Positiv holdning til kameraovervågning i svenske skoler side 8

Transkript

1 1 mio til overvågning i århusiansk boligområde side 6 Positiv holdning til kameraovervågning i svenske skoler side 8 Ny pose penge til politiet side 7 nr. 3, 2009 Det officielle fagblad for Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Nyhedskanalen for et sikrere samfund Et produkt fra Skattekronerne kan bruges bedre Både politiet og samfundet vil have gavn af, at politiet koncentrerer sig om sine kerneopgaver og lader HK ere, vagtfolk, socialarbejdere og andre løse nogle af de opgaver, politiet er overbebyrdet med, skriver SikkerhedsBranchens adm. dir. Kasper Skov-Mikkelsen i lederen. Odense årets mødested Taxaer tvinges til videoovervåning Røverier og overfald på taxachauffører har nu fået Folketinget til at indføre krav om overvågningskameraer i hyrevognene. Side 2 Røverne flytter til butikker Antallet af anmeldte butiksrøverier steg med 64 procent i første kvartal 2009 sammenlignet med tilsvarende periode i Samtidig er der fald i antallet af røverier mod pengeinstitutter. Side 6 Side 8 Politiet har berøringsangst Politiet og Justitsministeriet har gjort alt, hvad de kan, for at undgå at bruge vagtselskaberne, når der til december er klimatopmøde i København, beklagede SikkerhedsBranchens formand Kristian Durhuus i sin beretning på organisationens generalforsamling. Ny specifikation gør det lettere at perimetersikre Side 7 Side 18 Messen Sikring & Sikkerhed 09 finder sted i Odense Congress Center 22. til 24. september. Ca. 85 udstillere står parat til at præsentere markedets produkter og tjenester. Dertil kommer et spækket konferenceprogram. Färdigskuret Her vil de besøgende format kunne opleve produkter og løsninger, som kan indfri de 250x350 krav til sikkerheden, mm der stilles af virksomheder, boligselskaber, banker, skoler og andre, for hvem sikkerheden er blevet en integreret del af hverdagen. De nyeste trends inden for elektronisk og mekanisk sikring og overvågning præsenteres. Intelligent videoanalyse, mørkeseende kameraer, tågesikring och biometrisk identifikation baseret på genkendelse af ansigt, stemme, fingeraftryk, vene og iris er andre eksempler på spændende teknik, der vil blive vist på messen. Side Transportsikkerhed i fokus Værdien af alt det fragtgods, der hvert år stjæles i Europa, svarer ifølge TAPA (Transported Asset Protection Association) til 8,2 mia. euro, og den vold, der udøves mod chaufførerne, bliver stadig grovere. Sikringsproblemer på vejen mellem producent og forbruger får stadig mere opmærksomhed. Særlig alvorligt er det, da tyverier og røverier ofte er regisseret af kriminelle organisationer, der alt for enkelt kan få tilført kapital til deres aktiviteter, f.eks. narkotikahandel. Hvad kan der gøres for at få bugt med tyverierne? Sikkerhedsdagen, den 28. maj 2009, blev arrangeret på Radisson SAS Falkoner Hotel København af Sikkerheds- Branchen og tiltrak ca. 120 deltagere. Konferencen handlede om netop transportsikkerhed. SecurityUser var til stede og fandt bl.a. en frit fra leveren talende svensk politimand, der er stærkt kritisk over for transportbranchen. SecurityUser arrangerer den 20. oktober i Stockholm Transport & Security. Key-note speaker er Jose De Freitas fra Metropolitan Police i London, som var med til at oprette Operation Grafton for at få bugt med tyverier og anden kriminalitet fra godsterminaler og transporter til og fra Heathrows lufthavn. SecurityUser har mødt Jose De Freitas op til konferencen. Safe Park, den første sikrede rasteplads for lastbiler i Danmark. Side 9-15 Hærværk koster milliarder Der eksisterer ikke noget et tal på, hvad hærværk årligt koster det danske samfund, men det er flere milliarder. Politiet opgør antallet af anmeldte hærværk. Det var tilfælde i 2008 mod i Side 20

2 leder Skattekronerne kan bruges bedre Kasper Skov-Mikkelsen SikkerhedsBranchen Jeg havde ikke troet, at politikerne ville gå ind og dække det hele. Det er ret flot og det overstiger mine forventninger. Sådan reagerede Politiforbundets formand, Peter Ibsen, da Ritzaus Bureau i juni indhentede hans kommentar til, at politikerne havde bevilget 651 millioner kroner til at lukke hullerne i politiets budget. Bevillingen kom efter at de samme politikere i november afsatte knap 850 millioner kroner ekstra til politiet. Det skal retfærdigvis siges, at dette beløb dækker perioden , og at en del af pengene er til en varig styrkelse af politiet, så at lægge de to tal sammen og sige, at politiet på et halvt år Både politiet og samfundet vil have gavn af, at politiet koncentrerer sig om sine kerneopgaver, og lader HK ere, vagtfolk, socialarbejdere og andre løse nogle af de opgaver, politiet i dag er overbebyrdet med. har fået halvanden milliard til at stoppe huller, som det skete nogle steder i juni, er forkert. Men tilbage står dog, at politiet har fået en pose penge så stor, at dets forbundsformand et øjeblik faldt ud af rollen og glemte sangen om det store arbejdspres og borgernes stigende forventninger til serviceniveauet. Forbundsformanden havde grund til at være stolt af sit lobbyarbejde. Politikerne var nok i en situation, hvor de ikke kunne gøre andet end at betale, men næste gang bliver det måske sværere. Til lykke til politiet. Er der uforudsete huller i økonomien, skal de stoppes, og er bemandingen for lav, skal der uddannes flere politibetjente. Men skattekronerne skal bruges bedst muligt, og her forstår vi ikke politikerne. De har for længe siden accepteret, at det ikke er nødvendigt, at højtuddannede politibetjente sidder bag skrivemaskinerne på stationen, hvis HK ere kan udføre arbejdet lige så godt til en lavere pris, så man får politibetjentene frigjort til at tage sig af egentlige politiopgaver, men efter HK ernes ankomst til politiets kontorer, gik denne fornuftige udvikling i stå. Der er andre af politiets opgaver, som kan udføres billigere og måske bedre af andre end politibetjente. I vagtbranchen undrer man sig over, at politiet virker uinteresserede i at bruge vagtselskaberne, når der til december er klimatopmøde i København. Hvis vi sammenligner med England har brancheforeningen BSIA og Metropolitian Police i London allerede i to år haft tæt samarbejde om OL i 2012, som foregår i London. Faktisk så tæt at BSIA har en mand siddende på politigården. Et samarbejde mellem politi og vagtselskaber omkring klimatopmødet kan spare mange skattekroner. Det samme gælder ved transport af indsatte til retsmøder i den anden ende af landet. Politiet nævner selv denne opgave som en belastning fangetransporter kaldes den lidt dramatisk af nogle men langt de fleste transporter er ganske udramatiske flytninger af personer fra et sted til et andet, som kunne gøres billigere af vagtselskaberne. De samme vagtselskaber har et stort antal biler kørende om natten. Der kører mange gange flere vagtbiler end politibiler rundt om natten. Vagtfolkene er uddannet i at observere og løse problemer, og de kører allerede med værktøj og materiel til at afhjælpe skader hos kunderne. De kunne gøre nytte i samfundsberedskabet i et samarbejde med politiet, men det forhindres af berøringsangst. Et specielt kapitel er de psykisk syge. Politiet klager selv over, at det bruger mange ressourcer på dem. Mange peger på, at det gik galt med overgangen til distriktspsykiatrien. Hvorfor er der ingen, der nytænker området og befrier politiet for at skulle agere socialarbejdere, når der faktisk er folk, der er specialuddannede til at tage sig af de psykisk syge? Ethvert fagforbund vil som udgangspunkt næsten automatisk stritte imod at afgive arbejdsopgaver, når disse først er endt inden for forbundets arbejdsområde, men i et længere perspektiv tror vi ikke, politiet har fordel af at blive fastlåst i arbejdsopgaver, som kan løses lige så godt og billigere af andre, og som ikke tilhører politiets kerneopgaver. Kriminaliteten bliver stadig grovere og mere organiseret. Det stiller nye og større krav til politiet, hvilket giver mindre tid til de mere trivielle opgaver. Politifolk er gode til at jagte forbrydere og efterforske. Både politiet og samfundet vil have gavn af, at politiet koncentrerer sig om sine kerneopgaver, og lader HK ere, vagtfolk, socialarbejdere og andre løse nogle af de opgaver, politiet i dag er overbebyrdet med. SecurityUser udgives af AR Media International i samarbejde med SikkerhedsBranchen AR Media International AB Västberga Allé 32, Hägersten, Sweden tel: , fax: , info@armedia.se Stadig det stærkeste led I disse omskiftelige tider er styrke og stabilitet det, der betyder mest. Lad ADI s styrke hjælpe dig. Du kan regne med vores stabilitet til at gøre dine dage strærkere. Nu mere end nogensinde, ADI Ansvarshavende redaktør: Lennart Alexandrie, alex@armedia.se Annoncesalg: Deniz Baykal, deniz@armedia.se Abonnement: 220 DKK / 4 nr. info@armedia.se Tryk: Dansk AvisTryk a/s, 2009 Baldershøj Ishøj Tel: Fax:

3 Den perfekte alt-i-en overvågningsløsning Beskyt og overvåg din virksomhed i dag med den nyeipkamera 200 Serien, der er en familie af stand-alone IP-kameraer fra Bosch. Bosch IP Kamera 200 Serien giver dig fordelene fra et komplet overvågningssystem, lige ud af kassen. Hvert kamera er forsynet med en varifocal objektiv, der giver skarpe billeder og klare farver alle steder i mindre virksomheder. Tag blot kameraet ud af kassen, tilslut det og gå væk optagelsen er allerede i gang! IP Kamera 200 Serien kan indeholde flere dages video-optagelser på et enkelt SD hukommelseskort. Systemet omfatter varifocal objektiv, indbygget bevægelses detektering, og audio detection. For mere information besøg vores hjemmeside eller kontakt nærmeste Bosch repræsentant x318_SecurityUser_hemi_ indd 1 08/09/

4 sikkerhedsbranchen NORMA på skinner Arbejdet i NORMA er nu i gang. NORMA er den organisation, der skal udgive kravspecifikationer på hele sikringsområdet. Kravspecifikationerne skal danne grundlag for certificering af alle virksomheder på sikringsmarkedet fra brandsikring til vagtvirksomhed. Bestyrelsen er formeret og består foreløbigt af repræsentanter for de 10 stiftende organisationer. Forsikringsselskabernes brancheorganisation, F&P, har formandskabet. Det er naturligt, da mange regler, forskrifter og registreringer, der regulerer sikringsmarkedet, udstedes og foretages af F&P. Måden man arbejder på bliver i fremtiden, at der nedsættes arbejdsgrupper med deltagelse af de organisationer, der har interesser på det fagområde arbejdsgruppen skal beskæftige sig med. Arbejdsgruppen refererer til et koordinationsudvalg, der bl.a. skal sikre, at der er ensartethed i opbygningen af kravspecifikationerne, at der er sammenhæng mellem de enkelte kravspecifikationer, og at der ikke er modstrid mellem dem. Der er nedsat to koordinationsudvalg - et for brandsikring og et for det øvrige sikringsområde omfattende fysisk, mekanisk og elektronisk sikring. DBI har formandsposten i Koordinationsudvalg Brand, medens SikkerhedsBranchen har formandskabet for Koordinationsudvalg Sikring. Der er stor forskel på, hvor langt man er kommet indenfor de to områder. På brandområdet findes der kun ganske få certificerede virksomheder, medens det på sikringsområdet er flere hundrede. Det er da også på sikringsområdet certificeringsbølgen startede, da SikkerhedsBranchen i 2004 tog initiativ til en ISO 9001 certificering af virksomheder, der Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for SikkerhedsBranchen. installerer tv-overvågning. Det er således også på sikringsområdet, NORMA er kommet flyvende fra start. SikkerhedsBranchen har gennem længere tid internt i arbejdsgrupper forberedt certificering af virksomheder, der rådgiver om sikring, distributører (grossister) og virksomheder, der installerer adgangskontrol (ADK). Da der er gjort det arbejde, som egentlig skulle have været gjort i arbejdsgrupper under NORMA, har bestyrelsen besluttet, at man på de tre nævnte områder kan gå direkte til behandlingen i Koordinationsudvalg Sikring. I Koordinationsudvalg Sikring er der foreløbigt planlagt to møder inden næste bestyrelsesmøde, hvor man skal behandle de tre nye certificeringsområder samt en opdatering af tv-overvågningsområdet. Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen, der er formand for koordinationsudvalget siger: Det er en ordentlig mundfuld, at skulle behandle fire vigtige kravspecifikationer på to møder, men jeg er fortrøstningsfuld. Oplæggene er blevet rost på forhånd af flere og jeg satser på at kunne præsentere bestyrelsen for mindst en og helst fire færdige kravspecifikationer til endelig godkendelse på bestyrelsesmødet i september. BAG FORENINGEN NORMA STÅR FØLGENDE ORGANISATIONER: SikkerhedsBranchen Dansk Låsesmedeforening TEKNIQ Installatørernes Organisation Dansk Passiv Brandsikring Dansk Industri Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) Forsikring & Pension (F&P) Dansk Byggeri Godkendt Teknologisk Service (GTS) Ordet NORMA, der kommer af latin, betyder egentlig vinkelmål, men det betyder også rettesnor, regel, norm eller standard. Eksklusiv pakke Spar 440 DKK tegn abonnement på Detektor Scandinavia for 440 DKK (7 nr) og få abonnement på Detektor International (ord. pris 440 DKK / 4 nr) oven i købet! GRATIS! Pris 440 DKK Pris 440 DKK Sectech Sweden Oktober Rica Talk Hotel Stockholm AR Media International AB Västberga Allé 32, Hägersten, Sweden tel: , fax: info@armedia.se, internet: f o r h å n d r e g i s t r e r dig på 4

5 Net2 Nano benytter krypteret trådløs kommunikation Net2 Nano Trådløs 1 dørs-adgangskontrol i Net2 serien Op til 10 Net2 Nano enheder kan tilsluttes en trådløs base (bridge) Har tilslutning til én læser / et tastatur Systemet har op til 500 døre og op til brugere Rækkevidde afhængig af forholdene (typisk 10-30m) Gemmer op til hændelser, lokalt på enheden Baldershøj Ishøj Tel: Fax:

6 kort nyt om sikkerhed 1 mio til overvågning i århusiansk boligområde Som det vistnok første boligkvarter i Århus reserverer Bispehaven i Hasle nu en større sum penge til videokameraer. Men kun hvis billedkvaliteten bliver god nok! På det seneste afdelingsmøde vedtog beboerne enstemmigt at afsætte kroner over de næste fire år til formålet. Betjente får kræft på jobbet Danske politibetjente har en markant øget risiko for at få modermærkekræft - ikke fordi de løber nøgne rundt under Guds egen himmel og opklarer forbrydelser, men fordi de bruger alt for lang tid på langs i de solarier, der er opstillet på danske politistationer. Det oplyser BT. Tal fra Kræftens Bekæmpelse dokumenterer, at mandlige politifolk har 40 procent større risiko for at få modermærkekræft end ansatte i forsvaret. For de kvindelige politifolk er tallet 20 procent, skriver det seneste nummer af magasinet»politi«. Vores eneste forklaring er, at der på de fleste politistationer står solarier lige op og ned ad omklædningsrummene, siger Anja Philip, projektchef i Kræftens Bekæmpelse. Mange bliver mobilhælere Man risikerer intetanende at gøre sig skyldig i hæleri, når man køber en brugt mobiltelefon på internettet, advarer politiet. Men med et simpelt tjek kan man undgå at handle med tyvene, oplyser News.dk. Når folk anmelder tyverier, indgår der meget, meget ofte en mobiltelefon, fortæller Kurt Stenfeldt, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestjyllands politikreds. Hvis man har mistanke om, at man er ved at købe en stjålet telefon, er man velkommen til at ringe ind og give os IMEInummeret, så vi kan undersøge, om den er blevet stjålet. Hvis sælgeren ikke vil oplyse IMEI-nummeret, er der som regel en ganske naturlig forklaring på det nemlig at det drejer sig om hælervarer, oplyser Kurt Stenfeldt. IMEI-nummeret er et 15-cifret serienummer, som alle mobiltelefoner er udstyret med. Nummeret oplyses til politiet, når man melder en telefon stjålet. Kilde: News.dk Ifølge forretningsfører Allan Søstrøm fra Boligforeningen Præstehaven, som Bispehaven hører under, satser man på mobile kameraer. På den måde kan man overvåge de steder, hvor behovet er størst. Kameraerne skal især op i p-kældre, ved affaldsøer og på stier. Endnu er kameraerne ikke sat op. Og det er ifølge forretningsfører Allan Søstrøm et åbent spørgsmål, om de nogensinde bliver det. Det er ikke så meget det, at projektet kræver en lovændring. Den ser nemlig ud til at være på vej. Nej, det handler om, at billedkvaliteten skal blive bedre: Teknikken skal forbedres, eller kan det være lige meget. Billedkvaliteten er simpelthen for ringe, mener han. Kilde: BT. Begik en forbrydelse om dagen Mere svensk politi mod netpirater En kun 19-årig mand fra Vestlolland er dømt for 100 lovovertrædelser. 90 af forbrydelserne er begået inden for 3 måneder. Overtrædelserne spænder fra brugstyveri og indbrud til hærværk og kørsel uden kørekort. Den 19-åriges udbytte har primært været små ting som værktøj, øl, mad, diesel. Men manden har også stjålet adskillige kørertøjer fra biler til motorcrosscykler og traktorer. Og da manden ikke har kørekort, er kørselen med disse køretøjer en overtrædelse af færdselsloven Kilde: Folketidende Svenske netpirater får det sværere end deres danske kollegaer på den anden side af sundet. Den svenske regering har nemlig bedt det svenske rigspoliti om at give 15 af deres betjente et nyt job: De skal på fuld tid efterforske illegal fildeling og ophavsret. Det skriver Politiken. Fra Malmø, Stockholm og Gøteborg skal betjentene hjælpe anklagerne med at opklare sager om ulovlig downloads af for eksempel musik, film og tv-serier. Det svenske Piratparti, som for nyligt fik en plads i Europaparlamentet, mener dog, at de 15 efterforskere spilder deres kræfter. Vi synes, at det er en absurd prioritering. Der findes forbrydelser, som burde være højere prioriteret end fildeling, siger Mårten Fjällström, partisekretær i Piratpartiet til politiken.dk. Vejledning om dokumentbeskyttelse DI ITEK har udgivet en vejledning om beskyttelse af dokumenter - uanset hvorhenne de befinder sig. DI ITEKs vejledning om beskyttelse af dokumenter fra vugge til grav er en vejledning, der beskriver en række værktøjer, som virksomhederne kan benytte for at beskytte fortrolige dokumenter - uanset hvor de befinder sig. DI ITEK har udarbejdet denne vejledning for at skabe klarhed over hvilke overvejelser, man som virksomhed bør gøre sig for at opstille det rette sikkerhedsniveau for sine fortrolige data/dokumenter. Specielt virksomheder, der outsourcer sin produktion kan have brug for at beskytte sine fortrolige dokumenter, som udveksles med outsourcingspartneren. Vejledningen indeholder: - En klassifikationsmodel for dokumenter - Beskrivelse af beskyttelsesniveau - Præsentation af fire tekniske løsninger Man kan læse mere på Røverne flytter til butikker Fra 1. kvartal sidste år til den samme periode i år steg antallet af anmeldte butiksrøverier med 64 procent. Bent Isager-Nielsen fra Københavns Vestegns Politi har ingen forklaring, men siger, at stigningen kommer samtidig med et fald i antallet af røverier mod pengeinstitutter. Man har nok skubbet mange af røverierne hen, hvor det er nemmere at få fat i penge, siger han. Formanden for HK, Jørgen Hoppe, siger, at røverierne er det største arbejdsmiljøproblem inden for handelsområdet. Derfor skal vi have det stoppet, siger han. Underdirektør Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd, bekræfter problemets størrelse. Det er dybt foruroligende og en meget kedelig udvikling, siger han. Kilde: Århus Stiftstidende Kilde: politiken.dk. Kilde: Berlingske Tidende 6

7 kort nyt om sikkerhed Voldtægtsmænd slipper for fængsel Langt de fleste voldtægtsofre må leve med, at deres gerningsmænd aldrig nogensinde havner i fængslet. Det viser en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd, der har fulgt 50 konkrete voldtægtssagers slagne vej gennem politi og domstole. Undersøgelsen omfatter samtlige sager over tre år, hvor tilfældige kvinder er voldtaget. Og konklusionen er betryggende læsning for overfaldsmændene: Ud af de 50 undersøgte sager, endte blot ni i sidste ende med en fængselsdom og det selvom politiet rent faktisk betragtede de 20 af sagerne som opklaret. Kilde: Vejle Amts Folkeblad Svært at overholde krav om hurtig brandudrykning Beredskabsstyrelsen har sendt et brev til kommunerne om, at flere kommunale brandvæsner har svært ved at overholde kravet om en hurtig afgangstid. I bekendt-gørelsen om risikobaseret dimensionering fremgår det, at det kommunale brandvæsen skal rykke ud til et ulykkessted senest fem minutter efter alarmering. Kommunerne indberetter deres udrykninger i Beredskabsstyrelsens registrerings- og indberetningssystem ODIN. Vi har nu på baggrund af disse indberetninger udarbejdet en oversigt over kommunernes afgangstider i 1. kvartal 2009 og sendt denne til samtlige kommuner. Det har vi gjort for at gøre dem opmærksomme på, at flere kommunale brandvæsner i en række tilfælde ikke overholder 5-minutters-kravet, siger overingeniør i Beredskabsstyrelsens Center for Samfundssikkerhed og Beredskab, Jan Petersen. Brevet skal på den måde ses som en opfordring om forbedring til kommunerne. Det er nemlig kommunerne selv, der har ansvaret for, at afgangstiderne bliver overholdt. Kommunerne har nu selv mulighed for at forholde sig til tallene og rette op de steder, hvor der kan rettes op. Men det er naturligvis beredskabsstyrelsens holdning, at kravene er der for at blive overholdt. Det vil vi også fortælle kommunerne, fx ved distriktsbrandinspektørernes løbende tilsyn, understreger Jan Petersen. Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for, at beredskabet i kommunen er dimensioneret sådan, at kravet i bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering kan overholdes. Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med kommunens dimensionering, men kan ikke påbyde kommunerne at overholde kravet. Beredskabsstyrelsen kan dog indberette kommunen, hvis kommunen trods gentagne henvendelser ikke lever op til kravet. Ny pose penge til politiet I efteråret fik politiet 850 millioner kroner ekstra til at rette op på politireformen, og nu har finanslovspartierne beslutter at give 651 millioner kroner ekstra til at stoppe budgethullerne, men så er det også sidste gang, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen. Man kan ikke frigøre sig fra tanken om, at der også er et vist element af inkompetence i forbindelse med økonomien hos politiet, siger han. Peter Ibsen, forbundsformand for politiet, er begejstret for de ekstra 651 millioner. Jeg havde ikke troet, at politikerne ville gå ind og dække det hele. Det overstiger mine forventninger, men det var nok også sidste chance. Jeg tror ikke, vi har flere skud i bøssen nu, siger han. Snart kommer de nye aflåselige brevkasseanlæg Om et halvt års tid, når postloven træder i kraft, skal ejerne af etageejendomme være klar med brevkasseanlæg i stueetagen til beboernes post. Landet over er man så småt i gang med at sætte de lovbestemte brevkasseanlæg op. De gør det betydeligt nemmere at være postbud, men de nye regler medfører umiddelbart noget besvær for ejendomsadministratorer og lejllighedsbeboere. Brevkasserne skal kunne låses, og det riskerer at betyde endnu en nøgle i nøglebundtet og dermed mere besvær i hverdagen. At lukke sig ind og hente post behøver ikke være et irritationsmoment. En låsesmed kan omkode brevkasselåsen for at opnå en alt-i-en-løsning, altså én nøgle til det hele, med en meget høj grad af sikkerhed. Det kræver bare, at der er tale om et låsesystem. Vi anbefaler, at ejendomsadministratorer og boligforeninger benytter lejligheden til at kontakte en låsemed for at få efterset, om låsesikkerheden i ejendommen i øvrigt er i orden, siger salgsdirektør Tommy Hjulmand fra Ruko og fortsætter: Med et Ruko låsesystem opnås ikke kun nøglekomfort, men også maksimal sikkerhed, forklarer han. Ole Finsen er direktør og ejendomsadministrator for Finsen Ejendomme, der blandt andet udlejer boliglejemål i Toldbodgade i København. Han er ved at undersøge de praktiske forhold for de brevkasseanlæg, han er pålagt at opstille. Vores lejere kan vælge at få nøglekomfort, siger Ole Finsen og fortsætter: Med et låsesystem fra Ruko slipper man for en ekstra nøgle til brevkassen. Det er nu engang lettere kun at skulle bruge én i nøgle til både brevkasse, hoveddør og entrédør. De nye regler behøver ikke gøre hverdagen mere besværlig for beboerne. I Toldbodgade vil Ole Finsen gerne have brevkasseanlægget sat op, mens det hverken er for koldt eller for varmt i vejret. Vi skal jo have det gjort inden 2009 er omme, så kan vi ligeså godt gå i gang, inden det bliver efterår, siger han. Ni ud af ti røvere bliver sigtet Politiet får fat i langt de fleste, som begår røveri. Det viser Rigspolitiets statistik over røverier i første kvartal af Antallet af røverier er steget i årets første kvartal, men politiet rejser sigtelse i ni ud af ti sager. I årets første tre måneder har politiet modtaget anmeldelser om røverier af forskellig art. I samme periode er 901 personer blevet sigtet for at begå røveri. Antallet af sigtelser i røverisager har i de seneste år været fastholdt på et højt niveau, viser statistikken. I første kvartal af 2008 var der 791 røverianmeldelser og 701 sigtelser, og året før indløb der 695 anmeldelser, som resulterede i 621 sigtelser. Røverier er et område med høj prioritet for politiet. Derfor er det også særdeles tilfredsstillende, at vi i politiet, på trods af stigningen i antallet af røverier, har kunnet fastholde og oven i købet udbygge sigtelsesprocenten, udtaler Kim Kliver fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC. Politiet har berøringsangst Formanden for Sikkerheds- Branchen, Kristian Durhuus (direktør for G4S), beklagede i sin beretning på Sikkerheds- Branchens generalforsamling forleden, at politiet og Justitsministeriet har gjort alt, hvad de kan, for at undgå at bruge vagtselskaberne, når der til december er klimatopmøde i København. Jeg undrer mig over, at man har så stor berøringsangst i forhold til os. Der er mange af politiets opgaver, som vores branche kan hjælpe med. Hvorfor ikke fjerne nogle af politiets arbejdskrævende rutineopgaver og lægge dem ud i vagtvirksomheder og andre dele af sikrings-branchen? spurgte Kristian Durhuus. Formanden kunne i øvrigt aflægge beretning om et godt år for SikkerhedsBranchen, der både har fået flere medlemmer og større indflydelse. 7

8 kort nyt om sikkerhed Butikstyve i hobetal går i fælden Krisen kradser og det kan mærkes i dagligvarekæderne. Stadig flere butikstyve bliver anmeldt i Østjylland. Flere dagligvarebutikker, som Århus Stiftstidende har talt med, oplever, at et stigende antal butikstyve går i fælden. Mange indbrud med underboring I de første to uger af maj er der begået 49 indbrud i villaer, hvor tyven har brugt underboring, dvs. har boret et lille hul under håndtaget og haspen og efterfølgende har åbnet vinduet eller døren lydløst ved hjælp af et stykke ståltråd. 45 af de 49 indbrud er sket på Sjælland, hvor der siden 1. marts har været 89 indbrud med den specielle teknik i brug. Der menes at være tale om en østeuropæisk tyvebande. Kilde: BT Taxaer tvinges til videoovervågning Røverier og overfald på taxachauffører har nu fået et stort flertal i Folketinget til at indføre krav om overvågnings-kameraer i hyrevognene. I sidste uge sagde alle partier på nær Radikale Venstre ja til forslaget fra Dansk Folkeparti, som betyder, at vi i fremtiden vil blive filmet, når vi kører i taxa. Det er vigtigt, at taxachaufførerne kan føle sig sikre i nattelivet. Der har været alt for mange overfald på chauffører, siger Kim Christiansen, som er trafikordfører i Dansk Folkeparti. Det var tredje gang, partiet fremsatte forslaget, men tidligere har der ikke været flertal for at tvinge vognmændene til at sætte kameraerne op. Kilde: DR Indland Positiv holdning til kameraovervågning i svenske skoler Føtex i Storcenter Nord melder om nærmest daglige butikstyverier. Butikken er sikret både med overvågning og elektronisk mærkning, der får alarmerne til at bimle ved kassen, hvis ikke varen er betalt. Servicechef H.C. Jørgensen siger, at han ser flere og flere helt almindelige mennesker gå i alarmen, fordi de ikke har betalt. Vi får stjålet meget kød, men har også en del helt unge piger som stjæler makeup, siger han. Krisen kradser Jeppe Nordmand, ejer af tre SuperBest butikker i Århus-området, fortæller om samme tendens. Det sker desværre cirka en gang om ugen, og der bliver stjålet alt fra snørebånd til hundekiks. Jeg synes, der er kommet flere efter finanskrisen. I Løvbjerg på Trøjborg siger butikschef Claus Høegh. Når vi hører så meget om finanskrisen, så er der nogle kunder, der mener, at de skal opretholde deres levestandard på vores bekostning, siger han. Kilde: Århus Stiftstidende Hverken personale eller elever har noget imod overvågningskameraer. Det viser en nyligt gennemført undersøgelse om kameraovervågning, som Axis Communications har gennemført blandt inspektører og rektorer for svenske folkeskoler og gymnasier. Verdens førende producent af netværkskameraer, svenske Axis Communications i Lund, har bedt inspektører og rektorer i de svenske folke- og gymnasieskoler om at tage stilling til en række spørgsmål om kameraover-vågning. Ud af 3143 skoleledere har 372 medvirket i undersøgelsen, hvilket giver en svarsfrekvens på 12 procent. 96 svarer, at deres skole har kameraovervågning i dag, hvilket indikerer, at hver fjerde svenske skole har kameraer installeret. 64 procent af lederne på skoler med kameraovervåg-ning svarer, at holdningen hos elever og lærere er positiv, mens 33 procent svarer, at den er neutral. Ingen tilkendegiver, at holdningen hos eleverne er negativ. Når det gælder personalets syn på kameraovervågning, svarer 88 procent af inspektørerne og rektorerne, at holdningen er positiv, og 11 procent, at den er neutral. Ikke en eneste svarer, at de har mødt en negativ respons fra personalet. Vores temperaturmåling viser, at mange skoler ikke har noget problem med at overvåge facaderne. Den viser også, at eleverne og skolens personale virker til at være tilfredse med overvågningskameraerne, siger Magnus Zederfeldt, salgsansvarlig i Axis Communications for Norden og i Baltikum. Af de inspektører og rektorer, som arbejder på skoler med overvågningskameraer, svarer 51 procent, at de har mærket en nedgang i hærværk og indbrud, 39 procent oplever desuden en øget tryghed for personale og elever. Besparelser er et andet vigtigt aspekt, som fremhæves. 32 procent af de ledere, der arbejder på skoler med kameraovervågning, estimerer, at de sparer svenske kroner eller mere per år ved at bruge overvågningskameraer for at forhindre hærværk og indbrud, hvilket også er den største grund til, at skolerne har anskaffet sig kameraerne. Kameraer har en forebyggende effekt, og skoler, der har haft problemer med hærværk og besøg af uvedkommende på skolens område, kan drage nytte af dette. Men kameraerne kan naturligvis også benyttes til at identifiere eventuelle gerningsmænd ved konkrete tilfælde, siger Magnus Zederfeldt. Nye servicecentre skal strømline borgerbetjeningen i politikredsene Den 2. juni åbnede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis nye servicecenter som det første i landet. I løbet 2009 åbner der servicecentre i alle landets politikredse, bortset fra Bornholm, der får en lokalt tilpasset løsning. Formålet med servicecentrene er at sikre, at borgerne hurtigt kan få telefonisk kontakt med politiet og få den hjælp eller vejledning, de behøver. Målsætningen er, at langt de fleste henvendelser til politiet kan klares af den første medarbejder, man får i røret. I starten må man dog fortsat forvente at blive stillet om, hvis besvarelsen af henvendelsen kræver mere specialiseret viden. Danskerne kan fremover nøjes med at huske et telefonnummer, når de skal have service fra politiet: 114 (et-et-fire). På 114 får man kontakt med servicecentret i den lokale politikreds, har man brug for en anden politikreds, kan man blive stillet videre. Enkelte mobilabonnementer kræver dog, at man taster postnummer, ellers går opkaldet til Københavns Politi, der så kan stille videre. Hvis man oplever problemer med kontakten til et af de nye servicecentre, kan der rettes henvendelse til politikredsen via , eller man kan ringe til en af landets øvrige politikredse, som vil være behjælpelige med at løse problemet. Politikredsenes adresser og direkte telefonnumre kan findes her. Det første servicecenter blev officielt taget i brug 2. juni i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, herefter åbner servicecentrene i resten af landet henover sommeren, i takt med at medarbejdere, bygninger og teknik bliver klar. Københavns Politis servicecenter forventes dog først klar sidst på året. Servicecentrene er en udløber af finansloven for Her blev politiet tilført ekstra midler bl.a. til at forbedre borgerbetjeningen. På baggrund af erfaringerne fra 2008, hvor borgerne oplevede, at politiets telefonbetjening ikke var tilstrækkelig god, er det besluttet at anvende merbevillingen til at etablere servicecentre i alle politikredsene (ekskl. Bornholm). Et af formålene med at ansætte yderligere administrative medarbejdere i forbindelse med oprettelsen af servicecentrene er, at dette kan medvirke til at frigøre nogle politifolk fra de administrativt prægede opgaver i forbindelse med telefonbetjeningen til mere politioperative opgaver. Bornholms Politi etablerer også et servicecenter, der teknisk og mandskabsmæssigt er tilpasset de lokale forhold og kredsens størrelse. Bl.a. vil bornholmerne ikke blive mødt af voiceresponse systemet. 8

9 Konferencen er åben for alle Deltagerafgift 1800 SEK- exkl moms. Partners: Sponsorer: S W E D E N Velkommen til 20. Tilmelding sker på Kontaktpersoner: Åke Andersson, Event Manager Lennart Alexandrie, adm.dir. AR Media International AB TRANSPORT & SECURITY CONFERENCE Connecting Security Buyers and Suppliers Oktober Rica Talk Hotel Älvsjö Årets begivenhed inden for transportsikkerhed henvender sig til alle, der arbejder for eller som i deres arbejde er afhængige af sikre transporter i og uden for Sverige. Her får man et indblik i, hvad den nye ISO-standard for logistiksikkerhed indebærer, og hvordan den internationale organisation TAPA arbejder for at reducere tyverier af gods. Det svenske toldvæsens AEO-projekt og hvordan værdifulde transporter føres ud i livet og overvåges, er andre programpunkter. Konferencen bliver indledt af Svensk Näringslivs Peter Jeppson, adm. dir. for arbejdsgiverorganisationens transportgruppe. Keynote speaker er Jose DeFreitas fra Metropolitan Police UK, som vil fortælle om sine erfaringer fra kampen mod tyverier og svind i Heathrow. Blandt øvrige talere kan nævnes Hans Dahlquist, forretningsområdechef for Risk & Säkerhet hos Rote Consulting, Christer Alldén, sikkerhedsspecialist hos Posten Logistik, Stefan Rydholm, sikkerhedschef, Panaxia, og Elisabeth Eriksson, sikkerhedmedarbejder hos Tullverket. AR Media International AB Västberga Allé Hägersten Sweden Tel: Fax: info@armedia.se BESØG MESSEN - og bliv opdateret om det meste - faglighed, saglighed og muligheder! elektronisk sikring (aia, adk, ITV) Integrerede anlæg Mekanisk sikring og værdihåndtering Brandsikring Vagter og privathjemssikring rådgivning og konsulenter Sikring & Sikkerhed september 2009 Odense Congress Center BRAND SIKRING SIKKERHED KONTROL Tilmeld dig! Udskriv dit eget adgangskort på SpeakerS COrner - 34 spændende indlæg om løsninger til sikkerhedsbranchen med gæstetalere fra adi-alarmsystem, ISS og Solar konferencer: Boligselskabers nødvendige overvejelser til sikkerhed og miljø Læs mere på SikkerhedsBranchen asis International Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk passiv Brandsikring Dansk Låsesmede forening forsikring & pension Tekniq Odense Congress Center Odense Congress Center Ørbækvej Odense SØ 9

10 sikkerhed i transportleddet Sikkerhedsdagen i København Åbenhjertig svensk politimand kritiserede transportbranchen og dens kunder Sikkerhedsdagen, den 28. maj 2009, blev arrangeret på Radisson SAS Falkoner Hotel København af SikkerhedsBranchen og tiltrak ca. 120 deltagere. Konferencen handlede om sikringsproblemer på vejen mellem producent og forbruger. Programmet var digert med mange gode talere. En meget engagerende taler var den åbenhjertige svenske politimand Per-Arne Nilsson, der fortalte om erfaringer fra transportgodstyverier i al almindelighed og fra Sverige i særdeleshed. En af rubrikkerne var Sikker transport og hvile og handlede om de sikre rastepladser, som ifølge et EU-direktiv skal bygges i Danmark og i de øvrige EU-lande. Karsten Schøn, tovholder på Sikre rastepladser i EU, fortalte om projektet. Derefter fulgte Per-Arne Nilsson, Kriminalpolitiet, Sverige, med indlægget Sikring af lastbiltransporter, sådan har de gjort i Sverige. Frit fra leveren Svenskere kan have en tendens til at pakke tingene lidt ind, men denne politi-repræsentant fortalte frit om kriminalitetsbilledet, om hvorfor kriminaliteten bliver begået og om den manglende tagen ansvar hos ikke mindst fragtfirmaerne. Også Danmark fik sin del af de udleverede hug. Vejpirater er et problem, men i Sverige har vi i høj grad fået dem væk fra vejene. Måske vil de hellere operere i Danmark, hvor de kun får fjorten dages fængsel i stedet for to år som i Sverige, sagde han. Løsningen på overgreb og tyverier mod transporter skal ifølge Per Arne Nilsson findes i et bredt samarbejde: Her skal alle led med, producenter af transporterede varer, speditører, fragtfirmaer og politi. Alle skal være med og tage deres del af ansvaret, mente han. Bilproducenterne har også en vigtig rolle. Ja, i dag er det faktisk lettere at stjæle en lastbil end en personbil, sagde han med henvisning til de dårlige låse. Han viste også, hvor let det er at stjæle en trailer og slippe af sted med det, trods GPSsendere. De kriminelle kører bare traileren til et sted, hvor der ikke er GPS-dækning. Derfor bør man have alternative sendere, for eksempel en VHSsender, mente han. Han var ikke helt beroliget af beskeden om de nye rastepladser, som er ved at blive indført i EU: Disse rastepladser kan nemt blive for dyre. Risikoen er så, at de bliver valgt fra af transportselskaberne, der opererer med små marginaler. Store mørketal Per-Arne Nilsson har sin base i Gøteborg, hvorfra han især arbejder med transporttyverier i Sydvestsverige. Dér er antallet af overgreb mindsket fra ca. 500 (2006) til 350 i Men mørketallet (dvs. den kriminalitet, der ikke anmeldes) er ifølge Nilsson stort. Mange politianmelder ikke transporttyverier og forsøg på tyveri. Denne tilbageholdenhed, når det drejer sig om at foretage en politianmeldelse motiveres sædvanligvis med, at politiet alligevel ikke gør noget, eller at de ikke havde tid til at melde tyveriet, eller at værdien af det stjålne er under forsikringens selvrisiko, fortalte Per-Arne Nilsson. Let tilgængeligt tyvegods På spørgsmålet om, hvorfor det er så populært at stjæle fragtgods, har den svenske politimand flere svar: Det er let tilgængeligt, der er kun en lille risiko for at blive opdaget, og der en lav strafferamme, svarede han. Med hensyn til at kategorisere dem, der ligger bag ved transporttyverierne på vejene i det sydlige og vestlige Sverige, var Per-Arne ikke i tvivl: Kriminelle MC-organisationer, polske netværk eller kriminelle fra Balkan med bopæl i Skåne. ER der nogen forskel på dem? MC-banderne infiltrerer transportfirmaer, og ind imellem kontrollerer de firmaerne via stråmænd. Polakkerne er de vanskeligste. De er dygtige og arbejder over hele Europa og omsætter gigantiske summer på denne type kriminalitet. Nøje planlagt kriminalitet Det er usvensk at udpege grupper på denne måde, men Per-Arne Nilsson synes ikke, det er er særlig kontroversielt. Hvorfor skal vi ikke sige, som det er, når vi ved, at det er sådan, det forholder sig?, siger han og begynder derefter at gøre rede for, hvordan disse kriminelle netværk arbejder. De sørger for en velfungerende logistik og planlægning, inden de slår til. De slår gerne til mod transporter med store godsværdier, og de stjæler transportkøretøjer og har lejede lagerbygninger til at opbevare godset i. Normalt er de maskerede, når de slår til, og overvågningsudstyr bliver tit ødelagt. Kriminelle arbejdsmetoder Per-Arne Nilsson omtalte også den fremgangsmåde, som ofte bruges af kriminelle i Europa, og som han derfor kaldte Modus Europe. Den indebærer f.eks. at: tyverierne sker om aftenen smash and grab. chauffører får besked om ændret rute og bliver overfaldet, når de kører det nye sted hen. gods afhentes af falske chauffører, som derefter leverer varerne til de kriminelles lagre eller distributionssteder. Der stjæles gods for milliarder I alt er værdien af stjålet gods fra vejtransporter beregnet til at løbe op i 8,2 mia. euro om året. Man skal tage i betragtning, at dette er producentomkostninger. Hvis man tager udgangspunkt i prisen på slutkundemarkedet samt lægger moms oveni, er det nogle helt andre tal, der kommer på bordet. Der er tale om store tab for både virksomheder og samfundet generelt, og derfor synes jeg, strafferammen er alt for lav. Populære barberblade Men hvad er det så, der stjæles? Hjemmeelektronik og hårde hvidevarer er eksempler på eftertragtet gods. Når det drejer sig om denne type tyverier, kan de dog dreje sig om hvad som helst. Allermest populært er faktisk Gilette barberblade, ifølge Nilsson. Der er derfor ret naturligt, at Gilettes distributør i Sverige 10

11 sikkerhed i transportleddet Per-Arne Nilsson. stiller sig spørgsmålet: hvad skal vi gøre ved tyverierne? Per-Arne Nilsson mente, at ansvaret i høj grad er markedets eget. Et stort, underliggende problem er transportselskabernes små marginaler, 1 3 procent. Det er for dårligt og gør, at der ikke er råd til sikkerhedsforanstaltninger. Besparelser går ud over sikkerheden Man sparer ganske enkelt på sikkerhed og overlader ansvaret til andre. Det kan f.eks. betyde, at det er de chauffører, som tager sig dårligst betalt, der får turene, fordi kunderne kun ser på prisen. Men kunderne bør jo bekymre sig om transporterne, så de får deres varer i tide. Transportfirmaerne burde oplyse dem om, at sikkerhed koster, og at de er nødt til at tage noget ekstra for øget transportsikkerhed, siger Nilsson og hævder, at 40 procent af transportfirmaernes chauffører i Sverige er udlændinge. Sikkerhed et konkurrenceparameter Per-Arne Nilsson mener ikke, at sikkerhed skal være en umulig omkostning, som hæmmer konkurrenceevnen, men derimod et konkurrenceparameter. Og fragtfirmaerne er nødt til at få dette budskab ud til deres kunder. Hvis de gør det, så kan sikkerhed meget vel blive en konkurrencefordel. Når man tænker sikkerhed, er det også vigtigt at tage arbejdsmiljøet med i betragtning. Utrygge og stressede chauffører, som lider af søvnmangel, udgør en stor risiko. Kontrol af ansatte Transportfirmaerne bør være ekstra påpasselige, når de ansætter folk, ligesom de bør have godt tjek på, hvem det er, der arbejder med logistikken omkring transporterne. Se f.eks. om der er bemærkninger i Ribers, tjek tidligere ansættelsesforhold og find også ud af, hvor den nærmeste familie arbejder, mener Nilsson. Og en sag mere: meld alt kriminelt til politiet. Vi politifolk arbejder faktisk en hel del med disse spørgsmål, og jo flere anmeldelser, desto mere viden og større effektivitet, mente han til sidst. Kontroller transportørerne Slutkunderne, altså dem, der gør brug af fragtfirmaernes tjenester, bør også være påpasselige med, hvem de gør forretning med. Tjek med bank, forretningspartnere og Ribers. Find ud af, hvem der tegner virksomheden. Bredt program Efter Nilssons indlæg fortalte Claus Holm Christensen om Århus Havn havnenes sikringsproblemer og blev efterfulgt af et dansk perspektiv på Sikker transport og hvile, af Karsten Fick, Grontmij-Carl Bro. Han blev afløst af Sikring af museernes transporter, hvor Anette L. Hansen, sikrings- og bygningschef for kunstmuseet Arken, havde meget interessant at fortælle hvad angik transporter af dyrebar kunst og de rutiner, der anvendes i den forbindelse. Programpunktet Forsikringsselskabernes problemer med transportveje og rastepladser med Søren Helfer på Chubb Insurance som taler afsluttede konferencen. 11

12 sikkerhed i transportleddet Flyvende indsats i Heathrow Den organiserede kriminalitet havde sigtet sig ind på Heathrow, og værdier for millioner af pund blev hvert år stjålet fra godsterminaler og transporter til og fra lufthavnen. For at få bugt med den uholdbare situation søsatte Metropolitan Police i 2003 Operation Grafton. Liason officer Jose De Freitas, key-note speaker på SecurityUser s Transport & Sikkerhedskonference, den 20. oktober, i Stockholm, fortæller om, hvordan gruppen via Flying Squad aktiviteter, samarbejde med andre myndigheder samt de berørte virksomheder næsten har sat en stopper for de grove forbrydelser, inklusive det, der skulle være blevet et af de mest spektakulære røverier i Storbritanniens historie. Med 90 flyselskaber, der trafikerer London Heathrow Airport med flyvninger til 170 destinationer verden over, og med en årlig frekvens på cirka 67 millioner passagerer er lufthavnen en af verdens travleste. Heathrow er hjemmebase for British Airways, BMI, British Midland Airways Limited og Virgin Atlantic. Endvidere er Heathrow, som ejes og drives af BAA, British Airports Authority, en af Europas største lufthavne hvad angår antal starter og landinger samt fragt. 95 procent af godset transporteres med passagerfly. Værdifuldt gods som guld og kontanter og våben, men også sårbart gods som alkohol, cigaretter, mobiltelefoner, computerudstyr og anden elektronik lokker kriminelle, og flere store røverier i begyndelsen af 2000-tallet foruroligede både regeringen og de erhvervsdrivende i Heathrow. Ved én lejlighed i øvrigt kun nogle måneder efter 9/11 angrebene blev der røvet værdier for cirka 4,5 millioner pund. Det var dengang almindeligt, at kriminelle forfalskede fragtpapirer og på forskellig vis narrede lastbilchauffører til at køre til forkerte adresser, hvor lasten blev stjålet. Værdier for over pund For at få bugt med den uholdbare situation i Heathrow formede Metropolitan Police i foråret 2003 en specialenhed ved navn Operation Grafton, bestående af politifolk med stor erfaring fra forbrydelser såsom væbnede røverier, falskneri og tyveri af køretøjer. Operation Grafton s aktiviteter finansieres delvis af The Home Office, den myndighed i Storbritannien, som bl.a. har ansvaret for landets sikkerhed, og som politiet sorterer under. Detective Sergeant Jose De Freitas, der bl.a. har erfaring fra Metropolitanpolitiets Flying Squad, er Operation Grafton s Liaison Officer. Han holder ofte foredrag uden for landets grænser, og han kommer for første gang til Skandinavien den 20. oktober for at holde et keynote speech på SecuriyUser s Transport & Sikkerhedskonference i Stockholm. Operation Grafton er højt prioriteret inden for Metropolitan Police, og vi råder over store ressourcer. Vi koncentrerer os om stjålne eller planlagt stjålne værdier, som overstiger pund. Grundtanken er, at de forskellige politidistrikter rundt om Heathrow, anklagemyndighed samt andre myndigheder, fragt- og transportfirmaer skal samarbejde imod kriminaliteten, fortæller han. Dette indebærer, at politiet arbejder på tværs af normalt lukkede grænser og deler ud af sine opklaringsresultater. Operation Grafton har i dag kontakt med cirka virksomheder og organisationer, også internationalt. De lytter meget på tips fra offentligheden og har derfor et særligt telefonnummer, som alle kan benytte - anonymt. Mange ringer direkte til Grafton, hvis de har en mistanke om, at der er en forbrydelse undervejs, og det sparer tid, siger Jose De Freitas, og han fortæller videre, at de fleste af disse forbrydelser begås af organiserede bander. Da vi begyndte at se nærmere på de netværk, som lå bag de Heathrow-relaterede forbrydelser, kunne vi identificere 359 navne på forbrydere i forskellige konstellationer. Storkup afsløret Ifølge Operation Grafton s 12

13 sikkerhed i transportleddet skøn var 98 procent af alle fragtrelaterede forbrydelser på Heathrow insider-kriminalitet. Nogle af de personer, der blev opdaget, havde været ansat på flere forskellige virksomheder, og havde lækket information om dem alle. Da politiet fandt et stjålet kamera i et skab, som tilhørte en person, der arbejdede ved bagageudleveringen, troede de først, at det kun drejede sig om en småtyv. Men efter nogen tids afhøring viste det sig, at denne småtyv havde kendskab til en hel del af store kriminelles forbrydelser og særlig interessant var deres planer om nye aktiviteter. En bande havde fået nys om, at der i maj 2004 lå gods til en værdi af cirka 92 millioner pund i guld, diamanter og kontanter i Swissport Cargo Warehouse. Banden havde papirer, der var i orden, og de blev lukket ind på området. Derinde tog de sig ved at smadre en væg med en van ind i det sikkerhedsklassificerede depot. Men takket vare information fra superstikkeren og klassisk efterretningsarbejde kunne politiet forhindre det, der ville være blevet et af Storbritanniens mest spektakulære røverier nogensinde. 100 politifolk fra specialenheder som Flying Squad ventede på dem. Nogle af røverne forsøgte at flygte en af dem kaprede en lastbil og tvang chaufføren at køre, men blev senere pågrebet. Føreren klarede sig fysisk, men fik alvorlige chokskader, fortæller Jose De Freitas. Sikkerhedsstandarder Operation Grafton fandt ud af, at sikkerhedsrutinerne hos et stort antal fragtfirmaer var meget mangelfulde ikke mindst hvad angår ansættelse af personale, og mange CCTV-systemer var for dårlige. Derfor påbegyndte man et intensivt arbejde med at højne sikkerhedsbevidstheden hos virksomhederne, bl.a. ved at gå deres CCTV-systemer og øvrige sikkerhedsanlæg igennem. I 2004 skabte Metropolitan Police retningslinjerne Airfreight Industry Minimum Security Standards (AIMSS) i samarbejde med bl.a. British Airways, toldmyndighederne og TAPA, Transported Asset Protection Association. Virksomhederne kan gå ind på AIMSS hjemmeside og ved hjælp af en omfattende tjekliste give sig selv karakter se på, hvor de især har brug for at få højnet sikkerheden. Når sikkerhedsniveauerne er opnået, kan de aflevere listen til det lokale, kriminalpræventive politi, forklarer Jose De Freitas. Virksomheder, der opfylder disse standarder, får et certifikat, som gælder i to år, og de må bl.a. bruge et særligt logo i deres markedsføring. Virksomhedens kontaktoplysninger bliver registreret, så politiet hurtigt kan nå den rette person, hvis de skulle få mistanke om, at noget er i gang. I foråret 2009 havde cirka 140 virksomheder med aktiviteter på omtrent 173 forskellige godsterminaler fået et AIMSS certifikat. Selv om overliggeren i første omgang måske er lidt lavt sat, så er dette en udmærket måde for virksomhederne at påbegynde deres sikkerhedsarbejde, siger Jose De Freitas. Strålende resultat i Heathrow Resultatet siden Operation Grafton og AIMSS blev iværksat, er ifølge Jose De Freitas mildest talt godt: antallet af røverier er faldet med cirka 95 procent, momsbedragerier med mobiltelefoner, de såkaldte carousel crimes, forekommer slet ikke mere, mens øvrige fragtrelaterede bedragerier er faldet med 92 procent. Mange af forbryderne har fået lange fængselsstraffe. Men, Storbritannien har også eksporteret problemet til andre lande. I Amsterdams lufthavn Schiphol blev der stjålet computere for 13,5 millioner dollars og vi ved, at dette er udført af britiske røvere, fortæller han. Der er også sket et fald på cirka 77 procent i antallet af køretøjstyverier i Heathrow-området. Uheldigvis falder disse forbrydelser ikke i resten af Storbritannien og Europa - tværtimod er der en stigning i transportrelateret kriminalitet, understreger Jose De Freitas. Foruroligende trend Politiet ser også en foruroligende trend i, at volden øger i de kriminelle grupper, som bruger tiden på grove røverier i bl.a. butikker i Londons omegn. Vi ved, at en bande kriminelle med mellem fem og ti medlemmer har taget sig ind i flere butikscentre forklædt som politifolk. De sætter håndjern på personalet og bærer computere ud fra butik og lager, forklarer Jose De Freitas. Nu arbejder Operation Grafton også på at rette søgelyset mod denne slags kriminalitet, slutter han. 13

14 Vi sikrer kvalitet og etik Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Alle virksomheders erhvervsforsikring er indplaceret på et sikringsniveau, som bl.a. betyder, at sikringsarbejdet skal udføres af en certificeret virksomhed. SikkerhedsBranchen certificerer i samarbejde med Dansk Standard danske virksomheder, som arbejder med sikring og sikkerhed. Læs mere om kravene på I øjeblikket er der ISO 9001-certificeringer på fire områder: Vagt, ITV (videoovervågning), AIA (alarmer mm) og mekanisk sikring (låse mm). Næste år starter certificeringer for firmaer, der arbejder med adgangskontrol, rådgivere og leverandører. Resten af branchen kommer i Ved at bruge en ISO 9001-certificeret virksomhed kan man sikre sig, at kvaliteten er i orden. Er der endnu ikke en certificering på området, er det en fordel at vælge et medlem af SikkerhedsBranchen, fordi virksomheden skal leve op til SikkerhedsBranchens vedtægter og etiske krav. Gør virksomheden ikke det, risikerer den at blive ekskluderet af SikkerhedsBranchen. Det er sket to gange inden for det sidste år. Kvaliteten og etikken skal være i orden. Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring SikkerhedsBranchen er brancheforening for danske virksomheder, der professionelt arbejder med sikring og sikkerhed. SikkerhedsBranchens medlemmer tegner sig for 80 procent af branchens omsætning. Medlemsliste på DIN LEVERANDØR AF VIDEOOVERVÅGNING Ernitec A/S er ledende dansk leverandør af produkter til videoovervågning på det nordiske sikkerhedsmarked. Ernitec er involveret i mere end 750,000 installationer over hele Europa, som leverandør af enten objektiver, kameraer, transmission, matrixsystemer, DVRer, NVRer, LCD monitorer, integrationsplatform til IP og analog eller egen udviklet software. Grundlagt i 1972 er Ernitec en af de første og mest veletablerede leverandører af videoovervågning til væsentlige installatører i Danmark. Ernitec tilbyder sine kunder uddannelse, hjælp til projektering, totale og fleksible løsninger samt en udstrakt service og support, baseret på solid teknisk ekspertise og kompetente medarbejdere. Ernitecs produkter anvendes i dag på vigtige applikationer i Europa, såsom banker, lufthavne, detail, statslige institutioner, fængsler og politi. Ernitec A/S, Hørkær 24, 2730 Herlev, tlf.: , fax: , mail: info@ernitec.dk, web: 14

15 sikkerhed i transportleddet Forreste række lastbiler på rastepladsen Karlslunde Vest syd for København, en af de mange overfyldte rastepladser i Danmark. Første sikrede rasteplads i Danmark Om et år åbner Danmarks første sikrede rasteplads for lastbiler, SAFE PARK, i Nørre Alslev på Falster. Initiativtagerne har tøvet, fordi deres beregninger viste, at der skulle mere end overnattende biler om ugen til for at betale afskrivning og drift. EU har nu publiceret kravene til en sikker rasteplads, der åbner for en mere økonomisk drift. Bevogtningen af pladsen er ændret, så der er vagt til stede morgen og aften, hvor de fleste biler kører ind og ud, mens pladsen resten af tiden har fjernbetjent adgangskontrol med mulighed for at sende en vagt i særlige tilfælde. Med de reducerede personaleudgifter kan økonomien komme til at hænge sammen allerede ved 500 betalende per uge. Vi har også håbet på penge fra EU og de danske politikere, men de kommer ikke. Nu gør vi det selv, siger projektdirektør Karsten Fick fra rådgivningsvirksomheden Grontmij / Carl Bro. At behovet for sikrede rastepladser er til stede, er der bred enighed om, ikke bare i Danmark, men også i det øvrige Europa, hvor der er åbnet prøvepladser i en række lande. De fleste overfald på chauffører sker på rastepladser og de fleste sker om natten. En sikret rasteplads er indhegnet og overvåget, og kun erhvervskøretøjer får adgang, ikke autocampere og andre private køretøjer, som man kan se blande sig med erhvervskøretøjerne på de danske rastepladser. I Europa skal der opføres adskillige hundrede sikrede rastepladser de kommende år, i Danmark er behovet otte-ti pladser, anslår Karsten Fick. Mange har planer om at etablere pladser, og tre-fire af dem betegner Karsten Fick som virkelig seriøse. Grontmij / Carl Bro er ikke partner i andre end pladsen på Falster, men vil gerne være rådgiver på yderligere projekter. Vi har allerede mange erfaringer fra projekteringen af pladsen på Falster, og i projektet er der finansiering til undersøgelser, når pladsen er i gang, så vi får et erfaringsmateriale, som kan danne grundlag for forbedringer, siger Karsten Fick. Han mener, at alle sikrede rastepladser i Danmark skal etableres og drives af private. I en rapport fra Vejdirektoratet fra tidligere i år lægges der ganske vist op til, at landspolitikerne bør overveje sikrede rastepladser, når de til efteråret skal forhandle en ny, flerårig vejvedligeholdelsesaftale på plads, men Vejdirektoratet har tidligere afvist, at etablering af sikrede rastepladser er en opgave for direktoratet. Det har rigelige problemer med de eksisterende rastepladser, som er overfyldte og flere steder trænger til renovering. Den førnævnte rapport er en analyse, som opstiller en ønskeseddel til 72 millioner kroner, hvilket skal sammenholdes med, at der er afsat 20 millioner kroner til konkrete udbygningsprojekter. Den sikrede rasteplads på Falster kan etableres for ca. 16,5 millioner kroner. Vejdirektoratets største, aktuelle problem er at skaffe plads på de danske rastepladser, som næsten alle er overfyldte, nogle steder med den konsekvens, at lastbiler parkeres på til- og frakørselsveje helt ud på motorvejen. 15

16 sikring & sikkerhed i Odense Sikring & Sikkerhe Den 22. september går det løs igen i Odense Congress Center. Indtil den 24. står den på Sikring & Sikkerhed, Danmarks største sikkerhedsmesse. Ca. 85 udstillere vil præsentere det nyeste inden for elektronisk og mekanisk sikring og overvågning, og selv om en række af de førende aktører på markedet denne gang har valgt at blive hjemme, så vil messen uden tvivl være et besøg værd. Af Jonny Sjöberg Vagter og privathjemsikring Mange virksomheder har i år valgt at bruge den økonomiske krise som den væsentligste begrundelse for ikke at deltage på Sikring & Sikkerhed. Hvordan dette vil påvirke besøgstal og de fremtidige Odensemesser bliver interessant at se, men der er ingen tvivl om, at Danmark har brug for en messe som Sikring & Sikkerhed, der med et passende interval samler hele den danske sikkerhedsbranche (og dele af den skandinaviske), hvor der kommunikeres og informeres såvel internt som med sikkerhedsindkøbere og slutbrugere. Som en følge af lidt færre udstillere har messearrangøren i år valgt at lægge konferenceområdet ind i selve udstillingshallen, og sammen med de nye tiltag Speakers Corner og Guest Speakers Corner betyder det, at alle besøgende holder sig inde på udstillingsområdet. Konference om Boligselskabers nødvendige overvejelser til sikkerhed og miljø Messen har i år særlig fokus på det offentlige område og boligselskaberne. Det kan ses af konferenceprogrammet, hvor der er indlæg om, hvordan vi øger trygheden i boligområder og indlæg om, hvordan en kommune sikrer byrummet. Konferencen foregår i udstillingshallen og deltagelse er gratis. Rådgivning & konsulenter Brandsikring Speakers Corner De deltagende virksomheder på Sikring & Sikkerhed 2009 i Odense får som noget nyt i år mulighed for at præsentere sig selv, firmaets produkter eller noget helt tredje på Speakers Corner i messens foredragsområde. Her får virksomheden talerstol, mikrofon og projektor stillet til rådighed af messen, og så har virksomheden 20 minutter til indslaget. 16

17 Tirsdag den 22. september d i Odense Sikring & Sikkerhed 22. til 24. september 09 Integrerede anlæg Elektronisk sikring (AIA,ADK, ITV) Kl Gjellerup Parken - en kriminalpræventiv succeshistorie v/laura Hay, Social Rådmand, Aarhus Kommune Aarhus Kommune blev for nylig kåret til vinder af den Kriminalpræventive pris gennem sit arbejde i Gjellerup Parken. Hør Laura Hay komme ind på: Målrettet boligsocial indsats med succesfulde resultater Der er stadigvæk udfordringer, socialt og sikkerhedsmæssigt, hvordan løses disse? Kl Paneldebat: Hvilke tekniske, juridiske og praktiske udfordringer står vi overfor i fremtiden? Ordstyrer: Peder Gellers, Leder af sikring og sikkerhed, DBI Paneldeltagere: Peter Nansen, Indkøbschef, Svendborg Kommune Steen Nedergaard Jensen, Næstved Kommune, Formand for danske risikorådgivere Kasper Skov-Mikkelsen, direktør, SikkerhedsBranchen Laura Hay, Social Rådmand, Aarhus Kommune John Radmer, vicepolitikommissær, Rigspolitiets National Forebyggelsescenter Onsdag den 23. september Kl Tv-overvågning lovgivning og etik v/direktør, Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen Siden vi fik den nye lov om tv-overvågning i 2007 har udviklingen taget yderligere fart. Fortolkninger og diskussioner om udvidelser af adgangen til at tv-overvåge har fyldt dagspressen. Nu har justitsministeren klart tilkendegivet, at boligselskaber og andre får en udvidet adgang til at overvåge boligområder ved en lovændring i det kommende folketingsår. SikkerhedsBranchens direktør Kasper Skov-Mikkelsen giver et overblik over reglerne som de ser ud og et bud på de kommende udvidelser. Kl Kriminalpræventiv Boligprojektering v/ John Radmer, vicepolitikommissær, Rigspolitiet, Nationale Forebyggelsescenter Med udgangspunkt i det succesfulde projekt, Sibelius Parken vil John Radmer komme ind på: - Kan man projektere sig fri for kriminalitet? - Kan man designe tryghed? - Hvem skal inddrages? Kl Store boligområder sådan skaber vi tryghed for beboerne v/carsten Larsen, Afdelingsleder i Bo-Vest Hør Carsten Larsen tale om et stort almennyttigt byggeri i Hovedstadsområdet. Mange beboere er utrygge og bebyggelsen har en dårligt ry. Nye attraktive beboere søger hurtigt væk igen, og det kniber med at få udlejet tomme boliger. En gennemgribende renovering pågår, en tiltrængt forskønnelse og fysiske forandringer af bygninger og beplantninger der åbner op for lys, luft og gennemsigtighed - men kan det alene løse problemerne? Videoovervågning er på vej, men hvad er formålet og forventningerne? Kl Brandforebyggende arbejde i boligsektoren v/ib Berthelsen, afdelingsleder, DBI Hvorfor forebygge brande i boligsektoren? De hyppigste årsager til brande. Hvilke forebyggende tiltag kan der peges på? Torsdag den 24. september Mekanisk sikring og værdihåntering Branchens egen messe Sikring & Sikkerhed er branchens eget event, arrangeret af Odense Congress Center i samarbejde med Sikkerhedsbranchen. Messen bakkes op af de største brancheforeninger på området: ASIS International, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Dansk Passiv Brandsikring, Dansk Låsesmede Forening, Det Kriminalpræventive Råd, Forsikring & Pension og Tekniq. Messen besøges af installatører og andre private virksomheder, af detailhandelen, rådgivere og ingeniører samt offentlige virksomheder og institutioner, for eksempel hospitaler, skoler, uddannelsesinstitutioner, kommuner, forsvaret og boligforeninger. Kl Indkøbsstrategi på sikrings- og sikkerheds området i Svendborg Kommune v/peter Nansen, Indkøbschef, Svendborg Kommune Hør Peter tale om storkommunernes interesse i og indkøb af sikringsydelser, herunder sikring af offentlige bygninger. Peter vil i sit indlæg komme ind på: stordriftsfordele ved at flere kommuner indkøber sikrings- og sikkerhedsydelser processen fra beslutning om indkøb, licitationen og den endelige implementering det rigtige mix mellem tekniske sikkerhedsløsninger og organisatoriske forhold Kl Sikring af byrum v/steen Nedergaard Jensen, risikochef, Næstved Kommune Hør Steen Nedergaard Jensen fortælle hvordan man i Næstved Kommune arbejder med sikring af byrummet, herunder: Hvordan spiller det offentlige med? Hvilke sikrings- og sikkerhedsmæssige tiltag kan der gøres? Eksempler fra en aktiv kommune Kl Kampagne om brandsikre vægge v/tine Aaby, civilingeniør, Forsikring & Pension (Kampagnesekretariatet) og Ib Berthelsen, afdelingsleder, DBI. Manglende viden om brandvægge og deres funktion betyder, at der er risiko for meget store brande i danske virksomheder. Hør om: En brand kan lukke din virksomhed Undgå gennembrudte vægge og åbne døre Virksomhedens svage punkter 17

18 sikkerhedsskolen hegn og porte Ny specifikation gør det lettere at perimetersikre For en række sikringsydelser og produkter er der præcise tekniske beskrivelser, så et firma, der skal udføre sikringsarbejdet på en kunde, kan slå op i et katalog og læse kravene til for eksempel en lås på det sikringsniveau, kundens forsikringsselskab har placeret forretningen i. Men der er sikringsområder, hvor man ikke er så langt endnu. Et af dem er perimetersikring, som mest er hegn og porte. Hidtil har anvisningerne i Forsikring & Pensions Sikringskatalog for perimetersikring stort set været nogle runde beskrivelser, som fortalte læseren, hvad der findes af muligheder, men uden tal for modstandsdygtighed og andet, fordi disse specifikationer ikke var fastlagt i Danmark. Det var nærmest en samling gode råd. Nu har en række af branchens førende firmaer, alle medlemmer af SikkerhedsBranchen, brugt halvandet år på at lave specifikationer på området. Specifikationerne bliver tilgængelige for alle, idet de kommer med i næste udgave af Forsikring & Pensions Sikringskatalog. Det giver sælgere og købere af hegn og porte og markedets rådgivere et støtteværktøj, når en virksomhed skal sikres med hegn, og det giver et grundlag, når denne del af sikringsbranchen skal ISO 9001-certificeres. Planen er at bygge den nye specifikation for perimetersikring ind i den certificering for mekanisk sikring, Sikkerheds- Branchen allerede har, og hvor kravspecifikationen er på vej over i NORMA, det nye samarbejde i sikringsbranchen om fælles kravspecifikationer for branchens certificeringer. Men indtil da vil de nye specifikationer ligge på nettet som en del af Forsikring & Pensions Sikringskatalog, og da den reviderede udgave med de nye specifikationer måske først når på nettet i 2010, kan man få den hos SikkerhedsBranchen. Branchen er naturligvis interesseret i, at den nye specifikation bruges, så indtil den offentliggøres på Forsikring & Pensions hjemmeside, udleverer vi den gerne, siger direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen. Han tror, at den ny specifikation kommer til at betyde store ændringer på markedet. Med specifikationen i hånden bliver det nemmere at være køber af hegn og at være rådgiver for køberne. I dag ser vi, at rådgiverne i stedet for at udspecificere kravene, henviser til certificeringernes kravspecifikationer og siger, at installationen skal udføres i overensstemmelse med dem. Sådan vil det også gå for hegn og porte, og det vil presse de dårlige i markedet. (Forsikring & Pensions Sikringskatalog ligger på hjemmesiden dk. Vælg Tyveri og derefter Sikringskatalog ). Branchen har delt perimetersikringen op i tre niveauer: 1. Afgrænsning: Hvor man blot ønsker at markere det sikrede område og skabe en fysisk hindring, så personer eller køretøjer ikke uden videre eller på grund af uvidenhed kommer til at bevæge sig ind på områder, hvor de er uønskede. 2. Beskyttelse: Hvor man effektivt ønsker at forhindre uønsket adgang til det beskyttede område og skabe tryghed. 3. Sikring: Hvor man udover ovenstående ønsker at sikre personer, gods og ejendom. Definition Ud fra følgende kriterier: 1. Sikringsmæssigt niveau, herunder a. Klatre sikring b. Dimensionering c. Trådnet/paneler d. Design e. Gennembrydningstid 2. Fysisk ydeevne a. Tryk/trækstyrke b. Vindmodstands evne c. Tråd/gitterstyrke d. Samlet styrke af systemet e. Levetid Komponenterne i et balusterhegn består af mellemstolper, endestolper, hjørnestolper og eventuelt sikring med klatring. Balusterpanelet består af horisontale profiler svejst til vertikale profiler. Balusterhegn Et eksempel på den ny specifikation er baluster (palisade) hegn, som klares med to linier i den udgave af Sikringskataloget, der i øjeblikket ligger på Forsikring & Pensions hjemmeside. Her har den ny specifikation en side med en tabel med minimumskrav til f.eks. profilstyrke, balusterafstand og panelstivhed. Det aktuelle Sikringskatalog om balusterhegn: Denne hegnstype er fremstillet af firkantede eller valsede stålprofiler, som sammensvejses i sektioner, palisadehegn er stærkt, stift og vanskeligt at klatre i. Sikringskatalogets næste udgave om balusterhegn: Minimumskrav for baluster (palisade) hegn, se tabel. Funktion Afgrænsning Beskyttelse Sikring Krav Modstand imod gennemtrængning Højden af hegnet Ingen krav 1,5 m 2,0 m Klatresikring Ikke relevant > 10 sek. Kundedefineret Profilstyrke Ingen krav N uden deformation N uden deformation/ kundedefineret Balusterafstand Ikke relevant Max. 130 mm. Max. 130 mm. Fysisk modstandsevne Vindmodstands evne Vindstyrke 10 svarende til m/s jf. ENV Vertikal styrke af samlingen mellem baluster/panel og stolpe N N uden deformation N uden deformation/ kundedefineret Fastgørelse/installation Ikke relevant Kan ikke ødelægges/adskilles uden værktøj Panelstivhed Som bestemt i EN Stolpestabilitet Perimetersikringens evne til at modstå tryk og træk Stolpestyrke Levetid > 500 Nm Max. tryk/træk = Målt 1 m. over jord overfladen > Nm Max. tryk/træk = Målt 1 m. over jord overfladen Udledes af normerne for vindmodstandsevne Levetid 10 år Kan ikke ødelægges/ adskilles uden brug af kraftigt værktøj > Nm Max. tryk/træk = Målt 1 m. over jord overfladen 18

19 sikkerhedsleverandører Leverandørregister ADI-Alarmsystem A/S Baldershøj Ishøj, Denmark Tel: Fax: Robert Bosch A/S Telegraf vej Ballerup, Denmark Tel: Fax: dk.securitysystems@bosch.com Hold dig underrettet om trusler og sikkerhedsarbejde AR Media International AB Västberga Allé Hägersten, Sweden Tel: +46 (0) Fax: +46 (0) info@armedia.se Axis Communications AB Emdalavägen Lund, Sweden Tel: Fax: sales-se@axis.com SafeVision ApS Himmerlandsparken Aars, Denmark Tel: Fax: mk@safevision.dk SHJ Elektronik Vardevej Aalborg Øst, Denmark Tel: Fax: svend@shjelektronik.dk Ugentligt nyhedsbrev! Gå ind på SecurityUser.dk og meld dig til et ugentligt nyhedsbrev gratis til din skærm hver tirsdag, hvor du blandt meget andet får et overblik over den forløbne uges nyheder. Ernitec A/S Hørkær Herlev, Denmark Tel: Fax: info@ernitec.dk SECTECH Västberga Allé 32 S Hägersten, Sweden Tel: +46 (0) Fax: +46 (0) info@armedia.se Milestone System A/S Banemarksvej 50 DK-2605 Brøndby, Denmark Tel: Fax: info@milestonesys.com TAC A/S Hørkær 12B 2730 Herlev, Denmark Tel: Fax: info.danmark@tac.com Pro-Sec ApS Yderholmvej Lille Skensved, Denmark Tel: Fax: sales@pro-sec.dk Vitani A/S Vognmagervej Viborg, Denmark Tel: Fax: rp@vitani.dk Abonnér gratis på nyheder fra Skandinaviens bedste website om sikkerhed for den private og offentlige sektor. En effektiv måde at holde sig underrettet om trusler, og hvordan man opnår mere tryghed i hverdagen. 19

20 Hærværk koster milliarder Præcis hvor meget er der ikke tal på selv ikke DSB har et samlet tal for udgifter til hærværk på stationer og mod tog. Der eksisterer ikke noget et tal på, hvad hærværk årligt koster det danske samfund, men det er flere milliarder. Politiet opgør antallet af anmeldte hærværk. Det var tilfælde i 2008 mod i Omkring 1970 blev der anmeldt ca tilfælde af hærværk årligt. I 2004 rundede antallet af anmeldelser for første gang , men hverken i 1970 eller i dag findes der statistisk materiale, så man umiddelbart kan se, hvad de mange anmeldte skader har kostet de ramte personer, firmaer og institutioner. Man ved heller ikke, hvor mange tilfælde af hærværk, der ikke anmeldes til politiet. I 1970 erne og 1980 erne regnede nogle forskere med, at kun en tredjedel af tilfældene blev anmeldt. Hvis det stadig gælder, er det årlige antal hærværkstilfælde Mange steder registreres hærværket slet ikke. Det gælder til dels i DSB, som bruger 25 millioner kroner om året på at fjerne graffiti, men har masser af tilfælde af hærværk, som bare ikke registreres som sådant. Det gælder for eksempel smadrede ruder, som bliver en udgift på vedligeholdelseskontoen, og billetautomater, som bare udskiftes eller repareres. Ved sidste årsskifte blev DSB s store billetautomater totalsmadret på fem stationer: Lejre, Eskildstrup, Høje Taastrup, Næstved Nord og Arden. De koster kroner stykket. På fem andre stationer kunne automaterne repareres efter hærværket: Vildbjerg, Lunderskov, Borup, Ørestad og Nivå. Som DSB har heller ikke Københavns Kommune et samlet tal for hærværket. Hærværket gemmer sig i budgetterne for de enkelte afdelinger, i almindelig vedligeholdelse og i løbende aftaler med firmaer, der lever af at fjerne graffiti. Stationerne med de ødelagte billetautomater illustrerer, at hærværk ikke kun er et storbyfænomen. Hærværk findes alle steder, og det er åbenbart en så accepteret del af vor kultur, at man ikke engang laver en samlet opgørelse i organisationer, der er velafgrænsede og overskuelige som DSB og en kommune. Man betaler bare ligesom den almindelige borger gør det, når cykelhjulet er trådt ekset mens cyklen stod parkeret ved stationen. Sådan en skade kommer heller ikke i politiets statistik. Stockholm Oktober 2009 Udstilling Sectech Sweden Oktober Rica Talk Hotel Stockholm Arrangeres af: Seminarer Connecting Security Buyers and Suppliers Sponsor sikkerhedsbanket: Sikkerhedsbanket Udstilling sponsor: Partners: Detektor International Award S W E D E N 20