Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror"

Transkript

1 Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse Oktober 2005

2 Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse Oktober 2005

3 Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Oktober 2005 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Statsministeriet Prins Jørgens Gård København K Telefon Omslag: b:graphic Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: 125 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Statsministeriet ISBN: Publikationen kan hentes på Statsministeriets hjemmeside:

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning Arbejdsgruppens nedsættelse, opgave og fremgangsmåde Arbejdsgruppens grundlæggende overvejelser Terrortruslen mod Danmark Sammendrag af arbejdsgruppens anbefalinger...16 Kapitel 2: Efterretningstjenesternes organisation, samarbejde og ressourcer Indledning Politiets Efterretningstjeneste Forsvarets Efterretningstjeneste Samarbejdet mellem efterretningstjenesterne og andre myndigheder Det nationale samarbejde mellem efterretningstjenesterne Det internationale samarbejde Arbejdsgruppens overvejelser Indledning Sammenlægning af efterretningstjenesterne? Nyt center for antiterroranalyse Samarbejdet mellem efterretningstjenesterne Samarbejdet med politiet Indledning Politi mod terror Rigspolitiets interne struktur Samarbejdet med Udenrigsministeriet Ressourcer Benchmarking af efterretningstjenesterne Prioritering af efterretningstjenesternes ressourcer Behovet for øgede ressourcer Indledning Politiets Efterretningstjeneste Rigspolitiets Aktionsstyrke Rigspolitiets øvrige indsatsområder Forsvarets Efterretningstjeneste Arbejdsgruppens overvejelser...45 Kapitel 3: Efterforskning af terror Det strafferetlige værn mod terrorisme Anti-terrorpakken Arbejdsgruppens overvejelser Politiets Efterretningstjenestes indhentning og behandling af personoplysninger Indledning Indhentning af personoplysninger Retsgrundlaget Arbejdsgruppens overvejelser Behandling af personoplysninger...54

5 Retningslinjer Arbejdsgruppens overvejelser Udlevering af flypassagerlister Retsgrundlaget Arbejdsgruppens overvejelser Efterforskningsredskaber på teleområdet Indledning Retsgrundlaget Retsplejelovens kapitel 71 mv Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (telekonkurrenceloven) Arbejdsgruppens overvejelser Pligter for udbydere af telenet og teletjenester Ændringer af retsplejeloven Andre lovændringer Udvikling af teknisk udstyr Finansiering af terrorisme Bekæmpelse af hvidvask Beslaglæggelse af midler Terrormistænktes adgang til at bevæge sig i samfund Tilbageholdelse af terrormistænkte Retsgrundlaget Arbejdsgruppens overvejelser Forbud mod ophold visse steder Retsgrundlaget Arbejdsgruppens overvejelser Identitetskort med biometriske data? Retsgrundlaget Arbejdsgruppens overvejelser Forbud mod Hizb ut-tahrir eller andre organisationer Retsgrundlaget Arbejdsgruppens overvejelser Herboende personer, der udøver terrorvirksomhed i udlandet Anvendelse af kilder og agenter Retsgrundlaget Arbejdsgruppens overvejelser Videoovervågning Retsgrundlaget Nuværende anvendelse af tv-overvågning af offentligt tilgængelige områder Arbejdsgruppens overvejelser Muligheden for udlevering af terrormistænkte Retsgrundlaget Arbejdsgruppens overvejelser...109

6 Kapitel 4: Udlændinges ophold i Danmark Asyl- og udvisningsreglerne Udelukkelse, inddragelse af opholdstilladelse og udvisning Retsgrundlaget Arbejdsgruppens overvejelser Stramninger over for personer på tålt ophold? Retsgrundlaget Arbejdsgruppens overvejelser Det internationale samarbejde Opnåelse og fratagelse af dansk indfødsret Kapitel 5: Det civile beredskab Indledning Udviklingen i beredskabet Arbejdsgruppens overvejelser om status for det nationale beredskab Kommunikation og information: Inddragelse af borgere, virksomheder og myndigheder i indsatsen mod terror Kommunikation med befolkningen i krisesituation Information af borgere, virksomheder og offentlige myndigheder Arbejdsgruppens overvejelser Internationalt samarbejde om beredskab Kapitel 6: Dialog med de muslimske samfund Indledning Igangværende initiativer Arbejdsgruppens overvejelser Det internationale samarbejde Kapitel 7: Forskning Bilag 1) Arbejdsgruppens anbefalinger ) Arbejdsgruppens kommissorium ) Arbejdsgruppens sammenfatning af seminar om radikalisering ) Indenrigs- og Sundhedsministeriets oplæg om sundhedsberedskabet ) Kommissorium for benchmarking af efterretningstjenesterne ) Kommissorium for analyse af kontrollen med farlige stoffer ) Oversigt over andre EU-landes organisering af bekæmpelsen af terrorisme I et klassificeret bilagsbind, der ikke offentliggøres: 8) Politiets Efterretningstjenestes virksomhed 9) Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed 10) Yderligere tiltag til at styrke samarbejdet mellem efterretningstjenesterne 11) Arbejdsgruppens sammenfatning af besøg hos udenlandske myndigheder

7

8 Kapitel 1: Indledning 1. Arbejdsgruppens nedsættelse, opgave og fremgangsmåde Regeringen nedsatte den 25. august 2005 en arbejdsgruppe med henblik på at foretage en samlet gennemgang af det danske samfunds beredskab og indsats mod terrorhandlinger for at afklare, hvilke yderligere initiativer der eventuelt måtte være behov for med henblik på i videst muligt omfang at modvirke terrorangreb i Danmark. Arbejdsgruppen blev anmodet om at afslutte sit arbejde inden 1. november Arbejdsgruppens kommissorium er optrykt som rapportens bilag 2. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter for Statsministeriet (formand), Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. Arbejdsgruppen har afholdt en række møder og har inddraget myndigheder, der ikke er repræsenteret i arbejdsgruppen, efter behov. Arbejdsgruppen har herudover afholdt et seminar om terrorisme og radikalisering med deltagelse af akademiske forskere og analytikere fra efterretningstjenesterne. Magnus Ranstorp, Forsvarshögskolan (Sverige), Petter Nesser, Forsvarets forskningsinstitutt (Norge), Lars Erslev Andersen, Syddansk Universitet, og Michael Taarnby Jensen, Dansk Institut for Internationale Studier, deltog i seminaret som oplægsholdere. Særligt behovet for samarbejde mellem efterretningstjenesterne, andre myndigheder og udenlandske samarbejdspartnere samt udveksling af oplysninger mellem disse blev fremhævet som helt centralt i terrorbekæmpelsen. Det samme gælder indsatsen mod ekstremistiske grupper og hvervningen hertil. Seminarets hovedkonklusioner og anbefalinger er sammenfattet i rapportens bilag 3. Der har i arbejdsgruppen været tilslutning til seminarets hovedkonklusioner, der er indarbejdet i rapporten. Endelig har arbejdsgruppen inddraget erfaringer fra andre lande i sit arbejde, herunder særligt de nye initiativer, flere europæiske lande har gennemført eller overvejer at gennemføre i lyset af begivenhederne i Madrid i marts 2004 og i London i juli (Der henvises til oversigten i bilag 7). Arbejdsgruppen har til brug for sit arbejde modtaget en række oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste om tjenesternes virksomhed og indsats mod terror. Visse af disse oplysninger kan ikke lægges åbent frem, men fremgår af en række bilag, der ikke offentliggøres. 7

9 Arbejdsgruppen har endvidere aflagt besøg hos udenlandske efterretningstjenester og myndigheder og drøftet, hvorledes terrorisme forebygges og bekæmpes i disse lande, herunder hvorledes arbejdet er organiseret. Arbejdsgruppen har sammenfattet disse erfaringer i et bilag til rapporten, der som følge af oplysningernes karakter ikke vil blive offentliggjort. 2. Arbejdsgruppens grundlæggende overvejelser Til brug for arbejdsgruppen har Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste udarbejdet en vurdering af terrortruslen med fokus på Danmark, som optrykkes i afsnit 3 nedenfor. Som det fremgår heraf, har terrortrusselsniveauet i Danmark traditionelt været vurderet som lavt, men tjenesterne vurderer, at der i forhold til den vestlige verden for tiden er et generelt forhøjet trusselsniveau. Det er samtidig Politiets Efterretningstjenestes vurdering, at terrorangreb i Danmark kan ske uden varsel. Terrorismen er en trussel mod den enkelte, det danske samfund og de værdier, det bygger på. For at beskytte den enkelte, det danske samfund og de værdier, det bygger på, er det helt afgørende, at vi gør, hvad vi kan, for at forebygge og bekæmpe terrorhandlinger, blandt andet gennem efterretningstjenesternes og politiets arbejde. Derfor bør myndighederne have de nødvendige redskaber til at indhente efterretningsmæssige oplysninger samt efterforske og strafforfølge sådanne handlinger, ligesom det er nødvendigt at have et beredskab til at håndtere og begrænse følgerne af eventuelle terrorhandlinger. Det er ligeledes vigtigt, at vi til stadighed søger at løse de problemer, der bidrager til radikalisering og rekruttering til ekstremistiske og voldelige grupper. At forebygge og bekæmpe terror stiller store krav, da terrortruslen er sammensat og uforudsigelig. Den kender ikke til landegrænser. Skal den forebygges og bekæmpes effektivt, må der tages mange forskellige redskaber i brug, ligesom et intensivt internationalt samarbejde er afgørende. Selvom et åbent og frit samfund aldrig vil kunne sikre sig fuldstændigt imod, at personer søger at planlægge og begå terrorhandlinger, er det vigtigt at holde fast i, at erfaringerne fra andre lande viser, at en effektiv indsats mod terror nytter. Det er lykkedes at afværge terrorangreb i Europa, ligesom det er lykkedes at pågribe terrorister. Arbejdsgruppen fremlægger med denne rapport sin gennemgang af det danske beredskab og indsats mod terrorisme samt anbefalinger til brug for regeringen. 8

10 Der kan være anledning til at understrege, at antallet og rækkevidden af de fremlagte anbefalinger ikke skal ses som udtryk for, at det danske samfunds nuværende beredskab og indsats over for terrorisme efter arbejdsgruppens vurdering er utilstrækkeligt. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til, at der i de senere år er taget en lang række væsentlige initiativer for at styrke indsatsen mod terrorisme. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005 har imidlertid som det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium givet anledning til at foretage en mere samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab og indsats over for terrorhandlinger. Sigtet hermed er at afklare, hvilke yderligere initiativer der eventuelt måtte være behov for med henblik på i videst muligt omfang at modvirke terrorangreb i Danmark, og herunder sikre de nødvendige redskaber til i givet fald at opklare og retsforfølge eventuelle terrorhandlinger. Anbefalingerne skal ses i dette lys og består af en række forslag, som efter arbejdsgruppens opfattelse kan komme på tale for at styrke indsatsen og beredskabet mod terror. Den endelige afgørelse af, om forslagene bør gennemføres, vil naturligvis bero på en samlet politisk vurdering af de enkelte forslags karakter og under inddragelse af ressourcemæssige aspekter. Arbejdsgruppen har sammenfattet sine overvejelser i afsnit 4 nedenfor. Arbejdsgruppens anbefalinger er optrykt samlet i bilag Terrortruslen med fokus på Danmark Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste har til brug for arbejdsgruppen udarbejdet en vurdering af terrortruslen med fokus på Danmark: Der har siden den 11. september 2001 bestået et generelt forhøjet trusselsniveau i den vestlige verden og i forhold til vestlige interesser. Samtidig har de militære aktioner i henholdsvis Afghanistan og Irak samt en række terrorhandlinger herunder i Tyrkiet i november 2003, Spanien i marts 2004 og London i juli 2005 yderligere medvirket til at understrege og fastholde det forhøjede trusselsniveau. Europa typer af angreb Den væsentligste terrortrussel udspringer fra netværk af transnationale militante sunniekstremister. Det er mest sandsynligt, at grupper af militante sunniekstremister aktuelt kun vil være i stand til at gennemføre simple angreb og angreb af en vis kompleksitet. Et simpelt angreb kan f.eks. bestå i, at en enkelt eller nogle få personer skaffer sig et våben, f.eks. et håndvåben, en granat eller en simpel hjemmelavet bombe, og angriber et ubeskyttet mål. Sådan et angreb kræver hverken langvarig forberedelse eller omfattende kapacitet såsom finansiering, rekog- 9

11 noscering, operations- og kommunikationssikkerhed, eller avanceret viden om anvendelsen af sprængstoffer. Et angreb af en vis kompleksitet kan f.eks. bestå af en serie af bomber indsat mod ubeskyttede eller dårligt beskyttede mål. Et sådant angreb kræver en del forberedelse, koordination og kunnen. Det stiller bl.a. krav til terroristernes evne til at kommunikere og rekognoscere uden at blive opdaget. Men det kræver ikke mange penge, avancerede våben eller meget specielle færdigheder. Meget komplekse, spektakulære angreb som det, der ramte USA 11. september 2001, og det der har været planlagt mod Heathrow Lufthavn og Canary Warf i Storbritannien, stiller så store krav - bl.a. hvad angår ledelse og særlige kompetencer - at forberedelserne dels er meget langvarige og dels indebærer rejser, kommunikation og pengeoverførsler over store afstande. Det er for tiden mindre sandsynligt, at det vil lykkes for militante sunniekstremister at gennemføre et meget komplekst angreb. Det skyldes den store terrorbekæmpelsesindsats, der udføres i mange lande, og som bl.a. har ført til, at koordination af terrorplanlægning sker mere lokalt end tidligere. I den forbindelse er det dog vigtigt at understrege, at netværkene er i stand til at tilpasse sig stadigt vanskeligere operationsvilkår og stadig formår at vælge mål, der giver stor effekt i forhold til deres ressourcer. Det er derfor sandsynligt, at angreb mod ubeskyttede og dårligt beskyttede mål oftere vil blive foretrukket. På grund af det lille antal personer og den meget begrænsede forberedelse, sådanne angreb vil kræve, vil gerningsmændene tillige blive sværere at afsløre på forhånd. Hertil kommer, at det for sunniekstremister uden en omfattende logistisk støttestruktur kan være oplagt at gennemføre angreb mod andre fuldstændigt ubeskyttede eller let beskyttede mål. At gennemføre et angreb mod den type mål kræver relativt få midler og begrænset planlægning og træning, men skaber stor opmærksomhed. Et eksempel på den type angreb er mordet på den hollandske filmskaber Theo Van Gogh, der blev begået af et medlem af den såkaldte Hofstad-gruppe. Angreb med kemiske og biologiske giftstoffer Tjenesterne har ikke kendskab til kemiske eller biologiske terrorangreb i Europa. Angreb i Europa er hidtil udført med simple hjemmelavede bomber. Militante sunniekstremister har dog flere gange i og uden for Europa demonstreret hensigt om at anvende biologiske og kemiske giftstoffer i terroraktioner. Der blev i januar 2003 fundet remedier og materialer til fremstilling af ricin i London, og i december 2002 arresterede man i Frankrig en ekstremist, der havde eksperimenteret med fremstilling af ricin og havde manualer, som beskrev fremstillingen af botulinumtoksin, i sine forældres lejlighed. 10

12 Det må forventes, at militante sunniekstremister igen vil forsøge at forberede angreb med giftstoffer, også i Europa. Nogle militante sunniekstremister er efter alt at dømme i stand til at fremstille gift i små mængder, som vil kunne anvendes i terrorangreb eller i attentater. Da det er enkelt at skaffe giftstoffer, der er kommercielt tilgængelige som f.eks. plantebeskyttelsesmidler, er det derfor sandsynligt, at militante sunniekstremister vil forsøge at anvende sådanne kemiske stoffer. Selvmordsterrorisme Terrorhandlingerne i London i juli har sat fokus på selvmordsterrorisme i en europæisk sammenhæng. Ganske vist har britiske statsborgere tidligere været involveret i selvmordsterrorisme uden for Europa, ligesom de personer, der stod bag Madridbomberne i marts 2004, bombesprængte sig selv, da de var indkredset af myndighederne, men terrorhandlingerne i London er første gang, selvmordsangreb er gennemført i Europa på så massiv og nøje planlagt vis. Selvmordsterrorisme rejser helt særlige problemstillinger sammenlignet med andre former for terrorisme. Dels sender selvmordsterroristerne et helt særligt og meget stærkt budskab til såvel de samfund, de rammer, som til de personer, der er tiltrukket af og som selv overvejer at tage aktiv del i terrorisme selvmordsterrorisme kan således i visse kredse have en ganske særlig tiltrækningskraft i relation til radikaliserings- og rekrutteringsforløb. Dels vanskeliggøres såvel forebyggelse som efterforskning af selvmordsterrorisme af det forhold, at terroristerne ikke behøver bekymre sig om, hvordan de slipper væk fra gerningsstedet samt forblive uopdagede. Hertil kommer, at de myndigheder, der skal bekæmpe selvmordsterrorisme, herunder navnlig politiet, må tage helt særlige forholdsregler i brug i varetagelsen af egen og borgernes sikkerhed. Trusselserklæringer fra al-qaida og internetgrupper Via medierne bliver der ofte fremsat forskellige former for trusler. For det første skræmmer de befolkningerne i de lande, der bliver truet. For det andet kan de inspirere sunniekstremister, der har eller kan skaffe sig kapacitet til at gennemføre terroranslag mod de lande, der nævnes i truslerne. Truslerne fremsat mod flere europæiske lande efter angrebene i London i juli 2005 er eksempler på, hvordan internetgrupper som Abu Hafs al-masri Brigaderne kan bidrage til at skabe frygt og give et fejlagtigt indtryk af en konkret overhængende terrortrussel, ligesom de kan inspirere andre med kapacitet til at udføre angreb mod de i truslerne nævnte lande. Også al-qaidas ideologiske topledelse udsender løbende trusler. Al-Qaida-inspirerede netværk vil kunne opfatte disse trusler som opfordringer til (fortsat) at rette terroraktiviteter mod de mål, som bliver nævnt. Danmark har i modsætning til andre koalitionspartnere fortsat ikke været nævnt af al- Qaidas ideologiske topledelse i deres offentlige erklæringer. Det vurderes imidlertid, at al-qaidatoplederne, Usama bin Ladin og Ayman al Zawahiri, er så svækkede i deres kontakt med militante sunniekstremistiske kredse i Europa, at de reelt ikke ved, om der er faktiske terrorangreb under planlægning. Tjenesterne vurderer derfor, at topledelsens trusler ikke i sig selv er tegn på et forestå- 11

13 ende terrorangreb i Europa eller andre steder. Der er eksempler både på lande, som er blevet truet og efterfølgende ramt, og på lande, som er blevet truet og ikke ramt. Væsentligst er det, om der er kapacitet og planlægning i landet. Terrortruslen i et land hænger således i vidt omfang sammen med styrken af de militante sunniekstremistiske netværk i landet og med myndighedernes modforanstaltninger. Europa truslens omfang og karakter Tjenesterne vurderer derfor, at terrortruslen mod Tyskland og Frankrig, der ikke har styrker i Irak, men som begge har styrker i Afghanistan, er højere end truslen mod Danmark, selvom de lande, der deltager i koalitionen i Irak, generelt anses for at være attraktive mål. Efterforskningen af bombningerne i Madrid i marts 2004 tyder på, at ideen til at udføre angreb i landet opstod, før Spanien sendte tropper til Irak. Ligeledes har sunniekstremister haft konkrete planer om angreb i Spanien efter, at de spanske tropper blev trukket tilbage som krævet i forbindelse med angrebene den 11. marts Der er tegn på, at angrebene i Istanbul i november 2003 havde været diskuteret gennem flere år. Et fælles træk for sådanne angreb er formentlig, at de specifikke mål i det enkelte land først bliver udvalgt langt henne i forløbet, selvom finansiering og angrebsplanlægning har stået på gennem længere tid. Man kan tale om, at det lokale netværk finder et mål, som modsvarer netværkets aktuelle kapacitet. Operative forbindelser mellem gerningsmændene til angrebene i London i juli 2005 og etablerede militante sunniekstremistiske netværk som al-qaida er ikke konstateret. Det forekommer dog sandsynligt, at i hvert fald nogle af gerningsmændene, der udførte angrebet den 7. juli, under ophold i Pakistan havde kontakt til terrornetværk. Der er foreløbig ingen oplysninger om, hvorvidt gerningsmændene fra den 21. juli havde forbindelser til bredere netværk, men det er en mulighed. Foreløbig tyder oplysningerne således på, at angrebene den 7. og 21. juli blev udført af lokale uafhængige grupper, der har ladet sig inspirere af den globale militante sunniekstremistiske bevægelse og af tidligere terrorangreb. I Europa har nordafrikanere gennem de sidste år været de mest aktive i planlægningen af terror og er det fortsat. Tre af de fire, der gennemførte angrebet i London 7. juli 2005, havde dog pakistansk baggrund, mens det var personer med østafrikansk baggrund, der udførte det mislykkede angreb i London 21. juli Militante sunniekstremister af pakistansk oprindelse vurderes fortsat at være aktive i terrorplanlægning i Europa, og det er muligt, at sunniekstremister af østafrikansk oprindelse også er det. Den radikalisering af den enkelte person, som kan føre til terroraktiviteter, er drevet af en række faktorer på ideologisk, samfundsmæssigt og personligt plan. Derudover har aktiviteter i ekstremist- 12

14 netværk i en lang række lande i Mellemøsten, Golfregionen, Øst- og Nordafrika samt Sydasien smittet af på landsmænd i Europa. Det er muligt, at der i fremtiden vil vise sig eksempler på afsmitning fra lande i Vestafrika samt Central- og Sydøstasien, hvor den militante sunniekstremisme også er udbredt. På langt sigt forventer tjenesterne, at militante sunniekstremisters nationale eller etniske tilhørsforhold vil spille en mindre rolle. Den sunniekstremistiske ideologi og oplevelsen af forholdene, hvor man bor, vil spille en større rolle. Europæiske konvertitter til islam har ligeledes tiltrukket sig efterretningsmæssig interesse. En ganske lille del af konvertitterne udviser en mere militant indstilling. Med et europæisk ydre og almindelige identitetspapirer kan disse radikale konvertitter uden problemer passere checkpoints, tolden osv., og de kan assistere radikale islamister med f.eks. bankkonti og logistisk støtte og med at sprede propaganda. Generelt spiller modstanden mod koalitionernes tilstedeværelse i Irak og Afghanistan en meget stor rolle i den sunniekstremistiske propaganda, som særligt har frit spil på internettet. For angrebene i juli i London er det endnu for tidligt at udtale sig sikkert om gerningsmændenes nøjagtige bevæggrunde, og hvordan de blev radikaliseret. Men det er et område, som det fortsat er vigtigt at få grundigt belyst, dels for at kunne optrævle allerede eksisterende netværk og afværge yderligere angreb, dels for at samfundet kan modvirke den påvirkning, der radikaliserer unge og skaber sympati for militant sunniekstremisme. Politimyndigheder i en række europæiske lande har gennem det seneste år arresteret store grupper af personer, der tilhører militante sunniekstremistiske netværk. Der har været tale om arrestationer af mistænkte i forbindelse med allerede udførte aktioner, optrævling af netværk, som støtter terrorplanlægning uden for Europa, bl.a. i Irak, og arrestationer af personer med planer om angreb i bl.a. Holland, Spanien, Storbritannien og Tyskland. I flere tilfælde er egentlige operationer blevet afbrudt. Det vurderes, at de arresterede udgør en lille del af det samlede, militante sunniekstremstiske miljø i Europa. Hidtidige erfaringer tyder i øvrigt på, at mange af de arresterede vil blive løsladt på grund af manglende beviser. Erfaringerne fra Holland (Hofstad-sagen, der bl.a. omfatter mordet på Van Gogh), Spanien (Madrid-bombningerne) og senest London (angrebene mod Londons transportsystem) viser, at terrorangreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger indikationer af efterretningsmæssig eller anden karakter bortset fra kendskabet til de militante sunniekstremistiske miljøer og deres generelle verdenssyn. Fra angrebene i Madrid 11. marts 2004 og Amsterdam 2. november 2004 ved vi desuden, at skridtet fra at støtte terrorisme til at blive aktivt og operativt involveret ikke kræver langvarige forberedelser eller omfattende ressourcer: Terroristerne var integreret i de respektive samfund. Nogle var født og 13

15 opvokset i landet. Netværkene bestod af unge og yngre mænd, og netværkene var ikke koordineret fra centralt hold uden for Europa. Internettet spillede en vigtig rolle som inspirationskilde og vidensbase. De fleste af terroristerne havde ikke været udpræget religiøse, indtil de kom ind i en radikaliseringsproces, og terroristerne praktiserede ikke deres religion i de kendte moskeer. Et antal militante sunniekstremister - formentlig nogle få hundreder - er rejst fra Europa til Irak for at kæmpe mod koalitionen og den irakiske regering. I Irak får disse personer træning og kamperfaring og danner operative kontakter, som eventuelt vil kunne anvendes, når eller hvis de vender tilbage til deres hjemlande, jf. erfaringerne fra krigen i Afghanistan i 1980erne. Det ser dog ud til, at en del af dem dør i kamp eller ender i fængsel i Irak. Tjenesterne vurderer, at nogle af disse personer er blevet yderligere radikaliseret i Irak og ved tilbagevenden til Europa vil bidrage til den allerede spændte atmosfære, der eksisterer i sunniekstremistiske kredse i Europa. Situationen i Danmark truslen mod Danmark og danske interesser Udviklingen i den internationale sikkerhedspolitiske situation har stor betydning for Danmark. Danmarks militære engagement i Afghanistan og Irak har som tidligere nævnt indflydelse på risikoniveauet for terrorhandlinger rettet mod såvel danske som udenlandske mål i Danmark samt danske mål i udlandet. Eventuelle terrorhandlinger mod Danmark vil af terrorister kunne anskues som en naturlig forlængelse af deres kamp mod den internationale koalition i Irak. Dette vil dog kræve en kapacitet, som ikke hidtil har kunne konstateres i Danmark. Der er også i danske sunniekstremistiske kredse stærkt fokus på konflikten i Irak. Dette fokus vil sandsynligvis blive yderligere forstærket, såfremt den politiske udvikling i Irak fortsat fører til voldelig modstand blandt sunnimuslimerne. Det er imidlertid svært mere præcist at bedømme, i hvor høj grad begivenhederne i Irak og andre lande, hvor muslimer er i konflikt, har betydning for radikaliseringen af personer, som er født og opvokset i Danmark. Der findes personer og miljøer i Danmark, som har sympati for og/eller støtter grupper og organisationer, som er involveret i terrorvirksomhed. Det drejer sig ifølge PET typisk om personer fra følgende hovedkategorier. Personer, som typisk ikke er født og opvokset i Danmark, men som er kommet hertil som asylansøgere eller i forbindelse med familiesammenføring mv. De kommer typisk fra lande i Nordafrika og Mellemøsten og sympatiserer med diverse terrorbevægelser, som er involveret i konflikter i de pågældende lande. Flere af dem har tillige undervejs taget ophold i træningslejre i Afghanistan. Dertil kommer personer - nogle helt unge - af anden etnisk baggrund, som er opvokset i Vesten, og som føler vrede over behandlingen af muslimer såvel i deres hjemland som internationalt. Disse personer er ikke geografisk forankret i et konfliktområde, og andre faktorer er årsag til deres radikalisering. De kan blive tiltrukket af bestemte ideologier, miljøer, netværk eller personer med militante sunniekstremistiske holdninger. Konvertitter, som af forskellige årsager er blevet militante sunniekstremister, er en tredje kategori. Af de omkring danskere, som skønnes at have konverteret til islam, er kun et lille antal blevet militante sunniekstremister. De kan som 14

16 tidligere nævnt ofte operere mere frit i kraft af et vestligt udseende. Endelig er der ideologerne, hvis væsentligste funktion består i at fremme de radikale budskaber. De inspirerer og motiverer andre til at blive jihadister fremfor selv at deltage i terrorhandlinger. Generelt skal det bemærkes, at repræsentanter for alle ovennævnte grupper på egen hånd i Danmark vil kunne gennemføre simple terrorhandlinger, der ikke kræver omfattende forberedelse og planlægning. Fra disse personer og miljøers side vil der tillige kunne ydes logistisk støtte til eventuelt tilrejsende terrorister eller terrorgrupper, som måtte have til hensigt at gennemføre terroraktioner på dansk grund. Det vil desuden være muligt for terrorgrupper eller enkelte terrorister at indrejse i Danmark med det formål at gennemføre terroraktioner på dansk grund uden logistisk støtte fra personer eller miljøer i Danmark. På længere sigt vil også hjemvendte militante sunniekstremister, som har kæmpet mod regerings- og koalitionsstyrkerne i Irak, formodentlig kunne udgøre en trussel i Danmark. Også de føromtalte trusler fremsat på internettet vækker bekymring, fordi de såvel i Danmark som i udlandet medvirker til at skabe frygt og kan inspirere andre med den nødvendige kapacitet til at udføre terrorhandlinger mod Danmark. Særlig i tiden efter terrorangrebene i London har der kunne konstateres en væsentlig stigning i antallet af disse trusler, der ifølge deres indhold udløses af en række forskellige forhold, herunder såvel mere generelle forhold som forhold knyttet til private aktører. Det har endnu ikke kunne konstateres, at internettrusler mod Danmark har været fremsat af personer med kapacitet til at gennemføre terroraktioner. Terrortruslen mod danske militære installationer og enheder i Danmark og udlandet Niveauet for terrortruslen mod forsvarets installationer i Danmark følger ikke nødvendigvis det generelle trusselsniveau for det danske samfund. En trussel kan undertiden være specifikt rettet mod forsvaret, således må f.eks. visse udenlandske enheders eller personers besøg i Danmark antages at udgøre særligt attraktive mål. Afgørende er dog, om der er kapacitet til og hensigt om at ramme forsvarets installationer og enheder. Terrortruslen mod forsvarets installationer og personel vurderes i øjeblikket at være lav. Niveauet for terrortruslen i udlandet, herunder mod danske styrker, der er udsendt i international tjeneste, afspejler normalt trusselsniveauet i lokalområdet. Konklusion Terrortrusselsniveauet i Danmark har traditionelt været vurderet som lavt. Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer imidlertid, at der i forhold til den vestlige verden for tiden er et generelt forhøjet trusselsniveau. PET vurderer samtidig, at både simple angreb og angreb af en vis kompleksitet jf. erfaringerne fra Madrid og London kan ske uden varsel. Danmark er i stadig flere forhold nævnt som mål, og der er en stigning i antallet af trusler. Samtidig er 15

17 Danmark ligesom de andre europæiske lande karakteriseret ved, at der er et stort antal ubeskyttede mål. Angrebene i London og Madrid fandt som nævnt sted, uden at der på forhånd forelå efterretningsmæssige indikationer, og angrebene viste, at man kan have meget begrænset kapacitet og alligevel udføre angreb. 4. Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen fremlægger med sin rapport en række anbefalinger, som kan bidrage til at styrke det danske samfunds beredskab og indsats mod terrorhandlinger. Antallet og rækkevidden af disse anbefalinger er ikke et udtryk for, at det nuværende beredskab er utilstrækkeligt. Terrorhandlingerne i Madrid og senest i London har imidlertid givet anledning til at overveje nye initiativer, som yderligere kan styrke det samlede beredskab. Den endelige afgørelse af, hvilke af forslagene der bør gennemføres, må naturligvis bero på en samlet politisk vurdering af de enkelte forslags karakter. Arbejdsgruppen har i alt 49 anbefalinger. I det følgende vil de centrale anbefalinger blive omtalt. Kapitel 2: Efterretningstjenesternes organisation og samarbejde Terrorisme er ofte en grænseoverskridende trussel, hvor truslen imod det danske samfund med stor sandsynlighed vil være forbundet med forhold i udlandet, ligesom forhold i Danmark og Danmarks internationale engagement kan have betydning. Arbejdsgruppen har fokuseret på de to efterretningstjenester, deres arbejdsvilkår, ressourceanvendelse og samarbejdet mellem efterretningstjenesterne og med andre myndigheder. For at øge det danske samfunds beredskab i bred forstand foreslår arbejdsgruppen, at der etableres et center for antiterroranalyse, som skal bestå af medarbejdere fra de to efterretningstjenester, Udenrigsministeriet samt øvrige myndigheder med en central rolle på terrorområdet. Centret skal udarbejde trusselsvurderinger med fokus på Danmark på det bredest mulige grundlag. Vurderingerne skal udarbejdes på grundlag af informationer, der indhentes og produceres af de to tjenester, samt oplysninger fra andre myndigheder, herunder udenrigstjenestens indberetninger. Centret skal herudover udarbejde trusselsvurderinger i tilknytning til bestemte begivenheder eller personer og organisationer, vurderinger af kritisk infrastruktur, samt vurderinger relateret til terrorgrupper eller terrortrusler i udlandet. Centrets arbejde kan medvirke til at styre videre efterretningsindhentning og skal endvidere bidrage til grundlaget for den nationale beredskabsplanlægning samt for Udenrigsministeriets rejsevejledninger. De relevante myndigheder placerer medarbejdere i centret, som oprettes i Politiets Efterretningstjenestes regi, men der ændres ikke på de deltagende myndigheders ansvarsområder. 16

18 Arbejdsgruppen har anbefalet en række tiltag, som herudover vil styrke samarbejdet mellem tjenesterne indbyrdes, og mellem tjenesterne og øvrige myndigheder, herunder politiet. Arbejdsgruppen anbefaler, at der foretages en benchmarking af efterretningstjenesterne med det formål at vurdere tjenesternes produkter, arbejdsprocesser, organisation og ressourceanvendelse. Denne vil danne grundlag for en vurdering af, om der er behov for omprioritering inden for og mellem tjenesterne, og om der eventuelt bør tilføres yderligere ressourcer. Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at regeringen årligt foretager en samlet prioritering af de to efterretningstjenesters virksomhed, herunder på terrorområdet. Arbejdsgruppen har endvidere set på den samlede politimæssige indsats på terrorområdet. Arbejdsgruppen anbefaler, at hovedparten af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) overføres til Politiets Efterretningstjeneste med det formål at styrke den operative indsats på terrorområdet. Samtidig vil den alvorligste organiserede kriminalitet blive håndteret af en ny og større organisation, der vil have en større samlet tyngde end de to afdelinger i dag. Kapitel 3: Efterforskning af terror Antiterrorpakken fra 2002 er rammen for den strafferetlige indsats mod terrorisme. Arbejdsgruppen har fået oplyst, at justitsministeren i august 2005 har bedt Straffelovrådet om inden 1. marts 2006 at vurdere, om der er behov for yderligere lovgivningsmæssige tiltag. Arbejdsgruppen har drøftet en række initiativer, der kan styrke efterretningstjenesternes forebyggelse og efterforskning af mulige terrorhandlinger. I forhold til tjenesternes indhentning og behandling af personoplysninger anbefaler arbejdsgruppen, at Politiets Efterretningstjeneste får en videre adgang til at indhente personoplysninger hos andre myndigheder, samt at den afgivende myndighed kan pålægges ikke at informere den pågældende person om anmodningen. Det anbefales endvidere, at der formuleres nye retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes behandling og opbevaring af personoplysninger, som muliggør en mere effektiv vidensdeling internt i tjenesten. Særlige rejsemønstre kan være tegn på, at en person deltager i ekstremistiske aktiviteter eller forbereder terrorhandlinger. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at Politiets Efterretningstjeneste i øget omfang får adgang til flypassagerlister for at efterforske sådanne rejsemønstre. På teleområdet er der efter arbejdsgruppens opfattelse behov for, at myndighedernes efterforskningsredskaber og efterforskningsmuligheder løbende tilpasses den teknologiske udvikling, hvor fastnettelefonen i stigende grad suppleres med mobiltelefoner og nye kommunikationsformer via internettet. Arbejdsgruppen anbefaler, at lovgivningen ændres, således at teleudbydere pålægges at indrette deres tekniske udstyr således, at det uanset den teknologiske udvikling er muligt at lave 17

19 indgreb i meddelelseshemmeligheden. Indgreb i meddelelseshemmeligheden omfatter bl.a. telefonaflytning og teleoplysninger. Teleoplysninger er oplysninger om, hvilke telefoner m.m. som har været i forbindelse med hinanden, samt oplysninger om, hvilke telefoner m.m. der på et givent tidspunkt har benyttet sig af en bestemt sendemast. Arbejdsgruppen har drøftet de områder, hvor det ikke umiddelbart er muligt at identificere brugeren af et kommunikationsmiddel, f.eks. forudbetalte taletidskort og netcafeer. Arbejdsgruppen anser dette område for centralt i forebyggelse og efterforskning af kriminalitet, herunder terror. Arbejdsgruppen finder imidlertid ikke, at det på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at stille krav om på baggrund af forevisning af billedlegitimation registrering af køberen af taletidskort eller netadgang, men anbefaler, at de relevante myndigheder drøfter mulige tekniske løsninger. Teleudbydere bør endvidere pålægges at kunne levere tele- og masteoplysninger så hurtigt, at hensigten med anmodningen ikke forspildes. Endeligt medfører den markante forøgelse af kommunikationsmåder et behov for, at retskendelse om aflytning ikke længere kun kan rettes mod det enkelte kommunikationsmiddel (f.eks. et telefonnummer), men mod en person, uanset hvilke kommunikationsmidler der anvendes. Arbejdsgruppen vurderer ikke, at der er behov for at ændre reglerne vedrørende tilbageholdelse af terrormistænkte og mulighederne for at begrænse deres færden i det danske samfund. I forhold til overvejelser om forbud mod Hizb-ut-Tahrir og andre organisationer har arbejdsgruppen noteret sig den igangværende efterforskning mod talsmanden for Hizb-ut-Tahrir og justitsministerens udtalelser i tilknytning hertil. Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for øget brug af videoovervågning i Danmark. Fokus har været på øget tv-overvågning af steder, hvor der jævnligt færdes eller samles større menneskemængder. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at tv-overvågning generelt er et egnet og effektivt middel til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, herunder terror. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der sker en øget og forbedret tv-overvågning af centrale pladser, trafikknudepunkter og andre steder, hvor der jævnligt færdes større menneskemængder. I den forbindelse bør der opstilles ensartede krav vedrørende optagelsernes kvalitet og opbevaring. Ligeledes anbefaler arbejdsgruppen en nærmere undersøgelse af de teknologiske muligheder for helt eller delvist automatiserede overvågningsfunktioner, der først og fremmest muliggør genkendelse af konkrete personer. 18

20 Kapitel 4: Udlændinges ophold i Danmark Udlændingeloven indeholder en række regler om nægtelse af opholdstilladelse i landet, hvis en udlænding anses at være til fare for statens sikkerhed eller den offentlige orden eller har begået alvorlig kriminalitet. Derimod er der ikke i dag regler for udlændinge, der derudover udviser demokratifjendtlig adfærd, f.eks. ved åbent at arbejde for at erstatte demokrati og grundlæggende demokratiske værdinormer med religiøst styre. Arbejdsgruppen anbefaler, at udlændinge, som gennem tale, skrift eller handlinger har udvist en demokratifjendtlig adfærd eller modarbejder grundlæggende demokratiske værdinormer, bør begrænses i deres adgang til Danmark. En bestemmelse i udlændingeloven herom vil omfatte studerende, arbejdstagere m.v., men vil på grund af Danmarks internationale forpligtelser ikke personer omfattet af flygtninge- og familiesammenføringsreglerne. Der er i udlændingeloven en særlig bestemmelse om religiøse forkyndere, hvorefter opholdstilladelse kan inddrages, hvis den pågældende idømmes straf for forbrydelser, der vurderes at udgøre en trussel mod den offentlige tryghed. En sådan dom vil i dag ikke nødvendigvis forhindre, at den pågældende får opholdstilladelse på andet grundlag, som f.eks. studerende eller arbejdstager. Arbejdsgruppen anbefaler, at det sikres, at en dom medfører indrejseforbud. Arbejdsgruppen har drøftet ordninger vedrørende udlændinge på tålt ophold, dvs. en udlænding som af sikkerhedsmæssige grunde ikke meddeles ophold i Danmark, men som ikke kan sendes tilbage til sit hjemland pga. risiko for overgreb. Arbejdsgruppen finder, at Danmark, som led i internationale og nationale initiativer for at udsende udlændinge, skal arbejde for aftaler, der kan muliggøre tilbagesendelse af udlændinge på tålt ophold. Kapitel 5: Det civile beredskab Som opfølgning på sårbarhedsudredningen fra 2004 og regeringens overordnede politik på beredskabsområdet, som blev fremlagt i juni 2005, er en række tiltag, som vil bidrage til at styrke det civile beredskab, under gennemførelse. Arbejdet med at styrke beredskabet er således i gang. Der er truffet beslutning om at styrke den centrale koordinering i en krisesituation med etableringen af en national eller international operativ stab. Ligeledes er et landsdækkende radiokommunikationssystem mellem beredskabsmyndighederne under forberedelse. Endelig er det besluttet at etablere et CBRN-institut, der skal styrke håndteringen af hændelser med kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare stoffer. En plan for etableringen af instituttet skal foreligge februar Arbejdsgruppen har beskæftiget sig med mulige supplerende initiativer. Bl.a. vurderer arbejdsgruppen, at der er behov for en nærmere gennemgang af beredskabet på sundhedsområdet, der bl.a. skal se på nødvendigheden af et sikkerhedslaboratorium på højeste niveau, som kan håndtere særligt farlige biologiske stoffer, yderligere intensive sengepladser samt udsendelse af en koordinerende 19

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 159 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 7. december 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: PO 2006-4-244 Dok.: LVR40544 JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse

Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse November 2005 Regeringen Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse November 2005 Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse November 2005 Henvendelse

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

National Trusselsvurdering

National Trusselsvurdering 31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme.

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme. Det talte ord gælder Den danske indsats mod terrorisme Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år, og der vurderes i dag at være en generel terrortrussel

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 4-2 0 0 5

Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 4-2 0 0 5 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 4-2 0 0 5 Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning 2004-2005 SIDE 2 FORORD Forord Denne årsberetning dækker perioden 2004 til foråret 2006, men bærer af kronologiske hensyn

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter 2007/1 BSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Naser Khader (NY), Inge Lene Ebdrup (NY) og Leif Mikkelsen (NY) Forslag til

Læs mere

4.1 Forsvarets Efterretningstjenestes

4.1 Forsvarets Efterretningstjenestes Kapitel 4 Forsvarets Efterretningstjeneste Grundlaget for krigen i Irak - herunder masseødelæggelsesvåben i Irak og Grevilsagen - var med til i nogle perioder sidste år at sætte Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge.

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. 12. maj 2010 Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. Indledning Forsvarets Efterretningstjeneste har til

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering

Læs mere

1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan

1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan Terroristers brug af stormangreb 14. april 2012 Sammenfatning Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er kombinationsangreb, hvor en eller typisk flere personer stormer,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Arrangement: Samrådsspørgsmål AA + AB (Samrådsspørgsmål BF + BG fra REU) Hvornår: Fredag den 13. maj 2016 kl

Arrangement: Samrådsspørgsmål AA + AB (Samrådsspørgsmål BF + BG fra REU) Hvornår: Fredag den 13. maj 2016 kl Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt Talepapir Arrangement: Samrådsspørgsmål AA + AB (Samrådsspørgsmål BF + BG fra REU) Hvornår: Fredag

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror Vi lever i en verden, hvor voldelige kræfter vil

Læs mere

samrådsspørgsmål AI fra Folketingets Retsudvalg Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse af (Alm. del) onsdag den 18.

samrådsspørgsmål AI fra Folketingets Retsudvalg Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse af (Alm. del) onsdag den 18. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 867 Offentligt Justitsministeriet Dato: 18. juni 2008 Dok.: MSF40492 Sagnr.: 2008-154-0140 Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse

Læs mere

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005.

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. København 4. november 2005 Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. Torsdag den 3. november 2005 fremlagde Regeringens embedsmandsudvalg

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Henstillet til justitsministeriet at tage spørgsmålet om inddragelse af en udlændings EF-opholdstilladelse op til fornyet overvejelse, således at

Læs mere

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2009-2011 Indhold Statistikken belyser i tabeller politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger i årene 2009-2011.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 10. februar 2014 Sag 287/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sysette Vinding Kruse) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 6. september

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 923 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 923 Offentligt Europaudvalget 2003-04 EUU Alm.del Bilag 923 Offentligt PDF udgave (141 KB) merne af Folketingets Europaudvalg stedfortrædere Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 1. juni 2004 Med henblik på mødet i Folketingets

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.]

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.] Retsudvalget B 111 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2006-07 Beretning afgivet af Retsudvalget den 20. september 2007 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 358 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. juli 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0009 Dok.: CDH40325

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation

Forslag til Lov om ændring af lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation Forslag til Lov om ændring af lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation 1 I lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. foretages følgende ændring: 1. 5 affattes

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

En verden i forandring nye trusler, nye svar

En verden i forandring nye trusler, nye svar En verden i forandring nye trusler, nye svar Redegørelse fra regeringen om indsatsen mod terrorisme Juni 2004 En verden i forandring nye trusler, nye svar Redegørelse fra regeringen om indsatsen mod terrorisme

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE NOTAT FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME I takt med at antallet af flygtninge og migranter,

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 21. maj 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Forslag. Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Forslag. Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2012-13 Fremsat den 27. februar 2013 af forsvarsministeren (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Kapitel 1 Opgaver 1. Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Kristeligt Dagblad bragte d. 26. januar 2009 en artikel, hvor i der blev efterspurgt en national indsats mod skoleskyderier. Uddannelsesudvalget har i den forbindelse

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Militant islamistisk radikalisering

Militant islamistisk radikalisering 28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 7. februar 2017 Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), er fortsat den vigtigste faktor

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

TERROR TERRORIS TERRORISM

TERROR TERRORIS TERRORISM DI SERVICE SÅDAN SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN TERROR TERRORIS TERRORISM Virksomheder og terrorisme SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN VIRKSOMHEDER OG TERRORISME Maj 2005 Forord Terrorismens uforudsigelighed

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 20. oktober 2015

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) 1. Indholdet af udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Læs mere

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende:

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende: Retsudvalget 2011-12 REU Alm.del Bilag 550 Offentligt RETSUDVALGETS HØRING 3. SEPTEMBER 2012 om PET I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 1. Ude godt, hjemme bedst Danmark er et land, der gerne vi påvirke andre

Læs mere

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt?

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Indlæg af chefen for operations- og analysesektoren, Peter Michael Nielsen, ved en workshop om Efterretningstjenesters Vidensproduktion den 18. november

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dokumentfalsk;dokumentmisbrug;udlændinge;påtale og påtaleundladelse; Offentlig

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

S T R A F F E R E T S P L E J E U D V A L G E T S U D T A L E L S E. telefonskanning

S T R A F F E R E T S P L E J E U D V A L G E T S U D T A L E L S E. telefonskanning Retsudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi REU alm. del - Bilag 839,UVT alm. del - Bilag 303 Offentligt S T R A F F E R E T S P L E J E U D V A L G E T S U D T A L E L S E om telefonskanning København,

Læs mere