Teglgård grund 5 Sb. nr. 42 Vonsild sogn Journal.nr. MKH 1596 Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev Erling Mario Madsen 2008

Transkript

1 Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus, Postboks 91, 6000 Kolding- MKH 1596 Teglgård grund 5, Vonsild sogn, Sb. Nr. 42 Arkæologisk undersøgelse af et område på 704,4 m 2 med dele af et gårdsanlæg fra germansk jernalder (350 e.kr. 800 e.kr.). På feltet blev der fundet den sydvestlige del af et SV/NØorienteret treskibet langhus, et SV/NØ-forløbende hegnsforløb, et mindre antal gruber samt et vådområde med kulturlag. af Erling Mario Madsen Nr

2 Data Museet på Koldinghus journalnummer MKH 1596 Lokalitet Teglgård grund 5 Sogn Vonsild Sognebeskrivelsesnummer 42 Stednummer Herred Nørre Tyrstrup Amt Kolding Kortnummer 12.13III SØ Kulturarvsstyrelsens journalnummer Dokumentationsmaterialet, bestående af beretning, plantegninger, billeder og fund, opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til, hvilken originaltegning (To-nummer), man kan genfinde anlægget på. x25 TO Fundnummer. Tal angivet med x foran angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand, det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Teglgård. En vinterudgravning. Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Undersøgelsens baggrund... 4 Undersøgelsens data... 5 Målesystem og fixpunkt... 6 Metode... 7 Naturvidenskabelige undersøgelser... 9 Topografi og undergrund Undersøgelsens resultat Undersøgelsens betydning Litteratur Katalog Notater Nummerliste Bilag 1 Arkæologisk tidstavle for Sønderjylland med udgravningens tidsmæssige indplacering 2 Ordliste over arkæologiske udtryk 3 stolpehulsskemaer 3

4 Resumé Arkæologisk undersøgelse af grund 5, et i alt 704,4 m 2 stort område, som skulle undersøges forud for etablering af beboelseskvarter ved Teglgård, beliggende i den sydvestlige udkant af Vonsild, Kolding Kommune. Undersøgelsen af grund 5 foregik sideløbende med undersøgelsen af den del af byggemodningsprojektet, som udgjorde det udsnit af vej- og kloaktraceerne, hvor der var påvist væsentlige jordfaste fortidsminder. Undersøgelsen fandt sted efter forudgående forundersøgelse i henhold til museumslovens 27. Feltet benævnes som felt 7, idet det indgik i udgravningen sammen med de andre delområder/felter, som udgravedes på området i januar/februar Germansk jernalder (350 e.kr. 800 e.kr.): Ved undersøgelsen afdækkedes dele af et gårdsanlæg fra germansk jernalder (350 e.kr. 800 e.kr.). Herved fremkom i alt 103 udgravede arkæologiske fyldskifter dækkende over gruber og stolpehuller etc. Dette antal anlægsregistreringer kunne groft set opløses til fund af i alt 103 udgravede arkæologiske fyldskifter dækkende over gruber og stolpehuller etc. Dette antal anlægsregistreringer kunne groft set opløses til fund af i alt dele af et gårdsanlæg bestående af den sydvestlige del af et SV/NØ-orienteret treskibet langhus, et SV/NØ-forløbende hegnsforløb, et mindre antal gruber samt et vådområde med kulturlag. Under udgravningen af vej- og kloaktraceerne blev der umiddelbart nord for grund 5 afdækket dele af hegnsforløbet og et hegnshus, som tilhører samme gårdsanlæg. Ved den senere foretagne udgravning af grund 4 fremkom den nordøstlige del af hovedhuset. Felt 7, grund 5: Er beliggende i den nordvestlige del af byggemodningsområdet ved Teglgård. Felt 7 androg 704,4 m 2. Her fremkom i den sydøstlige del af feltet den sydvestlige del af et SV/NØ-orienteret treskibet langhus. Nordvest for huset fremkom et SV/NØforløbende hegn, som kan forbindes med hegnsforløbet og hegnshuset i felt 1. Der er tale om et gårdsanlæg, hvor der indtil videre er fremkommet spor efter et SV/NØ-orienteret treskibet langhus på felt 7, grund 5, og på den senere udgravede grund 4. Nordvest for langhuset er der så det SV/NØ-forløbende hegn med hegnshuset i felt 1. Hegnsforløbet afgrænser således den vestlige og N/V-lige del af gårdsanligget. Umiddelbart syd herfor er der et vådområde. På felt 7 fremkom et mindre antal gruber. Undersøgelsens baggrund Undersøgelsen blev foranlediget af, at Kolding Kommune ønskede at byggemodne et område på 9,3 ha til parcelhusbyggegrunde, som er omfattet af lokalplan , Kolding Kommune. Området ligger i den sydvestlige udkant af Vonsild. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev udførte i juli 2007 prøvegravning af området. Prøvegravningen blev gennemført på baggrund af arkivalsk kontrol på Museum 4

5 Sønderjylland Arkæologi Haderslev, hvor det blev vurderet, at der var stor sandsynlighed for, at man ved anlægsarbejdet ville påtræffe endnu ikke registrerede jordfaste fortidsminder. Indenfor lokalplanområdet, er der ikke tidligere blev foretaget arkæologiske undersøgelser. Men omkring 500 m sydøst for gården Christiansminde (Vonsild sb. 3) fandtes der dog allerede i 1889 to urner, antageligt fra ældre romersk jernalder (0-70 e. Kr.). Yderligere lerkarsskår fra samme tid er desuden registreret omkring 750 m øst for undersøgelsesområdet ved gården Povlinesminde (Vonsild sb. 1). I forbindelse med skovplantning på den anden side af Vonsild Å, omkring m længere mod nord, har museet i 2005 desuden påtruffet et hus fra germansk jernalder (C-14 datering e.kr, kalib.) samt bopladsspor fra bronzealderen (Vonsild, sb. 40). Muligheden for at støde på hidtil ikke-registrerede bo- eller gravpladser var derfor til stede. Prøvegravningen blev gennemført af Silke Eisenschmidt, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Ved prøvegravningen blev der i søgegrøfterne lokaliseret et større antal væsentlige jordfaste fortidsminder i form af en landsby fra ældre germansk jernalder ( e. Kr.). Desuden fremkom der gruber med keramik, som dateres til tidlig førromersk jernalder, periode Ia (efter Becker, ca f.kr.). Herved blev der isoleret et område på ca. 3,6 ha i den østlige del af lokalplansområdet samt en lille bakketop på1800 m 2 i den vestlige del, som ifølge museumsloven skulle undersøges inden anlægsarbejdets påbegyndelse. Set i lyset af forundersøgelsesresultatet, hvor to arkæologiske områder på ca. 3,6 ha og 1800 m 2 skulle udgraves, hvis de blev berørt af anlægsaktivitet, valgte bygherre, Daugaard Byg A/S, at revidere projektet således, at Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev kun udgravede et område på ca m 2, som udgjorde den del af vej- og kloaktracéerne, hvor der var påvist væsentlige jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af museumslovens 27. Dette medførte, at Daugaard Byg A/S kun skulle betale for den arkæologiske udgravning af vej- og kloaktraceerne. Når der så blev solgt en parcelhusbyggegrund, skulle bygherren af den enkelte grund selv sørge for og bekoste, at grunden blev undersøgt af Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev (dele af dette afsnit stammer fra prøvegravningsrapport HAM 4190 ved Silke Eisenschmidt). Undersøgelsens data Udgravningen foregik i en periode, hvor Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev havde mange igangværende projekter, så det var svært at få mandskab nok til udgravningen ved Teglgård. Bygherre Jørn Daugaard Pedersen leverede selv to mand og en gravemaskine. I løbet af den forholdsvis milde vinter blev området udsat for megen regn hvilket medførte, at store dele af området lå under vand, da regnen ikke optoges i den fede lerjord. På trods af vejrforhold gennemførtes udgravningen planmæssigt. Byggearbejdet formodes ikke at være blevet sinket af den arkæologiske undersøgelse på området. 5

6 De arkæologiske undersøgelser i felten blev gennemført i perioden 05 /01 01 / Herefter er hele efterbehandlingen af det fremkomne fundmateriale blevet gennemført. Dette drejer sig blandt andet om flotering af de mange jordprøver, som blev udtaget til naturvidenskabelige analyser, samt klargøring af de arkæologiske fund til magasinering, i form af rensning og nummerering af genstandene. De naturvidenskabelige analyser er sat iværk, men da disse analyser involverer eksterne institutioner, som også har andre opgaver at løfte, er alle resultaterne af disse endnu ikke tilgængelige. Manglende rapporter vil blive udsendt når de foreligger. Udgravning er udført af: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Med deltagelse af: Jonas Sigurdsson, Stud.mag. Lars Kjelde, assistent Erling Mario Madsen, Cand. Mag., (leder) Opmålinger og oversigtsplaner: Egil Søbye (landmåler) Udgravning er betalt af: Sandra & Lars Pedersen, Grønnemosevej 14, 6400 Sønderborg Maskinkraft: Kurt Kjelde (Daugaard Byg A/S Bastrup Skovvej 15, 6580 Vamdrup) Maskinfører: Kurt Kjelde Målesystem og fixpunkt Udgravningen bestod af flere felter i form efter de vej- og kloaktracéer, samt grund 5, som skulle udgraves. Da der var store områder som senere skulle udgraves i mindre parceller, prioriterede Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, at det ville være det gunstigste at lave et overordnet målesystem for hele det arkæologiske område ved Teglgård forud for udgravningen, således at det overordnede målesystem for det kommende puslespil ved Teglgård ville passe sammen. Museets landmåler Egil Søbye lavede et grid over oversigtstegningen over hele området i felter på 20X10 m, hvor alle felter inden for de arkæologiske områder blev forudnummereret, begyndende med felt nr. 101 og sluttende med

7 Byggemodningsområdet Teglgård ved Vonsild. Det arkæologiske område er farvet grønt. Over oversigtstegningen er der lavet et grid, som i det arkæologiske område er forudnummereret. De hvide områder er de områder, som er blevet udgravet. Målesystemet er et retvinklet koordinatsystem med x-aksen stigende mod øst og y-aksen mod nord. Udgravningsfeltet var indmålt og fikseret forud for udgravningen ved hjælp af museets GNSS Trimble R8 (Global Navigation Satellit System) og georefereret i GIS-programmet MapInfo. Det blev derfor afsat i området af museets landmåler Egil Søbye med præcisions- GPS efter hver etapevise muldafrømning. Under udgravningen blev der etableret et midlertidigt fixpunkt i hegnet øst for feltet, hvorudfra alle fladenivelleringer blev foretaget. Dagligt sigteplan til feltnivellering var 100 cm. Metode Den valgte fremgangsmetode var for Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev meget ugunstig. Dele af det arkæologiske område skulle udgraves i mindre etaper forud for etableringen af beboelseskvarteret ved Teglgård, Vonsild, Kolding Kommune. Man begyndte med de områder, som udgjorde den del af vej- og kloaktracéerne, hvor der var påvist væsentlige jordfaste fortidsminder. Når der så blev solgt en parcelhusbyggegrund, skulle grundene enkeltvis undersøges, men kun på det område, hvor bygningen skulle stå. Fremgangsmåden 7

8 betyder, at lokaliteten vil blive udgravet i små etaper, og det vil være problematisk at bevare et overblik over sammenhængen af det meget velbevarede fund, som bestod af en landsby fra ældre germansk jernalder (350 e.kr. 530 e.kr.). Ydermere er der risiko for, at jordfaste fortidsminder vil blive ødelagt i grænseområderne mellem de forskellige grunde og vejtracéer. Områder, som i første omgang ikke umiddelbart synes at blive berørt af anlægsarbejdet, kan være i overhængende fare for at blive udslettet, når store entreprenørmaskiner færdes på områderne. Så en totaludgravning af lokaliteten forud for anlægsarbejdet ville have været at foretrække. Entreprenørerne går i gang med deres arbejdet på det tidligere felt 1. En ulempe for den arkæologiske udgravning ved Teglgård var også, at udgravningen fandt sted samtidigt med, at entreprenørfirmaet anlagde vej- og kloaktraceerne. Efter aftale med entreprenørerne udgravedes de områder, hvor der først skulle anlægges kloak, begyndende med det nordlige område. Dette medførte et vist pres på udgravningen. Et stort problem for entreprenørfirmaet var, at de arkæologiske områder, som ikke blev berørt af udgravningen til vej- og kloaktracéer, ikke måtte befærdes med store tunge entreprenørmaskiner, som lavede dybe spor ned i undergrunden, som det var tilfældet i januar, hvor maskiner kørte ind over grund 5. Ødelæggende for jordfaste fortidsminder: spor dybt ned i undergrunden efter at dumpere har kørt på grund 5. Dette medførte, at det blev nødvendigt for entreprenørerne at få udgravet nogle arbejdstracéer, så de kunne færdes langs med de først afsatte vej- og kloaktracéer. En aftale kom i stand mellem bygherren af de store områder, Daugaard Byg A/S og Museum 8

9 Sønderjylland Arkæologi Haderslev om, at der blev udgravet arbejdstracéer til entreprenørerne, så de kunne færdes på området. Spor i undergrunden fra en dumper, hvor der burde have været spor efter et hegnsforløb fra et jernaldergårdsanlæg. Vejret under vinterudgravningen gjorde heller ikke opgaven lettere. Det regnede en stor del af januar og februar i vinteren De lavere liggende områder blev helt dækket med vand, og udgravede fyldskifter skulle registreres øjeblikkeligt, idet hullerne hurtigt blev fyldt med vand. Undergrunden på det nordlige område bestod hovedsagelig af lerjord. De åbne lerflader frembød et problem. Når det regnede, blev fladerne omdannet til store, voldsomt fedtede og mudrede områder. De store mængder vand blev da også et problem for entreprenørerne og sinkede dem væsentligt mere i deres arbejde, end arkæologerne, som opnåede et forspring og afsluttede arbejdet til aftalt tid, på trods af, at der blev udgravet et noget større område end først aftalt. Ved den arkæologiske undersøgelse blev feltet fladeafdækket med gravemaskine udstyret med 2 meter bred rabatskovl. Udgravningsholdet rådede selvstændigt over en gravemaskine, så den blev jævnligt anvendt efter behov. Fladen renskovledes fortløbende. Målesystemet var, som tidligere beskrevet i afsnittet for målesytem og fixpunkt, forudbestemt og målt ind på et grid over lokaliteten af museets landmåler Egil Søbye. Efter hver muldafrømning kom landmåleren ud og satte målesytemet op med præcisions-gps. Derefter blev alle fyldskifter registreret og indtegnet i fladen i målestoksforhold 1:50 med feltpantograf. Herefter blev fyldskifterne snittet med skovl/spade, målt og beskrevet i profil i målestoksforhold 1:20 på stolpehulsskemaer eller alternativt tegnet og beskrevet særskilt. Alle registrerede fyldskifter blev efterfølgende tømt for at fremdrage så meget daterende materiale som muligt. Fund blev hjemtaget til museet. Der blev taget fotos af feltet undervejs samt taget detailfoto af udvalgte anlæg. Naturvidenskabelige undersøgelser: Makrofossilprøver: Jordprøver blev udtaget til makrofossilanalyse fra et udvalg af de tagbærende stolpehuller fra hustomterne. Makrofossilmaterialet fra husene er primært fremdraget med henblik på at sikre materiale til C-14 datering. Hvor det var muligt, blev makrofossilmaterialet kun udtaget af selve stolpeaftrykket, for at sikre så stor samtidighed mellem begivenhed og prøvemateriale som muligt. Prøverne er alle udtaget af det halve 9

10 stolpehul, som stod tilbage efter snitning. Prøvemængden vil således inkludere alt fyldet fra det halve stolpeaftryk, dog med en øvre grænse på 10 liter. Udtagningssted fremgår af fundlisten. Lars i forgrunden og Jonas i færd med at tage Makrofossilprøver fra Hus III. Makrofossilprøver fra Hus V er blevet sendt til Thomas Bartholin til vedanalyse. Han skal herefter udvælge nogle trækulsstykker til C-14 datering. C-14 dateringer: Efter makrofossilanalyserne er blevet foretaget, bliver prøverne sendt videre til C-14 datering. Prøverne bliver sendt til AMS laboratoriet i Århus. De egnede indsendte trækulsprøver bliver til slut C-14 dateret. Topografi og undergrund Undersøgelsesområdet ligger i et kuperet ungmorænelandskab med overvejende moræneler. Det ligger øst for Hovedopholdslinjen, der under Weichsel-ismasserne blev overskredet under den sidste istid, og som i den sydlige del af lokaliteten dog er dækket af diluvialsand (Dks. jordbundskort M. 1: ). Jordbundskort over det sydlige Jylland. Den røde pil viser lokalitetens beliggenhed. Lokalplanområdet er afgrænset mod vest af et læhegn og Vonsild Å. Mod nord af Teglgården og Delken og mod øst og syd af Hoppesvej. Topografisk set udgør undersøgelsesområdet den vestlige del af en aflang markant forhøjning, som strækker sig fra Kolding i nord til Hoppeshuse mod syd og som mod øst er afgrænset af Dalby Møllebæk. Indenfor lokalplansområdet falder terrænet markant fra 53 m DNN i den østlige del til 44 m DNN i 10

11 den vestlige del langs Vonsild Å. Lokalplansområdet kan topografisk inddeles i fire områder: Det nordøstlige hjørne udgør en lille bakketop med stiv moræneler. Den er afgrænset mod syd fra den sydøstlige del af et mindre lavområde. Den sydøstlige del er en plateauagtig forhøjning bestående af sandjord. I den sydøstlige del af undersøgelsesområdet falder terrænet forholdsvis jævnt mod vest til et større lavområde. I den nordøstlige del falder terrænet meget stejlt mod Vonsild Å. Vonsild Å udmunder via Seest Mølleå og Kolding Å i Kolding Fjord. Lokaliteten umiddelbart sydøst for Teglgården. Undergrunden består i den nordlige del af området overvejende af gul-brunt, ret stiv ler. I den sydlige del består den derimod af fint gult sand, som antageligt ligger ovenpå moræneleret. Muldjorden var med cm ikke specielt tyk. Heller ikke i lavningerne var muldlaget meget tykkere. Udover de tre nævnte jernalderlokaliteter (Vonsild sb. 1, 3, 40) er der ikke registreret mange fortidsminder i området. Endnu en jernalderlokalitet (Vonsild sb. 41), som dateres til yngre romersk jernalder ( e. Kr.) og som dermed kun er lidt ældre end den nyfundne boplads, har museet i 2006 undersøgt øst for Vonsild, omkring 1,5 km øst for undersøgelsesområdet. En gruppe med gravhøje fra yngre stenalder har ligget 2 km øst for prøvegravningen og bopladser fra ældre stenalder fandtes ved Svanemose 2,3 km mod vest (Dele af dette afsnit stammer fra prøvegravningsrapport HAM 4190 ved Silke Eisenschmidt). Undersøgelsens resultat Det arkæologiske undersøgelsesområde androg 704,4 m 2. Feltet lå på et plateau i den nordøstlige del af det arkæologiske område og gav følgende resultat: Dele af et ikke afgrænset gårdsanlæg. I den nordvestlige del af felt 7 fremkom sporene efter det SV/NØforløbende hegn, som slutter ved et lavere liggende vådområde i den sydøstlige del af feltet. Selve gårdsanlægget, som er placeret på et plateau, skråner ned mod en lavning i terrænet, hvor der var spor efter vådområder med kulturlag, hvor der blev fundet jernalderkeramikskår. På plateauets sydvendte skråning fremkom den sydvestlige del af et SV/NØorienteret treskibet langhus. Der blev fundet et mindre antal gruber. I et område på felt 7 var der tydelige spor efter entreprenørfirmaets færden på området inden al færdsel med dumpere og andre hjulmaskiner blev standset. Sporene har ødelagt en del af det SV/NØ- forløbende hegn. 11

12 Nordligst beliggende er felt 1, som er et vej- og kloaktracé. Umiddelbart sydvest herfor er felt 7 eller grund 5. I de lange tracéer beliggende i lavområdet syd for gårdsanlæg I ses tydeligt, hvor meget vand, der lå på feltet under udgravningen. Øst for grund 5 på grund 4, som er blevet udgravet senere, ses resten af Hus V. Gårdsanlæg A: Hus V: Den sydvestlige del af et SV/NØ-orienteret treskibet langhus fra germansk jernalder (ca e.kr.). Med kendskab til fundet af spor fra den nordøstlige del af huset på grund 4 tolkes huset til at have haft mindst fem sæt tagbærende stolper og have målt minimum 31X6 meter. Spændet mellem de tagbærende stolper varierer mellem 1,5 m og 2 m, og afstanden mellem sættene varierer mellem 3 m og 5 m. Der blev erkendt et indgangsparti i husets sydvestvendte langside. Dette var placeret mellem det første og andet sæt tagbærende stolper. Den jordgravede vægkonstruktion har bestået af nedgravede planker. Mellem vægplankerne har der formentligt stået lodrette stokke som basis for en vidjeflettet væg, som har været lerklinet. Stolperne 800 og 801 antyder, at gavlen har været afrundet. Hus V. Huset tolkes som hovedbygningen i gårdsenheden. Kendetegnende for hovedhusene på bopladsen er, at der er tale om treskibede huse. Treskibede, fordi husene på langs var delt af to rækker kraftige tagstolper, således at der dannedes tre afsnit. Disse to rækker svære stolper, 12

13 der altid stod parvis, bar husenes tag. Væggene, der for det meste har været lerklinede, har så befundet sig ca. 1 m ud for de tagbærende stolper. Hus V med dele af gårdsanlæggets hegn. Hegn: SV/NØ-forløbende faskinehegn. Hegnet indhegner gårdsenheden mod nordvest. Det indgår i hegnshusets nordvestlige langvæg (felt 1), og mod sydvest på plateauets sydvendte skråning afsluttedes det ved et lavere liggende vådområde. Hegnet bestod af dobbeltstolper. Mellemrummene har sandsynligt været udfyldt med vandretliggende grene og kvas, og benævnes derfor som faskinehegn. Kulturlag: I den sydlige og lavereligende del af feltet fremkom et vådområde med kulturlag, hvor der blev fundet lerkarskår. Dette skal nok forstås som et udsmids-/udflydningslag, som delvis har opfyldt et lavereliggende, fugtigt område. Lignende mindre områder med kulturlag er også fremkommet andre steder på lokaliteten. Antageligt har landskabet i jernalderen fremtrådt mere kuperet end det landskab, vi ser i dag. Lavningerne har formodentligt stået mere eller mindre vandfyldte i kortere eller længere perioder. Undersøgelsens betydning. En arkæologisk undersøgelse som den, der her er foretaget ved Teglgård, er i ordets bogstaveligste forstand som at løfte en flig af et gulvtæppe. Ved at skrælle muldlaget af på et område kan man være heldig at få et lille indblik i dele af vor forhistorie. Disse undersøgelser skyldes ofte nødudgravninger forud for forskellige anlægsprojekter. Ofte finder man ingen spor efter vore forfædre. Men ind imellem fremkommer der, som ved dette bygningsprojekt, interessante spor, som giver en masse vigtige detaljer til billedet af det forhistoriske kulturlandskab i området omkring den sydvestlige udkant af Vonsild. Selve stednavnet antyder, at der har foregået aktiviteter i området fra jernalderen. Vonsild betyder sandsynligt Odins høj. Ældre udgaver af navnet var bl.a. i år Odenschulde, i år Odenssyld, i år 1490 Vodenshyldh, i år Wonsilt osv. Forleddet er gudenavnet Odin på dansk eller Wotan på tysk. Efterleddet betyder enten en mindre bakke eller en tømmerbygning, et gudehus af træ eller tribune, en forhøjning, hvorpå gudebilledet er opstillet. 13

14 Jernalderbebyggelsen fra udgravningen stammer hovedsagelig fra germansk jernalder (350 e.kr 800 e.kr.). Huskonstruktioner/Hustypologi: Generelt er sporene efter de forhistoriske hustomter og omsluttende gårdshegn på lokaliteten relativt velbevarede. Husene på lokaliteten er derfor velegnede til sammenlignende studier med hustyper fra andre samtidige lokaliteter. Dateringen af husene alene ud fra husenes konstruktioner og størrelse skal dog anvendes med forsigtighed. Udover de generelle tendenser og nogle af de meget karakteristiske konstruktionselementer fra de forskellige perioder af jernalderen, er det nødvendigt at tage hensyn til den variation i byggeriet, som vil forekomme på de enkelte lokaliteter. Lokaliteten er beliggende i et mindre undersøgt område, hvor man bør konsultere byggeskikken både i Sønderjylland og området nord herfor, før man ud fra konstruktionen alene foretager en typologisk datering. I de senere år har det endvidere vist sig, at nogle af de tilsyneladende sikre daterende konstruktionselementer i huse ikke er så entydige endda. For at fremskaffe en ny serie dateringsmæssige fixpunkter på bopladsmateriale fra de forskellige egne af Sønderjylland, har Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev derfor påbegyndt en mere målrettet indsamling af forkullet organisk materiale fra udvalgte huse rundt omkring i landsdelen. Dette materiale kan efterfølgende anvendes til både undersøgelse af korn og ukrudsplanters tilstedeværelse og fordeling i husene (lokalisering af tærskepladser/opbevaringssteder og afgrødetyper i bondens økonomi), og ikke mindst til at foretage serier af 14 C-dateringer fra husene, så deres tidsmæssige placering kan fixeres ikke blot relativt, men også i absolutte årstal. Grundplanen for langhusene ved Teglgård viser et ret ens billede af hustypen. Det er treskibede langhuse med afrundede gavle. Vægkonstruktionen har været jordgravet og bestod af nedgravede planker. Mellem vægplankerne har der formodentligt stået lodrette stokke som basis for en vidjeflettet, lerklinet væg. I umiddelbar nærhed af langhusene fremkom dele af hegn, hvoraf nogle var delvist sadeltags-overdækkede. Horisontalstratigrafisk tolkes hegnene som tilhørende dele af gårdsanlæg, bestående af langhuse, hegnsforløb og mulige økonomibygninger. Denne form for gårdsanlæg tolkes til at stamme fra yngre romersk/ældre germansk jernalder ( e.kr.). Gårdsanlæg A udgøres af Hus V og dele af det hegnsforløb hvor Hegnshus I indgik. Fra de omfattende udgravninger ved Vorbasse kendes der fra begyggelsen fra det 7. årh. lignende hegnshuse med grundplaner, der karateriserer dem som toskibede huse. Denne hustype tolkes til at være noget yngre end sadeltagene. Grundplanen på nogle af disse hustomter fra Vorbasse og Hegnshus I fra Teglgård leder tanken hen imod, at der kan være tale om en overgangsform mellem de gamle sadeltagshegn og hegnshuse, kendt fra det 8.årh. Gårdsanlæg med hegnshuse tolkes til at stamme fra yngre germansk jernalder ( e.kr.), dvs. typologisk yngre end sadeltagshegnene. Er gårdsanlæg V således yngre end de andre gårdsanlæg? Eller er der tale om en overgangsfase, hvor nogle gårde anvender gamle velkendte byggetraditioner og den ene gård en ny byggeskik? Desværre var makrofossilprøverne fra Hegnshus I ikke brugbare til C-14 datering. Men det er stadig muligt at få dateret gårdsanlægget med prøverne fra Hus V. Det vil så vise sig, om gårdsanlægget er yngre end de andre gårdsanlæg. 14

15 Kulturlandskabet: Jernalderlandsbyen har antageligt bestået af mindst to rækker gårde, som har ligget på højdedraget parallelt med Vonsild Å. Landsbyen fortsætter formentligt længere mod øst og syd for lokalplansområdet. Huset, som er fundet i forbindelse med skovrejsning på den anden side af Vonsild Å ved Malkestedgård (Vonsild sb. 40), er samtidig med bebyggelsen fra Teglgård. Det tyder på, at landsbyen har strakt sig endnu længere mod nord. Den tilhørende gravplads har muligvis ligget syd for lokalplansområdet ved Christiansminde, hvor der tidligere er fundet en urnegrav. Landsbyen har måske kun bestået i en generation. Forgængerlandsbyen fra yngre romersk jernalder har antageligt ligget langs Dalby Møllebæk, omkring 1-1,5 km længere mod øst (Vonsild sb. 41). Økonomi: Der er ikke fundet tegn på bebyggelsernes økonomi. Da huskonstruktionerne tolkes som gårdsanlæg må der være tale om en landbrugsøkonomi. Indhegnede gårdsanlæg med sadeltag, staklader, gruber samt udsmidslag antyder også en del aktivitet, som kan tolkes til at have med bopladsens økonomi at gøre. Derudover indikerer det store antal bopladsgruber med kasserede rester fra keramikkar et vist forbrug af kar, som har været anvendt til opbevaring af mulige fødevarer osv. Med hensyn til metoden, udgravningen foregik ud fra, var det ikke muligt at foretage indsamling af fosfatprøver på større flader eller af hele gårdsanlæg, idet der ikke blev fritlagt hele gårdsanlæg. Fosfatkartering af bopladsområder kan i heldige tilfælde give værdifulde bidrag til forståelsen af bopladsernes måde at organisere sig på. Områder med relativt forhøjede fosfatværdier kan således afspejle det sted, hvor man har haft møddingen liggende, områder i husene, hvor husdyrene har været opstaldet, områder på gårdspladsen, hvor dyrene kan have gået i en fold etc., ligesom andre af bopladsens aktivitetsmønstre i heldige fald kan afspejles i de skygger, som en fosfatkartering vil producere. I de senere år har Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev systematisk gennemført fosfatkartering af udvalgte og egnede lokaliteter med henblik på at forøge vores indsigt i netop disse aspekter af de forhistoriske måder at organisere sig på lokalt. Således kan der ved Teglgård være gået vigtige informationer tabt. Erling Mario Madsen Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Litteratur. Ethelberg, Per et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland

16 Hvass, Lone 2001: Oldtiden i Danmark. Jernalderen. Sesam Jensen, Jørgen 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. Gyldendal Katalog Notater til beretning: Beskrivelse af hustomt: Hus V på grund 5 (To-293, 294 og 304). Beskrivelse: Den sydvestlige del af et SV/NØ-orienteret treskibet langhus bestående af mindst fem sæt tagbærende stolper. I den del af hustomten, som fremkom på grund 5, var der fire tagbærende stolper, men på den senere udgravning af grund 4 fremkom der flere spor fra samme hustomt, heriblandt et sæt tagbærende stolper. Den indbyrdes afstand har varieret mellem 1,5 for de to sæt i den sydvestlige del af hustomten og 2 m. Imellem sættene varierer afstanden mellem 3 og 5 m. Bygningen har bevarede vægstolper, så huset har været ca. 6 m bredt. Med kendskabet til fundet af den nordøstlige del af hustomten på grund 4, kan huset have været 31 m langt. Mellem de to sæt tagbærende stolper i den SV-ende af husets sydøst-vendte langside er der spor efter en indgang. Fyldet i fladen af de tagbærende stolper varierer mellem 45 og 88 cm, imens dybden varierer mellem 43 og 58 cm. I tre tilfælde er stolpeaftrykket bevaret. Fyldet i fladen af vægstolperne varierer mellem 15 og 45 cm, imens dybden varierer mellem 3 og 30 cm. I to tilfælde er stolpeaftrykket bevaret. Tagbærende stolper: 827, 828, 830, 831, 832, 833, 834, 835. Vægstolper: 774, 775, 776, 777, 778, 779, 780, 781, 782, 783, (784?), 785, (786?), 787, 788, 789, 790, 791, 792, 793, 794, (795, 797), 796, 798, 799, 800, 801, 802, 803, 804, 805, 806, 807, 808, 809, 810, 811, 812, 813, 813, 815, 816, 817, 819, 820, 821, 823, (824, 825 udskiftning). Indgangsstolper: 794, 795, 796, 797. Naturvidenskabelige prøver: X2066 fra 827, X2071 fra 832 og X2073 fra 834. Beskrivelse af hegn: Hegn I, (To-303, 313, 314, og 320). Beskrivelse: 16

17 Del af et NØ/SV-forløbende faskinehegn, som har været med til at indhegne gårdsanlæg A, hvor Hegnshus I indgår i hegnet (felt 1). Fyldet i fladen af hegnsstolperne varierer mellem 14 og 60 cm, imens dybden varierer mellem 5 og 34 cm. I tre tilfælde er stolpeaftrykket bevaret. Hegnsstolper: 245, 249, (261, 252), 250, 251, 262, 845, 846, 847, 858, (848, 849), (850, 851), (852, 853), (854, 855), (857, 856), 859, (865, 864), (875, 874), 870, 871, (873, 872), 877. Beskrivelse af gruber: For en beskrivelse af de enkelte gruber henvises til stolpehulsskemaerne og profiltegningerne. Der er et større antal gruber på de to delområder på udgravningen. Nummerliste Anlægsliste: Anlægsliste Felt 7 grund 5 Ma t Konstruktion Anlæg Oldsager Niv. Nr. TO S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul 784 S vægstolpe Hus V 294 støtte Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul s vægstolpe hus V 294 støtte Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V 294 støtte Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul

18 S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V 294 støtte Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul 294 støtte S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul S vægstolpe Hus V Stolpehul Sv gavlstolpe Hus V Stolpehul Nv gavlstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N Stolpehul 304 vægstolpe/udskiftning Hus V N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul N vægstolpe Hus V Stolpehul Stolpehul N tagbærende stolpe Stolpehul X Hus V flotationsprøve N tagbærende stolpe Stolpehul X Hus V flotationsprøve Stolpehul S tagbærende stolpe Stolpehul X Hus V flotationsprøve N tagbærende stolpe Stolpehul X Hus V flotationsprøve S tagbærende stolpe Stolpehul X

19 Hus V flotationsprøve 833 N tagbærende stolpe Stolpehul X Hus V flotationsprøve S tagbærende stolpe 294 Hus V Stolpehul x 2073 flotationsprøve N tagbærende stolpe Stolpehul 294 Hus V Stolpehul Stolpehul Grube Grube X 2067 keramikskår Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn Stolpehul Hegn stolpehul grube x 2974 keramiksår

20 Hegn stolpehul Fundliste: Felt 7 NR. T. O. MAT. Anlæg Objekt Flotationsprøve Ker 839 Keramikskår Flotationsprøve Flotationsprøve Flotationsprøve Flotationsprøve Flotationsprøve Flotationsprøve 2074 Ker 876 Keramikskår Tegningsoversigtsliste: Felt 7 grund 5 Målestok Objekt Koordinater TO Nr :50 Fladetegning inden for koordinaterne / / / / :50 Fladetegning inden for koordinaterne / / / / :50 Fladetegning inden for koordinaterne / / / / :50 Fladetegning inden for koordinaterne / / / / :50 Fladetegning inden for koordinaterne / / / / :50 Fladetegning inden for koordinaterne / / / / Fotolisten for felt 7 grund 5 indgår i fotolisten sammen med resten af udgravningen foretaget i januar/februar Fotoliste: Fenr Billednr Tekst Orientering Årstal Akronym J-nr. Sted 70 1 Hus I 2007 EM MKH 20

21 nordvest 70 2 Hus I øst 2008 EM MKH 70 3 Hus I nord 2008 EM MKH 70 4 Binnie og Erling med feltpantograf vest 2008 EM MKH 70 5 Hus II vest 2008 Jonas MKH 70 6 Hus II øst 2008 EM MKH Binnie udgraver i mudderet Binnie udgraver i mudderet Binnie og Jonas en regnvejrsdag sydvest 2008 EM MKH sydvest 2008 EM MKH nord 2008 EM MKH Graham, detektormand vest 2008 EM MKH Jonas arbejder med gravemaskinen Erling og Lars og Kurt Kjelde vest 2008 EM MKH Set mos sydøst 2008 EM MKH Graham nordøst 2008 Jonas MKH Binnie og Graham samler fund op Tagbærende stolpe 540 fra Hus III Tagbærende stolpe 540 fra Hus III Tagbærende stolpe 540 fra Hus III vest 2008 EM MKH vest 2008 EM MKH vest 2008 EM MKH vest 2008 EM MKH 21

22 70 18 Hus II udgravet nordøst 2008 EM MKH Forholdene ved Teglgård, med Teglgården i baggrunden Forholdene ved Teglgård Forholdene ved Teglgård Forholdene ved Teglgård Forholdene ved Teglgård Forholdene ved Teglgård Forholdene ved Teglgård Forholdene ved Teglgård Forholdene ved Teglgård Jonas og Lars ved at udgrave Hus IV nord 2008 EM MKH vest 2008 EM MKH syd 2008 EM MKH vest 2008 EM MKH syd 2008 EM MKH vest 2008 EM MKH nord 2008 EM MKH syd 2008 EM MKH syd 2008 EM MKH vest 2008 EM MKH Hegn i Felt 5 sydvest 2008 EM MKH Jonas og Binnie med feltpantograf nord 2008 EM MKH Jonas med feltpantograf Erling og Binnie vest 2008 EM MKH vest 2008 EM MKH Grube 765 med øst 2008 Jonas MKH 22

23 keramikskår i profilet Jonas i færd med at udgrave grube 765 John Pind på besigtigelse sydøst 2008 EM MKH nord 2008 EM MKH John Pind på besigtigelse øst 2008 Jonas MKH John Pind på besigtigelse øst 2008 Jonas MKH John Pind på besigtigelse øst 2008 Jonas MKH Entreprenørmaskinernes ødelæggelser Entreprenørmaskinernes ødelæggelser Entreprenørmaskinernes ødelæggelser Entreprenørmaskinernes ødelæggelser Entreprenørmaskinernes ødelæggelser Entreprenørmaskinernes ødelæggelser syd 2008 Jonas MKH syd 2008 EM MKH vest 2008 EM MKH vest 2008 EM MKH nord 2008 EM MKH vest 2008 EM MKH Hus V grund Hus V grund 5 sydvest 2008 EM MKH nordvest 2008 EM MKH 23

24 24

25 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube. Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. 25

26 Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Staklade: Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Diemen: Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4- stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 26

27 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidlig middelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14, som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscens- datering: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, 27

28 gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50