Årsplan Team 1. CK, SN, JC, JE, ULP, TAM, AND og JA

Transkript

1 Årsplan Team 1. CK, SN, JC, JE, ULP, TAM, AND og JA

2 Generelt om arbejdet på 1. årgang 2010/ Årsplan for dansk 1. årgang Årsplan for matematik Årsplan for billedkunst 1. årg LP-modellen Årsplan for idræt 2010/ Team Kristendomskundskab Musik Årsplan for N/T Fritidsdelen

3 Generelt om arbejdet på 1. årgang 2010/2011 Uddybning og evaluering af specielle punkter findes under de relevante områder Status Teamet består af 5 lærere, 3 pædagoger og x antal medhjælpere med en næsten ligelig fordeling af begge køn Alle har deltaget i 1. del af LP-modellen Elevgruppen består af en næsten ligelig fordeling af begge køn Der er 6 tosprogede elever på årgangen disse har p.t. ikke brug for ekstra opmærksomhed udover den som gives generelt til tosprogede Enkelte af eleverne har adfærds- og/eller opmærksomhedsproblemer hovedparten af eleverne er velfungerende i forhold til skolens krav Eleverne har i perioder været holddelt på tværs af klasserne, årgangen og indskolingen Der har været samarbejde med pædagogerne om arbejdet på årgangen Eleverne er bekendte med fortællekreds/klassemødet som både lærere og pædagoger har arbejdet med Nogle af eleverne har arbejdet med sprogstøtte på små hold Den største del af eleverne kender bogstavernes navne og lyde samt tallenes navne og værdi enkelte er stadig usikre på områderne Mål At så mange elever som muligt når de fælles mål ved udgangen af 1. klasse Udvikle brugen af LP-modellen ved konfliktløsning At eleverne oplever en helhed i teamet af voksne omkring dem styrke og videreudvikle samarbejdet med pædagogerne Ro i klasserne Styrke fagligheden med fokus på læsefærdigheden og læseglæden At alle elever bliver fortrolige med brugen af IT Være medvirkende til at eleverne får gode motionsvaner Styrke de generelle sociale kompetencer både børnene imellem samt voksne og børn imellem (se fokuspunkt) Styrke den enkelte elevs indlæring gennem passende udfordring Styrke klassens, årgangens og skolens fællesskab Styrke den enkelte elevs læringsstil samt evne til at foretage relevante valg At eleverne lærer, at et fag både kan have dets egen identitet samt indgå i en større faglig sammenhæng Styrke elevernes ansvarsfølelse uanset hvor de arbejder og uanset hvem, der er underviser Styrke elevernes ansvarsfølelse overfor eget arbejde At hver enkelt elev kommer til at føle sig anerkendt og har ansvarsfølelse overfor hinanden Udvikle brugen af elevmappen Styrke de tosprogede elevers kendskab til det danske sprog, så dette ikke bliver en hindring for faglig og social læring samtidig med, at de bevarer stoltheden ved deres oprindelse og kultur Tiltag Undervisningen planlægges og udføres med udgangspunkt i Fælles mål 3

4 Der arbejdes med LP-modellen ved de fleste teammøder både som udvikling af denne samt som konfliktløsningsredskab Der er samarbejde omkring lærernes og pædagogernes planlægning af året. Pædagogerne medvirker til at skabe et godt undervisnings- og læringsmiljø samt planlægger og udfører undervisning fx ved elevsamtaler Begrebet ro i klassen afklares sammen med eleverne og fælles regler udarbejdes på baggrund af dette Vi vil arbejder med holddeling på tværs af klasserne hvor det falder naturligt, og hvor skemaet giver mulighed for det Morgenbåndet bruges i overensstemmelse med timetallet i de forskellige fag dog med fokus på læsning og motion i første halvdel af skoleåret Inddrage brugen af IT, så eleverne bliver fortrolige med dens muligheder Sammen med eleverne samtaler vi om og udarbejder årgangsregler samt klasseregler. Desuden arbejder vi med elevernes indbyrdes sociale færdigheder gennem eksempelvis sociale lege samt fortællekreds Ressoursetimerne bruges overvejende til dannelse af mindre hold sammensat efter elevernes umiddelbare undervisningsbehov Vi arbejder med klassens, årgangens og skolens fællesskab gennem blandt andet fortællekreds, årgangsmøder og elevrådet Hvor det er relevant arbejder vi med værkstedsundervisning (se nedenfor) Vi arbejder med emner på tværs af fagene funktionel tværfaglighed hvor fagene indgår med deres egen identitet og i det omfang de er relevante Lader forskellige områder - fællesrum, klassen, computer være naturlige arbejdssteder og snakker løbende om, hvordan arbejdsreglerne er de forskellige steder Skabe tydelige konsekvenser ved manglende ansvarlighed overfor eget arbejde understøttes af skole-hjem samarbejdet Vi vil alle løbende arbejde med brugen af positivt og anerkendende sprog overfor hinanden Vi vil bruge elevmappen som basis for refleksion/evaluering ved løbende at lade børnene udvælge, hvad der skal være i den ud fra forskellige kriterier Vi vil arbejde aktivt med afklaring af sproglige begreber hos tosprogede elever i alle fag førfagligt ordforråd/ gråzoneord samt inddrage deres kultur og baggrund, hvor det forekommer naturligt Tegn Elever der udvikler sig fagligt og socialt i forhold til mål som fastsættes i fællesskab Vi ser synlige resultater, hvor vi har brugt LP-modellen, i forhold til de opstillede mål i enkeltsituationer Elever der er i stand til at vurdere egen rolle i fastholdelsen af roen i klassen Elever der leger på tværs af klasserne Elever der har gode relationer til alle voksne på årgangen Elever der vælger værksted i overensstemmelse med eget fagligt niveau Elever der er opmærksomme på andre uanset om det er en fra egen eller anden klasse Positiv aktivitet/arbejde på hele 1. årgangs område Elever der taler og opfører sig pænt overfor andre voksne og elever Elever der viser stolthed ved eget arbejde Elever der føler sig som en naturlig del af helheden uanset kulturel og social baggrund 4

