Referat. Kultur- og Fritidsudvalget. Møde nr.: 4/2019 Dannet den: Onsdag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:00-17:00

Transkript

1 Referat Kultur- og Fritidsudvalget Møde nr.: 4/2019 Dannet den: Onsdag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:00-17:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Daniel Nørhave (hjdan) O Line Lynnerup (lily) V Mazlum Øz (maoz) V Sadik Topcu (hjsato) A Torben Lollike (tlo) B Andreas Karlsen (akar) C Jan Jakobsen (jja) Ø Fraværende Jan Jakobsen (jja) Ø Bemærkninger Mødet starter med budget-temamøde med Erhverv, Fritid- og Kommunikationcentrets CMU

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 23. april Visuel afskærmning på Ringsted Bibliotek og Borgerservice Organisering af Ringsted Kongrescenter Retningslinjer for optagelse af elever fra andre kommuner på musik- og kulturskolen Ringsted Sports Rideklub tilbyder markedsføring Ringsted Svømmeklub tilbyder markedsføring til stævne Budget Orientering fra formand og direktør april Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitik (genoptaget) Overslag over etablering af kunstgræsbane i Benløse...24

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 23. april 2019 Åben sag Sagsid: 17/24261 Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget Bilag: Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Godkendt. Ej til stede: Jan Jakobsen

4 Side 3 2. Visuel afskærmning på Ringsted Bibliotek og Borgerservice Åben sag Sagsid: 18/8794 Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget Bilag: 1 kvalitativ undersøgelse studiepladser (4).docx - kvalitativ undersøgelse studiepladser (4).docx (44627/19) 2 studieplads brugerundersøgelse 2019 sammentælling.xlsx (44636/19) 3 Sspørgeskema_studiepladser.pdf (44634/19) 4 Foto fra studieområde - IMG_3037.jpg (44640/19) 5 Foto fra studieområde - IMG_3036.jpg (44639/19) 6 Foto fra studieområde - IMG_3034.jpg (44637/19) Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med denne sag forelægges Kultur- og Fritidsudvalget evaluering af forsøg med visuel afskærmning på Ringsted Bibliotek og Borgerservice og der lægges op til beslutning om fremadrettet løsning ift. studie-/læsepladser. Beskrivelse af sagen Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i august 2018, at der for en prøveperiode på tre måneder skulle gennemføres en løsning med visuel afskærmning op ved vinduespladserne i biblioteksrummet. Den visuelle afskærmning skulle afprøve et område med afskærmning ift. læsning, studiearbejde mv., og udvalget bestilte en evaluering af afprøvningen. Skærmvæggen blev sat op primo oktober 2018, men på grund af at gulvarbejde vanskeliggjorde testforholdene fra slutningen af oktober til medio december, så blev afprøvningsperioden forlænget frem til 22. marts Ringsted Bibliotek og Borgerservice har nu også gennemført en kvalitativ (bilag 1) og en kvantitativ undersøgelse (bilag 2 og 3) af holdningen hos brugerne af læse/studiepladserne. Vedlagt sagen er desuden fotos af studieområdet samt synlighed omkring undersøgelsen (bilag 4-6). Kvantitativ undersøgelse Den kvantitative undersøgelse strakte sig over en måned (4. februar til 3. marts 2019), og den blev iværksat efter at brugerne havde haft god mulighed for at afprøve det afskærmede område. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af et spørgeskema, der i hele undersøgelsesperioden lå fremme på alle studiebordene, og undersøgelsen rettede sig derved særligt mod brugerne af studieområderne. x

5 Side 4 Hele undersøgelsen kan ses i bilag 2 og 3, og nedenfor er en opsamling af resultatet: Der indgår 23 besvarelser i undersøgelsen Undersøgelsen viser, at 17 af dem, der svarede, har fået den studieplads, som de ønskede sig At 8 af dem, der svarede, mente at det var godt med skærmvæggen At 11 af dem, der svarede, mente at skærmvæggen ingen betydning havde At områderne A, B og C er de foretrukne områder (skærmvæg er område D) Kvalitativ undersøgelse Den kvalitative undersøgelse blev gennemført i perioden 4. til 15. marts 2019, og den blev iværksat efter at brugerne havde haft god mulighed for at afprøve det afskærmede område. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af fem interviews med udgangspunkt i en ens spørgeramme. Deltagerne blev udvalgt tilfældigt - dog ud fra det kriterium, at de skulle sidde ved en af studiepladserne på Ringsted Bibliotek og Borgerservice. Tre af deltagerne sad ved langsiden (over for faglitteraturen), en deltager sad ved de afskærmede studiepladser og en deltager sad ved et af de runde borde ved de afskærmede studiepladser. Der var ingen, der sagde nej til at deltage i undersøgelsen. Interviewdeltagerne fordeler sig således i forhold til køn og alder: To mænd og tre kvinder i alderen år. En er studerende, en er mellem jobs, en er på pension, en er selvstændig iværksætter og en er gymnasielærer. Dette tegner et billede af den alsidige anvendelse af studiepladserne. Alle svar kan læses i bilag 1, og her er et sammendrag af svarene: Alle deltagende i den kvalitative undersøgelse er normale brugere af studiepladserne på biblioteket. De kommer her blandt andet for at gøre brug af internetforbindelsen, for at læse og skrive og for at arbejde. De er generelt glade for biblioteket og beskriver det som stille og roligt og et dejligt bibliotek med god service og god stemning og som et sted, hvor alle føler sig velkomne på hvert deres niveau. Dog nævner en af de interviewede, at der nogle gange godt kan være en del larm og høje lyde fra VR-området, som er tæt på nogle af studiepladserne. Holdningen til de afskærmede studiepladser er meget varierende: To af de interviewede har slet ikke lagt mærke til de afskærmede studiepladser og kan ikke forestille sig, at de nogensinde vil benytte dem. Én synes, at afskærmningen er for voldsom og føler sig utryg ved ikke at kunne se, om der er nogle deromme. Én vælger pladserne fra på grund af højstolene, da hun hellere ville sidde på en almindelig stol. En er meget glad for de afskærmede studiepladser og vælger dem altid, hvis der er plads. Der bliver fremstillet ønsker om en materet glasvæg i stedet for de store afskærmninger og gardiner ved de afskærmede studiepladser. Inddragelse og høring Der er gennemført kvalitativ og kvantitativ undersøgelse blandt brugerne af studiepladser på Ringsted Bibliotek ift. studiepladserne samt det afskærmede testområde. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at svarprocenten for den kvantitative undersøgelse er meget lav (23 besvarelser), og dette vurderes at være en meget lille andel af dem, der har brugt studiepladserne i perioden. Det er desuden administrationens vurdering, at den lave besvarelsesprocent indikerer en lav interesse for at give sin mening til kende i undersøgelsen af

6 Side 5 skærmvægsforsøget. Af deltagerne tilkendegiver en tredjedel, at det var godt med afskærmningen, mens ca. halvdelen har svaret, at den ikke har haft nogen betydning. Administrationen vurderer endvidere, at de dyberegående kvalitative interview giver et varieret billede af brug og ønsker til afskærmning, men med en indikation af, at en eventuel permanent afskærmning ikke må blive for voldsom og eventuelt udføres i glas. Det er på den baggrund administrationens vurdering, at den afprøvede løsning ikke er optimal som en permanent løsning. Administrationen vurderer, at der er to mulige løsninger. 1) At bibliotek og borgerservice som i dag arbejder med løbende at gøre de eksisterende forhold for de studerende så attraktive som muligt. Forskellige typer siddepladser samt belysning og strømstik er derfor vægtet højt i indretningen. Desuden fortsætter biblioteket med så vidt muligt med at holde de mere støjende aktiviteter i den modsatte ende af, hvor studiepladserne er indrettet. Eller 2) at der kan udarbejdes et budgetforslag vedr. indkøb af mobilt stillerum til biblioteket. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at evalueringen tages til efterretning 2. at bibliotek og Borgerservice som i dag arbejder med løbende at gøre de eksisterende forhold så attraktive som muligt Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Andreas Karlsen stiller forslag om, at der udarbejdes et budgetforslag vedr. indkøb af mobilt stillerum til biblioteket. Forslaget faldt efter afstemning O Daniel Nørhave V Line Lynnerup V Mazlum Øz A Sadik Topcu For Imod X X X X x Undlod B Torben Lollike C Andreas Karlsen x Ø Jan Jakobsen Ej til stede Indstillingen blev herefter godkendt. Ej til stede: Jan Jakobsen

7 Side 6 3. Organisering af Ringsted Kongrescenter Åben sag Sagsid: 19/6648 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Modeller for organisering af Ringsted Kongrescenter.pdf - Modeller for organisering af Ringsted Kongrescenter.pdf (45491/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med denne sag fremlægges forskellige organiseringsmodeller for Ringsted Kongrescenter med henblik på, at Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med en eller flere modeller. Beskrivelse af sagen Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2019 en hensigtserklæring om, at der medio 2019 skal fremlægges forslag til organiseringsmodeller for Ringsted Kongrescenter. Organiseringsmodellerne kan både være privat, fondseje, kommunalt mv. Forslaget skal forholde sig til kommunens rolle i de forskellige organiseringsmodeller, herunder hvordan Ringsted Kongrescenters opgaveportefølje med både drift af kongrescentret, eventsekretariat og turismeområdet kan håndteres i de forskellige modeller. De økonomiske konsekvenser af de forskellige organiseringsmodeller skal ligeledes belyses. Ringsted Kongrescenters hovedopgaver i dag er todelt på drift og udvikling af selve kongrescentret samt at fungere som turisme- og eventsekretariat for Ringsted Kommune. Opgaven i forhold til drift og udvikling af selve Ringsted Kongrescenter indeholder bl.a.: Koncerter, stand up, ballet, opera, skuespil mv. på scener til gæster med ca årlige kulturgæster til de ca årlige forestillinger Møder og konferencer for deltagere. Årligt gennemføres der ca. 200 årlige konferencer og møder Opgaven som turisme- og eventsekretariat indeholder bl.a. tovholder og koordinering ift. Sommer i Ringsted, Jul i Ringsted, Ringsted Natten, Børnefestival, julebelysning mv. Turismeservicen består bl.a. af drift af visitringsted.dk, fysisk betjening samt netværk for turismeaktørerne. Ringsted Kongrescenter havde i 2018 en samlet omsætning på 19,2 mio. kr. ex. moms. Det kommunale budget til drift af Ringsted Kongrescenter samt opgaverne i regi af turisme- og eventsekretariatet er i 2019 på kr. 3,8 mio. kr. Administrationen har udarbejdet en oversigt over forskellige organiseringsmodeller for Ringsted Kongrescenter. Administrationen kan pege på fire organiseringsmodeller:

