KAN MAN MÅLE SKOLENS FORMÅL?

Transkript

1 KAN MAN MÅLE SKOLENS FORMÅL? Niels Jakob Pasgaard nielsjakobpasgaard.dk

2 EN HISTORISK KAMP

3 UDVIKLING I NORDISK DIDAKTIK 1. Didaktik handler om udvælgelse af indhold hvad? 2. Didaktik handler om undervisningens indhold og mål hvad og hvorhen? (Fibæk) 3. Didaktik handler om indhold og metoder hvad og hvordan? (Harbo) 4. Didaktik handler om indhold, mål, metoder og grunde hvad, hvorhen, hvordan og hvorfor? (Bjørndal) 5. Didaktik handler om mål og metoder hvorhen og hvordan? (UVM, Rasmussen, Rasch-Christensen m.fl.)

4 UDVIKLING I NORDISK DIDAKTIK Den indholdsstyrede didaktik er død, længe leve den læringsmålsstyrede didaktik! Claus Holm, Institutleder på DPU,

5 TO TRADITIONER Didaktik-tradition Curriculum-tradition Videnskabsteoretisk Normativt, primært Deskriptivt, primært afsæt filosofisk psykologisk Undervisningens afsæt Indholdsudvælgelse Læringsmålsformulering Undervisningens formål Lærerens rolle Elevernes almene dannelse Høj grad af professionel autonomi Elevernes læring af ønskede adfærdsmønstre Lav grad af professionel autonomi

6 LÆRINGSMÅLS-TÆNKNINGENS FØDSEL SPUTNIK-chokket Ralph W. Tyler s mål-middel model Formuleret i USA i 1950 erne Stærkt inspireret af behaviorismens naturvidenskabelige tilgang til psykologi og indlæring Fik medvind pga. politisk ønske om effektivisering af de amerikanske skoler Mål Indhold Organisering Evaluering/kontrol

7 LÆRINGSMÅL SOM BESKRIVELSER AF ØNSKEDE ADFÆRDSMØNSTRE If you're not sure where you are going, you're liable to end up someplace else. - R. F. Mager Robert F. Mager (1962): Gode mål er præcise beskrivelser af ønsket terminaladfærd Et godt læringsmål bør indeholde: 1. En beskrivelse af den ønskede terminaladfærd (det centrale!) 2. En beskrivelse af den kontekst/det indhold, som adfærden skal kunne udvises inden for/i relation til 3. Et passagekriterium for hvornår, og i hvilken grad, målet er opnået

8 TAKSONOMIERNES INDTOG Viden Beskrive Redegøre for Tilegne sig Identificere Definere Forståelse Forklare Formulere Illustrere Fortolke Anvendelse Anvende Vælge Løse Skelne Afprøve Frembringe Behandle Analyse Sammenligne Skelne Sammenholde Udlede Analysere Syntese Samle Kombinere Producere Skabe/designe Planlægge Vurdering Afgøre Bedømme Kritisere Diskutere Overveje Bloom, Marzano, Biggs etc.

9 1970 ERNES TYSKLAND Politisk frygt for at blive hægtet af den teknologiske og økonomiske udvikling Stor grad af lokal autonomi i skolesystemet manglende politisk kontrol med udbyttet af skoler og uddannelser Ønske om tættere kobling mellem politisk bestemte mål og den enkelte undervisers praksis Inspiration fra amerikansk curriculum-tradition fører bl.a. til C. Möllers udvikling af den læringsmålorienterede didaktik

10 HVAD VAR LÆRINGSMÅLORIENTERET UNDERVISNING? 1. Planlægning med afsæt i læringsmål, der beskriver det læringsudbytte eleverne skal have af undervisningen (inspireret af R.F. Mager) 2. Undervisning i faser ud fra elevernes forventede læringsprogression 3. Test af elevernes læringsudbytte og evaluering af metodernes egnethed ift. at indfri læringsmålene

11 LÆRINGSMÅL I 3 NIVEAUER Deduktion af læringsmål som grundlag for undervisning Type Funktion Karakteristika Formulering 3. Retningsgivende mål Angiver grundlag for formulering af læringsmål Lav entydighed og præcision Beskrives med brede, uspecifikke begreber 2. Overordnet mål Angiver mål på læreplansniveau Middel entydighed og præcision; udelukker mange alternativer Beskrives i vage, flertydige termer 1. Delmål Angiver mål for eleverne i en konkret undervisning Høj grad af entydighed; udelukker alle alternative fortolkninger Beskrives som slutmål for adfærd Möller 1973, efter Keiding 2013

12 LÆRINGSMÅLS-TRÆER Deduktion af læringsmål som grundlag for undervisning Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål

13 KRITIK AF LÆRINGSMÅLORIENTERINGEN Jank og Meyer: Deduktionsproblemet der kan ikke udledes læringsmål så logisk stringent som Möller ønsker det Læringsmålets forrang: Der må være et dialektisk og vekselvirkende forhold mellem didaktikkens elementer; mål, indhold, lærendes forudsætninger etc. Riquarts og Hopmann: Modellen undergraver lærernes professionelle autonomi

14 HVORFOR FORNYET FOKUS PÅ OUTPUT OG LÆRINGSMÅL?

15 PISA-CHOKKET PISA-chok: Danmarks skolesystem er kun middelmådigt i OECD-perspektiv Politisk frygt for at tabe i konkurrencen om virksomhedernes arbejdspladser Vores virksomheder skal være bedst i global konkurrence. Vores institutioner, skoler og uddannelser skal sikre, at børn og unge er ikke bare veluddannede, men bedst uddannede, og klar til at indgå i udfordrende fællesskaber i fremragende virksomheder i global konkurrence. - Lars Goldschmidt, formand for Ny Nordisk Skole Skal elevernes faglige niveau og dermed det faglige niveau i folkeskolen forbedres, er det centralt, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så vi kan klare os i den stigende internationale konkurrence. - Aftaleparterne bag skolereformen

16 DET FÆLLES-EUROPÆISKE FOKUS Bologna-processen og den europæiske kvalifikationsramme: Ønske om gennemsigtighed på tværs af medlemslandenes uddannelsessystemer Outcome-orientering: Hvilke kompetencer får man af at tage denne uddannelse? Ønske om klart fokus på relevansen for videre uddannelse/arbejdsmarkedet Output-fokusering og kompetencebasering overføres til den danske kvalifikationsramme

17 GLOBALE BACILLER Global Education Reform Movement (GERM) Fælles fokus for reformerne: At sikre et bestemt læringsudbytte så billigt og risikofrit som muligt (school effectiveness-paradigmet) Fra responsibility til accountability Fra indhold til output fra dannelse til kompetencer Pasi Sahlberg: Tilgangen fører til fravær af eksperimenter og omveje i undervisningen

18 KOMPETENCEBASERING A competency is more than just knowledge and skills. It involves the ability to meet complex demands, by drawing on and mobilising psychosocial resources (including skills and attitudes) in a particular context." - DeSeCo, OECD Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller i studiemæssig sammenhæng. - Den danske kvalifikationsramme

19 KOMPETENCE SOM ANVENDELSE Kompetence er at vide hvad der skal til og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt - Bundsgaard 2009 [Kompetence er ] noget, man har, når man ved noget - og gør noget, der lever op til situationens krav. Derfor er kompetence klart noget, der omfatter både færdigheder og anvendelsen af dem i en social situation. Og vel at mærke som en personlig handling, der af omgivelserne opleves som kompetent. - Schultz-Jørgensen 2001

20 KOMPETENCESKOLEN - Bundsgaard m.fl. (Lærere og undervisere)...skal kunne motivere den enkelte person til at være ansvarlig for egen kompetenceudvikling gennem læring - og det er gennem dette livslange læringsarbejde, den enkelte realiserer sig selv. - Claus Holm, Institutleder, DPU

21 HVAD ER ET LÆRINGSMÅL I FOLKESKOLEN? Målene skal beskrives som kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne efter endt undervisning på bestemte klassetrin (terminaladfærd) Mål for viden og færdigheder er grundlaget for de kompetencer, eleverne må tilegne sig. (viden og færdigheder skal anvendes) Krav om observerbar og præcis beskrivelse af målopfyldelsen (passagekriterie) - Master for forenklede Fælles Mål

22 SET FØR? Deduktion af læringsmål som grundlag for undervisning 3. Retningsgivende mål Angiver grundlag for formulering af læringsmål Skolens formål skoleforløbets læringsmål Fagets formål fagets samlede læringsmål 2. Overordnet mål Angiver mål på læreplansniveau Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål 1. Delmål Formulerer mål for eleverne i en konkret undervisningsenhed Læringsmål for undervisningsforløb

23 KOMPETENCER SOM ADFÆRDSMØNSTRE? Kompetencebaseringen fokuserer på anvendelse af viden og færdigheder kan viden ikke anvendes, har den ingen relevans Indre viden og færdigheder må omsættes i kompetent, ydre adfærd Det er den aktive anvendelse, der kan vurderes kompetent/inkompetent Det er den udviste adfærd, der skal vise om personen besidder en given kompetence og omgivelserne der vurderer, om hun besidder den

24 LÆRINGSPLATFORME OG PROGRESSIONSDATA Progressionsdata for den enkelte elev indhentes fra STIL s datavarehus til læringsplatformene Kan understøtte lærerens valg af indhold og metoder -> Mere effektiv indfrielse af læringsmålene (set før?)

25 COMPETENCY BASED EDUCATION OG ADAPTIVE LÆREMIDLER Aftagerfeltet opstiller mål for ønskede kompetencer (terminaladfærd). Uddannelser deducerer herudfra en række delmål og inddeler i læringstrin, hvor de enkelte videns- og færdighedsmål trænes og testes. Når en test er bestået, kan eleven gå videre til næste niveau. Ø Kompetencen nås uden omveje laserfokus på læringsmålene (outputtet)

26 HVAD ER PROBLEMERNE MED LÆRINGSMÅL OG OUTPUT-STYRING?

27 FRA UNDERVISNING TIL LÆRING

28 LÆRINGSUDBYTTERI Alt elever, lærer, indhold, skole, forældre, fritid, trivsel og pauser gøres til midler for opfyldelse af læringsmålet Undervisningens omveje undgås we re on a highway Lærerne går fra responsibility til accountability Et mål, der er etableret uden for handlingsprocessen, er altid rigidt. Eftersom det er indføjet eller pålagt udefra, er det ikke meningen, at det skal indgå i et virkende forhold med situationens konkrete betingelser. Det, der sker undervejs i forløbet, hverken bekræfter, afkræfter eller forandrer dette mål. Et sådant mål kan der kun blive insisteret på. - Dewey, 1916

29 KOMPETENCESKOLEN

30 FREMTIDEN BINDES AF FORTIDEN Læringsmålene udpeger viden, færdigheder og kompetencer, som man tror eleverne skal besidde for at kunne svare kompetent på fremtidens udfordringer. Hvem beslutter, hvad det vil sige at svare kompetent? Det kompetente svar er det forventede, konforme og tilpassede svar overskridelsen af det etablerede er inkompetence Dårlige mål er fortidens fremtid. De binder fremtiden i fortidens fejltagelser, som så kan bestyre og tæmme fremtidens muligheder. - Rømer, 2015

31 LEGENS (OG UNDERVISNINGENS) ALVOR Bliver legen for ofte for sjov, er det upassende, for så tager det opmærksomhed fra læringsmålene. - Claus Holm, 2016

32 ELEVERNES MENTALE INTEGRITET Målrettethed er det samme som mental integritet. Fordybelse og en fuld optagethed af stoffet for dets egen skyld fremmer målrettetheden. En splittet interesse og afvigelser ødelægger den. - Dewey, 1916 I netop den udstrækning, de (eleverne) på grund af omstændighederne bliver bevidste om dette (at de lærer), studerer eller lærer de ikke. De mister fokus og bliver forstyrrede. Dewey, 1916 Læringsmålstyring er systematisk overgreb på elevernes mentale integritet de mister evnen til fordybelse Den synligt lærende elev, der er bevidst om sin egen læring, er en synligt ikkelærende elev

33 KONFORMITETSKOMPETENTE ELEVER PÅ VEJ TIL MÅLET Hvad er et 12-tal? Hvad udløser et 12-tal? Hvad udløser ikke et 12-tal? Hvem vil ikke gerne have et 12-tal?

34 ET NYT IDEAL FOR PÆDAGOGIKKEN Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglende formåen til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav mod til at bruge din egen forstand! er altså oplysningens valgsprog. Kant, 1784 Læringsmålstyret kompetenceudvikling er menneskets indtrædelse i dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglende formåen til at bruge sin forstand uden en andens, læringsmålets, ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen ikke skyldes en mangel ved forstanden, men ved manglende beslutsomhed og mod til at klare sig uden omgivelsernes konstante anerkendelse og styring. Mist modet til at betjene dig af din egen forstand! er altså kompetenceudviklingens valgsprog. Pasgaard, 2017

35 HVAD ER ALTERNATIVET TIL OUTPUT-STYRINGEN?

36 SKOLEN SOM SUSPENSION Schole = fri tid Skolen må suspendere dét, der kommer før: Forforståelser, sociale positioner etc. Skolen må suspendere dét, der kommer efter: Fremtidens kompetencekrav etc. I skolen bliver alle deltagere til elever, alle voksne til lærere, og al viden og alle færdigheder til stof Alt må bringes i spil (Ludos) i skolen - Masschelein og Simons, 2013

37 FOR MANGE LÆRINGSMÅL OG FOR FÅ SPØRGSMÅL? schooling is in dire need of re-enchantment. The way to re-enchant schooling is to reenliven the world we inhabit. Facts have to be liberated from their cold and hard status and become things that captivate us with their uniqueness and dynamism. De kolde og hårde fakta binder tingene til bestemte svar på, hvad de er - Oral, 2014 Læringsmål er bygget op om sådanne bestemte svar; det er dette eleven skal kunne med dette! Læringsmålstyret undervisning handler om at lære eleverne noget bestemt om noget bestemt!

38 FRA LÆRINGSMÅL TIL SPØRGSMÅL? Heidegger: Mennesket er det eneste dyr, der sætter spørgsmålstegn ved sin væren Hvem er jeg? Hvad det vil sige at være mig? Hvad vil det sige ikke at være mig? Spørgsmålet er det eneste, vi ikke kan sætte spørgsmålstegn ved det er et vilkår Mennesket er ansvarligt, verantwortlich, responsible vi afkræves svar! Kundskaberne kom ind i verden som følge af et spørgsmål, som mennesket blev stillet i (og stillet til ansvar for svar på) Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven? - Slangen, 1. Mosebog

39 HVEM SPØRGER? Hvis mennesket er ansvarligt, hvem spørger så? Vi spørger hinanden - men spørges vi også af andet? Stiller vores omgivelser os i spørgsmål, som vi står til ansvar for at svare på? Spørgsmålet er mere en liden end en handlen. - Gadamer Spørgsmålene falder os ind, når vores forudfattede meninger og forståelser ikke rækker Doxa, den almindelige mening, lærer os at ignorere spørgsmålene

40 HVAD ER UNDERVISNING? Undervisning er, at vise til rette under samvær og samtale. - A. v. Oettingen Verdens ting stiller os i spørgsmål, som vi står til ansvar for at svare på En skoles opgave er at vise eleverne til rette i fordybelsen i disse spørgsmål ikke at give dem for hurtige og lukkende svar! Kun ved at holde spørgsmålene åbne, kan samfundet udvikle sig og kreativitet opstå Kan man så lade undervisningen tage afsæt i kompetencekrav og læringsmål?

41 HVAD ER EN SKOLES FORMÅL? 2 forståelser af formålsbegrebet: 1. En genstand; det en person ønsker at opnå som resultat af en bestemt aktivitet. 2. Et afsæt; begyndelsen af det sted, mand skal gøre noget fra. - Den Danske Ordbog/Ordbog over det Danske Sprog 1. Formålet som slutmål: Formålet kan deduceres ud i enfoldige læringsmål (svar) 2. Formålet som udgangspunkt: Formålet danner afsæt for en mangfoldighed af spørgsmål

42 HVAD ER SKOLENS FORMÅL? 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

43 AT FINDE FORMÅLETS SPØRGSMÅL Hvilke kundskaber giver eleverne lyst til at lære mere? Hvad er dansk kultur? Hvad gør eleverne fortrolige med dansk kultur? Hvad vil det sige at have forståelse for andre lande? Hvad er andre lande? Hvad er og bør menneskets samspil med naturen være? Hvad er alsidig udvikling? Hvordan skaber man rammer for fordybelse? Hvad er virkelyst? Hvad vil det sige at udvikle erkendelse? Hvad er fantasi? Hvordan opnår man tillid til egne muligheder? Hvad er medansvar, rettigheder og pligter? Hvad er demokrati? Hvad er ligeværd? Hvad er åndsfrihed?

44 HVOR STARTER UNDERVISNINGEN? I andres mål eller i målløshed? I det suspenderende formål er der ingen på forhånd fastsatte mål alle mål (svar) og retninger er mulige. Målene viser sig hen ad vejen, efterhånden som vi fordyber os i stoffet. I komplicerede situationer kaster forsøg på realiseringen af målet lys over oversete ting. Dette kræver, at det oprindelige mål revideres. Man må lægge til og trække fra. Et mål må derfor være fleksibelt. Det må være i stand til at forandre sig alt efter omstændighederne. - Dewey, 1916