Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme.
|
|
- Mathias Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det talte ord gælder Den danske indsats mod terrorisme Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år, og der vurderes i dag at være en generel terrortrussel mod Danmark. Terrortruslen mod Danmark stammer hovedsagelig fra netværk, grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til forskellige former for militant islamistisk ideologi. Terrorangreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer, det vil sige uden varsel. Det viser erfaringen fra ikke mindst angrebene i Madrid 2004 og London 2005, som også illustrerer, at man med let tilgængelige materialer kan forårsage ganske alvorlig skade. Komplekse og spektakulære angreb forudsætter betydelige ressourcer og netværk i forhold til bl.a. logistik, og de vil derfor ofte være vanskelige at gennemføre. Mere enkle angreb med simplere midler kan derimod gennemføres med mindre forberedelse, ressourcer og netværk og kræver derfor særlig opmærksomhed fra myndighedernes side. Det er PET s vurdering, at Danmarks deltagelse i de militære aktioner i Afghanistan og Irak samt tegningesagen i et vist omfang har medvirket til at øge opmærksomheden om Danmark i militante ekstremistiske kredse som et potentielt terrormål. Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme. De seneste års erfaring fra både Danmark og andre europæiske lande viser dog, at en betydelig og stigende andel af de militante ekstremister tilhører den gruppe af yngre eller meget unge mænd, der er født og opvokset i Vesten. Disse såkaldte hjemmedyrkede ekstremister har ofte gennemgået en hurtig radikaliseringsproces, hvor internettet, etablerede ekstremistiske ideologer og karismatiske personer i kombination med venner og personlige netværk typisk har spillet en betydelig rolle. Disse personer er ikke nødvendigvis forankret i et bestemt konfliktområde, men ser nærmere sig selv som en del af et verdensomspændende muslimsk fællesskab, som i deres øjne er under angreb. Myndighedernes øgede indsats mod terror har betydet, at det i de seneste år er blevet vanskeligere at ramme højt profilerede, beskyttede mål. Samtidig er angreb udført på ubeskyttede steder mod større menneskemængder for dermed at opnå så store tab som muligt fortsat et af de foretrukne midler for terrorister. Der er også eksempler på angreb mod mål med et klart symbolsk eller politisk sigte, som det var tilfældet med mordet på Theo Van Gogh i Holland. Angreb på offentlige transportmidler foretrækkes ofte af terrorister. Det skyldes ikke mindst, at de er lettilgængelige mål, hvor mange mennesker er tæt samlet, og hvor et angreb vil have stor psykologisk effekt i offentligheden.
2 Der er i Vesten forholdsvis få eksempler på, at terrorister ser kritisk national infrastruktur som et mål i sig selv. Terrorister anvender typisk improviserede eller ikke-fabriksfremstillede bomber, der kan fremstilles relativt enkelt under anvendelse af lettilgængelige materialer. Samtidig er det imidlertid tydeligt, at terrorgrupper konstant søger at udvikle nye, overraskende og dermed svært forudsigelige angrebsformer. Danske rejsende i udlandet vurderes generelt ikke at være mere udsatte for terror end andre. Den primære risiko for, at danskere bliver udsat for terroraktioner i udlandet hænger sammen med, at danskere typisk opholder sig på steder, hvor andre vesterlændinge færdes, og at visse steder kan være i terroristers søgelys som mulige mål. Danmarks eksponering i forbindelse med deltagelsen i de militære aktioner i Afghanistan og Irak samt tegningesagen kan imidlertid betyde, at åbenlyse danske mål i højere grad kan være truet af terrorhandlinger, end det gælder for en række andre lande. Al Qaida spiller en central rolle i den internationale terrorisme. Invasionen af Afghanistan efter den 11. september 2001 betød, at Al-Qaidas centrale ledelse og organisation blev flyttet til Pakistan og grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan. Herfra har Al-Qaida været i stand til at genvinde sin rolle som bannerfører for den militante sunniekstremisme og gradvist genopbygget sin evne til at udpege og planlægge mål for terrorhandlinger i udlandet. Man kan således i dag tale om tre typer af Al-Qaida. For det første ledelsen og kerneorganisationen i Pakistan, dernæst det globale netværk af Al-Qaida relaterede terrorgrupper, og som den tredje gruppe de uformelle netværk af ekstremister i bl.a. Europa, som identificerer sig med Al- Qaidas ideologi og som i større eller mindre udtrækning har forbindelse til Al-Qaida eller Al-Qaida relaterede grupper. Som nævnt er en betydelig og stigende andel af de militante ekstremister unge mænd, der er født og opvokset i Vesten, og som gennemgår et radikaliseringsforløb. Ved radikalisering forstås i denne sammenhæng en proces, hvori i en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i bestræbelserne på at opnå et bestemt ideologisk mål. Radikalisering er imidlertid ikke udelukkende et islamistisk fænomen. Det foregår også i andre ekstremistiske miljøer, herunder i visse politiske miljøer. De såkaldte hjemmedyrkede ekstremister indgår ofte i netværk, som har en social funktion for den enkelte, og radikaliseringsprocesserne finder ofte sted inden for sådanne netværk. Netværk af hjemmedyrkede ekstremister er ofte karakteriseret ved at være løst strukturerede, bestående af unge typisk mellem 16 og 25 år, som er født eller vokset op i Danmark. De unge ser ofte sig selv som en del af et globalt islamistisk netværk i mange tilfælde med en dagsorden, hvor vold spiller en central rolle.
3 Det er tit både lokale og globale problemstillinger, som disse netværk relaterer sig til. Det indebærer, at internationale hændelser kan have betydning for disse gruppers ageren og ideologiske overbevisning, og at netværkene lader sig inspirere af kendte islamistiske ideologer, hvis budskaber gengives på islamistiske hjemmesider. Netværkene kan på den ene side være meget lukkede i organiseringen af deres aktiviteter og mødes i det skjulte i privat regi. På den anden side kan netværkene også ofte være udadvendte med hensyn til at udbrede deres budskaber og kan være moraliserende om religiøs adfærd overfor deres øvrige omgangskreds. Motivationsfaktorer for at tilslutte sig radikale islamistiske budskaber er ofte mange og komplekse. Det kan være sociale og kulturelle problemstillinger så som identitetsproblemer, afstandtagen til forældrenes liv og religiøsitet. Det kan også være konflikter med de etablerede religiøse ledere, som traditionelt primært har prædiket om forhold i Mellemøsten, Asien eller Afrika og dermed efter nogles opfattelse ikke har været i stand til at forholde sig til det omgivende vestlige samfund, som de unge befinder sig i. Netværkene kan være sammensat enten af personer med samme etniske tilhørsforhold eller på tværs af etniske skel og med forskellige baggrunde, herunder også unge, der konverterer til islam. Der er ofte ikke nogen udpræget hierarkisk struktur, men der kan ofte være én i gruppen, som har en højere status, f.eks. på grund af viden om islam, og de enkelte medlemmer vil ofte have forskellige roller, uden at de nødvendigvis er veldefinerede. I et netværk drives radikaliseringsprocessen ofte fremad af en såkaldt radikalisator, som giver vejledning i religiøse og politiske spørgsmål. Radikalisatoren er oftest en person, der har direkte kontakt med personer, som gennemgår radikaliseringen. Der kan dog også være tale om mere indirekte kontakter, f.eks. via internettet. Der er eksempler på, at en radikalisator udser sig en person, som kan indoktrineres til at indgå i eller støtte et terrornetværk eller en -gruppe. En radikalisator kan udvælge en person med særlige kompetencer, alt efter om målpersonen planlægges at skulle deltage aktivt i et terrorangreb eller anvendes til støttefunktioner. Der er også eksempler på, at personer, der er modtagelige over for radikale synspunkter selv spiller en aktiv rolle og opsøger radikalisatoren. For internetbrugere kan det f.eks. komme til udtryk i besøg på bestemte hjemmesider, hvor spørgsmål og henvendelser om religiøse og politiske emner besvares af mere eller mindre selvudråbte religiøse autoriteter. Radikaliseringen vil typisk være faseopdelt, hvor der indledningsvis skabes kontakt med en radikalisator, mens man i de efterfølgende faser hos den radikaliserede vil kunne se ændrede handlingsmønstre, stigende isolering og hærdning med henblik på gennemførelse af egentlige terrorhandlinger. Et radikaliseringsforløb vil ofte være præget af en stærk gruppedynamik, men der er også set enkelte eksempler på det man kan beskrive som selvradikalisering, der typisk foregår under anvendelse af hjemmesider og chat-fora på internettet.
4 Hvis en person pludselig ændrer adfærd og i løbet af kort tid begynder at opfatte sig selv som stærkt troende og begynder at udtrykke ekstremistiske synspunkter, kan det imidlertid være tegn på, at vedkommende gennemgår en radikaliseringproces. Opmærksomheden bør derfor i særlig grad være rettet mod sådanne hurtige ændringer i en persons fremtoning og adfærd. Religiøsitet er et centralt træk hos islamistiske ekstremister, der generelt opfatter sig selv som stærkt troende. Men stærk religiøsitet er ikke i sig selv en tilstrækkelig indikator på radikalisering, da det store flertal af meget religiøse muslimer ikke sympatiserer med militant ekstremisme. Tilsvarende har en række af de islamistiske ekstremister ofte kun et overfladisk forhold til islam og fokuserer ofte i højere på de politiske frem for de religiøse aspekter. En indikator på et radikaliseringsforløb kan være en kraftigt stigende eller hurtigt forandret religiøsitet. En anden indikator kan være, at personen pludselig bliver fordømmende over for andres manglende eller fejlagtige religiøsitet. Kjortel og skæg bruges ofte af troende muslimske mænd og har i de fleste tilfælde intet med radikalisering at gøre. Men ændringer i tøjstil og fysisk fremtoning har i flere tilfælde været udtryk for ændret og radikal adfærd. Det er dermed forandringen i tøjstilen, der er interessant som indikator på begyndende radikalisering ikke tøjstilen i sig selv. Modsat er der også eksempler på, at ekstremister for ikke at vække opsigt umiddelbart op til en terrorhandling bevidst har søgt at fremstå som vestlige og sekulære. Det var eksempelvis tilfældet med gerningsmændene ved angrebene i USA den 11. september Andre ændringer i en persons fremtoning og adfærd, der kan være indikatorer på en radikaliseringsproces, er en stigende og selvvalgt isolation fra den sædvanlige omgangskreds, navneændringer, ændret rejseaktivitet og fysisk aktivitet, ændret holdning til kvinder, sex og alkohol samt ikke mindst ændrede læse- og medievaner. Terrorangrebene i London i juli 2005 og ikke mindst de terrorrelaterede anholdelser i Glostrup, Vollsmose og senest i Københavnsområdet understreger, at det også i Danmark er nødvendigt med en tidlig forebyggende indsats for at forhindre, at unge bliver tiltrukket af ekstreme og voldelige miljøer. For at medvirke til at løse denne opgave har PET etableret et særligt Forebyggelsescenter i PET s afdeling for forebyggende sikkerhed. Centret er ansvarlig for iværksættelsen og gennemførelsen at en række konkrete projekter, der tager sigte på at forebygge radikalisering og terrorisme, og som søger at inddrage alle relevante aktører i det danske samfund i forebyggelsen af radikalisering på et så tidligt tidspunkt som muligt. Efter PET s opfattelse bør forebyggelsen af radikalisering indgå som en integreret del af det kriminalpræventive arbejde, der lokalt udføres indenfor rammerne af SSP-samarbejdet mellem skoler, sociale myndigheder og politiet. PET har derfor indledt et samarbejde med Århus Kommune og Østjyllands Politi, der tager sigte på at modvirke radikalisering ved at inddrage emnet i det lokale kriminalpræventive arbejde som et relevant indsatsområde på samme vis som f. eks.
5 stofmisbrug, berigelseskriminalitet m.m. Projektet i Århus er et pilotprojekt, der vil kunne udbredes til alle relevante kommuner og politikredse. Som led i pilotprojektet understøtter PET det lokale SSP-samarbejde, bl.a. med rådgivning om, hvornår der er tale om radikalisering, hvilke forebyggende tiltag der er hensigtsmæssige at bringe i anvendelse, samt hvilke forhold der bør anmeldes til politiet. Herudover bidrager PET med informationer og udenlandske erfaringer, der kan målrette den forebyggende indsats og tjene som inspiration for nye forebyggende tiltag mod radikalisering. PET har gennem længere tid haft et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen med henblik på at modvirke radikalisering i Kriminalforsorgens institutioner gennem en målrettet forebyggende indsats. Som led i dette samarbejde har PET og Kriminalforsorgen besluttet at iværksætte et systematisk uddannelsesprogram for personalet i Kriminalforsorgens institutioner, der skal sætte dem i stand til at identificere tegn på radikalisering og iværksætte præventive foranstaltninger. Herudover er PET i løbende dialog med en række uddannelsesinstitutioner med henblik på forebyggelse af terrorisme. Dialogen har bl.a. ført til iværksættelse af initiativer, der tager sigte på at modvirke misbrug af viden om kemikalier og andre stoffer samt at forebygge ulovlig udbredelse af viden, der kan anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben. PET har til hensigt at udbygge denne dialog til også at omfatte problemstillinger vedrørende radikalisering af unge på danske uddannelsesinstitutioner. Som en del af PET s bredspektrede tilgang til forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorisme har PET etableret dialog- og kontaktfora med en række myndigheder, institutioner og organisationer i det danske samfund, herunder dialogfora med repræsentanter for etniske minoriteter og imamer. PET s dialogforum med deltagelse af en række imamer blev etableret i foråret På møder i dette dialogforum udveksles synspunkter om forhold og problemstillinger af fælles interesse, ligesom der iværksættes fælles tiltag, herunder vedrørende terrorfinansiering og radikalisering. Det er PET s mål at fastholde og udbygge de eksisterende dialog- og kontaktfora, da initiativerne ligger i naturlig forlængelse af PET s ønske om at inddrage alle relevante dele af det danske samfund i forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorisme. Dialogen udgør et vigtigt element i bestræbelserne på at forebygge og modvirke radikalisering. Men dialogen savner mening, hvis den ikke også udstrækkes til at omfatte dem, man ikke nødvendigvis er enig med, og dem, som kan have kontroversielle og ubehagelige synspunkter og holdninger. Formålet med dialogen er ikke at legitimere eller retfærdiggøre sådanne kontroversielle og ubehagelige synspunkter. Tværtimod. Men det er nødvendigt også at føre en dialog med bl.a. mere fundamentalistiske religiøse personer og kredse, og dem, som de unge potentielle terrorister lytter til, hvis vi for alvor ønsker en effektiv forebyggende indsats. Og det er vigtigt at forstå, at religion har betydning ikke blot i radikaliserings- men også afradikaliseringsøjemed. Der er næppe tvivl om, at en vigtig faktor i en radikaliseringsproces er oplevelsen med rette eller urette - blandt visse unge af marginalisering i forhold til det omgivende samfund. Det er derfor
6 vigtigt, at vi som samfund gør vores yderste for i endnu højere grad at give de unge, der kan være splittet mellem to kulturer, en oplevelse af at være inkluderet i samfundet og en del af fællesskabet. Og der er næppe heller tvivl om, at vi har brug for ressourcestærke og velfungerende etniske miljøer som led i denne proces. En effektiv indsats mod terrorisme må være baseret på ikke bare en omfattende forebyggelse, men også en robust imødegåelse af konkrete terrorhandlinger og en effektiv efterforskning og retsforfølgning af terrorister. Efterretningstjenesten spiller en central rolle i forebyggelsen, imødegåelsen samt ikke mindst efterforskning og retsforfølgningen af terrorisme, og det er nødvendigt, at vi har en efterretningstjeneste, som har den kapacitet og de ressourcer og kompetencer, som kræves for at kunne yde en effektiv indsats på disse områder. PET har gennemgået store forandringer siden terrorangrebene den 11. september 2001, og PET har løbende fået tilført yderligere kapaciteter, ressourcer og kompetencer. Indsatsen mod terrorisme kræver imidlertid løbende justeringer og tilpasninger, og det er også for PET en dynamisk proces, hvor vi på den ene side skal sikre, at vi får integreret og bruger de nye kapaciteter, ressourcer og kompetencer, og på den anden side hele tiden må være åbne for, at det kan vise sig nødvendigt med yderligere styrkelser. Det afgørende for PET er, at vi let og hurtigt har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at vi kan identificere konkrete trusler og målrette vores efterretnings- og efterforskningsarbejde. Mindst lige så vigtigt er det imidlertid, at vi har moderne og tidssvarende IT-systemer, som sikrer, at vi kan bearbejde og analysere disse oplysninger. En effektiv terrorbekæmpelse forudsætter ligeledes, at efterretningstjenesten kan gøre brug af de efterforskningstekniker og metoder, der er nødvendige, og at vi er i stand til at beskytte disse teknikker og metoder på en måde, der gør, at de fortsat kan anvendes med effekt. Erfaringen i forhold til de nye trusler siden den 11. september 2001 har været, at vi i langt større udstrækning må være indstillet på som efterretningstjeneste ikke blot at gribe ind overfor truslerne, men også at sikre, at der bliver gennemført en strafferetlig efterforskning og retsforfølgning i forhold til gerningsmændene. Det stiller os over for det klassiske dilemma, at vi i nogle tilfælde må vente med at gribe ind, til vi har et konkret og håndfast grundlag for at gøre det, mens vi samtidig må være opmærksomme på de sikkerhedsmæssige risici, når vi har at gøre med personer, der forbereder en terrorhandling. Det betyder også, at vi nu i endnu højere grad end tidligere, må gennemføre vores efterforskninger på en måde, der tager sigte på, at der senere kan rejses tiltale og gennemføres en straffesag ved domstolene. Terrortruslen er ikke et hovedstadsproblem eller et storbysfænomen. Den vedrører hele landet, og i erkendelse heraf har PET gennem den seneste tid fokuseret på at styrke PET s lokale og regionale tilstedeværelse. Det har vi gjort gennem oprettelsen af to regionale enheder henholdsvis øst og vest
7 for Lillebælt og ved at ansætte regionale PET-medarbejdere i politikredsene. Sammenholdt med politireformen og etableringen af de nye og større politikredse vil dette forhåbentlig kunne bidrage til en styrkelse af indsatsen mod terrorisme gennem et endnu tættere samarbejde mellem PET og politikredsene. PET s anvendelse af kilder, meddelere og i visse tilfælde civile agenter er helt centralt, hvis vi skal være i stand til at identificerede og imødegå konkrete terrortrusler, og det er et fokusområde for os, at vi bliver endnu bedre til at anvende det man kan beskrive som human intelligence. Et andet fokusområde for PET er, at vi ønsker at bidrage til en styrkelse og videreudvikling af det internationale samarbejde om bekæmpelse af terrorisme. Samarbejdet mellem efterretningstjenesterne foregår i dag i alt for høj grad som under den kolde krig, og der er behov for, at vi højere grad bliver i stand til at arbejde multilateralt og operativt på tværs af landegrænser og med inddragelse af andre retshåndhævende myndigheder. Samtidig er det nødvendigt, at vi udbygger vores samarbejde med en række lande, vi ikke tidligere har haft et tæt samarbejde med, men som har en særlig betydning for indsatsen mod terrorisme. Det gælder bl.a. men ikke udelukkende lande i Nordafrika og Mellemøsten. Dette udbyggede samarbejde rummer naturligvis både praktiske og juridiske problemer, men det er problemer, som vi må finde forsvarlige løsninger på. Såvel nationalt som internationalt gælder det, at vi også i PET har en klar interesse i, at terrorbekæmpelsen på den ene side er effektiv og på den anden side foregår på et retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag. Vi skal hele tiden være opmærksomme på at opretholde denne balance. Og ikke mindst er det vigtigt også for PET at der er en effektiv kontrol med, hvordan vi anvender, de beføjelser, vi er tildelt, og som ofte kan være ganske indgribende i forhold til den enkelte borger. Kontrollen har betydning for vores arbejde og ikke mindst for den tillid til PET, som er påkrævet. Denne tillid forudsætter også en vis åbenhed fra PET s side i forhold til offentligheden, og fra PET s side bestræber vi os hele tiden på, at være så åbne som muligt, uden at vi kompromitterer den fortrolighed, som nødvendigvis må gælde for PET s operative indsats. Åbenheden er også vigtig, hvis vi ønsker at realisere det, som vi i PET ser som en vigtig målsætning, nemlig at engagere hele det danske samfund i beskyttelsen af de værdier, vores samfund bygger på. Dette er en opgave, der er alt for vigtig til, at den blot kan overlades til PET.
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus
Læs mereVurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus
Læs mereVurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering
Læs mereVurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i
Læs mereSammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.
Læs mereUKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
Læs mereRadikaliseringsgruppen
gladsaxe.dk Radikaliseringsgruppen når du møder unge med ekstremistisk, voldelig eller truende adfærd Radikaliseringsgruppen Baggrund Nogle kommuner oplever i denne tid små tegn på, at der blandt unge
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er
Læs mereSamlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010.
Dato: 06-01-2010 Jour. Nr. 2010-03-60 Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010. 1. Indledning En 28-årig
Læs mereUKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien
26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som
Læs mereNational Trusselsvurdering
31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering
Læs mereTegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark
08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs mereTerrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning
23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereKommissorium for Udvalget vedrørende den danske terrorbekæmpelse
Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. marts 2015 Kontor: Sikkerhed og forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.: 2012-181-0019 Dok.: 542975 Kommissorium for Udvalget vedrørende den
Læs mereCausal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en
Læs mereHANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE
HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE Thisted Kommunes handleplan mod radikalisering Denne handleplan har til formål at give et indblik i de bekymringstegn, der kan være på radikalisering og
Læs mereUKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien
24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden
Læs mereINITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK
INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel
Læs mereTERROR TERRORIS TERRORISM
DI SERVICE SÅDAN SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN TERROR TERRORIS TERRORISM Virksomheder og terrorisme SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN VIRKSOMHEDER OG TERRORISME Maj 2005 Forord Terrorismens uforudsigelighed
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 21. november 2018 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh:
Læs mereCentre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction.
Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction. Neumann Ideen om radikalisering er relativ ny, og så sent som i
Læs mereMilitant islamistisk radikalisering
28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.
Læs mereUdkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Talepapir undervisningsforløb om Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag Niveau F, Lektion 1-6 Indhold Lektion 1... 2 Lektion 2... 5 Lektion 3... 7 Lektion 4... 8 Lektion 5... 9 Lektion
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. januar 2018 Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Truslen kommer i første række fra militant islamisme og udgår fra både mænd
Læs mereStrategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser
22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede
Læs mereKan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?
Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mere1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan
Terroristers brug af stormangreb 14. april 2012 Sammenfatning Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er kombinationsangreb, hvor en eller typisk flere personer stormer,
Læs mereREGERINGEN 25. august 2005
REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005
Læs mereHvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.
Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber
Læs mereTrusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien
25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram
Læs mereSkabelon til indsatsplaner
Skabelon til indsatsplaner Indsatsplan RADIKALISERING i Handicap Situation En borger er i risiko for at blive radikaliseret. Hvad er radikalisering? Radikalisering betegner en proces, hvorigennem en gruppe
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mereDet danske samfunds indsats og beredskab mod terror
Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse Oktober 2005 Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe
Læs mereForebyggelse af radikalisering & ekstremisme
Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme Blok 1 Introduktion Blok 1 Introduktion Formål At eleverne forstår og kan forholde sig nuanceret og kritisk til problematikker i forbindelse med radikalisering
Læs mere2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D
Læs mereAntiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 208 Offentligt Antiradikalisering s beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O
Læs mereBaggrund. Udkast til svar:
Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.
Læs mere2.9. Terrorhandlinger
2.9. Terrorhandlinger Karakteristika I den danske straffelov omfatter betegnelsen terrorhandlinger en række alvorlige forbrydelser (f.eks. drab, bombesprængning, brandstiftelse, kidnapning, flykapring
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 358 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. juli 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0009 Dok.: CDH40325
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
Vurdering af terrortruslen mod Danmark 7. februar 2017 Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), er fortsat den vigtigste faktor
Læs mereSAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012
Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.
Læs mereUdmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer
POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens
Læs mereUdfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17 UUI Alm.del Bilag 61 Offentligt Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter
2007/1 BSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Naser Khader (NY), Inge Lene Ebdrup (NY) og Leif Mikkelsen (NY) Forslag til
Læs mereEn styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd
En styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd Baggrund: Kvindehandel og rufferi et prioriteret indsatsområde for politiet Politireformen gør det muligt at intensivere indsatsen yderligere
Læs mereTruslen fra soloterrorisme og lone wolf -terrorisme. 5. april 2011
Truslen fra soloterrorisme og lone wolf -terrorisme 5. april 2011 Sammenfatning Terrorangreb udført af enkeltpersoner er ikke et nyt fænomen, men det er bemærkelsesværdigt, at der i løbet af de senere
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004
Læs mereINDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S17/2017. Monitorering og coaching gennem idræt af unge i risiko for radikalisering
INDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S17/2017 Monitorering og coaching gennem idræt af unge i risiko for radikalisering Denne indkaldelse af forslag har til formål at gennemføre det årlige arbejdsprogram for 2017
Læs mereForebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme i et nationalt sikkerhedsperspektiv
Forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme i et nationalt sikkerhedsperspektiv Disposition DEFINITIONER AKTUELT TRUSSELSBILLEDE HVAD VED VI? RISIKOFAKTORER OG ADFÆRD Psykiatrien den brændende
Læs mereEt stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror
Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror Vi lever i en verden, hvor voldelige kræfter vil
Læs mereAFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION
AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0441/9. Ændringsforslag. Mario Borghezio for ENF-Gruppen
11.4.2016 B8-0441/9 9 Punkt 4 4. gentager, at det er nødvendigt også at fortsætte med forfatningsmæssige, retlige og politiske reformer, der kan omdanne Bosnien-Hercegovina til en effektiv, inklusiv og
Læs mereRadikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik?
Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik? De mange veje, som kan ende i vold med reference til ideologi Ann-Sophie Hemmingsen
Læs mereDet danske samfunds indsats og beredskab mod terror
Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse Oktober 2005 Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe
Læs mereForebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Dit bidrag er vigtigt
Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering Dit bidrag er vigtigt De senere år har vi i Danmark og andre steder misme og radikalisering, som i nogle tilfælde kan føre til vold og terror. Odense Kommune
Læs mereS T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M
Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 8. oktober 2014 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2014-730-0539 Dok.: 1333334 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M
Læs mereSituations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mereLyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011
Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 AGENDA Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 1 Metode 3 2 Resultater 5 2.1
Læs mereYoutube.com og Facebook.com de nye radikaliseringsværktøjer? 25. marts 2010
Youtube.com og Facebook.com de nye radikaliseringsværktøjer? 25. marts 2010 Sammenfatning Internettet spiller en betydelig og voksende rolle for militante ekstremister og terrorgrupper, som blandt andet
Læs mereÅrlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)
Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk
Læs mereFOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV 2007 - nu Foreløbige erfaringer Ca. 250 henvendelser de seneste fire år (15-25 år) Primært islamisme og højreekstremisme (2 tilfælde
Læs mereSidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Læs mereStrategi for forebyggelse og indsats over for radikalisering i Brøndby Kommune. Vedtaget november 2016, revideret januar 2018
Strategi for forebyggelse og indsats over for radikalisering i Brøndby Kommune Vedtaget november 2016, revideret januar 2018 1 Indledning Radikalisering er ikke et entydigt begreb. Der er tale om en proces,
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål X fra Folketingets Retsudvalg den 9. april 2019
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 502 Offentligt Dato: 5. april 2019 Sagsnr.: 2019-0035-0089 Dok.: 1076184 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål X fra
Læs mereJørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereVideregivelse af oplysninger mellem myndigheder
Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Forvaltningslovens 27 og 32 Retsplejelovens 115 Persondatalovens 6, 7 og 8 Ny databeskyttelsesforordning 25/5-18 Retshåndhævelseslov (i kraft 30/4-17) 1,
Læs mereTerrorisme og kommunikation. København april 2009 R A P P O R T
Terrorisme og kommunikation København 22.-23. april 2009 R A P P O R T Terrorisme og kommunikation Terrorister kæmper ikke blot en voldelig kamp, men også en kamp om ord om et bestemt syn på verden. Grupper
Læs mereOfrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel
Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende
Læs mereCrossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet
Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet Ann-Sophie Hemmingsen Grundtvigs Højskole 19/9 2016 Program Hvad taler vi om? Gør vi det unødvendigt
Læs mereDen samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.
I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
Forslag til Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) (Styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, der kan indebære en terrortrussel mod Danmark og danske interesser) 1 I lov nr. 602
Læs mereSTRATEGI NORDSJÆLLANDS
STRATEGI 2017 NORDSJÆLLANDS NORDSJÆLLAND SKAL VÆRE ET TRYGT OG SIKKERT STED Nordsjællands Politis centrale opgave er at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i politikredsen. Det skal vi
Læs merePOLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2018
POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2018 TRYGHED, SIKKERHED OG TILGÆNGELIGHED ET BORGERNÆRT, EFFEKTIVT OG PROFESSIONELT POLITI. Mission Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem
Læs mereKORTLÆGNING AF VIDEN OM EKSTREMISME
Videnssyntese - pixiudgave KORTLÆGNING AF VIDEN OM EKSTREMISME Indhold Baggrund for videnssyntesen 3 Overordnet syntese 4 Viden om ekstremisme på samfundsniveauet 5 Viden om ekstremisme på gruppeniveauet
Læs mereMÅLGRUPPE I FOKUS BORGERE FRA KRIMINELLE MILJØER I RISIKO FOR EKSTREMISME
MÅLGRUPPE I FOKUS Modellen har primært fokus på borgere fra kriminelle miljøer, der er i risiko for at blive en del af ekstremistiske miljøer. Samtidigt har modellen fokus på yngre søskende til borgere
Læs mereArrangement: Samrådsspørgsmål AA + AB (Samrådsspørgsmål BF + BG fra REU) Hvornår: Fredag den 13. maj 2016 kl
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt Talepapir Arrangement: Samrådsspørgsmål AA + AB (Samrådsspørgsmål BF + BG fra REU) Hvornår: Fredag
Læs mereBeretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.]
Retsudvalget B 111 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2006-07 Beretning afgivet af Retsudvalget den 20. september 2007 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereSSP samarbejde og handleplan
SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-
Læs mereÅrlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)
Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 27.4.2015 B8-0386/2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
Læs mereKvinder i militant islamisme 21. marts 2012
Kvinder i militant islamisme 21. marts 2012 Sammenfatning Kvindelige militante islamister spiller på globalt plan en væsentlig og formentlig stadig større rolle i forhold til terrorrelaterede aktiviteter
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik
Læs mereMilitant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Lovafdelingen Dato: 28. november 2016 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Christian Andersen- Mølgaard Sagsnr.: 2016-3051/01-0043 Dok.: 2145187 Supplerende
Læs mere