5 Evaluering Den faglige progression måles ved hjælp af forskellige tests Læseudviklingen følges tæt ved hjælp af læseudviklingssystemer eksempelvis LUS Lærerne samtaler om hvordan de enkelte elever arbejder i værkstederne Lærerne samtaler om elevernes indbyrdes relationer og relationer til voksne Lærerne taler løbende med eleverne om, hvordan arbejdet alene eller sammen med andre skrider frem Elevernes opmærksomhed på hinanden tages op i enkeltsituationer og i fortællekredsen Elevernes omgangsform og sproganvendelse tages op i enkeltsituationer og f. eks. gennem drama Elevmappen inddrages aktivt som refleksionsredskab Værkstedsarbejde Vi bygger vores undervisning op omkring værkstedsundervisning, da vi mener, at de fleste elever profiterer af dette. Det giver eleverne gode mulighed for at arbejde med opgaver, som støtter deres læringsstil og øger deres evne til at træffe relevante valg i forhold til eget faglige niveau. Vores mål med værkstedsarbejde er: At give plads til forskellighed At understøtte elevernes forskellige måder at lære på At eleverne bliver opmærksomme på, at alle har forskellige behov At eleverne øver sig i selvstændighed og ansvarlighed overfor egen læring At eleverne øver sig i medbestemmelse Eleverne arbejder selvstændigt eller i små grupper med forskellige aktiviteter. Disse kan have fælles emne men være differentieret i forhold til læringsstil og fagligt niveau eller have forskellige emner. Værkstederne introduceres løbende, og børnene vælger selv eller placeres på et værksted. Der kan arbejdes med grupper ud fra forskellige kriterier: evne til samarbejde, fagligt niveau, køn osv. Indholdet tilrettelægges, så eleverne kan arbejde selvstændigt eller med hjælp hinanden eller en vejledning. Værkstederne tilrettelægges med progression, løbende nyt indhold og i sammenhæng med den øvrige undervisning. I klasselokalerne er der ophængt en tavle, og eleverne har hver et kort med eget navn. Læreren udvælger et passende antal opgaver. Disse hænges op på tavlen, og eleverne vælger efter tur, hvor de gerne vil arbejde. Læreren fører kontrol med, at eleverne får passende variation og udfordring i forhold til ovennævnte kriterier. Læreren observerer, støtter eller arbejder direkte med en gruppe eller enkelte elever. I det daglige evalueres arbejdet ved samtale om, hvordan arbejdet/samarbejdet er gået, og eleverne trænes i at vurdere deres egen rolle og indsats. Ved årets slutning og løbende undervejs evalueres værkstedsarbejdet i forhold til, om det kan være en bærende del af undervisningen. 5

6 Fokuspunkt sociale kompetencer Vi har valgt at sætte fokus på sociale kompetencer ud fra den betragtning, at eleverne vokser op til et samfund, hvor nøgleordene i stigende grad er selvstændighed, samarbejde, empati samt ansvarlighed både i forhold til individet og fællesskabet. Målene for de sociale kompetencer er sat ud fra elevernes nære relationer samt det daglige arbejde på 1. årgang Mål: At lære at mærke egne og andres grænser samt lære at sige til og fra At lære selv at løse konflikter samt lære at aflæse andres signaler, så nogle konflikter undgås At kunne lege og arbejde sammen på tværs af køn og klasse At vise hensyn og drage omsorg for hinanden - empati At føle sig trygge og acceptere hinandens svage og stærke sider At opleve at forskellighed et godt At føle ansvar for vores ting, klasser og fællesområder At hver enkelt føler sig anerkendt Vi vil arbejde med målene gennem: Værkstedsundervisning hvor den enkelte elev kan øve selvstændighed og medbestemmelse Arbejde aktivt med redskaber til konfliktløsning fx gennem sociale lege, drama, kropssprog og det verbale sprog Holddeling på tværs af klasserne både i den daglige undervisning samt i åbne uger Holddeling indenfor klasserne med forskellige formål som dreng/pige, arbejdsfællesskaber på tværs af faglig kunnen (forskellige kompetencer), arbejdsfællesskab efter faglig kunnen (udfordre alle elever) Skabe faglige og sociale kontakter gennem samarbejde i undervisning og i leg Arbejde aktivt med begreberne respekt og omsorg gennem samtaler og fortællekreds Være åbne om, at vi alle er forskellige og yder og modtager efter behov Lave fælles klasseregler og årgangsregler Praktiske opgaver som skal udføres, for at fællesskabet kan fungere: oprydning, hente mælk og mad, indretning af klassen m.v. Bestræbe os på at alle kommunikerer på en positiv og anerkendende måde Evaluering: Evaluering af fokuspunktet vil ske gennem daglige observationer, samtaler, opfølgning på situationer, hvor fokuspunktet har været i spil samt ballonskibet (eleverne farvelægger forskellige udsagn, når de synes, de behersker disse) Skole-hjem samarbejdet I løbet af året vil der blive holdt 2 forældremøder og 2 skole-hjem samtaler henholdsvis i efteråret og i foråret. På det første forældremøde vil der være fælles informationer fra læsecenter, bibliotek og skolebestyrelsen samt etablering af forældreråd. Ved forårets møde aftales indholdet i teamet og/eller i forældrekredsen/forældrerådet. 6

7 Ved den første samtale i efteråret vil vi lægge vægt på børnenes og klassens trivsel samt den faglige udvikling. Ved samtalen i foråret vil vi komme tættere på elevens personlige og sociale udvikling og en status på det faglige niveau. Begge gange med fremadrettede, individuelle mål. Det er på nuværende tidspunkt ikke besluttet, om elevplaner skal laves i efteråret, foråret eller begge gange. Elevplanen sendes under alle omstændigheder hjem via Forældreintra umiddelbart før samtalen. Den daglige kontakt til forældrene foregår primært gennem Forældreintra. Her skrives informationer både til hele klassen samt til enkelte forældre efter behov, ligesom forældrene kan kontakte læreren/pædagogen ad denne vej. Ved mere alvorlige konflikter eller problemer tager vi gensidig telefonisk kontakt. Kontaktbogen bruges fortsat til små beskeder og ved sygdom. Forældre, som ikke har forbindelse til Forældreintra, kan benytte skolens netværk eller fortsat få udskrevet på papir. Årsplan for dansk 1. årgang Faglige mål Følgende årsplan er udarbejdet på baggrund af Undervisningsministeriets nye Fælles mål. Fagets formål: At eleverne får lyst og interesse for at læse og skrive At eleverne gennem oplæsning får oplevelser og information At eleverne anvender læsning og skrivning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene Fagets områder: Det talte sprog: at tale og lytte Det skrevne sprog: at læse og skrive Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen vil indeholde følgende: Arbejde med Min første læsning og A, B, C Den første læsning Læsning: højtlæsning, små bøger, biblioteket, andre læseaktiviteter Skrivning: små historier, boganmeldelser og logbog 7

8 Værkstedsarbejde Almen viden vigtig for samtale, læsning, skrivning (i skolen og hjemme) Praktisk/musisk: synge, lege, bevægelse, klippe/klistre, forme, og drama Åbne uger Arbejdsformer: Klasseundervisning Individuel arbejde Pararbejde og hold Gruppearbejde Værkstedsarbejde Målet med undervisningen er, at eleverne i løbet af skoleåret skal: Forstå og udtrykke sig gennem sproget samt at eksperimentere med sproget. Kunne bruge sproget til kommunikation og problemløsning Kunne lytte til læreren og hinanden med forståelse Kunne fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb (begyndelse handling afslutning) Lære bogstavernes udseende, lyd og navn samt skriveretning af de enkelte bogstaver Kunne opdele kendte ord i lyde og stavelser Kunne omsætte lyd og bogstaver til ord (små lydrette ord) Kunne læse ord, sætninger og små bøger samt kende forskellige ordklasser Kunne skrive historier med børnestavning og tegninger Kunne skrive små historier, der kan gengives for andre (begyndelse handling afslutning) Kunne bruge computer i skriveprocessen Kunne kende forskel på fiktion og ikke-fiktion Med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad Lix 5 10 med et alderssvarende indhold Pædagogisk evaluering: Portefølje Kan /kan næsten 8

9 Elevsamtaler Læse- og staveprøver LUS Uger Emne Formål/mål Hvem er jeg? (da + bill + mu) At give det enkelte barn mest mulig positiv opmærksomhed At lave Min første læsebog Høstemne At give større viden om traditioner og skikke tilknyttet højtiden At lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet 37 Åben uge: Det sociale liv på 1. årgang Færdsel (da + id + mat + n/t + krist) Høstemne (fortsat) 41 Åben uge: Læsefidusen Højtlæsningsfasen Sundhed (da + id + mat + n/t + krist) At skabe grobund for et godt socialt miljø i klassen og på årgangen At skabe en tryg ramme om hverdagen i skolen gennem lege, tillids- og samarbejdsøvelser At lave regler for samværet i klassen og på årgangen i fællesskab At deltage i ABC kampagnen At øge elevernes evne til at færdes sikkert i trafikken At skabe og styrke læselysten hos eleverne At skabe fortælletid At skabe værkstedstid At skabe større bevidsthed om sammenhæng mellem egen krop og sundhed 9

10 At give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne At fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, velvære og sund mad At opstille ideer til en sund klasse og en sund skole Trolde Et storylineforløb Juleemne ( da + kr + bill + mu + mat) 1 3 Læsefidusen Både og fasen 4 Åben uge: Børn og vand i Malawi (da + id + mat + n/t + krist) At styrke kreativitet og fantasi At samarbejde om at skabe hver enkelt families historie At inddrage arbejdet med almindelige danskfaglige aktiviteter i emnet At skabe hygge og rum for juletraditioner i klassen og på årgangen At skrive julekort, synge julesange og salmer At læse i selvlæsningsbog med forældre At forældre læser højt af højtlæsningsbøger At styrke læseindlæringen og give fidus til læsning At øge elevernes bevidsthed om samspillet mellem menneske og natur Kendskab til børn med anden kulturel baggrund. 5 9 Dansk aktiviteter Fokus på værkstedsundervisning og IT 10

11 10-14 Sørøvere ( da + mu ) 15 Åben uge: Minisamfund At styrke kreativitet og fantasi Arbejde på tværs af alder og klasser Forholde sig til en anden må at være i skole på Kendskab til samfundets opbygning UEA-emne Læsefidusen (uddannelses-erhvervs og arbejdsmarkedsorientering) Selvlæsningsfasen Afrunding af 1.klasse og forberedelse til 2.klasse At give indsigt i skolen som en arbejdsplads At knække læsekoden gennem arbejdet med læs let bøger, fortælletid, værksteder m.m. At lave en afsluttende evaluering af året sammen med eleverne At inddrage eleverne i planlægningen af 2. skoleår Årsplan for matematik Matematik er sjovt Matematik er helt nødvendigt Matematik er et redskabsfag Matematikundervisningen på første årgang er værkstedsbaseret. Eleverne arbejder også i en matematikbog; Faktor for første. Værkstederne er opbygget, så de opfylder de lovmæssige krav, der stilles. Der er en vekslen imellem bog og værksteder. I en dobbelttime starter vi på tavlen eller i bogen, hvorefter vi går i værksteder. Værksteds undervisning er en arbejdsform, som appellerer til mange elever. Værkstederne er opbygget, så der er en progression. Det samme værksted udbygges, så det passer til den enkelte elev alt efter niveau. 11

12 I matematik arbejder vi inden for 26 forskellige værksteder, som hver især er med til at styrke elevernes matematikforståelse. Flere af værkstederne bearbejder det samme faglige stof, men på forskellige måder. Værkstedsarbejde understøtter de mange intelligenser. Værkstedsarbejdet er struktureret for at få overblik, over hvad eleverne kan, hvor de er rent fagligt, og om eleven opfylder de Fælles Mål, der er sat for matematik. Til det formål har vi en tavle, hvor de forskellige værksteder og elevernes navne kan hænges op. Det giver læreren og eleven et godt overblik over timen. De værksteder, man ønsker eleverne arbejder med, hænges op på tavlen. Læreren hænger elevernes navne på tavlen, eller eleverne vælger selv, hvilket værksted de vil arbejde med den dag. Før, under og efter værkstedsarbejdet er der samtaler med klassen eller nogle enkelte elever om, hvordan arbejdet gik. Denne arbejdsform frigør også lærerkræfter til at tale med en gruppe eller den enkelte elev, da eleverne er meget selvhjulpne. Læreren er bevidst om, hvilket værksted eleven arbejder i, og kan derved styre, at eleverne får valgt alsidigt. Undervisningsministeriet lægger vægt på, at vi i matematikundervisningen specielt vægter nedenstående otte kompetencer gennem hele skoleforløbet, hvor undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik, og have blik for, hvilke typer af svar, som kan forventes (tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence) udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence) danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence) forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). Undervisningsministeriet lægger vægt på, at vi i matematikundervisningen vægter dialogen. Elevens udvikling sker gennem dialog og gennem arbejdet med hensigtsmæssige øvelser. I dialogen indgår spørgsmål som 12

13 Hvor er der flest/færrest? Hvor mange? Hvor mange mangler du, for at? Hvor mange er der tilbage, hvis? Hvor stor er forskellen på? Hvad er det dobbelte/halve af? Hvor mange kan vi få hver, hvis? Hvordan fandt du ud af det? ( I nedenstående målcirkel er det udspecificeret, hvilke mål der er for matematik i 1. klasse. 13

14 JE, JC og JA Årsplan for billedkunst 1. årg. Da dette er første år eleverne har billedkunst, vil de blive introduceret for faget bl.a. hvad man laver i faget billedkunst. Og vi skal på opdagelse i billedkunst-lokalet. Vi har billedkunst 45 min. pr. gang, og to af klasserne er i billedkunst-lokalet, den sidste klasse er i hjem-klassen. Mål for faget er at eleverne: oplever glæde ved at fortælle gennem billeder udvikler fantasi og kreativitet lærer at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer opnår nogle håndværksmæssige færdigheder får kendskab til forskellige materialer lærer at anvende enkle farveblandinger undersøger og vurdere egne og andres billeder præsenterer egne billeder og fortæller historien bag Arbejdsformer: Der arbejdes både med individuelle arbejder og fællesarbejder Der vil blive lagt vægt på fordybelse og kvalitet i arbejdet I nogle undervisningssituationer, vil der blive brugt musik. Det kan være forbindelse med et emne, men også for at opnå en stemning af fordybelse og koncentration omkring arbejdet. Der vil blive anvendt oplæsning og fortællinger i forbindelse med arbejdet, hvor det er relevant og knytter sig til emnet. Eleverne vil blive opfordret til at hjælpe hinanden, hvis nogle er meget langt bagude med arbejdet i forhold til andre. Eleverne vil få udleveret et fritegningshæfte, som de kan arbejde i, hvis de bliver færdige før de andre i klassen. Uger Emner og materialer Mål Introduktion til faget billedkunst og Eleverne skal vide hvad faget handler om, 14

15 udlevering af mapper. Herefter emnet: Her bor 1. klasse Dørskilte til klasserne. Klasserne skal lave skilte med mariehøns, drager og sommerfugle. Arbejde med plane billeder. Mat: Karton, enkelt skabelon, lim, sakse. 36 Min egen mappe Dekorering af deres mappe, som de skal bruge i årets løb til deres billeder og tegninger Solsikke Vi skal tegne og male solsikke i alverdens former. Vi har billedsamtaler om blomsten, hvor vi bl.a. ser på dens form og farve. Eleverne tegner hver deres blomst, som herefter males med ecolinefarver Julens låger Vi arbejder med julekalendere, hvor vi tager udgangspunkt i alfabetet. Eleverne skal lave en skitse inden selve arbejdet med julekalenderen. Mat: Julekalender, tusser, lim Nisser Masser af nisser! Vi arbejder med ansigtsudtryk, hvor nisserne får forskellige udtryk. Billederne males med ecoline-farver. 1-5 Min bedste bamse. Eleverne tager deres egen dejligste bamse med, og fortæller historien om den. Derefter laves der en skitse af den og bamsen produceres i ler. Brændes, males og glaseres. 6-9 Farvelære Arbejde med farvecirklen og hvordan farverne skal blandes. Afsluttende med et billede, som eleverne laver på baggrund af deres nye viden om farvernes blanding Bag døren Fælles emne for alle og hvad der forventes af dem. Eleverne skal arbejde med det plane billede, hvor de også bliver udfordret på det finmotoriske område. Målet er, at jeg som lærer kan få indblik i, hvad de enkelte elever kan mestre finmotorisk. Lave et personligt billede, som fortæller noget om dem selv. Målet er, at de skal have en idé med, hvad hvordan mappen skal prydes, og følge deres idé til ende. Eleverne skal se på mange forskellige solsikke, og målet er, at de skal opdage hvor forskellige blomsterne er, på trods af at det er samme sort. De skal lære om farve og sammensætningen af disse. Eleverne skal arbejde med det plane billede, og i år bliver udgangspunktet bag lågerne alfabetet. Målet er, at de skal kunne disponere over et billede og kende til skitser og brugen af disse. Eleverne skal blive opmærksomme på, at man har forskellige ansigtsudtryk når man er sur, glad, ked af det osv. Målet er, at de bliver bevidste om, hvordan udtrykkene ser ud, og at de kan formidle dette udtryk via billeder. Eleverne skal kende til ler og til teknikken i arbejdet med materialet, samt den rummelige dimension. Målet er, at de skal lave et produkt ud fra et kendt og trygt objekt. De skal lægge mærke til detaljerne i deres rummelige arbejde og arbejde grov-motorisk med materialet. Eleverne skal kunne anvende enkle farveblandinger, og de skal lære farvecirklen at kende og hvilke muligheder der er når man blander farver. De skal vide, at de rent faktisk kan blande alle farver i hele verden! Målet er, at eleverne skal bruge deres fantasi til at forestille, hvad der mon kan 15

16 billedkunstholdene på skolen. Vi arbejder med forskellige materialer og ideer Vilde dyr Iagttagelsestegning. Vi ser på figurer af vilde dyr, evt. medbragt hjemmefra eller lånt fra SFO. Derefter tegner de dem over på den masonit-plade og billederne males derefter med akryl-maling. 21 Mangler vi noget? Uafsluttede projekter gøres færdig. Derefter frie tøjler i billedkunstlokalet. 24 Tak for i år Afslutning, snak om året der gik, se digitale billeder af produkter og derefter have produkterne med hjem. God sommerferie! gemme sig bag en lukket dør. Vi taler om døre generelt og hvor forskellige døre kan se ud. Her er målet, at eleverne gennem iagttagelse opdager ting ved dyrene, som de ellers ikke ville have lagt mærke til. Det handler om øget bevidsthed omkring detaljerne ved dyrene. Målet er, at der bliver en god og rolig afslutning på året, og at der er en værdi i, at tingene bliver gjort færdige. Målet er, at eleverne får noget af deres arbejde sat i porteføljemappen, og at resten af produkterne kommer med hjem. Evaluering: Evalueringen i faget vil være forskellig fra forløb til forløb. Evalueringen kan være en fælles samling, hvor eleverne ser på de færdige produkter og kommer med kommentarer. Spørgsmålene kan være: Hvad lægger I mærke til ved billederne? Hvorfor er de gode og hvad fungerer mindre godt? Hvad kunne man have gjort anderledes? Desuden vil eleverne hver især have deres egen mappe, hvor de gemmer alle deres færdige produkter. I slutningen af skoleåret, kan vi se på billeder og tale om progressionen i deres arbejde. Evalueringen kan også være en fernisering, hvor eleverne udstiller deres produkter og efterfølgende har samtaler om disse. LP-modellen I skoleåret startede vi på Rønbækskolen arbejdet med implementering af LP-modellen. I skoleåret starter vi så det konkrete arbejde med modellen. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. LP-modellen er en strategi og en ramme at tale indenfor, som lærere og pædagoger anvender, når de møder pædagogiske, sociale og didaktiske udfordringer i klassen eller på skolen. Alle lærere og pædagoger på skolen anvender strategien, for at skabe en fælles forståelse for hvordan udfordringer tages op. Arbejdet sker i samarbejde med Favrskov kommunes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Mere info kan findes på Skoleporten! 16

17 Årsplan for idræt 2010/11 Team 1 Idræt er sjovt Idræt er alsidigt Idræt er eksperimenterende Idræt er leg Idræt er for alle Eleverne skal have en alsidig idrætsoplevelse, som giver dem mulighed for en kropslig og alsidig udvikling. Vi ønsker at styrke en livslang glæde ved idrætten. Eleverne skal opnå indsigt i og erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Fokusområde på 1. årgang i idræt er den gode taber og den gode vinder ( fairplay...). Emne Indhold Mål Evalering Lege Løb, spring og kast Redskabsaktiviteter Boldbasis, inde Musik og bevægelse Forskellige små lege, hvor der bruges enkelte redskaber og hjælpemidler, ex. kegler, ærteposer, tøndebånd, bolde mm. Småøvelser og lege der lægger op til atletikkens færdige discipliner, ex. hækkeløb over flamingo-kasser, kast med cykeldæk, boldkast, præcisions-kast, længdespring, løb. Vi vil arbejde med: Afsæt, landing, rulning, hovedstand, baglæns, forlæns, balanc mm. Småspil og lege hvor der arbejdes med kaste, gribe, studse, sparke og drible. Bevægelse til musik, herunder diverse musik- og sanglege. Eleverne finder glæde ved idrætsundervisningen samt at arbejde med, at eleverne lærer at indgå i regelbaserede aktiviteter Eleverne lærer at udføre enkelte former for løb, spring og kast samt kendskab til kroppens reaktion på fysisk aktivitet. Eleverne lærer at kontrollere enkelte grundlæggende gymnastiske færdigheder som afsæt, svæv, landing, rulning, spring, spænding, afspænding, simple balance og krydsfunktioner samt vægt på armene. Eleverne lærer at lære at kaste, gribe og sparke samt at aflevere og modtage forskellige boldtyper. Eleverne lærer at anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer. Vi vil benytte os af fortællekreds samt kort evaluere mundtligt med eleverne i slutningen af hvert idrætsmodul. 17

18 Orienteringsaktiviteter Boldspil Små orienteringsøvelser i nærområdet, ex. stjerneløb, samle billeder/løse gåder, bingoleg og skovstratego. F.eks. rundbold, høvdingbold, fodbold og lign. Eleverne lærer at samarbejde samt følge simple kortanvisninger. Eleverne lærer at spille enkelte boldspil med få regler. OBS: Som udgangspunkt er vi ude fra sommer til efterårsferien og fra påske til sommerferien. Og husk at alle eleverne bader efter idrætstimerne. Kristendomskundskab Fagets områder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen dens forskellige udtryk historisk og nutidigt Arbejdsformer: I klassen findes et område på væggen som hele tiden afspejler, hvad vi arbejder med. Det kan være i form af overskrifter, billeder, tegninger, ord og sætninger. Oplæsning og fortælling eleverne lytter og tegner Samtaler om emner, historier, billeder Drama små skuespil over emner eller historier, dukketeater Tegne og skrive Synge Film Materialer: "Liv og religion" lærervejledning, grundbog og arbejdsbog "Os og kristendom A og B" lærervejledning, grundbog A og B 18

19 Forskellige børnebibler Sangbøger Uge Emne Aktiviteter og evaluering Formål og mål Materialer Hvad er tro, Gud og kristendom? Aktiviteter: Samtale ud fra billeder i bogen. Oplæsning af skabelsesberetningen. Synge "Op al den ting". Tegne og skrive til skabelsesberetningen (tegneserie) Evaluering: Samtale om faget. Tale om fagets indhold. Kende til bibelen. Kende fortællinger fra det gamle testamente. Synge og kende salmer. Gengive historier. Liv og religion Børnebibel 37 Åben uge Godt og ondt Aktiviteter: Samtale gode og onde ting der sker eller ting vi gør. Fortællingen om de ti plager og fortællingen om Noahs ark. Vi laver et fælles skib, hvor eleverne laver dyr til. Tegne gode og onde fantasidyr eller eventyrfigurer. Tegne gode og onde masker. Evaluering: Samtale hvad viser, at noget er ondt eller godt? Hænge masker op. Kende fortællinger fra det gamle testamente. Omsætte historierne til et kreativt og personligt udtryk. Kende eksempler på religiøst sprog. Liv og religion Arbejdshæfte s Eventyrbøger 41 Åben uge 19

20 43-47 Engle Aktiviteter: Hvad er en engel? Hvordan ser den ud? Fortællinger og talemåder om engle. Være engle for hinanden skytsengle. Fremstille sin egen engel. Tegneserierulle der beskriver englen. Synge "Lysets engel går med glans" Evaluering: Beskriv og fortæl om egen engel. Sætte ord på livets små mirakler. Give udtryk for egen tro på det overnaturlige/naturlige. Synge og kende salmer. Liv og religion Internettet Små bøger Jul traditioner og højtider Aktiviteter: Samtale om julen, synge julesange og salmer samt tale om indholdet Læse juleevangelium og tegne til. (tegneserie) Evaluering: Læse tegneserien højt for klassen og forklare sine tanker bag. Samtale om hvad kristendom er. Kende til højtider i kristendommen. Synge og samtale om salmer og sange. Liv og religion Børnebibelen Kirken Aktiviteter: Hvad bruger man kirken til? Tegne og skrive om egne oplevelser med barnedåben i centrum. Kirkens indretning Fremstille egen altertavle. Evaluering: Ophæng af altertavlerne til en stor altertavle. Tale om tavlernes indhold. Tale om almene tilværelsesspørgsmål. Kende eksempler på faglige begreber som fx alter, døbefont, prædikestol, kirkeskib Kende til kirkens indretning og udsmykning. Samtale om nogle af kirkens symboler. 4 Åben uge 8-10 Nordisk Aktiviteter: Oplæsning af myter. Farvelægge Kendskab til andre ikkekristne religioner og Os og kristendom 20

21 Mytologi Peter Madsens skitsetegninger fra Frejas smykke fra Nordisk mytologi. Yggdrasil farvelægges. andre livsopfattelser. Kende nogle af guderne. Kendskab til nogle få af myterne. s kopiark fra A- bog Dramatisere egen fortolkning af fortællingerne. s Evaluering: Vise teaterstykker for hinanden Det gamle testamente Aktiviteter: Hvad består bibelen af? Historier fra det gamle testamente læses højt eleverne farvelægger kopiark med forskellige fortællinger. Kende til fortællinger fra det gamle testamente. Tale om indholdet i bibelske fortællinger. Børnebibel Opsamling på de første historier i bibelen. Evaluering: Hvilke historier og personer kender I fra Det gamle testamente? Påske Aktiviteter: Hvorfor holder vi påske? Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag oplæsning/fortælling - Sange der knytter sig til påsken. Hvilke traditioner knytter sig til påsken? Oplæsning om påskefortællingen. Evaluering: Tegne det de ved om påske. Sætte arket i elevmappen. Kende til højtider i kristendommen. Kende til årets rytme i kristendommen. Kende til salmer der knytter sig til og fortæller om en højtid. Os og kristendom s. 60 kopiark fra B- bog s. 122l 21

22 15 Åben uge Det nye Testamente Aktiviteter: Historier fra Det nye Testamente læses højt - eleverne tegner og skriver til. Fortælling og samtale om Jesu liv. Billedfrise om Jesu liv. Kende til fortællinger fra Det nye Testamente. Gengive fortællingerne i en billedlig form. Børnebibel Papir i metermål Evaluering: Billedfrisen udstilles Afrunding af året. Aktiviteter: Samtale om bibelens fortællinger i forhold til nutiden. Evaluere året og samtale om form og indhold. Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Sådan er faget musik beskrevet i Fælles Mål Musik fra Undervisningsministeriet. I første klasse har eleverne en umiddelbar glæde ved musik, som det gælder om at holde fast i. Derfor vil undervisningen i musik i 1. klasse have stor vægt på legen. Der tilstræbes, at hver musiktime er varieret og indeholder elementer fra flere af nedenstående aktiviteter: 22

23 Sange: Hver lektion starter med at vi synger et par sange. Eleverne vil løbende blive præsenteret for nye sange. Sangene vil være af forskellig karakter, f.eks. årstidssange, højtidssange, sange fra forskellige tider og stilarter, men naturligvis fylder børnesangene mest. Musikteori/rytmelære: Vi vil arbejde med rytme og periodefornemmelse, med særlig fokus på pulsfornemmelsen, som er en forudsætning for, at vi kan få sammenspilssituationer til at lykkes. Børnene vil også gennem simple lege arbejde med musikkens dynamik. Sammenspil: Vi skal arbejde med enkelt sammenspil med udgangspunkt i kendte børnesange. De vil i forbindelse med sammenspil blive introduceret for simple former for musikalsk notation, og vi vil arbejde med takt- og toneforståelse. Musik og bevægelse: Vi skal lave en masse sanglege, hvor eleverne får mulighed for at bruge kroppen og sangen samtidig. Der bliver tale om både de gamle klassiske sanglege og nyere rytmiske lege. Lytte: Eleverne skal lytte til musik fra forskellige stilarter. Eleverne skal f.eks. gennem tegning forholde sig til den musik, de hører. Årsplan for N/T Er den farlig? Kan det spises? Er det giftigt? Natur og teknik er et praktisk fag, hvor eleverne når frem til erkendelser ved at iagttage, undersøge eksperimenterer, designe, bygge og udforske. Skolen har udarbejdet en lokal læseplan, som vi følger tæt. Emne Mål Materiale Evaluering Naturens Kendetegn for insekter smådyr og bløddyr. Syltetøjsglas, bestemmelsesdug, mikroskoper, lup, ormegård, terrarium. Tegninger, tegneserier, evalueringsark, samtale på klassen. Høst Magnetisme Kende til forskellige kornsorter. Hvad kan man bruge æblet til? Hvad kan man bruge kartoflen til? Kende til nord og sydpol. Kende til hvilke Kværn Magnetkassen Tegninger, samtale på klassen, tegneserier Tegninger, tegneserier, evalueringsark, samtale på 23

24 Danmark Opfindelser Vand Blomster materialer, der tiltrækkes af en magnet Eleverne skal kende til forskellige byer i Danmark, hvor Danmark er placeret i verden. Danmarks floder, søer, højeste punkt. Eleverne skal få et kendskab til begreber som lodder, trisser, vægtstangprincippet. Eleverne skal forstå, hvor vigtigt vandet er for livet på jorden Eleverne skal kende til blomstens opbygning og kende til de mest almindelige arter. Globus, atlas. Mange forskellige materialer, som eleverne selv kan arbejde med. Spiringsforsøg, life straw, Rødekors materiale Bestemmelsesdug, lup og mikroskoper klassen Tegninger, tegneserier, evalueringsark, samtale på klassen. Fremlæggelse på klassen. Tegninger, tegneserier, evalueringsark, samtale på klassen. Tegninger, tegneserier, evalueringsark, samtale på klassen. JC og JA Indledning Fritidsdelen I fritidsdelen arbejder vi med en anerkendende tilgang til børn og voksne. I år vil vi have speciel fokus på ansvarlighed, og dette tema vil være den røde tråd, der går igennem årets forskellige emner. Ansvarlighed i forhold til: Sig selv Hinanden Egne materielle ting såsom tøj, legetøj osv. Andres ting Skolen og SFOens ting Vi vil på de kommende sider komme med en oversigt over årets hovedaktiviteter samt frembringe de pædagogiske tanker bag. Lektie café Tid Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering Hver torsdag SFO skal - At børnene - Trine/Ulrik Børnene Vil ske på 24

25 tilbyde lektiecafe. Favrskov kommunes politik på SFO-området. får et sted hvor de kan lave deres lektier og få hjælp til disse. - Børnene har et sted hvor der er ro til lektierne, samt hjælp hertil - Skabe en hyggelig stemning, hvor der er plads til alle har i samarbejde med lærerne ansvaret for lektiecafeen hver torsdag. Cafeen er et frivilligt tilbud for børnene, men lærere og pædagoger kan i samarbejde gøre cafeen til en SKAL-ting for enkelte børn. - Udover lektier kan de voksne tage initiativ til at lave fortællekreds, sociale lege og lign. til cafeen. deltager i lektiecaféen og beder om hjælp til lektierne. årgangsmøder og fælles teammøder. Fairplay emne Tid Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering Uge Børn der udviser interesse for kropslige aktiviteter At opøve børnenes sociale færdigheder i sportslige samt øvrige sammenhænge. Et forløb over 4 uger, hvor sportslige aktiviteter er rammen - Børnene viser en social evne til at bruge det lærte i dagligdagen Fællesskabsfølelsen øges, herunder børnenes kommunikation med hinanden. - Børnene udviser en større evne til selv at kunne sætte aktiviteter i gang og gennemføre dem -Samler alle børnene i et mål efter hver gang og evaluerer. - Notere erfaringer ned fra forløbet. - Derudover på årgangsmøder 25

26 sammen på fair vis LIVE Rollespil Live rollespil handler om eventyr, action, samarbejde, sammenhold og fantasi m.m. Via live rollespil kan man prøve at være en frygtindgydende ork, en fantastisk kriger, en magisk troldmand eller detektiv i en storby. Live rollespil drejer sig om at prøve spille roller i forskellige situationer og via dramaturgiske virkemidler kan emner som sammenhold, venner, samarbejde, ansvar osv., blive centrum for gode snakke og diskussioner skuespillerne imellem. Tid Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering Uge 9 12 og løbende Der er interesse i børnegruppen for kampe med sværd og at lege i et fantasiunivers. DRs Barda er stærkt medvirkende hertil. - At lave et fantastisk univers hvor fantasien kan råde. - At lave et fælles tredje mellem børn og voksne. - Styrke det enkelte barns sociale status via roller. Få sjove og gode oplevelser. - At Live rollespil sættes i centrum, hvor emner som sammenhold, venskab og ansvar vil være emner for en løbende dialog med børnene. - At få en god oplevelse med bl.a. iscenesættelse af årgangens eget Barda - univers. - Børnene inddrages i hele processen fra fremstilling af materialer til valg og udførelse af roller. - Fremstilling af egne materialer som dragter, smykker, - Børnene tager selv initiativ til små rollespil. - Alle snakker om roller, våben, tøj og andre virkemidler i rollespillet - Samler børnene efter spillet og evaluere dagens gang. - Dialog ved årgangsmøder om Liverollespillet er blevet et fælles tredje? - Iagttage om det lykkes at skabe sammenhold og styrke de svagere individer i gruppen. 26

27 sværd samt lave egne historier til at opbygge rollespil over. - Eventuel brug af video til at optage de drabelige slag, og dernæst lave en film. Traditioner på tværs af hele SFO`en Kræmmermarked Tid Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering Den første mandag efter efterårsferien SFO har et årligt Kræmmermarked - At give børnene en sjov og anderledes dag med mulighed for selv at købe/sælge legetøj, og føle ansvaret der følger med det at have sin egen lille butik og egne penge. - At børnene får en god dag med positive oplevelser og hyggelig markedsstemning i trygge omgivelser. - Børnene kommer med legetøj de gerne vil sælge og laver små boder, hvor de selv står for opstilling, prismærkning og salg (sommetider med en forælder som hjælper) - Børnene handler i de forskellige boder - Børnene snakker om de forskellige køb og salg På det efterfølgende personalemøde evalueres på, hvordan dagen er gået 27

28 Halloween Tid Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering 28.oktober + ugen op til Afholdelse af Halloween er blevet en tradition på SFOen - At skabe en anderledes stemning med fest, sjov og uhygge i trygge omgivelser. - At lære børnene lidt om gamle traditioner, hvor de stammer fra og hvorfor man holder dem. - At børnene har haft en sjov, kreativ og god fest / uge og har lært lidt om traditioner - Den 28. oktober laves en kæmpe fest for hele SFO hvor alle er udklædt i uhyggeligt og farligt tøj der danses og man kan gå rundt i hele huset og prøve sjove/ uhyggelige ting. - Børnene kan blive malet i ansigtet lave små kreative ting gå ind og høre en uhyggelig historie eller smage på det forskellige mad der er lavet. Der kan laves udklædning, masker, klippe pynt, spøgelser, flagermus og græskar. - Der kan udhules græskar og skæres ansigt i. - Der laves uhyggelig mad og drikke. - Der snakkes om kostumer og Halloween generelt blandt børnene - Børnene møder udklædte op. - På det efterfølgende personalemøde evalueres på, hvordan dagen er gået. 28

29 Juleværksted Tid Sammenhæng Tiltag Mål Tegn Evaluering Uge 46. SFO har lavet en tradition for en uges intensiv julegavefremstilling Forskellige aktivitetstilbud rundt omkring på skolen, som alle har mulighed for at benytte sig af. - At styrke samspil mellem børnene på de forskellige årgange. - At børnene får lavet julegaver til familiemedlemmer - Alle børn går i gang med at lave gaver. Der fortælles om gaverne til de pædagoger, lærere og medhjælpere. - På det efterfølgende personalemøde evalueres på, hvordan dagen er gået. Discofest Tid Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering 13. januar + ugen op til. SFOens årlige Discofest - At børnene får en sjov og spændende dag med musik, dans og konkurrencer på tværs af årgangene. - Planlægning og forberedelse gennem ugen, til fælles discofest om torsdagen. - Børnene leger efterfølgende på tværs af årgangene, og de selv tager initiativ til at lave danse og konkurrencer. - På det efterfølgende personalemøde evalueres på, hvordan dagen er gået. Fastelavn Tid Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering Uge 9 med afholdelse af fastelavnsarrangement om fredagen. Fastelavn er en gammel dansk tradition, som holdes i hævd landet over - At lave en gammel tradition sjov og tryg sammen med - Klippe pynt, lave mindre dele til udklædning, masker, bage fastelavnsboller, male tønder, slå katten af - Der snakkes om kostumer og Fastelavn generelt blandt - På det efterfølgende personalemøde evalueres på, hvordan dagen er gået. 29

30 børnene - At børnene har haft en sjov dag med mange udklædte og sjove aktiviteter som alle har mulighed for at deltage i. tønden, bide til bollen + andre konkurrencer. - Fortælle historien m Fastelavn. børnene - Børnene møder udklædte op. 30