Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme."

Transkript

1 Det talte ord gælder Den danske indsats mod terrorisme Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år, og der vurderes i dag at være en generel terrortrussel mod Danmark. Terrortruslen mod Danmark stammer hovedsagelig fra netværk, grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til forskellige former for militant islamistisk ideologi. Terrorangreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer, det vil sige uden varsel. Det viser erfaringen fra ikke mindst angrebene i Madrid 2004 og London 2005, som også illustrerer, at man med let tilgængelige materialer kan forårsage ganske alvorlig skade. Komplekse og spektakulære angreb forudsætter betydelige ressourcer og netværk i forhold til bl.a. logistik, og de vil derfor ofte være vanskelige at gennemføre. Mere enkle angreb med simplere midler kan derimod gennemføres med mindre forberedelse, ressourcer og netværk og kræver derfor særlig opmærksomhed fra myndighedernes side. Det er PET s vurdering, at Danmarks deltagelse i de militære aktioner i Afghanistan og Irak samt tegningesagen i et vist omfang har medvirket til at øge opmærksomheden om Danmark i militante ekstremistiske kredse som et potentielt terrormål. Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme. De seneste års erfaring fra både Danmark og andre europæiske lande viser dog, at en betydelig og stigende andel af de militante ekstremister tilhører den gruppe af yngre eller meget unge mænd, der er født og opvokset i Vesten. Disse såkaldte hjemmedyrkede ekstremister har ofte gennemgået en hurtig radikaliseringsproces, hvor internettet, etablerede ekstremistiske ideologer og karismatiske personer i kombination med venner og personlige netværk typisk har spillet en betydelig rolle. Disse personer er ikke nødvendigvis forankret i et bestemt konfliktområde, men ser nærmere sig selv som en del af et verdensomspændende muslimsk fællesskab, som i deres øjne er under angreb. Myndighedernes øgede indsats mod terror har betydet, at det i de seneste år er blevet vanskeligere at ramme højt profilerede, beskyttede mål. Samtidig er angreb udført på ubeskyttede steder mod større menneskemængder for dermed at opnå så store tab som muligt fortsat et af de foretrukne midler for terrorister. Der er også eksempler på angreb mod mål med et klart symbolsk eller politisk sigte, som det var tilfældet med mordet på Theo Van Gogh i Holland. Angreb på offentlige transportmidler foretrækkes ofte af terrorister. Det skyldes ikke mindst, at de er lettilgængelige mål, hvor mange mennesker er tæt samlet, og hvor et angreb vil have stor psykologisk effekt i offentligheden.

2 Der er i Vesten forholdsvis få eksempler på, at terrorister ser kritisk national infrastruktur som et mål i sig selv. Terrorister anvender typisk improviserede eller ikke-fabriksfremstillede bomber, der kan fremstilles relativt enkelt under anvendelse af lettilgængelige materialer. Samtidig er det imidlertid tydeligt, at terrorgrupper konstant søger at udvikle nye, overraskende og dermed svært forudsigelige angrebsformer. Danske rejsende i udlandet vurderes generelt ikke at være mere udsatte for terror end andre. Den primære risiko for, at danskere bliver udsat for terroraktioner i udlandet hænger sammen med, at danskere typisk opholder sig på steder, hvor andre vesterlændinge færdes, og at visse steder kan være i terroristers søgelys som mulige mål. Danmarks eksponering i forbindelse med deltagelsen i de militære aktioner i Afghanistan og Irak samt tegningesagen kan imidlertid betyde, at åbenlyse danske mål i højere grad kan være truet af terrorhandlinger, end det gælder for en række andre lande. Al Qaida spiller en central rolle i den internationale terrorisme. Invasionen af Afghanistan efter den 11. september 2001 betød, at Al-Qaidas centrale ledelse og organisation blev flyttet til Pakistan og grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan. Herfra har Al-Qaida været i stand til at genvinde sin rolle som bannerfører for den militante sunniekstremisme og gradvist genopbygget sin evne til at udpege og planlægge mål for terrorhandlinger i udlandet. Man kan således i dag tale om tre typer af Al-Qaida. For det første ledelsen og kerneorganisationen i Pakistan, dernæst det globale netværk af Al-Qaida relaterede terrorgrupper, og som den tredje gruppe de uformelle netværk af ekstremister i bl.a. Europa, som identificerer sig med Al- Qaidas ideologi og som i større eller mindre udtrækning har forbindelse til Al-Qaida eller Al-Qaida relaterede grupper. Som nævnt er en betydelig og stigende andel af de militante ekstremister unge mænd, der er født og opvokset i Vesten, og som gennemgår et radikaliseringsforløb. Ved radikalisering forstås i denne sammenhæng en proces, hvori i en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i bestræbelserne på at opnå et bestemt ideologisk mål. Radikalisering er imidlertid ikke udelukkende et islamistisk fænomen. Det foregår også i andre ekstremistiske miljøer, herunder i visse politiske miljøer. De såkaldte hjemmedyrkede ekstremister indgår ofte i netværk, som har en social funktion for den enkelte, og radikaliseringsprocesserne finder ofte sted inden for sådanne netværk. Netværk af hjemmedyrkede ekstremister er ofte karakteriseret ved at være løst strukturerede, bestående af unge typisk mellem 16 og 25 år, som er født eller vokset op i Danmark. De unge ser ofte sig selv som en del af et globalt islamistisk netværk i mange tilfælde med en dagsorden, hvor vold spiller en central rolle.

3 Det er tit både lokale og globale problemstillinger, som disse netværk relaterer sig til. Det indebærer, at internationale hændelser kan have betydning for disse gruppers ageren og ideologiske overbevisning, og at netværkene lader sig inspirere af kendte islamistiske ideologer, hvis budskaber gengives på islamistiske hjemmesider. Netværkene kan på den ene side være meget lukkede i organiseringen af deres aktiviteter og mødes i det skjulte i privat regi. På den anden side kan netværkene også ofte være udadvendte med hensyn til at udbrede deres budskaber og kan være moraliserende om religiøs adfærd overfor deres øvrige omgangskreds. Motivationsfaktorer for at tilslutte sig radikale islamistiske budskaber er ofte mange og komplekse. Det kan være sociale og kulturelle problemstillinger så som identitetsproblemer, afstandtagen til forældrenes liv og religiøsitet. Det kan også være konflikter med de etablerede religiøse ledere, som traditionelt primært har prædiket om forhold i Mellemøsten, Asien eller Afrika og dermed efter nogles opfattelse ikke har været i stand til at forholde sig til det omgivende vestlige samfund, som de unge befinder sig i. Netværkene kan være sammensat enten af personer med samme etniske tilhørsforhold eller på tværs af etniske skel og med forskellige baggrunde, herunder også unge, der konverterer til islam. Der er ofte ikke nogen udpræget hierarkisk struktur, men der kan ofte være én i gruppen, som har en højere status, f.eks. på grund af viden om islam, og de enkelte medlemmer vil ofte have forskellige roller, uden at de nødvendigvis er veldefinerede. I et netværk drives radikaliseringsprocessen ofte fremad af en såkaldt radikalisator, som giver vejledning i religiøse og politiske spørgsmål. Radikalisatoren er oftest en person, der har direkte kontakt med personer, som gennemgår radikaliseringen. Der kan dog også være tale om mere indirekte kontakter, f.eks. via internettet. Der er eksempler på, at en radikalisator udser sig en person, som kan indoktrineres til at indgå i eller støtte et terrornetværk eller en -gruppe. En radikalisator kan udvælge en person med særlige kompetencer, alt efter om målpersonen planlægges at skulle deltage aktivt i et terrorangreb eller anvendes til støttefunktioner. Der er også eksempler på, at personer, der er modtagelige over for radikale synspunkter selv spiller en aktiv rolle og opsøger radikalisatoren. For internetbrugere kan det f.eks. komme til udtryk i besøg på bestemte hjemmesider, hvor spørgsmål og henvendelser om religiøse og politiske emner besvares af mere eller mindre selvudråbte religiøse autoriteter. Radikaliseringen vil typisk være faseopdelt, hvor der indledningsvis skabes kontakt med en radikalisator, mens man i de efterfølgende faser hos den radikaliserede vil kunne se ændrede handlingsmønstre, stigende isolering og hærdning med henblik på gennemførelse af egentlige terrorhandlinger. Et radikaliseringsforløb vil ofte være præget af en stærk gruppedynamik, men der er også set enkelte eksempler på det man kan beskrive som selvradikalisering, der typisk foregår under anvendelse af hjemmesider og chat-fora på internettet.

4 Hvis en person pludselig ændrer adfærd og i løbet af kort tid begynder at opfatte sig selv som stærkt troende og begynder at udtrykke ekstremistiske synspunkter, kan det imidlertid være tegn på, at vedkommende gennemgår en radikaliseringproces. Opmærksomheden bør derfor i særlig grad være rettet mod sådanne hurtige ændringer i en persons fremtoning og adfærd. Religiøsitet er et centralt træk hos islamistiske ekstremister, der generelt opfatter sig selv som stærkt troende. Men stærk religiøsitet er ikke i sig selv en tilstrækkelig indikator på radikalisering, da det store flertal af meget religiøse muslimer ikke sympatiserer med militant ekstremisme. Tilsvarende har en række af de islamistiske ekstremister ofte kun et overfladisk forhold til islam og fokuserer ofte i højere på de politiske frem for de religiøse aspekter. En indikator på et radikaliseringsforløb kan være en kraftigt stigende eller hurtigt forandret religiøsitet. En anden indikator kan være, at personen pludselig bliver fordømmende over for andres manglende eller fejlagtige religiøsitet. Kjortel og skæg bruges ofte af troende muslimske mænd og har i de fleste tilfælde intet med radikalisering at gøre. Men ændringer i tøjstil og fysisk fremtoning har i flere tilfælde været udtryk for ændret og radikal adfærd. Det er dermed forandringen i tøjstilen, der er interessant som indikator på begyndende radikalisering ikke tøjstilen i sig selv. Modsat er der også eksempler på, at ekstremister for ikke at vække opsigt umiddelbart op til en terrorhandling bevidst har søgt at fremstå som vestlige og sekulære. Det var eksempelvis tilfældet med gerningsmændene ved angrebene i USA den 11. september Andre ændringer i en persons fremtoning og adfærd, der kan være indikatorer på en radikaliseringsproces, er en stigende og selvvalgt isolation fra den sædvanlige omgangskreds, navneændringer, ændret rejseaktivitet og fysisk aktivitet, ændret holdning til kvinder, sex og alkohol samt ikke mindst ændrede læse- og medievaner. Terrorangrebene i London i juli 2005 og ikke mindst de terrorrelaterede anholdelser i Glostrup, Vollsmose og senest i Københavnsområdet understreger, at det også i Danmark er nødvendigt med en tidlig forebyggende indsats for at forhindre, at unge bliver tiltrukket af ekstreme og voldelige miljøer. For at medvirke til at løse denne opgave har PET etableret et særligt Forebyggelsescenter i PET s afdeling for forebyggende sikkerhed. Centret er ansvarlig for iværksættelsen og gennemførelsen at en række konkrete projekter, der tager sigte på at forebygge radikalisering og terrorisme, og som søger at inddrage alle relevante aktører i det danske samfund i forebyggelsen af radikalisering på et så tidligt tidspunkt som muligt. Efter PET s opfattelse bør forebyggelsen af radikalisering indgå som en integreret del af det kriminalpræventive arbejde, der lokalt udføres indenfor rammerne af SSP-samarbejdet mellem skoler, sociale myndigheder og politiet. PET har derfor indledt et samarbejde med Århus Kommune og Østjyllands Politi, der tager sigte på at modvirke radikalisering ved at inddrage emnet i det lokale kriminalpræventive arbejde som et relevant indsatsområde på samme vis som f. eks.

5 stofmisbrug, berigelseskriminalitet m.m. Projektet i Århus er et pilotprojekt, der vil kunne udbredes til alle relevante kommuner og politikredse. Som led i pilotprojektet understøtter PET det lokale SSP-samarbejde, bl.a. med rådgivning om, hvornår der er tale om radikalisering, hvilke forebyggende tiltag der er hensigtsmæssige at bringe i anvendelse, samt hvilke forhold der bør anmeldes til politiet. Herudover bidrager PET med informationer og udenlandske erfaringer, der kan målrette den forebyggende indsats og tjene som inspiration for nye forebyggende tiltag mod radikalisering. PET har gennem længere tid haft et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen med henblik på at modvirke radikalisering i Kriminalforsorgens institutioner gennem en målrettet forebyggende indsats. Som led i dette samarbejde har PET og Kriminalforsorgen besluttet at iværksætte et systematisk uddannelsesprogram for personalet i Kriminalforsorgens institutioner, der skal sætte dem i stand til at identificere tegn på radikalisering og iværksætte præventive foranstaltninger. Herudover er PET i løbende dialog med en række uddannelsesinstitutioner med henblik på forebyggelse af terrorisme. Dialogen har bl.a. ført til iværksættelse af initiativer, der tager sigte på at modvirke misbrug af viden om kemikalier og andre stoffer samt at forebygge ulovlig udbredelse af viden, der kan anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben. PET har til hensigt at udbygge denne dialog til også at omfatte problemstillinger vedrørende radikalisering af unge på danske uddannelsesinstitutioner. Som en del af PET s bredspektrede tilgang til forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorisme har PET etableret dialog- og kontaktfora med en række myndigheder, institutioner og organisationer i det danske samfund, herunder dialogfora med repræsentanter for etniske minoriteter og imamer. PET s dialogforum med deltagelse af en række imamer blev etableret i foråret På møder i dette dialogforum udveksles synspunkter om forhold og problemstillinger af fælles interesse, ligesom der iværksættes fælles tiltag, herunder vedrørende terrorfinansiering og radikalisering. Det er PET s mål at fastholde og udbygge de eksisterende dialog- og kontaktfora, da initiativerne ligger i naturlig forlængelse af PET s ønske om at inddrage alle relevante dele af det danske samfund i forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorisme. Dialogen udgør et vigtigt element i bestræbelserne på at forebygge og modvirke radikalisering. Men dialogen savner mening, hvis den ikke også udstrækkes til at omfatte dem, man ikke nødvendigvis er enig med, og dem, som kan have kontroversielle og ubehagelige synspunkter og holdninger. Formålet med dialogen er ikke at legitimere eller retfærdiggøre sådanne kontroversielle og ubehagelige synspunkter. Tværtimod. Men det er nødvendigt også at føre en dialog med bl.a. mere fundamentalistiske religiøse personer og kredse, og dem, som de unge potentielle terrorister lytter til, hvis vi for alvor ønsker en effektiv forebyggende indsats. Og det er vigtigt at forstå, at religion har betydning ikke blot i radikaliserings- men også afradikaliseringsøjemed. Der er næppe tvivl om, at en vigtig faktor i en radikaliseringsproces er oplevelsen med rette eller urette - blandt visse unge af marginalisering i forhold til det omgivende samfund. Det er derfor

6 vigtigt, at vi som samfund gør vores yderste for i endnu højere grad at give de unge, der kan være splittet mellem to kulturer, en oplevelse af at være inkluderet i samfundet og en del af fællesskabet. Og der er næppe heller tvivl om, at vi har brug for ressourcestærke og velfungerende etniske miljøer som led i denne proces. En effektiv indsats mod terrorisme må være baseret på ikke bare en omfattende forebyggelse, men også en robust imødegåelse af konkrete terrorhandlinger og en effektiv efterforskning og retsforfølgning af terrorister. Efterretningstjenesten spiller en central rolle i forebyggelsen, imødegåelsen samt ikke mindst efterforskning og retsforfølgningen af terrorisme, og det er nødvendigt, at vi har en efterretningstjeneste, som har den kapacitet og de ressourcer og kompetencer, som kræves for at kunne yde en effektiv indsats på disse områder. PET har gennemgået store forandringer siden terrorangrebene den 11. september 2001, og PET har løbende fået tilført yderligere kapaciteter, ressourcer og kompetencer. Indsatsen mod terrorisme kræver imidlertid løbende justeringer og tilpasninger, og det er også for PET en dynamisk proces, hvor vi på den ene side skal sikre, at vi får integreret og bruger de nye kapaciteter, ressourcer og kompetencer, og på den anden side hele tiden må være åbne for, at det kan vise sig nødvendigt med yderligere styrkelser. Det afgørende for PET er, at vi let og hurtigt har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at vi kan identificere konkrete trusler og målrette vores efterretnings- og efterforskningsarbejde. Mindst lige så vigtigt er det imidlertid, at vi har moderne og tidssvarende IT-systemer, som sikrer, at vi kan bearbejde og analysere disse oplysninger. En effektiv terrorbekæmpelse forudsætter ligeledes, at efterretningstjenesten kan gøre brug af de efterforskningstekniker og metoder, der er nødvendige, og at vi er i stand til at beskytte disse teknikker og metoder på en måde, der gør, at de fortsat kan anvendes med effekt. Erfaringen i forhold til de nye trusler siden den 11. september 2001 har været, at vi i langt større udstrækning må være indstillet på som efterretningstjeneste ikke blot at gribe ind overfor truslerne, men også at sikre, at der bliver gennemført en strafferetlig efterforskning og retsforfølgning i forhold til gerningsmændene. Det stiller os over for det klassiske dilemma, at vi i nogle tilfælde må vente med at gribe ind, til vi har et konkret og håndfast grundlag for at gøre det, mens vi samtidig må være opmærksomme på de sikkerhedsmæssige risici, når vi har at gøre med personer, der forbereder en terrorhandling. Det betyder også, at vi nu i endnu højere grad end tidligere, må gennemføre vores efterforskninger på en måde, der tager sigte på, at der senere kan rejses tiltale og gennemføres en straffesag ved domstolene. Terrortruslen er ikke et hovedstadsproblem eller et storbysfænomen. Den vedrører hele landet, og i erkendelse heraf har PET gennem den seneste tid fokuseret på at styrke PET s lokale og regionale tilstedeværelse. Det har vi gjort gennem oprettelsen af to regionale enheder henholdsvis øst og vest

7 for Lillebælt og ved at ansætte regionale PET-medarbejdere i politikredsene. Sammenholdt med politireformen og etableringen af de nye og større politikredse vil dette forhåbentlig kunne bidrage til en styrkelse af indsatsen mod terrorisme gennem et endnu tættere samarbejde mellem PET og politikredsene. PET s anvendelse af kilder, meddelere og i visse tilfælde civile agenter er helt centralt, hvis vi skal være i stand til at identificerede og imødegå konkrete terrortrusler, og det er et fokusområde for os, at vi bliver endnu bedre til at anvende det man kan beskrive som human intelligence. Et andet fokusområde for PET er, at vi ønsker at bidrage til en styrkelse og videreudvikling af det internationale samarbejde om bekæmpelse af terrorisme. Samarbejdet mellem efterretningstjenesterne foregår i dag i alt for høj grad som under den kolde krig, og der er behov for, at vi højere grad bliver i stand til at arbejde multilateralt og operativt på tværs af landegrænser og med inddragelse af andre retshåndhævende myndigheder. Samtidig er det nødvendigt, at vi udbygger vores samarbejde med en række lande, vi ikke tidligere har haft et tæt samarbejde med, men som har en særlig betydning for indsatsen mod terrorisme. Det gælder bl.a. men ikke udelukkende lande i Nordafrika og Mellemøsten. Dette udbyggede samarbejde rummer naturligvis både praktiske og juridiske problemer, men det er problemer, som vi må finde forsvarlige løsninger på. Såvel nationalt som internationalt gælder det, at vi også i PET har en klar interesse i, at terrorbekæmpelsen på den ene side er effektiv og på den anden side foregår på et retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag. Vi skal hele tiden være opmærksomme på at opretholde denne balance. Og ikke mindst er det vigtigt også for PET at der er en effektiv kontrol med, hvordan vi anvender, de beføjelser, vi er tildelt, og som ofte kan være ganske indgribende i forhold til den enkelte borger. Kontrollen har betydning for vores arbejde og ikke mindst for den tillid til PET, som er påkrævet. Denne tillid forudsætter også en vis åbenhed fra PET s side i forhold til offentligheden, og fra PET s side bestræber vi os hele tiden på, at være så åbne som muligt, uden at vi kompromitterer den fortrolighed, som nødvendigvis må gælde for PET s operative indsats. Åbenheden er også vigtig, hvis vi ønsker at realisere det, som vi i PET ser som en vigtig målsætning, nemlig at engagere hele det danske samfund i beskyttelsen af de værdier, vores samfund bygger på. Dette er en opgave, der er alt for vigtig til, at den blot kan overlades til PET.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Radikaliseringsgruppen

Radikaliseringsgruppen gladsaxe.dk Radikaliseringsgruppen når du møder unge med ekstremistisk, voldelig eller truende adfærd Radikaliseringsgruppen Baggrund Nogle kommuner oplever i denne tid små tegn på, at der blandt unge

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering

Læs mere

National Trusselsvurdering

National Trusselsvurdering 31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

TERROR TERRORIS TERRORISM

TERROR TERRORIS TERRORISM DI SERVICE SÅDAN SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN TERROR TERRORIS TERRORISM Virksomheder og terrorisme SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN VIRKSOMHEDER OG TERRORISME Maj 2005 Forord Terrorismens uforudsigelighed

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Militant islamistisk radikalisering

Militant islamistisk radikalisering 28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.

Læs mere

Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction.

Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction. Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction. Neumann Ideen om radikalisering er relativ ny, og så sent som i

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan

1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan Terroristers brug af stormangreb 14. april 2012 Sammenfatning Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er kombinationsangreb, hvor en eller typisk flere personer stormer,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter 2007/1 BSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Naser Khader (NY), Inge Lene Ebdrup (NY) og Leif Mikkelsen (NY) Forslag til

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 358 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. juli 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0009 Dok.: CDH40325

Læs mere

Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror

Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse Oktober 2005 Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror Den tværministerielle arbejdsgruppe

Læs mere

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 208 Offentligt Antiradikalisering s beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

2.9. Terrorhandlinger

2.9. Terrorhandlinger 2.9. Terrorhandlinger Karakteristika I den danske straffelov omfatter betegnelsen terrorhandlinger en række alvorlige forbrydelser (f.eks. drab, bombesprængning, brandstiftelse, kidnapning, flykapring

Læs mere

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17 UUI Alm.del Bilag 61 Offentligt Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 7. februar 2017 Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), er fortsat den vigtigste faktor

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Youtube.com og Facebook.com de nye radikaliseringsværktøjer? 25. marts 2010

Youtube.com og Facebook.com de nye radikaliseringsværktøjer? 25. marts 2010 Youtube.com og Facebook.com de nye radikaliseringsværktøjer? 25. marts 2010 Sammenfatning Internettet spiller en betydelig og voksende rolle for militante ekstremister og terrorgrupper, som blandt andet

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror Vi lever i en verden, hvor voldelige kræfter vil

Læs mere

Truslen fra soloterrorisme og lone wolf -terrorisme. 5. april 2011

Truslen fra soloterrorisme og lone wolf -terrorisme. 5. april 2011 Truslen fra soloterrorisme og lone wolf -terrorisme 5. april 2011 Sammenfatning Terrorangreb udført af enkeltpersoner er ikke et nyt fænomen, men det er bemærkelsesværdigt, at der i løbet af de senere

Læs mere

Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Dit bidrag er vigtigt

Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Dit bidrag er vigtigt Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering Dit bidrag er vigtigt De senere år har vi i Danmark og andre steder misme og radikalisering, som i nogle tilfælde kan føre til vold og terror. Odense Kommune

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Forslag til Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Forslag til Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) (Styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, der kan indebære en terrortrussel mod Danmark og danske interesser) 1 I lov nr. 602

Læs mere

Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik?

Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik? Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik? De mange veje, som kan ende i vold med reference til ideologi Ann-Sophie Hemmingsen

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Resumé. Rapport om lokal modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme

Resumé. Rapport om lokal modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme 14. februar 2015 Resumé Rapport om lokal modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme Formålet med rapporten er at udforske en række danske lokalsamfunds ressourcer og handlemuligheder i forhold

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

Kvinder i militant islamisme 21. marts 2012

Kvinder i militant islamisme 21. marts 2012 Kvinder i militant islamisme 21. marts 2012 Sammenfatning Kvindelige militante islamister spiller på globalt plan en væsentlig og formentlig stadig større rolle i forhold til terrorrelaterede aktiviteter

Læs mere

Terrorisme og kommunikation. København april 2009 R A P P O R T

Terrorisme og kommunikation. København april 2009 R A P P O R T Terrorisme og kommunikation København 22.-23. april 2009 R A P P O R T Terrorisme og kommunikation Terrorister kæmper ikke blot en voldelig kamp, men også en kamp om ord om et bestemt syn på verden. Grupper

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet

Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet Ann-Sophie Hemmingsen Grundtvigs Højskole 19/9 2016 Program Hvad taler vi om? Gør vi det unødvendigt

Læs mere

Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 TERRORSTRATEGI

Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 TERRORSTRATEGI Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 TERRORSTRATEGI Indhold Introduktion...4 FØR hændelsen identifikation, samarbejde og bevidsthed...6 Anbefalinger før hændelsen...7 UNDER hændelsen

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 159 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 7. december 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: PO 2006-4-244 Dok.: LVR40544 JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr december 2014

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr december 2014 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr. 2014-8394 18. december 2014 Fremsat den af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Rammeprogram for Viden*Inklusion*København

Rammeprogram for Viden*Inklusion*København KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Integrationsservice NOTAT Rammeprogram for Viden*Inklusion*København 2011-14 VINK er en videns- og rådgivningsindsats for medarbejdere

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Politisk ledelse af forebyggende arbejde: radikalisering og voldelig ekstremisme

Politisk ledelse af forebyggende arbejde: radikalisering og voldelig ekstremisme Politisk ledelse af forebyggende arbejde: radikalisering og voldelig ekstremisme Anja Dalgaard-Nielsen Stanford University og Institut for Strategi, Forsvarsakademiet Min baggrund: Chef, Institut for Strategi,

Læs mere

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017 POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017 TRYGHED, SIKKERHED OG TILGÆNGELIGHED ET BORGERNÆRT, EFFEKTIVT OG PROFESSIONELT POLITI Mission Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem

Læs mere

HANDLEPLAN 2015. for. SSP Lokalrådet i Syddjurs Kommune

HANDLEPLAN 2015. for. SSP Lokalrådet i Syddjurs Kommune HANDLEPLAN 2015 for SSP Lokalrådet i Syddjurs Kommune Kredsrådet er det strategiske forum for Østjyllands Politis samarbejde med kommunerne og andre lokale samarbejdsparter. Politidirektøren er formand

Læs mere

Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 4-2 0 0 5

Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 4-2 0 0 5 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 4-2 0 0 5 Politiets Efterretningstjeneste Årsberetning 2004-2005 SIDE 2 FORORD Forord Denne årsberetning dækker perioden 2004 til foråret 2006, men bærer af kronologiske hensyn

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.]

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.] Retsudvalget B 111 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2006-07 Beretning afgivet af Retsudvalget den 20. september 2007 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte)

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte) Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2015-1902-0267 Dok.: 1754022 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske

Læs mere

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm Vejen til Trygt Natteliv - om præventivt partnerskab 5 mm Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 4344 8888 Telefax +45 3343 0139 E-mail dkr@dkr.dk www.dkr.dk Layout

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Radikal Ungdom mener, at:

Radikal Ungdom mener, at: Antiradikalisering Indledning Det er vores klare opfattelse, at radikalisering er et socialt problem, der skyldes marginalisering, isolation og/eller manglende anerkendelse. De radikaliserede har tit været

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI

SYDØSTJYLLANDS POLITI SYDØSTJYLLANDS POLITI Organisering af det kriminalitetsforebyggende arbejde i Sydøstjyllands Politi Indledning Forebyggelse af kriminalitet og især forebyggelse af ungdomskriminalitet er en af de væsentligste

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Arrangement: Samrådsspørgsmål AA + AB (Samrådsspørgsmål BF + BG fra REU) Hvornår: Fredag den 13. maj 2016 kl

Arrangement: Samrådsspørgsmål AA + AB (Samrådsspørgsmål BF + BG fra REU) Hvornår: Fredag den 13. maj 2016 kl Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt Talepapir Arrangement: Samrådsspørgsmål AA + AB (Samrådsspørgsmål BF + BG fra REU) Hvornår: Fredag

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS STRATEGI 2016 VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS TRYGHED, SIKKERHED, FRED OG ORDEN Nordsjællands Politis opgave er at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i politikredsen. Det sker gennem

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere