Intentioner og fortolkning i auditive kontekster

Transkript

1 Intentioner og fortolkning i auditive kontekster Fordommens indflydelse i designprocesser Speciale i Audiodesign ved Aarhus Universitet april 2009 Af Mikkel Christiansen Vejleder: Morten Breinbjerg

2

3

4 Intentioner og fortolkning i auditive kontekster 1. INDLEDNING Problemformulering Begrebsafklaring Den oprigtige intention Subjektivistisk forvrængning Audiodesignerens kommunikative berøringsflader Arbejdssituationerne afgrænsning Problemfeltets teoretiske afgrænsning og konvertering Metode og struktur Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel 7 og Akademiske forbehold FAGSPECIFIKKE BEGREBER TEORI Hermeneutik 18 1

5 3.2. Opsummering Filosofisk hermeneutik Forforståelse Situation og Horisont Opsummering Konceptuelle modeller Musikalske stereotyper Den auditive hjerne Opsummering METODISKE PRINCIPPER EN REDUKTIONISTISK KONVERTERING Første metodiske princip Funktion Andet metodiske princip Funktion Tredje metodiske princip Funktion Metodekritisk diskussion Delkonklusion INTERAKTIVT DESIGN Human Computer Interaction Mapping 46 2

6 5.3. Feedback Direct Manipulation Instrumental Interaktion Metaforer Opsummering og diskussion af interaktivt design DESIGNSTRATEGIEN - EN OPSAMLENDE ANALYSE Prototypens fokus Målgruppeanalyse Prototypens indre opbygning Prototypens kategoriske afgrænsning Interfacets designstrategier Gennemgående tilgængelige værktøjer Vindueafgrænsede værktøjer Strategidiskussion DISKUSSION Metodevalg Makroniveau og mikroniveau De metodiske princippers anvendelse KONKLUSION LITTERATURLISTE 84 3

7 10. BILAG Tekst og billeder Sequencerprogrammernes interface: Mediebiblioteket inspiration Interface inspiration Musikkategorisering systemer Audio Interviews Prototypen Prototypen Prototype præsentation Prototype dokumentation Flash Kommunikation mellem Flash og Max Max ABSTRACT 104 4

8 1. Indledning I tværfaglige designprocesser optræder audiodesigneren ofte i rollen som formidler af andre folks ønsker, idéer og visioner. Denne kontekst indeholder implicit dialogiske processer, der formidler individuelle idéer mellem to eller flere personer. At være i stand til at udveksle idéer, ønsker, forespørgsler og tanker er en grundlæggende forudsætning for kreativ designudvikling. Men denne proces er ikke en neutral strøm af informationer, der objektivt afsendes og modtages mellem individer. Den dialogiske proces er en vekslen mellem handling og fortolkning, der afspejler den specifikke kontekst og de impliceredes fordomme overfor dialogens indhold. Dialogens evne til at overføre individuelle forståelser er derfor afhængig af hvorledes vi forstår og fortolker modpartens handlinger, samt hvilke misforståelser og fejlfortolkninger, der forstyrrer formidlingen mellem dialogens parter. Audiodesign i audiovisuelle produktioner er ofte et nedprioriteret område, hvor fraværet af tekniske og terminologiske værktøjer medfører manglende kommunikationsmetoder. Udfordringen er derfor at give audiodesigneren en metode til at indgå i dialogiske processer med et fokus på konkretiseringer af meninger samt forståelser, og derved undgå designforslag, som bygger på misforståede og fejlfortolkede informationer. Dette speciale vil ud fra et ønske om at forstå dialogens processer og det subjektive udgangspunkt for dialog, klarlægge fordommenes karakter, ved i forlængelse af Søren Kjørup at anskue fordomme som subjektivistiske forvrængninger - individets forvrængende subjektive fortolkning. 1 Subjektivistisk forvrængning definerer således den forstyrrende X-faktor, specialet postulerer, altid indgår i kommunikationen mellem to mennesker. Jeg vil gennem en hermeneutisk funderet identifikation af den subjektivistiske forvrængning, klarlægge de elementer, der virker forvrængende på dialogens oprigtige intention. Specialets hovedopgave bliver derfor at formulere en simpel anvendelse af den filosofiske hermeneutik, som udgangspunkt for metodisk tilgang til dialoger i designprocesser. 1 Kjørup 2003, s 183,, se afsnit 1.2. Begrebsafklaring 5

9 1.1. Problemformulering Jeg vil med dette speciale belyse og identificere de hermeneutiske operationer, individet foretager sig gennem fortolkning af et givent fænomen for at skabe og opnå mening. Fokuset er på handlinger og fortolkninger i auditive kontekster foretaget af audiodesigneren og de personer, hvis idéer og visioner audiodesigneren skal formidle. De personer der indgår i audiodesignerens daglige dialoger, udgør den kommunikative berøringsflade, et begreb der defineres yderligere i afsnit Audiodesignerens kommunikative berøringsflader. Identifikation af fortolkningsoperationerne skal med udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik udmunde i metodiske principper. Principper der hjælpe til at synliggøre de fordomme og kontekster, der påvirker fortolkningen samt udgør den subjektivistiske forvrængning. Mit udgangspunkt er, at alt forståelse og fortolkning af auditive handlinger beror på subjektive oplevelser. Konkretisering og formidling overfor andre, indeholder således implicit misforståelser og fejlfortolkninger. Dette er grundlaget for ønsket om en metodisk strukturering af dialogen, således at den oprigtige intention bag de auditive handlinger fremstår synligt. De metodiske principper skal endvidere implementeres som funktioner i et digitalt interface, således at den metodiske strukturering af designprocessen kan integreres i audiodesignerens dagligdag. Jeg stiller derfor følgende problemformulering: Hvorledes kan arbejdet med handling og fortolkning i auditive kontekster konkretiseres og formuleres som metodiske principper, på baggrund af filosofisk hermeneutik, og på hvilken måde kan disse principper indgå i dialogiske processer? 6

10 1.2. Begrebsafklaring Specialet er afgrænset til at behandle problemstillingen indenfor den vestlige musik- og kulturforståelse Den oprigtige intention Specialets problemstilling beskæftiger sig med overførslen af afsenderens intention til modtageren og kvaliteten i denne proces. Derfor anvender jeg begrebet den oprigtige intention som omhandler den præcise betydning af afsenderens oprindelige og subjektive forståelse. Den oprigtige intention dækker således over afsenderens bevidste og ubevidste billeder, fornemmelser og oplevelser, dialogen skal formidle. Lykkes det at genskabe en identisk oplevelse hos modtageren, er det lykkes at formidle den oprigtige intention Subjektivistisk forvrængning Begrebet finder vi bl.a. hos Collin (1993) og Kjørup (2003) i forbindelse med hermeneutiske og antipositivistiske anskuelser. Objektivitet står ikke i modsætning til subjektivitet slet og ret, men til subjektivistisk forvrængning. At sige at f.eks. en beskrivelse og tolkning af et kunstværk ikke er objektiv, er at anklage den for at være fejlagtig, og at påstå at fejlagtigheden skyldes visse subjektive træk ved forskeren, f.eks. visse moralske, religiøse, politiske eller andre ideologiske fordomme. 2 Som Kjørup siger her, står subjektivistisk forvrængning i modsætning til objektivitet og forårsages af fortolkerens, i citatet forskerens, fordomme. Disse fordomme forvrænger fortolkerens forståelse af handlingen og skaber subjektivistisk forvrængning. Det er netop denne definition af begrebet, jeg ønsker at anvende som en beskrivelse af de misforståelser og fejltolkninger, der opstår i fortolkninger af handlinger på baggrund af audiodesignerens og den kommunikative berøringsflades fordomme. Selve begrebet fordomme uddybes i kapitel 3. Teori. Begrebet indføres da jeg ønsker at skelne mellem subjektivistisk forvrængning og subjektiv fortolkning. To elementer der indenfor det 2 Kjørup 2003, s 183 7

11 konstruktivistiske paradigme er uundgåeligt og et resultat af paradigmets subjektive epistemologi den subjektive erkendelse som følge af den menneskelige konstruktion af virkeligheden. 3 Objektivitet forstås derfor som stående i opposition til subjektivitet, defineret ved at være noget, der ikke er præget af personlige meninger og følelser Audiodesignerens kommunikative berøringsflader I dette speciale forstår jeg kommunikative berøringsflader som de interessenter, hvorfra audiodesigneren modtager og afsender informationer omhandlende det auditive materiale. Det er de personer, der med en interesse eller andel i audiodesignerens produkt, udveksler ønsker, direktiver, forespørgsler, tanker og visioner med audiodesigneren. Kontakten med de kommunikative berøringsflader er således altid dynamisk og dialogisk. Det vil sige, at kontakten og kommunikationen foregår i relativ realtime og således i nuet, hvor der ikke afgives informationer, der ikke kan responderes på. Denne pointe er yderst vigtig, idet specialets anvendte teori i høj grad beskæftiger sig med fortolkning af monologiske ytringer, såsom litterære tekster, film og andre statiske værker, men anvendes i specialet på dialogiske ytringer. Denne pointe uddybes i kapitel 4. Metodiske principper en reduktionistisk konvertering Arbejdssituationerne afgrænsning Specialets afgrænsning af de kommunikative berøringsflader, præciseres endvidere gennem følgende arbejdssituationer: Arbejdssituation 1) Den finder vi hos audiodesigneren der arbejder med reallyd til computerspil. Her finder vi typisk en audiodesigner der producerer reallyde og den relevante kommunikative berøringsflader er instruktør, komponist og andre ligestillede faggrupper, eksempelvis grafikere, kodere og animatorer. 4 Arbejdssituation 2) Den finder vi hos audiodesigneren der arbejder med kompositioner til audiovisuelle produktioner indenfor film, TV-dokumentar og reklamer. 3 Darmer og Nygård 2005, s 28 4 Oversigten tager udgangspunkt i de kommunikative berøringsflader, som de er hos IO Interaktive 8

12 Her er audiodesignerens kommunikative berøringsflader filminstruktører, Creative director og de, der i den specifikke kontekst er lydansvarlige. 5 Arbejdssituation 3) Den finder vi hos audiodesigneren der arbejder med kompositioner til audiobranding. Her er audiodesignerens kommunikative berøringsflader kundens repræsentanter, i form af direktion, marketingsansvarlig eller det mediebureau man evt. er underleverandør til. 6 Hermed har vi en afgrænsning af de produktionsformer samt de tilhørende kommunikative berøringsflader, specialet omhandler. Generelt gælder det for alle de implicerede, der danner den kommunikative berøringsflade, at de kan være auditive novicer og eksperter, hvilket audiodesigneren i udgangspunktet ikke er vidende om. De ovenstående arbejdssituationer definerer endvidere de rammer, indenfor hvilke specialet belyser de hermeneutiske operationer Problemfeltets teoretiske afgrænsning og konvertering Hermeneutikkens form som en konstruktivistisk filosofisk teori, omhandler beskrivelser af universelle betingelser for forståelse og da netop auditiv forståelse udgør kernen i mit problemfelt, falder valget på den filosofiske hermeneutik som det teoretisk grundlag i dette speciale. 7 Jeg vil i dette afsnit afgrænse opgavens faglige problemstilling og gennem den hermeneutiske terminologi italesætte mine observationer således, at de kan bearbejdes ud fra hermeneutiske teorier. Denne proces vil jeg fremover benævner som den hermeneutiske konvertering, hvilket omfatter terminologiske, filosofiske og tekniske ændringer, en proces der diskuteres i afsnit 4.4. Metodekritisk diskussion. Problemstillingens afgrænsning tager sit udgangspunkt i mine empiriske erfaringer som audiodesigner indenfor audiobranding, komposition og lyddesign til spil og de interviews, der er gennemført til anvendelse i specialet. 8 5 Oversigten tager udgangspunkt i de kommunikative berøringsflader, som de er hos komponistduoen greatmusic og lignende firmaer. 6 Oversigten tager udgangspunkt i de kommunikative berøringsflader, som de var hos audiolistic og er hos firmaet Sonic Branding. 7 Fredslund 2005 s 74 8 Erfaringerne stammer fra mit gamle audiobrandingsfirma, audiolistic og mine praktikperioder, henholdsvis hos komponistduoen greatmusic og spilproducenten IO Interactive 9

13 Med udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik, behandler specialet kommunikationen mellem audiodesigneren og de kommunikative berøringsflader samt de hermeneutiske operationer, der ubevidst finder sted i meningsdannelsen. I hermeneutisk terminologi betragtes denne kommunikation som cirkulære bevægelser mellem handling og tolkning. Hermeneutikkens fokus er at redegøre for disse handlinger og fortolkninger og derigennem udvinde ophavsmandens oprigtige intention. 9 Samme område ønsker dette speciale at afdække: en indsigt i evnen til at forstå auditive handlinger og fortolkninger, for at sikre den oprigtige intention. Endvidere skal specialet gennem teorivalget uddybe forståelsen af begreberne arv og miljø, ud fra differentierede beskrivelser af de sociokulturelle rammer indenfor hvilke, individet interagerer. Når fortolkningernes resultat ikke stemmer overens med den oprigtige intention, får det konsekvenser. Jens Peter Brodersen (JPB) fra IO Interactive fortæller om en situation, hvor for mange kommunikationsled resulterede i, at instruktørens intention blev misforstået og arbejdstid blev spildt....fordi selvom han (red: instruktøren) sagde, at han ville have det sådan, sådan, sådan, og jeg (red: JPB) syntes, at det var det jeg fik sagt videre, fuldstændigt ordret,... jamen så er der bare så mange måder, man kan forstå det der bliver sagt på. 10 JPB skulle fungere som mellemled mellem instruktør og komponist og havde selv en fornemmelse af, at instruktørens oprigtige intention blev korrekt formidlet til komponisten, men i sidste ende stemte instruktørens intention ikke overens med komponistens komposition. Her er en typisk arbejdssituation, hvor musikalske ønsker og meninger udtrykkes, hvilket skal udmunde i et konkret produkt gennem fortolkning. Som ovenstående eksemplificerer, lykkes denne operation ikke altid. Situationen her kompliceres endvidere af de forskellige kommunikationsled, hvilket langtfra er 9 Gulddal og Møller 1999 S JPB interview 00:03:00 10

14 usædvanligt. I de situationer hvor audiodesigneren fungerer som underleverandør til en leverandør, kan der være to til tre led mellem audiodesigneren og den endelige kunde. 11 Som et led i den hermeneutiske konvertering vil jeg fremover betegne udtryk, ønsker og meninger som handlinger og evnen til at percipere og opfange handlinger som fortolkning. Min problemstilling tager sit udgangspunkt i de tilfælde, hvor fortolkningen mislykkes, men også i de tilfælde hvor fortolkningen er succesfuld. Det viser jo netop, at der er en metode og en fremgangsform, der er mere hensigtsmæssig end ovenstående citat illustrerer. Niklas Shark (NS) fra Greatmusic siger således:...men det er jo det der sker med erfaring, man bliver i stand til at kan se mere nuanceret og se længere ud i horisonten. 12 Her forklarer NS, hvorledes han oplever, at han er blevet bedre til tolke instruktørens handlinger gennem sin erfaring. NS oplever færre misforståelser og undgår i højere grad anvendelse af maskemusik referencemusik som instruktøren eller komponisten kan benytte til at eksemplificere deres ønsker. Han siger ligeledes, at proportionelt med, at han tilegner sig dramaturgisk og filmmusikalsk forståelse, stiger hans evner til at tolke instruktørens handlinger. 13 Det viser sig således i eksemplet her, at indskrænkning af referentielle og terminologiske afstande indvirker positivt på evnen til at fortolke handlinger. Denne fremgangsmåde ses ofte i designprocesser, hvor man designerne imellem via diskussioner opnår en indsigt i referentielle og terminologiske forskelle og herigennem kommer frem til en designløsning. Og det er netop i denne kontekst, at specialet finder sit incitament. Hvorledes kan disse processer optimeres gennem en hermeneutisk forståelse af handlinger og fortolkninger og formår denne metodiske tilgang at klarlægge den oprigtige intention bag menneskelige livsytringer, som den tyske filosof Wilhelm Dilthey s benævner menneskelig aktivitet. 11 Dette ses oftest i reklamebranchen, hvor strukturen i kommunikationsvejen kan være kompliceret af forskellige interesser. 12 Niklas Shark interview 00:02:10 13 Niklas Shark interview 00:00:50 11

15 1.4. Metode og struktur Specialet er struktureret ud fra et ønske om at klarlægge problemstillingens teoretiske aspekter, for derefter at fremlægge principper for en metodiske tilgang til problemstillingen og hvorledes disse kan faciliteres i det interaktive domæne. Ligeledes indeholder specialet en praktisk udført opgave, som et digitalt svar på hvorledes de teoretiske overvejelser og løsninger kan implementeres i virkelighedens designprocesser. Den praktiske opgave er en prototype, der med fordel kan inddrages ved læsning af kapitel 4. Metodiske principper en reduktionistisk konvertering, samt kapitel 6. Designstrategien - en opsamlende analyse. Prototypen er tilgængelig som videogennemgang på den vedlagte cd: Cd/Prototypen/Presentation/Clickme.html samt på hjemmesiden crunchysound.dk/speciale/prototype og som standalone på den vedlagte cd:: Cd/Prototypen/Prototypen/Readme, hvor instruktionen skal følges. Ved anvendelse af prototypen i webplayeren samt standalone udgaven på cd en skal systemkravene beskrevet i readme filen, være overholdt. Sitet crunchysound.dk/speciale indeholder den digitale udgave af dette speciale. Nedenstående er en gennemgang af specialekapitlernes indhold og formål Kapitel 2 Kapitel 2 omhandler fagspecifikke begreber anvendt i specialet. Oversigten er opstillet alfabetisk med henblik på opslag og opsummering Kapitel 3 Med Hans-Georg Gadamers udlægning af den hermeneutisk cirkel, fokuserer jeg på forforståelse og forståelse samt subjektets indtræden i den hermeneutiske cirkel og dermed subjektets funktion som en integreret del af objektet og genstanden for fortolkningen. Den filosofiske hermeneutik præsenteres med udgangspunkt i Hans- Georg Gadamers og hans hovedværk Wahrheit und Methode. 14 Gadamer har forforståelse, situation og horisont som de tre grundpiller i sine antagelser. Disse tre begreber danner baggrunden for individets evne til at handle og 14 Gadamers ubestridte hovedværk som han udgav i 1960 i en alder af 60 år. 12

16 fortolke. Gennem Gadamers udlægning forsøges det at begribe og identificere den menneskelige interaktion med omverdenen. Gadamers fokus er på den ubevidste påvirkning fra disse tre begreber og på hvorledes vi må erkende og arbejde med situationen som den kontekst subjektet er indlejret i, samt det fundament hvorfra vores forforståelse eller vores forudindtagethed udspringer. 15 Han ser begreberne som dynamiske størrelser, vi kan udfordre og hvor igennem vi kan mindske vores forudindtagethed ved at udvide vores horisont. Gadamers filosofiske hermeneutik danner specialets udgangspunkt og rykker dermed specialets metodiske standpunkt indenfor grænserne af den traditionelle konstruktivisme, hvor den menneskelige erkendelse ses som subjektive fortolkninger og konstruktioner. Som udvidelse til Gadamers antagelser og som perspektivering af auditiv forståelse inddrages Iben Have s kulturdeterminerede udlægning og viderefortolkning af Mark Johnsons fænomenologiske kognitionsteorier. Begrundelsen for at anvende Have er, at hun udelukkende arbejder med auditive fænomener og således kommer frem til fænomenologiske konklusioner rettet direkte mod specialets fokus. Som et interagerende og erkendende individ perciperer vi verden på baggrund af vores sansende krop, men relevant for vores perception er også vores humør, evner, værdier, sociokulturelle forhold, æstetiske fornemmelse, sproglige tilhørsforhold og mange andre forhold. Den måde at percipere verden på, foregår ifølge Johnson via kognitive dynamiske mønstre og strukturer der i takt med vores erfaringer udvikler og udvider sig. Disse centrale strukturer og mønstre for vores perception benævner han Billedskemaer og anser disse for at være vitale for vores betydningsdannelser og hvorledes det enkle individ forstår verden på. Vi anvender billedskemaer til forståelse af abstrakte fænomener gennem sammenligninger med vores erfaringer fra den fysiske verden. En proces der benævnes cross-domain mapping. Interaktion med omverdenen igennem observationer og imitationer og cross-domain mapping danner vores konceptuelle modeller, der er vores overordnede struktur på perciperede fænomener. Her igennem organiseres vores forståelse under forskellige 15 Fredslund 2005, s

17 givne omstændigheder og lader os opnå en helhedsopfattelse på baggrund af vores konceptuelle modeller. 16 Blandingen af Gademers hermeneutiske forståelse og Have s teorier om konceptualisering har to formål: Sammensat skal de to teoretiske retninger skabe et nuanceret billede af subjektivitet indenfor det konstruktivistiske paradigme og endvidere strækker anvendelsen af konceptuelle modeller sig til kapitel 6. Designstrategien - en opsamlende analyse Kapitel 4 Kapitel 4 omhandler en konvertering af den anvendte teori til praktisk anvendelige metodiske principper, der senere skal implementeres i det digitale interface. De metodiske principper baserer sig på Gadamers tre begreber, forforståelse (fordomme), situation og horisont og er endvidere inspireret af Hanne Fredslunds opbygning af metodisk principper fra bogen Samfundsvidenskabelige analysemetoder fra Konverteringen har til formål at strukturere den hermeneutiske tilgang til problemstillingen og anvende hermeneutikken som fundamentet for metodisk arbejde Kapitel 5 Kapitlet er en gennemgang af designprincipper for interaktionsinterfacet og omhandler bl.a. konceptuelle modeller i Donald Normans udgave vedrørende Human Computer Interaction og de tilhørende problemstillinger. Med Normans teori Conceptual models fra 1986, fremlægges de problemstillinger interfacedesigneren møder ved fremstilling af interaktionsprodukter med afsæt i individuelle skabte konceptuelle modeller. Kapitlet fokuserer med udgangspunkt i HCIdisciplinen på problemstillinger omkring inputs og outputs i interaktions designs, og gennemgår forskellige teoretikere og deres designprincipper. Kapitlets formål er at opstille regler for, hvorledes et neutralt og brugervenligt interface konstrueres med udgangspunkt i Conceptual Models, Mapping, Feedback, Direct Manipulation, Instrumental Interaktion og Metaforer. 16 Have s

18 Kapitel 6 Kapitel 6 omhandler anvendelsen af designstrategier og iterative processer. En opsamlende beskrivelse og analyse af essentielle elementer i faciliteringen af de metodiske principper. Endvidere gennemgås opbygning og overvejelser vedrørende specialets praktiske opgave Kapitel 7 og 8 Kapitel 7 og 8 er henholdsvis specialets diskussion og konklusion. Kapitel 7 diskuterer metodevalget og berettigelsen af problemstillingens fokus samt validiteten af specialets endelige pointer Akademiske forbehold Gadamer er bl.a. blevet kritiseret af Jürgen Habermas 17 vedrørende spørgsmålet omkring selvrefleksion som en metode til at anskue objektivt. Habermas ser den uddannede filosof som værende mere oplyst og som derfor evner at se udover forforståelsen gennem selvrefleksion. Jeg går bevidst ikke ind i denne diskussion, da den omhandler specifikke personers eventuelle intellektuelle niveau og dermed ikke specialets målgruppe, audiodesigneren og hans kommunikative berøringsflade. 18 I forbindelse med specialet er der foretaget tre interviews ud fra Jette Fogs begreb Det ikke-strukturerede interview, en kvalitativ interviewform, hvor der foreligger et gennemgående tema, men ikke en fastlagt struktur. De tre interviews indgår ikke som verificerende empirisk materiale, men inddrages som praktiske eksempler på problemstillingen. 19 De tre interviews er med personer, der til dagligt arbejde med auditive handlinger og designprocesser. De repræsenterer de tre arbejdssituationer, som afgrænser specialets område. Respondenter er følgende: o o o Niklas Shark komponist indenfor kort-, reklame- og dokumentarfilm. Jens Peter Brodersen lyddesigner indenfor computerspil (IO Interactive) Peter Wendelbo - lyddesigner indenfor computerspil (IO Interactive) samt freelance komponist 17 Jürgen Habermas (1929-). Tysk filosof og sociolog. 18 Gulddal og Møller 1999 s Fog s 20,

19 2. Fagspecifikke begreber Nedenstående liste omhandler begreber, som anvendes i dette speciale. Listen fungerer således med henblik på opslag og opsummering. Audio: Audio defineres her som værende gentagne forplantninger af trykbølger gennem luft og inkludere infra- og ultralyd, spektret udenfor det menneskelige hørbare område fra 20 Hz til 20 khz. Audio udtrykkes ligeledes ved at dække over alle former for lyd og musik. Audiodesigner: Begrebet audiodesigner omfatter de arbejdssituationer allerede omtalt i afsnittet Arbejdssituationerne afgrænsning. I specialet dækker begrebet også over alle de arbejdsroller, hvor der designes produkter indeholdende audio. Auditive handlinger: Ordet tager sit afsæt i den hermeneutiske terminologi og handlinger dækker over al menneskelig aktivitet og produkter af denne - et individs ønsker, meninger, produktioner, etc. User Interface: Specialets forståelse omhandler den digitale artefakts abstraktion eller præsentation af sig selv, til den omkringliggende kontekst. Heri ligger en oversættelse af funktioner mellem computeren og brugeren gennem mediets grænseflade, interfacet. Ordet vil oftest optræde som interface. Prototype: Ordet anvendes som den generelle betegnelse for det produkt, den praktiske del af specialet udmunder i. Med prototype forstås her det digitale interface, der i sin nuværende form præsenterer de idéer, der på et teoretisk plan ønskes, medmindre andet er angivet. En nærmere definition fås i afsnittet 6.2. Prototypeteori Specialet er skrevet indenfor fagområdet multimediedesign og specialets terminologi henvender sig således til personer med en generel viden indenfor dette område. Det er forsøgt at forklare meget fagspecifikke begreber, hvis disse begreber skønnes at befinde sig uden for den almene forståelse og terminologi. Da faget og området 16

20 multimediedesign er af nyere dato, er terminologien til en vis udstrækning dynamisk og begreber kan skifte indholdsmæssig forståelse. Specialet prøver derfor at være så eksplicit vedrørende de anvendte fagbegreber ved at fremlægge denne opgaves forståelse af de aktuelle begreber. 17

21 3. Teori Dette kapitel omhandler en generel introduktion til den hermeneutiske teori, med fokus på den filosofiske hermeneutik og begreberne forforståelse, situation og horisont. Kapitlet fremlægger udviklingen af den hermeneutiske cirkel og hvorledes den har udvidet sit interessefelt for at identificere og modvirke subjektivistisk forvrængning. Hertil inddrages Iben Haves teoretisering over konceptuelle modeller og hendes anvendelse af begrebet på audiovisuelle medier og deres konceptualisering af musik. Hermed fås en kulturel- og identitetsbetinget samt en fænomenologisk udlægning af den personlige perception, der endvidere uddybes af Frede V. Nielsens fænomenologiske forståelse af det musikalske objekt, som udpensler kompleksiteten i den menneskelige sansning, med inddragelse af neurologi koncentreret omkring hjernen Hermeneutik Ordet hermeneutik stammer fra det græske hermeneutike, en konstruktion der læner sig op ad hermeneia - sproglig artikulation. Da den græske litteratur oversættes til latin bliver ordet hermneias gengivet med interpretatio og kan herefter oversættes til fortolkning. 20 Dette bliver det centrale omdrejningspunkt i hermeneutikken: et individs fortolkning af et givent fænomen for at skabe og opnå mening. Hermeneutikken har som teoretisk retning gennemgået forskellige udviklingstrin med et centralt fokus på begreberne fortolkning og mening. I 1600-tallet opstod hermeneutikken som en betegnelse for metodiske overvejelser vedrørende fortolkninger af autoritative tekster, primært teologiske tekster og juridiske tekster. Det grundlæggende hermeneutiske syn på tekster var, at forståelsen og fortolkningen skulle findes gennem en cirkulær bevægelse mellem tekstens del og tekstens helhed, den såkaldte Hermeneutiske Cirkel. 21 Man bevæger sig mellem tekstens delelementer sætninger og afsnit og forståelsen af teksten i sin helhed. Denne bevægelse mellem delelementer og helhed er fundamental, da de enkle elementer kun kan forstås ud fra deres relation til helheden, ligesom 20 Gulddal og Møller 1999 S Pahuus1995 s Fig. 1 18

22 helheden kun kan forstås ud fra dens relation til delene, 22 se Fig. 1 I 1700-tallet udvides hermeneutikken til at inddrage alle tekster og ikke kun teologiske og juridiske tekster. Denne udvidelse skal ses i sammenhæng med oplysningstidens ændrede syn på, hvad der har autoritativ status, hvor nu fornuften bliver den autoritet man lægger til grund for fortolkning af tekster og ikke gejstlig og monopolitisk autoritet. 23 Med romantikken følger endnu en modificering af hermeneutikken. Friedrich Schleiermacher er den første som inddrager tekstens ophavsmand i forbindelse med forståelsen. Teksten kan ikke ses som et uafhængigt objekt, men som et delelement i en helhed, der nu også omfatter ophavsmandens psykologiske og åndelige baggrund. 24 Hermed har vi den hermeneutiske cirkel, der danner rammen for den egentlige grundlæggelse af videnskabsdisciplinen hermeneutik. Wilhelm Dilthey introducerer i slutningen af 1800 tallet ophavsmandens sociale og historiske kontekster tidsånd - som værende en del af den hermeneutiske forståelse og selve hermeneutikkens genstandsfelt udvides nu også til at indbefatte al menneskelig aktivitet og produkter af denne, det Dilthey betragter som livsytringer. 25 Det skal ses ud fra hans skarpe opdeling mellem natur- og åndsvidenskaben. Naturvidenskaben beskæftiger sig med livløse objekter, der forstås gennem optælling, systematisering og deres indbyrdes relation. Åndsvidenskaberne arbejder med menneskeskabte fænomener og forskeren og objektet er her to sider af samme sag. Alle menneskefrembragte ting er objektiveringer af en og samme ånd og åndsvidenskabernes opgave er at oversætte objektet, eksempelvis kunst, filosofi, retssamfund, religion og videnskab, og derigennem blotlægge den bagvedliggende ånd. Denne oversættelse som Dilthey senere benævner forståelsen af menneskelig aktivitet, livsytringer, kan konkret være forståelsen af et smil fra en person til forståelse af samfundsmæssige strukturer. 22 Fredslund 2005 S Pahuus 1995 S Gulddal og Møller 1999 S Pahuus 1995 s. 112 og Gulddal og Møller 1999 s