Krav til rummet Dagslys og belysning

Transkript

1 Krav til rummet Dagslys og belysning Af Jens Christoffersen, ph.d., seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og komfort Mennesket er ikke skabt til at opholde sig indendørs i så lange perioder, som tilfældet er i dag. Visse områder af hjernen er blandt andet indstillet på at opfatte skiftende lys ude i naturen og give signaler til kroppen om at forholde sig til det, fx i forbindelse med søvn i mørke perioder (nat) og aktivitet i lyse perioder (dag). Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Sammenholdt med de menneskelige behov er det derfor i vores nordlige klima vigtigt at udforme indemiljøet med god, funktionel og fleksibel belysning. Den stigende glasanvendelse i byggeriet og udviklingen af nye fleksible kontorkoncepter ( aktivitetsbaseret indretning ) har stor betydning for bygningsdesignet og facadeudformningen samt arbejdsmiljøet og produktiviteten i en lang række bygningstyper. For kontor-, service og erhvervsbyggeri har gode synsforhold og et godt visuelt miljø fået større betydning med den stigende anvendelse af edbudstyr og visuelle kommunikationsformer, som i dag udgør en væsentlig del af dagens arbejdsopgaver. I den forbindelse bør dagslyset spille en væsentlig rolle, og det bør tilstræbes at anvende dagslys som hovedlyskilde, ikke alene af energimæssige hensyn, men også af hensyn til synsforhold og almen trivsel. Formålet med Statens Byggeforskningsinstituts forskning i dagslys er at tilvejebringe en teoretisk og praktisk viden om dagslys i bygninger, herunder vinduets og facadeudformningens betydning for det visuelle miljø og menneskers trivsel samt at bidrage til forbedring af lyskvaliteten i rum og bygninger, fx med energieffektive belysningssystemer, der gør, at dagslyset udnyttes bedre. FORHOLD, DER SKAL TAGES I BETRAGTNING, NÅR KONTORARBEJDSPLADSEN SKAL INDRETTES Vinduet Det er lyset, som muliggør oplevelsen af arkitektur. Lysets refleksion fra de belyste flader, selvskygger og slagskygger gør det muligt at opleve bygninger som 3-dimensionale legemer. At beherske lyset i bygningers rum er som arkitektonisk opgave kompliceret. Der skal i hvert enkelt tilfælde opnås en funktionel og æstetisk tilfredsstillende syntese af rummets udformning, funktion, lysåbninger og lysmængde. Samtidig har retningen og karakteren af det lys, der kommer ind, samt rumfladernes evne til at fordele lyset stor indflydelse på den synsoplevelse og helhedsbeskrivelse, som man får af rummets dimensioner, form og "atmosfære". En passende afstemning mellem vinduesstørrelse, rumforhold og fladeegenskaber vil give rummet variation og karakter, men samtidig er det vigtigt, at øvrige faktorer, som skaber det rette visuelle miljø, er tilfredsstillende. Det indebærer, at lyset skal tilpasses efter de opgaver, der skal udføres i rummet. Belysningen er som regel en kombination af dagslys og kunstig belysning, og dagslysets tilgang til rummet vil ofte være begrænset til et vindue i facaden, i tagfladen eller som kombination af de to former. Karakteristisk for dagslyset fra vinduer i facaden er den dominerende lysretning i form af en skrå nedadrettet komponent. Det medfører, at dagslyset bidrager til, at de lodrette flader modtager forholdsvis mere lys end de vandrette, mens det ofte forholder sig modsat med den kunstige belysning. Sammen med det reflekterede, diffuse lys fra rummets overflader kan dagslyset give en passende blanding af rettet og diffust lys. Denne blanding fremhæver den tredimensionale form af rumlige objekter gennem skyggedannelser og fortoninger i lyset. Overfladernes struktur (tekstur og glans) fremhæves af skyggedannelser og spejlinger af det rettede lys. Et helt diffust lys mangler den rettede del af lyset, hvilket udvisker form og struktur og kan virke kedelig. Ovenlys i form af en vandret åbning i tagfladen eller ovenlys i form af kupler giver en belysning med en udpræget lodret lysretning. Lodrette flader bliver belyst ved reflekslys, og modellering af rumlige objekter bliver dårlig. I lavloftede lokaler kan ovenlyskupler desuden give en uheldig "spotbelysning". Hvis ovenlyset samtidig kombineres med høje skakter, forstærkes denne virkning. Modsat kan man få en næsten helt diffus belysning uden nogen dominerende lysretning, hvis rummet har stor loftshøjde, mange ovenlyskupler og lyse reflekterende vægge. Ovenlys med en skråtstillet åbning giver dagslystilgangen en karakter og lysmæssig effekt, der delvis kan sammenlignes med lys fra vinduer i facaden.

2 Dagslyset i bygninger adskiller sig fra den kunstige belysning ved at have større variation i styrke, farve og retning. Dagslyset varierer ikke alene over døgnet og årstiden, men også fra det ene øjeblik til det andet, både lokalt på himlen og lokalt i rummet. Disse variationer har indflydelse på menneskers trivsel i en positiv retning. Derfor bør målet for en bevidst dagslysprojektering være at sikre, at der i så stor en del af brugstiden som muligt kommer tilstrækkeligt lys gennem vinduet til, at brugerne kan udføre det planlagte arbejde. Vinduets form og placering i facaden har især betydning for dagslysets fordeling i rummet og for udsynet gennem vinduet. Hvis vinduets primære funktion er at lede tilstrækkeligt dagslys ind i rummet og give en høj dagslysudnyttelse, er det normalt bedst at vælge højtsiddende vinduer med smalle rammer og vælge en rudetype med høj lystransmittans. Men et højtsiddende vindue giver også større anledning til generende blænding og stiller større krav til vinduets afskærmning, hvilket kan have indflydelse på anvendelsen af den kunstige belysning. Et laveresiddende vindue giver gode dagslysforhold ved vinduesvæggen. Den dominerende faktor for at sikre tilstrækkelig dagslys på et arbejdsbord i et rum er, hvor stor en del af himlen bordet kan se, hvilket er bestemt af bordets afstand fra vinduet, vinduets højde over bordet samt skyggende genstande, fx bygninger, faste solafskærmninger etc. Andre væsentlige faktorer er rumdybden, reflektanserne fra rummets overflader samt glassets lystransmittans og murhullets dybde. Store glasarealer kræver særlig opmærksomhed og må vurderes i nøje sammenhæng med behovet for begrænsning af varmetab, kontrol af solindfald, gener fra direkte sollys etc. Generende sollys og blænding fra vinduerne forekommer ikke mindst på vore breddegrader, hvor solen en del af året står lavt. Ved angivelse af vinduesstørrelse er det vigtigt, at der skelnes mellem vinduesareal og rudeareal. Normalt udgør rudearealet kun 60 % - 80 % af vinduesarealet. Eksisterende retningslinjer og lovkrav tager udgangspunkt i det samlede vinduesareal, og dette sættes normalt i forhold til rummets gulvareal. Ved almindelige vinduesstørrelser (18 % - 22 % af gulvarealet) kan man i mange mindre rum med en rumdybde på omkring 5,0 m og ved en normal rumhøjde (2,3 m - 2,5 m) ofte klare sig med dagslyset alene en stor del af en normal arbejdsdag. Af hensyn til lysfordelingen i rummet og ønsket om tilstrækkeligt dagslys på arbejdspladsen bør afstanden fra person til vindue ikke være mere end dobbelt så stor som lysåbningens højde over arbejdsplanet. Dette gælder dog ikke, hvis træer eller andre bygninger skygger. For dybe rum er dagslysindfald fra kun én side ofte utilstrækkeligt, og løsninger med supplerende dagslys kan være nødvendige (fx ovenlys eller vinduer i flere vægge). En af vinduets vigtige funktioner er at skabe udsyn og kontakt til det fri og give mulighed for at følge vejrog tidsændringer. Vinduets form og placering bør give kontakt med eller "overblik over" de dele af motivet, som kan ses gennem vinduet, og som findes interessante. For et motiv med dynamisk forgrund (fx et bymotiv) bør vinduet være højt frem for bredt, mens det bør være bredt frem for højt, hvis motivet er et landskabsmotiv med en fjern vandret horisont. Af hensyn til udsigten, herunder forholdet mellem forgrund og himmel, bør vinduets underkant ligge i området 0,8 m - 1,1 m over gulvplanet. Tilfredsheden med udsigten er stærkt afhængig af motivet gennem vinduet. Naturlandskab, træer og beplantning eller himmel giver størst tilfredshed, mens industri, høje bygninger og parkeringsarealer giver mindre tilfredshed. Vinduets orientering er bestemmende for, hvor meget dagslys og solstråling, der tilføres rummet, og for, hvornår på dagen og året lysindfaldet er størst. Ved projektering af en bygning må nøje vurderes ønsket om at maksimere dagslysudnyttelsen i sammenhæng med behovet for at kunne kontrollere varmetilskuddet fra solstrålingen. Sydvendte vinduer modtager det største lysindfald, mens østvendte og vestvendte vinduer modtager omtrent lige meget solstråling ved lav solhøjde henholdsvis om formiddagen og eftermiddagen. På overskyede dage modtager de fire hovedorienteringer stort set lige meget lys. Da en af vinduets primære funktioner er at lede dagslyset ind i bygningen, bør en solafskærmning kunne reguleres efter de varierende behov for tilskud af lys og varme. Ved valg af solafskærmning fokuseres der ofte på de termiske forhold, mens evnen til at regulere sollyset og skabe gode dagslysforhold ofte er en overset faktor i valg af afskærmning. Den meget foranderlige karakter af det danske klima nødvendiggør, at sol- og lysindfald kan reguleres i forhold til det varierende behov for tilskud af lys og varme. Store vinduer i facaden kræver en effektiv afskærmning for solstråling og kraftigt himmellys, mens mindre vinduer ofte kan have mere traditionelle afskærmningsmuligheder. En solafskærmning skal kunne udelukke direkte sollys, når der er behov for det og reducere blænding fra vinduerne. For at opnå høj dagslysudnyttelse og frit udsyn bør afskærmningen helt kunne fjernes på tidspunkter, hvor himlen er overskyet. En afskærmning bør ikke udelukke så meget dagslys, at det er nødvendig at tænde for den kunstige belysning.

3 Kunstig belysning Intentionerne med store vinduer er at udnytte dagslyset og reducere elforbruget til belysning. Ved en styring af kunstlyset efter dagslyset er dette også muligt i vindueszonen, dvs. nogle få meter ind i rummet svarende til dybden af et cellekontor. Ved dybere kontorer er det nødvendigt med supplerende almenbelysning, ikke alene fordi dagslysniveauet er så lavt, men også for at kompensere for de store luminansforskelle, der er mellem vindueszonen og det øvrige kontor og for at reducere blændingen fra vinduerne. Nøgletallene for energiforbruget til belysning i større kontorer er dobbelt så store i forhold til energiforbruget i små kontorer. Inden for den kunstige belysning er der også sket en udvikling af energieffektive lyskilder og armaturer. Retningen går hen imod mindre udstrækning af lyskilderne og større lysudsendelse, hvilket betyder, at luminansen af lyskilderne øges kraftigt, når der skal afgives mere lys fra en mindre overflade. Det betyder til gengæld også en større risiko for blænding, hvis lyskilden ikke er afskærmet tilstrækkeligt. For at et belysningsarmatur kan være energieffektivt, skal så meget som muligt af lyset fra lyskilden komme ud af armaturet, dvs. det skal være ret åbent og forsynes med reflektorer, der dirigerer lyset ud i de ønskede retninger. Man kan derfor ikke placere en person vilkårligt i forhold til armaturet, uden at der er risiko for blænding, men det er nødvendigt at planlægge personens og armaturets placering i forhold til hinanden, hvis blænding skal undgås. Belysningskoncepter Det voksende antal skærmterminaler på arbejdspladserne har medført, at de ofte før så anvendte direkte nedadlysende anlæg ikke længere er dominerende i kontormiljøet. Kombinationen af direkte/indirekte lysende armaturer anvendes nu oftere gerne suppleret med en asymmetrisk lysende arbejdslampe. I det følgende opsummeres kort et antal eksempler på forskellige belysningskoncepter, der er almindelige i kontoret i dag. Nedadlysende armatur Opadlysende armatur Direkte nedadlysende armaturer er ofte indbygget i loftet og sender lyset direkte nedad mod arbejdspladserne. Ofte benyttes enkelt- eller dobbeltparabolske gitre til at retningsbestemme lyset og til at hindre blænding fra lyskilden. Konceptet er forholdsvis effektivt og kan give høje belysningsstyrker på det vandrette arbejdsplan. Da armaturene ikke belyser loftet, kan der være stor luminansforskel mellem det lysende armatur og det omgivende loft, specielt i en mørkesituation. Armaturerne bliver ofte jævnt fordelt over hele rummet af hensyn til en jævn belysningsstyrke. Trenden med større anvendelse af downlights indbygget i loftet bevirker, at armaturerne kan opfattes som usynlige, og der kan skabes en mere fleksibel udformning af belysningsplanen og placering af arbejdspladser. Imidlertid giver downlights ofte et meget nedadrettet spotlys, som det kan være ubehageligt at sidde under, specielt for brillebrugere. Luminansfordelingen kan også blive ubehagelig, især hvis gulvet er meget mørkt, så det absorberer det meste af lyset. Direkte opadlysende armaturer kan være nedhængte under loftet, være vægmonterede uplights eller være monteret på en stander stående på gulvet. Armaturerne sender lyset direkte opad mod loftet og/eller væggene, hvorfra det reflekteres tilbage til arbejdspladserne. Det indirekte lys kan skabe et tiltalende lyst lokale, men hvor belysningen som sådan ofte efterlader et diffust indtryk med svag skyggedannelse. Den installerede effekt vil ofte være højere for at opnå det samme belysningsniveau som ved brug af fx direkte nedadlysende armaturer.

4 Opad/nedadlysende armatur Indirekte opad/nedadlysende armatur Opad/nedadlysende armaturer kombinerer det nedadlysende armaturs effektivitet med det opadlysende armaturs rumskabende kvalitet. Loftsfladen bliver belyst, og kontrasten mellem det lysende armatur og loftet udjævnes. Denne type armaturer bidrager derfor til at kunne give tilfredsstillende belysningsstyrker på arbejdsplanet samt god skyggedannelse fra objekter suppleret med en god rumskabende virkning. Den nedadrettede del skal udgøre mellem 25 % og 75 % af lyset. Anbringes armaturerne i forhold til indretningen af de enkelte arbejdspladser, en fleksibel belysning, kan belysningen blive optimal. En ophængningshøjde mindre end ca. 0,4 m fra loftet vil ødelægge virkningen af det opad/nedadrettede lys, da der vil forekomme meget høje luminansniveauer på loftet over armaturerne. Sådanne kraftige lysøer vil givetvis medføre refleksproblemer i fx EDB-skærme og andre arbejdsobjekter. Indirekte opad/nedadlysende armaturer findes til indbygning i loftet, til påbygning eller til nedhængning, hvor rumhøjden kræver eller tillader det. Armaturerne sender en mindre mængde lys direkte nedad gennem et afskærmningsgitter monteret under lyskilden samt et mere diffust nedadrettet indirekte lys fra en hvid reflekterende ofte parabolsk flade øverst i armaturet. Armaturerne giver stort set de samme muligheder som de indirekte lysende armaturer. De kan medvirke til at skabe et lyst udseende lokale, hvor belysningen kan virke diffus med svag skyggedannelse fra objekter. Luminansforholdene i den øverste reflektor lige over lyskilden kan give anledning til blænding under særlige synsvinkler. Det vil ofte være uhensigtsmæssigt at tilvejebringe den lovbefalede belysningsstyrke på arbejdspladsen udelukkende ved brug af almenbelysningen. Denne vil som nævnt heller ikke i alle tilfælde kunne tilfredsstille krav om god skyggedannelse fra objekter og passende luminans- og kontrastforhold. Suppleres almenbelysningen med en god indstillelig arbejdslampe, som gerne må lyse asymmetrisk, vil de supplerende krav vedrørende belysningsstyrke, god skyggedannelse, fokusopnåelse, kontrastrigdom og luminansvariation kunne opnås. Visuelle forhold Belysningen skal gøre synligheden af arbejdsopgaven let, hvilket har stor betydning for velbefindendet. En belysning, der gør synsarbejdet vanskeligt, vil ikke alene nedsætte synspræstationen, men også give anledning til ubehag i form af træthed, hovedpine og øjenkatar og til en følelse af utilstrækkelighed. Desuden har helheden af rummets belysning stor betydning for de påvirkninger og den synsoplevelse, man får. Ud over centralsynet, som anvendes til at se skarpt på genstande, anvendes resten af øjets nethinde til periferisynet, som giver et helhedsindtryk af omgivelserne. Det drejer sig således om rumdimensioner og form, rumatmosfære, materialer, farver og lysfordelinger. Fortolkningen af informationerne fra perifersynet gøres lettere, når der er en varieret lysfordeling, som kan give skygger, der fremhæver former i rummet, og gøres vanskeligere, hvis belysningen er jævn og monoton. Centralsynet arbejder sammen med perifersynet, så det er vigtigt for synsevnen og velbefindendet, at der ikke udelukkende fokuseres på belysningen af arbejdsobjektet, men at omgivelsernes belysning også tilgodeses. Af andre aspekter ved belysningen, som påvirker komforttilstanden, kan nævnes store luminansspring, ubehagsblænding og lysfarver. IT i kontor Med den teknologiudvikling, der er sket i de senere år, sker størstedelen af arbejdet på kontorer ved en EDB-skærm, hvilket stiller store krav til belysningen, hvis arbejdet skal foregå uden gener. Synsretningen er hovedsagelig flyttet fra en vandret til en vertikal arbejdsflade. Høje belysningsstyrker reducerer kontrasten mellem skærmens tekst og baggrund, og refleksioner af vinduer, solbeskinnede overflader, armaturer m.m. vanskeliggør læsningen. Store vinduesarealer vil derfor stille store krav til solafskærmningens evne til at regulere dagslysindfaldet.

5 Skærmterminalen er det centrale punkt ved en EDB-arbejdsplads. Anvendes dårlige skærme, kan det medføre, at øjnene anstrenges unødvendigt meget, hvilket kan give øjenbesvær og de symptomer, der følger af et anstrengt synsarbejde som fx øjenirritation, træthed og hovedpine. Indretningsmæssigt bør skærmterminalerne placeres et stykke fra vinduesvæggen, og skærmen bør orienteres således, at man ser parallelt med vinduesvæggen. Hvis skærmterminalen placeres med synsretning mod vinduet, giver det blænding og besværliggør læsning af tekster på skærm og på papir. Reflekser i skærmen kan mindskes ved at vælge en skærmopsætning med lys baggrund og mørke bogstaver. Skærme med flade billedrør giver færre reflekser end skærme med buede billedrør. Vinduerne skal være forsynet med en passende fleksibel afskærmning, som kan reducere dagslyset, hvis det er nødvendigt, og skærme af for direkte sollys. Det er vigtigt, at arbejdspladser og armatur bliver placeret forskudt for hinanden af hensyn til reflekser og spejlinger. Supplerende særbelysning, fx med en arbejdslampe, på den enkelte arbejdsplads bør være en selvfølge. Den vandrette belysningsstyrke er ofte større en den lodrette, men af hensyn til luminansfordelingen mellem skærm og arbejdsbord er det omvendte ofte ønskeligt. Holdes styrken af dagslyset fra vinduer under kontrol, udjævnes denne skævhed. Af hensyn til luminansfordelingen omkring EDB-skærmen anbefales det, at luminansspringet mellem betydende flader ikke må være større end 3:1, men dette er ofte vanskeligt at opfylde. Hvis luminansforholdet mellem skærm og området omkring skærmen ikke er større end 10:1, vil synskomforten ofte være tilfredsstillende. Bliver luminansforholdet større, kan det trætte øjnene, fx ved sorte tastaturer, skærmterminaler eller skrivebordsunderlag. På den anden side må luminansfordelingen heller ikke være for jævn, da lokaler med små luminansforskelle kommer til at virke monotone. De almindelige skærme, der fås i handlen i dag, har en middelluminans på 90 cd/m 2, men de kan variere fra 5 cd/m 2 med sort baggrund til 120 cd/m 2 med hvid baggrund. Da luminansen af et hvidt papir ved belysningsstyrken på 200 lux er ca. 50 cd/m 2, kan acceptabelt luminansspring mellem skærm og papir kun opnås ved en forholdsvis lys baggrund. De nye LCD/TFT-skærme (fladskærme) har en middelluminans på 200 cd/m cd/m 2. Væsentligt for begge typer skærme er, at billedet skal være fri for flimmer, at opdateringsfrekvensen mindst er 75 og helst over 80, og at lysstyrken og kontrasten kan indstilles efter forholdene. FALDGRUBER, DER KRÆVER SÆRLIG OPMÆRKSOMHED Dagslys I Bygningsreglementet står der, at arbejdsrum skal være velbelyste og med den nye vejledende tilføjelse, at "dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne" % glas 20% glas 20% glas 90% glas Dagslysfaktor, % Afstand fra vindue, m Snit Et typisk forløb for belysningsniveauet på et vandret plan i et rum med et vindue i facaden. Kurverne viser belysningsniveauet på arbejdsplanet i en linje midt for vinduet for et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens indvendige areal. Niveauet aftager hurtigt med afstanden til vinduet. Forskellen mellem belysningsniveauerne er meget markant nær vinduet, hvor der normalt er rigeligt med dagslys, mens forskellen bag i rummet er ret beskeden. Figuren viser et typisk forløb af dagslysniveauet på et vandret plan i et rum med et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens areal. Dagslysfaktoren er større end 2 % i en afstand på ca. 2,5 meter fra vinduet for rummet med et glasareal på 20 % af gulvarealet, mens dagslysfaktoren er større end 2 % ca. 4,5 meter fra vinduet med et glasareal på 90 %. Hertil kommer evt. yderligere reduktion fra bygningens omgivelser, fra solafskærmning, i valg af glas og ved rummets møblering. Selv i forbindelse med gennemlyste rum og rum med vinduer i flere sider er der grænser for, hvor dybe rummene kan være, hvis der skal være en rimelig dagslysforekomst til faste arbejdssteder.

6 Belysning (både dagslys og kunstig belysning) Hvis belysningsmiljøet er uhensigtsmæssigt eller utilstrækkeligt og medfører, at synsarbejdet bliver vanskeligt, kan det påvirke vores sundhed og velvære samt nedsætte synspræstationen og øge ulykkesrisikoen. Det kan medføre, at øjnene anstrenges unødvendigt meget, og det kan give øjenbesvær. De symptomer, der følger af et anstrengt synsarbejde, er fx øjenirritation, træthed og hovedpine, ubehag, synsnedsættende virkning (fx sløret eller uskarpt syn og dobbeltsyn). Et belysningsmiljø, som kan lede til overanstrengelse af øjet, er fx utilstrækkelig belysning for synsarbejdet, dårlige kontrastforhold, store luminansforskelle, flimmer etc. Tilstrækkelig belysning er vigtig for en persons velbefindende. Dagens arbejdsliv består tit af skiftende synsopgaver og stiller dermed ofte forskellige krav til belysningen. Suppleres almenbelysningen med særbelysning (arbejdslampe), vil man ofte kunne imødekomme de fleste behov og reducere mulige gener. Kravet til belysningsstyrken stiger med alderen, og ældre personer kræver ofte mere end den dobbelte belysningsstyrke i forhold til unge for at udføre den samme synsopgave. Kontrasten er et udtryk for luminansforskellen mellem detalje og baggrund. Den skal være tilstrækkelig og klar nok til, at de nødvendige detaljer kan ses, hvis synligheden skal bevares. For høje kontrastforhold kan medføre træthed som følge af readaptation af øjnene. For lave kontrastforhold kan medføre, at øjet bliver anstrengt af, at detalje og baggrund træder i ét. Luminansforskelle opstår ved, at hoved og synsretning flyttes fra lysere til mørkere områder eller omvendt. Øjet adapterer til et nyt niveau, og hyppige skift mellem høje og lave niveauer vil anstrenge og trætte øjet samt medføre ubehag. Anvendelsen af EDB-udstyr stiller særlige krav til belysningsmiljøet, hvis arbejdet skal foregå uden gener. Reflekser og spejlinger i skærmen kan både være ubehagelige og nedsætte synsevnen. Hvis luminansforholdet mellem skærm og området omkring skærmen ikke er større end 10:1, vil synskomforten ofte være tilfredsstillende. For de "ældre" skærme er dette ofte vanskeligt at opfylde, men anvendes de nye fladskærme, er det nemmere at skabe tilfredsstillende synskomfort, og samtidig giver de færre problemer med generende reflekser. Blænding forårsaget af meget lyse områder i synsfeltet opfattes enten som ubehagsblænding eller synsnedsættende blænding og kan give anledning til ubehag, træthed, og hovedpine. Øjets evne til at opfatte flimmer er størst i det perifere synsfelt, og det kan påvirke nervesystemet og medføre hovedpine og øjenbesvær. Flimmerfølsomheden er aldersbestemt og reduceres, jo ældre man bliver. Anvendes elektroniske forkoblinger (HF), fås et flimmerfrit lys. For at billedet på EDB-skærmen skal være flimmerfrit, bør opdateringsfrekvensen være mindst 75 og helst over 80. KRAV, DER SKAL STILLES Bygningsreglementet I Bygningsreglementet står der, at arbejdsrum skal være velbelyste og med den nye vejledende tilføjelse, at: "dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne". Andre krav Dagslys Krav til dagslysforhold og udsyn findes i At-bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 "Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning", kapitel 9, Belysning, 25 samt i At-vejledning A.1.11 Belysning DS 700 fastlægger metoder og krav til en sikker og god udformning af kunstig belysning i arbejdslokaler med eller uden dagslysadgang ud fra de enkelte arbejdsarters karakter og vilkår. Standarden sigter både på at støtte og lette arbejdsprocesserne og at fremme de beskæftigedes sikkerhed, sundhed og trivsel. Den beskriver de generelle krav og de grundlæggende egenskaber, et belysningsanlæg skal opfylde. Nogle af disse kan helt eller delvist beskrives med en talstørrelse (fx krav til belysningsstyrke, blændingsgrænse, farvegengivelse m.m.), mens andre beskrives verbalt (fx hvorledes en god belysningskvalitet, en god opfattelse af en genstands form med skygger og glans opnås). I forbindelse med klasselokaler anvises der, at belysningsanlægget skal give 200 lux på arbejdsfladerne og 500 lux på tavlen. Derudover angives krav til belysningsanlægget ved mere specifikke synsopgaver i fx sløjd- og formningslokaler.

7 Skærmterminaler At-vejledning D.2.3 "Arbejde ved skærme" beskriver Arbejdstilsynets krav til skærmterminaler. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. december 1992 Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler gælder, når en ansat regelmæssigt bruger en skærm i mere end ca. 2 timer af sin normale daglige arbejdstid. Hvis den ansatte bruger en bærbar computer regelmæssigt og mere end ca. 2 timer næsten dagligt på den faste arbejdsplads, skal computeren opfylde de samme indretningskrav, som gælder for stationære computere. Skærmbekendtgørelsen stiller krav til, at almenbelysning og særbelysning (arbejdslamper) skal sikre tilstrækkelig belysning og en passende kontrast mellem skærm og omgivelser under hensyntagen til arbejdets karakter og brugerens synsbehov. Skærmterminalarbejdspladsen skal være indrettet således, at lyskilder såsom vinduer og andre åbninger, gennemsigtige eller gennemskinnelige vægge samt lyse overflader på udstyr eller vægge ikke forårsager direkte blænding og ikke medfører generende reflekser på skærmen. Vinduerne skal være forsynet med en passende indstillelig afskærmning, som kan dæmpe det dagslys, der falder ind på skærmterminalarbejdspladsen. PUBLIKATIONER, DER ER SÆRLIGT RELEVANTE Lovgivning Bygningsreglement for erhvervs- og etagebyggeri. Kan findes hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, Standarder Nedenstående giver en liste over standarder om lys til brug ved projektering/beskrivelse af nybygninger, ombygninger og renovering af kontor- og erhvervsbyggeri. Standarderne kan rekvireres hos Dansk Standard, - DS-håndbog 146:2003 CD-rom, Lysteknologi Lys og belysning (søgefunktioner på lovgivning og visning af standarder) - DS 700, Kunstig belysning i arbejdslokaler - DS/EN , Belysning Lys ved arbejdspladser Del 1: Indendørs-arbejdspladser - DS/EN , Ergonomiske krav til kontorarbejde med skærmterminaler. Del 3: Synsergonomiske krav til skærmbilledet - DS/EN /A1, Ergonomiske krav til kontorarbejde med skærmterminaler. Del 3: Krav til skærmbilledet - DS/EN ISO , Ergonomiske krav til kontorarbejde med skærmterminaler. Del 6: Vejledning om det omgivende miljø - DS/EN ISO , Ergonomiske krav til kontorarbejde med skærmterminaler. Del 7: Krav til skærmen med hensyn til reflektioner - DS/EN ISO , Ergonomiske krav til arbejde med skærmterminaler med flade skærmer Del 2: Ergonomiske krav til flade skærme.

8 TJEKLISTE En systematisk analyse af dagslysforhold og belysningsanlæg bør omfatte vurderinger af både kvantitative og kvalitative aspekter af dagslysudnyttelsen, herunder samspillet mellem dagslyset og den kunstige belysning. En sådan dagslysanalyse bør give svar på, om følgende krav kan opfyldes af det planlagte byggeri: JA NEJ Er bygningens form og indretning udført således, at lokaliteterne er velbelyste af dagslys i forhold til de planlagte aktiviteter tilstrækkeligt? Når dagslys frem til vinduerne i bygningens klimaskærm (facader) uden unødvendige skygger fra bygningsdele? Er der tilstrækkeligt dagslys ved hver arbejdsplads for den planlagte arbejdsopgave? (Jo større del af himlen der kan "ses" fra arbejdspladsen, jo større bliver dagslysbelysningen) Er hvert rum som helhed tilstrækkeligt forsynet med dagslys efter de planlagte aktiviteter? Er spring i belysningen ved overgang mellem de enkelte rum for store? Er dagslyset tilpas fordelt, således at der ikke er for store forskelle mellem lyse og mørke områder i rummet (især i dybe rum)? Anvendes der lyse farver på vinduesvæggen og vinduesrammer? Opfattes rummet behageligt dagslysbelyst? Er der ved de enkelte arbejdspladser udsyn til solbeskinnede flader eller vinduer, som forårsager blænding, uden at dette kan modvirkes? Kan solafskærmningen reducere vinduesluminansen, når der er blænding? Fungerer solafskærmninger uden at begrænse dagslystilgangen unødvendigt, hvor der er behov for dagslys? Er tænding af kunstig belysning sektionsopdelt, og reguleres det efter dagslyset og aktiviteter? Er installeret effekt- og energiforbrug til kunstlys begrænset mest muligt under hensyntagen til krav til belysningens kvalitet og driftstid? Er belysningsanlæg udført på grundlag af de retningslinjer, der er beskrevet i DS 700? Er belysningsanlæg sektioneret således, at det kun tændes i zoner, hvor der er behov for supplerende belysning? Er beslysningen automatisk regulereret efter behov, fx bevægelsesmeldere og dagslysniveau? Er belysningsanlæg fleksibelt, der kan tilpasses det øjeblikkelige brugsmønster? Bidrager varmetilskud fra det regulerbare kunstlys til overophedning eller øgning af kølebehov? Kan tilstrækkelig solvarme trænge ind i bygningen, når der er et varmebehov (passiv solvarmeudnyttelse)? Er det samlede energiforbrug i bygningen lavt (optimeret)? Forringer bygningen dagslysadgangen til nabobygninger?

9 En del af de opstillede funktionskrav beskriver kvantitative forhold ved dagslyset og kan med lidt tydeligere præcisering (af fx udtrykkene "tilstrækkeligt", "blænding" og "for store forskelle") gøres målbare, og opfyldelsen af kravene kan undersøges ved hjælp af beregningsværktøjer allerede på projekteringsstadiet. Langt vanskeligere er det imidlertid at inddrage de kvalitative aspekter i beregningerne, idet den egentlige synsopfattelse er bestemt af menneskets synssans både fysiologisk og psykologisk med forhold, som ikke er målbare. En kvalitetsanalyse af dagslyset bør give svar på, om følgende krav kan opfyldes af det planlagte byggeri: Vil dagslyset have en sådan retning i forhold til de planlagte aktiviteter, at synsopgaven kan udføres under optimale omstændigheder (fremhæves kontrasten i synsopgaven, og undgås generende reflekser)? Vil dagslyset give rummet en luminansfordeling med variationer, der gør det behageligt at opholde sig i? Er der et godt samspil mellem lysets hovedretning og lysets sammensætning af en diffus og rettet komponent, som giver en god gengivelse af form og tekstur på rummelige genstande? Skal der være en minimal ændring af dagslysets spektralfordeling ved passage af vinduet? Er afstanden til vinduet for den enkelte medarbejder så stor, at vedkommende ikke kan følge med i vejrforholdene, tidspunktet på dagen eller registrere de øvrige variationer i det fri? Giver vinduets udformning og placering personerne mulighed for at se de udvendige omgivelser? 10 gode råd om glasbyggeri (se Reducér glasarealet. Formindsk rumdybden. Forøg etagehøjden. Benyt effektive, regulerbare solafskærmninger. Indret ikke arbejdspladser mere end 4 meter - 5 meter fra vinduet. Sørg for udsyn/udsigt gennem vinduer fra alle arbejdspladser. Tilstræb belysningsmæssig variation snarere end ensartethed. Maksimér brugerens indflydelse på "eget" indeklima. Undgå så vidt muligt solafskærmende ruder. Fokusér på brugeren og hendes/hans behov fra starten af byggeriet.