8 Side 7 1. Rent kommunalt regi (som i dag) 2. Fond 3. Offentlig-privat selskabsform 4. Ren privatisering I bilag 1 er der en gennemgang af de fire modeller med fokus på bl.a. centrale politiske beslutningsprocesser, muligheder for aktiviteter og støtte, kommunens hæftelse, samhandel og udbud, bygningsmuligheder, økonomiske muligheder mv. ved de forskellige organiseringsmuligheder for Ringsted Kongrescenter. I forhold til håndteringen af opgaverne omkring event og turisme er det administrationens vurdering, at den nuværende organisering med at løse hhv. kultur, kongres, event og turisme i sammenhæng giver en god synergi og vil kunne fortsætte i alle fire modeller. Alt afhængigt af model skal der indgås konkrete driftsaftaler ift. opgaverne. De økonomiske muligheder for Ringsted Kommune og Ringsted Kongrescenter i de forskellige modeller handler overordnet set om tre forhold: 1. Kommunens udgift til drift af Ringsted Kongrescenter eller driftsaftale ml. kommune og ny ejer 2. Ringsted Kongrescenters indtægtsmuligheder som hhv. kommunalt ejet eller i andre organiseringsformer 3. Bygningsejerskab, drift og leje I forhold til model 1 med rent kommunalt ejerskab som i dag er det vurderingen, at der ikke er mulighed for at ændre væsentligt på indtægtsmulighederne for Ringsted Kongrescenter. I forhold til udgiften til driften af Ringsted Kongrescenter kan Byrådet ved den årlige budgettildeling justere rammen for Ringsted Kongrescenter. I forhold til model 2 med fondsejerskab skal der indgås en driftsaftale mellem kommunen og fonden. Kommunen kan købe arrangementer og give øremærkede tilskud. Disse kan eventuelt modsvares af en lejeindtægt på bygningen. Fonden kan øge udbuddet af konferencer, kulturelle arrangementer, salg af mad og drikke mv., men mulighederne afhænger af den kommunale involvering i forhold til grundkapital. Ringsted Kongrescenter vurderer, at der vil være følgende indtægtsmuligheder ved en organisering i en fond: A: Eget salg af mad- og drikkevarer Ringsted Kongrescenters salg af mad- og drikkevarer til konference- og kulturarrangementer er i dag udbudt og varetages af ekstern leverandør. Ringsted Kongrescenter modtager således i dag kun en andel af det salg, som Ringsted Kongrescenter selv forestår til kulturkunder og kursusarrangører. I 2018 har det samlede salg udgjort 4,1 mio. kr. ex. moms. Som fond vil Ringsted Kongrescenter kunne hjemtage salget af mad- og drikkevarer. Det forventes at salg i fondsregi vil kunne øge indtjeningen med kr. 0,8-1,0 mio. kr. ex. moms på årsbasis. B: Øget salg af kurser- og konferencer I 2014 vurderede Horten Advokater, at Ringsted Kongrescenters kursussalg var foreneligt med kommunalfuldmagten i det omfang at salget ikke blev øget væsentligt. I 2018 har den samlede udlejning af lokaler og faciliteter udgjort 2,1 mio. kr. ex. moms. I en fond vil Ringsted Kongrescenter i større omfang kunne markedsføre kursusfaciliteterne kommercielt og øge kundeporteføljen. Det forventes at dette salg vil kunne øge indtjeningen med % svarende til 0,4-0,5 mio. kr. ex moms på årsbasis.

9 Side 8 I forhold til model 3 med organisering i et offentligt-privat selskab er det vurderingen, at den kommercielle udnyttelse vil være begrænset pga. kommunens involvering og kravet om, at kommunens deltagelse er begrundet i den kommunale viden. Der kan gives øremærket tilskud og kommunen kan købe arrangementer. Dette kan modsvares af en eventuel lejeindtægt til kommunen for bygningen. I forhold til model 4 med ren privatisering vil der være mulighed for fuld kommerciel udnyttelse og kommunen kan fortsat give øremærkede tilskud samt købe arrangementer. Dette kan modsvares af en eventuel lejeindtægt til kommunen for bygningen. Ejendomsværdien for Ringsted Kongrescenter er fastsat til kr. 60 mio. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at model 1, 2 eller 4 er mulige for en fremtidig organisering af Ringsted Kongrescenter. Model 3 vurderes vanskelig at gennemføre, da der vil være begrænsede muligheder for kommerciel udnyttelse i modellen, hvilket vurderes at ville begrænse interessen for privat involvering i et offentligt-privat selskab. Herunder vurderes det at være vanskeligt at leve op til kravet om, at maksimalt 50 % af selskabets omsætning sker til andre end kommuner. Konstruktionen kan derfor kun anvendes, hvis kommunen er aftager for minimum 50 % af omsætningen. I forhold til model 1 er det vurderingen, at den nuværende organisering fungerer godt og kan videreføres. Model 1 giver Byrådet fuld styring med Ringsted Kongrescenter, men udviklingsmulighederne ift. forøgede indtægter er begrænset. I forhold til model 2 er det vurderingen, at det er realistisk, at der kan etableres en fond fx med indskud fra lokale foreninger eller sammenslutninger, der vil have en interesse i at drive Ringsted Kongrescenter. Byrådets styringsmuligheder i model 2 vil være i forhold til udarbejdelsen af vedtægter samt muligheden for at udpege bestyrelsesmedlemmer til fonden. Organiseringen i en fond vurderes at ville give forøgede muligheder for at skabe indtægter for Ringsted Kongrescenter. Ringsted Kommune vil kunne få en indtægt på udleje af bygningen. I forhold til model 4 har administrationen vanskeligt ved at vurdere den aktuelle markedssituation ift. et salg af såvel aktiviteter som bygningen. Umiddelbart vurderes det, at antallet af interesserede købere vil være lavt. Byrådet vil som udgangspunkt ikke have nogen styringsmulighed ift. et privatiseret Ringsted Kongrescenter, men der vil dog via salgsaftalen/kontrakten kunne stilles visse krav, ligesom øremærket støtte til bestemte aktiviteter vil kunne give en vis styring fx ift. kulturudbuddet. Indstilling Direktionen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med en eller flere af organiseringsmodellerne for Ringsted Kongrescenter. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Udsat til næste møde. Ej til stede: Jan Jakobsen

10 Side 9 4. Retningslinjer for optagelse af elever fra andre kommuner på musik- og kulturskolen Åben sag Sagsid: 19/6575 Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med denne sag skal Kultur- og Fritidsudvalget tage stilling til forslag til retningslinjer for optagelse af elever fra andre kommuner i Ringsted Musik & Kulturskole Beskrivelse af sagen Ringsted Musik & Kulturskole tilbyder undervisning til børn og unge i Ringsted Kommune efter Lov om Musikskoler. Undervisningen finansieres gennem brugerbetaling, statsrefusion samt kommunalt tilskud. Ringsted Musik & Kulturskole oplever løbende søgning fra børn og unge, der ikke er hjemboende i Ringsted Kommune, men ønsker at benytte Musik & Kulturskolens undervisningstilbud. Der er oftest tale om elever, der i forvejen er skolesøgende i Ringsted Kommune. I andre tilfælde er det børn/unge, der ikke har adgang til et tilsvarende undervisningstilbud i egen kommune. Der findes for nuværende ikke retningslinjer for, hvordan Ringsted Musik & Kulturskole skal håndtere ansøgere fra andre kommuner. I Ringsted Musik- og Kulturskole har hidtidig praksis for optag for elever fra andre kommuner været at optage disse ansøgere, såfremt der var ledige pladser og ingen venteliste til pågældende fag. I begge tilfælde med opkrævning af almindelig takst. I forhold til de økonomiske forhold ved optag af disse ansøgere, er det væsentligt at skelne mellem hhv. soloundervisning og holdundervisning se skema: Undervisningstype Nuværende økonomi Forslag Soloundervisning sang eller instrumental Takst: Almindelig solo-takst. Omkostning: Undervisningen finansieres delvist af det kommunale tilskud. Eleven opkræves for den fulde udgift for undervisningen. x

11 Side 10 Holdundervisning ex. drama, billedkunst, sammenspil. Takst: Almindelig hold-takst. Omkostning: Ingen ekstra kommunal finansiering når holdet forvejen er oprettet, men derimod en øget indtægt i form af brugerbetaling. Ingen ændring En rundspørge blandt de nærmeste nabokommuners musikskoler viser, at praksis er at optage alle elever inkl. ansøgere fra andre kommuner, dog typisk med en klar forhåndsprioritering af elever bosiddende i den pågældende kommune. For at få klare retningslinjer fremadrettet for optagelse af elever fra andre kommuner i Ringsted Musik & Kulturskole foreslås følgende retningslinjer: 1. Elever, der er bosat i en anden kommune, men går i skole på en af kommunens folke-, fri- eller privatskoler, 10. kl. eller på en ungdomsuddannelse (fx MSG, ZBC og lignende) kan søge optagelse på lige fod med, og på samme betingelser som, kommunens borgere. 2. Elever fra andre kommuner, der ikke går i skole eller på en ungdomsuddannelse beliggende i Ringsted Kommune, kan optages mod betaling som angivet i ovenstående skema. 3. Elever, der i henhold til pkt. 2 betaler særlig pris for soloundervisning, kan deltage gratis på musikskolens sammenspilshold, kor og orkestre i lighed med andre elever i Ringsted Musik & Kulturskole. 4. Ved optagelse af elever til fag med venteliste førsteprioriteres elever, der er bosiddende i Ringsted Kommune, dernæst elever der er skolesøgende i Ringsted og sidst øvrige elever. Inddragelse og høring Ingen Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Administrationen vurderer, at retningslinjerne og dermed muligheden for optagelse for elever fra andre kommuner er sammenlignelig med praksis i andre kommuner samt vil have en række fordele for Musik- og Kulturskolen samt dens elever, herunder: Musik & Kulturskolen har en del holdbaseret undervisning (eksempelvis kor), hvor kvaliteten og oplevelsen øges i takt med volumen og mangfoldighed. En række orkestertyper fordrer en specifik sammensætning af instrumenter, som det, afhængig af aktuelt elevgrundlag, til tider kan være vanskelig at honorere. I sådanne tilfælde kan en udenbys elev være med til at gøre en forskel for øvrige elever på Musik & Kulturskolen. Inden for særlig undervisning, som fx talentudvikling af unge i Akademi K, er mangfoldighed, og det at have andre talenter at spejle sig op imod, en central faktor for kvaliteten og udbyttet af undervisningen for alle elever. Desto større volumen i kor og orkestre, desto større output i form af synlighed og branding for Ringsted, når Musik & Kulturskolen optræder ved offentlige arrangementer. Indstilling Direktionen indstiller, at retningslinjerne godkendes.

12 Side 11 Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Godkendt. Ej til stede: Jan Jakobsen

13 Side Ringsted Sports Rideklub tilbyder markedsføring Åben sag Sagsid: 19/23 Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget Bilag: 1 Bilag, Ansøgning fra Ringsted Sports Rideklub.pdf (42765/19) 2 BILAG Økonomioversigt, Intern markedsføring (47831/19) Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal udvalget tage stilling til, om man ønsker at købe markedsføring i forbindelse med at Ringsted Sports Rideklub afholder landsstævne i dressur og DM for juniorer og youngriders. Beskrivelse af sagen Ringsted Sports Rideklub er vært ved landsstævnet i dressurridning med afvikling af Danmarksmesterskaberne for juniorer (12-16 år) og ungryttere (17-21 år) i perioden den august I den forbindelse tilbyder klubben, at udvalget kan købe markedsføring. Klubben foreslår at Ringsted Kommune promoveres ved: Opsætning af kommunens beachflag/plakater på stævnepladsen Logo (Midt i mulighederne) ved udsendelse af markedsføringsmaterialer og øvrige materiale til deltagere og officials Logo på alt skriftligt materiale Sociale medier relateret til stævnet Der vil være fri entré under mesterskabet. Klubben forventer at arrangementet vil tiltrække mellem besøgende fordelt over de tre dage. Stævnet forventes at ville blive dækket af hestefaglige medier, de regionale medier og på websites. I 2017 og 2018 købte udvalget markedsføring for kr. Klubben foreslår, at udvalget i år køber markedsføring for kr. Ansøgningen vedlægges som bilag 1. Økonomioversigten vedlægges som bilag 2. Inddragelse og høring Ingen. X

14 Side 13 Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at ansøgningen opfylder kriterierne i retningslinjerne for intern markedsføring. Administrationen vurderer dog, at niveauet for køb af markedsføring bør ligge på 2018-niveau, da arrangement og dermed muligheden for synlighed vurderes at være på niveau med foregående år. Indstilling Direktionen indstiller, at der købes markedsføring for kr. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Godkendt. Ej til stede: Jan Jakobsen

15 Side Ringsted Svømmeklub tilbyder markedsføring til stævne Åben sag Sagsid: 19/23 Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget Bilag: 1 Bilag, Ansøgning fra Ringsted Svømmeklub.pdf (42855/19) 2 BILAG Økonomioversigt, Intern markedsføring (47831/19) Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal udvalget beslutte hvorvidt man ønsker at købe markedsføring af Ringsted Svømmeklub til Ringsted Cup. Beskrivelse af sagen Ringsted Svømmeklub arrangerer for 31. år Ringsted Cup. Stævnet afholdes i perioden den september 2019, og det forventes at der deltager mellem svømmere. Klubben foreslår, at Ringsted Kommune markedsføres på følgende platforme: På relevante hjemmesider På bannere og roll ups der opsættes i og omkring Ringsted Svømmeland På klubbens facebook-side På På Instagram Klubben forventer, at TV2 Øst dækker begivenheden igen i år. I forbindelse med et køb af markedsføring, tilbyder klubben endvidere at kommunens logo (Midt i mulighederne) bliver på klubbens hjemmeside og facebook-side resten af sæsonen. Klubben anmoder om at der købes markedsføring for kr. Udvalget købte i 2018 markedsføring til stævnet for kr. Ansøgningen og økonomioversigt vedlægges som bilag. Inddragelse og høring Ingen. X

16 Side 15 Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at ansøgningen opfylder kriterierne i retningslinjerne. Det er endvidere administrationens vurdering, at stævnet har en markedsføringsmæssig værdi der er på niveau med 2018 svarende til kr. Indstilling Direktionen indstiller, at der købes markedsføring for kr. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Godkendt. Ej til stede: Jan Jakobsen

17 Side Budget 2020 Åben sag Sagsid: 18/21489 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Tidsplan - Budget 2020 (april) (45762/19) 2 Økonomiudvalget - forslag til budget (48836/19) 3 Ældre- og genoptræningsudvalget - forslag til budget (48835/19) 4 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - forslag til budget (48834/19) 5 Plan- og Boligudvalget - forslag til budget (48833/19) 6 Klima- og Miljøeudvalget - forslag til budget (48831/19) 7 Kultur- og Fritidsudvalget - forslag til budget (48830/19) 8 Børne- og Undervisningsudvalget- forslag til budget (48829/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Det fremgår af tidsplanen for budgetprocessen, at fagudvalgene i april, inden for det enkelte fagudvalgs område, skal prioritere forslag til budgettet til videre behandling i Byrådet med henblik på at forslagene efterfølgende kan sendes i høring. Beskrivelse af sagen For at kunne skabe et budget i balance og et råderum til servicemæssige omprioriteringer har Byrådet besluttet, at der som en del af budgetprocessen, udarbejdes forslag til en finansieringspulje. Finansieringsforslag er forslag til effektiviseringer og servicereduktioner. Af den vedtagne budgetproces for budget 2020 fremgår: 1. at der skal findes forslag for 1,5 pct. af serviceudgiftsrammen til en finansieringspulje til dækning af det forventede finansieringsbehov på 18 mio. kr. 2. at der herudover skal findes forslag for 2 pct. af serviceudgiftsrammen til en finansieringspulje, der skal anvendes, såfremt der ikke modtages ekstraordinært finansieringstilskud i Af tabellen nedenfor fremgår fordeling målsætning på finansieringspuljen på fagudvalg.

18 Side 17 Tabel 1: Fordeling af finansieringspulje på udvalg Beløb i kr. i 2019-priser Serviceudgifter 3,50 % 1,50 % 2,00 % Økonomiudvalget Klima- og Miljøudvalget Plan- og Boligudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Ældre- og Genoptræningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget I alt Ud over finansieringsforslag kan det enkelte fagudvalg ligeledes videresende anlægs- og driftsønsker samt investeringsforslag. For prioriteringen af anlægsønsker henstår udisponeret anlægsramme på 7,6 mio. kr. i 2020, 24,8 mio. kr. i 2021, 28,5 mio. kr. i 2022 og 65,0 mio. kr. i Til udarbejdelse af investeringsforslag er der er i driftsbudgettet afsat en investerings- og effektiviseringspulje på 6,1 mio. kr. i 2020 og overslagsårene 2021 og Puljen skal understøtte arbejdet med realisering af effektiviseringsgevinster, og er afsat under driftsbudgettet. Det er en forudsætning, at puljen skal genopbygges så hurtigt som muligt. Der kan ikke bevilges midler til investeringer, medmindre forslaget har en positiv effektiviseringsgevinst i overslagsårene. På baggrund af budgetseminar i fagudvalgene i februar og marts måned foreligger nu udkast til budgetforslag og oplæg til prioritering for de enkelte fagudvalg. Budgetforslagene og oplæg til prioritering af finansieringsforslagene er vedlagt sagen som bilag. Inddragelse og høring Efter prioritering af forslag fra fagudvalgene afholdes budgetseminar med Byrådet, koncernledelsen og HMU mandag den 6. maj. Byrådet behandler det samlede katalog med forslag til budgettet til høring på byrådsmødet mandag den 13. maj. Kataloget med forslag til budgettet er herefter i høring frem til den 13. juni. I høringsperioden afholdes offentligt borgermøde den 3. juni. Torsdag den 26. juni afholder Byrådet dialogmøde med HMU og koncernledelsen. Ultimo juni justeres det tekniske budget på baggrund af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL. Partierne har sidste frist for at indsende forslag til budget 2020 den 28. juni. Økonomiudvalgets 1. behandling af det tekniske budgetforslag sker på et ekstraordinært møde torsdag den 15. august. Herefter gennemføres offentlig høring frem til den 11. september, hvor både forslag til budgettet og det tekniske budgetforslag sendes i høring. I perioden afholdes dialogmøde med HMU.

19 Side 18 Budgettet 2. behandles i Økonomiudvalget tirsdag den 2. oktober og i Byrådet mandag den 7. oktober. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Administrationen vurderer, at der med de foreliggende finansieringsforslag til budget 2020 er det nødvendige grundlag for at Byrådet kan sikre et budget i balance og råderum for servicemæssige omprioriteringer. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at fagudvalgene tager stilling til, hvilke af fagudvalgets egne forslag der skal sendes videre til behandling i Byrådet. 2. at fagudvalgene prioriterer fordeling af finansieringsforslagene i puljerne på henholdsvis 1,5 pct. og 2.0 pct. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Godkendt med bemærkning om, at udvalget ønsker, at finansieringsforslag KFU8 reduceres fra kr. til kr. KFU 2 bortfalder KFU 5 bortfalder KFU 18 bortfalder Ej til stede: Jan Jakobsen

20 Side Orientering fra formand og direktør april 2019 Åben sag Sagsid: 17/26456 Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget Bilag: Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Intet. Ej til stede: Jan Jakobsen

21 Side Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitik (genoptaget) Åben sag Sagsid: 18/13926 Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget Bilag: 1 - Kultur-, Fritids- og Frivillighedspolitik beslutte_dok_ _v1.pdf (106386/18) 2 Styrings- og politikkoncept_dok_ _v2.pdf (106380/18) 3 ringsted_kommune_vision.pdf_dok_ _v1.pdf (106379/18) 4 Hovedindsatser KFF-politik (106371/18) 5 Opsamling på input fra Folkeoplysningsrådet (51088/19) 6 Opsamling på input fra RUF.pdf (51444/19) 7 Oplæg til revideret KFF-politik (51095/19) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med denne sag skal Kultur- og Fritidsudvalget tage stilling til Ringsted Kommunes kultur-, fritids- og frivilligpolitik for Beskrivelse af sagen Byrådet vedtog marts 2016 den gældende kultur-, fritids- og frivilligpolitik (bilag 1). Kultur-, fritids- og frivilligpolitikken tager udgangspunkt i Byrådets vision for Ringsted. Politikken har overskriften Puls, sjæl og samarbejde. Politikken forholder sig overordnet til Ringsted Kommunes tilgang til de tre områder: kultur, fritid og frivillighed, herunder også det folkeoplysende arbejde. I politikkens indledning er det angivet, at i Ringsted betragter vi det frivillige arbejde på lige fod, hvad enten det drejer sig om folkeoplysning, socialt arbejde, frivilligt foreningslederarbejde eller andet. Vi ligestiller derfor i mange tilfælde alle typer af foreninger med de foreninger, der er omfattet af folkeoplysningsloven. De krav, der stilles i folkeoplysningsloven omkring målsætninger for det folkeoplysende arbejde, er derfor omfattet i denne politik. Mere konkrete rammer for det folkeoplysende arbejde fremgår af kommunens retningslinjer for de forskellige puljer. I Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken har Byrådet udarbejdet en række hovedprincipper for områderne Kultur, Fritid og Frivillig. Politikken er desuden struktureret omkring fire temaer, der hver omfatter to initiativer med tilhørende mål. Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken er rammesættende for arbejdet administrativt først og fremmest hos Team Fritid og Frivillighed samt kulturinstitutionerne med en lang række drift- og udviklingsopgaver på kultur-, fritids- og frivillighedsområdet.

22 Side 21 Administrationens kerneopgaver er overordnet set at servicere kommunens foreninger og frivillige med: Administrativ sagsbehandling, fx Godkendelse og tilsyn med foreninger Sagsbehandling af ansøgninger til puljer og tilskud Vejledning og sparring af frivillige Lokalefordeling (for en sæson af gangen) Byrådets priser til frivillige og foreninger Udvalgsbetjening og rådsbetjening for Kultur- og Fritidsudvalget Frivilligrådet Folkeoplysningsrådet Samrådet for den folkeoplysende voksenundervisning Halfordelingsudvalget Events og uddannelse, fx: Børneteater Sommerferieaktiviteter Lederuddannelser for foreningsledere Frivillig Fredag Gallaaften for foreningslivet Kulturinstitutionerne Ringsted Kongrescenter, Ringsted Sportscenter, Ringsted Bibliotek & Borgerservice samt Ringsted Musik- og Kulturskole løser desuden en bred vifte af kerneopgaver, herunder: Læringsaktiviteter for børn og unge Kultur-, event- og turismeoplevelser inde og ude Biblioteksydelser i bred forstand Drift af faciliteter til foreningsliv og den brede offentlighed Hovedinitiativer og målinger Siden Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken blev vedtaget, er der blevet arbejdet med flere nye initiativer, der alle ligger i forlængelse af politikken, og i bilag 2 er der en uddybende gennemgang af hovedinitiativer siden Der er også gennemført en måling af borgernes syn på kommunens kultur- og fritidsområde i 2017, der overordnet set viser en høj grad af tilfredshed med området:

23 Side 22 Indeks betyder en vurdering på middel til høj. Et indeks på over 75 betegnes som excellent. Beslutning om Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken Byrådet har i maj 2018 genvedtaget Ringsted Kommunes vision (bilag 3) samt nyt styringsog politikkoncept for Ringsted Kommune (bilag 4). Af styrings- og politikkonceptet fremgår det bl.a., at alle fagudvalg skal forholde sig til de eksisterende politikker på fagudvalgets område. Fagudvalgene skal tage stilling til, om: Politikken skal genvedtages Politikken skal revideres med henblik på mindre ændringer Politikken skal gennem en helt ny proces Politikken skal udgå Kultur- og Fritidsudvalget er fagudvalg for Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken. Inddragelse og høring Der foreligger procesplan for udvikling af politikker i Ringsted Kommune som skal følges, såfremt Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken skal gennem en helt ny proces. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken genvedtages. Baggrunden for dette er, at politikken er forholdsvis ny (2 år), at politikken administrativt vurderes at fungere godt i forhold til at igangsætte og gennemføre aktiviteter på området samt at målinger på området viser høj tilfredshed. Desuden er det administrationens vurdering på baggrund af de årlige dialogmøder mellem Kultur- og Fritidsudvalget og hhv. Folkeoplysningsrådet, Frivilligrådet samt Aftenskolernes Samråd, at repræsentanter for kerneinteressenter på området også

24 Side 23 finder den eksisterende kultur-, fritids- og frivilligpolitik god som overordnet ramme for kommunens aktiviteter og udvikling på området. Indstilling Direktionen indstiller, at den eksisterende kultur-, fritids- og frivilligpolitik genvedtages. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Sagen genoptages på næste møde. Ej til stede: Mazlum Øz og Torben Lollike Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Sagen udsættes til efter Kultur- og Fritidsudvalgets udvalgstur i december Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Politikken revideres med henblik på, at mindre ændringer ift. outdoor samt børne- og ungekultur indarbejdes. O Daniel Nørhave V Line Lynnerup V Mazlum Øz A Sadik Topcu B Torben Lollike C Andreas Karlsen For x x x x x Imod x x Undlod Ø Jan Jakobsen Andreas Karlsen og Jan Jakobsen stemte imod med bemærkning om, at de ønskede en mere omfattende bearbejdelse af politikken end de to valgte emner. Supplerende sagsfremstilling Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i december 2018, at Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken skulle revideres med henblik på, at mindre ændringer ift. outdoor samt børne- og ungekultur Indarbejdes. Administrationen har på denne baggrund gennemført dialog med Folkeoplysningsrådet (bilag 5) samt Ringsted Ungdomsforum (bilag 6) i forhold til at få input til de mindre ændringer af politikken. På denne baggrund har administrationen indarbejdet ændringer vedr. outdoor samt børne- og ungekultur i oplægget til ny Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitik for Ringsted Kommune (bilag 7). Forslaget til nyt indhold samt mindre ændringer er markeret med rødt i dokumentet. Administrationen vurderer, at det foreliggende forslag til ny politik inkl ændringerne vedr. outdoor og børne- og ungekultur vil være god ift. at sætte retning på kultur-, fritids- og frivilligområdet i de kommende år. Direktionen indstiller, at det reviderede oplæg til Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitik (bilag 7) godkendes. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Udsat til næste møde. Ej til stede: Jan Jakobsen

25 Side Overslag over etablering af kunstgræsbane i Benløse Åben sag Sagsid: 18/17597 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Anlægsoverslag kunstgræsbane Benløse.pdf (19215/19) Indledning Sagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering x x Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremstilles med henblik på, at Byrådet skal tage stilling til etableringen af en kunstgræsbane til Benløse Idrætsforening efter at etableringsomkostningerne er valideret af rådgiver Beskrivelse af sagen Byrådet vedtog med budget 2016 at afsætte 3,507 mio. kr. til etablering af en ny kunstgræsbane i Benløse. Budgettallet var baseret på overslagspriser fra en jordentreprenør samt en elektriker. Overslagspriserne tog ikke højde for bl.a.: Etablering af byggeplads Bortkørsel af jord Rådgivning I oktober 2018 blev der tilknyttet en rådgiver til projektet. Der er valgt at bruge ekstern rådgiver, da etablering af en kunstgræsbane kræver speciel viden, som kommunen ikke råder over. Rådgiveren har nu gennemgået projektet og er fremkommet med 2 løsninger. I budget 2019 har Byrådet besluttet en hensigtserklæring omkring microplast. Rådgiveren har derfor også vurderet på Byrådets beslutning omkring microplast. Benløse Idrætsforenings ønske er en ny kunstgræsbane, med tilhørende opvarmningsområde og en belysning på 150 lux men forberedt til at lysstyrken kan øges til 250 lux, da dette vil blive et krav fra DBU om få år. Løsning 1: Etablering af kunstgræsbane med traditionel opbygning. Løsning 2: Etablering af kunstgræsbane ved opbygning ovenpå eksisterende bane. Dette indebærer at banen bliver hævet ca. 60 cm over eksisterende terræn samt at der skal søges byggetilladelse for terrænregulering. Der er i løsningsforslagene også vurderet på følgende opgaver: 1. om der skal etableres et opvarmningsareal foran den nye kunstgræsbane

26 Side om der skal ske en opgradering af belysningen fra traditionel belysning til energivenlig belysning 3. om der skal bruges traditionel infill SBR-gummi (gamle bildæk), om man skal vælge en gummi infill, der er produceret specielt til kunstgræsbaner (TPE) eller om man skal vælge den økologiske infill (kork) Efter rådgiverens estimat ser økonomien ud som følger. Løsningsforslag 1: generation 3 græsbane (SBR) Løsningsforslag 2: generation 3 græsbane (SBR) Optionspriser Generation 3 græsbane (SBR) ændres til TPE Generation 3 græsbane (SBR) ændret til kork Opvarmningsareal generation 3 græsbane (SBR) Opvarmningsareal generation 3 (SBR) ændres til TPE Opvarmningsareal generation 3 (SBR) ændres til kork lux metalhalogen ændres til 250 lux metalhalogen lux metalhalogen ændres til 125 lux LED lux metalhalogen ændres til 250 lux LED Inddragelse og høring Benløse Idrætsforening er blevet orienteret vedr. at sagen tages tilbage til Byrådet Benløse Idrætsforening ønsker at der etableres en jordvold langs den ene side af kunstgræsbanen, som kan bruges som siddepladser. Administrationen kan ikke anbefale at der laves en jordvold langs den nye kunstgræsbane, dette begrundes i, at den vil være tidskrævende at holde ved lige, samt at med de ekstrem regnvejr skybrud der er en gang i mellem, så risikerer man at volden skyller væk, med store retableringsomkostninger til følge. Økonomi Der er de bevilliget 3,507 mio. kr. til etableringen af kunstgræsbanen i Benløse ikke økonomi til at etablere kunstgræsbanen, hvorfor byrådet skal tage stilling til det videre forløb. Vælges løsningsforslag 1 med minimumsbelysning og traditionel infill (SBR) mangler der en økonomi på kr. Vælges løsning 2 med minimumsbelysning og traditionel infill (SBR) mangler der en økonomi på kr. Vælges der en løsning, hvor der bliver etableret et opvarmningsområde, vil denne løsning koste kr. I denne løsning vil der mangle kr. til projektet. Administrationen kan ikke anvise anlæg, hvor restbeløbet kan finansieres. Vurdering Administrationen anbefaler at en ny kunstgræsbane opføres som traditionel kunstgræsbane, men med kork infill, som er den mest økologiske infill der er på markedet samt, at belysningen udføres med 250 lux så den er fremtidssikret.

27 Side 26 Indstilling Direktionen indstiller 1. at byrådet tager stilling til om der skal tilføres nye midler til gennemførelse af en kunstgræsbane i Benløse i at byrådet tager stilling til om anlægget skal tilføres nye midler i budget at Byrådet tager stilling til om kunstgræsbanen i Benløse skal etableres Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingerne taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget anbefaler banen anlægges som planlagt i indeværende år, samt at banen ikke etableres ovenpå den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser. Det anbefales, at banen etableres under hensyntagen til miljøet. Det anbefales desuden at administrationen anviser den fornødne finansiering. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Indstillingerne taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget anbefaler banen anlægges som planlagt i indeværende år, samt at banen ikke etableres ovenpå den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser. Det anbefales, at banen etableres under hensyntagen til miljøet. Det anbefales at det undersøges, om der kan etableres en jordvold med en eventuel driftsaftale indgået med Benløse IF. Det anbefales desuden at administrationen anviser den fornødne finansiering. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Udvalget ønsker at sagen belyses i forhold til mulighed for at søge fondsmidler, kendskab til driftsudgifter og brugertilfredshed ved de forskellige infilltyper, mulighed for etablering af og frivillig driftsaftale om jordvold, ligesom sagen ønskes behandlet i Klima- og Miljøudvalget vedr. miljøbelastning. Herefter genoptages sagen. Ej til stede: Lars Tegl Rasmussen Supplerende sagsfremstilling Sagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering x x Indstilling x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Fondsmidler BIF har ansøgt i alt 4 fonde om midler til etablering af opvarmningsområdet. BIF har fået afslag fra Nordeafonden, AP Møller Fonden og Bjarne Jensens Fond på fondsmidler. BIF mangler svar fra Trelleborgfonden.

28 Side 27 Kommunens fundraiser vurderer, at kommunen vil have svært ved at få fondsmidler til en kunstgræsbane, da de fonde der yder tilskud til kunstgræsbaner, primært yder tilskud til foreninger. Mulighed for etablering af og frivillig driftsaftale om jordvold BIF har i en mail til administrationen den 20. februar 2019 oplyst, at de er positivt stemt for at indgå en driftsaftale med Ringsted Kommune omkring vedligeholdelse af en eventuel jordvold. Lige som BIF i en mail til Byrådet den 26. februar 2019, har skrevet at BIF godt kan løfte opgaven med drift og vedligehold af en eventuel jordvold. Brugertilfredshed ved de forskellige infilltyper, BIF har oplyst at fodboldspillere helst vil spille på kunstgræsbaner med infill af SBR eller TPE gummi, da denne type infill giver de spillemæssige bedste oplevelser, dette skyldes at infilltyperne minder mest om naturgræs. Med Byrådets beslutning omkring minimering af brugen af micro-plast, har administrationen undersøgt de forskellige infill typer. SBR er et produkt der laves af gamle bildæk. TPE er et gummigranulat som produceres af nyt gummi udelukkende som infill til kunstgræsbaner. TPE har derfor ikke været udsat for andre forurenende kilder. TPE betragtes derfor som mere miljøvenlig end SBR. Kork er udvundet af korktræer i sydeuropa. Kork som infill betragtes som det mest klimavenlige infill. Saltex Biofill. Er et organisk og fuldstændigt nedbrydeligt produkt. Der er dog ikke stor erfaring med produktet, da der er et forholdsvist nyt produkt. Producenten vurderer at banerne har samme spillemæssige egenskaber som baner med SBR gummi. Endelig findes der kunstgræsbaner uden infill (PureField). Der er pt. etableret 67 baner rund om i Europa. Denne type kunstgræsbane kaldes for 4. generationskunstgræs. PureField er pt. ikke godkendt af FIFA som bane til divisionskampe, men FIFA er ved at indføre en ny type godkendelse, hvor banen kommer ind under. Materialerne i PureField baner genbruges 100 %. Det vurderes, at der kræves specielle sko for, at brugerne får den samme tilfredshed som på kunstgræsbaner med SBR gummi (sko med gummiknopper). Der er endnu ikke etableret kunstgræsbaner i Danmark med PureField. Der ud over har administrationen erfaret, at der er forskel på de forskellige underlagstyper på kunstgræsbanerne. Fælles for alle underlagstyper er dog, at de er udført af PVC (polyvinylchlorid), PU (polyurethan), eller Latex. PVC er et stof der er fremstillet af råolie og salt. PVC kendes især som kloakrør, tagrender og vinylgulve. Ved nedbrydning frigives der klor, som er en af drivhusgasserne. Ved bortskaffelse afbrændes PVC. Ved afbrænding af PVC frigives der foruden klor også saltsyre. PVC er et stift materiale som ikke er vejrbestandig. For at gøre PVC vejrbestandig og blødt tilsættes der en række additiver og blødgører (bl.a. ftalater) PU fremstilles ved en kemisk reaktion mellem isocyanater og en række forskellige polyoler. PU er vejrbestandigt. Ved bortskaffelse af PU, kværnes PU en som så genbruges til bl.a. plader i byggeindustrien. Latex hedder egentlig naturgummi-latex og er et naturmateriale, der udvindes af saften fra gummitræet Havea brasiliensis.

29 Side 28 Ved bortskaffelse af latex, ndbrydes dette og genanvendes i nye kunstgræsfibre. Erfaringsmæssigt er ca. 40 % af PVC belægningen smuldret væk efter en 10 års periode. PVC der opløses i stumper medregnes som microplast. PU og latex belægninger smuldre ikke væk, så ved valg af denne type undgår man microplast under kunstgræstæppet. Driftsudgifter Den årlige drift af en kunstgræsbane koster kr. pr. år. ved valg af infill med microplast. Vælges infill med kork, så er driftsudgiften ca kr. pr. år, mens den årlige driftsudgift til PureField er på kr. Fratrækkes den årlige udgift på kr. pr. år til vedligehold af en græsbane (40 x klipning, 2 x gødskning og 1 x vertikalskæring) så skal der tilføres kr. pr. år. til driften af en kunstgræsbane. I overslaget er der ikke indregnet drift af en jordvold. Ringsted Sportscenter råder over den nødvendige viden til den daglige drift af kunstgræsbaner, og udstyr derfra kan bruges til vedligeholdelsen. Økonomi Der er i sagsfremstillingen redegjort for økonomien til etablering af en kunstgræsbane med de traditionelle infill typer. Der er i den supplerende sagsfremstilling redegjort for driftsudgiften ved infill af henholdsvis SBR gummi og kork. Kunstgræsbaner med bagside af PU gummi og infill af Saltex Biofill vurderes fra producenternes side at koste ca. 20 % mere end kunstgræsbaner med PVC bagside. Dette svarer til en tillægspris pris på 1,1 mio. kr.. Økonomien ved kunstgræsbaner af PureField er fra producenten oplyst til at være ca. 1,2 mio. kr. dyrere end traditionelle kunstgræsbaner. Til drift af en kunstgræsbane skal der årligt afsættes en tillægsbevilling på kr. til drift og servicering af banen. Økonomi ved PureField (løsning a); Løsningsforslag Tillæg for PureField (4. generations kunstgræsbane) Opgradering af lys fra 125 W metalhalogen til 250 W LED Indkøb af materiel til drift I alt Tidligere bevilling Manglende finansiering Økonomi ved infill af kork og bagside af PU (løsning b): Løsningsforslag Tillæg for kunstgræs med infill af kork