projekt være så professionsorienteret og handlingsrettet som muligt, idet vi bestræber os på at producere ernæringsretningslinjer indenfor området præ-op. ernæring. Da vores opgave har fokus på at iværksætte handling som udviklingsform, med praksis som medium, vil vores opgave være præget af den handlingsrettede forskning, hvori både den forklarende og forstående forskningstype kan indgå[13]. Denne forskningstype er en veksling af distance og nærhed mellem forsker og den udforskede, men det er netop denne spænding, der udgør drivkraften i handlingsrettet forskning[13]. Derfor vil den naturvidenskabelige del af projektet tage udgangspunkt i den forklarende forskningstype til at belyse årsags-virknings-forhold mellem faste, det kirurgiske stressrespons og post-op. komplikationer. Denne del af projektet beror på en metodisk objektivitet, hvor der tages udgangspunkt i forskerens perspektiv og derfor vil distancen mellem os og afdelingen på Næstved være stor i denne fase[13]. Denne forskningstypes kvalitetskriterier er følgende: reliabilitet, validitet, præcision, generaliserbarhed og forudsigelighed. Den humanistiske og samfundsvidenskabelige del af projektet vil både bestå af interviews og Rikkes BA[10]. Her anvender vi den forstående forskningstype, idet vi ønsker at søge viden ud fra den udforskedes perspektiv. I denne fase vil distancen mellem os og afdelingen på Næstved være præget af nærhed[13]. I den forstående forskningstype opererer kvalitetskriterierne: spejl-, gyldigheds- og helhedskriteriet, hvor overførbarhed har særlig betydning for sammenligneligheden.

13 2.2 Metode Til projektet anvendes metodetriangulering til løsning af problemformuleringen. Da projektets hoveddel bygger på litteraturstudier, vil empirien være af sekundær karakter i form af naturvidenskabelige eksperimentelle undersøgelser. Dette med henblik på at vise de fysiologiske og biokemiske sammenhænge til dokumentation for evidensen bag de producerede ernæringsretningslinjer. Metoderne, som er brugt i disse undersøgelser har en kvantificerende og empirisk registrerende tilgang til verdenen[14]. Til søgning af litteraturstudier har vi bl.a. brugt litteratur fra uddannelsesperioden samt søgt på Google, Cinahl, PubMed, The American and The European Journal of Clinical Nutrition, The European Society for Clinical Nutrition and Metabolism og UCSJ-viden. Vi har anvendt søgeordene både på dansk og engelsk: maltodextrin, fasting, pre-op., insulin, resistance, metabolism, metabolic, overnight, surgery, glucose, anesthesia. I projektet har vi anvendt artikler, Cochrane-reviews og metaanalyser, udgivet i de anerkendte tidsskrifter som fx Ugeskrift for læger, Sygeplejersken, FaKD s Diætisten og Fagetiske retningslinjer for kliniske diætister, European Society of Anaesthesiology, Perioperative. fasting in adults and children: guidelines from the European Society of Anaesthesiology, Espen Guidelines on Enteral Nutrition: Surgery Including Organ Transplantation. Derudover har vi valgt at inddrage Rikke Eriksens bachelor projekt fra januar 2012 i projektet som metode til forståelse af sygeplejerskes efterlevelse af evidente retningslinjer for faste hos ortopædkirurgiske. Dette som basis for en grundlæggende fortolkning af årsagen til, hvorfor ne tørster unødvendigt længe, når retningslinjerne siger maks. 2 timers tørste. Som supplement til ovenstående er der genereret primær empiri i form af observationer fra et infomøde. På infomødet blev ernæring og dets betydning i forbindelse med klargøring til knæ- og hofteoperation gennemgået af et tværfagligt team, bestående af en ernæringsansvarlig sygeplejerske, en anæstesisygeplejerske og den opererende overlæge. Observationen bruges til at opnå indsigt i info-teamets vidensniveau om præ-op. ernæring, og hvordan de formidler ernæring og ernæringsmæssige problemstillinger til ne. Der er indsamlet to kvalitative interviews med afdelingssygeplejersken og en ernæringsansvarlig sygeplejerske på Næstved sygehus. Denne empiri af humanistisk og samfundsvidenskabelig karakter vil vi anvende som forstående metode i analysen til udformning af

14 ernæringsretningslinjerne. Dette kan forhåbentlig hjælpe os nærmere en forståelse af, hvordan disse kan gøres anvendelige i AP og imødekomme sundhedspersonalets behov for entydige og sikre anvisninger. Hertil vil vi koble Antonovsky s teori om oplevelse af sammenhæng mellem ernæringsretningslinjerne, og hvordan dette kan være med til at højne sundhedspersonalets efterlevelse af disse. Antonovsky teoretiserer om, hvorledes den enkeltes OAS er afgørende for succesen for adfærdsændring[15]. 3.0 Det Accelererede Patientforløb Accelererede patientforløb bliver primært anvendt på det kirurgiske område, der de seneste årtier har ændret sig dramatisk. Indførelsen af mere skånsomme operationsmetoder og nye strategier for anæstesi, smertebehandling, mobilisering, fysisk aktivitet og ernæring, er blevet en del af den moderene peri-op. behandling og betegnes under et som det accelererede patientforløb (AP)[16]. AP er en multifaktoriel og evidensbaseret strategi, hvis enkeltelementer til enhver tid skal være udtryk for den mest optimerede patientbehandling [4]. (se fig. nedenfor). Figur 1. Det accelererede patientforløb; En multifaktoriel inte rvention, hvor formålet er at opnå færre komplikationer og kortere rekonvalescens[4] Det primære formål med disse kerneområder er, at patienten påvirkes mindre gennem den peri-op. periode, så komplikationer undgås og restitutionsperioden og indlæggelsestiden forkortes. Især den smertebehandling, der anvendes i AP, har stor betydning, da en sufficient smertebehandling sikrer mulighed for normal mobilisation, der en forudsætning for et optimalt accelereret patientforløb. Effektiv smertebehandling kan endvidere bidrage til en reduktion af det kirurgiske stressrespons, da den anæstesi, der anvendes i AP, består af epidural anæstesi og anti-inflammatoriske medikamenter, der mindsker risikoen for yderligere organkomplikationer[3,4,17].

15 AP indebærer et tværfagligt samarbejde mellem patienten og flere faggrupper, herunder narkoselæge, kirurg, kirurgiske sygeplejeske og sundhedspersonale. Det ses som en forudsætning, at sundhedspersonalet omlægger gamle rutiner og at det stiller krav til øget uddannelse på tværs af faggrupperne[17]. Som kliniske diætister kan vi indgå i AP under delelementet ernæring. Ud fra et ernæringssynspunkt har ernæring under AP til hovedformål at forhindre lange præ-op. fasteperioder, mindske kirurgisk stress, tidlig mobilisering af patienten og bedre næringsindtagelsen både præ- og post-op. samt metabolisk kontrol af eks. blodglukose [5]. 4.0 Metabolisme 4.1 Indledning At undergå et kirurgisk indgreb udsætter kroppen for en enorm metabolisk belastning, og allerede få minutter efter indgrebets første snit aktiveres en neuroendokrin og inflammatorisk respons som modsvar til traumet. Det medfører et skifte fra den anabole metabolisme, hvor især hormonet insulin indgår i meget vigtige energitransporterende og opbyggende processer til en katabol tilstand, hvor der udskilles katabole hormoner. Det fører til, at substrater fra kroppens energilagre (fedt, kulhydrat, og protein) frigives og stilles til rådighed som brændstof og byggeklodser til akutfaseproteiners (IL1, IL6 og TNF) respons ved inflammation og sårheling. Centralt for denne potentielt massive metaboliske forandring er udvikling af insulinresistens i det perifere væv. Insulinresistens er en naturlig følge af traume og stress, og er længe blevet betragtet som en målrettet mekanisme, der ikke skulle ændres[18], men den afledte ændring i metabolismen øger koncentrationen af katabole hormoner. Hormoner, der ændrer glukosehomeostasen enten ved direkte at påvirke insulinsekretionen fra pancreas eller ved at modvirke insulins anabole egenskaber. Hermed opstår der insulinresistens i det perifere væv. Ved f.eks. akut blødning er insulinresistens nødvendig for overlevelse, da det har en positiv indflydelse på mobilisering af glukose, så der sikres en tilstrækkelig væskegennemstrømning og plasmaopfyldning ved traumestedet. Selv ved dårlig iltning af såret kan glukosen metaboliseres ved glykolyse, da den proces kan foregå ved en anaerob proces[19,28]. Insulin er kroppens mest vigtige anabole hormon i kroppens energiomsætning[18], og har en afgørende betydning i regulering af både glukose- og lipidmetabolisme. Insulin influerer også på proteinomsætningen. Ændringer i kroppens insulinindhold eller i vævenes følsomhed over for insulin, har derfor ekstreme og betydende

16 effekter på funktionen i mange organer og væv[20]. Nyere studier antyder, at elektiv kirurgi forårsager en reduktion i patientens insulinfølsomhed og forøger patientens restitutionsperiode[21]. Sato et al viser en klar sammenhæng mellem insulinresistens og post-op. komplikationer, såsom insulinresistens, hyperglykæmi og infektioner[22]. I de følgende afsnit vil vi belyse de metaboliske ændringer en patient undergår ved et kirurgisk indgreb: Præ-op. overgang til fastemetabolisme med en yderligere belastning fra det kirurgiske stressrespons. Præ-op. ernæring med KH-drikkes egenskaber, og hvorvidt det kan reducere belastningen fra de metaboliske ændringer, og reducere risikoen for post-op. komplikationer. 4.2 Pancreas og metaboliske hormoner Pancreas er det organ der producerer insulin og glukagon, og er et aflangt organ beliggende i den øverste del af bughulen under og bag ventriklen. Pancreas er en blandet kirtel, der udgøres af exokrint og endokrint væv, hvor hormoner, som insulin og glukagon, som produceres i β- og αcellerne[23], og har betydning for metabolismen. Begge hormoner er vandopløselige og transporteres fysisk opløst i blodbanen, og da blodet fra pancreas føres direkte til leveren, har de den største koncentration og effekt i leverens væv i forhold til andet væv. Insulin påvirker lever-, muskel- og fedtceller, mens glukagon overvejende påvirker leverceller. Insulin fremmer glukosetransporten over cellemembranen i muskel- og fedtceller og dermed reduceres glukosekoncentrationen i blodet, mens glukagon øger koncentrationen af glukose ved at stimulere glykolysen og glukoneogenesen. Begge hormoner påvirker såvel deponering af glukose og lipid. Deres virkning er antagonistisk, således at insulin har en opbyggende (anabol) virkning, mens glukagon har en nedbrydende (katabol) effekt[19]. Forholdet mellem aktiviteten af insulin og glukagon er med til at vedligeholde glukosehomeostasen[28]. I mennesker består det almindelige metaboliske mønster af dagtimer præget med periodiske fødeindtag og udskillelse af insulin (se tabel 1). Efter indtagelse af føde øges plasmainsulinkoncentrationen[24], og da insulins effekt holder fire-fem timer herefter, forbliver kroppen det meste af dagen i en tilstand, hvor energi forbruges og overskydende energi lagres til senere brug. Tilstanden starter fra indtagelsen af dagens første måltid, indtil det er tid til at sove om aftenen. Det er først i den senere fase af natten, at kroppens metabolisme overgår til fastemetabolisme, og ved udskillelse af glukagon frigives lagret energi for at opretholde

17 glukosehomeostasen[28]. Før morgenmåltidet er fastemetabolisme indtrådt, insulinkoncentration i blodet lavt og kroppen forbruger energi fra kroppens lagre[24] Insulins effekt på glukosemetabolismen Kroppens glukoseomsætning er strengt styret af aktiviteten af insulin og glukagon, og trods stor indtagelse af glukose eller flere dages faste holdes blodglukosen inden for et meget snævert blodglukoseinterval. Et konstant blodglukoseniveau har til formål at sikre en kontinuerlig tilgang af glukose til vævet, centralnervesystemet (CNS) og især hjernens celler, som under almindelige forhold udelukkende metaboliserer glukose[28]. Insulin har en række vævsspecifikke effekter, og er af stor betydning for denne regulering. Det fremmer optagelsen, nedbrydningen og lagringen af glukose i de forskellige væv i kroppen, samtidig med at kroppens egen glukoseproduktion i leveren minimeres[20]. Hovedparten af den tilgængelige glukose, der optages efter indtagelse af føde, optages af muskelog fedtvæv. Det vandopløselige glukosemolekyle kan ikke frit passere over cellens lipidmembran ved simpel diffusion, og optagelsen af glukose sker via en transport over cellemembranen. I muskel- og fedt sker denne transport via især to glokuseproteintransportører kaldet GLUT1 (GLUkoseTransportør) og GLUT4, hvoraf GLUT4 er den kvantitativt vigtigste. Via en faciliteret transport (koncentrationsgradient), transporteres glukose gennem GLUT4 ind i cellerne fra en høj glukosekoncentration ekstracellulært til lavere koncentration intracellulært[20]. Denne transport er reguleret af insulin, da mængden af GLUT4 på cellens overflade er afhængig af, om der er insulin til stede. Ved tilstedeværelsen af insulin bindes den til sin receptor på cellens overflade og efterfølgende fusionerer de intracellulære GLUT4-holdige vesikler med cellemembranen. Nu kan

18 transporten af glukose over cellemembranen foregå og den øges proportionelt med mængden af GLUT4 i cellemembranen. Gennem et komplekst system af signalmolekyler styrer insulin denne GLUT4-translokation, der gør transport af det vandopløselige glukosemolekyle over cellens lipidmembran mulig[28]. Når glukosemolekylet er transporteret ind i cellen, fosforyleres det af enzymet hexokinase til glukose-6-fosfat(g6f). Denne proces har to formål: (1) Da G6F ikke længere er et substrat for glukosetransportproteinerne, kan det ikke længere passere over cellemembranen og ud af cellen og (2) den påhæftede fosforgruppe destabiliserer glukosemolekylet, så det er forberedt til videre metabolisering[28]. Når glukose er optaget i cellerne, lagres det hovedsagligt som glykogen. Glykogen er hurtigt mobiliserbar lagring af glukose, som kan nedbrydes og tilføre energi, når der f.eks. er brug for det ved fysisk aktivitet eller faste, så glukosehomeostasen vedligeholdes[28]. Glukose nedbrydes gennem glykolysen til pyruvat, der oxideres i musklen via pyruvat dehydrogenase komplekset til Acetyl CoA og herefter indgår i citronsyrecyklus (Kreb s cyclus), hvor slutproduktet er Adenosin Tri-Phosphat (ATP) (aerobt stofskifte). Pyruvat dehydrogenase komplekset er et stort stærkt integreret kompleks af tre specifikke enzymer, der omdanner pyruvat til Acetyl CoA gennem tre processer: decarboxylering, oxidation og transfer[28]. Når blodglukoseniveauet er højt, stimulerer insulin syntesen af glykogen ved, at insulin inaktivere glykogen-syntase-kinase(gsk), det enzym, der fastholder glykogen-syntase i dens inaktive fosforylerede form. Insulin binder sig til en receptor (tyrosin kinase) i cellens plasmamembran. Dette aktiverer tyrosin kinase aktivitet i receptoren, så insulin receptor substratet fosforyleres. Det fosforylerede protein føres gennem en signalkaskade til aktivering af protein kinase, der fosforylerer og inaktiverer GSK. Den inaktive kinase kan ikke længere fastholde glykogen syntasen i dens fosforylerede og inaktive form, og glykogen syntesen kan foregå. Glukose kan ikke lagres i dens rene form, da store mængder af glukose i cellen vil ødelægge den osmotiske balance og føre til ødelæggelse og død. Derfor lagres glukose i ikke-osmotisk aktive polymer, der hurtigt kan nedbrydes og stilles til rådighed ved energikrævende fysisk aktivitet eller ved faste[28] Leverens glukosemetabolisme Efter indtagelse af føde er der en øget koncentration af glukose til vævene og en øget koncentration af insulin i blodbanen, og det er derfor uhensigtsmæssigt at leveren samtidig udskiller glukose ved glukoneogenese. Insulin hæmmer derfor udskillelsen af glukose fra leveren[28]. Det sker, dels ved

19 at insulin hæmmer nedbrydningen af glykogen i leveren til glukose (glykogenolyse), dels ved at insulin hæmmer glukoneogenesen i leveren. Leverceller indeholder enzymet glukose-6-fosfatase, der kan defosforylere glukose-6-fosfat tilbage til glukose, hvorefter det gendannede glukose kan frigives fra leverens celler til blodbanen[20]. Insulin stimulerer deponeringen af glukose som glykogen i leveren. Transporten af glukose over levercellernes overflade varetages af GLUT2, der i modsætning til GLUT4 ikke er insulinafhængig. GLUT2 har en lav affinitet for glukose, hvilket bevirker, at glukoseoptagelsen i levercellerne kun sker, når glukosekoncentrationen i blodbanen er høj[20]. Insulins samlede effekt på glukosemetabolismen i leveren er således en nedsat glukoseudskillelse og en øget deponering af glukose i form af glykogen til senere anvendelse ved fysisk aktivitet eller under faste Insulins effekt på lipidmetabolismen Insulin påvirker også lipidmetabolismen. Der sker ved, at insulin inhiberer mobiliseringen af frie fedtsyrer (FFA) og stimulerer akkumulationen som glycerol i muskel- og fedtvæv. Insulin stimulerer også lipidsyntesen i lever- og fedtvæv, samtidig med at insulin hæmmer lipolysen frigørelsen af FFA fra triglycerider i fedtvævet. Systemisk bevirker øget insulinniveau, at der akkumuleres fedt i fedtvævet, imens en række væv stimuleres til at nedbryde kulhydrater frem for fedtsyrer. Således agerer insulin og glucagon i et samspil, der regulerer metabolismen og lagringen af FFA[28] Insulins effekt på proteinmetabolismen Insulin øger optagelsen af aminosyrer i cellerne og stimulerer proteinopbygningen gennem en forøgelse af aktive plasmamembraner, der kan transportere aminosyrer ind i cellen, og derved øge mængden af aminosyrer i cellen. I cellen stimulerer insulin de enzymer i ribosomerne, der syntiserer protein fra aminosyrer. Samtidig inhiberer insulin også de cellulære enzymer, som kataboliserer protein[36].

20 4.3 Fastemetabolisme Der eksisterer et modsatrettet forhold mellem insulin og glukagon, som har til formål at lagre energi i overflodstider og mobilisere disse energilagre i tilfælde af faste eller øget energikrav ved fysisk aktivitet. Denne insulin/glukagon metabolisme har til opgave at sikre en konstant tilførsel af glukose, så vigtigt væv og organer er sikret livsvigtig energi. 4-5 timer efter det sidste indtagede måltid indtræder den postabsorptive tilstand. En fastetilstand, der er betegnet ved at mavetarmsystemet er tømt for næringsstoffer, og at metabolismen overgår til at udnytte de endogene energilagre for at opretholde glukosehomeostasen[39]. Denne tilstand stimulerer pancreas til at udskille glukagon fra α-cellerne, der stimulerer leveren til at opretholde den nødvendige blodglukosehomeostase ved glykogenolyse og glukoneogenese. Den postabsorptive periode er næsten udelukkende karakteriseret ved en forøgelse i koncentrationen af glukagon og katabole hormoner (som glukagon, adrenalin og kortisol) i forhold til insulin[36]. I fasteperioden er den første mekanisme til opretholdelse af glukosehomeostasen nedbrydelse af glykogen til glukose i leverens celler via glykogenolysen. Ved at binde sig til en glukagon-specifik receptor i levercellerne sendes et signal ind i cellen, som starter glykogenolysen, der omdanner glykogen til et meget stort antal glukosemolekyler og inhiberer glykogen syntasen. Fra leverens celler udskilles glukosen til blodbanen til brug for vævscellerne i hele kroppen[28,36]. I muskelcellerne sker en lignende proces, men pga. af et manglende enzym i muskelcellerne udskilles glukosen ikke direkte til blodbanen. I stedet omdannes glykogen via processer til ATP, pyruvat og laktat i cellens egne glykolyse. Pyruvat og ATP kan bruges af musklens celler, mens noget af laktaten udskilles til blodbanen og omdannes til glukose i leveren[36]. Den lavere insulinkoncentration og den nedsatte mulighed for at transportere den frigivne glukose ind i cellerne er med til at stabilisere blodglukoseniveauet. Det endelige resultat af glukagons effekt er en markant forøget udskillelse af glukose fra leveren og en stigning blodglukosekoncentrationen[28]. Hvor meget glykogen den enkelte har lagret i lever- og muskelceller er meget individuelt, men glykogendepoterne vil under normale tilstande være næsten opbrugt efter 6 12 timers faste[36]. En anden vigtig mekanisme i vedligeholdelse af glukosehomeostasen under faste er glukoneogenesen. Glukoneogenesen kan syntesere glukose i leveren fra aminosyrer og glycerol, men processen kan ikke syntesere glukose i en mængde, der kan dække kroppens totale behov under faste. Derfor omstiller organer og væv sig til at nedsætte deres glukosemetabolisme og øge udnyttelsen af fedt som substrat. Kroppen sparer på den glukose, der synteseres i leveren via

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Kirurgisk korrektion af Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Denne patientinformation er udarbejdet med henblik på, at du bedre skal kunne forstå din planlagte kirurgiske korrektion af kæbedeformitet.

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Rekommandationer Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Elektive kirurgiske patienter kan spise indtil

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

Overblik. Hvem er jeg? Energi Et par opskrifter Spørgsmål Elite-program februar-juli 2014

Overblik. Hvem er jeg? Energi Et par opskrifter Spørgsmål Elite-program februar-juli 2014 Sportsernæring 2.0 Umahro Cadogan Adjunct Professor, Nutrition and Functional Medicine, University of Western States Peak Performance Advisor Team Saxo Bank Tinkoff Bank 1 Overblik Hvem er jeg? Energi

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere