Intentioner og fortolkning i auditive kontekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intentioner og fortolkning i auditive kontekster"

Transkript

1 Intentioner og fortolkning i auditive kontekster Fordommens indflydelse i designprocesser Speciale i Audiodesign ved Aarhus Universitet april 2009 Af Mikkel Christiansen Vejleder: Morten Breinbjerg

2

3

4 Intentioner og fortolkning i auditive kontekster 1. INDLEDNING Problemformulering Begrebsafklaring Den oprigtige intention Subjektivistisk forvrængning Audiodesignerens kommunikative berøringsflader Arbejdssituationerne afgrænsning Problemfeltets teoretiske afgrænsning og konvertering Metode og struktur Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel 7 og Akademiske forbehold FAGSPECIFIKKE BEGREBER TEORI Hermeneutik 18 1

5 3.2. Opsummering Filosofisk hermeneutik Forforståelse Situation og Horisont Opsummering Konceptuelle modeller Musikalske stereotyper Den auditive hjerne Opsummering METODISKE PRINCIPPER EN REDUKTIONISTISK KONVERTERING Første metodiske princip Funktion Andet metodiske princip Funktion Tredje metodiske princip Funktion Metodekritisk diskussion Delkonklusion INTERAKTIVT DESIGN Human Computer Interaction Mapping 46 2

6 5.3. Feedback Direct Manipulation Instrumental Interaktion Metaforer Opsummering og diskussion af interaktivt design DESIGNSTRATEGIEN - EN OPSAMLENDE ANALYSE Prototypens fokus Målgruppeanalyse Prototypens indre opbygning Prototypens kategoriske afgrænsning Interfacets designstrategier Gennemgående tilgængelige værktøjer Vindueafgrænsede værktøjer Strategidiskussion DISKUSSION Metodevalg Makroniveau og mikroniveau De metodiske princippers anvendelse KONKLUSION LITTERATURLISTE 84 3

7 10. BILAG Tekst og billeder Sequencerprogrammernes interface: Mediebiblioteket inspiration Interface inspiration Musikkategorisering systemer Audio Interviews Prototypen Prototypen Prototype præsentation Prototype dokumentation Flash Kommunikation mellem Flash og Max Max ABSTRACT 104 4

8 1. Indledning I tværfaglige designprocesser optræder audiodesigneren ofte i rollen som formidler af andre folks ønsker, idéer og visioner. Denne kontekst indeholder implicit dialogiske processer, der formidler individuelle idéer mellem to eller flere personer. At være i stand til at udveksle idéer, ønsker, forespørgsler og tanker er en grundlæggende forudsætning for kreativ designudvikling. Men denne proces er ikke en neutral strøm af informationer, der objektivt afsendes og modtages mellem individer. Den dialogiske proces er en vekslen mellem handling og fortolkning, der afspejler den specifikke kontekst og de impliceredes fordomme overfor dialogens indhold. Dialogens evne til at overføre individuelle forståelser er derfor afhængig af hvorledes vi forstår og fortolker modpartens handlinger, samt hvilke misforståelser og fejlfortolkninger, der forstyrrer formidlingen mellem dialogens parter. Audiodesign i audiovisuelle produktioner er ofte et nedprioriteret område, hvor fraværet af tekniske og terminologiske værktøjer medfører manglende kommunikationsmetoder. Udfordringen er derfor at give audiodesigneren en metode til at indgå i dialogiske processer med et fokus på konkretiseringer af meninger samt forståelser, og derved undgå designforslag, som bygger på misforståede og fejlfortolkede informationer. Dette speciale vil ud fra et ønske om at forstå dialogens processer og det subjektive udgangspunkt for dialog, klarlægge fordommenes karakter, ved i forlængelse af Søren Kjørup at anskue fordomme som subjektivistiske forvrængninger - individets forvrængende subjektive fortolkning. 1 Subjektivistisk forvrængning definerer således den forstyrrende X-faktor, specialet postulerer, altid indgår i kommunikationen mellem to mennesker. Jeg vil gennem en hermeneutisk funderet identifikation af den subjektivistiske forvrængning, klarlægge de elementer, der virker forvrængende på dialogens oprigtige intention. Specialets hovedopgave bliver derfor at formulere en simpel anvendelse af den filosofiske hermeneutik, som udgangspunkt for metodisk tilgang til dialoger i designprocesser. 1 Kjørup 2003, s 183,, se afsnit 1.2. Begrebsafklaring 5

9 1.1. Problemformulering Jeg vil med dette speciale belyse og identificere de hermeneutiske operationer, individet foretager sig gennem fortolkning af et givent fænomen for at skabe og opnå mening. Fokuset er på handlinger og fortolkninger i auditive kontekster foretaget af audiodesigneren og de personer, hvis idéer og visioner audiodesigneren skal formidle. De personer der indgår i audiodesignerens daglige dialoger, udgør den kommunikative berøringsflade, et begreb der defineres yderligere i afsnit Audiodesignerens kommunikative berøringsflader. Identifikation af fortolkningsoperationerne skal med udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik udmunde i metodiske principper. Principper der hjælpe til at synliggøre de fordomme og kontekster, der påvirker fortolkningen samt udgør den subjektivistiske forvrængning. Mit udgangspunkt er, at alt forståelse og fortolkning af auditive handlinger beror på subjektive oplevelser. Konkretisering og formidling overfor andre, indeholder således implicit misforståelser og fejlfortolkninger. Dette er grundlaget for ønsket om en metodisk strukturering af dialogen, således at den oprigtige intention bag de auditive handlinger fremstår synligt. De metodiske principper skal endvidere implementeres som funktioner i et digitalt interface, således at den metodiske strukturering af designprocessen kan integreres i audiodesignerens dagligdag. Jeg stiller derfor følgende problemformulering: Hvorledes kan arbejdet med handling og fortolkning i auditive kontekster konkretiseres og formuleres som metodiske principper, på baggrund af filosofisk hermeneutik, og på hvilken måde kan disse principper indgå i dialogiske processer? 6

10 1.2. Begrebsafklaring Specialet er afgrænset til at behandle problemstillingen indenfor den vestlige musik- og kulturforståelse Den oprigtige intention Specialets problemstilling beskæftiger sig med overførslen af afsenderens intention til modtageren og kvaliteten i denne proces. Derfor anvender jeg begrebet den oprigtige intention som omhandler den præcise betydning af afsenderens oprindelige og subjektive forståelse. Den oprigtige intention dækker således over afsenderens bevidste og ubevidste billeder, fornemmelser og oplevelser, dialogen skal formidle. Lykkes det at genskabe en identisk oplevelse hos modtageren, er det lykkes at formidle den oprigtige intention Subjektivistisk forvrængning Begrebet finder vi bl.a. hos Collin (1993) og Kjørup (2003) i forbindelse med hermeneutiske og antipositivistiske anskuelser. Objektivitet står ikke i modsætning til subjektivitet slet og ret, men til subjektivistisk forvrængning. At sige at f.eks. en beskrivelse og tolkning af et kunstværk ikke er objektiv, er at anklage den for at være fejlagtig, og at påstå at fejlagtigheden skyldes visse subjektive træk ved forskeren, f.eks. visse moralske, religiøse, politiske eller andre ideologiske fordomme. 2 Som Kjørup siger her, står subjektivistisk forvrængning i modsætning til objektivitet og forårsages af fortolkerens, i citatet forskerens, fordomme. Disse fordomme forvrænger fortolkerens forståelse af handlingen og skaber subjektivistisk forvrængning. Det er netop denne definition af begrebet, jeg ønsker at anvende som en beskrivelse af de misforståelser og fejltolkninger, der opstår i fortolkninger af handlinger på baggrund af audiodesignerens og den kommunikative berøringsflades fordomme. Selve begrebet fordomme uddybes i kapitel 3. Teori. Begrebet indføres da jeg ønsker at skelne mellem subjektivistisk forvrængning og subjektiv fortolkning. To elementer der indenfor det 2 Kjørup 2003, s 183 7

11 konstruktivistiske paradigme er uundgåeligt og et resultat af paradigmets subjektive epistemologi den subjektive erkendelse som følge af den menneskelige konstruktion af virkeligheden. 3 Objektivitet forstås derfor som stående i opposition til subjektivitet, defineret ved at være noget, der ikke er præget af personlige meninger og følelser Audiodesignerens kommunikative berøringsflader I dette speciale forstår jeg kommunikative berøringsflader som de interessenter, hvorfra audiodesigneren modtager og afsender informationer omhandlende det auditive materiale. Det er de personer, der med en interesse eller andel i audiodesignerens produkt, udveksler ønsker, direktiver, forespørgsler, tanker og visioner med audiodesigneren. Kontakten med de kommunikative berøringsflader er således altid dynamisk og dialogisk. Det vil sige, at kontakten og kommunikationen foregår i relativ realtime og således i nuet, hvor der ikke afgives informationer, der ikke kan responderes på. Denne pointe er yderst vigtig, idet specialets anvendte teori i høj grad beskæftiger sig med fortolkning af monologiske ytringer, såsom litterære tekster, film og andre statiske værker, men anvendes i specialet på dialogiske ytringer. Denne pointe uddybes i kapitel 4. Metodiske principper en reduktionistisk konvertering Arbejdssituationerne afgrænsning Specialets afgrænsning af de kommunikative berøringsflader, præciseres endvidere gennem følgende arbejdssituationer: Arbejdssituation 1) Den finder vi hos audiodesigneren der arbejder med reallyd til computerspil. Her finder vi typisk en audiodesigner der producerer reallyde og den relevante kommunikative berøringsflader er instruktør, komponist og andre ligestillede faggrupper, eksempelvis grafikere, kodere og animatorer. 4 Arbejdssituation 2) Den finder vi hos audiodesigneren der arbejder med kompositioner til audiovisuelle produktioner indenfor film, TV-dokumentar og reklamer. 3 Darmer og Nygård 2005, s 28 4 Oversigten tager udgangspunkt i de kommunikative berøringsflader, som de er hos IO Interaktive 8

12 Her er audiodesignerens kommunikative berøringsflader filminstruktører, Creative director og de, der i den specifikke kontekst er lydansvarlige. 5 Arbejdssituation 3) Den finder vi hos audiodesigneren der arbejder med kompositioner til audiobranding. Her er audiodesignerens kommunikative berøringsflader kundens repræsentanter, i form af direktion, marketingsansvarlig eller det mediebureau man evt. er underleverandør til. 6 Hermed har vi en afgrænsning af de produktionsformer samt de tilhørende kommunikative berøringsflader, specialet omhandler. Generelt gælder det for alle de implicerede, der danner den kommunikative berøringsflade, at de kan være auditive novicer og eksperter, hvilket audiodesigneren i udgangspunktet ikke er vidende om. De ovenstående arbejdssituationer definerer endvidere de rammer, indenfor hvilke specialet belyser de hermeneutiske operationer Problemfeltets teoretiske afgrænsning og konvertering Hermeneutikkens form som en konstruktivistisk filosofisk teori, omhandler beskrivelser af universelle betingelser for forståelse og da netop auditiv forståelse udgør kernen i mit problemfelt, falder valget på den filosofiske hermeneutik som det teoretisk grundlag i dette speciale. 7 Jeg vil i dette afsnit afgrænse opgavens faglige problemstilling og gennem den hermeneutiske terminologi italesætte mine observationer således, at de kan bearbejdes ud fra hermeneutiske teorier. Denne proces vil jeg fremover benævner som den hermeneutiske konvertering, hvilket omfatter terminologiske, filosofiske og tekniske ændringer, en proces der diskuteres i afsnit 4.4. Metodekritisk diskussion. Problemstillingens afgrænsning tager sit udgangspunkt i mine empiriske erfaringer som audiodesigner indenfor audiobranding, komposition og lyddesign til spil og de interviews, der er gennemført til anvendelse i specialet. 8 5 Oversigten tager udgangspunkt i de kommunikative berøringsflader, som de er hos komponistduoen greatmusic og lignende firmaer. 6 Oversigten tager udgangspunkt i de kommunikative berøringsflader, som de var hos audiolistic og er hos firmaet Sonic Branding. 7 Fredslund 2005 s 74 8 Erfaringerne stammer fra mit gamle audiobrandingsfirma, audiolistic og mine praktikperioder, henholdsvis hos komponistduoen greatmusic og spilproducenten IO Interactive 9

13 Med udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik, behandler specialet kommunikationen mellem audiodesigneren og de kommunikative berøringsflader samt de hermeneutiske operationer, der ubevidst finder sted i meningsdannelsen. I hermeneutisk terminologi betragtes denne kommunikation som cirkulære bevægelser mellem handling og tolkning. Hermeneutikkens fokus er at redegøre for disse handlinger og fortolkninger og derigennem udvinde ophavsmandens oprigtige intention. 9 Samme område ønsker dette speciale at afdække: en indsigt i evnen til at forstå auditive handlinger og fortolkninger, for at sikre den oprigtige intention. Endvidere skal specialet gennem teorivalget uddybe forståelsen af begreberne arv og miljø, ud fra differentierede beskrivelser af de sociokulturelle rammer indenfor hvilke, individet interagerer. Når fortolkningernes resultat ikke stemmer overens med den oprigtige intention, får det konsekvenser. Jens Peter Brodersen (JPB) fra IO Interactive fortæller om en situation, hvor for mange kommunikationsled resulterede i, at instruktørens intention blev misforstået og arbejdstid blev spildt....fordi selvom han (red: instruktøren) sagde, at han ville have det sådan, sådan, sådan, og jeg (red: JPB) syntes, at det var det jeg fik sagt videre, fuldstændigt ordret,... jamen så er der bare så mange måder, man kan forstå det der bliver sagt på. 10 JPB skulle fungere som mellemled mellem instruktør og komponist og havde selv en fornemmelse af, at instruktørens oprigtige intention blev korrekt formidlet til komponisten, men i sidste ende stemte instruktørens intention ikke overens med komponistens komposition. Her er en typisk arbejdssituation, hvor musikalske ønsker og meninger udtrykkes, hvilket skal udmunde i et konkret produkt gennem fortolkning. Som ovenstående eksemplificerer, lykkes denne operation ikke altid. Situationen her kompliceres endvidere af de forskellige kommunikationsled, hvilket langtfra er 9 Gulddal og Møller 1999 S JPB interview 00:03:00 10

14 usædvanligt. I de situationer hvor audiodesigneren fungerer som underleverandør til en leverandør, kan der være to til tre led mellem audiodesigneren og den endelige kunde. 11 Som et led i den hermeneutiske konvertering vil jeg fremover betegne udtryk, ønsker og meninger som handlinger og evnen til at percipere og opfange handlinger som fortolkning. Min problemstilling tager sit udgangspunkt i de tilfælde, hvor fortolkningen mislykkes, men også i de tilfælde hvor fortolkningen er succesfuld. Det viser jo netop, at der er en metode og en fremgangsform, der er mere hensigtsmæssig end ovenstående citat illustrerer. Niklas Shark (NS) fra Greatmusic siger således:...men det er jo det der sker med erfaring, man bliver i stand til at kan se mere nuanceret og se længere ud i horisonten. 12 Her forklarer NS, hvorledes han oplever, at han er blevet bedre til tolke instruktørens handlinger gennem sin erfaring. NS oplever færre misforståelser og undgår i højere grad anvendelse af maskemusik referencemusik som instruktøren eller komponisten kan benytte til at eksemplificere deres ønsker. Han siger ligeledes, at proportionelt med, at han tilegner sig dramaturgisk og filmmusikalsk forståelse, stiger hans evner til at tolke instruktørens handlinger. 13 Det viser sig således i eksemplet her, at indskrænkning af referentielle og terminologiske afstande indvirker positivt på evnen til at fortolke handlinger. Denne fremgangsmåde ses ofte i designprocesser, hvor man designerne imellem via diskussioner opnår en indsigt i referentielle og terminologiske forskelle og herigennem kommer frem til en designløsning. Og det er netop i denne kontekst, at specialet finder sit incitament. Hvorledes kan disse processer optimeres gennem en hermeneutisk forståelse af handlinger og fortolkninger og formår denne metodiske tilgang at klarlægge den oprigtige intention bag menneskelige livsytringer, som den tyske filosof Wilhelm Dilthey s benævner menneskelig aktivitet. 11 Dette ses oftest i reklamebranchen, hvor strukturen i kommunikationsvejen kan være kompliceret af forskellige interesser. 12 Niklas Shark interview 00:02:10 13 Niklas Shark interview 00:00:50 11

15 1.4. Metode og struktur Specialet er struktureret ud fra et ønske om at klarlægge problemstillingens teoretiske aspekter, for derefter at fremlægge principper for en metodiske tilgang til problemstillingen og hvorledes disse kan faciliteres i det interaktive domæne. Ligeledes indeholder specialet en praktisk udført opgave, som et digitalt svar på hvorledes de teoretiske overvejelser og løsninger kan implementeres i virkelighedens designprocesser. Den praktiske opgave er en prototype, der med fordel kan inddrages ved læsning af kapitel 4. Metodiske principper en reduktionistisk konvertering, samt kapitel 6. Designstrategien - en opsamlende analyse. Prototypen er tilgængelig som videogennemgang på den vedlagte cd: Cd/Prototypen/Presentation/Clickme.html samt på hjemmesiden crunchysound.dk/speciale/prototype og som standalone på den vedlagte cd:: Cd/Prototypen/Prototypen/Readme, hvor instruktionen skal følges. Ved anvendelse af prototypen i webplayeren samt standalone udgaven på cd en skal systemkravene beskrevet i readme filen, være overholdt. Sitet crunchysound.dk/speciale indeholder den digitale udgave af dette speciale. Nedenstående er en gennemgang af specialekapitlernes indhold og formål Kapitel 2 Kapitel 2 omhandler fagspecifikke begreber anvendt i specialet. Oversigten er opstillet alfabetisk med henblik på opslag og opsummering Kapitel 3 Med Hans-Georg Gadamers udlægning af den hermeneutisk cirkel, fokuserer jeg på forforståelse og forståelse samt subjektets indtræden i den hermeneutiske cirkel og dermed subjektets funktion som en integreret del af objektet og genstanden for fortolkningen. Den filosofiske hermeneutik præsenteres med udgangspunkt i Hans- Georg Gadamers og hans hovedværk Wahrheit und Methode. 14 Gadamer har forforståelse, situation og horisont som de tre grundpiller i sine antagelser. Disse tre begreber danner baggrunden for individets evne til at handle og 14 Gadamers ubestridte hovedværk som han udgav i 1960 i en alder af 60 år. 12

16 fortolke. Gennem Gadamers udlægning forsøges det at begribe og identificere den menneskelige interaktion med omverdenen. Gadamers fokus er på den ubevidste påvirkning fra disse tre begreber og på hvorledes vi må erkende og arbejde med situationen som den kontekst subjektet er indlejret i, samt det fundament hvorfra vores forforståelse eller vores forudindtagethed udspringer. 15 Han ser begreberne som dynamiske størrelser, vi kan udfordre og hvor igennem vi kan mindske vores forudindtagethed ved at udvide vores horisont. Gadamers filosofiske hermeneutik danner specialets udgangspunkt og rykker dermed specialets metodiske standpunkt indenfor grænserne af den traditionelle konstruktivisme, hvor den menneskelige erkendelse ses som subjektive fortolkninger og konstruktioner. Som udvidelse til Gadamers antagelser og som perspektivering af auditiv forståelse inddrages Iben Have s kulturdeterminerede udlægning og viderefortolkning af Mark Johnsons fænomenologiske kognitionsteorier. Begrundelsen for at anvende Have er, at hun udelukkende arbejder med auditive fænomener og således kommer frem til fænomenologiske konklusioner rettet direkte mod specialets fokus. Som et interagerende og erkendende individ perciperer vi verden på baggrund af vores sansende krop, men relevant for vores perception er også vores humør, evner, værdier, sociokulturelle forhold, æstetiske fornemmelse, sproglige tilhørsforhold og mange andre forhold. Den måde at percipere verden på, foregår ifølge Johnson via kognitive dynamiske mønstre og strukturer der i takt med vores erfaringer udvikler og udvider sig. Disse centrale strukturer og mønstre for vores perception benævner han Billedskemaer og anser disse for at være vitale for vores betydningsdannelser og hvorledes det enkle individ forstår verden på. Vi anvender billedskemaer til forståelse af abstrakte fænomener gennem sammenligninger med vores erfaringer fra den fysiske verden. En proces der benævnes cross-domain mapping. Interaktion med omverdenen igennem observationer og imitationer og cross-domain mapping danner vores konceptuelle modeller, der er vores overordnede struktur på perciperede fænomener. Her igennem organiseres vores forståelse under forskellige 15 Fredslund 2005, s

17 givne omstændigheder og lader os opnå en helhedsopfattelse på baggrund af vores konceptuelle modeller. 16 Blandingen af Gademers hermeneutiske forståelse og Have s teorier om konceptualisering har to formål: Sammensat skal de to teoretiske retninger skabe et nuanceret billede af subjektivitet indenfor det konstruktivistiske paradigme og endvidere strækker anvendelsen af konceptuelle modeller sig til kapitel 6. Designstrategien - en opsamlende analyse Kapitel 4 Kapitel 4 omhandler en konvertering af den anvendte teori til praktisk anvendelige metodiske principper, der senere skal implementeres i det digitale interface. De metodiske principper baserer sig på Gadamers tre begreber, forforståelse (fordomme), situation og horisont og er endvidere inspireret af Hanne Fredslunds opbygning af metodisk principper fra bogen Samfundsvidenskabelige analysemetoder fra Konverteringen har til formål at strukturere den hermeneutiske tilgang til problemstillingen og anvende hermeneutikken som fundamentet for metodisk arbejde Kapitel 5 Kapitlet er en gennemgang af designprincipper for interaktionsinterfacet og omhandler bl.a. konceptuelle modeller i Donald Normans udgave vedrørende Human Computer Interaction og de tilhørende problemstillinger. Med Normans teori Conceptual models fra 1986, fremlægges de problemstillinger interfacedesigneren møder ved fremstilling af interaktionsprodukter med afsæt i individuelle skabte konceptuelle modeller. Kapitlet fokuserer med udgangspunkt i HCIdisciplinen på problemstillinger omkring inputs og outputs i interaktions designs, og gennemgår forskellige teoretikere og deres designprincipper. Kapitlets formål er at opstille regler for, hvorledes et neutralt og brugervenligt interface konstrueres med udgangspunkt i Conceptual Models, Mapping, Feedback, Direct Manipulation, Instrumental Interaktion og Metaforer. 16 Have s

18 Kapitel 6 Kapitel 6 omhandler anvendelsen af designstrategier og iterative processer. En opsamlende beskrivelse og analyse af essentielle elementer i faciliteringen af de metodiske principper. Endvidere gennemgås opbygning og overvejelser vedrørende specialets praktiske opgave Kapitel 7 og 8 Kapitel 7 og 8 er henholdsvis specialets diskussion og konklusion. Kapitel 7 diskuterer metodevalget og berettigelsen af problemstillingens fokus samt validiteten af specialets endelige pointer Akademiske forbehold Gadamer er bl.a. blevet kritiseret af Jürgen Habermas 17 vedrørende spørgsmålet omkring selvrefleksion som en metode til at anskue objektivt. Habermas ser den uddannede filosof som værende mere oplyst og som derfor evner at se udover forforståelsen gennem selvrefleksion. Jeg går bevidst ikke ind i denne diskussion, da den omhandler specifikke personers eventuelle intellektuelle niveau og dermed ikke specialets målgruppe, audiodesigneren og hans kommunikative berøringsflade. 18 I forbindelse med specialet er der foretaget tre interviews ud fra Jette Fogs begreb Det ikke-strukturerede interview, en kvalitativ interviewform, hvor der foreligger et gennemgående tema, men ikke en fastlagt struktur. De tre interviews indgår ikke som verificerende empirisk materiale, men inddrages som praktiske eksempler på problemstillingen. 19 De tre interviews er med personer, der til dagligt arbejde med auditive handlinger og designprocesser. De repræsenterer de tre arbejdssituationer, som afgrænser specialets område. Respondenter er følgende: o o o Niklas Shark komponist indenfor kort-, reklame- og dokumentarfilm. Jens Peter Brodersen lyddesigner indenfor computerspil (IO Interactive) Peter Wendelbo - lyddesigner indenfor computerspil (IO Interactive) samt freelance komponist 17 Jürgen Habermas (1929-). Tysk filosof og sociolog. 18 Gulddal og Møller 1999 s Fog s 20,

19 2. Fagspecifikke begreber Nedenstående liste omhandler begreber, som anvendes i dette speciale. Listen fungerer således med henblik på opslag og opsummering. Audio: Audio defineres her som værende gentagne forplantninger af trykbølger gennem luft og inkludere infra- og ultralyd, spektret udenfor det menneskelige hørbare område fra 20 Hz til 20 khz. Audio udtrykkes ligeledes ved at dække over alle former for lyd og musik. Audiodesigner: Begrebet audiodesigner omfatter de arbejdssituationer allerede omtalt i afsnittet Arbejdssituationerne afgrænsning. I specialet dækker begrebet også over alle de arbejdsroller, hvor der designes produkter indeholdende audio. Auditive handlinger: Ordet tager sit afsæt i den hermeneutiske terminologi og handlinger dækker over al menneskelig aktivitet og produkter af denne - et individs ønsker, meninger, produktioner, etc. User Interface: Specialets forståelse omhandler den digitale artefakts abstraktion eller præsentation af sig selv, til den omkringliggende kontekst. Heri ligger en oversættelse af funktioner mellem computeren og brugeren gennem mediets grænseflade, interfacet. Ordet vil oftest optræde som interface. Prototype: Ordet anvendes som den generelle betegnelse for det produkt, den praktiske del af specialet udmunder i. Med prototype forstås her det digitale interface, der i sin nuværende form præsenterer de idéer, der på et teoretisk plan ønskes, medmindre andet er angivet. En nærmere definition fås i afsnittet 6.2. Prototypeteori Specialet er skrevet indenfor fagområdet multimediedesign og specialets terminologi henvender sig således til personer med en generel viden indenfor dette område. Det er forsøgt at forklare meget fagspecifikke begreber, hvis disse begreber skønnes at befinde sig uden for den almene forståelse og terminologi. Da faget og området 16

20 multimediedesign er af nyere dato, er terminologien til en vis udstrækning dynamisk og begreber kan skifte indholdsmæssig forståelse. Specialet prøver derfor at være så eksplicit vedrørende de anvendte fagbegreber ved at fremlægge denne opgaves forståelse af de aktuelle begreber. 17

21 3. Teori Dette kapitel omhandler en generel introduktion til den hermeneutiske teori, med fokus på den filosofiske hermeneutik og begreberne forforståelse, situation og horisont. Kapitlet fremlægger udviklingen af den hermeneutiske cirkel og hvorledes den har udvidet sit interessefelt for at identificere og modvirke subjektivistisk forvrængning. Hertil inddrages Iben Haves teoretisering over konceptuelle modeller og hendes anvendelse af begrebet på audiovisuelle medier og deres konceptualisering af musik. Hermed fås en kulturel- og identitetsbetinget samt en fænomenologisk udlægning af den personlige perception, der endvidere uddybes af Frede V. Nielsens fænomenologiske forståelse af det musikalske objekt, som udpensler kompleksiteten i den menneskelige sansning, med inddragelse af neurologi koncentreret omkring hjernen Hermeneutik Ordet hermeneutik stammer fra det græske hermeneutike, en konstruktion der læner sig op ad hermeneia - sproglig artikulation. Da den græske litteratur oversættes til latin bliver ordet hermneias gengivet med interpretatio og kan herefter oversættes til fortolkning. 20 Dette bliver det centrale omdrejningspunkt i hermeneutikken: et individs fortolkning af et givent fænomen for at skabe og opnå mening. Hermeneutikken har som teoretisk retning gennemgået forskellige udviklingstrin med et centralt fokus på begreberne fortolkning og mening. I 1600-tallet opstod hermeneutikken som en betegnelse for metodiske overvejelser vedrørende fortolkninger af autoritative tekster, primært teologiske tekster og juridiske tekster. Det grundlæggende hermeneutiske syn på tekster var, at forståelsen og fortolkningen skulle findes gennem en cirkulær bevægelse mellem tekstens del og tekstens helhed, den såkaldte Hermeneutiske Cirkel. 21 Man bevæger sig mellem tekstens delelementer sætninger og afsnit og forståelsen af teksten i sin helhed. Denne bevægelse mellem delelementer og helhed er fundamental, da de enkle elementer kun kan forstås ud fra deres relation til helheden, ligesom 20 Gulddal og Møller 1999 S Pahuus1995 s Fig. 1 18

22 helheden kun kan forstås ud fra dens relation til delene, 22 se Fig. 1 I 1700-tallet udvides hermeneutikken til at inddrage alle tekster og ikke kun teologiske og juridiske tekster. Denne udvidelse skal ses i sammenhæng med oplysningstidens ændrede syn på, hvad der har autoritativ status, hvor nu fornuften bliver den autoritet man lægger til grund for fortolkning af tekster og ikke gejstlig og monopolitisk autoritet. 23 Med romantikken følger endnu en modificering af hermeneutikken. Friedrich Schleiermacher er den første som inddrager tekstens ophavsmand i forbindelse med forståelsen. Teksten kan ikke ses som et uafhængigt objekt, men som et delelement i en helhed, der nu også omfatter ophavsmandens psykologiske og åndelige baggrund. 24 Hermed har vi den hermeneutiske cirkel, der danner rammen for den egentlige grundlæggelse af videnskabsdisciplinen hermeneutik. Wilhelm Dilthey introducerer i slutningen af 1800 tallet ophavsmandens sociale og historiske kontekster tidsånd - som værende en del af den hermeneutiske forståelse og selve hermeneutikkens genstandsfelt udvides nu også til at indbefatte al menneskelig aktivitet og produkter af denne, det Dilthey betragter som livsytringer. 25 Det skal ses ud fra hans skarpe opdeling mellem natur- og åndsvidenskaben. Naturvidenskaben beskæftiger sig med livløse objekter, der forstås gennem optælling, systematisering og deres indbyrdes relation. Åndsvidenskaberne arbejder med menneskeskabte fænomener og forskeren og objektet er her to sider af samme sag. Alle menneskefrembragte ting er objektiveringer af en og samme ånd og åndsvidenskabernes opgave er at oversætte objektet, eksempelvis kunst, filosofi, retssamfund, religion og videnskab, og derigennem blotlægge den bagvedliggende ånd. Denne oversættelse som Dilthey senere benævner forståelsen af menneskelig aktivitet, livsytringer, kan konkret være forståelsen af et smil fra en person til forståelse af samfundsmæssige strukturer. 22 Fredslund 2005 S Pahuus 1995 S Gulddal og Møller 1999 S Pahuus 1995 s. 112 og Gulddal og Møller 1999 s

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION HABERMAS KRITISK HERMENEUTIK KOMMUNIKATIV RATIONALITET

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

CV Simon Lambrecht Finne

CV Simon Lambrecht Finne CV Simon Lambrecht Finne Dedikeret, socialt bevidst og ansvarsfuld projektleder med akademisk baggrund og projektlederuddannelse. TITEL CAND. COMM. med speciale i PÆDAGOGIK OG UDDANNELSESSTUDIER & PERFORMANCE

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Frivillig Kommunikation

Frivillig Kommunikation Frivillig Kommunikation 2 Roskilde Universitet 2010 Frivillig Kommunikation - En analyse af kommunikationen i en frivillig organisation. David Jul, Frederik Nilsson, Kathrine Krog Samuelsen, Martin Jacob

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD BACHELOR PROJEKT MAJ 2015 RESUME Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt, undersøgt, skildrer en fødsel og hvordan billedet

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere