Å R S B E R E T N I N G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 4-2 0 0 5"

Transkript

1 Å R S B E R E T N I N G

2 Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning

3 SIDE 2 FORORD Forord Denne årsberetning dækker perioden 2004 til foråret 2006, men bærer af kronologiske hensyn betegnelsen: Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning Generelt er der tale om en periode, som har været præget af en voldsom travlhed i tjenesten. De forløbne år har meget tydeligt demonstreret, at den radikale islamistiske terror i høj grad fortsat udgør en trussel mod Europa og Danmark. Samtidig har perioden understreget, hvor komplekst et trusselsbillede og dermed hvilke udfordringer, den vestlige verden står over for i forhold til en kort- og langsigtet effektiv terrorbekæmpelse. Terrorhandlingerne i bl.a. Madrid og London var vidnesbyrd om, at Europa er blevet et selvstændigt mål for radikale islamistiske terrorister. Terrorhandlingerne understregede også, at de åbne europæiske samfund på trods af et forhøjet sikkerhedsniveau er og altid vil være sårbare. Samtidig må der kalkuleres med det forhold, at terroren kan begås af personer, der er født og opvokset i vores respektive samfund, og som ikke tidligere har været i myndighedernes søgelys. Der kan opereres med meget simple våben på egen hånd, med kort planlægningshorisont og uden støtte fra mere professionelle terrornetværk. Denne situation betyder, at terrorhandlinger kan og vil ske uden varsel. For Danmarks vedkommende understreges trusselsbilledet også af det forhold, at Politiets Efterretningstjeneste i stigende grad modtager oplysninger fra ind- og udland, herunder internettrusler, som må håndteres som indikationer på eller trusler om terrorrelaterede forhold. Tjenesten bruger betydelige ressourcer på at søge hurtigt at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring de enkelte forhold så udtømmende som muligt for at kunne vurdere, hvorvidt de må antages at udgøre en reel fare mod det danske samfund. Uanset om disse trusler fremsættes af personer med kapacitet til at gen nemføre terroraktioner eller ej, giver de anledning til bekymring, fordi de kan medvirke til, at andre personer eller grupper, som måtte råde over den nødvendige operative kapacitet, inspireres til at udføre terrorhandlinger. Generelt er det vurderingen, at den kapacitet, der kræves til at gennemføre såvel simple terror handlinger som terrorhandlinger af en vis kom pleksitet, er relativt begrænset og således må forudsættes at være til stede, ligesom der i visse kredse også må antages at være hensigt til stede. Hertil kommer, at det bl.a. i lyset af erfaringerne fra udlandet endvidere må forudsættes, at der findes radikale grupper og personer, som endnu ikke er kendt som sådanne, og som altså endnu er uden for myndighedernes søgelys. Senest har de britiske myndigheders anholdelser natten til den 10. august 2006 af en række personer, der er mistænkt for at planlægge omfattende terrorhandlinger mod den transatlantiske flytrafik, understreget den latente trussel, der eksisterer fra europæisk baserede islamistiske terrorceller. På baggrund af terrorhandlingerne i London sidste sommer og udviklingen i det generelle trusselsbillede nedsatte regeringen i slutningen af august måned 2005 et udvalg (Bernstein-udvalget), som fik til opgave at foretage en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds indsats og beredskab overfor terrorhand linger. Politiets Efterretningstjeneste var repræ senteret i dette udvalg og bidrog aktivt til formuleringen af en stor del af de 49 anbefalinger om yderligere initiativer på terrorområdet, som var indeholdt i udvalgets rapport, og som blev offentligg jort den 3. november På baggrund af rapportens anbefalinger udarbej dede regeringen en hand-

4 FORORD SIDE 3 lingsplan, som for tiden er under realisering i forskellige sammenhænge. Der er bl.a. tale om en række initiativer, der kræver lovgivning, bl.a. forbedrede efterforskningsmuligheder på IT- og teleområdet og udveksling af oplysninger mellem efterretningstjenesten og andre offentlige myndigheder. Disse nye initiativer vil udgøre et godt supplement til den intensiverede indsats, som tjenesten gennem de senere år har iværksat med henblik på at kunne matche et stadig mere komplekst trusselsbillede. På tre områder traf regeringen straks i forbindelse med Bernstein-rapportens offentliggørelse beslutning om realisering af anbefalinger i rapporten. Det drejer sig om overførsel af 150 medarbejdere fra Rigspolitichefens Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) til tjenesten. Sigtet med denne overførsel er i første række at styrke den operative efterforskningsmæssige indsats på terrorområdet, idet der dog tillige også er tale om, at der med de 150 medarbej dere følger en række nye og ganske ressourcekrævende opgaver. Derudover skal der etableres et center for anti terroranalyse i Politiets Efterretningstjeneste. Centeret skal udarbejde trusselsvurderinger og analyser på så bredt et grundlag som muligt og skal bestå af medarbejdere fra bl.a. Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretnings tjeneste, Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen. For det tredje skulle der gennemføres en benchmarking af de to danske efterretningstjenester med henblik på at vurdere tjenesternes produk ter, arbejdsprocesser, organisation og ressourceanvendelse. Benchmarkundersøgelsen af Politiets Efterretningstjeneste forelå ultimo april 2006 og kon kluderer overordnet, at efterretningstjenestens ydeevne, effektivitet og anseelse er øget betragteligt siden 11. september 2001, og at PET s operationelle smidighed, tjenestens proaktive og åbne tilgang samt dens særdeles brede efterretningskompetencer på kontraterrorområdet, placerer PET blandt de bedste efterretningstjenester i Europa. Desuden konkluderer rapporten, at PET har stort set opnået den vision, der blev opstillet i 2003, og som udløber ultimo Rapporten peger imidlertid også på, at tjenesten står over for væsentlige nye udfordringer i det daglige arbejde og den fortsatte organisationsudvikling med henblik på at sikre størst mulig effektivitet i den samlede nationale sikkerheds- og efterretningsindsats. Rapporten indeholder på den baggrund efter tjenestens opfattelse en række gode og nyttige bemærkninger og anbefalinger, der stemmer godt overens med aktiviteter og tænkning, som allerede er iværksat i tjenesten eller på vej til at blive det. Anbefalingerne vil nu sammen med anbefalinger i den selvstændige rapport, som er udarbejdet for Forsvarets Efterretningstjenestes vedkommende, blive behandlet samlet i regeringen og herefter indgå i det samlede grundlag for formuleringen af tjenestens strategiske målsætninger for de kommende år: Vision God læsning Politimester Lars Findsen

5 SIDE 4 DEN INDHOLDSFORTEGNELSE INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION Forord 2 Historie 6 1. Den internationale sikkerhedspolitiske situation Madrid, Amsterdam, London global jihad i en lokal kontekst 9 Selvmordsterrorisme 12 Terroraktioner med kemiske og biologiske giftstoffer 12 Trusselserklæringer fra al-qaida og internetgrupper 13 Europa a place for jihad 14 Truslen mod Danmark Politiets Efterretningstjeneste i år Organisatoriske og administrative forhold 18 Strategi og struktur 18 Regeringens handlingsplan for terrorisme 20 Nyt center for terroranalyse i Politiets Efterretningstjeneste (CTA) 22 Overførsel af dele af NEC til Politiets Efterretningstjeneste 23 Benchmarkundersøgelse af efterretningstjenesternes virksomhed 24 Styrkelse af tjenestens IT-mæssige kompetencer 25 Ny IT-platform 26 De operative afdelinger 28 Kontraterrorismeområdet 28 Bomberne i London 30 Erfaringerne fra London 31 Parlaments-rapport om London-bomberne 32 Trusler via internettet, sms mv. 35 Pulverbreve 35 Terrorfinansiering 36 Non-proliferation 36 Projekt Politi mod Terror 37 Samarbejde med udlændingemyndighederne 38 Terrorkonference The Roots of Terrorism in Europe 39 Sikkerheds- og operationsområdet 40 Observation 40 Teknik 41 Koordinationscenter 41 Livvagter 42 Folketingsvalget Valget i valget 45 Den amerikanske præsident George W. Bush besøg i Danmark den juli Valget til det irakiske parlament i december Sagen om Muhammed-tegningerne 48

6 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 5 Sikkerhed og offentlighed 49 Kontraekstremismeområdet 50 Venstreekstremisme 50 Højreekstremisme 51 Kontraspionageområdet 52 Afdelingen for Forebyggende sikkerhed og Beredskab 54 Fysisk Sikkerhed 54 IT-Sikkerhed 55 Personsikkerhed 55 Flysikkerhed og maritim sikkerhed 57 Tjenestens internationale samarbejde 57 Det bilaterale samarbejde 58 Det multilaterale samarbejde 58 Andre aktiviteter 58 RACI-indberetninger 58 Bilag 60 A. Straffelovens kap. 12 og B. Lov nr. 378 af 6. juli 1988 om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester 67 C. Bestemmelser om Politiets Efterretningstjeneste af 9. maj D. Wambergudvalgets Kommissorium af E. Regeringserklæringen af 30. september F. Retsplejeloven kap G. Anbefalinger fra den tværministerielle arbejdsgruppe 73 H. Resume af Terrorkonferencen The Roots of Terrorism in Europe 79 I. PET Benchmarking 83

7 SIDE 6 HISTORIE Historie I slutningen af 1920 erne blev der i Københavns opdagelsespoliti etableret en politisk afdeling, som den første egentlige efterretningsafdeling i Danmark. De første år var afdelingen kun et rent københavnsk anliggende, men efter få år blev politimestrene ude i landet pålagt en vis indberetningspligt til afdelingen. I 1939 blev der oprettet en landsdækkende efterretningstjeneste under Rigspolitichefen, der fik betegnelsen Sikkerhedspolitiet (SIPO). Tjenesten blev reetableret efter besættelsen i 1945 og fik navnet Rigspolitichefens Efterretningsafdeling (REA). I 1951 skete der en generel omlægning af efterretningsafdelingen, som herefter blev til Politiets Efterretningstjeneste (PET). I perioden fra var Politiets Efterretningstjeneste et selvstændigt embede, men fra 1958 blev det på ny indlagt under Rigspolitichefembedet som et politiinspektorat, afd. G, med direkte referat til justitsministeren. Indtil 1960 var Københavns politi, Frederiksberg politi samt Søndre og Nordre Birk undtaget fra tjenestens i øvrigt landsdækkende kompetence, men i løbet af årene overtog tjenesten efterretningsarbejdet i forhold til de fire politidistrikter og har siden været landsdækkende.

8 HISTORIE SIDE 7 Livvagter fra Politiets Efterretningstjeneste på et tag i Bagdad i forbindelse med dansk ministerbesøg.

9 SIDE 8 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION Den internationale sikkerhedspolitiske situation Som Politiets Efterretningstjeneste ved en række lejligheder har g jort opmærksom på, har der siden den 11. september 2001 været et generelt forhøjet trusselsniveau i forhold til den vestlige verden, herunder Danmark. De militære aktioner i henholdsvis Afghanistan og Irak har yderligere medvirket til at påvirke trusselsniveauet. Samtidig har de seneste års terror handlinger i Madrid, Amsterdam og London synligg jort, at denne øgede terrortrussel er mere kompleks, end man tidligere har set og dermed en stor udfordring for de nationale sikkerhedsog efterretningstjenester. Hertil kommer at Muhammed-sagen har medvirket til at eksponere Danmark yderligere i negativ retning, hvilket også har betydning for trusselsbilledet. I dette kapitel beskrives og diskuteres, hvad disse begivenheder har betydet for trusselsbilledet set i en europæisk kontekst, og hvilke sikkerhedsmæssige problemstillinger det rejser i forhold til Europa, herunder Danmark. I dag er det vurderingen, at radikale islamister i Europa primært vil være i stand til at gennemføre simple terrorhandlinger samt terrorhandlinger af en vis kompleksitet. Meget komplekse, spektakulære handlinger som de, der ramte USA 11. september 2001, og som har været planlagt mod Heathrow Lufthavn og Terrorhandling af en vis kompleksitet En terrorhandling af en vis kompleksitet kan f.eks. bestå af en serie af bomber indsat mod ubeskyttede eller dårligt beskyttede mål (Madrid og London). En sådan handling kræver en del forbe - redelse, koordination og kunnen. Det stiller bl.a. krav til terroristernes evne til at kommunikere og rekognoscere uden at blive opdaget, men kræver ikke store ressourcer, avancerede våben eller specielle færdigheder. Canary Wharf i Storbritannien, stiller så store krav bl.a. hvad angår ledelse og særlige kompetencer at forberedelserne dels er meget langvarige og dels indebærer rejser, kommunikation og pengeoverførsler over store afstande. Det er dog vigtigt at understrege, at netværkene er i stand til at tilpasse sig stadigt vanskeligere operationsvilkår og stadig formår at vælge mål, der giver stor effekt i forhold til de ressourcer, grupperne har til rådighed. Det er derfor mest sandsynligt, at terrorhandlinger Simpel terrorhandling En simpel terrorhandling kan f.eks. bestå i, at en enkelt eller nogle få personer skaffer sig et våben, f.eks. et håndvåben, en håndgranat eller en simpel hjemmelavet bombe, og angriber et ubeskyttet mål. Sådan en handling kræver hverken langvarig forberedelse eller omfattende kapacitet såsom finansiering, rekognoscering, opera tions- og kommunikationssikkerhed, eller avanceret viden om anvendelsen af sprængstoffer. Men handlingen kan være særdeles alvorlig, ligesom det kan få stor psykologisk effekt efterfølgende.

