Å R S B E R E T N I N G

Transkript

1 Å R S B E R E T N I N G

2 Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning

3 SIDE 2 FORORD Forord Denne årsberetning dækker perioden 2004 til foråret 2006, men bærer af kronologiske hensyn betegnelsen: Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning Generelt er der tale om en periode, som har været præget af en voldsom travlhed i tjenesten. De forløbne år har meget tydeligt demonstreret, at den radikale islamistiske terror i høj grad fortsat udgør en trussel mod Europa og Danmark. Samtidig har perioden understreget, hvor komplekst et trusselsbillede og dermed hvilke udfordringer, den vestlige verden står over for i forhold til en kort- og langsigtet effektiv terrorbekæmpelse. Terrorhandlingerne i bl.a. Madrid og London var vidnesbyrd om, at Europa er blevet et selvstændigt mål for radikale islamistiske terrorister. Terrorhandlingerne understregede også, at de åbne europæiske samfund på trods af et forhøjet sikkerhedsniveau er og altid vil være sårbare. Samtidig må der kalkuleres med det forhold, at terroren kan begås af personer, der er født og opvokset i vores respektive samfund, og som ikke tidligere har været i myndighedernes søgelys. Der kan opereres med meget simple våben på egen hånd, med kort planlægningshorisont og uden støtte fra mere professionelle terrornetværk. Denne situation betyder, at terrorhandlinger kan og vil ske uden varsel. For Danmarks vedkommende understreges trusselsbilledet også af det forhold, at Politiets Efterretningstjeneste i stigende grad modtager oplysninger fra ind- og udland, herunder internettrusler, som må håndteres som indikationer på eller trusler om terrorrelaterede forhold. Tjenesten bruger betydelige ressourcer på at søge hurtigt at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring de enkelte forhold så udtømmende som muligt for at kunne vurdere, hvorvidt de må antages at udgøre en reel fare mod det danske samfund. Uanset om disse trusler fremsættes af personer med kapacitet til at gen nemføre terroraktioner eller ej, giver de anledning til bekymring, fordi de kan medvirke til, at andre personer eller grupper, som måtte råde over den nødvendige operative kapacitet, inspireres til at udføre terrorhandlinger. Generelt er det vurderingen, at den kapacitet, der kræves til at gennemføre såvel simple terror handlinger som terrorhandlinger af en vis kom pleksitet, er relativt begrænset og således må forudsættes at være til stede, ligesom der i visse kredse også må antages at være hensigt til stede. Hertil kommer, at det bl.a. i lyset af erfaringerne fra udlandet endvidere må forudsættes, at der findes radikale grupper og personer, som endnu ikke er kendt som sådanne, og som altså endnu er uden for myndighedernes søgelys. Senest har de britiske myndigheders anholdelser natten til den 10. august 2006 af en række personer, der er mistænkt for at planlægge omfattende terrorhandlinger mod den transatlantiske flytrafik, understreget den latente trussel, der eksisterer fra europæisk baserede islamistiske terrorceller. På baggrund af terrorhandlingerne i London sidste sommer og udviklingen i det generelle trusselsbillede nedsatte regeringen i slutningen af august måned 2005 et udvalg (Bernstein-udvalget), som fik til opgave at foretage en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds indsats og beredskab overfor terrorhand linger. Politiets Efterretningstjeneste var repræ senteret i dette udvalg og bidrog aktivt til formuleringen af en stor del af de 49 anbefalinger om yderligere initiativer på terrorområdet, som var indeholdt i udvalgets rapport, og som blev offentligg jort den 3. november På baggrund af rapportens anbefalinger udarbej dede regeringen en hand-

4 FORORD SIDE 3 lingsplan, som for tiden er under realisering i forskellige sammenhænge. Der er bl.a. tale om en række initiativer, der kræver lovgivning, bl.a. forbedrede efterforskningsmuligheder på IT- og teleområdet og udveksling af oplysninger mellem efterretningstjenesten og andre offentlige myndigheder. Disse nye initiativer vil udgøre et godt supplement til den intensiverede indsats, som tjenesten gennem de senere år har iværksat med henblik på at kunne matche et stadig mere komplekst trusselsbillede. På tre områder traf regeringen straks i forbindelse med Bernstein-rapportens offentliggørelse beslutning om realisering af anbefalinger i rapporten. Det drejer sig om overførsel af 150 medarbejdere fra Rigspolitichefens Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) til tjenesten. Sigtet med denne overførsel er i første række at styrke den operative efterforskningsmæssige indsats på terrorområdet, idet der dog tillige også er tale om, at der med de 150 medarbej dere følger en række nye og ganske ressourcekrævende opgaver. Derudover skal der etableres et center for anti terroranalyse i Politiets Efterretningstjeneste. Centeret skal udarbejde trusselsvurderinger og analyser på så bredt et grundlag som muligt og skal bestå af medarbejdere fra bl.a. Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretnings tjeneste, Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen. For det tredje skulle der gennemføres en benchmarking af de to danske efterretningstjenester med henblik på at vurdere tjenesternes produk ter, arbejdsprocesser, organisation og ressourceanvendelse. Benchmarkundersøgelsen af Politiets Efterretningstjeneste forelå ultimo april 2006 og kon kluderer overordnet, at efterretningstjenestens ydeevne, effektivitet og anseelse er øget betragteligt siden 11. september 2001, og at PET s operationelle smidighed, tjenestens proaktive og åbne tilgang samt dens særdeles brede efterretningskompetencer på kontraterrorområdet, placerer PET blandt de bedste efterretningstjenester i Europa. Desuden konkluderer rapporten, at PET har stort set opnået den vision, der blev opstillet i 2003, og som udløber ultimo Rapporten peger imidlertid også på, at tjenesten står over for væsentlige nye udfordringer i det daglige arbejde og den fortsatte organisationsudvikling med henblik på at sikre størst mulig effektivitet i den samlede nationale sikkerheds- og efterretningsindsats. Rapporten indeholder på den baggrund efter tjenestens opfattelse en række gode og nyttige bemærkninger og anbefalinger, der stemmer godt overens med aktiviteter og tænkning, som allerede er iværksat i tjenesten eller på vej til at blive det. Anbefalingerne vil nu sammen med anbefalinger i den selvstændige rapport, som er udarbejdet for Forsvarets Efterretningstjenestes vedkommende, blive behandlet samlet i regeringen og herefter indgå i det samlede grundlag for formuleringen af tjenestens strategiske målsætninger for de kommende år: Vision God læsning Politimester Lars Findsen

5 SIDE 4 DEN INDHOLDSFORTEGNELSE INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION Forord 2 Historie 6 1. Den internationale sikkerhedspolitiske situation Madrid, Amsterdam, London global jihad i en lokal kontekst 9 Selvmordsterrorisme 12 Terroraktioner med kemiske og biologiske giftstoffer 12 Trusselserklæringer fra al-qaida og internetgrupper 13 Europa a place for jihad 14 Truslen mod Danmark Politiets Efterretningstjeneste i år Organisatoriske og administrative forhold 18 Strategi og struktur 18 Regeringens handlingsplan for terrorisme 20 Nyt center for terroranalyse i Politiets Efterretningstjeneste (CTA) 22 Overførsel af dele af NEC til Politiets Efterretningstjeneste 23 Benchmarkundersøgelse af efterretningstjenesternes virksomhed 24 Styrkelse af tjenestens IT-mæssige kompetencer 25 Ny IT-platform 26 De operative afdelinger 28 Kontraterrorismeområdet 28 Bomberne i London 30 Erfaringerne fra London 31 Parlaments-rapport om London-bomberne 32 Trusler via internettet, sms mv. 35 Pulverbreve 35 Terrorfinansiering 36 Non-proliferation 36 Projekt Politi mod Terror 37 Samarbejde med udlændingemyndighederne 38 Terrorkonference The Roots of Terrorism in Europe 39 Sikkerheds- og operationsområdet 40 Observation 40 Teknik 41 Koordinationscenter 41 Livvagter 42 Folketingsvalget Valget i valget 45 Den amerikanske præsident George W. Bush besøg i Danmark den juli Valget til det irakiske parlament i december Sagen om Muhammed-tegningerne 48

6 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 5 Sikkerhed og offentlighed 49 Kontraekstremismeområdet 50 Venstreekstremisme 50 Højreekstremisme 51 Kontraspionageområdet 52 Afdelingen for Forebyggende sikkerhed og Beredskab 54 Fysisk Sikkerhed 54 IT-Sikkerhed 55 Personsikkerhed 55 Flysikkerhed og maritim sikkerhed 57 Tjenestens internationale samarbejde 57 Det bilaterale samarbejde 58 Det multilaterale samarbejde 58 Andre aktiviteter 58 RACI-indberetninger 58 Bilag 60 A. Straffelovens kap. 12 og B. Lov nr. 378 af 6. juli 1988 om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester 67 C. Bestemmelser om Politiets Efterretningstjeneste af 9. maj D. Wambergudvalgets Kommissorium af E. Regeringserklæringen af 30. september F. Retsplejeloven kap G. Anbefalinger fra den tværministerielle arbejdsgruppe 73 H. Resume af Terrorkonferencen The Roots of Terrorism in Europe 79 I. PET Benchmarking 83

7 SIDE 6 HISTORIE Historie I slutningen af 1920 erne blev der i Københavns opdagelsespoliti etableret en politisk afdeling, som den første egentlige efterretningsafdeling i Danmark. De første år var afdelingen kun et rent københavnsk anliggende, men efter få år blev politimestrene ude i landet pålagt en vis indberetningspligt til afdelingen. I 1939 blev der oprettet en landsdækkende efterretningstjeneste under Rigspolitichefen, der fik betegnelsen Sikkerhedspolitiet (SIPO). Tjenesten blev reetableret efter besættelsen i 1945 og fik navnet Rigspolitichefens Efterretningsafdeling (REA). I 1951 skete der en generel omlægning af efterretningsafdelingen, som herefter blev til Politiets Efterretningstjeneste (PET). I perioden fra var Politiets Efterretningstjeneste et selvstændigt embede, men fra 1958 blev det på ny indlagt under Rigspolitichefembedet som et politiinspektorat, afd. G, med direkte referat til justitsministeren. Indtil 1960 var Københavns politi, Frederiksberg politi samt Søndre og Nordre Birk undtaget fra tjenestens i øvrigt landsdækkende kompetence, men i løbet af årene overtog tjenesten efterretningsarbejdet i forhold til de fire politidistrikter og har siden været landsdækkende.

8 HISTORIE SIDE 7 Livvagter fra Politiets Efterretningstjeneste på et tag i Bagdad i forbindelse med dansk ministerbesøg.

9 SIDE 8 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION Den internationale sikkerhedspolitiske situation Som Politiets Efterretningstjeneste ved en række lejligheder har g jort opmærksom på, har der siden den 11. september 2001 været et generelt forhøjet trusselsniveau i forhold til den vestlige verden, herunder Danmark. De militære aktioner i henholdsvis Afghanistan og Irak har yderligere medvirket til at påvirke trusselsniveauet. Samtidig har de seneste års terror handlinger i Madrid, Amsterdam og London synligg jort, at denne øgede terrortrussel er mere kompleks, end man tidligere har set og dermed en stor udfordring for de nationale sikkerhedsog efterretningstjenester. Hertil kommer at Muhammed-sagen har medvirket til at eksponere Danmark yderligere i negativ retning, hvilket også har betydning for trusselsbilledet. I dette kapitel beskrives og diskuteres, hvad disse begivenheder har betydet for trusselsbilledet set i en europæisk kontekst, og hvilke sikkerhedsmæssige problemstillinger det rejser i forhold til Europa, herunder Danmark. I dag er det vurderingen, at radikale islamister i Europa primært vil være i stand til at gennemføre simple terrorhandlinger samt terrorhandlinger af en vis kompleksitet. Meget komplekse, spektakulære handlinger som de, der ramte USA 11. september 2001, og som har været planlagt mod Heathrow Lufthavn og Terrorhandling af en vis kompleksitet En terrorhandling af en vis kompleksitet kan f.eks. bestå af en serie af bomber indsat mod ubeskyttede eller dårligt beskyttede mål (Madrid og London). En sådan handling kræver en del forbe - redelse, koordination og kunnen. Det stiller bl.a. krav til terroristernes evne til at kommunikere og rekognoscere uden at blive opdaget, men kræver ikke store ressourcer, avancerede våben eller specielle færdigheder. Canary Wharf i Storbritannien, stiller så store krav bl.a. hvad angår ledelse og særlige kompetencer at forberedelserne dels er meget langvarige og dels indebærer rejser, kommunikation og pengeoverførsler over store afstande. Det er dog vigtigt at understrege, at netværkene er i stand til at tilpasse sig stadigt vanskeligere operationsvilkår og stadig formår at vælge mål, der giver stor effekt i forhold til de ressourcer, grupperne har til rådighed. Det er derfor mest sandsynligt, at terrorhandlinger Simpel terrorhandling En simpel terrorhandling kan f.eks. bestå i, at en enkelt eller nogle få personer skaffer sig et våben, f.eks. et håndvåben, en håndgranat eller en simpel hjemmelavet bombe, og angriber et ubeskyttet mål. Sådan en handling kræver hverken langvarig forberedelse eller omfattende kapacitet såsom finansiering, rekognoscering, opera tions- og kommunikationssikkerhed, eller avanceret viden om anvendelsen af sprængstoffer. Men handlingen kan være særdeles alvorlig, ligesom det kan få stor psykologisk effekt efterfølgende.

10 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION SIDE 9 mod ubeskyttede og dårligt beskyttede mål vil blive foretrukket. På grund af det lille antal personer og den meget begrænsede forberedelse, sådanne terrorhandlinger kræver, vil gerningsmænd ene tillige være vanskeligere at afsløre på forhånd. At gennemføre en terrorhandling mod denne type mål kræver relativt få midler og begrænset planlægning og træning, men skaber stor opmærksomhed. MADRID, AMSTERDAM, LONDON GLOBAL JIHAD I EN LOKAL KONTEKST Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004, attentatet mod den kontroversielle hollandske filminstruktør Theo van Gogh 2. november 2004 og ikke mindst terrorhandlingerne i London den 7. juli 2005 og den efterfølgende mislykkede terrorhandling den 21. juli er alle eksempler på den ovenfor skitserede udvikling, hvor terrorhandlinger begås af lokale, autonomt opererende grupper med ingen eller kun ringe støtte fra udlandet. Europæiske terrorhandlinger Madrid Den 11. marts 2004 i tidsrummet gennemførte en spansk-baseret radikal islamistisk gruppe en serie koordinerede bombesprængninger mod togtrafikken i Madrid. Næsten 200 mistede livet og ca personer blev såret ved attentatet. Bag attentatet stod et lokalt netværk bestående af nordafrikanske indvandrere. Bomberne blev udløst via timere. Den 3. april 2004 valgte de centrale personer i netværket at begå selvmord ved at udløse en spræng ladning i en lejlighed i Madridforstaden Leganés, efter de var blevet omringet af spansk politi. De spanske myndigheder har i april 2006 tiltalt 29 personer for medvirken i terrorhandlingerne. Amsterdam Klokken den 2. november 2004 blev den hollandske TV-debattør og filminstruktør, Theodor van Gogh, myrdet på åben gade i det centrale Amsterdam. Van Gogh var en fremtrædende medieperson i Holland, der var kendt for kritiske udtalelser om islam og muslimer i Holland. Attentatet blev udført af en hollandsk mand af marokkansk oprindelse, Muhammed Boyeri, der var medlem af et radikalt islamistisk netværk i Holland den såkaldte Hofstadgruppe. Gruppen bestod af unge, hollandske mænd af primært marokkansk baggrund, der bl.a. hentede motivation til deres handlinger i den indenrigspolitiske debat om muslimernes rolle i det hollandske samfund. London Fire mænd gennemførte den 7. juli 2005 kl lokal tid en selvmordsaktion med en serie koordinerede bombesprængninger mod tre undergrundstog i London. En time senere detoneredes ligeledes en bombe i en dobbeltdækkerbus. flere end 50 blev dræbt og ca. 700 sårede. Bomberne var hjemmelavede efter

11 SIDE 10 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION opskrifter fundet på internettet. Tre af gerningsmændene var af pakistansk oprindelse, men var født og opvokset i Storbritannien. En lignende terrorhandling blev forsøgt gennemført to uger senere den 21. juli 2005 mod tre tog på andre undergrundsstationer og en bus. Her var der tale om personer med overvej ende østafrikansk baggrund. Til trods for en række lighedspunkter, er der fortsat ikke noget, der tyder på en direkte forbindelse mellem personerne bag terrorhandlingerne hhv. den 7. juli og den 21. juli. Terroristerne, der stod bag terrorhandlingerne i Madrid, Amsterdam og London, er alle eksempler på lokale, radikaliserede netværk, der inden for en relativt kort tidshorisont gik fra hovedsageligt at sympatisere med eller støtte terrorisme til at få egentlig operativ kapacitet og med relativt enkle midler blev i stand til at gennemføre velkoordinerede og effektive terrorhandlinger. Endvidere viste de, at det var muligt for grupperne at planlægge og gennemføre disse terroraktioner, uden at myndighederne havde direkte indikationer på, at der var en terrorhandling under forberedelse. Terrorhandlingerne i Madrid, Amsterdam og London har desuden understreget, at skridte t fra at støtte terrorisme til at blive aktivt og operativt involveret ikke kræver langvarige forberedelser eller omfattende ressourcer, ligesom den mentale proces fra tanke til handling er kortere end hidtil antaget. Måludpegning og planlægning var præget af improvisation og var et resultat af den kapacitet, som netværket havde til rådighed. Flere af terroristerne var født og opvokset i landene, havde uddannelse og jobs og var tilsyneladende integrerede i de respektive samfund, og samtidig var kun få af dem i forvejen kendt af politimyndighederne. Netværkene bestod af yngre mænd og var tilsyne ladende ikke koordineret fra centralt hold uden for Europa. Hertil kommer, at internettet spillede en væsentlig rolle som inspirationskilde og vidensbase, hvilket peger på, at internettet i nogen henseender har fået en rolle og funktion, som de tidligere trænings lejre i bl.a. Afghanistan udfyldte. De fleste af terroristerne havde ikke været udpræget reli giøse, indtil de kom ind i en radikaliseringsproces, og terroristerne praktiserede ikke deres religion i de etablerede moske-miljøer. Fælles for de netværk, som gerningsmændene til Madrid, Amsterdam og London færdedes i, var, at de var ekstremt lukkede og primært mødtes i privat regi. Endvidere har det vist sig, at også tilsyneladende perifere personer i disse netværk udviklede sig til egentlige operatører. Endelig viser de seneste terrorhandlinger også, at en stor del af radikaliseringsprocessen foregår i de lande, hvor personerne bor, og at mere professionel militær/operativ træning i fjerntliggende lejre ikke nødvendigvis er en forudsætning for at kunne udføre en terrorhandling. Madrid er desuden eksempel på, at terrornetværk i Europa har skaffet sig udstyr og våben via almindelige kriminelle miljøer. Der er ikke konstateret operative forbindelser mellem gerningsmændene til terrorhandlingerne i London i juli 2005 og etablerede militante islami s tiske netværk som al-qaida. Det forekommer dog sandsynligt, at i hvert fald nogle af gerningsmændene, der stod bag terrorhandlingerne den 7. juli, under ophold på islamistiske koranskoler i Pakistan havde kontakt til terrornetværk. Der er foreløbig ingen oplysnin ger om, hvorvidt gerningsmændene fra den 21. juli havde forbindelser til bredere netværk.

12 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION SIDE 11 DET VAR MULIGT FOR GRUPPERNE AT PLANLÆGGE OG GENNEMFØRE DISSE TERRORAKTIONER, UDEN AT MYNDIGHEDERNE HAVDE DIREKTE INDIKATIONER PÅ, AT DER VAR EN TERRORHAND LING UNDER FORBEREDELSE. Foreløbig tyder oplysningerne således på, at terrorhandlingerne den 7. og 21. juli blev udført af lokale uafhængige grupper, der har ladet sig inspirere af den globale militante islamistiske bevægelse og af tidligere terrorhandlinger. Sammenfattende kan man sige, at de tre terrorhandlinger og den efterfølgende efterforskning i en række europæiske lande understreger både det stadig mere komplekse trusselsbillede, der præger Europa i dag, og samtidig viser den store udfordring, som de nationale sikkerhedstjenester står over for. De tre terroraktioner synes at bekræfte antagelsen om, at der i Europa eksisterer et vækstlag af primært unge mænd med muslimsk baggrund eller tilknytning, der af forskellige årsager tiltrækkes af radikale kræfter, inspireret af al-qaidas globale jihadideologi, men som handler autonomt og tilsyneladende uden udefra kommende kontrol, støtte og planlægning. Personerne er i stand til selvstændigt at foretage måludpegning, planlægge, finansiere og udføre terrorhandlinger. De optræder ekstremt sikkerhedsbevidst og har ofte held til at operere helt uden for politimyndighedernes søgelys. Den radikalisering af den enkelte person, som kan føre til terroraktiviteter, er drevet af en række faktorer på ideologisk, samfundsmæssigt og personligt plan. Derudover har aktiviteter i ekstremistnetværk i en lang række lande i Mellemøsten, Golfregionen, Øst- og Nordafrika samt Sydasien smittet af på personer i Europa.

13 SIDE 12 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION FOTO: SCANPIX Det er muligt, at der i fremtiden vil vise sig eksem pler på afsmitning fra lande i Vestafrika samt Central- og Sydøstasien, hvor den militante ekstremisme også er udbredt. Allerede nu er det tjenestens vurdering, at radikale islamisters nationale eller etniske tilhørsforhold vil spille en stadig mindre rolle. Den ekstremistiske ideologi og oplevelsen af forholdene, hvor man bor, vil spille en større rolle. Selvmordsterrorisme Terrorhandlingerne i London i juli har sat fokus på selvmordsterrorisme i en europæisk sammenhæng. Ganske vist har britiske statsborgere tidligere været involveret i selvmordsterrorisme uden for Europa, ligesom flere af de personer, der stod bag Madridbomberne i marts 2004, bombesprængte sig selv, da de var indkredset af myndighederne, men terrorhandlingerne i London er første gang, selvmordsangreb er gennemført i Europa på så massiv og nøje planlagt vis. Selvmordsterrorisme rejser helt særlige problemstillinger sammenlignet med andre former for terrorisme. Dels sender selvmordsterroristerne et helt særligt og meget stærkt budskab til såvel de samfund, de rammer, som til de personer, der er tiltrukket af og som selv overvejer at tage aktiv del i ter rorisme. Selvmordsterrorisme kan således i visse kredse have en ganske særlig tiltrækningskraft i relation til radikaliserings- og rekrutteringsforløb. Dels vanskeliggøres såvel forebyggelse som efterforskning af selvmordsterrorisme af det forhold, at terroristerne ikke behøver bekymre sig om, hvordan de slipper væk fra gerningsstedet eller forbliver uopdagede. Der vil i sagens natur heller ikke være nogen efterfølgende afhøringsmulighed, hvilket selvsagt mindsker myndighedernes muligheder for at fastlægge motiv, afdække andre relevante begivenheder i radikaliseringsforløbet og pågribe evt. medskyldige mv. Hertil kommer, at de myndigheder, der skal bekæmpe selvmordsterrorisme, herunder navnlig politiet, må tage helt særlige forholdsregler i brug i varetagelsen af borgernes og egen sikkerhed. Terroraktioner med kemiske og biologiske giftstoffer Tjenesten har ikke kendskab til kemiske eller bio logiske terrorhandlinger i Europa. Terrorhandlinger i Europa er hidtil udført med relativt simple hjemmelavede bomber. Radikale islamister har dog flere gange i og uden for Europa demonstreret hensigt om at anvende biologiske og kemiske giftstoffer i terroraktioner. Der blev i januar 2003 fundet remedier og materialer til fremstilling af ricin i London, og i december 2002 arresterede man i Frankrig en ekstremist, der havde eksperimenteret med fremstilling af ricin og havde manualer, som beskrev fremstillingen af botulinumtoksin, i sine forældres lejlighed. Det må forventes, at radikale islamister igen vil forsøge at forberede terrorhandlinger med giftstoffer, også i Europa. Nogle radikale

14 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION SIDE 13 islamister er efter alt at dømme i stand til at fremstille gift i små mængder, som vil kunne anvendes i terrorhandlinger eller i attentater. Da det er enkelt at skaffe giftstoffer, der er kommercielt tilgængelige som f.eks. plantebeskyttelsesmidler, er det derfor sandsynligt, at radikale islamister vil forsøge at anvende sådanne kemiske stoffer. Imidlertid har det vist sig meget vanskeligt at lave kemiske og biologiske stoffer til et decideret våben, som kan bruges i en terrorhandling, ligesom stofferne selvsagt er meget farlige for de personer, som skal producere og håndtere dem. Trusselserklæringer fra al-qaida og internetgrupper Via medierne bliver der ofte fremsat forskellige former for trusler. Selv hvis der ikke er egentlig operativ kapacitet bag, skræmmer de befolkningerne i de lande, der bliver truet. Desuden kan de inspirere radikale islamister, der har eller kan skaffe sig kapacitet, til at gennemføre terroranslag i de lande, der nævnes i truslerne. Truslerne fremsat mod flere europæiske lande efter terrorhandlingerne i London i juli 2005 er eksempler på, hvordan internetgrupper som Abu Hafs al-masri Brigaderne kan bidrage til at skabe frygt og give et fejlagtigt indtryk af en konkret overhængende terrortrussel, ligesom de kan inspirere andre med kapacitet til at udføre terrorhandlinger mod de i truslerne nævnte lande. Også al-qaidas ideologiske topledelse udsender løbende trusler. Al-Qaida-inspirerede netværk vil kunne opfatte disse trusler som opfordringer til (fortsat) at rette terroraktiviteter mod de mål, som bliver nævnt. Det vurderes imidlertid,

15 SIDE 14 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION FOTO: SCANPIX at al-qaida-toplederne, Usama bin Ladin og Ayman al-zawahiri, er så svækkede i deres kontakt med radikale islamistiske kredse i Europa, at de reelt ikke ved, om der er faktiske terrorhandlinger under planlægning. Det vurderes derfor, at topledelsens trusler ikke i sig selv er tegn på en forestående terrorhandling i Europa eller andre steder. Der er eksempler både på lande, som er blevet truet og efterfølgende ramt, og på lande, som er blevet truet og ikke ramt, ligesom der er lande, som ikke er blevet truet, men som efterfølgende alligevel har været udsat for terrorhandlinger. Væsentligst er det, om der er kapacitet og planlægning til stede i de truede lande. Europa a place for jihad Terrorhandlingerne i Madrid, Amsterdam og ikke mindst London er som nævnt eksempler på den udvikling, som den radikale islamistiske terror is me har undergået de senere år. Det er en udvikling, som betyder, at det er nødvendigt at bevæge sig væk fra forestillingen om Europa som pri mært et støtte- og rekrutteringsområde for islamistisk funderede terrornetværk. Hvor de vestlige lande særligt i Europa tidligere blev opfattet som primært a place for recruitment, logistics and financing, så har den internationale sikkerhedspolitiske udvikling betydet, at Europa i dag i stigende grad må betragtes som a place for jihad. At der med andre ord i en række europæ i- ske lande findes grupper af personer, som af forskellige årsager tiltrækkes af miljøer, som er præget af en fundamentalis tisk radikaliseret fortolkning af islam. Der er tale om personer, som i mange tilfælde er født og opvokset i de pågældende lande, som umiddel bart fremstår som velintegrerede, som ikke tidlig ere har været i myndighedernes søgelys, men som er parate til at udføre voldelige aktioner i disse lande, som betragter det samfund, de bor i, som en del af frontlinien, og som i nogle tilfælde er parate til at ofre deres eget liv for sagen.

16 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION SIDE 15 OGSÅ HERHJEMME ER MILJØER OG PERSONER, SOM I DANMARK UNDERGÅR EN SÅDAN RADIKALISERING, AT DE SYNES VILLIGE TIL AT INDLADE SIG I EGENTLIGE TERRORRELATEREDE AKTIVITETER. TRUSLEN MOD DANMARK Politiets Efterretningstjeneste har ved flere tidligere lejligheder tilkendegivet, at der også i Danmark er personer og miljøer, som har sympati for og/eller støtter grupper, der er involveret i terrorvirksomhed. Det er i den forbindelse efterretningstjenestens opfattelse, at blandt andet Glostrup-sagen selvom sagen ikke er efterforsket til ende understreger dette forhold, og at der altså også herhjemme er miljøer og personer, som i Danmark undergår en sådan radikalisering, at de synes villige til at indlade sig i egentlige terrorrelaterede aktiviteter. Efterforskningen på dette område koncentrerer sig navnlig om fem forskellige kategorier af personer/miljøer, hvor der efter tjenestens opfattelse eksisterer en risiko for, at der kan findes personer eller grupper, der er parate til eller bliver opfordret til at benytte udemokratiske eller ligefrem voldelige metoder for at nå deres mål. Det skal understreges, at grænserne mellem de forskellige kategorier kan være flydende, ligesom opregningen af kategorier selvsagt ikke er udtømmende. Den første kategori består af personer, som typisk ikke er født og opvokset i Danmark, men som er kommet hertil som asylansøgere eller i forbindelse med familiesammenføring mv. De kommer typisk fra lande i Nordafrika og Mellemøsten og sympatiserer med diverse terrorbevægelser, som er involveret i konflikter i de pågældende lande. Flere af dem har tillige opholdt sig i træningslejre i Afghanistan, Tjetjenien og Bosnien. Efterretningsindsatsen på dette område fokuserer bl.a. på, i hvilket omfang disse personer i kraft af deres erfaringer og forbindelser forsøger at udøve ideologisk påvirkning eller skaffe økonomiske midler og udstyr i forbindelse med evt. terroraktioner herhjemme eller i udlandet. Desuden har tjenesten fokus på, i hvilket omfang disse personer fungerer som forbindelsesled, der sørger for kontakt, transport og logistik for personer, som ønsker at deltage i hellig krig i f.eks. Irak eller Tjetjenien. Den anden kategori består af personer, typisk blandt 2. og 3. generationsindvandrere, som lever i et kulturelt og politisk vakuum, og som føler sig dæmoniseret, udstødt og afvist af det omgivende samfund, af medierne, på arbejdsmarkedet, på diskoteker mv. Kendetegnende for dette miljø er desuden, at mange af personerne er dårligt integrerede, har klaret sig dårligt i skolen og tidligt været i kontakt med sociale myndigheder og politi. Mange i denne gruppe har aldrig fået en uddannelse, mange er fortsat med småkriminalitet, ligesom nogle er involveret i forskellige former for alvorlig kriminalitet. Efterretningstjenesten er opmærksom på, i hvilket omfang der i radikale islamistiske kredse spekuleres i at tiltrække nogle af disse unge, som kan være lette ofre for det løfte om et ståsted og en identitet, som kan ligge i en fundamentalistisk udgave af islam. Ved at fiske i disse miljøer kan der rekrutteres mere eller mindre hærdede kriminelle, som både har kontakter i kriminelle kredse, og som måske kan skaffe våben, sprængstof, falske papirer mv., og som selv har erfaring i at operere uden for myndighedernes søgelys. En tredje kategori er unge typisk med anden etnisk baggrund, som i forhold til omgivelserne fremstår velintegrerede, men som af forskellige årsager tiltrækkes af en radikal, militant fortolkning af islam ( the invisibles ). Konvertitter, som af forskellige årsager er blevet radikale islamister, er en fjerde kategori. Af de par tusind danskere, som skønnes at være konverteret til islam, er kun et lille antal blevet radikaliseret. Med et europæisk ydre og almindelige identitetspapirer kan disse radikale kon ver-

17 SIDE 16 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION titter ofte operere mere frit, og de kan assistere andre radikale islamister med f.eks. bank konti og logistisk støtte og med at sprede propaganda. Den femte kategori består af ideologerne, d.v.s. personer, som er karakteriseret ved at være relativt veluddannede og veltalende, og hvis mål er indførelsen af en verdensomspændende islamisk stat det såkaldte kalifat. I denne gruppe befinder sig de personer, som åbenlyst argumenterer for, at islam ikke er foreneligt med et demokrati, ligesom der udbredes anti-islamiske konspirationsteorier, styrket af konflikterne i bl.a. Afghanistan og Irak. I forhold til denne gruppe har tjenesten fokus på risikoen for, at der medvirkes til en radikalisering af unge herboende muslimer, som på sigt kan indebære, at svage sjæle tager skridtet videre i en egentlig militant retning. Generelt skal det bemærkes, at repræsentanter for de ovennævnte grupper på egen hånd i Danmark vil kunne gennemføre terrorhandlinger af en vis kompleksitet, der ikke kræver omfattende forberedelse og planlægning. Det betyder, at terrorhandlinger kan ske uden varsel. Fra disse personer og miljøers side vil der tillige kunne ydes logistisk støtte til eventuelt tilrejsende terrorister eller terrorgrupper, som måtte have til hensigt at gennemføre terroraktioner på dansk grund. Det vil desuden være muligt for terrorgrupper eller enkelte terrorister at indrejse i Danmark med det formål at gennemføre terroraktioner på dansk grund uden logistisk støtte fra personer eller miljøer i Danmark. På længere sigt vil også hjemvendte radikale islamister, som har kæmpet mod regerings- og koalitionsstyrkerne i Irak, kunne udgøre en trussel i Danmark. på risikoniveauet for terrorhandlinger rettet mod såvel danske som udenlandske mål i Danmark samt danske mål i udlandet. Eventuelle terrorhandlinger mod Danmark vil af terrorister kunne anskues som en naturlig forlængelse af deres kamp mod den internationale koalition i Irak. Der er også i danske radikale islamistiske kredse stærkt fokus på konflikten i Irak. Dette fokus vil sandsynligvis blive yderligere forstærket, såfremt den politiske udvikling i Irak fortsat fører til voldelig modstand. Sammenfattende er det Politiets Efterretningstjenestes vurdering, at den internationale sikker hedspolitiske situation betyder, at der for tiden er et generelt forhøjet trusselsniveau i den vestlige verden, herunder Danmark. Dette trusselsniveau blev yderligere understreget med bombeattentaterne i Madrid i 2004 og London i Af betydning for udviklingen i trusselsniveauet i Danmark er også sagen om Jyllands-Postens offentliggørelse af tegninger af profeten Muhammed. Det er i den forbindelse vurderingen, at den kapacitet, der kræves for at gennemføre en sim pel terrorhandling og til dels også en terrorhandling af en vis kompleksitet, er relativt begrænset og således må forudsættes at være til stede. Sam tidig er det vurderingen, at der på baggrund af generelle indikationer og omfanget af enkeltstående trusler i visse kredse må antages at være hensigt til stede. Efterretnings tjenesten har således bl.a. siden begyndelsen af januar 2006 registreret mere end 200 trusler relateret til konflikten som følge af offentliggør elsen af Muhammed-tegningerne. Danmarks militære engagement i Afghanistan og Irak har som tidligere nævnt også indflydel se

18 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION SIDE 17 DEN KAPACITET, DER KRÆVES FOR AT GENNEMFØRE EN SIMPEL TERRORHANDLING OG TIL DELS OGSÅ EN TERRORHANDLING AF EN VIS KOMPLEKSITET, ER RELATIVT BEGRÆNSET OG SÅLEDES MÅ FORUDSÆTTES AT VÆRE TIL STEDE

19 SIDE 18 POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE I ÅR Politiets Efterretningstjeneste i år ORGANISATORISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD Strategi og struktur Politiets Efterretningstjeneste har i de senere år arbejdet målrettet på at tilpasse sin organisation og opgavevaretagelse i forhold til udviklingen i det generelle trusselsbillede. Terrornetværkene har i stigende omfang vist sig i stand til at tilpasse sig stadig vanskeligere operationsvilkår og til at udvælge mål, der giver stor effekt i forhold til relativt begrænsede ressourcer. Det betyder kortere reaktionstider og stiller dermed øgede krav til yderligere hurtighed og præcision i den efterretningsmæssige indsats. Trusselsbilledet kræver endvidere, at de traditionelle efterretningsmæssige aktiviteter suppleres med en bredspektret indsats. Politiets Efterretningstjeneste har derfor i de senere år fokuseret på i langt højere grad end tidligere at inddrage samfundet i sin helhed i kontraterrorindsatsen. Det er et arbejde, der løbende fortsættes og udbygges. Politiets Efterretningstjeneste iværksatte i slut ningen af 2003 et mere struktureret strategiarbejde, som i de senere år har været rygraden i tjenestens arbejde med mål og resultater. Der blev formuleret henholdsvis en mission og en vision for tjenesten: Som det fremgår, skal missionen være opfyldt med udgangen af Tjenesten har allerede modtaget tilkendegivelser fra interessenter gående i retning af, at missionen i al væsentlighed vurderes at være opfyldt. En vurdering, som deles af og kommer til udtryk i den benchmarkundersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste, som blev foretaget af en udenlandsk ekspert i de første 4 måneder af Efterretningstjenesten vil i 2006 gennemføre en egentlig bruger-/interessentanalyse med henblik på at få en yderligere pejling af, i hvilket omfang visionen er opfyldt. Denne analyse vil sammen med den ovennævnte benchmarkanalyse af tjenestens produkter, arbejdsprocesser, organisation og ressourceanvendelse danne grundlag for et strategiarbejde, som i løbet af 2006 skal munde ud i en ny vision/mission for tjenestens arbejde de kommende år. Det er sigtet, at formuleringen af en ny strategisk ramme for tjenesten skal indgå i en ny samlet 3-årig ( ) udviklingsplan for tjenesten. Udviklingsplanen skal bygge videre på den udvikling, som tjenesten allerede har undergået, og vil omfatte samtlige tjenestens forretningsområder. Planen vil sætte mål for både drift og udvikling på såvel det organisatoriske, ledelsesog kompetencemæssige område som i forhold til tilrettelæggelsen af tjenestens arbejdsproces- Vision: Mission: Som national sikkerhedsmyndighed at forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert samfund. Ultimo 2006 at være anerkendt blandt borgere, virksomheder, operative samarbejdspartnere, politikere og offentlige myndigheder som den koordinerende myndighed, der arbejder effektivt, offensivt og udadvendt i varetagelsen af Danmarks indre sikkerhed.

20 POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE I ÅR SIDE 19 GENNEM STØRRE ÅBENHED OM TJENESTENS MÅL ER DET HENSIGTEN AT SIKRE DET STØRST MULIGE MEDSPIL FRA HELE SAMFUNDETS SIDE ser og implementering af yderligere redskaber til styring af tjenestens performance. Som anført i forrige årsberetning anlagde efterretningstjenesten en helt overordnet strategi for at målrette tjenestens arbejde i forhold til missionen. Strategien, der hviler på to ben, ligger til grund for alle tjenestens aktiviteter i disse år: yderligere styrkelse af tjenestens efterforskning og af tjenestens eksterne koordinerende rolle. Det første ben afspejler det strategiske sigte i forhold til tjenestens kerneopgaver (overvågning og efterforskning). Tjenesten har i den forbindelse fokuseret på at styrke, hvad man kunne kalde det klassiske efterretningsarbejde, dvs. humane kilder, aflytning og anden teknisk indhentning, hemmelige ransagninger, observation og informationsindhentning og -udnyttelse. Det overordnede mål for indsatsen er at fastholde moniteringen af allerede kendte målpersoner og identificere endnu ukendte målpersoner. Terrorens transnationale karakter kræver et omfattende og effektivt internationalt samarbejde. Tjenesten har derfor også styrket sin indsats i forhold til det operative bilaterale samarbejde med udenlandske efterretnings- og sikkerhedstjenester bl.a. omfattende tjenester i lande, som tjenesten ikke tidligere har samarbejdet med. Desuden har tjenesten styrket det eksisterende operative samarbejde med en lang række centrale myndigheder, bl.a. det øvrige politi, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udlændingestyrelsen samt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Det andet ben afspejler tjenestens strategiske målsætning om at inddrage alle relevante aktører i samfundet i en bredspektret kontraterrorindsats, herunder med det sigte at styrke samfundets samlede robusthed og modstandskraft. Tjenesten har inden for rammerne af denne målsætning indgået og vil fortsat etablere partnerskaber med en lang række offentlige myndigheder og private virksomheder og aktører, som direkte eller indirekte varetager opgaver eller besidder viden og kompetencer af relevans for den samlede indsats på terrorområdet. Sigtet er at kunne målrette efterretningstjenestens produkter til samarbejdspartneres konkrete behov, bl.a. med det formål at give de pågældende et bedre grundlag for at træffe relevante foranstaltninger af sikkerhedsmæssig karakter. Samarbejdet skal på denne måde bidrage til at sikre en bredspektret indsats og øge samfundets samlede modstandskraft over for terrorisme. Denne målsætning gælder også i forhold til den brede befolkning. Gennem større åbenhed om tjenestens mål er det hensigten at sikre det størst mulige medspil fra hele samfundets side. Ved at fokusere på åbenhed om tjenestens opgaver, metoder mv. er det også hensigten at etablere og vedligeholde den nødvendige tillid til tjenesten, herunder fra befolkningen som vil kunne levere relevant information til tjenesten og dermed medvirke til at skabe et mere robust samfund.

21 SIDE 20 POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE I ÅR Politiets Efterretningstjenestes overordnede organisation pr I forlængelse af ressourcetilførslen i foråret 2004 blev der som nævnt i forrige årsberetning gennemført en ny struktur for at understøtte den overordnede strategi, således at tjenesten så fokuseret som muligt kan håndtere de mangeartede krav, som dagens komplekse trusselsbillede stiller. Efterretningssiden er bl.a. styrket med tilførsel af nye medarbejdere, bl.a. erfarne efterforskere samt analytikere med indsigt i samfundsforhold, sprog og kultur mv., som skal bidrage til at sikre et bredt og nuanceret grundlag for tjenestens operative indsats. I den forbindelse kan nævnes, at der i tjenestens afdeling for kontraterrorisme er blevet ansat analytikere med akademisk baggrund med henblik på at styrke den operative analyse på terrorområdet i samarbejde med specialiserede politifolk, og afdelingen er således i stadig stigende grad præget af tværfaglighed i det daglige arbejde. Regeringens handlingsplan for terrorisme På baggrund af terrorhandlingerne i London i juli 2005 besluttede regeringen den 5. august

22 POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE I ÅR SIDE at iværksætte en analyse af det eksisterende danske beredskab mod terrorisme. I forlængelse heraf nedsatte regeringen den 29. august 2005 en tværministeriel arbejdsgruppe under Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål, der inden 1. november 2005 skulle foretage en samlet gennemgang af det danske samfunds beredskab og indsats mod terror handlinger, herunder inddrage de senere års udvikling og erfaringer på terrorområdet i andre lande og i det internationale samarbejde. Arbejdsgruppen skulle på baggrund af denne gennemgang komme med evt. forslag til konkrete initiativer, herunder lovforslag, der kan styrke det danske beredskab mod terror og styrke myndighedernes muligheder for at opklare og retsforfølge evt. terrorhandlinger. Formand for arbejdsgruppen var den netop afgåede departementschef i Statsministeriet, i dag nationalbankdirektør, Nils Bernstein. Arbejdsgruppen bestod derudover af repræsentanter fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet samt Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester. Desuden deltog Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i en række af møderne. Arbejdsgruppen offentligg jorde sin rapport den 3. november 2005 med 49 anbefalinger til en styrkelse af den danske kontraterrorindsats. Bl.a. foreslår arbejdsgruppen øget udveksling af oplysninger mellem Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester, videre adgang til at indhente personoplysninger hos andre myndigheder, adgang til flypassagerlister, øgede efterforskningsmuligheder på teleområdet samt øget mulighed for TV-overvågning af centrale pladser og trafikknudepunkter mv. Hertil kommer nogle anbefalinger af mere organisatorisk/ administrativ karakter. Alle anbefalingerne kan ses i bilag G. Arbejdsgruppen anfører, at antallet og rækkevidden af disse anbefalinger ikke er et udtryk for, at det nuværende beredskab er utilstrækkeligt. Terrorhandlingerne i Madrid og senest i London har imidlertid givet anledning til at overveje nye initiativer, som yderligere kan styrke det samlede beredskab. På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger fremlagde regeringen den 16. november 2005 sin handlingsplan for terrorbekæmpelse, se Statsministeriets hjemmeside, I forbindelse med offentliggørelsen af handlingsplanen meddelte regeringen, at den umiddelbart havde truffet beslutning om at gennemføre tre af rapportens anbefalinger, hvilket kunne ske admini strativt: etablering af et center for terroranalyse, overførsel af dele af NEC til efterretningstjenesten og benchmarkanalyse af Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester. Disse omtales nærmere på næste side.

23 SIDE 22 POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE I ÅR Nyt Center for Terroranalyse i Politiets Efterretningstjeneste (CTA) Med henblik på at intensivere samarbejdet mellem de to efterretningstjenester og tjenesternes samarbejde med andre myndigheder i relation til terrortruslen mod Danmark skal der etableres et nyt Center for Terroranalyse i Politiets Efterretningstjeneste. Centeret skal bestå af en permanent bemanding af medarbej dere fra Politiets Efterretningstjeneste, Forsva rets Efterretningstjeneste og Udenrigsministeriet. Desuden skal Beredskabsstyrelsen være repræsenteret i centeret, eftersom trusselsvurderinger har implikationer for det samlede danske beredskab. De deltagende myndigheder skal bidrage med faglige kompetencer og netværk. Sektoransvaret berøres ikke, hvilket bl.a. indebærer, at ansvaret for de oplysninger og vurderinger, de enkelte myndigheder bidrager eller ikke bidrager med, forbliver hos de respektive myndigheder og ressortministre. Centeret, der indledningsvist vil bestå af 15 medarbejdere, primært med analytisk baggrund, oprettes i løbet af sommeren 2006 og forventes fuldt operationsklart i januar Centeret etableres i Politiets Efterretningstjeneste, da centerets opgaver vil være tæt forbundet med tjenestens øvrige opgaver som national sikkerhedsmyndighed. Stillingen som chef for centeret har været opslået i fri konkurrence og er blevet besat af en medarbejder fra udenrigsministeriet. Det er hensigten, at den udpegede chefen herefter medvirker ved udpegningen af medarbejderne fra de respektive myndigheder. Centeret skal medvirke til at ruste samfundets samlede sikkerheds- og beredskabsarbejde bedst muligt til at imødegå de nye udfordringer på terrorområdet som følge af det ændrede trusselsbillede. På den baggrund skal centeret tilvejebringe et strategisk og taktisk beslutningsgrundlag i form af systematisk udarbejdede analyser og trusselsvurderinger i relation til terrortruslen i forhold til Danmark, som er baseret på et så bredt og relevant oplysningsgrundlag som muligt. Gennem udveksling af oplysninger, herunder efterretningsoplysninger, på tværs af myndighedsskel skal centeret varsle i tide, således at de rette myndigheder bliver i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at imødegå eventuelle trusler på et så tidligt tidspunkt som muligt. Der er således først og fremmest tale om en analyseenhed, som skal arbejde på grundlag af efterretninger og oplysninger, som indhentes af og beror i de deltagende myndigheder. Det betyder også, at opgaver af operativ karakter, herunder bl.a. indhentning af oplysninger og efterretninger, varetages uændret af de deltagende myndigheder. Endelig skal centeret også bidrage til at styrke den overordnede fastlæggelse af prioriteter og indsatsområder på det sikkerheds- og efterretningsmæssige område i relation til terror. Desuden skal centeret bidrage til grundlaget for den nationale beredskabsplanlægning og øvelsesvirksomhed på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau. Hovedmodtagerne af centerets produkter er offentlige myndigheder, herunder relevante ministerier, regeringens sikkerhedsorganisation, politiet, efterretningstjenesterne og myndigheder, der er repræsenteret i Kontaktgruppen for Kontraterrorisme. Desuden er de såkaldte kritiske samfundssektorer, som f.eks. transport, IT, telekommunikation og energi, en væsentlig målgruppe. Hertil kommer internationale samarbejdspartnere samt offentligheden.

24 POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE I ÅR SIDE 23 CENTERET SKAL MEDVIRKE TIL AT RUSTE SAMFUNDETS SAMLEDE SIKKERHEDS- OG BEREDSKABS- ARBEJDE BEDST MULIGT TIL AT IMØDEGÅ DE NYE UDFORDRINGER PÅ TERROROMRÅDET SOM FØLGE AF DET ÆNDREDE TRUSSELSBILLEDE Overførsel af dele af NEC til Politiets Efterretningstjeneste For at styrke den operative indsats på terrorområdet besluttede regeringen at overføre dele af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) til Politiets Efterretningstjeneste. Der overføres i alt ca. 150 stillinger til efterretningstjenesten. Det drejer sig om dele af Rejse holdet, Aktionsstyrken, Observation og Teknikgruppen, dele af Moniterings- og Analyse enheden samt Vidnebeskyttelse. Desuden udvides tjene stens arbejdsområde med den alvorligste (inter natio nale, grænseoverskridende, professionelle) organiserede kriminalitet, der begås under anven delse af vold, trusler og våben i svært tilgængelige mil jøer, hvor sikkerhedsniveauet er højt. Formålet er bl.a. at skabe grundlaget for en monitering af even tuelle relationer til terrorområdet. Målet med overførslen er som indledningsvist nævnt først og fremmest at styrke den operative indsats på terrorområdet, idet der dog med overførslen tillige også følger en række nye og ganske ressourcekrævende opgaver. Politiets Efter ret ningstjeneste og NEC ligger, hvad angår opera tive metoder og redskaber, i et vist omfang tæt op ad hinanden. Det gælder f.eks. i forhold til brugen af kilder, observation og tekniske indgreb. Overførslen af de nævnte dele af NEC vil medvirke til at sikre en tilførsel af erfarne efterforskere, observatører, teknikere m.fl., som qua deres baggrund og kompetencer kommer til at indgå i og bidrage til at styrke tjenestens efterretningsmæssige indsats på kontraterrorområdet. Desuden er overførslen i god overensstemmelse med den forestående politireform, der med sine væsentligt færre og dermed meget større kredse taler for en yderligere specialisering og udvikling af afgørende nationale spidskompetencer på cen tralt plan. I forlængelse heraf forudsættes