Projektering af dagslys i byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektering af dagslys i byggeri"

Transkript

1 Projektering af dagslys i byggeri Rapport Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist Side 1 af 41

2 Titelblad Speciale titel: Rapport type: Uddannelsessted: Projektering af dagslys i byggeri Specialerapport 7. semester VIA University College, Campus Holstebro Valdemar Poulsens Vej 4, 7500 Holstebro, Danmark Vejleder: Forfatter: Dato/Underskrift: Christian Vrist Simon Kristoffersen, BKH071P-S12 Studienummer: Udgave: Oplag: Teksttype: Sidetal: Generel information: 1. Udgave 2 stk. Calibri, str. 12 i normalskrift 40 sider (Samlet anslag) All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives. Figur 1 - Lettere redigeret forside billede (https://www.innosite.dk/idea.php?id=155) Side 2 af 40

3 1. Forord Udarbejdelsen af specialet foregår i starten af det afsluttende 7. semester og er en del af uddannelsen som bygningskonstruktør. Rapporten omhandler dagslys i byggeri på forskellige niveauer, både med henblik på projektering og beregning i edb-programmet Simlight. Specialet er den afsluttende skriftlige opgave på 7. semester. Emnet om dagslys i byggeri er valgt af undertegnede og godkendt af studievejleder, Christian Vrist, VIA Holstebro. Specialet afvikles delvist sideløbende med afgangsprojektet. Indgangsvinkel Selve uddannelsen som bygningskonstruktør bygger på, hvordan man konstruerer et byggeri på bedst mulige måde. Herunder er der mange forskellige aspekter, der bør tages højde for og mange af disse afhænger af hinanden, fx økonomi og kvalitet. Derfor foreligger der aldrig ét facit i byggeri, som kan anses som den eneste rigtige løsning. Bygherren kan have forskellige ønsker, der gør, at to ens byggerier ender ud med at blive forskellige på mange måder. Der er således mange forskellige områder, som skal ende med at danne én enhed for, at bygherrer får, hvad denne ønsker. Her har jeg oplevet, både undervisnings- og erhvervsmæssigt, at et emne som dagslys ofte bliver nedprioriteret og der sjældent analyseres tilstrækkeligt på dette område. Derfor ønsker jeg at oplyse om emnet, da det, efter min bedste overbevisning, ofte er uvidenhed og det manglende overblik på området, som gør, at projekterende ikke analyserer tilstrækkeligt. Rapporten henvender sig til medstuderende og generelt personer med interesse for dagslys og dets virkning på de rum vi opholder os i. Derudover er den tænkt som et guidende stykke værktøj, der kan anvendes af personer, som gerne vil projektere dagslys, men ikke har stor erfaring på området. Jeg vil gerne takke min vejleder Christian Vrist, VIA Holstebro, som har ydet den nødvendige hjælp og vejledning. Derudover vil jeg gerne takke Claus Asp, for medvirken og uddeling af erfaring på området og til sidst DBI for udlåning af edb-programmet, Bsim. Side 2 af 41

4 2. Abstract (Engelske resume) My problem statement has been to find the best way to design daylight and how it finds its way through glass areas and lightens up a room. The contents is primarily about which factors affects the light, as external buildings, big trees, window size and placement, internal walls and how to improve the light by calculating the daylight factor, when these factors is analyzed. The report makes statement and simulations about the way light falls into a room and how to optimize the situation, if the result is inadequate. The report is directed to persons with interest about the subject daylight and is intended as a guideline for building designers, both students and actual architects/engineers. Side 3 af 40

5 Indholdsfortegnelse 1. Forord Abstract (Engelske resume) Indledning Problemformulering Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Nedprioritering af dagslys og følgende konsekvenser Delkonklusion Krav iht. Bygningsreglement Afgørende forhold for dagslys Solstrålernes vandring fra solen til jorden Definition af naturligt lys i byggeri Delkonklusion Placering og størrelse af vinduet Glassets værdier Blænding, refleksioner og kontraster Projektering Tjekliste Eksempelhus Omkringliggende skyggegenstande Område analyse Lysets karakter Analyse af rum Beregning af dagslys faktor i risikobetonede rum Vinduesplaceringer og størrelser Beregning af lysindfald efter tilretninger Delkonklusion for projektering og beregning af dagslys Side 4 af 40

6 8. Konklusion Perspektivering Billed- og figurliste Kildeliste Side 5 af 40

7 3. Indledning I dag ses det ofte, at dagslysanalyser og -beregninger enten nedprioriteres eller helt udelades af projekteringen. Dette kan have store konsekvenser i og med lyset har en stor indflydelse på, hvordan rummets udtryk bliver opfattet. Derudover har lyset også indflydelse på helbredet af de personer, der opholder sig i rummet i længere tid af gangen. Dagslys, eller solvarme om man vil, er de seneste år begyndt at vinde større fremgang mellem de projekterende. Dette skyldes primært de forøgede krav til energiforbruget. Derfor tænkes der mere og mere over orienteringen af vinduerne, således varmetilskuddet anvendes optimalt. Der er dog stadig brug for yderligere fokus på selve dagslyset, dets virkning på rummet og personerne heri. Det kan derfor være nødvendigt at klargøre for arkitekter og ingeniører, hvordan projekteringen af dagslys kan foregå og tilrettelægges bedst muligt. Formålet med rapporten er at oplyse personer om, hvordan dagslys fungerer, beregnes og påvirker et rum og derved også personerne i selve rummet. Det forventes, at læseren har en generel forståelse for lysbegreb og kender diverse fagudtryk herfra. Herudover anbefales det, at læseren har kendskab til litteratur som SBianvisning 219 og By og Byg Anvisning 203. Læsere uden tidligere kendskab til dagslysprojektering bør som minimum have disse bøger som supplement ved gennemgang af rapporten Problemformulering En analyse af hvordan man udfører optimal projektering og beregning af dagslys i et byggeri, herunder: Nedprioriteres eller udelades dagslysprojektering som følge af fx uvidenhed? Hvad er baggrunden bag dagslys og hvorfor tilføres et nordvendt vindue sollys, når solen står i syd? Hvilke overvejelser bør indtræffe i forhold til projektering af dagslys? Og hvilken indflydelse kan dette have på byggeriet? Hvordan beregnes dagslys og hvilke parameter har indflydelse? En analyse af hvordan tidsforskellen er på optimal dagslysprojektering kontra overslagsanalyser? 3.2. Afgrænsning I rapporten vil beregninger og analyser udelukkende tage udgangspunkt i en standard CIEoverskyet himmel, da denne er mest realistisk og normalt anvendes ved beregninger i Danmark. Derudover koncentreres rapporten primært om sidebelysningsvinduer. Side 6 af 40

8 Det er ikke rapportens formål at vise specifikke problemstillinger i fx kontorbyggeri, men mere at oplyse om, hvordan dagslys opleves, beregnes og påvirkes, på den måde som den gør. Ved gennemlæsning af By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger, vil man opdage, at denne litteratur kan anvendes som et værktøj, til at lære projektering af en dagslysfaktor i et givent punkt. Derfor er selve gennemgangen af beregning af en dagslysfaktor ikke gennemgået i denne rapport, hvor der i stedet henvises til gennemlæsning af bogen. Rapporten omhandler ikke, hvordan sollysets varmetilskud, gennem vinduerne, påvirker rummet og dermed ikke hvordan fx overophedning opstår. Der vil dog forekomme råd og vejledning til, hvordan de forskellige løsninger påvirker fx overophedning Valg af teoretisk grundlag og kilder By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger (1. udgave, 2002) SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger (1. udgave, 2008) 3.4. Valg af metode og empiri I rapporten vil der primært forekomme sekundære data, da mange områder omkring dagslys kræver ekspertviden, for at kunne anvende egne data. Der vil dog opstå primære data i og form af interviews og beregning i de forskellige afsnit. Disse er foretaget af undertegnede. Den indsamlede empiri består både af kvantitative data (kan udtrykkes med fx beregninger) og af kvalitative data (som viser kvaliteter og egenskaber, fx visuel komfort). Da dagslys er en kompleks enhed, vil det ofte være nødvendigt at beregne, beskrive eller visualisere det dagslys, som kommer ind i rummet. Derfor vil rapporten som tidligere nævnt både indeholde kvantitative data og kvalitative data. Den indsamlede empiri findes ved at læse forskellige former for litteratur samt ved interviews. Interviews giver et godt og realistisk billede af, hvordan der på nuværende tidspunkt projekteres inde for området og fordi, eksperter har den fornødne viden om, hvordan der bør projekteres inden for området Rapportens struktur og argumentation Rapporten opbygges med en 4-delt struktur som følger: Indledning med problemformulering Hovedafsnit, indeholdende analyser, diskussion, beskrivelser og beregninger Konklusion Side 7 af 40

9 Perspektivering 4. Nedprioritering af dagslys og følgende konsekvenser Det anslås, at mere end danskere har for dårlige arbejdsvilkår ift. dagslys. Specielt ved arbejdssteder som butikker, supermarkeder, lager og fabriker er der mange personer, som tilbringer deres arbejdsdag uden at se et strejf af solens stråler. Dette anslår specialkonsulent Bjarne Petersen fra HK Handel. Både senior forsker Åse Marie Hansen fra Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø og Poul Jennum, som er overlæge og lektor på Københavns Universitet, mener, at det er direkte sundhedsfarligt og for lidt dagslys mistænkes kraftigt for at være årsag til både depression og brystkraft (Søndergaard, 2011). Overlæge Henrik Kolstad ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus har foretaget en undersøgelse blandt 3000 ansatte i Århus kommune. Testen viste, at mennesker, der bliver udsat for lux i to timer pr. døgn, har ca. 40 % lavere risiko for at blive triste eller deprimerede end andre (Ideklimaportalen, 2012). Derfor er det blandt andet vigtigt, at dagslys bliver medprojekteret og dette område ikke nedprioriteres. I et interview med Claus Asp, produktchef ved Osram og tidligere erfaring fra lysprojekter, under ansættelse ved Rambøll, ERCO, Fagerhult m.fl., svarer han på spørgsmålet om, hvor ofte der udføres fyldestgørende projektering af dagslys: Det hører til sjældenhederne, at dagslys bliver projekteret yderligere end et procentvist areal lysåbning. I større byggerier på over m 2 bliver det gjort, men ellers er det virkeligt sjældent. Det er hovedsageligt arkitektens ønske om et facade-design, der er den afgørende faktor (Asp, 2012). Derudover gør han opmærksom på, at nybyggeri i dag, ofte bliver opført med dybe rum, da m 2 koster penge og bygherre oftest gerne vil udnytte sin matrikel mest muligt. Dette medfører ofte manglende dagslys bagerst i rummet og da mange projekterende har begrænset kendskab til området, giver dette et problem. Men han tilføjer, at hvis man blot sørger for at følge de forskellige anvisninger og vejledninger for størrelse, placering, afstand og dybder, vil man dog ofte sikre tilstrækkeligt dagslys. Dog tager disse tommelfingerregler ikke hensyn til, at dette ofte kan medfører blænding, overophedning eller kontraster, som ikke er ønskelige. Til slut understreger han, at man med de seneste tendenser med meget åbne byggerier, ofte vil opnå rigeligt af dagslys i kontorbygninger osv., men ofte får andre problemer, som blænding og kuldenedfald, hvor der samtidigt vil komme store udfordringer (Asp, 2012). Erfaring viser, at projektering af dagslys ikke vægtes på højde med andre væsentlige områder som fx lyd og brand i byggerier. Dette gælder både under uddannelsen og i erhvervslivet i følge Claus Asp. Han mener nemlig, at det er økonomien der er afgørende. Der er ingen penge i det. Det er indtil nu kun efterspurgt af high-end bygherrer. Derfor bliver der ikke uddannet i det og dog: På arkitektskolerne har der længe været en grundlæggende uddannel- Side 8 af 40

10 se i det. Dog er dette på et helt teoretisk plan, hvilket er en verden meget langt fra de praktiske projekterende Delkonklusion Dagslys nedprioriteres i høj grad som følge af flere parametre. Væsentligst er nok det økonomiske aspekt, som gør, at projekterende sjældent ligger vægt på områder som bygherre ikke lægger vægt på. Bygherre er sjældent opmærksom på problematikken og de problemer, som opstår, når byggeriet står færdigt. Dette sker fordi emnet ikke er i fokus på samme måde som andre funktioner i byggeriet. Dertil kommer, at de projekterende i for ringe grad har den nødvendige viden på området. 5. Krav iht. Bygningsreglement 2010 Krav til dagslys er beskrevet under pkt , stk. 1 (Vejledning) i Bygningsreglement Det konkrete krav hedder sig: I arbejdsrum mv. kan dagslyset i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når rudearealet ved sidelys svarer til mindst 10 pct. af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 pct. af gulvareal, forudsat at ruderne har en lystransmittans på mindst 0,75. De 10 pct. og 7 pct. er vejledende ved normal placering af bygningen samt normal udformning og indretning af lokalerne Dagslyset kan ligeledes anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning eller måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne (Erhvervs- og byggestyrelsen, 2010, s ) I SBi-anvisning 230 Anvisning om bygningsreglement 2010 står følgende meget fornuftigt: Dagslyset har en række kvaliteter, som aldrig kan opnås alene ved kunstig belysning, og det har stor betydning for menneskers almene trivsel og velvære. For bygninger, som primært benyttes i dagtimerne, bør dagslyset derfor og udgøre den væsentligste lyskilde. (Hansen, 2010, s. 234) 6. Afgørende forhold for dagslys I nedenstående vil de overordnede punkter omhandlende sollys og dets vandring fra solen til jorden og videre ind i vores byggerier komme til udtryk. Det er vigtigt at forstå strålernes rejse hele vejen fra solen, herned og ind gennem vinduerne, for at vide, hvad det egentligt er, som har indflydelse på skyggedannelser, direkte sollys, diffust himmellys osv. Side 9 af 40

11 6.1. Solstrålernes vandring fra solen til jorden Solen er jordens kilde til stort set alt liv og leverer alt energien til det vi kalder dagslys. Temperaturerne i solens kerne når op ca. 15,5 millioner grader celsius og i overfladen ca grader celsius. Energien opstår ved, at der inde i solens kerne er så varmt, at brintkerner kan fusionere og blive til heliumkerner, hvilket skaber alt energien. Disse enorme tal er årsagen til, at solen kan belyse og opvarme jorden, på trods af, at den er ca. 150 millioner km herfra. Sollyset sendes fra solen mod jorden og er undervejs i ca. 8 min. og 19 sek. (DTU Space Institut for Rumforskning og -teknologi, 2007). Jorden roterer om sig selv dvs. den roterer om sin verdensakse. Denne akse ligger i en linje, som forbinder himlens nordpol med himlens sydpol og bevæger sig fra en vinkel på 22,1 grader til 24,5 grader over en årrække på ca år. På nuværende tidspunkt er vinklen på 24,44 grader, altså tæt på sit højdepunkt. Forskellen på om vinklen er tæt på sit højdeeller lavpunkt, har betydning for, hvor stor et solindfald vi har over et år. Hvis vinklen er lav vil temperaturforskellen mellem sommer og vinter være mindre end hvis vinklen er høj. Dette betyder, at der hele året igennem, vil være koldt på begge poler og der vil være risiko for en evt. istid. Er vinklen til gengæld stor, vil temperaturforskellen mellem sommer og vinter ligeledes være stor. Dog vil vinteren blive lang, mens det forøgede solindfald om sommeren vil intensiveres og smelte den dannede is. Dette kaldes en mellemistid og kan forbindes som en medvirkende faktor til, det vi i dag kalder for global opvarmning (Estrup & Nissen, 2007). For at forstå, hvordan lysindfaldet på jorden opstår, bliver man nødt til at forstå sollysets retning. Som tidligere beskrevet, har solen en meget stor afstand til jorden, hvilket gør, at solens stråler rammer jorden i en vinkel af ca. 0,5 grader og man kan derfor sammenligne solen stråling med en lineær, altså parallel, påvirkning, uden det har videre betydning for beregninger osv. Figur 2 - Den ideale sollysretning (Galle, 1974) Side 10 af 40

12 For at kunne bestemme de forskellige årstiders solpåvirkning, anvendes en fiktiv himmelkugle, hvorpå solens lineære påvirkning danner en cirkel. Denne cirkel kaldes for døgncirklen og har ikke en fast placering, men vandrer fra over- til underside alt efter årstiden. Hvis døgncirklen ligger højt på himmelkuglen, vil det medføre sommer og modsat vinter, hvis den ligger lavt. Hvis den derimod rammer himmelkuglens ækvator, som altid ligger vinkelret på verdensaksen, vil dette medføre efterår eller forår ift. hvilken side af himmelkuglen den rammer. Dette Figur 3 - Himmelkuglen (Galle, 1974) er årsagen til, at fx Australien, som ligger på den anden side af jorden, har vinter når vi i Danmark har sommer og omvendt. Dette er vigtigt i forhold til, om man ønsker at regne på selve sollyset eller skyggeforholdene. Lysretningen i et givent punkt beregnes ved hjælp af to vinkler. I et vandret plan anvendes vinklen, azimut, der måles mellem nord- og syd retningen og den vinkelrette projektion af solstråler på det vandrette plan (altså et udtryk for, i hvilket antal grader solen står i). I det lodrette plan anvendes solhøjden, der er vinklen mellem en solstråle og det vandrette plan (Galle, 1974). Se evt. bilag 1 Beregning af belysningsstyrke i et givent punkt Definition af naturligt lys i byggeri Normalt er det ikke noget man tænker over, men faktisk kommer naturligt lys ind på alle facader af byggeriet. Sollys fungerer både som en direkte kilde og som en reflekterende kilde. Den reflekteres både fra partiklerne i himlen, bygninger, omgivelser og jorden. Derfor kan naturligt sollys deles op i to hovedgrupper, nemlig direkte sollys og diffust himmellys. Det diffuse lys beskrives ved, at lyset fra solen reflekteres af partiklerne i himlen. Det reflekterede lys rammer hermed jorden og omkringliggende genstande som diffust lys og lyset ændrer egenskaber i form af retning, intensitet og farve. Derfor er der flere faktorer, som spiller ind, når dette lys skal beskrives eller beregnes. Når man beregner dagslys i et byggeri, laver man kun beregningen ud fra diffust himmellys, fordi man i Danmark laver beregningerne ud fra en overskyet himmel, kaldet en standard CIE-overskyet himmel. En overskyet himmel karakteriseres ved, at zenitluminansen er høj og aftager mod horisonten og omvendt for en skyfri himmel, der har en højere horisontluminans end i zenit (Johnsen & Christoffersen, 2008). Det diffuse lys er, som beskrevet, grundlaget for beregninger af dagslys. Dagslys beregnes som en dagslysfaktor, der ikke er beskrivende for styrken af lyset, men for forholdet mellem Side 11 af 40

13 lyset på fladen der beregnes og en udvendig flade ved byggeriet. Dagslysfaktoren (DF) anvendes til at sætte standarder og lovkrav, som ses i pkt. 5. Krav iht. Bygningsreglement Derfor gives følgende tommelfingerregler for dagslysfaktoren: 1 % er for lav. 2 % er minimum ifølge Bygningsreglement % opfattes som et godt dagslys. Omkring 5 % er lysniveauet tilstrækkeligt uden supplering fra kunstlys i dagtimerne. Over 10 % er der risiko for blændingsproblemer. Ovenstående værdier kan stort set altid anvendes og bruges som mål for områder eller rum i en bygning. Dog skal man være opmærksom på, at der, som beskrevet, ved høje DF, er risiko for blændingsproblemer, ligesom risikoen for overophedning heller ikke bliver mindre. Grunden til, at direkte sollys, ikke betragtes som en lyskilde, der kan anvendes til naturligt belysning skyldes, at den er for ustabil, altså varierende. Dette betyder dog ikke, at man ikke skal tage højde for den påvirkning, som det direkte sollys giver. Dette kan nemlig skabe et livligt lys, som giver rummets indretning og konstruktioner et ønskeligt liv og derfor gør, at rummet helt kan ændre karakter. Dog vil det ofte også være nødvendigt at afskærme for direkte sollys, for at undgå overophedning og blænding, se evt. pkt Blænding, refleksioner og kontraster (Christoffersen, Petersen, & Svensson, 2001). I tilfældet, kan det dog være nødvendigt at lave dynamiske beregninger af direkte sollys. Ved en skyfri himmel, vil sollysfaktoren (SF) have en påvirkning af rummet. Beregninger for dette udføres oftest, for at undgå blænding og overophedning. Det er derfor nødvendigt at tage hensyn til, at belysningsstyrken i et rum varierer med årstiderne og vinduesplaceringen. Disse beregninger bør udføres i et edb-program, da solens bane er meget varierende (Johnsen & Christoffersen, 2008) Delkonklusion Jorden er påvirket af solen på mange måder og en af dem er, at solen leverer, stort set alt, dagslys til jorden. Solens position i forhold til jorden har selvfølgelig en kæmpe indflydelse på hvilken årstid, der er et givent sted på jorden. Men derudover har jordens verdensakse også en indflydelse, alt efter hvilken vinkel den ligger i. Dette har nemlig indflydelse på hvordan solen stråler skærer den fiktive himmelkugle, hvilket er sigende for årstiden og længden af denne. Derudover er planeten, Jorden, omgivet af partikler, som ændre solens stråler og gør dem diffuse. Dette gør, at strålerne reflekteres og rammer alle fritliggende overflader på fx et byggeri. Side 12 af 40

14 6.3. Placering og størrelse af vinduet Placering og størrelse af vinduer kan have stor betydning for, hvordan lyset i et rum opleves. Placeringen af vinduerne vil som regel have stor betydning for, hvordan de leder lyset ind i rummet. Her kan man, som vist i eksemplet til højre, forestille sig et vindue, som er placeret op ad en sidevæg. Denne væg vil reflektere dele af dagslyset ind i rummet, men også absorbere dele af det og derfor påvirke lyset på en negativ måde. Hvis vinduet derimod placeres midt i rummet vil lyset sendes til begge sider, inden det reflekteres og dermed spredes lyset bedre ind i rummet. Dette gælder også for ovenlys. Om vinduet er placeret, så det giver sidelys eller ovenlys, har som bekendt specielt stor virkning på selve lyset i rummet. Ved valg af ovenlys bør man ofte tænke Figur 4 - Sidebelysning m. graf (Johnsen & Christoffersen, 2008) eventuelle konsekvenser og gevinster igennem, før man anvender denne form for belysning. Kort forklaret fungerer sidelys godt, når der er et fornuftigt forhold mellem vinduets højde, vinduets placering, evt. afskærmning og rummets dybde. Derudover er det en god måde at give form og struktur på fx ansigter og objekter. Dette skyldes, at lysets retning er nem at bestemme og dermed giver øjnene en god forståelse. Hvis vinduerne derimod ikke er velplaceret og dimensioneret, kan det give risiko for fx blænding. Dette kan dog afhjælpes med en detaljeret projektering. Ovenlys er mere kompliceret og har en større risiko, for at give et uinteressant lystilskud. Derfor bør ovenlys primært anvendes ved steder, hvor det kan give et nødvendigt supplement til et sidelys, pga. fx for stor rumdybde. Ovenlys er også anvendeligt på steder hvor man ønsker et monotont, altså ensartet lys. Dette gør dog, at der ikke vil opstå nogen dominerende lysretning, så former og strukturer har risiko for at miste deres udtryk og blive karakterløse pga. manglende skyggedannelse. Derudover kan fx ovenlyskupler give et uheldigt spotbelysning, ved fx lave rum eller hvis tagkonstruktionen kræver at ovenlysskakter bliver uhensigtsmæssigt høje. (Johnsen & Christoffersen, 2008) (Christoffersen, Petersen, & Svensson, 2001) Side 13 af 40

15 Figur 5 - Hovedbiblioteket i Gentofte (Christoffersen, Petersen, & Svensson, 2001) Man kan på billederne fornemme hvordan lyset er meget monotont og fx reoler og møblering ikke rigtigt træder i karakter. På fx et bibliotek som dette, kan ovenlys med fordel anvendes, da belysningen på denne måde ikke vil virke forvirrende for fx læsere osv. Hvis man derimod anvender sidebelyste vinduer, kan det være en fordel, at man både har et udsigtsvindue og et højtsiddende dagslysvindue, hvor der er mulighed for afskærmning. Dette bevirker, at man har mulighed for, at få dagslys langt ind i rummet ligesom man har en effektiv mulig afskærmning for direkte sollys. Ofte er direkte sollys et irritationsmoment for mange folk, som kan fjernes ved korrekt afskærmning. Dette bør kunne ske uden at fjerne udsynet gennem udsynsvinduet. Specielt ved et udsynsvindue, bør man også være opmærksom på, hvilken u-værdi og bredde vinduet har, da dette kan have indflydelse på udsynet gennem ruden. U-værdiers betydning er nærmere beskrevet under punkt Glassets værdier. Bredden har afgørende betydning for udsigten, da dette giver en bedre fornemmelse af omgivelserne. Derfor bør man generelt undgå bredde vægfelter mellem eventuelle smalle vinduespartier, som man ofte ser i fx klasseværelser, da disse kan give kontrastproblemer, hvilket er nærmere beskrevet under pkt Blænding, refleksioner og kontraster. Ved vinduespartier, som går fra gulv, skal man, i fx klasseværelser, være opmærksom på, at det tilførte dagslys under bordhøjde ikke vil give dagslys på selve bordet, altså arbejdspladsen, men blot foran selve vinduet. Denne form for vindue øger vinduesarealet og giver et øget udsyn, hvilket med fordel kan tilstræbes, medmindre det medfører indbliksgener eller overophedning. (Johnsen & Christoffersen, 2008) Størrelsen på vinduet har også en stor indvirkning på vinduets tilskud af dagslys. Ved forøgelse af højden på vinduet, vil der ligeledes ske en forøgelse af højdevinklen på lysindfaldet, som er en vigtig faktor for fx dagslysfaktoren. Ved en forøgelse af bredden på vinduet, vil der ligeledes ske en forøgelse af korrektionsfaktoren for vinduets faktiske bredde, hvilket også er en vigtig faktor for dagslysfaktoren. Hvis man ønsker at undersøge hvorvidt man har et stor Side 14 af 40

16 eller lille rudeareal ift. indvendigt facadeareal eller gulvareal, kan man sammenligne med nedenstående tabel fra SBi 219 Dagslys i rum og bygninger. Vejledende klassificering af rudeareal i facader i kontor-, erhvervs- og institutionsbyggeri. Klassificeringen er primært lavet ud fra rudeareal i forhold til gulvareal. Procentandelen i forhold til facadeareal er beregnet ud fra et forhold mellem rumdybde og rumhøjde på 2 (fx 5 m og 2,5 m). Klassificering af rudeareal Rudeareal i forhold til gulv, % Rudeareal i forhold til facade, % Lille Mindre end 12 Mindre end 24 Middel Stort Mere end 18 Mere end 36 Tabel 1 - Vejledende klassificering af rudeareal (Johnsen & Christoffersen, 2008) Tabellen viser et meget godt billede på, hvorfor det ofte kan være en fordel at beregne sit lysindfald og ikke blot følge mindste krav i forhold til bygningsreglement Bygningsreglement 2010 anviser et minimum på 10 % rudeareal i forhold til gulvareal og som tabel 1 viser, er det mindre end en lille klassificering af rudeareal. Man kan derimod også risikere at få for stort et rudeareal. Dette medfører en potentiel risiko for overophedning og man bør derfor ved rudeareal på 35 % eller mere, af indvendigt facadeareal, have stor opmærksomhed på evt. afskærmning eller glassets funktion. Se evt. pkt Glassets værdier og pkt Blænding, refleksioner og kontraster Glassets værdier Glassets værdier ændrer vinduet som helhed. Ofte er det karmen, som synes at have indflydelse på vinduets æstetiske værdier, både på udvendig og indvendig side. Derudover spiller den en vigtig rolle i selve u-værdien. Dog har glasset i et vindue også rigtig mange funktioner, specielt, i forhold til, hvordan varme og lys kommer ind i det tilhørende rum. Der findes mange forskellige former for glas, som kan ændre lysindfald og det er derfor vigtigt, at man har opmærksomhed på dette. En god tommelfingerregel er at et vindue med en U w -værdi på ca. 1,00 W/m 2 K, som regel hverken dugger på indvendig eller udvendig side, såfremt ventilation er tilstrækkelig, og man samtidig kan opnå en tilfredsstillende LT-Lystransmittans. Figur 6 - Forklaring af E ref (www.rationel.dk) Der findes mange begreb når man taler om glassets værdier eller vinduets værdier, om man vil. Derfor er det vigtigt at holde Side 15 af 40

17 styr på disse, når man overvejer, hvilke forventninger man har til sit vindue. Herunder er en beskrivelse af de væsentligste begreber og hvilken indflydelse de har: E ref værdi er et udtryk for produktets samlede energibalance i fyringssæsonen, altså vinduets varmetilskud minus vinduets varmetab, for et 1-fløjet vindue med den europæiske standardstørrelse 1230 x 1480 mm og producentens standardrude. Dvs. hvis E ref for et standard vindue er positiv, tilføjer vinduerne i en bygning mere energi til bygningen end de mister, altså de giver et energitilskud. Dette kræver dog at de er placeret, som der lægges op til efter standarden for et referencehus dvs. 41 % mod syd, 33 % mod øst/vest og 26 % mod nord. (DTU Byg, 2009) Formel for E ref : E ref = I x g w - G x U w (Hansen, 2010) I = 196,4 og G = 90,36 iht. et dansk referencehus i referenceåret DRY. (Hansen, 2010) E w værdi er et udtryk for det konkrete vindues energibalance, altså mangen til E ref, blot at dette omhandler det konkrete vindue og bruges til at informere køber af et vindue og om dets overordnede egenskaber. (DTU Byg, 2009) Formel for E w : E w = I x g w - G x U w (Hansen, 2010) U w værdi er et udtryk for hvor godt vinduet samlet set isolerer. Desto lavere U w er, desto bedre er det. Grunden til at værdien skal være så lav som mulig, er fordi den opgives i W/m 2 K, dette er altså måleenheden og er magen til den form for isoleringskrav, som man sætter til fx vægge. (DTU Byg, 2009) Da beregning af u-værdier (U w ) kræver yderligere værdier end der er beskrevet i denne rapport, henvises der til DS 418 for yderligere oplysninger på dette område. (Byggedata, 2002) g w solenergitransmitans er den andel af solens varme, som trænger igennem vinduet. Hvis mængden af solvarme udenfor er lig 1,00, altså 100 % og vinduets g w er lig 0,70, svarer det til, at 70 % af solvarmens energi slipper gennem vinduet. Det er derfor denne faktor, man med fordel kan ændre, hvis man har risiko for overophedning. (DTU Byg, 2009) Denne værdi opgives af vinduesfabrikanten og kan ændres ved at anvende andet glas end standardruden. Figur 7 Illustation af g-værdi (Bøjsø, 2012) A g /A w Glasandel er arealet af ruden i forhold til hele vinduets areal, altså udvendig ramme. Desto højere denne faktor er, desto bedre. Glasandelen angives på samme måde som g w, altså med to decimaler og ligger altid mellem 0 og 1. (Bøjsø, 2012) Side 16 af 40

18 Formel for A g /A W : A g (Rudens areal) / A w (Vinduets areal) LT Lystransmittans er den andel af solens lys, som trænger igennem ruden/vinduet. Hvis mængden af sollys udenfor er 1,00, altså 100 % og vinduets LT er lig 0,70, svarer det til at 70 % af solens lys slipper gennem vinduet. Det er derfor denne faktor, man med fordel kan ændre, hvis man ønsker at øge lysindfaldet. (Bøjsø, 2012) Denne værdi opgives af vinduesfabrikanten og kan ændres ved at anvende andet glas end standardruden. Figur 8 Illustration af LT- Lystransmittans (Bøjsø, 2012) Der skal gøres opmærksomt på, at man ved ovenstående værdier arbejder både i lys- og varmestrømninger gennem vinduet. Grunden hertil er, at begge former er medtaget pga., ønsker til et vindue med et højt lysindfald og varmetilskud, som vil have en negativ indflydelse på vinduets varmetab og omvendt. Hvis man ønsker yderligere oplysning om resterende værdier, kan disse findes i (Byggedata, 2002), (Byggedata, 2002) og (Bøjsø, 2012) Blænding, refleksioner og kontraster Blændings- og kontrastproblemer bliver et hyppigere problem i byggerier. Man skal derfor være opmærksom på disse og, at man ikke danner en skævvridning af lysforholdene, som kan gøre et rum ubehageligt på mange måder. Hvis fx man har en hel facade med vinduespartier, kan dette give en meget høj dagslysfaktorer (som bygningsreglementet 2010 har fastsat til min 2 % ved faste arbejdspladser) og dette skulle umiddelbart være godt. Dog risikere man samtidigt, at hvis folk på en måde bliver tvunget til at danne fokus på denne glasfacade, kan disse komme til at se personer og møblering som silhuetter. Dette sker på grund af blænding eller store forskelle i luminansforholdene. Blænding er som regel aldrig at foretrække og bør derfor undgås. Dette sker ved at afskærme på enten yder- eller indersiden af vinduet. Her er det ofte en fordel hvis, afskærmning kan foregå på ydersiden, så overophedning i rummet undgås. (Christoffersen, Petersen, & Svensson, 2001) (Johnsen & Christoffersen, 2008) Afskærmning kan foregå på mange måder. Fast eller regulerbar, udenfor eller indenfor osv. Der er mange muligheder. Hvis man vælger at afskærme med fx en fast udendørs afskærmning, skal man være opmærksom på, at denne sænker det egentligt lystilskud til rummet. Derudover skal man være opmærksom på, at afskærmning om vinteren og om sommeren kræver to vidt forskellige løsninger, i og med at solen står meget lavere på himlen om vinteren end om sommeren. Se evt. pkt Solstrålernes vandring fra solen til jorden. Vælger man derimod at afskærme med fx regulerbar indendørs afskærmning, dette kan fx være persienner, rullegardin eller lameller, skal man være opmærksom på helt andre faktorer. Først Side 17 af 40

19 og fremmest fjerner man udsigten fra vinduet, hvilket ikke kan anbefales, da det medfører en væsentlig forringelse af arbejdspladsens kvalitet. Derudover vil der alt andet lige være risiko for overophedning, hvis vinduesfelterne bliver for store og man kan ikke både have åbne vinduer og en funktionel indvendig regulerbar afskærmning på samme tid. Dette gør ofte, at afskærmning om sommeren bliver droppet af brugerne til gengæld for udluftning, og man må derfor konkludere, at afskærmningsmetoden ikke har været tilstrækkelig. Derfor anbefales det at anvende udvendig regulerbar afskærmning, hvilket dog sjældent går i harmoni med arkitektens design og derfor ofte erstattes af en af de to beskrevet metoder. (Johnsen & Christoffersen, 2008) (Esbensen Rådgivende Ingeniører F.R.I, 1997) Med hensyn til luminansforholdene, altså evt. kontrastproblemer, kan blænding fra disse ofte modvirkes ved at holde luminansforholdene under 3:1 i rum med større rumflader og 15:1 på mindre flader. Her kan man også kort pointere, at øjets funktion fungere bedst, når synsobjektets luminans (fx papir) er højere end selve arbejdsfeltet (fx skrivebordet), som så også gerne skal være højere end dets omgivelser, altså rummet. (Byggedata, 1998) Eksempler på luminanser kan være, at sort er 0 og hvid er 240. Det er derfor ofte en fordel, at man vælger lyse farver indvendigt, som kan hjælpe med at holde luminansforholdene oppe og dermed lave en blødere overgang til vinduet. Lyse farver hjælper også lyset længere ind i rummet, på grund af dets reflektanser. Dog skal man være opmærksom på, at fx en computer- eller infoskærm nemt kan reflektere høje luminanser og dermed bliver ubehagelige at se på. Derfor er det vigtigt, at området som skærmen reflekterer, har en forholdsvis lav luminans. Dette fører ofte til problemer, i og med, at man for det meste ønsker lyse rum, med lyse farver for, at rummene skal virke så store som mulige. Rummenes størrelse bliver påvirket af den måde øjet ser dem på og det er derfor reflektanser spiller en forholdsvis vigtig rolle. Man siger at lyse farver gør et rum større og grunden til dette er, at lyse farvers reflektanser er større end mørke farvers reflektanser. Derfor ledes lyset længere ind i rummet og man har nemmere ved at visualisere selve rummet og dets genstande - ergo rummet virker større. (Christoffersen, Petersen, & Svensson, 2001) Reflektanser findes både udvendigt og indvendigt. Udvendigt forekommer de ved hjælp af træer, huse, jorden osv. Indvendigt er det primært rummets overflader, som spiller en rolle og hjælper lyset på vej. Dog kan man hvis møbleringsindretningen er kendt, medregne denne. Reflektanser spiller således en vigtig rolle, når man regner på lysindfaldet og er derfor vigtig at tage i betragtning i de første faser, selvom det muligvis synes at være tidligt, at tage en evt. beslutning om rummets overflader. (Christoffersen, Johnsen, & Petersen, 2002) 7. Projektering Der mange forskellige aspekter at tage hensyn til, med henblik på projektering af dagslys. Herunder bygningens placering, indretning, form og vinduesplacering, hvilket har enorm indflydelse på dagslysindfaldet. Det kan derfor være nødvendigt, alt efter hvor meget erfa- Side 18 af 40

20 ring den projekterende har på området, at oprette en tjekliste, som man kan gennemgå under udformningen af bygningen. Denne liste kan indeholde diverse oplysninger og tommelfingerregler, fra fx SBi 230, SBi 219 og Anvisning 203. Under alle omstændigheder bør der tages stilling til, hvordan lyset skal ledes ind i bygningen og hvordan dette gøres mest optimalt. Derfor bør man kortlægge omkringlæggende bygninger og omgivelser, som fx større træer, for at undersøge, om disse evt. giver væsentlige skygger, som kan have indflydelse på lysindfaldet. Hvis disse ikke kendes må der opstilles forudsætninger, som kan give værste tænkelige senarie. På den måde sikre man, at byggeriet minimum får sollys som beregnet. (Asp, 2012) (Johnsen & Christoffersen, 2008) Når man skal projektere et byggeri, er der mange områder, som skal analyseres og granskes. Dette gør ofte, at man nedprioriterer de områder, hvor lovkravene ikke er så strenge, eller hvor de sjældent bliver tjekket af myndighederne. Arbejdstilsynet indrømmer selv i et interview, at de har dagslys som nederste punkt på tjeklisten, hvis den overhovedet er der, når de tjekker de forskellige virksomheder. De mener, at det er lovgivningen, der hindre dem i at pålægge virksomheden er påbud, da virksomheden ofte kan afvise påbuddet, ved at påpege, at vinduet vil være til væsentligt ulempe. (Søndergaard, 2011) Hvis man læser ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning, december 2009, hvilket ofte bliver anvendt af diverse arkitekter og ingeniører, som delvist grundlag for kontrakten mellem dem og bygherre, står der intet om dagslysprojektering. Derfor er det sjældent er et emne, der bliver lagt vægt på, hvis ikke bygherre selv er opmærksom på dette. Den projekterende skal selvfølgelig opfylde de i bygningsreglement opstillede krav, men ofte kan ønsket til dagslys i flere rum egentligt være større end det egentlige krav. I det følgende er det beskrevet, hvordan man kan udføre sin projektering af dagslys i byggeriet. Det er vigtigt at forstå, at det blot er en vejledning og at fremgangsmåden derfor ikke er et facit, men et værktøj, som kan anvendes under projekteringen. Der er undervejs lavet beregninger osv. af et eksempelhuset. Huset er et enfamilieshus, hvor der normalt ikke er fastsat krav til, men for at anskueliggøre flere problematikker på et mindre område og bevare enkeltheden i rapporten, er dette det valgte udgangspunkt. Valget er også gjort ud fra, at rapporten har til hensigt at belyse området omkring, hvordan dagslys beregnes og projekteres og ikke hvilke krav der opstilles for diverse arbejdspladser. Huset er i 3 forskellige niveauer og delvis kælder. Kælderen er udeladt fra lysanalyser, da denne er tiltænkt vinkælder osv. og derfor ikke har brug for dagslystilskud. Da lys ikke inkluderer ét facit, vil der altid være flere meninger omkring stort set alle afsluttende resultater på dette område. Derfor er det altid en god idé, at have en sparringspartner, som kan kvalitetssikre de analyser og resultater man har udfærdiget i de forskellige faser. Dette bevirker ofte, at man opdager fejl eller blot ser situationer i et andet perspektiv. Side 19 af 40

21 7.1. Tjekliste Er der omkringliggende genstande som skygger for bygningen? Hvis bygningen tegnes i Revit, kan man med Revits 3D views danne sig et hurtigt overblik af direkte sollys og hvilket område, der vil give blændings- eller overophedningsproblemer. Hvilke område har behov for meget lys og hvilke har behov for mindre lys? Hvordan ønskes det at lyset i skal opleves? Maksimum rumdybde anbefales at være 5-6 m, ved almindelige vinduesudformninger. Hvis rummene projekteres dybere bør vinduet tilsvarende projekteres højere. Bestem ønskede vinduesplaceringer og størrelser og undersøg om dette hænger sammen med ønskede udsyn og dagslysfaktor i rummet. o Bestem hvor der skal udføres arbejde, som kræver en bestemt grad af dagslys. Anvend evt. formel: (2,5a + b) x LT, se (Hansen, 2010, s. 236, figur. 55) o Ved punkter, som kræver yderligere analyse, kan der udføres en beregning af dagslysfaktoren i dette punkt. o Kan der opstå en skævvridning af lysforholdene i rummet? (sker oftest i dybe rum eller rum med vinduer placeret i et hjørne) o Passer glasarealet til det ønskede lysindfald og er der evt. risiko for blænding eller overophedning? o Skal vinduerne indgå i en form for naturlig ventilation og hvordan hænger det sammen med afskærmninger? Undgå bredde vægfelter mellem smalle vinduespartier og lav bløde overgange fra vægge til vindue. Hvis der er over 35 % glasareal i forhold til indvendig facadeareal bør der udføres udvendig afskærmning for overophedning. Hvis der skal opstilles skærme, bør der tages stilling til, om der er problemer med reflekter i disse. Skal der udføres edb-simuleringer af diverse rum? Kan man med analyse sætte fokus på de rum med evt. risiko? (Hansen, 2010) (Johnsen & Christoffersen, 2008) 7.2. Eksempelhus Bygningen er beliggende i et ny-udstykket villakvarter og der er derfor ikke opført noget byggeri endnu. Til venstre for byggeriet er der en eksisterende skov som kan have en indflydelse, rent skyggemæssigt og derudover vil der selvfølgelig blive opført andre bygning, som kan have en skyggende effekt. Bygningen er projekteret med mange fremspring, skyggevinkler og Figur 9 Matrikel oversigt Side 20 af 40

22 forskellige artede vinduer, hvilket gør at der er mange forskellige aspekter at tage hensyn til. Det er derfor ikke er nok blot at lave overslag. Bygningen er indrettet til et par, som gerne vil have to 2-3 børn. Parret er meget opmærksomme på lys og lyd, som er et vigtigt element og vil ikke risikere dårlige forhold i bygningen. Derfor er der specielt fokus på dette, men her i rapporten fokuseres selvfølgelig kun på lys. For at danne et overblik af bygningen, anbefales det at se bilag 2 - Eksempelhusets indretning Omkringliggende skyggegenstande Man kan som hovedregel regne med, at hvis højdevinklen mellem underkant af ruden og skyggende genstand er over 20 grader, skal der projekteres større vinduespartier, end hvis man i første omgang projekterede efter bygningsreglementet 2010 s krav om 10 % sidebelysning i forhold til gulvareal. (Hansen, 2010) Omkring bygningen vil der evt. kunne opstå skygge fra skoven og omkringliggende bygninger. Her skal man primært være opmærksom på genstande, som ligger syd, øst og vest for bygningen, da det er herfra skyggerne vil falde mod bygningen. Derudover vil bygningen i sig selv lave nogle skyggeområder på grund af dens udformning. Man måler ofte fra det plan, som arbejdet foregår i og dette lægger sædvanligvis mellem mm. Syd: Den modstående skov ligger ca. 65 m fra huset og træerne er ca. 8,5 m høje. Derved kan man både illustrerer og beregne højdevinklen, for derved at finde ud af om den vil medfører evt. skyggepåvirkninger. Beregning: tan -1 ((8,5-0,9) / 65) = 6,66 grader Figur 10 Snit fra Revit model til beregning af højdevinkel ift. skoven Hvis denne vinkel er over 20 grader anbefales det at øge vinduestørrelserne ift. SBi 230 s anvisninger. Vest: Mod vest ligger der en tilstødende grund uden bebyggelse, men det skal her påregnes at der bliver opført et byggeri. Derfor er man nødt til at regne efter værste senarie. Hvilket er at naboen bygger op i 8 m, ca. 6 m fra skel, som ligger ca. 16,5 m fra værelset. Side 21 af 40

23 Simon Kristoffersen, VIA University College, Campus Holstebro Beregning: tan-1((8-0,9) / (6+16,5)) = 17,51 grader Øst: Mod øst ligger en vej inden nabogrunden og der er her ca. 18 m til nabogrunden. Værste senarie er det samme som mod vest, men på denne side er niveauet på gulvet hævet med 800 mm over terræn og disse skal derfor medregnes. Beregning: tan-1((8-0,9-0,8) / (6+18)) = 14,71 grader Denne form for beregning af omkringliggende skyggegenstande er meget simplificeret, men kan give en indikation af, om det nødvendigt at arbejde videre på området, i forhold til det tidlige stadie, der projekteres på. Grunden til, at metoden ikke er tilstrækkelig detaljeret, er fordi der hverken tages højde for solen højde eller placering på himlen, som begge er meget varierende. Ved beregningsmetoder af dagslysfaktoren vil skyggeeffekterne blive medregnet og der bliver altså taget højde for dette. Dog bliver der ikke taget højde for det direkte dagslys, som bedst analyseres ved hjælp af visualisering i edb-programmer. Hvis ønsket er at synliggøre dette, kan Revit anvendes ved overslag. Ved mere detaljerede analyser anbefales programmer som fx XSun, som er en del af Bsim. Bsim er et edb-program til beregning og analyse af indeklimaforhold, effektbehov samt energiforbrug i bygninger, dog kræver programmet en hvis mængde træning og edb-forståelse Område analyse Når man laver en område analyse er det vigtigt at sætte sig ind i, hvor meget lys de forskellige rum skal bruge osv. Her vil man som regel opdage de mest markante fejl, hvis byggeriet indeholder disse. Her ses en områdeanalyse, hvor de forskellige områder er markeret og derefter beskrevet efter kategorier. Det vil sige, at denne plantegning, i store træk, er målet for, hvordan dagslyset gerne skulle påvirke rummene. (Christoffersen, Petersen, & Svensson, 2001) Figur 11 Område analyse Side 22 af 40

24 Lysets karakter Der kan som tidligere beskrevet, være stor forskel på, hvordan man ønsker, at dagslys skal påvirke et rum. Derfor bør man danne sig et overblik over, hvordan man ønsker lysindfaldet og hvorvidt rummet skal påvirkes af direkte sol. Man kan opstille en liste over byggeriets rum og derefter tilføje ekstra bemærkninger. Rum 1 Entre - Det skal være en lys indgang med jævn belysning. - Ingen blænding fra glaspartier i køkkenområde. - Undgå stærk belysning af bestemte områder. Fordelingsgang mellem værelser/badeværelse, - Skal ikke virke for lys, da der er risiko for at fjerne fokus fra entre og den vejledende retning mod køkken/alrum. - Skal have lavere belysning (uden at virke mørk) end værelser og badeværelse, så disse ikke virker dunkle og mørke. Rum 2 Bryggers - Lys til arbejde som fx vasketøj på bordet. - Mulighed for udluftning. Rum 3 Køkken/Alrum - God/jævn belysning, dog med glaspartierne som styrende. - Der må gerne opstå lidt påvirkning fra direkte sol, for at opnå lidt skyggevirkninger. - Ingen blænding eller overophedning fra glaspartier. - Godt dagslys ved køkken- og spisebordet. - Rummet skal gerne indbyde til at det er bygningens centrum. - Mulighed for udluftning. Rum 4 Stuen - Sol i døgnets sene timer, da det primært er der man opholder sig i dette rum. - Undgå indbliksgener fra fx vejen. - Undgå refleksioner i fjernsynsskærm. - Undgå blænding og overophedning. Rum 5 Fordelingsgang - Skal have en tilpas mængde lys, så den ikke virker for mørk kontra køkken/alrum, dog må den stadig ikke virke lysere end tilstødende rum. Side 23 af 40

25 - Kontrasten må ikke blive for stor til tilstødende rum. Rum 6 Soveværelse - Jævnt belyst. - Undgå direkte sollys som kan give et irritationsmoment og evt. ophedning. - Det skal være muligt at udsigt direkte fra rummet. - Mulighed for udluftning. Rum 7 Badeværelse/Toilet - Jævnt belyst. - Undgå refleksion i spejl. - Lyst bruserum med mulighed for udluftning. - Der ønskes ikke dagslys til walk in closet. Rum 8 Værelse/kontor - Jævnt belyst. - Evt. en plads til skrivebord ved anvendelse som kontor. Rum 9 Værelse - Jævnt belyst. - Evt. en plads til skrivebord. Rum 10 Værelse - Jævnt belyst. - Evt. en plads til skrivebord. Rum 11 Badeværelse/Toilet - Jævnt belyst. - Undgå refleksion i spejle. - Lyst bruserum med mulighed for udluftning. Punkterne udarbejdes mellem bygherren og den projekterende, med den projekterende som toneangivende og bygherren som den bestemmende, da lysbehov er meget individuelt. Krav fra bygningsreglementet til dagslys skal selvfølgelig overholdes, men en bygherre som ved, hvor meget lys betyder, kan ofte have et yderligere ønske end blot opfyldelse af dette. Side 24 af 40

26 Analyse af rum Rum bør, som beskrevet, maks. være 5-6 m dybe, men kan dette ikke opfyldes, bør der tages tiltag i form af højere rum og højere placeret vinduer eller ovenlys. Her i eksempelhuset er denne problemstilling minimal, da problemet oftest opstår i større og dybe bygninger med flere etager. Der bør foretages en analyse af hvor dybe rummene i bygningen er og efterfølgende analyseres på vinduesplaceringen. I bilag 3 Analyse af rumdybde, er de forskellige rum målsat og man kan ud fra disse mål og vinduesplaceringerne lave en overordnet analyse. Herefter bør man lave en overslagsberegning af, hvor stor en del glasarealet udgør i et rum, i forhold til gulvarealet og det indvendige facadeareal. Analysen af glasareal kontra gulvareal kan give et indtryk af, hvorledes daglysforholdene i rummet er, mens analysen af glasareal kontra indvendigt facadeareal, kan give et indtryk af hvorledes overophedningsrisikoen er. (Se evt. tabel 1 - Vejledende klassificering af rudeareal, under pkt. 6.3 Placering og størrelse af vinduet.) I det følgende kaldes vinduesareal kontra gulvareal for, VkG, og vinduesareal kontra facadeareal, VkF. Beregningerne er opgjort i % og der er tilknyttet en kort kommentar til, hvordan niveauet kan analyseres. Derudover henvises der til Bilag 4 Overslagsberegning mht. glasarealer. Rum 1 Entre VkG = 18 % VkG kan ifølge tabel 1 ligestilles med et stort rudeareal kontra gulvareal, men da døren/vinduet er placeret helt til højre i rummet med indvendige fremspring osv., bør det overvejes, om det er muligt at bringe lys til fordelingsarealet i rummet. VkF = 29 % VkF kan ifølge tabel 1 ligestilles med et middel rudeareal kontra indvendigt facade areal og da facaden vender mod nord, behøves denne ikke analyseres yderligere. Rum 2 Bryggers VkG = 19 % VkG kan ifølge tabel 1 ligestilles med et stort rudeareal kontra gulvareal og da rumdybden er mindre end tabellen anviser og vinduerne er normalt placeret, kan denne størrelse af rudeareal anses som tilstrækkelig. VkF = 18 % Side 25 af 40

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke

Læs mere

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10 Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

Lys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk

Lys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk Lys og trivsel Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk Program: Lys og trivsel Analyse, Det store rums lys Studie, Det lille rums lys Natur og omgivelser og dagslys >< Teknologi

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

Om- og Tilbygningsbestemmelser

Om- og Tilbygningsbestemmelser Om- og Tilbygningsbestemmelser Går du med overvejelser om at ombygge eller tilbygge, og er du i den forbindelse i tvivl om hvad du må, og ikke må? Så er dette siden for dig. Om- og tilbygningsbestemmelser

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project Ryparken Lille Skole VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø An energy renovation project Fra tøj og tekstiler til dansk og matematik Nye tider for Ryparken Lille Skole Ryparken Lille

Læs mere

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig

Læs mere

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Strategiudviklingsmøde i LavEByg-netværk om integrerede lavenergiløsninger 21. April 2006 Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Baggrund - Globalt Kyotoaftalens reduktionsmål for drivhusgasser

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Krav til rummet Dagslys og belysning

Krav til rummet Dagslys og belysning Krav til rummet Dagslys og belysning Af Jens Christoffersen, ph.d., seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og komfort Mennesket er ikke skabt til at opholde sig indendørs

Læs mere

Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010

Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Jf. årshjulet for sikkerhedsarbejdet på Kolind skole gennemføres hermed APV trin 1 for 75 fløjen med faglokaler. Dette er en opsummering på arbejdet,

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Kjeld Johnsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet, København Bedre lys til fremtidens ældreboliger 12. december 2012 Oversigt Synssansen

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I NOTAT Sag: Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus - 12-265 Emne: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Dato: 04-12-2012 Vedr.: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Tilbygningen

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte

Læs mere

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Lindholm Søpark 1 Indhold Resumé og konklusion... 3 Beregningsgrundlaget... 4 Krav og ønsker til indeklimaet... 4 Evalueringsmetode... 4 Generelle forudsætninger...

Læs mere

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Sluseholmen karré O Dispensation fra tillæg 3 til lokalplan nr. 310 i forbindelse med nybyggeri på Sluseholmen. Marts 2014 sluseholmen sluseanlæg SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Motocrossbane Københavns

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse Eksempler på rumindretning i nye sygehuse Psykiatri, 1-sengsstue med bad Titel, adresse, region Byggeri, art og størrelse Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg 3 2100 København Ø. Region Hovedstaden

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS BILAG 6 VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS Baseret på en gennemgang af ca. 1000 ansøgte altaner og en analyse af altaners effekt på dagslyset i den underliggende lejlighed særligt

Læs mere

- dit unikke byggekoncept JUNGET

- dit unikke byggekoncept JUNGET - dit unikke byggekoncept JUNGET Fakta om JUNGET i Hinnerup Projekt: Lager/udstilling, værkstedsbygning, højlager samt administrationsbygning i 3 etager med delvis kælder, Sigma 1-3, 8382 Hinnerup. Bebygget

Læs mere

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner

Ungt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen

Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel Dagslys i rum og bygninger Serietitel SBi-anvisning 219 Udgave

Læs mere

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. Forslag til indretning af tag-etage i Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. v. arkitekter cand. arch. Trine og Kåre Birk 04.09.2011 Nuværende etageplan Nuværende indretning Problemformulering Tagetagen

Læs mere

Indstilling. Kirkegårdsvej 2-6. Århus C opførelse af 4-etages boligbebyggelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 7.

Indstilling. Kirkegårdsvej 2-6. Århus C opførelse af 4-etages boligbebyggelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 7. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 7. maj 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kirkegårdsvej 2-6. Århus C opførelse af 4-etages boligbebyggelse med parkeringskælder

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Søndervej 48, 4700 Næstved som følge af opstilling af vindmøller ved Saltø Gods i henhold til lokalplan nr. 057 for Næstved Kommune 28.

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

en himmel i klasseværelset Indira, et naturligt valg

en himmel i klasseværelset Indira, et naturligt valg en himmel i klasseværelset Indira, et naturligt valg Det naturlige lys vores norm Mennesket har eksisteret i næste to millioner år, og vi har udviklet os i det naturlige lys. Vi har haft elektrisk lys

Læs mere

DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER. Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen

DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER. Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen 7. Semester speciale, Bygningskonstruktøruddannelsen, VIA University College, Aarhus. Afleveringsdato: 25-10-2013 TITELBLAD

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN

DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN Dagslys er komplekst. Man kan tale om det på mange måder. Arkitekten taler om kvalitet mens ingeniøren taler om kvantitet. For at skabe et fælles sprog om dagslysbehov arbejder

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der

Læs mere

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Ikke-autoriseret oversættelse 2/12 DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Denne standard er frit oversat fra engelsk og må ikke anvendes som reference. Bilag er ikke oversat, men medtaget på originalsproget.

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj. Kære beboer I dag opholder de fleste danskere sig indendørs i mere end 90% af døgnets 24 timer. At skabe et godt indeklima er derfor stadig større betydning for menneskets generelle trivsel uanset hvordan

Læs mere

ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0]

ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0] NY LAVENERGIKLASSE I 2020 ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0] Komforthuse, som er bygget efter passivhus-standard. www.komforthusene.dk Energiklasser Energiklassen er et udtryk for, hvor meget

Læs mere

Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion

Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion by BERENDSEN Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion Lær mere om reflekstøj. Indhold Vi ved at alle regler om reflekstøj kan være meget komplicerede. Hvordan fungerer

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst! Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

REFLEKTION eller GLANS standarder

REFLEKTION eller GLANS standarder Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG 18.06.2015 Sagsnr. 15.5526 20 m K 17,5 K 18 K 19 K 17,5 K 19 K 16,5 MATRIKEL OG BYGGELINJER BYGNINGSHØJDER OG KOTER ANKOMST TIL GRUNDEN

Læs mere

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER Dagslys har betydning for såvel fysisk som psykisk velbefindende. Uden dagslys vil selv det bedste indeklima i længeden vurderes som utilstrækkeligt. Dagslyset kan ikke

Læs mere

Dynamiske ruder. Persienner. 23.09.2015 Jesper S. Hansen Scanglas A/S

Dynamiske ruder. Persienner. 23.09.2015 Jesper S. Hansen Scanglas A/S Dynamiske ruder Persienner 23.09.2015 Jesper S. Hansen Scanglas A/S Kontaktdata Jesper S. Hansen SCANGLAS A/S Edwin Rahrs vej 66 8220 Brabrand Danmark Tlf.: 86 24 46 11 Fax: 86 24 48 30 Mobil: 24 25 55

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Indregulering af varmeanlæg

Indregulering af varmeanlæg GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Hermed gør Lene og Bjarne Bliddal Krogstrupvej 11, 7400 Herning indsigelse mod opstilling af Gaia 10 KW mølle på Krogstrupvej 20, sags nr. 02.34.02-p19-586-15

Læs mere

Aalborg Universitet. Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger Christoffersen, Jens; Johnsen, Kjeld. Publication date: 1999

Aalborg Universitet. Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger Christoffersen, Jens; Johnsen, Kjeld. Publication date: 1999 Aalborg Universitet Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger Christoffersen, Jens; Johnsen, Kjeld Publication date: 1999 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Guide til ansøgning om enfamiliehus og tilbygninger

Guide til ansøgning om enfamiliehus og tilbygninger Februar 2011 Guide til ansøgning om enfamiliehus og tilbygninger Hvis du skal bygge et nyt enfamiliehus, et rækkehus, en tilbygning eller en udestue, er det vigtigt af få overblik over, hvordan du laver

Læs mere