10 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION SIDE 9 mod ubeskyttede og dårligt beskyttede mål vil blive foretrukket. På grund af det lille antal personer og den meget begrænsede forberedelse, sådanne terrorhandlinger kræver, vil gerningsmænd ene tillige være vanskeligere at afsløre på forhånd. At gennemføre en terrorhandling mod denne type mål kræver relativt få midler og begrænset planlægning og træning, men skaber stor opmærksomhed. MADRID, AMSTERDAM, LONDON GLOBAL JIHAD I EN LOKAL KONTEKST Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004, attentatet mod den kontroversielle hollandske filminstruktør Theo van Gogh 2. november 2004 og ikke mindst terrorhandlingerne i London den 7. juli 2005 og den efterfølgende mislykkede terrorhandling den 21. juli er alle eksempler på den ovenfor skitserede udvikling, hvor terrorhandlinger begås af lokale, autonomt opererende grupper med ingen eller kun ringe støtte fra udlandet. Europæiske terrorhandlinger Madrid Den 11. marts 2004 i tidsrummet gennemførte en spansk-baseret radikal islamistisk gruppe en serie koordinerede bombesprængninger mod togtrafikken i Madrid. Næsten 200 mistede livet og ca personer blev såret ved attentatet. Bag attentatet stod et lokalt netværk bestående af nordafrikanske indvandrere. Bomberne blev udløst via timere. Den 3. april 2004 valgte de centrale personer i netværket at begå selvmord ved at udløse en spræng ladning i en lejlighed i Madridforstaden Leganés, efter de var blevet omringet af spansk politi. De spanske myndigheder har i april 2006 tiltalt 29 personer for medvirken i terrorhandlingerne. Amsterdam Klokken den 2. november 2004 blev den hollandske TV-debattør og filminstruktør, Theodor van Gogh, myrdet på åben gade i det centrale Amsterdam. Van Gogh var en fremtrædende medieperson i Holland, der var kendt for kritiske udtalelser om islam og muslimer i Holland. Attentatet blev udført af en hollandsk mand af marokkansk oprindelse, Muhammed Boyeri, der var medlem af et radikalt islamistisk netværk i Holland den såkaldte Hofstadgruppe. Gruppen bestod af unge, hollandske mænd af primært marokkansk baggrund, der bl.a. hentede motivation til deres handlinger i den indenrigspolitiske debat om muslimernes rolle i det hollandske samfund. London Fire mænd gennemførte den 7. juli 2005 kl lokal tid en selvmordsaktion med en serie koordinerede bombesprængninger mod tre undergrundstog i London. En time senere detoneredes ligeledes en bombe i en dobbeltdækkerbus. flere end 50 blev dræbt og ca. 700 sårede. Bomberne var hjemmelavede efter

11 SIDE 10 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION opskrifter fundet på internettet. Tre af gerningsmændene var af pakistansk oprindelse, men var født og opvokset i Storbritannien. En lignende terrorhandling blev forsøgt gennemført to uger senere den 21. juli 2005 mod tre tog på andre undergrundsstationer og en bus. Her var der tale om personer med overvej ende østafrikansk baggrund. Til trods for en række lighedspunkter, er der fortsat ikke noget, der tyder på en direkte forbindelse mellem personerne bag terrorhandlingerne hhv. den 7. juli og den 21. juli. Terroristerne, der stod bag terrorhandlingerne i Madrid, Amsterdam og London, er alle eksempler på lokale, radikaliserede netværk, der inden for en relativt kort tidshorisont gik fra hovedsageligt at sympatisere med eller støtte terrorisme til at få egentlig operativ kapacitet og med relativt enkle midler blev i stand til at gennemføre velkoordinerede og effektive terrorhandlinger. Endvidere viste de, at det var muligt for grupperne at planlægge og gennemføre disse terroraktioner, uden at myndighederne havde direkte indikationer på, at der var en terrorhandling under forberedelse. Terrorhandlingerne i Madrid, Amsterdam og London har desuden understreget, at skridte t fra at støtte terrorisme til at blive aktivt og operativt involveret ikke kræver langvarige forberedelser eller omfattende ressourcer, ligesom den mentale proces fra tanke til handling er kortere end hidtil antaget. Måludpegning og planlægning var præget af improvisation og var et resultat af den kapacitet, som netværket havde til rådighed. Flere af terroristerne var født og opvokset i landene, havde uddannelse og jobs og var tilsyneladende integrerede i de respektive samfund, og samtidig var kun få af dem i forvejen kendt af politimyndighederne. Netværkene bestod af yngre mænd og var tilsyne ladende ikke koordineret fra centralt hold uden for Europa. Hertil kommer, at internettet spillede en væsentlig rolle som inspirationskilde og vidensbase, hvilket peger på, at internettet i nogen henseender har fået en rolle og funktion, som de tidligere trænings lejre i bl.a. Afghanistan udfyldte. De fleste af terroristerne havde ikke været udpræget reli giøse, indtil de kom ind i en radikaliseringsproces, og terroristerne praktiserede ikke deres religion i de etablerede moske-miljøer. Fælles for de netværk, som gerningsmændene til Madrid, Amsterdam og London færdedes i, var, at de var ekstremt lukkede og primært mødtes i privat regi. Endvidere har det vist sig, at også tilsyneladende perifere personer i disse netværk udviklede sig til egentlige operatører. Endelig viser de seneste terrorhandlinger også, at en stor del af radikaliseringsprocessen foregår i de lande, hvor personerne bor, og at mere professionel militær/operativ træning i fjerntliggende lejre ikke nødvendigvis er en forudsætning for at kunne udføre en terrorhandling. Madrid er desuden eksempel på, at terrornetværk i Europa har skaffet sig udstyr og våben via almindelige kriminelle miljøer. Der er ikke konstateret operative forbindelser mellem gerningsmændene til terrorhandlingerne i London i juli 2005 og etablerede militante islami s tiske netværk som al-qaida. Det forekommer dog sandsynligt, at i hvert fald nogle af gerningsmændene, der stod bag terrorhandlingerne den 7. juli, under ophold på islamistiske koranskoler i Pakistan havde kontakt til terrornetværk. Der er foreløbig ingen oplysnin ger om, hvorvidt gerningsmændene fra den 21. juli havde forbindelser til bredere netværk.

12 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION SIDE 11 DET VAR MULIGT FOR GRUPPERNE AT PLANLÆGGE OG GENNEMFØRE DISSE TERRORAKTIONER, UDEN AT MYNDIGHEDERNE HAVDE DIREKTE INDIKATIONER PÅ, AT DER VAR EN TERRORHAND LING UNDER FORBEREDELSE. Foreløbig tyder oplysningerne således på, at terrorhandlingerne den 7. og 21. juli blev udført af lokale uafhængige grupper, der har ladet sig inspirere af den globale militante islamistiske bevægelse og af tidligere terrorhandlinger. Sammenfattende kan man sige, at de tre terrorhandlinger og den efterfølgende efterforskning i en række europæiske lande understreger både det stadig mere komplekse trusselsbillede, der præger Europa i dag, og samtidig viser den store udfordring, som de nationale sikkerhedstjenester står over for. De tre terroraktioner synes at bekræfte antagelsen om, at der i Europa eksisterer et vækstlag af primært unge mænd med muslimsk baggrund eller tilknytning, der af forskellige årsager tiltrækkes af radikale kræfter, inspireret af al-qaidas globale jihadideologi, men som handler autonomt og tilsyneladende uden udefra kommende kontrol, støtte og planlægning. Personerne er i stand til selvstændigt at foretage måludpegning, planlægge, finansiere og udføre terrorhandlinger. De optræder ekstremt sikkerhedsbevidst og har ofte held til at operere helt uden for politimyndighedernes søgelys. Den radikalisering af den enkelte person, som kan føre til terroraktiviteter, er drevet af en række faktorer på ideologisk, samfundsmæssigt og personligt plan. Derudover har aktiviteter i ekstremistnetværk i en lang række lande i Mellemøsten, Golfregionen, Øst- og Nordafrika samt Sydasien smittet af på personer i Europa.

13 SIDE 12 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION FOTO: SCANPIX Det er muligt, at der i fremtiden vil vise sig eksem pler på afsmitning fra lande i Vestafrika samt Central- og Sydøstasien, hvor den militante ekstremisme også er udbredt. Allerede nu er det tjenestens vurdering, at radikale islamisters nationale eller etniske tilhørsforhold vil spille en stadig mindre rolle. Den ekstremistiske ideologi og oplevelsen af forholdene, hvor man bor, vil spille en større rolle. Selvmordsterrorisme Terrorhandlingerne i London i juli har sat fokus på selvmordsterrorisme i en europæisk sammenhæng. Ganske vist har britiske statsborgere tidligere været involveret i selvmordsterrorisme uden for Europa, ligesom flere af de personer, der stod bag Madridbomberne i marts 2004, bombesprængte sig selv, da de var indkredset af myndighederne, men terrorhandlingerne i London er første gang, selvmordsangreb er gennemført i Europa på så massiv og nøje planlagt vis. Selvmordsterrorisme rejser helt særlige problemstillinger sammenlignet med andre former for terrorisme. Dels sender selvmordsterroristerne et helt særligt og meget stærkt budskab til såvel de samfund, de rammer, som til de personer, der er tiltrukket af og som selv overvejer at tage aktiv del i ter rorisme. Selvmordsterrorisme kan således i visse kredse have en ganske særlig tiltrækningskraft i relation til radikaliserings- og rekrutteringsforløb. Dels vanskeliggøres såvel forebyggelse som efterforskning af selvmordsterrorisme af det forhold, at terroristerne ikke behøver bekymre sig om, hvordan de slipper væk fra gerningsstedet eller forbliver uopdagede. Der vil i sagens natur heller ikke være nogen efterfølgende afhøringsmulighed, hvilket selvsagt mindsker myndighedernes muligheder for at fastlægge motiv, afdække andre relevante begivenheder i radikaliseringsforløbet og pågribe evt. medskyldige mv. Hertil kommer, at de myndigheder, der skal bekæmpe selvmordsterrorisme, herunder navnlig politiet, må tage helt særlige forholdsregler i brug i varetagelsen af borgernes og egen sikkerhed. Terroraktioner med kemiske og biologiske giftstoffer Tjenesten har ikke kendskab til kemiske eller bio logiske terrorhandlinger i Europa. Terrorhandlinger i Europa er hidtil udført med relativt simple hjemmelavede bomber. Radikale islamister har dog flere gange i og uden for Europa demonstreret hensigt om at anvende biologiske og kemiske giftstoffer i terroraktioner. Der blev i januar 2003 fundet remedier og materialer til fremstilling af ricin i London, og i december 2002 arresterede man i Frankrig en ekstremist, der havde eksperimenteret med fremstilling af ricin og havde manualer, som beskrev fremstillingen af botulinumtoksin, i sine forældres lejlighed. Det må forventes, at radikale islamister igen vil forsøge at forberede terrorhandlinger med giftstoffer, også i Europa. Nogle radikale

14 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION SIDE 13 islamister er efter alt at dømme i stand til at fremstille gift i små mængder, som vil kunne anvendes i terrorhandlinger eller i attentater. Da det er enkelt at skaffe giftstoffer, der er kommercielt tilgængelige som f.eks. plantebeskyttelsesmidler, er det derfor sandsynligt, at radikale islamister vil forsøge at anvende sådanne kemiske stoffer. Imidlertid har det vist sig meget vanskeligt at lave kemiske og biologiske stoffer til et decideret våben, som kan bruges i en terrorhandling, ligesom stofferne selvsagt er meget farlige for de personer, som skal producere og håndtere dem. Trusselserklæringer fra al-qaida og internetgrupper Via medierne bliver der ofte fremsat forskellige former for trusler. Selv hvis der ikke er egentlig operativ kapacitet bag, skræmmer de befolkningerne i de lande, der bliver truet. Desuden kan de inspirere radikale islamister, der har eller kan skaffe sig kapacitet, til at gennemføre terroranslag i de lande, der nævnes i truslerne. Truslerne fremsat mod flere europæiske lande efter terrorhandlingerne i London i juli 2005 er eksempler på, hvordan internetgrupper som Abu Hafs al-masri Brigaderne kan bidrage til at skabe frygt og give et fejlagtigt indtryk af en konkret overhængende terrortrussel, ligesom de kan inspirere andre med kapacitet til at udføre terrorhandlinger mod de i truslerne nævnte lande. Også al-qaidas ideologiske topledelse udsender løbende trusler. Al-Qaida-inspirerede netværk vil kunne opfatte disse trusler som opfordringer til (fortsat) at rette terroraktiviteter mod de mål, som bliver nævnt. Det vurderes imidlertid,

15 SIDE 14 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION FOTO: SCANPIX at al-qaida-toplederne, Usama bin Ladin og Ayman al-zawahiri, er så svækkede i deres kontakt med radikale islamistiske kredse i Europa, at de reelt ikke ved, om der er faktiske terrorhandlinger under planlægning. Det vurderes derfor, at topledelsens trusler ikke i sig selv er tegn på en forestående terrorhandling i Europa eller andre steder. Der er eksempler både på lande, som er blevet truet og efterfølgende ramt, og på lande, som er blevet truet og ikke ramt, ligesom der er lande, som ikke er blevet truet, men som efterfølgende alligevel har været udsat for terrorhandlinger. Væsentligst er det, om der er kapacitet og planlægning til stede i de truede lande. Europa a place for jihad Terrorhandlingerne i Madrid, Amsterdam og ikke mindst London er som nævnt eksempler på den udvikling, som den radikale islamistiske terror is me har undergået de senere år. Det er en udvikling, som betyder, at det er nødvendigt at bevæge sig væk fra forestillingen om Europa som pri mært et støtte- og rekrutteringsområde for islamistisk funderede terrornetværk. Hvor de vestlige lande særligt i Europa tidligere blev opfattet som primært a place for recruitment, logistics and financing, så har den internationale sikkerhedspolitiske udvikling betydet, at Europa i dag i stigende grad må betragtes som a place for jihad. At der med andre ord i en række europæ i- ske lande findes grupper af personer, som af forskellige årsager tiltrækkes af miljøer, som er præget af en fundamentalis tisk radikaliseret fortolkning af islam. Der er tale om personer, som i mange tilfælde er født og opvokset i de pågældende lande, som umiddel bart fremstår som velintegrerede, som ikke tidlig ere har været i myndighedernes søgelys, men som er parate til at udføre voldelige aktioner i disse lande, som betragter det samfund, de bor i, som en del af frontlinien, og som i nogle tilfælde er parate til at ofre deres eget liv for sagen.

16 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION SIDE 15 OGSÅ HERHJEMME ER MILJØER OG PERSONER, SOM I DANMARK UNDERGÅR EN SÅDAN RADIKALISERING, AT DE SYNES VILLIGE TIL AT INDLADE SIG I EGENTLIGE TERRORRELATEREDE AKTIVITETER. TRUSLEN MOD DANMARK Politiets Efterretningstjeneste har ved flere tidligere lejligheder tilkendegivet, at der også i Danmark er personer og miljøer, som har sympati for og/eller støtter grupper, der er involveret i terrorvirksomhed. Det er i den forbindelse efterretningstjenestens opfattelse, at blandt andet Glostrup-sagen selvom sagen ikke er efterforsket til ende understreger dette forhold, og at der altså også herhjemme er miljøer og personer, som i Danmark undergår en sådan radikalisering, at de synes villige til at indlade sig i egentlige terrorrelaterede aktiviteter. Efterforskningen på dette område koncentrerer sig navnlig om fem forskellige kategorier af personer/miljøer, hvor der efter tjenestens opfattelse eksisterer en risiko for, at der kan findes personer eller grupper, der er parate til eller bliver opfordret til at benytte udemokratiske eller ligefrem voldelige metoder for at nå deres mål. Det skal understreges, at grænserne mellem de forskellige kategorier kan være flydende, ligesom opregningen af kategorier selvsagt ikke er udtømmende. Den første kategori består af personer, som typisk ikke er født og opvokset i Danmark, men som er kommet hertil som asylansøgere eller i forbindelse med familiesammenføring mv. De kommer typisk fra lande i Nordafrika og Mellemøsten og sympatiserer med diverse terrorbevægelser, som er involveret i konflikter i de pågældende lande. Flere af dem har tillige opholdt sig i træningslejre i Afghanistan, Tjetjenien og Bosnien. Efterretningsindsatsen på dette område fokuserer bl.a. på, i hvilket omfang disse personer i kraft af deres erfaringer og forbindelser forsøger at udøve ideologisk påvirkning eller skaffe økonomiske midler og udstyr i forbindelse med evt. terroraktioner herhjemme eller i udlandet. Desuden har tjenesten fokus på, i hvilket omfang disse personer fungerer som forbindelsesled, der sørger for kontakt, transport og logistik for personer, som ønsker at deltage i hellig krig i f.eks. Irak eller Tjetjenien. Den anden kategori består af personer, typisk blandt 2. og 3. generationsindvandrere, som lever i et kulturelt og politisk vakuum, og som føler sig dæmoniseret, udstødt og afvist af det omgivende samfund, af medierne, på arbejdsmarkedet, på diskoteker mv. Kendetegnende for dette miljø er desuden, at mange af personerne er dårligt integrerede, har klaret sig dårligt i skolen og tidligt været i kontakt med sociale myndigheder og politi. Mange i denne gruppe har aldrig fået en uddannelse, mange er fortsat med småkriminalitet, ligesom nogle er involveret i forskellige former for alvorlig kriminalitet. Efterretningstjenesten er opmærksom på, i hvilket omfang der i radikale islamistiske kredse spekuleres i at tiltrække nogle af disse unge, som kan være lette ofre for det løfte om et ståsted og en identitet, som kan ligge i en fundamentalistisk udgave af islam. Ved at fiske i disse miljøer kan der rekrutteres mere eller mindre hærdede kriminelle, som både har kontakter i kriminelle kredse, og som måske kan skaffe våben, sprængstof, falske papirer mv., og som selv har erfaring i at operere uden for myndighedernes søgelys. En tredje kategori er unge typisk med anden etnisk baggrund, som i forhold til omgivelserne fremstår velintegrerede, men som af forskellige årsager tiltrækkes af en radikal, militant fortolkning af islam ( the invisibles ). Konvertitter, som af forskellige årsager er blevet radikale islamister, er en fjerde kategori. Af de par tusind danskere, som skønnes at være konverteret til islam, er kun et lille antal blevet radikaliseret. Med et europæisk ydre og almindelige identitetspapirer kan disse radikale kon ver-

17 SIDE 16 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION titter ofte operere mere frit, og de kan assistere andre radikale islamister med f.eks. bank konti og logistisk støtte og med at sprede propaganda. Den femte kategori består af ideologerne, d.v.s. personer, som er karakteriseret ved at være relativt veluddannede og veltalende, og hvis mål er indførelsen af en verdensomspændende islamisk stat det såkaldte kalifat. I denne gruppe befinder sig de personer, som åbenlyst argumenterer for, at islam ikke er foreneligt med et demokrati, ligesom der udbredes anti-islamiske konspirationsteorier, styrket af konflikterne i bl.a. Afghanistan og Irak. I forhold til denne gruppe har tjenesten fokus på risikoen for, at der medvirkes til en radikalisering af unge herboende muslimer, som på sigt kan indebære, at svage sjæle tager skridtet videre i en egentlig militant retning. Generelt skal det bemærkes, at repræsentanter for de ovennævnte grupper på egen hånd i Danmark vil kunne gennemføre terrorhandlinger af en vis kompleksitet, der ikke kræver omfattende forberedelse og planlægning. Det betyder, at terrorhandlinger kan ske uden varsel. Fra disse personer og miljøers side vil der tillige kunne ydes logistisk støtte til eventuelt tilrejsende terrorister eller terrorgrupper, som måtte have til hensigt at gennemføre terroraktioner på dansk grund. Det vil desuden være muligt for terrorgrupper eller enkelte terrorister at indrejse i Danmark med det formål at gennemføre terroraktioner på dansk grund uden logistisk støtte fra personer eller miljøer i Danmark. På længere sigt vil også hjemvendte radikale islamister, som har kæmpet mod regerings- og koalitionsstyrkerne i Irak, kunne udgøre en trussel i Danmark. på risikoniveauet for terrorhandlinger rettet mod såvel danske som udenlandske mål i Danmark samt danske mål i udlandet. Eventuelle terrorhandlinger mod Danmark vil af terrorister kunne anskues som en naturlig forlængelse af deres kamp mod den internationale koalition i Irak. Der er også i danske radikale islamistiske kredse stærkt fokus på konflikten i Irak. Dette fokus vil sandsynligvis blive yderligere forstærket, såfremt den politiske udvikling i Irak fortsat fører til voldelig modstand. Sammenfattende er det Politiets Efterretningstjenestes vurdering, at den internationale sikker hedspolitiske situation betyder, at der for tiden er et generelt forhøjet trusselsniveau i den vestlige verden, herunder Danmark. Dette trusselsniveau blev yderligere understreget med bombeattentaterne i Madrid i 2004 og London i Af betydning for udviklingen i trusselsniveauet i Danmark er også sagen om Jyllands-Postens offentliggørelse af tegninger af profeten Muhammed. Det er i den forbindelse vurderingen, at den kapacitet, der kræves for at gennemføre en sim pel terrorhandling og til dels også en terrorhandling af en vis kompleksitet, er relativt begrænset og således må forudsættes at være til stede. Sam tidig er det vurderingen, at der på baggrund af generelle indikationer og omfanget af enkeltstående trusler i visse kredse må antages at være hensigt til stede. Efterretnings tjenesten har således bl.a. siden begyndelsen af januar 2006 registreret mere end 200 trusler relateret til konflikten som følge af offentliggør elsen af Muhammed-tegningerne. Danmarks militære engagement i Afghanistan og Irak har som tidligere nævnt også indflydel se

18 DEN INTERNATIONALE SIKKER HEDSPOLITISKE SITUATION SIDE 17 DEN KAPACITET, DER KRÆVES FOR AT GENNEMFØRE EN SIMPEL TERRORHANDLING OG TIL DELS OGSÅ EN TERRORHANDLING AF EN VIS KOMPLEKSITET, ER RELATIVT BEGRÆNSET OG SÅLEDES MÅ FORUDSÆTTES AT VÆRE TIL STEDE

19 SIDE 18 POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE I ÅR Politiets Efterretningstjeneste i år ORGANISATORISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD Strategi og struktur Politiets Efterretningstjeneste har i de senere år arbejdet målrettet på at tilpasse sin organisation og opgavevaretagelse i forhold til udviklingen i det generelle trusselsbillede. Terrornetværkene har i stigende omfang vist sig i stand til at tilpasse sig stadig vanskeligere operationsvilkår og til at udvælge mål, der giver stor effekt i forhold til relativt begrænsede ressourcer. Det betyder kortere reaktionstider og stiller dermed øgede krav til yderligere hurtighed og præcision i den efterretningsmæssige indsats. Trusselsbilledet kræver endvidere, at de traditionelle efterretningsmæssige aktiviteter suppleres med en bredspektret indsats. Politiets Efterretningstjeneste har derfor i de senere år fokuseret på i langt højere grad end tidligere at inddrage samfundet i sin helhed i kontraterrorindsatsen. Det er et arbejde, der løbende fortsættes og udbygges. Politiets Efterretningstjeneste iværksatte i slut ningen af 2003 et mere struktureret strategiarbejde, som i de senere år har været rygraden i tjenestens arbejde med mål og resultater. Der blev formuleret henholdsvis en mission og en vision for tjenesten: Som det fremgår, skal missionen være opfyldt med udgangen af Tjenesten har allerede modtaget tilkendegivelser fra interessenter gående i retning af, at missionen i al væsentlighed vurderes at være opfyldt. En vurdering, som deles af og kommer til udtryk i den benchmarkundersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste, som blev foretaget af en udenlandsk ekspert i de første 4 måneder af Efterretningstjenesten vil i 2006 gennemføre en egentlig bruger-/interessentanalyse med henblik på at få en yderligere pejling af, i hvilket omfang visionen er opfyldt. Denne analyse vil sammen med den ovennævnte benchmarkanalyse af tjenestens produkter, arbejdsprocesser, organisation og ressourceanvendelse danne grundlag for et strategiarbejde, som i løbet af 2006 skal munde ud i en ny vision/mission for tjenestens arbejde de kommende år. Det er sigtet, at formuleringen af en ny strategisk ramme for tjenesten skal indgå i en ny samlet 3-årig ( ) udviklingsplan for tjenesten. Udviklingsplanen skal bygge videre på den udvikling, som tjenesten allerede har undergået, og vil omfatte samtlige tjenestens forretningsområder. Planen vil sætte mål for både drift og udvikling på såvel det organisatoriske, ledelsesog kompetencemæssige område som i forhold til tilrettelæggelsen af tjenestens arbejdsproces- Vision: Mission: Som national sikkerhedsmyndighed at forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert samfund. Ultimo 2006 at være anerkendt blandt borgere, virksomheder, operative samarbejdspartnere, politikere og offentlige myndigheder som den koordinerende myndighed, der arbejder effektivt, offensivt og udadvendt i varetagelsen af Danmarks indre sikkerhed.

20 POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE I ÅR SIDE 19 GENNEM STØRRE ÅBENHED OM TJENESTENS MÅL ER DET HENSIGTEN AT SIKRE DET STØRST MULIGE MEDSPIL FRA HELE SAMFUNDETS SIDE ser og implementering af yderligere redskaber til styring af tjenestens performance. Som anført i forrige årsberetning anlagde efterretningstjenesten en helt overordnet strategi for at målrette tjenestens arbejde i forhold til missionen. Strategien, der hviler på to ben, ligger til grund for alle tjenestens aktiviteter i disse år: yderligere styrkelse af tjenestens efterforskning og af tjenestens eksterne koordinerende rolle. Det første ben afspejler det strategiske sigte i forhold til tjenestens kerneopgaver (overvågning og efterforskning). Tjenesten har i den forbindelse fokuseret på at styrke, hvad man kunne kalde det klassiske efterretningsarbejde, dvs. humane kilder, aflytning og anden teknisk indhentning, hemmelige ransagninger, observation og informationsindhentning og -udnyttelse. Det overordnede mål for indsatsen er at fastholde moniteringen af allerede kendte målpersoner og identificere endnu ukendte målpersoner. Terrorens transnationale karakter kræver et omfattende og effektivt internationalt samarbejde. Tjenesten har derfor også styrket sin indsats i forhold til det operative bilaterale samarbejde med udenlandske efterretnings- og sikkerhedstjenester bl.a. omfattende tjenester i lande, som tjenesten ikke tidligere har samarbejdet med. Desuden har tjenesten styrket det eksisterende operative samarbejde med en lang række centrale myndigheder, bl.a. det øvrige politi, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udlændingestyrelsen samt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Det andet ben afspejler tjenestens strategiske målsætning om at inddrage alle relevante aktører i samfundet i en bredspektret kontraterrorindsats, herunder med det sigte at styrke samfundets samlede robusthed og modstandskraft. Tjenesten har inden for rammerne af denne målsætning indgået og vil fortsat etablere partnerskaber med en lang række offentlige myndigheder og private virksomheder og aktører, som direkte eller indirekte varetager opgaver eller besidder viden og kompetencer af relevans for den samlede indsats på terrorområdet. Sigtet er at kunne målrette efterretningstjenestens produkter til samarbejdspartneres konkrete behov, bl.a. med det formål at give de pågældende et bedre grundlag for at træffe relevante foranstaltninger af sikkerhedsmæssig karakter. Samarbejdet skal på denne måde bidrage til at sikre en bredspektret indsats og øge samfundets samlede modstandskraft over for terrorisme. Denne målsætning gælder også i forhold til den brede befolkning. Gennem større åbenhed om tjenestens mål er det hensigten at sikre det størst mulige medspil fra hele samfundets side. Ved at fokusere på åbenhed om tjenestens opgaver, metoder mv. er det også hensigten at etablere og vedligeholde den nødvendige tillid til tjenesten, herunder fra befolkningen som vil kunne levere relevant information til tjenesten og dermed medvirke til at skabe et mere robust samfund.

21 SIDE 20 POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE I ÅR Politiets Efterretningstjenestes overordnede organisation pr I forlængelse af ressourcetilførslen i foråret 2004 blev der som nævnt i forrige årsberetning gennemført en ny struktur for at understøtte den overordnede strategi, således at tjenesten så fokuseret som muligt kan håndtere de mangeartede krav, som dagens komplekse trusselsbillede stiller. Efterretningssiden er bl.a. styrket med tilførsel af nye medarbejdere, bl.a. erfarne efterforskere samt analytikere med indsigt i samfundsforhold, sprog og kultur mv., som skal bidrage til at sikre et bredt og nuanceret grundlag for tjenestens operative indsats. I den forbindelse kan nævnes, at der i tjenestens afdeling for kontraterrorisme er blevet ansat analytikere med akademisk baggrund med henblik på at styrke den operative analyse på terrorområdet i samarbejde med specialiserede politifolk, og afdelingen er således i stadig stigende grad præget af tværfaglighed i det daglige arbejde. Regeringens handlingsplan for terrorisme På baggrund af terrorhandlingerne i London i juli 2005 besluttede regeringen den 5. august

22 POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE I ÅR SIDE at iværksætte en analyse af det eksisterende danske beredskab mod terrorisme. I forlængelse heraf nedsatte regeringen den 29. august 2005 en tværministeriel arbejdsgruppe under Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål, der inden 1. november 2005 skulle foretage en samlet gennemgang af det danske samfunds beredskab og indsats mod terror handlinger, herunder inddrage de senere års udvikling og erfaringer på terrorområdet i andre lande og i det internationale samarbejde. Arbejdsgruppen skulle på baggrund af denne gennemgang komme med evt. forslag til konkrete initiativer, herunder lovforslag, der kan styrke det danske beredskab mod terror og styrke myndighedernes muligheder for at opklare og retsforfølge evt. terrorhandlinger. Formand for arbejdsgruppen var den netop afgåede departementschef i Statsministeriet, i dag nationalbankdirektør, Nils Bernstein. Arbejdsgruppen bestod derudover af repræsentanter fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet samt Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester. Desuden deltog Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i en række af møderne. Arbejdsgruppen offentligg jorde sin rapport den 3. november 2005 med 49 anbefalinger til en styrkelse af den danske kontraterrorindsats. Bl.a. foreslår arbejdsgruppen øget udveksling af oplysninger mellem Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester, videre adgang til at indhente personoplysninger hos andre myndigheder, adgang til flypassagerlister, øgede efterforskningsmuligheder på teleområdet samt øget mulighed for TV-overvågning af centrale pladser og trafikknudepunkter mv. Hertil kommer nogle anbefalinger af mere organisatorisk/ administrativ karakter. Alle anbefalingerne kan ses i bilag G. Arbejdsgruppen anfører, at antallet og rækkevidden af disse anbefalinger ikke er et udtryk for, at det nuværende beredskab er utilstrækkeligt. Terrorhandlingerne i Madrid og senest i London har imidlertid givet anledning til at overveje nye initiativer, som yderligere kan styrke det samlede beredskab. På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger fremlagde regeringen den 16. november 2005 sin handlingsplan for terrorbekæmpelse, se Statsministeriets hjemmeside, I forbindelse med offentliggørelsen af handlingsplanen meddelte regeringen, at den umiddelbart havde truffet beslutning om at gennemføre tre af rapportens anbefalinger, hvilket kunne ske admini strativt: etablering af et center for terroranalyse, overførsel af dele af NEC til efterretningstjenesten og benchmarkanalyse af Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester. Disse omtales nærmere på næste side.

23 SIDE 22 POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE I ÅR Nyt Center for Terroranalyse i Politiets Efterretningstjeneste (CTA) Med henblik på at intensivere samarbejdet mellem de to efterretningstjenester og tjenesternes samarbejde med andre myndigheder i relation til terrortruslen mod Danmark skal der etableres et nyt Center for Terroranalyse i Politiets Efterretningstjeneste. Centeret skal bestå af en permanent bemanding af medarbej dere fra Politiets Efterretningstjeneste, Forsva rets Efterretningstjeneste og Udenrigsministeriet. Desuden skal Beredskabsstyrelsen være repræsenteret i centeret, eftersom trusselsvurderinger har implikationer for det samlede danske beredskab. De deltagende myndigheder skal bidrage med faglige kompetencer og netværk. Sektoransvaret berøres ikke, hvilket bl.a. indebærer, at ansvaret for de oplysninger og vurderinger, de enkelte myndigheder bidrager eller ikke bidrager med, forbliver hos de respektive myndigheder og ressortministre. Centeret, der indledningsvist vil bestå af 15 medarbejdere, primært med analytisk baggrund, oprettes i løbet af sommeren 2006 og forventes fuldt operationsklart i januar Centeret etableres i Politiets Efterretningstjeneste, da centerets opgaver vil være tæt forbundet med tjenestens øvrige opgaver som national sikkerhedsmyndighed. Stillingen som chef for centeret har været opslået i fri konkurrence og er blevet besat af en medarbejder fra udenrigsministeriet. Det er hensigten, at den udpegede chefen herefter medvirker ved udpegningen af medarbejderne fra de respektive myndigheder. Centeret skal medvirke til at ruste samfundets samlede sikkerheds- og beredskabsarbejde bedst muligt til at imødegå de nye udfordringer på terrorområdet som følge af det ændrede trusselsbillede. På den baggrund skal centeret tilvejebringe et strategisk og taktisk beslutningsgrundlag i form af systematisk udarbejdede analyser og trusselsvurderinger i relation til terrortruslen i forhold til Danmark, som er baseret på et så bredt og relevant oplysningsgrundlag som muligt. Gennem udveksling af oplysninger, herunder efterretningsoplysninger, på tværs af myndighedsskel skal centeret varsle i tide, således at de rette myndigheder bliver i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at imødegå eventuelle trusler på et så tidligt tidspunkt som muligt. Der er således først og fremmest tale om en analyseenhed, som skal arbejde på grundlag af efterretninger og oplysninger, som indhentes af og beror i de deltagende myndigheder. Det betyder også, at opgaver af operativ karakter, herunder bl.a. indhentning af oplysninger og efterretninger, varetages uændret af de deltagende myndigheder. Endelig skal centeret også bidrage til at styrke den overordnede fastlæggelse af prioriteter og indsatsområder på det sikkerheds- og efterretningsmæssige område i relation til terror. Desuden skal centeret bidrage til grundlaget for den nationale beredskabsplanlægning og øvelsesvirksomhed på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau. Hovedmodtagerne af centerets produkter er offentlige myndigheder, herunder relevante ministerier, regeringens sikkerhedsorganisation, politiet, efterretningstjenesterne og myndigheder, der er repræsenteret i Kontaktgruppen for Kontraterrorisme. Desuden er de såkaldte kritiske samfundssektorer, som f.eks. transport, IT, telekommunikation og energi, en væsentlig målgruppe. Hertil kommer internationale samarbejdspartnere samt offentligheden.

24 POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE I ÅR SIDE 23 CENTERET SKAL MEDVIRKE TIL AT RUSTE SAMFUNDETS SAMLEDE SIKKERHEDS- OG BEREDSKABS- ARBEJDE BEDST MULIGT TIL AT IMØDEGÅ DE NYE UDFORDRINGER PÅ TERROROMRÅDET SOM FØLGE AF DET ÆNDREDE TRUSSELSBILLEDE Overførsel af dele af NEC til Politiets Efterretningstjeneste For at styrke den operative indsats på terrorområdet besluttede regeringen at overføre dele af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) til Politiets Efterretningstjeneste. Der overføres i alt ca. 150 stillinger til efterretningstjenesten. Det drejer sig om dele af Rejse holdet, Aktionsstyrken, Observation og Teknikgruppen, dele af Moniterings- og Analyse enheden samt Vidnebeskyttelse. Desuden udvides tjene stens arbejdsområde med den alvorligste (inter natio nale, grænseoverskridende, professionelle) organiserede kriminalitet, der begås under anven delse af vold, trusler og våben i svært tilgængelige mil jøer, hvor sikkerhedsniveauet er højt. Formålet er bl.a. at skabe grundlaget for en monitering af even tuelle relationer til terrorområdet. Målet med overførslen er som indledningsvist nævnt først og fremmest at styrke den operative indsats på terrorområdet, idet der dog med overførslen tillige også følger en række nye og ganske ressourcekrævende opgaver. Politiets Efter ret ningstjeneste og NEC ligger, hvad angår opera tive metoder og redskaber, i et vist omfang tæt op ad hinanden. Det gælder f.eks. i forhold til brugen af kilder, observation og tekniske indgreb. Overførslen af de nævnte dele af NEC vil medvirke til at sikre en tilførsel af erfarne efterforskere, observatører, teknikere m.fl., som qua deres baggrund og kompetencer kommer til at indgå i og bidrage til at styrke tjenestens efterretningsmæssige indsats på kontraterrorområdet. Desuden er overførslen i god overensstemmelse med den forestående politireform, der med sine væsentligt færre og dermed meget større kredse taler for en yderligere specialisering og udvikling af afgørende nationale spidskompetencer på cen tralt plan. I forlængelse heraf forudsættes

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 159 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 7. december 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: PO 2006-4-244 Dok.: LVR40544 JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror

Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse Oktober 2005 Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Militant islamistisk radikalisering

Militant islamistisk radikalisering 28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

National Trusselsvurdering

National Trusselsvurdering 31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Terrortruslen fra tilrejsende terrorister 31. maj 2011

Terrortruslen fra tilrejsende terrorister 31. maj 2011 Terrortruslen fra tilrejsende terrorister 31. maj 2011 Sammenfatning I Danmark har man siden 2009 fire gange oplevet, at personer uden særlig tilknytning til Danmark har planlagt at rejse til landet for

Læs mere

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme.

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme. Det talte ord gælder Den danske indsats mod terrorisme Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år, og der vurderes i dag at være en generel terrortrussel

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 10. februar 2014 Sag 287/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sysette Vinding Kruse) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 6. september

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning 2002

Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning 2002 Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning 2002 FORORD SIDE 2 Forord Det har i en årrække været overvejet, om Politiets Efterretningstjeneste i lighed med mange andre offentlige institutioner skulle

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Beretning nr. 2 Folketinget 2010-11 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 26. november 2010 1. Udvalgets sammensætning, funktion og kompetencer Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

Læs mere

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi

Læs mere

Cybertruslen mod Danmark

Cybertruslen mod Danmark Cybertruslen mod Danmark Vurderingen redegør for det trusselsbillede, der møder danske myndigheder og private virksomheder på internettet. Vurderingen er skrevet af Center for Cybersikkerheds Trusselsvurderingsenhed,

Læs mere

Youtube.com og Facebook.com de nye radikaliseringsværktøjer? 25. marts 2010

Youtube.com og Facebook.com de nye radikaliseringsværktøjer? 25. marts 2010 Youtube.com og Facebook.com de nye radikaliseringsværktøjer? 25. marts 2010 Sammenfatning Internettet spiller en betydelig og voksende rolle for militante ekstremister og terrorgrupper, som blandt andet

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017 POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017 TRYGHED, SIKKERHED OG TILGÆNGELIGHED ET BORGERNÆRT, EFFEKTIVT OG PROFESSIONELT POLITI Mission Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016 Sag 211/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan

1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan Terroristers brug af stormangreb 14. april 2012 Sammenfatning Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er kombinationsangreb, hvor en eller typisk flere personer stormer,

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006)

Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006) Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 00) Ugens Gallup, nr. 7, 00 Side / Q: Mener du, at det var rigtigt eller forkert af s-posten at offentliggøre de satiriske tegninger af profeten Muhammed?

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter 2007/1 BSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Naser Khader (NY), Inge Lene Ebdrup (NY) og Leif Mikkelsen (NY) Forslag til

Læs mere

2.9. Terrorhandlinger

2.9. Terrorhandlinger 2.9. Terrorhandlinger Karakteristika I den danske straffelov omfatter betegnelsen terrorhandlinger en række alvorlige forbrydelser (f.eks. drab, bombesprængning, brandstiftelse, kidnapning, flykapring

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 1. Indledning: Præsentation af Energitilsynet Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand,

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-133 Center for Europa og Nordamerika Den 5. februar 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender)

Læs mere

Politiets Efterretningstjeneste. beretning 2008-2010

Politiets Efterretningstjeneste. beretning 2008-2010 BERETNING 2008-2010 Politiets Efterretningstjeneste beretning 2008-2010 beretning 2008-2010 Forord Som national sikkerhedsmyndighed har PET til opgave at identificere, forebygge og imødegå trusler mod

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 7. februar 2017 Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), er fortsat den vigtigste faktor

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

Anklagemyndighedens mål 2009

Anklagemyndighedens mål 2009 09 Mål Anklagemyndighedens mål 2009 I 2008 udarbejdede vi for første gang en samlet oversigt over anklagemyndighedens vigtigste mål i det kommende år. Vi nåede de fleste af målene. Ikke alt lykkedes fuldt

Læs mere

Udenrigsministeriet kunne afslå aktindsigt i vurderinger af terrortruslen mod Danmark afgivet af Center for Terroranalyse. 1.

Udenrigsministeriet kunne afslå aktindsigt i vurderinger af terrortruslen mod Danmark afgivet af Center for Terroranalyse. 1. 2016-28 Udenrigsministeriet kunne afslå aktindsigt i vurderinger af terrortruslen mod Danmark afgivet af Center for Terroranalyse 1. juni 2016 Udenrigsministeriet gav en journalist afslag på aktindsigt

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE NOTAT FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME I takt med at antallet af flygtninge og migranter,

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte)

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte) Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2015-1902-0267 Dok.: 1754022 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 176 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2006-151-0070 Dok.: LBN41691 Besvarelse af spørgsmål nr. 176

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 895 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 20. juni 2011 Kontor: Politikontoret

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 22. november 2004 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At

Læs mere

Kvinder i militant islamisme 21. marts 2012

Kvinder i militant islamisme 21. marts 2012 Kvinder i militant islamisme 21. marts 2012 Sammenfatning Kvindelige militante islamister spiller på globalt plan en væsentlig og formentlig stadig større rolle i forhold til terrorrelaterede aktiviteter

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 19. juli 2001 (25.07) (OR. nl,fr) 11088/01 ENFOPOL 82. NOTE formandskabet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 19. juli 2001 (25.07) (OR. nl,fr) 11088/01 ENFOPOL 82. NOTE formandskabet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 19. juli 2001 (25.07) (OR. nl,fr) 11088/01 ENFOPOL 82 NOTE fra: formandskabet til: Coreper Tidl. dok. nr.: 10536/01 ENFOPOL 71 + COR 1 Vedr.: Udkast til Rådets

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS STRATEGI 2016 VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS TRYGHED, SIKKERHED, FRED OG ORDEN Nordsjællands Politis opgave er at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i politikredsen. Det sker gennem

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien. Sammenfatning

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien. Sammenfatning 24. november 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 80 personer siden sommeren 2012 er udrejst fra Danmark for at deltage i konflikten i Syrien.

Læs mere

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2015 C(2015) 7100 final UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN af 23.10.2015 om hvorvidt Tysklands og Østrigs genindførelse af kontrol ved de indre grænser er nødvendig og

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven.

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven. 1 Fri udveksling af Jørgen Michaelsen Deltagerliste: Hekla Lee Madsen (forfatter og foredragsholder) Sten Graubølle (forfatter og foredragsholder) Søren Svold (forfatter og foredragsholder) Erik Gyldenbrød

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere