Evaluering af skoleåret på Esrum Kostskole

Transkript

1 Evaluering af skoleåret på Esrum Kostskole Esrum Kostskole er en lille skole med elever både kostelever og dagskoleelever. Dagskoleleverne må blive på skolen om e8ermiddagen og følge de ak;viteter, som der er for kosteleverne. Vi evaluerer skoleforløbet mindst to gange årligt på pædagogiske dage, hvor det sidste halve års undervisning tages op ;l diskussion, hvor vi ind, hvor det skønnes nødvendigt og hvor enkelte elever kan ski8e gruppe, hvis vi i fællesskab finder det guns;gt. Vores elevgrundlag er meget sammensat, lige fra det man kan kalde den gode elev ;l dem vi kalder de truede eller særlig udsa@e børn og unge. Det betyder, at vi al;d må arbejde i små grupper, så vi på den måde kan ;lgodese alle niveauer og alle elevers behov. Til afgangsprøverne har det den konsekvens, at eleverne score meget forskelligt i karakterer, og da elevgrupperne er forholdsvis små, kan få dårlige karakterer ændre billedet pænt og trække et rimeligt gennemsnit pænt ned. Vi er derfor hver år i et dilemma, for skal vi råde eleven ;l at gå op i et fag, hvor scoringen vil være dårlig, men eleven vil måske få afmys;ficeret eksamensfeber, eller skal vi opfordre ;l endnu et skoleår? Det kan både give selv;llid, men desværre også det modsa@e, så også her er vi i en hårfin balancegang. Mange af vores elever er det, vi kan kalde alterna;vt ressourcestærke eller i denne forbindelse det, vi kan kalde streetwise, gode ;l diskussioner om rejgheder, gode kammeratskaber m.m., fag som ikke er en del af fagene ;l Afgangsprøverne. De er gode kammerater og deres sprog er almindeligvis re@et ;l, så det kan opnå en god karakter i de mundtlige fag sammenlignet med, hvad de kan præstere skri8ligt. Vi bruger mange ;mer på de sociale processer, så de får en større indsigt i, hvordan de virker på andre mennesker, og hvordan man skal begå sigbåde her på skolen, men også ude i virkeligheden. Både i diskussioner med eleverne og i samfundsfag taler vi demokra;. Det kan ikke undgås på en skole som vores, da vi opfordrer ;l medindflydelse, og i deres egen adfærd og vores regelsæt trækker vi sammenligninger ;l det omkringliggende samfund. Når vi får nye elever, er flere af dem som regel meget asociale, da de har rigeligt at gøre med at passe på sig selv, og derfor ikke ha8 det store overskud ;l at forså ;ngene i et større perspek;v eller at socialisere sig og tage hensyn ;l et større fællesskab. Det er vi nødvendigvis nødt ;l at være opmærksomme på og trækker paralleller fra mikro ;l makro. De@e foregår ved forskellige lejligheder fx TV- udsendelser, dokumentarer m.m., men også i fora som skolemøder og kostelevmøder, hvor diskussionerne er mere strukturerede. Når vi aqolder termins- og afgangsprøver, er der al;d enkelte elever, der forlader prøvelokalet lang ;d før ;d, da de simpelt hen ikke kan koncentrere sig så lang ;d af gangen, bliver urolige eller bare ikke magter situa;onen, og omvendt er der de mere bogligt orienterede, der kan gå ;den ud, re@e igennem og i det hele taget kan udvise den nødvendige disciplin. Her gives som regel 00 i karakter ;l dem, der går

2 e8er kort ;d, hvilket er med ;l at vores gennemsnit væsentligt ned. Eleverne, som indskrives på skolen, er som o8est elever, der ;dligere har mødt vanskeligheder, og er blevet smidt ud eller udmeldt af skoler af forskellige personlige årsager. O8e har eleverne været involveret i mange og for nogens vedkommende voldsomme konflikter på andre skoler, før beslutningen om at starte på Esrum Kostskole bliver taget. Generelt har eleverne en opfa@else af, at de ;dligere skoler ikke har kunnet hverken hjælpe eller forstå dem, og nogen har reageret med resigna;on eller aggression. Det er derfor elever med forskellige sociale og personlige problems;llinger inde på livet, og som kommer fra forskellige miljøer, som bliver elev på Esrum Kostskole. Det kan være noget af en omvæltning at starte på en kostskole, men hur;gt bliver eleverne glade og integreret blandt de andre elever. På de@e område er eleverne rig;g gode ;l at hjælpe og vise forståelse for den nyankomne. Eleverne i skoleafdelingen er opdelt i fire grupper e8er overvejelser over, hvor de bedst vil kunne udvikle sig og trives fagligt og personligt. Grupperne er derfor ikke defineret ud fra et klassetrin eller aldersmæssigt, men ud fra særlige hensyn ;l, hvordan skolen sikrer eleverne en så hensigtsmæssig skolegang som muligt. I det følgende er en længere beskrivelse af skoleåret , som mere er af orienterende karakter, men sammenfa@ende kan vi yderligere ;lføje en beskrivelse og Evaluering af liniefagene, som er ikke- prøvefag, men som vi bruger 8?mer om ugen på. Disse er både vi og eleverne glade for, og mange får deres små succesoplevelser her, hvilket vi naturligvis også satser på, så skolegangen kan blive en god oplevelse at tænke ;lbage på. Det er nogle nødvendige a\ræk, som vi bliver nødt ;l at integrere i skoledagene for at gøre det mere tåleligt for eleverne at gå i skole. Det er også fag, som ikke ligger under for pensum eller andre restrik;oner og det betyder så, at vi må arbejde hur;gere i afgangsfagene for at kunne garanterer, at vores elever lærer, hvad de skal ud fra fælles mål og andre krav fra ministeriet. Linjefagene blev i løbet af året udvidet med flere valg. Det kunne lade sig gøre pga. nye læreres forskellige kompetencer. De gode gamle linjefag Udeliv, Musik, Studieliv og Krop og Sjæl kørte videre, men linjefaget Kunst og Design kom ;l som en kombina;on mellem prak;sk værksted og krea;ve opgaver. Det fik allerede en del elever ved første valg i februar Og linjefaget er stadig et populært ;lvalg i dag. Den tradi;onelle skilejrskole fandt sted i januar 2014, og denne gang med deltagelse af elever, der frivilligt havde valgt det ;l. Langt størstedelen af eleverne ønskede at komme med, mens de resterende (fåtal) blev hjemme, og blev undervist på tværs af grupperne af to lærere, der ligeledes blev hjemme. Vores skoleleder havde ligeledes fået nyt job tæ@ere på eget hjem, så for første gang i 22 år var han ikke med på skituren. For undervisningen har det ikke ha8 den store betydning, da en lærer overtog jobbet e8er ham og var inde i ru;ner og kutymer på skolen. Igen i år lykkedes det at arrangere en læselejrskole, som blev udvidet med en ekstra overnatning. Det var

3 populært hos eleverne, der allerede ved forrige års læselejrskole havde ;lkendegivet, at de ønskede mere ;d ;l denne form for lejrskole. Trods manglende ressourcer i skolen, da en lærer stoppede igen e8er kort ;ds ansæ@else i foråret, har skoleåret overordnet set vist sig som et givende år, der dels færdiggjorde 12 elever?l FSA samt 4 elever?l FS10, og som gav personlig udvikling og masser af oplevelser ;l skolens elever. At skolen er et trygt og godt sted at være, viser også det faktum, at halvdelen af 9. klassens elever, har valgt at fortsæ@e deres 10. skoleår på Esrum Kostskole. Udeliv: Udeliv er, som navnet hentyder ;l, et linjefag hvor udendørs livet er i centrum. Vi har udny@et mange af de muligheder, vi har på skolen og vi er jo heldige, at vi har skov, eng, sø, mose, å, skov og hav lige uden for døren, hvor vi udfordrer os selv både fagligt og personligt. I forbindelse med udelivet har vi også dyrket en masse idræt, og fået arbejdet med hele kroppen. Vi har fx cyklet på mountainbikes i terræn, løbet på trapper ved Dronningmølle, udny@et arealet ved mul;parken i Helsingør, dyrket forskellige sportsgrene (såsom fodbold, hockey og badminton) på skolens areal og dyrket andre kondi;onsmæssige ak;viteter. Eleverne på udeliv har blandt andet været med ;l træfældning samt oprydning, lavet mad over bål de selv har antændt, bygget videre på skolens forhindringsbane (hvor vi arbejdede med forskellige værktøj og blandet cement) og lært en masse om sig selv og naturens verden. Mange af eleverne har under forløbet prøvet grænser af, overskredet deres grænser, lært at samarbejde med de andre elever for at nå resultatet og har også arbejdet meget med sig selv både på det personlige og fysiske plan. Kunst og Design: Vi er på skolen ved at genopre@e et værksted, der kan ;lbyde en stor varia;on af krea;ve ak;viteter. Skolen har et stort ansvar for at styrke de krea;ve evner alle vores elever har og kan profitere af. O8e rækker de@e ud over skoledagen og er ikke bare bundet ;l skolearbejdet. Posi;ve oplevelser i billedkunstlokalet eller i sløjd er den trædesten, der kan starte en interesse, som giver en vis form for livskvalitet eller aelaring af frem;dig erhverv. Vi har med to mindre hold arbejdet med følgende; metalsløjd, akvarelmaleri, akrylmaleri, skitsetegning, decoupage. Vi har lavet en mindre vandreuds;lling i vores store garderobelokale. Mange værker er blevet ski8et ud eller taget hjem, men alle nyder de flo@e resultater. Det er utroligt, hvad finish og den re@e ophængning kan gøre ved et lille skolearbejde. Måske er det også de serier, vi har været i stand ;l at producere, der giver det gode indtryk.

4 Vi er så privilegeret, at skolens beliggenhed gør det muligt at tage på ture ;l havet, Lille Rusland og Tegners Museum samt Louisiana inden for linjefagets ;dsramme. Også Helsingør har været mål for udflugter, da Tegners Danserinder Brønd befinder sig her lige ved indgangen ;l det nye Mari;me Museum. Så arbejdet har ikke bare foregået i værkstedet, men også med tegnebræ@et under armen ude i det fri. Musik: Den overordnede målsætning på linjefaget musik er at lære eleverne at synge og spille. Derudover gennemgår vi forskellige musikgenrer, der giver en god generel musikforståelse, som er vig;g for inspira;on og indlæring. Målet med undervisningen er også at mo;vere eleverne ;l at tro på sig selv, så de i fællesskab kan udføre en opgave sammen. Her er alle er ligeværdige uanset niveau og erfaring, og det kræver både tålmodighed og tolerance. På trods af elevernes forskellige niveauer og personligheder, er det i musik lykkedes at mo;vere dem både fagligt og socialt, og de har alle opnået individuelle eller fælles succeser. I foråret aqoldt vi en sang- workshop, hvor en professionel sanglærer lærte eleverne at arbejde med sangteknik, stemmetræning, sceneoptræden og mikrofonteknik. Det var en stor oplevelse for eleverne, og gav dem inspira;on og værktøjer. Og så lød det super godt, da de skulle optræde. Vi har derudover aqoldt vellykkede koncerter, som bliver aqoldt to gange årligt, ved juleafslutning og den store sommerfest i juni. Koncerterne er en stor mo;va;onsfaktor for eleverne, som ser meget frem ;l at fremføre deres sange for hele skolen og familie og venner. Krop og sjæl: Der var gensynsglæde på krop & sjæl holdet. Flere elever fra sidste år havde valgt de@e linjefag igen for at dyrke mere viden om afspænding, mad og massage. De var selv med ;l at planlægge indholdet, og ønskerne var gode og krea;ve. Stort set alle fik deres indslag på skemaet, hvilket øgede interessen for at møde op og deltage. Det blev ;l 3 forskellige hold i løbet af skoleåret. Det sidste var med de ældre elever, hvor der var en del afgangsprøver i perioden. I det store og hele var det nogle gode hold med engagerede elever. En skrev ved evaluering af undervisningen: "At det har givet mig ro og mere overblik i hverdagen". En anden skrev: "Mine sorte tanker er væk". "En go måde at slappe af på og sam;dig lære noget nyt om kroppen og mad". En forælder kom helt konkret for at takke for den posi;ve forandring, hun kunne mærke hos sin da@er.

5 Vi havde ture ud af huset specielt blev stranden og skoven brugt som en del af forløbet, og en tur i experimentariet med herlige udfordringer for kondien. I år lavede vi collager med billeder og maling/ kunst, hvor kunsten var at fordybe sig i temaet. For nogle var de@e ret svært, mens andre ikke havde problemer med at udtrykke sig visuelt. Al mad der blev lavet var primært økologisk, kalorielet, ingen kød og ;lsætningsstoffer. Undervisningen var i hyggelige omgivelser, som prægede stemningen posi;vt. Specielt mål;derne gav ;d ;l gode samtaler uden de andre elevers indblanding. Studieliv et nyt linjefag Der har i gennemsnit været 8 elever på holdet, og i løbet af året er et par elever faldet fra og andre kommet ;l. Gennemgående har vi ha8 en lille gruppe yngre piger, som havde valgt holdet, fordi de gerne ville lave noget krea;vt og noget hyggeligt. I denne gruppe er der året igennem blevet malet, hygget, tegnet, strikket, kny@et, grinet, talt, spillet kort sagt alt, hvad en gruppe piger på år kan finde på. Enkelte elever har fået specialundervisning, læse- og stavetræning i nogle af ;merne. En stor gruppe elever fra afgangsklassen har arbejdet målre@et med skri8lig matema;k en del af året. I foråret var der flere afgangselever, der valgte studieliv mhp. træning af mundtlig engelsk og udarbejdelse af synopser ;l henholdsvis dansk og engelsk. E8er vores læsecamp sidste år, er der et par piger, der har læst og læst og været med biblioteket og læst igen. De har tydeligvis brugt læsningen som en form for terapi og metode ;l selvkendskab. De skulle bare have lov at være i fred og læse. Generelt fungerer faget delvis som et trivselsfag, en opsamling af de elever, der ikke vil nogle af de andre fag og et fag for ærligt målre@ede elever. Men uanset hvilke mo;ver eleverne har ha8 ;l at vælge faget, så har vi lærere været ret grundige og insisterende med eleverne. Vi har brugt en del ;d på diskussionen med hver enkelt: hvad vil du, hvorfor er du her, hvad vil du gerne opnå? osv. Dere8er har vi i fællesskab udarbejdet en form for kontrakt eller målsætning, dels for at kunne evaluere e8erfølgende og dels for at kunne bruge det som redskab i undervisningen. Sam;dig har vi lærere ført logbog over hver elev og hver lek;on, således at vi sammen med eleven hele ;den har kunnet fokusere på processen. Det har været nogen rig;g gode ;mer, det har været et åndehul for eleverne, der har ikke været noget pres, man kunne bruge den ;d, man havde lyst ;l. Stemningen har langt overvejende været god, posi;v, rolig og hyggelig. Eleverne siger selv, at de har stort udby@e af ;merne både fagligt men i lige så høj grad socialt og psykisk.

6 Vi har flere gange diskuteret, hvad faget egentlig burde hedde. Forslag som Fag og Trivsel, Fag og Omsorg, Trivsel og Fordybelse m.fl. er kommet fra eleverne, og de forslag siger en hel del om, hvordan de unge har det med faget. Specialundervisning: Specialundervisningen i de@e skoleår fik ekstra opmærksomhed og ;lført ekstra ressourcer, da der blev bevilget stø@e;mer fra SU- styrelsen ;l 5 elever ved skoleårets start. Desværre må@e vi sige farvel ;l to af eleverne i løbet af skoleåret, men de resterende tre elever, som havde fået bevilget stø@e;mer, fik særligt ;lre@elagte undervisningsforløb og stø@e i klassen. En overvejende del af ;merne blev læst som to- lærer ;mer, hvor eleven fik mulighed for at følge den fælles undervisning i klassen, men fik ekstra stø@e og hjælp ;l at læse opgaverne. I perioden fra marts frem ;l sommerferien har vi valgt, at ;lbyde 2 elever specialundervisning uden for de eksisterende grupper. Begge elever havde problemer med at fungere i den gruppe, de var ;lkny@et. Dels pga. faglige vanskeligheder og dels fordi de begge generelt er meget afledelige, og de mister meget hur;gt koncentra;onen i en større gruppe. Vi skønnede derfor, at det ville være hensigtsmæssigt at etablere et undervisningsforløb for disse to elever alene. De har modtaget specialundervisning i dansk, matema;k og engelsk. Undervisningen i dansk har hovedsagligt bestået af læseundervisning og staveundervisning. Undervisningen har for begge elevers vedkommende taget udgangspunkt i en diagnos;sk stave- og læseprøve. Med udgangspunkt i disse, er der lavet et undervisningsforløb for begge elever. Begge elever har ha8 et meget højt fravær, men har begge fået et fagligt og personligt udby@e af undervisningen. I engelsk har vi arbejdet med sproglege og le@e skri8lige opgaver. Niveauet har været begynderniveau, og der har været fokus på at lære nye ord, så et lille ordforråd blev opbygget. Derudover har to elever i gruppe 4 fået inkluderende stø@e i klassen, så de har kunnet arbejde og følge med i klassens fag. Det har været posi;vt, og begge elever har draget fordel af at kunne arbejde i klassen. En af eleverne har desuden fulgt linjefaget Studieliv, hvor denne har arbejdet videre med klassens værker og opgaver, og fået stø@e og hjælp ;l at færdiggøre større projekter og skri8lige opgaver. Sammenfatning Skoleåret 2013/2014 stod fra starten af i jubilæets tegn, da skolen havde 25 års fødselsdag i august måned. Af samme årsag blev det beslu@et at undlade lejrskolen i september måned, da denne fødselsdag krævede store forberedelser og en uges anderledes ak;viteter bl.a. med cirkus, som eleverne skulle være en del af. Sam;dig bød ugen på rig;g meget socialt samvær på tværs af grupperne, så nye elever blev hur;gt budt velkommen, og følte sig integreret og som en uundværlig del af skolen.

7 Skoleåret 2013/2014 har også været et år med udfordringer, og et år som betød en del ændringer både i gruppeinddelingen af elever samt ændringer i skemaerne og personalegruppen. Skolen må@e sige farvel ;l en lærer, der havde valgt at søge nye udfordringer på en arbejdsplads tæ@ere på hans bopæl lige inden e8erårsferien, men sagde sam;dig velkommen ;l en ny kompetent kollega straks e8er. Det er al;d forbundet med en vis uro, når der sker ændringer i elevernes hverdag i skolen, hvad enten det drejer sig om personalet eller skemaet. Det blev dog ;l et godt og givende møde med den nye kollega i e8eråret. I løbet af e8eråret stod det også klart, at skolens oprindelige gruppeinddeling fra årets start ikke viste sig at fungere i praksis. Skolen blev nødt ;l at omrokere og danne nye grupper, der bedre passede ;l elevernes behov og faglige formåen. En del nye elever havde brug for flere ressourcer end ventet, og e8erhånden som skolen lærte eleverne bedre at kende, åbnede der sig også en indsigt i svære personlige og sociale problema;kker. Derudover havde vi et skolelederski8 feb Gruppe 2: Generel beskrivelse af gruppe 2 Gruppe 2 er som hovedregel skolens modtagegruppe og gruppen med de yngste elever. Vi havde 25 års fødselsdag i starten af året og startede året med et fælles cirkusprojekt for hele skolen. De@e mundede ud i en flot fores;lling for forældre, familie og ;dligere elever. I disse første tre uger af skoleåret var vi næsten ikke i vores egen gruppe. I løbet af september måned nåede vi op på 18 elever fordelt fra 4.klassetrin ;l 8. klassetrin, og det stod klart, at vi må@e dele gruppen. Vi beslu@ede, at det skulle være e8er idrætsugen i uge 41 og e8erårsferien. Vi havde en ret stor gruppe af elever, som passede ;l 8.klasse, og derfor blev denne gruppe ;l gruppe 3 e8er uge 42. Tilbage i gruppe 2 havde vi to elever på 16 år, som ville blive i gruppen. Så var der en håndfuld elever, som passede ;l 7. årgang, og et par elever, der var et ;l to år yngre. Vi har gennem hele året og i alle fag ha8 meget stor fokus på processerne i undervisningen, især i den mundtlige del. Det skri8lige arbejde går i højere grad ud på træning og indøvning af færdigheder. Den sociale del af det at gå i skole, f.eks. at lære at være en del af fællesskabet og at øve sig i og overholde de basale sociale færdigheder såsom at vente på sin tur, række fingeren op, respektere andres synspunkter, acceptere hinanden m.m. introduceres og trænes og italesæ@es hver dag. I de humanis;ske fag (dansk, historie, biologi og geografi) starter vi som regel med et fælles oplæg eller ak;vitet, en tekst eller noget andet, vi skriver nye ord eller begreber på tavlen, der bliver skrevet noter i hæ8et, og vi taler om teksten, før vi læser den. Vi arbejder så grundigt med for- forståelsen, fordi det betyder en øget bevidsthed hos eleverne om deres egen læreproces, og det giver mulighed for en langt bedre eller refleksionsproces i forhold ;l selvvurdering. Dere8er er det skri8lige arbejde i høj grad individuelt ;lre@elagt, både når det drejer sig om opgaver ;l de fælles ak;viteter og personlige opgaver. Hver dag ;lre@elægges ak;viteter i undervisningen sådan, at alle skal skrive, tale, ly@e og læse hver dag. Vi bruger en del af strategierne og metoderne fra Coopera;ve Learning, og det virker som regel godt i forhold ;l både engagement og elevernes ak;vitet i undervisningen. Der er ingen, der er i tvivl om, hvad

8 man skal, forventningerne er klare, og det giver lidt ro for et par af eleverne. Hvis man er nr. 1, så skal man læse, nr. 2 skal genfortælle, nr. 3 skal finde på en overskri8, eller hvad det nu kan være. Individuelt arbejde eller ak;vitet er meget vig;g. Det er her, vi er i elevens nære udviklingszone, og eleven har plads og rum ;l fordybelse, og vi har mulighed for at presse eleven videre. Vi arbejder med at ops;lle enkle mål for sig selv. Som regel mål der gælder for en vis periode, måske en uge eller en måned. Men der er perioder, hvor det er nødvendigt for nogle elever at lave små mål for hver dag eller endog hver lek;on. Det individuelle arbejde kan være en opgave, som en elev bliver grebet af og får lov og hjælp ;l at arbejde med, så længe det kræves. Eller det kan være en elev, der bliver opslugt af en bog og bare skal have love at læse, læse, læse. Så vidt det er muligt, skal man, når man har lavet noget færdigt, fortælle/fremlægge det for de andre. Det kan godt være rig;g svært, selv om det kun er for ens egen gruppe, men det er vig;gt for fællesskabet, og man kan få al den hjælp, man har brug for, af os voksne. Det har vist sig, at eleverne bliver meget inspirerede af det, de andre har lavet, og flere gange er der andre, der gerne vil lave noget ;lsvarende eller også gerne vil læse den bog osv. Fagene i gruppe 2 Vi kører med dobbeltlek;oner uden pauser, vi holder os ;l skolens alm. pauser. I løbet af året har vi flere gange lavet om på indholdet i skemaet. De@e sker e8er forudgående debat i klassen, dels fordi eleverne skal opleve, at det ny@er at deltage i deba@en og de demokra;ske processer, og dels fordi det er supervig;gt for deres ejerskab for deres skole og dermed deres ansvarlighed i arbejdet. Fagligt er der to vig;ge elementer i undervisningen: træning af færdigheder og den mundtlige og fælles dimension. Træning af færdigheder er en vig;g del af hver enkelt elevs faglige progression. Vi arbejder ud fra Vygotskys teorier om det enkelte barns nærmeste udviklingszoner. Derfor har hver elev selvfølgelig materiale, der svarer ;l deres faglige niveau i hvert fag, hvilket o8e er meget forskelligt fra deres aldersniveau. De@e materiale arbejdes der med dagligt, og vi lærere sidder hos hver enkelt elev på ski8 eller med små grupper af elever. I løbet af året er gruppen blevet ;lført mange flere lærer;mer, fordi det viste sig, at der var brug for det, da der kom nye elever, som betød øgede udfordringer. Derfor er vi næsten al;d to lærere. Det betyder også, at specialundervisningen le@ere bliver en integreret del af den daglige undervisning. Vi arbejder med dansk, matema;k og engelsk hver dag. Den mundtlige dimension er selvfølgelig der, hvor der trænes sociale færdigheder, hvor de mundtlige elementer i danskfaget især indøves, og der hvor vi øger mængden af vores samlede viden og erfaring. Netop fordi læsning er svært for mange af eleverne, så er den mundtlige formidling og diskussion den måde, hvorpå de bedst lærer nyt stof/ får ny viden. De sociale færdigheder er så enkle som at vente på at få ordet, ikke at a\ryde, at række fingeren op, at ly@e ;l hinanden, at vise respekt for andre osv. Vi arbejder meget med at bevidstgøre eleverne om processer og dermed give rum og mulighed for refleksion.

9 Vi bygger undervisningen op ud fra, at der skal læses, tales, og skrives hver dag. gælder både engelsk og dansk. Som regel starter vi med en fælles tekst, billede eller debatoplæg fra læreren eller måske en af eleverne og dere8er arbejdes der individuelt med eller med eget materiale. Vi bruger o8e ak;viteter og strategier fra coopera;ve learning både i dansk og engelsk, det virker godt, fordi vi kan styre, hvem der skal gøre hvad ud fra faglige betragtninger. Vi har fagene dansk, matema;k, engelsk, historie og biologi og geografi afsat på skemaet. Engelsk: Den vig;gste ak;vitet i de@e fag er at lege et utal af forskellige sproglege for at blive fortrolige med lydene i sproget. Mange af eleverne bryder sig ikke om engelsk, når de kommer hos os, fordi det har været for svært, og de er meget bange for at sige noget forkert. Nogen af eleverne tror, at de slet ikke noget engelsk. Derfor leger vi en del for at få grinet af fejlene, for at gøre det okay at skabe sig og derigennem få skabt den fornødne ;llid og åbenhed i faget. I de sidste tre måneder af året har vi læst enkle tekster e8er samme metoder som enhver anden fagtekst. De øvrige fag inddrages e8er, hvad der er muligt, og hvad der er behov for. I dansk har vi således arbejdet med historiske og naturfaglige og samfundsfaglige emner men på en dansk- faglig metode, f.eks. arbejdet med ordklasser i en historietekst. Vi kan ligeså godt finde og bøje substan;ver eller verber eller adjek;ver i en tekst, der handler om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, som vi kan bruge en tekst fra en der;l produceret lærebog. Vi har ha8 en simpel årsplan delt op i genrer og ak;viteter, og det er lykkedes at komme omkring alle punkterne på planen, mere eller mindre i dybden. Men fordi elevgruppen ændrer sig gennem året, så ændrer forudsætningerne for undervisningen sig også, og da det er så vig;gt for mo;va;onen, at vi kan gøre det, der er behov for lige nu, så er et par af emnerne kun lige blevet berørt. På skolen prioriterer vi læsning højt, fordi det er en vig;g forudsætning for al indlæring og for at kunne fungere godt i samfundet. Vi arbejder struktureret med læsning hver eneste dag, og vi har afsat ;d ;l egen læsning mindst to gange ugentligt, vi arbejder med læsestrategier og metoder og med at strække sproget. Vi har været på læselejr i slutningen af maj med de elever, der kunne profitere af det. Den overordnede målsætning for eleverne i gruppen er selvfølgelig at kunne komme videre, når man er klar. Videre ;l vores gruppe 3 og derfra selvfølgelig i afgangsklassen med e8erfølgende afgangsprøve. Vi har et forholdsvis stort flow af elever ind og ud af skolen, og det, at man er klar ;l at rykke i gruppe 3, følger ikke nødvendigvis skoleåret. Det gør det for nogen af eleverne, men vi har rykket et par elever fra gruppe 2 ;l 3 i løbet af de@e år. De@e sker al;d i samråd med eleven og måske forældre og e8er forskellige hensyn er vejet op mod hinanden. I det hele taget gælder det for vores arbejde med disse yngste af vores elever, uanset om det er kost- eller dagelever, at gengive dem modet og troen på, at vi ser dem, at de bliver hørt, at vi tager dem alvorligt, for ad denne vej at mo;vere dem ;l at tage ansvar for deres skole og sig selv og lære så meget, som de overhovedet kan. Gruppe 3:

10 Generel beskrivelse af gruppe 3 Gruppe 3 er en gruppe Esrum Kostskole opre@ede ved årsski8et, da vi havde behov for at omrokere elevgrupperne. Gruppe 3 var en helt ny gruppe i den forstand, at den er sammensat af elever, der spænder over 4 år. Nogen har ikke før oplevet at gå i en klasse, hvor der var fx faste siddepladser ;l hver elev, fuld undervisning i hver lek;on og forventninger om forskellige former for samarbejde i grupper. Andre skulle for første gang forsøge sig med afgangsprøver og var meget mo;veret for at modtage undervisning. Ydermere har gruppen fungeret som en forberedelse for ca. halvdelen af eleverne ;l skolens gr.4, som er skolens afgangsklasse, svarende ;l 9.klasse. Trods denne spredning i alder og sted i livet, er det lykkedes at skabe en gruppe, der oplever en stabil skolegang med plads ;l individuelle behov sam;dig med et klart fagligt mål for deres niveau. Gruppe 3 startede op med 6 elever, som hver især skulle ;l at finde sig en iden;tet som elev i denne nye gruppe. Nogle kom fra samme to grupper (gr. 2 og gr. 1) og andre kom som helt nye dagelever. Klassen var ;l en start sammensat af 2 dagelever og 4 kostelever. Hur;gt blev det klart, at et par stykker ikke havde styrken ;l at indfinde sig i den nye klasse og må@e ;lbage ;l deres gamle gruppe, et par af dem skulle have et ;lløb og er nu fast ;lbage i gruppen. Andre var umiddelbart glade for at blive udfordret både socialt og fagligt og danner en fast kerne i hverdagen. Siden februar er klassen s;lle og roligt vokset og blevet dobbelt så stor. Vi er nu på tolv elever, hvor 8 af eleverne er kostelever. Kønsfordelingen er 8 drenge og 4 piger. Gruppens ældste pige følgerne nu 9.klassen i de fleste ;mer, da hun skal op ;l folkeskolens afgangsprøve i dansk. Hun danner et flot forbillede for resten af gruppen som selvfølgelig savner hende, men også er fulde af beundring for hendes mod ;l at ski8e gruppe her op ;l skoleårets afslutning. Undervisningsformen ;lstræber den klassiske klasseundervisning med fællesgennemgang og derpå ;lhørende opgaver. Denne undervisningsform er dog pakket ind i en masse aelarende snak i gruppen og små opvarmningsopgaver, for at forberede eleverne ;l selve lek;onens opgave. Forberedelsen handler ikke så meget om, hvordan de har det med at skrive, hvis det drejer sig om en skriveopgave, men mere om, hvad der skete i går eller bare et kvarter forinden. Skemaet er sammensat således, at klasselæreren hver dag har gruppen i første modul (1½;me) for at kunne give ;d ;l denne snak som en del af elevernes indfinden sig på skolen. Da specielt drengene er midt i deres pubertet og dermed meget optaget af piger, fester og egen iden;tet, gives der ekstra ;d for disse drenge ;l at gøre sig klar ;l det forestående arbejde. Skolen accepterer de problemer de unge mennesker kan have og forholder sig i det daglige ;l dem, da eleverne i perioder kan kæmpe med at have vendt dag ;l nat, have problemer med vennerne osv. Disse ;ng fylder åbenlyst meget i skoleregi. Vi anerkender, at det kan være svært at koncentrere sig, hvis hovedet er fyldt med alt muligt andet. Eleverne er vidt forskellige i forhold ;l at beherske de discipliner, der forventes af dem i en 7. eller 8. klasse. Derfor er vi o8e 2 lærere på klassen for at op;mere undervisningsdifferen;eringen. Flere af

11 eleverne kræver specielle fysiske omgivelser for at kunne komme i gang med arbejdet. Andre har brug for en voksenstø@e det meste af ;den for at opnå en ;lstrækkelig selvsikkerhed i arbejdet. Derfor arbejdes der meget ved forskellige arbejdspladser og i forskellige grupper. Det er meget svært at forudse, hvilke arbejdsmetoder der passer ;l dagens form. De@e aeræver derfor et undervisnings- materiale, der undervejs kan modificeres i både niveau og i arbejdsform. Det fantas;ske ved at arbejde i sådan en gruppe er den hjælpsomhed, der o8e findes i de mindre grupper, der etableres undervejs. Eleverne er fuldt ud klar over hinandens styrker og svagheder og kan arbejde på tværs af disse i nogle ;lre@elagte grupper. Omvendt er det meget svært at opnå den samme tolerance og tryghed i den store gruppe. Vi arbejder ;l stadighed på at fremelske en arbejdsform, der giver den fornødne ;llid ;l at forsøge og fejle som en del af arbejdsprocessen ved ;legnelse af stoffet. Sam;dig har hver elev sit eget materiale, der arbejdes individuelt med i andre undervisningsperioder. For at kunne få disse to ender ;l at mødes (at undervise i de mere fordybende gruppeopgaver kontra små meget konkrete moduler), skal der balanceres mellem en respekt for gruppens forventninger ;l skoleundervisningen, deres egne evner og folkeskolens fællesmål. Nogen dages lykkes det ;l fulde ;l alles ;lfredshed, andre dage kan virke som dage fyldt med skønne spildte kræ8er. Men vi er på re@e vej, hvis man ser ;lbage på, hvad gruppen kunne præstere for et halvt år siden og så nu. For at kunne følge denne udvikling skriver lærerne løbende logbøger for den enkelte elev og holder møder i klassens team. Vi er 4 faste lærere i fagene dansk, matema;k, engelsk, science og historie. Også ;lkny@et har klassen 2 faste stø@elærere. Til næste år skal halvdelen af denne gruppe danne basis for en 9. klasse. Den resterende del af klassen skal fly@e lokale ;l en anden etage på skolen, hvor den ny gr.3 skal dele et stort fællesrum med gr. 2. På denne måde håber vi at kunne arbejde med endnu større fleksibilitet og udny@else af de lærerkræ8er, de to grupper ;lsammen kommer ;l at besidde. Dansk I dansk arbejdes der meget med aktuelle emner som udgangspunkt for undervisning i de forskellige dicipliner. Da arbejdet med et aktuelt emne o8e åbner op for en forforståelse for teksterne, starter et nyt emne typisk med en fælles snak for at få klassens vidensbank placeret. Mange af eleverne nyder denne løse snak, hvor de opfordres ;l at give deres besyn hvor stort eller hvor småt det må@e være. De@e er et af klassens ynglings ak;viteter, de@e at være med i en snak som vi ikke ved hvor skal tage os hen. E8er en sådan introduk;on dykker vi så ned i læsefærdighed, skrivning eller gramma;k. Vi har i denne sammenhæng været på en del ture i nærområdet. E8er stormen skrev vi en opgave over ødelæggelserne i Gilleleje Havn, som vi var oppe og gennemfotografere e8er stormen Allan havde hærget. Tegners Museum har været udgangspunktet for en serie fotografier vi har beny@et under gennemgang af emnet billedanalyse. Louisiana havde en storslået uds;lling om Ark;s vi også må@e have et undervsiningsforløb omkring. Vi har også været igennem genrene digte, rap, eventyr, gysere, billeder, film og fagli@eratur ud fra et mere alment undervsiningsmateriale de@e sidste halve år.

12 Vi har en fast taskebog Luk vinduet op, 8.klasse samt eget hæ8e med gramma;køvelser på individuelle niveauer. Alligevel lykkedes det alligevel at danne små arbejdsgrupper i andet end arbejdet med den fælles taskebog, da elevernes samarbejdsvilje rig;g kan folde sig ud, når der dannes mulighed for, at den dyg;gere elev må hjælpe den svagere. Her er der ikke kun tale om den hur;ge og så den der skriver af. I perioder fokuseres der på diktat og e8erfølgende gramma;ske opgaver. Her er der forøvelser, der skal laves, enten i skolen eller hjemme ;l næste dag. De@e gør vi på faste dage, for at kunne træne på samme vilkår og evt. have fundet en måde, hvor baglandet er med ind over. I 9.klasse kræves der en personlig og korrekt håndskri8, så det er på ;den at træne og tjekke op på denne disciplin i gr.3. Ved at arbejde så struktureret med disse discipliner bliver eleverne i stand ;l selv at erkende de områder, de skal arbejde særligt med i stavning, gramma;k og/eller skri8en. Ved egen skrivning er det tydeligt, at elevernes medie er en pc. Men det er også tydeligt at de fleste er vant ;l at skrive i mail- genren. Ind imellem bliver der ikke skelnet mellem skri8sproget og talesproget og skriveprogrammets fortrinligheder beherskes ikke. Derfor er det vig;gt at kunne adskille form fra indhold, og derfra arbejde med egne fokus områder. Disse fokusområder bliver fundet i samarbejde mellem eleven og læreren via kommentarer, evt. karaktere og samtale. I gruppen er der al;d ;d ;l at gribe fat i den frilæsningsbog, der helst skulle ligge klar ved hver elevs bord hver dag. Vi dansklærer arbejder vedholdende på at følge hver enkelt elev i deres læseudvikling. Derfor fungerer vi også i et samarbejde som bibliotekarer, der kan vejlede den enkelte elev ;l at finde bogen, der matcher niveau og interesse. Flere fra gr.3 var med i forårets læsecamp med 2 overnatninger i Hundested. Det var dejlige dage, hvor eleverne nød de læsnings;dslommer, der 3 gange om dagen var på programmet. Det var også dejligt at være sammen i de 2 hy@er vi havde installeret os i, 6 piger i den ene og 6 drenge i den anden. Tage på dagture, lave mad ;l hinanden, få nye venner. Historie I anledning af fejringen af 150- året for 1864, var vi selvfølgelig koncentreret os omkring denne periode. Vi har arbejdet en del fælles ved læsningen af det historiske materiale ved højtlæsning enten i klassen eller 2- og- 2. For at øve memorering af stoffet og en dybere forståelse, har vi på tværs af fagene dansk og historie arbejdet med forskellige former for nota@eknik og ;legnelse af fakta. De@e har betydet enkeltmandsarbejde eller arbejde ude i små grupper. De forskellige teknikker skal gentages flere gange for at eleverne opdager, hvilken form for nota@eknik, der passer dem bedst ved læsning af forskellige teks@yper. Skolen har en fin lille biograf, hvor vi et par gange har set historiske programmer, bl.a. Liv Thomsens serier om kvindernes vilkår omkring forrige århundredeski8e og H.C.Andersens København. I maj måned må@e vi selvfølgelig omkring 2.VK og besæ@elsesårene. På den måde har undervisningen i dansk og historie bygget videre på de tekster eller færdigheder, der er blevet indlært i begge fag. Matema?k

13 Daniel har ha8 8. klasse som og har derfor gået ind i ;merne, når der var behov for de@e. I matema;k blev der arbejdet meget med færdighedsregning, for at øge tempoet på de basale regnetekniker og gøre eleverne klar ;l 9. klasse (hvor afgangsprøven ligger og venter). Der er også blevet arbejdet meget med procent og brøker, hvor eleverne har været ude af klassen for at regne med genstande i naturen. Engelsk Gruppen blev undervist i engelsk i ca. 4 lek;oner om ugen. Der var fra starten meget stor forskel på elevernes sproglige formåen og deres arbejdsindsats og deres lyst ;l overhovedet at beskæ8ige sig med engelsk. Der var et par elever, som ikke havde lært ret meget i deres hid;dige skoleforløb, og så sad der et par elever, som forstod alt og kunne udtrykke næsten lige så meget. De øvrige elever i gruppen fordelte sig mellem disse yderpunkter. De elever, der havde lært mindst ved starten af året, var meget flijge elever, som gerne ville arbejde struktureret og grundigt med sproget. De dyg;gste elever var ;l gengæld også dem, der vægrede sig mest ved at skrive og arbejde under mildt pres, de ville helst kun tale og lege engelsk. En enkelt elev nægtede helt at arbejde med engelsk og havde i de ;mer andre opgaver. En anden elev nægtede også at deltage i den fælles undervisning, men kunne alligevel ikke lade være og kom gang på gang ;l at deltage i de forskellige ak;viteter sådan lidt fra sidelinien. I fællesskab har vi fandt frem ;l denne ru;ne, som fungerede bedst for os som gruppe: Vi arbejdede med en uge, som et samlet hele. Vi startede med relevant gramma;k, forklaring og noter på tavlen, som blev skrevet af i hæ8et. Det kunne f.eks. være de possessive pronomener eller et verbums bøjning. Der;l havde vi nogle mundtlige øvelser e8erfulgt af et ark med sætninger, der skulle oversæ@es. Eleverne kunne arbejde sammen om sætningerne, og e8erflg. skrev vi dem på tavlen og re@ede i fællesskab. Dere8er legede vi et par sproglege mhp. at udvide ordforrådet. Det var al;d sjovt, og de tog ;d, fordi alle ville deltage og prøve igen osv. Mo;va;onen var stor, og der foregik en meget posi;v læringsproces. Næste ak;vitet var at læse en lille tekst sammen og tale om den, og ugens sidste ak;vitet var individuelt arbejde. Her var der nogen, der arbejdede i Letsdoit- bøgerne, alt e8er hvilket niveau de var på. Et par stykker skrev en s;l, nogen fandt en god sang på you- tube og lavede referat af den, et par stykker sad med ordkort og øvede gloser. Det kom ;l at fungere bedre og bedre, e8erhånden som det blev en fastere og fastere ru;ne, så vi fortsa@e på denne måde året ud. Det lykkedes at få stort set alle elever ;l at deltage i et vist omfang hver eneste uge. Det lykkedes også at få gruppen ;l at fungere væsentligt bedre som en samlet gruppe i løbet af året. Og sidst men ikke mindst lykkedes det at få wernet en del af usikkerheden, som nogen elever havde overfor sproget, især i8. det mundtlige. Det lykkedes ikke helt at nå op på den sværhedsgrad i teksterne, som der bør være i en 8. klasse. Gruppe 4:

14 Generel beskrivelse af gruppen (9. klasse): Skoleåret startede op i denne gruppe med en del gamle elever, og 4 nye kostelever. På grund af et fortsat godt klassemiljø og sammenhold fra sidste år lykkedes det rimeligt hur;gt at integrere de nye elever i klassen, der hver især bidrog med deres ak;ver ;l klassen. Til trods for elevernes mangeartede forskelligheder blev der arbejdet godt med de forskelligt s;llede opgaver. I perioder blev der arbejdet mere end andre. Hele skoleåret var under indflydelse af de kommende FSA prøver, og eleverne var ganske målre@ede og ambi;øse på hver deres måde. Der blev undervist på niveau med Folkeskolens slutmål på 9. klassetrin. Da eleverne var på forskellige niveauer blev undervisningen differen;eret på en måde, der ;lgodeså hver enkelt elevs behov og faglige formåen. Der var ;lkny@et 4 lærere ;l gruppen, hvoraf to lærere fungerede som klasselærere og læste også størstedelen af ;merne med gruppen. Siden e8eråret 2013 ændrede gruppen sig ikke væsentligt. Gruppen bestod af 4 piger og 7 drenge, hvoraf 5 elever er kostelever og 6 elever er dagelever, der alle blev inds;llet ;l FSA. Denne kombina;on af kost- og dagelever har vist sig at fungere fint, og skolen så rela;oner dannet på tværs af både kost- og daglever og på tværs af kønnene. I det hele taget var det en god gruppe, hvor eleverne var tæ@e på hinanden, og viste god forståelse for hinandens udfordringer i dagligdagen. Det betød, at sammenholdet i gruppen var stærkt. Denne samhørighed og kendskab ;l hinandens svage og stærke sider kom også af, at en del af eleverne har fulgtes ad i flere år, og generelt har været rig;g gode ;l at integrere nye elever i gruppen. Det faktum, at en del af eleverne kender hinanden fra flere og sidste års skolegang, betyder, at der var en vis ;llid og hengivenhed ;l hinanden. Over halvdelen af eleverne ønskede også at fortsæ@e deres 10. skoleår sammen på skolen, hvilket også udsprang af gruppens sociale sammenhold. Undervisningen foregik dels i klassesammenhæng men o8e også spredt ud i mindre grupper. I løbet af foråret var undervisningen dog mere og mere koncentreret omkring FSA. De fleste af eleverne var arbejdsomme og loyale overfor de s;llede opgaver, men enkelte af gruppens elever begyndte at reagere på bevidstheden om de kommende afgangsprøver, hvilket i perioder betød de havde brug for megen stø@e. Det var også ini;a;vrige elever, der kunne arbejde selvstændigt, og som var gode ;l at bede om hjælp, og meget af hjælpen drejede sig om at skabe struktur og overblik. Nogle af eleverne havde mere brug for voksenstø@e end andre, men det syntes åbenlyst accepteret af de andre, at nogle af dem krævede mere lærer;d end andre. Gruppens faglige niveau spændte vidt, og elevernes forskellige ambi;oner e8er 9. klasse var også spredt ud over mangeartede ønsker, hvilket afspejlede sig i deres generelle mo;va;on i undervisningen.

15 Der var ikke nævneværdige konflikter mellem eleverne, og de vanskeligheder nogle af eleverne stødte på i deres skolegang, tog udgangspunkt i deres private og personlige baggrund. Generelt set var det en velfungerende gruppe, og var også været en gruppe, som skolens andre (og mindre) elever kunne se op ;l både hvad angår det faglige samt det sociale. I større sociale og faglige ak;viteter på skolen så som emneuger var gruppen stærkt repræsenteret i ak;viteterne og på nogle områder toneangivende for skolens andre elever hvad angår bl.a. arbejdsindsats og adfærd. Dansk Skoleårets årsplan for faget dansk var inddelt i 10 overordnede emner. Det viste sig at være for mange områder, og der må@e evalueres, og redigeres i årsplanen et stykke hen på skoleåret. Eleverne havde brug for længere ;d af gangen ;l at arbejde med emnerne. Det betød, at to af emnerne blev integreret i de andre emner, så årsplanen blev overskuelig for eleverne, og ;dsforbruget ;l fordybelse af hvert emne blev udvidet. F.eks. blev emnet Eventyr integreret således, at vi læste genren eventyr under det overordnede emne Kærlighed. Forløbet i dansk har været således, at der var været en fælles introduk;on ;l det overordnede emne f.eks. emnet noveller. Eleverne er så blevet præsenteret for en tekst med ;lhørende arbejdsopgaver. E8er den fælles gennemgang har eleverne ha8 mulighed for at arbejde individuelt ud fra det faglige udgangspunkt de har ha8. Det har betydet i praksis, at eleverne har arbejdet differen;eret og med hvert sit personlige mål for øje. Hvis oplægget handlede om en fælles læst tekst, var der mulighed for at ytre sig i et fælles forum i klassen. Enkelte elever var dog ;lbageholdende og generte i mundtligheden. De fik mulighed for at øve sig i mindre grupper. Sideløbende med den mundtlige dimension, de læste sider, formuleringsevnen og evnen ;l refleksion, blev der trænet og øvet i skri8ligheden og stavningen. Der har helt konkret været undervist i retskrivning og den frie skri8lige frems;lling. Der har også været en del træning i at skrive referater, og besvare konkrete spørgsmål fra de læste tekster. Spørgsmålene har ha8 ;l hensigt at få eleverne ;l at reflektere over budskabet i en given tekst, og opnå værktøjer ;l at analysere og fortolke tekster. Der har været undervist i følgende emner: Noveller Digte Billedanalyse Reklamer Sagprosa

16 Begrebet Frihed Begrebet Kærlighed Essays Engelsk Faget engelsk tog sit udspring i de kommende FSA prøver, da engelsk er et obligatorisk prøvefag hvad angår den mundtlige prøve. Der er mulighed for gennem lodtrækning at skulle aflægge prøve i skri8lighed også. Der blev ingen skri8lig prøve ;l eleverne på denne årgang, men det blev først afsløret sent på skoleåret. Inden da blev både den mundtlige dimension samt den skri8lige dimension trænet og øvet gennem hele skoleåret. Gruppen arbejdede med 5 overordnede emner, som dels blev inspireret af gruppens grundbog i engelsk Piece of Cake, andre lærebogsystemer New Choice samt nyere og relevante ar;kler og tekster fra interne@et og engelsksprogede ;dsskri8er. Træning i samtale og dialog på engelsk var et fokuspunkt, og tog udgangspunkt i, at FSA prøven i engelsk vægter elevens evne ;l at indgå i en samtale på engelsk. Såfremt enkelte elever værgede sig ved at ytre sig på engelsk i klassens fælles forum, var der mulighed for at arbejde på tomandshånd, således at alle på en eller anden måde fik mulighed for at øve sig. Gruppen har ha8 arbejdshæ8er ;l at træne gramma;k, og et arbejdshæ8e ;l at træne ly@eøvelser, læsning og den frie frems;lling. Generelt har faget engelsk været et fremtrædende fag hos eleverne, og der har også hersket en god atmosfære blandt eleverne, der selv fortalte om dagligt brug af engelsk på interne@et, i diverse chaxorums og det sociale medie facebook udover skole;den. Fysik Jeg har undervist en del år i fysik, og havde fornemmelsen af, at eleverne var rimelig med på stoffet. Resultatet var, at en pige fik karakteren 00 og resten fik fra Mange af eleverne kom bage8er og sagde, at de troede de havde mere styr på ;ngene, men når det kom ;l stykket, ikke kunne svare på ganske enkle ;ng. Jeg lærte at de@e hold ikke havde ordentlig check på deres noter, hvilket ikke kom dem ;l gavn. Det skal jeg blive bedre ;l at hjælpe dem med. Som vanlig syntes nogle det var et skægt fag, hvor man kan rode og lave sjove forsøg. Andre stod af på faget, og manglede mo;va;onen og lysten ;l at arbejde med det. Matema?k

17 Jeg overtog klassen e8er vinterferien og massivt ind på, at de skulle højne deres rig;ghedsprocent i færdigheds regning. Alt for mange af dem kunne ikke de mest basale regnearter. Vi nåede at gennemgå færdighedshæ8et for klasse i et lyn tempo. Ved siden af fik de 3 blækmatema;k opgaver for, som de også skulle lave. Ingen tvivl om, at eleverne følte sig presset, men var ;lsyneladende inds;llet på, at nu var det nu, der skulle sæ@es ind. Vi fik nået en hel del og i maj fik de pæne karakterer i færdighedsregning ;l de skri8lige afgangsprøver men ikke i problemløsning. Eleverne fortalte de ikke forstod sproget i problemopgaverne, og var i tvivl om hvad de skulle regne på. Med andre ord de skal have flere opgaver og mere træning i at læse og løse denne slags opgaver. Det er et fokusområde i den kommende 9. klasse, og sam;dig noget vi arbejder med i 10. klasse, hvor halvdelen af eleverne har valgt at fortsæ@e deres skolegang. Biologi/geografi Jeg havde valgt at dele året op ;l geografi om e8eråret og biologi i foråret. Det var måske ikke så hensigtsmæssigt, men sådan blev det. Interessen for geografi var på et meget lille sted fra elevernes side, at det var en tung opgave at lø8e. De vidste det hele i forvejen, og når de lavede en geografirapport over et land, afleverede halvdelen ikke, og resten var nogenlunde med hvad angår kvalitet og længde. Geografi blev udtrukket som prøvefag, og klassen fik et gennemsnit på 0.8. Eleverne sagde, at de ikke forstod opgaverne, ikke kunne nå at læse opgaverne og ikke kunne nå at reflektere over opgaverne førend ;den var gået. Jeg mener en halv ;me ;l 20 læse tunge spørgsmål er at gøre grin med eleverne. Selv voksne trænede læsere kan ikke nå at læse, og forholde sig ;l alle de svarmuligheder der er. En ;me ville være langt mere fair overfor eleverne, især på vores skole hvor mange elever er læse svage, og har andre udfordringer her i livet end læsning. Biologi var i foråret og gik e8er min opfa@else rimeligt. Meget af det komplicerede med arvelighedslære, gene;k og dna gennemgik jeg med dem, så når vi talte om disse i klassens plenum opfa@ede jeg, at de havde forstået emnet. Generelt var klassen mere glad for biologi, og faget gled nemmere ned, da lysten og mo;va;onen ;l at arbejde med faget var anderledes posi;v. Historie

18 I historie i 9. klassen beny@ede vi historiebogen Det historiske overblik af J. A. Poulsen, som den røde ledetråd og arbejdede os rimeligt kronologisk frem fra oplysnings;den ;l vor ;d. Historiefaget er så spændende et fag, da den historiske nu;d al;d synes at blive indhentet af da;den. Det er en stor fryd at kunne rodfæste et par ældre begivenheder som værende betydningsfulde for dele af den danske befolkning hvert skoleår. I skoleåret blev det krigen af 1864, hvor der blev udgivet bøger med nyt materiale fra denne krig, der blev fejret pga. det 150- årige jubilæum. Tom Buk- Swienty var så venlig at udkomme med Ild og blod, der indeholdt mange øjenvidnebeskrivelser af bl.a. Slaget ved Dybbøl. Det var noget, der kunne skabe nærvær. Lidt mere ærgerligt var det, at vi må@e nøjes med traileren ;l DR storproduk;on på baggrund af samme forfa@ers Slagtebænk Dybbøl. Den havde vi glædet os ;l at se i foråret, men serien blev forsinket. Nu har alle noget bloddryppende i vente. Megen ;d ;l at se film er der ikke i historiefaget. Vejen ;l demokra;et i Europa fik vi dog ;d ;l at få belyst ved Liv Thomsens historiske serier, også fra DR. Den forklarede bl.a. kvindernes rolle under ;lblivelsen af det samfund vi befinder os i i dag. Mere ;d blev der brugt på de strømninger, der fra Frankrig påvirkede resten af Europa i tallet. Strømninger der skulle komme ;l at garantere mennesker sikkerhed, mad, husly og uddannelse og andre grundlæggende rejgheder, som sikrede samfunds befolkninger et godt liv med ;den. Vi har snakket meget om at være født med lige rejgheder, at lovene skal behandle mennesker ens og pligter i samfundet. Derfor har snakken også bevæget sig ind på samfundets forskellige grupper i oplysningens ;d; frie borgere, de fremmede og slaverne. Jeg havde udvalgt Den Franske Revolu;on som nedslagspunkt, også fordi Napoleon er så super en magtperson at bruge i historieundervisningen. Kirkens betydning for da;dens samfund blev inddraget her, Napoleons brug af propaganda, selviscenesæ@else og nytænkning hvad angår krigsførelse. Igen rundede vi i årets pensum en stor dag, 100- året for starten af 1.Verdens Krig og de konsekvenser, der ledte frem ;l 2.V.K. Her kom vi igennem Genevekonven;onen, FN s sikkerhedsråd og NATO. Men ikke kun de borgerlige og poli;ske menneskerejgheder er blevet berørt. I en verden som vores i dag, er der også blevet sat fokus på de økonomiske, de sociale og kulturelle rejgheder. Derfor er det også vig;gt at kende ;l historien og arbejdet bag Amnesty Interna;onal og Human Rights Watch. Måden vi har arbejdet med de forskellige emner har varieret en del. O8e har jeg skrevet spørgsmål ;l teksten, men flere gange er rollerne blevet by@et om og eleverne har formuleret spørgsmål ;l hinanden. Det har også været populært, at arbejde i små grupper og gennemgå teksten via højtlæsning. Napoleon har været centrum for elevernes udforskning og endelig er der blevet bedrevet eksempler på arbejdet med kildekri;k omkring Slaget ved Dybbøl. Op ;l udtrækningen af prøvefaget, har vi arbejdet med prioritering af spørgsmål ;l de 3 tekster, man typisk skal disponere sin ;d ud fra, hvis man skal op i historiefaget. Ærgerligt nok blev historie ikke udtrukket de@e år. Samfundsfag

19 Gruppe 4 (10. klasse) Generel beskrivelse af gruppen (10. klasse) Jeg hedder Anders Hvied, og har været klasselærer for ovennævnte klasse. En lille klasse med blot 7 elever ;l at starte med. En pige, Pailin, mødte ikke op ;l skolestart, og kom aldrig i løbet af året. En dreng, Nikolaj gik ud e8er kort ;d, da han hellere ville arbejde. Thomas valgte at stoppe ;l e8erårsferien, og da han sam;dig var kommet ud i et hash misbrug på skolen, der ikke var acceptabelt, og behovet for massiv professionel hjælp ;l sit misbrug, var afgørende, stoppede han på skolen. Vi har ha8 et godt pakket forløb her i 10. klasse, da gruppen også har været på en længere udenlandstur ;l Thailand. Men vi nåede alle de udvalgte og mere eller mindre obligatoriske genre i faget, skri8ligheden, gramma;kken, OSO- opgaven, erhvervsbesøg og prak;kuger. Ingen er kommet sovende ;l de afgangsprøver. I slutningen af året tog klassen og jeg ;l Nordthailand. Vi blev mødt af søde, venlige og meget hårdt arbejdende thai er. Det overraskede eleverne en del, at de arbejder lige fra de står op ;l kl om a8enen hvor mange bu;kker og markeder lukker. I Danmark har vi en arbejdsuge på 37½ ;me, og det findes bestemt ikke i Thailand. Det fik vi en god og saglig debat omkring. Det, at de tager deres børn med, laver mad på arbejdet, er blot en af kultur forskellene. Det var sundt at se. Vi havde mulighed for at tage lidt rundt og se naturen og naturligvis nogle seværdigheder. Et andet aspekt der fyldte meget var, at se så mange kinesere. På de udflugter vi deltog i var der mellem 80-90% kinesere, og de er afgørende betydning for mange thai ers levebrød. Det vidste vi ikke, og tendensen er s;gende, siger thai erne. Så vores kære danske elever fik set mange kinesere, og fandt ud af at de også vil have en del af kagen på alle måder, igen ganske overraskende. Dansk Jeg overtog 10. klassen lige e8er e8erårsferien, så jeg havde mulighed for at præge skoleåret i rimelig høj grad og ellers få fulgt op på det arbejde, klassens foregående lærer havde lavet sammen med klassen. Klassens størrelse svingede en smule trods dens lille omfang. Én elev ikke var i stand ;l at finde mo;va;onen, mens en gammel elev fik behov for at tage afgangsprøverne på den skole, hun kendte fra 9. klasse. Så klassen har mere eller mindre bestået af 4 unge mennesker hele skoleåret. For at gøre de mange prøver le@ere at tage, undgå stress og følelsen af ikke at kunne yde sit bedste hver

20 gang, havde klassens lærere valgt at tage en del af prøverne inden jul, hvor der så var koncentreret undervisning i de pågældende fag. Denne form viste sig at falde i god jord. Også terminsprøver tog vi på de@e ;dspunkt. Jeg tror, at alle 4 elever har fået et godt fagligt grundlag at arbejde videre med og ikke mindst viden om, at de bl.a. via deres beslutsomhed kan nå langt på kort ;d. I dansk fik vi læst 2 meget forskellige romaner. Den ene skrevet meget i ungdommens sprog, nemlig en facebookroman, hvor man følger 4 venner e8er et e8erskoleophold. Selvfølgelig er der skrevet en del drama;k ind i romanen, men i det store hele er sprog og omdrejningspunkter ikke så forskelligt fra det, man sikkert kan læse hos den gennemsnitlige teenager. Romanen hedder Er I der? af Winding, Zimakoff, m.fl. Den anden roman rejste en del debat trods det lidt utopiske univers, Min fucking familie af Ida Bruhn. Læs den endelig, hvis du er ;l gåder og chokerende læsning. Ud fra de diskussioner disse romaner affødte i klassen, læste vi en del avisar;kler, bl.a. om køn og iden;tet. Også Yahya Hassan beskæ8igede vi os med lige fra starten af hans kometag;ge digterkarriere. Ham var klassen meget glad for, hvilket ledte os over i andre digtere. Nej, Yahya Hassan er ikke den eneste vrede unge mand, der har udmærket sig som digter, hvis man ser bort fra rapperne. Vi nåede kort at komme omkring Kim Fupz Aakeson, mest fordi han er så læst, har skrevet for store og små og ikke mindst fordi hans fortællinger flere gange er blevet filma;seret. Også korxilm er en filmskat her i Danmark. Vi har så mange dyg;ge filminstruktører, der har fået gjort deres korxilm ;lgængelige på Filmstriben. Én spillefilm nåede vi, Drive af Nicolaj Winding Refn, ikke fordi den foregår i Danmark eller er på dansk, men fordi Nicolaj Winding Refn er dansk, arbejder internatonalt og fordi filmen er utrolig fin at undervise ud fra, når man skal arbejde med filmiske effekter og filmsproget. Engelsk I faget engelsk arbejdede klassen ud fra nogle overordnede emner med udgangspunkt i at træne og udfordre eleverne mundtligt. Dels skulle der læses en bestemt antal sider ifølge bestemmelserne om tekstopgivelser, og dels fik eleverne skri8ige opgaver. Begge dele; både den mundtlige dimension samt den skri8lige dimension skulle trænes. Det var i perioder svært at holde fælles deba@er på engelsk i så lille et forum som 4 elever, da mangfoldigheden ikke er så stor, men de fleste gange var eleverne deltagende og forsøgte e8er bedste evne at give deres besyv med i en debat. Fordelen ved det lille antal elever var, at de var tæt på hinanden, og derfor ikke genert overfor hinanden, når de skulle formulere sig og argumentere på engelsk i klassen. Ligeledes blev der arbejdet med skri8ligheden og trænet dels gramma;ske øvelser og dels den frie skri8lige frems;lling. Eleverne kunne vælge at arbejde sammen to og to eller enkeltvis. Det gav et godt indspark ;l mo;va;onen hvad angår det skri8lige. Matema?k De elever, der blev i 10. klasse e8er andre elevers exit, fik et godt skoleår, og var ;l matema;k prøve i december 2013 ;l FS 10. Min erfaring siger mig, at det vil jeg ikke gøre igen. Det er super fint, at de går ;l