Intentioner og fortolkning i auditive kontekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intentioner og fortolkning i auditive kontekster"

Transkript

1 Intentioner og fortolkning i auditive kontekster Fordommens indflydelse i designprocesser Speciale i Audiodesign ved Aarhus Universitet april 2009 Af Mikkel Christiansen Vejleder: Morten Breinbjerg

2

3

4 Intentioner og fortolkning i auditive kontekster 1. INDLEDNING Problemformulering Begrebsafklaring Den oprigtige intention Subjektivistisk forvrængning Audiodesignerens kommunikative berøringsflader Arbejdssituationerne afgrænsning Problemfeltets teoretiske afgrænsning og konvertering Metode og struktur Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel 7 og Akademiske forbehold FAGSPECIFIKKE BEGREBER TEORI Hermeneutik 18 1

5 3.2. Opsummering Filosofisk hermeneutik Forforståelse Situation og Horisont Opsummering Konceptuelle modeller Musikalske stereotyper Den auditive hjerne Opsummering METODISKE PRINCIPPER EN REDUKTIONISTISK KONVERTERING Første metodiske princip Funktion Andet metodiske princip Funktion Tredje metodiske princip Funktion Metodekritisk diskussion Delkonklusion INTERAKTIVT DESIGN Human Computer Interaction Mapping 46 2

6 5.3. Feedback Direct Manipulation Instrumental Interaktion Metaforer Opsummering og diskussion af interaktivt design DESIGNSTRATEGIEN - EN OPSAMLENDE ANALYSE Prototypens fokus Målgruppeanalyse Prototypens indre opbygning Prototypens kategoriske afgrænsning Interfacets designstrategier Gennemgående tilgængelige værktøjer Vindueafgrænsede værktøjer Strategidiskussion DISKUSSION Metodevalg Makroniveau og mikroniveau De metodiske princippers anvendelse KONKLUSION LITTERATURLISTE 84 3

7 10. BILAG Tekst og billeder Sequencerprogrammernes interface: Mediebiblioteket inspiration Interface inspiration Musikkategorisering systemer Audio Interviews Prototypen Prototypen Prototype præsentation Prototype dokumentation Flash Kommunikation mellem Flash og Max Max ABSTRACT 104 4

8 1. Indledning I tværfaglige designprocesser optræder audiodesigneren ofte i rollen som formidler af andre folks ønsker, idéer og visioner. Denne kontekst indeholder implicit dialogiske processer, der formidler individuelle idéer mellem to eller flere personer. At være i stand til at udveksle idéer, ønsker, forespørgsler og tanker er en grundlæggende forudsætning for kreativ designudvikling. Men denne proces er ikke en neutral strøm af informationer, der objektivt afsendes og modtages mellem individer. Den dialogiske proces er en vekslen mellem handling og fortolkning, der afspejler den specifikke kontekst og de impliceredes fordomme overfor dialogens indhold. Dialogens evne til at overføre individuelle forståelser er derfor afhængig af hvorledes vi forstår og fortolker modpartens handlinger, samt hvilke misforståelser og fejlfortolkninger, der forstyrrer formidlingen mellem dialogens parter. Audiodesign i audiovisuelle produktioner er ofte et nedprioriteret område, hvor fraværet af tekniske og terminologiske værktøjer medfører manglende kommunikationsmetoder. Udfordringen er derfor at give audiodesigneren en metode til at indgå i dialogiske processer med et fokus på konkretiseringer af meninger samt forståelser, og derved undgå designforslag, som bygger på misforståede og fejlfortolkede informationer. Dette speciale vil ud fra et ønske om at forstå dialogens processer og det subjektive udgangspunkt for dialog, klarlægge fordommenes karakter, ved i forlængelse af Søren Kjørup at anskue fordomme som subjektivistiske forvrængninger - individets forvrængende subjektive fortolkning. 1 Subjektivistisk forvrængning definerer således den forstyrrende X-faktor, specialet postulerer, altid indgår i kommunikationen mellem to mennesker. Jeg vil gennem en hermeneutisk funderet identifikation af den subjektivistiske forvrængning, klarlægge de elementer, der virker forvrængende på dialogens oprigtige intention. Specialets hovedopgave bliver derfor at formulere en simpel anvendelse af den filosofiske hermeneutik, som udgangspunkt for metodisk tilgang til dialoger i designprocesser. 1 Kjørup 2003, s 183,, se afsnit 1.2. Begrebsafklaring 5

9 1.1. Problemformulering Jeg vil med dette speciale belyse og identificere de hermeneutiske operationer, individet foretager sig gennem fortolkning af et givent fænomen for at skabe og opnå mening. Fokuset er på handlinger og fortolkninger i auditive kontekster foretaget af audiodesigneren og de personer, hvis idéer og visioner audiodesigneren skal formidle. De personer der indgår i audiodesignerens daglige dialoger, udgør den kommunikative berøringsflade, et begreb der defineres yderligere i afsnit Audiodesignerens kommunikative berøringsflader. Identifikation af fortolkningsoperationerne skal med udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik udmunde i metodiske principper. Principper der hjælpe til at synliggøre de fordomme og kontekster, der påvirker fortolkningen samt udgør den subjektivistiske forvrængning. Mit udgangspunkt er, at alt forståelse og fortolkning af auditive handlinger beror på subjektive oplevelser. Konkretisering og formidling overfor andre, indeholder således implicit misforståelser og fejlfortolkninger. Dette er grundlaget for ønsket om en metodisk strukturering af dialogen, således at den oprigtige intention bag de auditive handlinger fremstår synligt. De metodiske principper skal endvidere implementeres som funktioner i et digitalt interface, således at den metodiske strukturering af designprocessen kan integreres i audiodesignerens dagligdag. Jeg stiller derfor følgende problemformulering: Hvorledes kan arbejdet med handling og fortolkning i auditive kontekster konkretiseres og formuleres som metodiske principper, på baggrund af filosofisk hermeneutik, og på hvilken måde kan disse principper indgå i dialogiske processer? 6

10 1.2. Begrebsafklaring Specialet er afgrænset til at behandle problemstillingen indenfor den vestlige musik- og kulturforståelse Den oprigtige intention Specialets problemstilling beskæftiger sig med overførslen af afsenderens intention til modtageren og kvaliteten i denne proces. Derfor anvender jeg begrebet den oprigtige intention som omhandler den præcise betydning af afsenderens oprindelige og subjektive forståelse. Den oprigtige intention dækker således over afsenderens bevidste og ubevidste billeder, fornemmelser og oplevelser, dialogen skal formidle. Lykkes det at genskabe en identisk oplevelse hos modtageren, er det lykkes at formidle den oprigtige intention Subjektivistisk forvrængning Begrebet finder vi bl.a. hos Collin (1993) og Kjørup (2003) i forbindelse med hermeneutiske og antipositivistiske anskuelser. Objektivitet står ikke i modsætning til subjektivitet slet og ret, men til subjektivistisk forvrængning. At sige at f.eks. en beskrivelse og tolkning af et kunstværk ikke er objektiv, er at anklage den for at være fejlagtig, og at påstå at fejlagtigheden skyldes visse subjektive træk ved forskeren, f.eks. visse moralske, religiøse, politiske eller andre ideologiske fordomme. 2 Som Kjørup siger her, står subjektivistisk forvrængning i modsætning til objektivitet og forårsages af fortolkerens, i citatet forskerens, fordomme. Disse fordomme forvrænger fortolkerens forståelse af handlingen og skaber subjektivistisk forvrængning. Det er netop denne definition af begrebet, jeg ønsker at anvende som en beskrivelse af de misforståelser og fejltolkninger, der opstår i fortolkninger af handlinger på baggrund af audiodesignerens og den kommunikative berøringsflades fordomme. Selve begrebet fordomme uddybes i kapitel 3. Teori. Begrebet indføres da jeg ønsker at skelne mellem subjektivistisk forvrængning og subjektiv fortolkning. To elementer der indenfor det 2 Kjørup 2003, s 183 7

11 konstruktivistiske paradigme er uundgåeligt og et resultat af paradigmets subjektive epistemologi den subjektive erkendelse som følge af den menneskelige konstruktion af virkeligheden. 3 Objektivitet forstås derfor som stående i opposition til subjektivitet, defineret ved at være noget, der ikke er præget af personlige meninger og følelser Audiodesignerens kommunikative berøringsflader I dette speciale forstår jeg kommunikative berøringsflader som de interessenter, hvorfra audiodesigneren modtager og afsender informationer omhandlende det auditive materiale. Det er de personer, der med en interesse eller andel i audiodesignerens produkt, udveksler ønsker, direktiver, forespørgsler, tanker og visioner med audiodesigneren. Kontakten med de kommunikative berøringsflader er således altid dynamisk og dialogisk. Det vil sige, at kontakten og kommunikationen foregår i relativ realtime og således i nuet, hvor der ikke afgives informationer, der ikke kan responderes på. Denne pointe er yderst vigtig, idet specialets anvendte teori i høj grad beskæftiger sig med fortolkning af monologiske ytringer, såsom litterære tekster, film og andre statiske værker, men anvendes i specialet på dialogiske ytringer. Denne pointe uddybes i kapitel 4. Metodiske principper en reduktionistisk konvertering Arbejdssituationerne afgrænsning Specialets afgrænsning af de kommunikative berøringsflader, præciseres endvidere gennem følgende arbejdssituationer: Arbejdssituation 1) Den finder vi hos audiodesigneren der arbejder med reallyd til computerspil. Her finder vi typisk en audiodesigner der producerer reallyde og den relevante kommunikative berøringsflader er instruktør, komponist og andre ligestillede faggrupper, eksempelvis grafikere, kodere og animatorer. 4 Arbejdssituation 2) Den finder vi hos audiodesigneren der arbejder med kompositioner til audiovisuelle produktioner indenfor film, TV-dokumentar og reklamer. 3 Darmer og Nygård 2005, s 28 4 Oversigten tager udgangspunkt i de kommunikative berøringsflader, som de er hos IO Interaktive 8

12 Her er audiodesignerens kommunikative berøringsflader filminstruktører, Creative director og de, der i den specifikke kontekst er lydansvarlige. 5 Arbejdssituation 3) Den finder vi hos audiodesigneren der arbejder med kompositioner til audiobranding. Her er audiodesignerens kommunikative berøringsflader kundens repræsentanter, i form af direktion, marketingsansvarlig eller det mediebureau man evt. er underleverandør til. 6 Hermed har vi en afgrænsning af de produktionsformer samt de tilhørende kommunikative berøringsflader, specialet omhandler. Generelt gælder det for alle de implicerede, der danner den kommunikative berøringsflade, at de kan være auditive novicer og eksperter, hvilket audiodesigneren i udgangspunktet ikke er vidende om. De ovenstående arbejdssituationer definerer endvidere de rammer, indenfor hvilke specialet belyser de hermeneutiske operationer Problemfeltets teoretiske afgrænsning og konvertering Hermeneutikkens form som en konstruktivistisk filosofisk teori, omhandler beskrivelser af universelle betingelser for forståelse og da netop auditiv forståelse udgør kernen i mit problemfelt, falder valget på den filosofiske hermeneutik som det teoretisk grundlag i dette speciale. 7 Jeg vil i dette afsnit afgrænse opgavens faglige problemstilling og gennem den hermeneutiske terminologi italesætte mine observationer således, at de kan bearbejdes ud fra hermeneutiske teorier. Denne proces vil jeg fremover benævner som den hermeneutiske konvertering, hvilket omfatter terminologiske, filosofiske og tekniske ændringer, en proces der diskuteres i afsnit 4.4. Metodekritisk diskussion. Problemstillingens afgrænsning tager sit udgangspunkt i mine empiriske erfaringer som audiodesigner indenfor audiobranding, komposition og lyddesign til spil og de interviews, der er gennemført til anvendelse i specialet. 8 5 Oversigten tager udgangspunkt i de kommunikative berøringsflader, som de er hos komponistduoen greatmusic og lignende firmaer. 6 Oversigten tager udgangspunkt i de kommunikative berøringsflader, som de var hos audiolistic og er hos firmaet Sonic Branding. 7 Fredslund 2005 s 74 8 Erfaringerne stammer fra mit gamle audiobrandingsfirma, audiolistic og mine praktikperioder, henholdsvis hos komponistduoen greatmusic og spilproducenten IO Interactive 9

13 Med udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik, behandler specialet kommunikationen mellem audiodesigneren og de kommunikative berøringsflader samt de hermeneutiske operationer, der ubevidst finder sted i meningsdannelsen. I hermeneutisk terminologi betragtes denne kommunikation som cirkulære bevægelser mellem handling og tolkning. Hermeneutikkens fokus er at redegøre for disse handlinger og fortolkninger og derigennem udvinde ophavsmandens oprigtige intention. 9 Samme område ønsker dette speciale at afdække: en indsigt i evnen til at forstå auditive handlinger og fortolkninger, for at sikre den oprigtige intention. Endvidere skal specialet gennem teorivalget uddybe forståelsen af begreberne arv og miljø, ud fra differentierede beskrivelser af de sociokulturelle rammer indenfor hvilke, individet interagerer. Når fortolkningernes resultat ikke stemmer overens med den oprigtige intention, får det konsekvenser. Jens Peter Brodersen (JPB) fra IO Interactive fortæller om en situation, hvor for mange kommunikationsled resulterede i, at instruktørens intention blev misforstået og arbejdstid blev spildt....fordi selvom han (red: instruktøren) sagde, at han ville have det sådan, sådan, sådan, og jeg (red: JPB) syntes, at det var det jeg fik sagt videre, fuldstændigt ordret,... jamen så er der bare så mange måder, man kan forstå det der bliver sagt på. 10 JPB skulle fungere som mellemled mellem instruktør og komponist og havde selv en fornemmelse af, at instruktørens oprigtige intention blev korrekt formidlet til komponisten, men i sidste ende stemte instruktørens intention ikke overens med komponistens komposition. Her er en typisk arbejdssituation, hvor musikalske ønsker og meninger udtrykkes, hvilket skal udmunde i et konkret produkt gennem fortolkning. Som ovenstående eksemplificerer, lykkes denne operation ikke altid. Situationen her kompliceres endvidere af de forskellige kommunikationsled, hvilket langtfra er 9 Gulddal og Møller 1999 S JPB interview 00:03:00 10

14 usædvanligt. I de situationer hvor audiodesigneren fungerer som underleverandør til en leverandør, kan der være to til tre led mellem audiodesigneren og den endelige kunde. 11 Som et led i den hermeneutiske konvertering vil jeg fremover betegne udtryk, ønsker og meninger som handlinger og evnen til at percipere og opfange handlinger som fortolkning. Min problemstilling tager sit udgangspunkt i de tilfælde, hvor fortolkningen mislykkes, men også i de tilfælde hvor fortolkningen er succesfuld. Det viser jo netop, at der er en metode og en fremgangsform, der er mere hensigtsmæssig end ovenstående citat illustrerer. Niklas Shark (NS) fra Greatmusic siger således:...men det er jo det der sker med erfaring, man bliver i stand til at kan se mere nuanceret og se længere ud i horisonten. 12 Her forklarer NS, hvorledes han oplever, at han er blevet bedre til tolke instruktørens handlinger gennem sin erfaring. NS oplever færre misforståelser og undgår i højere grad anvendelse af maskemusik referencemusik som instruktøren eller komponisten kan benytte til at eksemplificere deres ønsker. Han siger ligeledes, at proportionelt med, at han tilegner sig dramaturgisk og filmmusikalsk forståelse, stiger hans evner til at tolke instruktørens handlinger. 13 Det viser sig således i eksemplet her, at indskrænkning af referentielle og terminologiske afstande indvirker positivt på evnen til at fortolke handlinger. Denne fremgangsmåde ses ofte i designprocesser, hvor man designerne imellem via diskussioner opnår en indsigt i referentielle og terminologiske forskelle og herigennem kommer frem til en designløsning. Og det er netop i denne kontekst, at specialet finder sit incitament. Hvorledes kan disse processer optimeres gennem en hermeneutisk forståelse af handlinger og fortolkninger og formår denne metodiske tilgang at klarlægge den oprigtige intention bag menneskelige livsytringer, som den tyske filosof Wilhelm Dilthey s benævner menneskelig aktivitet. 11 Dette ses oftest i reklamebranchen, hvor strukturen i kommunikationsvejen kan være kompliceret af forskellige interesser. 12 Niklas Shark interview 00:02:10 13 Niklas Shark interview 00:00:50 11

15 1.4. Metode og struktur Specialet er struktureret ud fra et ønske om at klarlægge problemstillingens teoretiske aspekter, for derefter at fremlægge principper for en metodiske tilgang til problemstillingen og hvorledes disse kan faciliteres i det interaktive domæne. Ligeledes indeholder specialet en praktisk udført opgave, som et digitalt svar på hvorledes de teoretiske overvejelser og løsninger kan implementeres i virkelighedens designprocesser. Den praktiske opgave er en prototype, der med fordel kan inddrages ved læsning af kapitel 4. Metodiske principper en reduktionistisk konvertering, samt kapitel 6. Designstrategien - en opsamlende analyse. Prototypen er tilgængelig som videogennemgang på den vedlagte cd: Cd/Prototypen/Presentation/Clickme.html samt på hjemmesiden crunchysound.dk/speciale/prototype og som standalone på den vedlagte cd:: Cd/Prototypen/Prototypen/Readme, hvor instruktionen skal følges. Ved anvendelse af prototypen i webplayeren samt standalone udgaven på cd en skal systemkravene beskrevet i readme filen, være overholdt. Sitet crunchysound.dk/speciale indeholder den digitale udgave af dette speciale. Nedenstående er en gennemgang af specialekapitlernes indhold og formål Kapitel 2 Kapitel 2 omhandler fagspecifikke begreber anvendt i specialet. Oversigten er opstillet alfabetisk med henblik på opslag og opsummering Kapitel 3 Med Hans-Georg Gadamers udlægning af den hermeneutisk cirkel, fokuserer jeg på forforståelse og forståelse samt subjektets indtræden i den hermeneutiske cirkel og dermed subjektets funktion som en integreret del af objektet og genstanden for fortolkningen. Den filosofiske hermeneutik præsenteres med udgangspunkt i Hans- Georg Gadamers og hans hovedværk Wahrheit und Methode. 14 Gadamer har forforståelse, situation og horisont som de tre grundpiller i sine antagelser. Disse tre begreber danner baggrunden for individets evne til at handle og 14 Gadamers ubestridte hovedværk som han udgav i 1960 i en alder af 60 år. 12

16 fortolke. Gennem Gadamers udlægning forsøges det at begribe og identificere den menneskelige interaktion med omverdenen. Gadamers fokus er på den ubevidste påvirkning fra disse tre begreber og på hvorledes vi må erkende og arbejde med situationen som den kontekst subjektet er indlejret i, samt det fundament hvorfra vores forforståelse eller vores forudindtagethed udspringer. 15 Han ser begreberne som dynamiske størrelser, vi kan udfordre og hvor igennem vi kan mindske vores forudindtagethed ved at udvide vores horisont. Gadamers filosofiske hermeneutik danner specialets udgangspunkt og rykker dermed specialets metodiske standpunkt indenfor grænserne af den traditionelle konstruktivisme, hvor den menneskelige erkendelse ses som subjektive fortolkninger og konstruktioner. Som udvidelse til Gadamers antagelser og som perspektivering af auditiv forståelse inddrages Iben Have s kulturdeterminerede udlægning og viderefortolkning af Mark Johnsons fænomenologiske kognitionsteorier. Begrundelsen for at anvende Have er, at hun udelukkende arbejder med auditive fænomener og således kommer frem til fænomenologiske konklusioner rettet direkte mod specialets fokus. Som et interagerende og erkendende individ perciperer vi verden på baggrund af vores sansende krop, men relevant for vores perception er også vores humør, evner, værdier, sociokulturelle forhold, æstetiske fornemmelse, sproglige tilhørsforhold og mange andre forhold. Den måde at percipere verden på, foregår ifølge Johnson via kognitive dynamiske mønstre og strukturer der i takt med vores erfaringer udvikler og udvider sig. Disse centrale strukturer og mønstre for vores perception benævner han Billedskemaer og anser disse for at være vitale for vores betydningsdannelser og hvorledes det enkle individ forstår verden på. Vi anvender billedskemaer til forståelse af abstrakte fænomener gennem sammenligninger med vores erfaringer fra den fysiske verden. En proces der benævnes cross-domain mapping. Interaktion med omverdenen igennem observationer og imitationer og cross-domain mapping danner vores konceptuelle modeller, der er vores overordnede struktur på perciperede fænomener. Her igennem organiseres vores forståelse under forskellige 15 Fredslund 2005, s

17 givne omstændigheder og lader os opnå en helhedsopfattelse på baggrund af vores konceptuelle modeller. 16 Blandingen af Gademers hermeneutiske forståelse og Have s teorier om konceptualisering har to formål: Sammensat skal de to teoretiske retninger skabe et nuanceret billede af subjektivitet indenfor det konstruktivistiske paradigme og endvidere strækker anvendelsen af konceptuelle modeller sig til kapitel 6. Designstrategien - en opsamlende analyse Kapitel 4 Kapitel 4 omhandler en konvertering af den anvendte teori til praktisk anvendelige metodiske principper, der senere skal implementeres i det digitale interface. De metodiske principper baserer sig på Gadamers tre begreber, forforståelse (fordomme), situation og horisont og er endvidere inspireret af Hanne Fredslunds opbygning af metodisk principper fra bogen Samfundsvidenskabelige analysemetoder fra Konverteringen har til formål at strukturere den hermeneutiske tilgang til problemstillingen og anvende hermeneutikken som fundamentet for metodisk arbejde Kapitel 5 Kapitlet er en gennemgang af designprincipper for interaktionsinterfacet og omhandler bl.a. konceptuelle modeller i Donald Normans udgave vedrørende Human Computer Interaction og de tilhørende problemstillinger. Med Normans teori Conceptual models fra 1986, fremlægges de problemstillinger interfacedesigneren møder ved fremstilling af interaktionsprodukter med afsæt i individuelle skabte konceptuelle modeller. Kapitlet fokuserer med udgangspunkt i HCIdisciplinen på problemstillinger omkring inputs og outputs i interaktions designs, og gennemgår forskellige teoretikere og deres designprincipper. Kapitlets formål er at opstille regler for, hvorledes et neutralt og brugervenligt interface konstrueres med udgangspunkt i Conceptual Models, Mapping, Feedback, Direct Manipulation, Instrumental Interaktion og Metaforer. 16 Have s

18 Kapitel 6 Kapitel 6 omhandler anvendelsen af designstrategier og iterative processer. En opsamlende beskrivelse og analyse af essentielle elementer i faciliteringen af de metodiske principper. Endvidere gennemgås opbygning og overvejelser vedrørende specialets praktiske opgave Kapitel 7 og 8 Kapitel 7 og 8 er henholdsvis specialets diskussion og konklusion. Kapitel 7 diskuterer metodevalget og berettigelsen af problemstillingens fokus samt validiteten af specialets endelige pointer Akademiske forbehold Gadamer er bl.a. blevet kritiseret af Jürgen Habermas 17 vedrørende spørgsmålet omkring selvrefleksion som en metode til at anskue objektivt. Habermas ser den uddannede filosof som værende mere oplyst og som derfor evner at se udover forforståelsen gennem selvrefleksion. Jeg går bevidst ikke ind i denne diskussion, da den omhandler specifikke personers eventuelle intellektuelle niveau og dermed ikke specialets målgruppe, audiodesigneren og hans kommunikative berøringsflade. 18 I forbindelse med specialet er der foretaget tre interviews ud fra Jette Fogs begreb Det ikke-strukturerede interview, en kvalitativ interviewform, hvor der foreligger et gennemgående tema, men ikke en fastlagt struktur. De tre interviews indgår ikke som verificerende empirisk materiale, men inddrages som praktiske eksempler på problemstillingen. 19 De tre interviews er med personer, der til dagligt arbejde med auditive handlinger og designprocesser. De repræsenterer de tre arbejdssituationer, som afgrænser specialets område. Respondenter er følgende: o o o Niklas Shark komponist indenfor kort-, reklame- og dokumentarfilm. Jens Peter Brodersen lyddesigner indenfor computerspil (IO Interactive) Peter Wendelbo - lyddesigner indenfor computerspil (IO Interactive) samt freelance komponist 17 Jürgen Habermas (1929-). Tysk filosof og sociolog. 18 Gulddal og Møller 1999 s Fog s 20,

19 2. Fagspecifikke begreber Nedenstående liste omhandler begreber, som anvendes i dette speciale. Listen fungerer således med henblik på opslag og opsummering. Audio: Audio defineres her som værende gentagne forplantninger af trykbølger gennem luft og inkludere infra- og ultralyd, spektret udenfor det menneskelige hørbare område fra 20 Hz til 20 khz. Audio udtrykkes ligeledes ved at dække over alle former for lyd og musik. Audiodesigner: Begrebet audiodesigner omfatter de arbejdssituationer allerede omtalt i afsnittet Arbejdssituationerne afgrænsning. I specialet dækker begrebet også over alle de arbejdsroller, hvor der designes produkter indeholdende audio. Auditive handlinger: Ordet tager sit afsæt i den hermeneutiske terminologi og handlinger dækker over al menneskelig aktivitet og produkter af denne - et individs ønsker, meninger, produktioner, etc. User Interface: Specialets forståelse omhandler den digitale artefakts abstraktion eller præsentation af sig selv, til den omkringliggende kontekst. Heri ligger en oversættelse af funktioner mellem computeren og brugeren gennem mediets grænseflade, interfacet. Ordet vil oftest optræde som interface. Prototype: Ordet anvendes som den generelle betegnelse for det produkt, den praktiske del af specialet udmunder i. Med prototype forstås her det digitale interface, der i sin nuværende form præsenterer de idéer, der på et teoretisk plan ønskes, medmindre andet er angivet. En nærmere definition fås i afsnittet 6.2. Prototypeteori Specialet er skrevet indenfor fagområdet multimediedesign og specialets terminologi henvender sig således til personer med en generel viden indenfor dette område. Det er forsøgt at forklare meget fagspecifikke begreber, hvis disse begreber skønnes at befinde sig uden for den almene forståelse og terminologi. Da faget og området 16

20 multimediedesign er af nyere dato, er terminologien til en vis udstrækning dynamisk og begreber kan skifte indholdsmæssig forståelse. Specialet prøver derfor at være så eksplicit vedrørende de anvendte fagbegreber ved at fremlægge denne opgaves forståelse af de aktuelle begreber. 17

21 3. Teori Dette kapitel omhandler en generel introduktion til den hermeneutiske teori, med fokus på den filosofiske hermeneutik og begreberne forforståelse, situation og horisont. Kapitlet fremlægger udviklingen af den hermeneutiske cirkel og hvorledes den har udvidet sit interessefelt for at identificere og modvirke subjektivistisk forvrængning. Hertil inddrages Iben Haves teoretisering over konceptuelle modeller og hendes anvendelse af begrebet på audiovisuelle medier og deres konceptualisering af musik. Hermed fås en kulturel- og identitetsbetinget samt en fænomenologisk udlægning af den personlige perception, der endvidere uddybes af Frede V. Nielsens fænomenologiske forståelse af det musikalske objekt, som udpensler kompleksiteten i den menneskelige sansning, med inddragelse af neurologi koncentreret omkring hjernen Hermeneutik Ordet hermeneutik stammer fra det græske hermeneutike, en konstruktion der læner sig op ad hermeneia - sproglig artikulation. Da den græske litteratur oversættes til latin bliver ordet hermneias gengivet med interpretatio og kan herefter oversættes til fortolkning. 20 Dette bliver det centrale omdrejningspunkt i hermeneutikken: et individs fortolkning af et givent fænomen for at skabe og opnå mening. Hermeneutikken har som teoretisk retning gennemgået forskellige udviklingstrin med et centralt fokus på begreberne fortolkning og mening. I 1600-tallet opstod hermeneutikken som en betegnelse for metodiske overvejelser vedrørende fortolkninger af autoritative tekster, primært teologiske tekster og juridiske tekster. Det grundlæggende hermeneutiske syn på tekster var, at forståelsen og fortolkningen skulle findes gennem en cirkulær bevægelse mellem tekstens del og tekstens helhed, den såkaldte Hermeneutiske Cirkel. 21 Man bevæger sig mellem tekstens delelementer sætninger og afsnit og forståelsen af teksten i sin helhed. Denne bevægelse mellem delelementer og helhed er fundamental, da de enkle elementer kun kan forstås ud fra deres relation til helheden, ligesom 20 Gulddal og Møller 1999 S Pahuus1995 s Fig. 1 18

22 helheden kun kan forstås ud fra dens relation til delene, 22 se Fig. 1 I 1700-tallet udvides hermeneutikken til at inddrage alle tekster og ikke kun teologiske og juridiske tekster. Denne udvidelse skal ses i sammenhæng med oplysningstidens ændrede syn på, hvad der har autoritativ status, hvor nu fornuften bliver den autoritet man lægger til grund for fortolkning af tekster og ikke gejstlig og monopolitisk autoritet. 23 Med romantikken følger endnu en modificering af hermeneutikken. Friedrich Schleiermacher er den første som inddrager tekstens ophavsmand i forbindelse med forståelsen. Teksten kan ikke ses som et uafhængigt objekt, men som et delelement i en helhed, der nu også omfatter ophavsmandens psykologiske og åndelige baggrund. 24 Hermed har vi den hermeneutiske cirkel, der danner rammen for den egentlige grundlæggelse af videnskabsdisciplinen hermeneutik. Wilhelm Dilthey introducerer i slutningen af 1800 tallet ophavsmandens sociale og historiske kontekster tidsånd - som værende en del af den hermeneutiske forståelse og selve hermeneutikkens genstandsfelt udvides nu også til at indbefatte al menneskelig aktivitet og produkter af denne, det Dilthey betragter som livsytringer. 25 Det skal ses ud fra hans skarpe opdeling mellem natur- og åndsvidenskaben. Naturvidenskaben beskæftiger sig med livløse objekter, der forstås gennem optælling, systematisering og deres indbyrdes relation. Åndsvidenskaberne arbejder med menneskeskabte fænomener og forskeren og objektet er her to sider af samme sag. Alle menneskefrembragte ting er objektiveringer af en og samme ånd og åndsvidenskabernes opgave er at oversætte objektet, eksempelvis kunst, filosofi, retssamfund, religion og videnskab, og derigennem blotlægge den bagvedliggende ånd. Denne oversættelse som Dilthey senere benævner forståelsen af menneskelig aktivitet, livsytringer, kan konkret være forståelsen af et smil fra en person til forståelse af samfundsmæssige strukturer. 22 Fredslund 2005 S Pahuus 1995 S Gulddal og Møller 1999 S Pahuus 1995 s. 112 og Gulddal og Møller 1999 s

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

OPVARMNING! Forår 2010

OPVARMNING! Forår 2010 OPVARMNING! (Konteksten) Er vor mentale eller psykologiske forståelsesramme [ ]. Den meningsbærende ramme, inden for hvilken vi opfatter og som hjælper os til at tolke det, vi Kortet er ikke terrænet Anerkendende

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION HABERMAS KRITISK HERMENEUTIK KOMMUNIKATIV RATIONALITET

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre

Læs mere

Sammenligning af metoder

Sammenligning af metoder Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne?

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Roskilde Universitet Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 3. semester, hus P 11.2 20.12.2012

Roskilde Universitet Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 3. semester, hus P 11.2 20.12.2012 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 6 1.3 ARBEJDSSPØRGSMÅL... 6 1.4 BEGREBSAFKLARING... 7 2 VIDENSKABSTEORI... 8 2.1 HERMENEUTIK...

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere