PATENT. Innovative laurbær. Patent på fremtiden. Den undervurderede beskyttelsesform. Næste generations sensorteknologi BRUGSMODEL VAREMÆRKE

Transkript

1 PATENT JURIDISKIRÅDGIVNING BRUGSMODEL VAREMÆRKE D E S I G N DOMÆNENAVNE O V ER VÅGNING IPRIMANAGEMENT Innovative laurbær 3 Patent på fremtiden 5 Den undervurderede beskyttelsesform 7 Næste generations sensorteknologi g Pa tr PATRADE NYHEDSBREV EFTERÅR 2018 FO LL OW ad e US og Pa tr ad e Le ga lp å Li nk ed In 2 Protecting IPR Fø l PATRADE NYHEDSBREV 1

2 Innovative laurbær Vi er måske nok et lille land uden høje bjerge, men når det kommer til innovation, er vores bugtende bakkedale med i toppen. På det nyligt publicerede Global Innovation Index 2018, indtager Danmark en flot 8. plads ud af 126 mulige og vi kan dermed bryste os af stadig at være en del af den innovative verdenselite. Og vi er et land af viden og opfindelser. Ser vi på de 80 indikatorer, der er brugt til at rangliste de 126 lande, så er uddannelse, online kreativitet, forskning, videnskabelige artikler samt IP-rettigheder (især patenter og designs) nogle af de parametre, der er med til at sikre os titlen som verdens 8. mest innovative land. En titel, som vi naturligvis skal være stolte af og glæde os over. Men når det er sagt, så må vi ikke falde for fristelsen til at hvile på de innovative laurbær for længe. For selv om en placering i top10 på innovationsindekset ikke er nyt for os, så skal vi indtage vores placering med ydmyghed, for der er store kræfter, der rører på sig andre steder i verden. I den sammenhæng kommer vi ikke uden om Kina. De senere år er der ikke mindst inden for IP blevet råbt ulv om Kina mange gange. Men fakta er, at Kina er den nation, der står for indlevering af flest patentansøgninger på verdensbasis, og overordnet set er det et land, der er på vej frem. Og i år har kineserne også fundet vej til top20 på Global Innovation Index efter i flere år stødt at have kravlet længere og længere op ad listen. Men Kina er ikke det eneste land på vej frem. Også lande som Indonesien, Malaysia, Thailand og Vietnam fortsætter deres kurs opad på innovationsindekset. Det bliver næppe til næste år eller året derefter, at et af disse lande skubber Danmark ud af den innovative top10, men deres retning op ad indekset bekræfter de generelle tendenser, vi ser for Østen og især Kina. Derfor er det også vigtigt, at vi i Danmark fortsætter med at forske, udvikle og opfinde. For den enkelte virksomhed kan eneretten til en opfindelse være en uvurderlig investering, og i det store billede skal de danske virksomheders opfindelser være med til at sikre Danmarks plads i den innovative verdenselite også i fremtiden. Opfordringen herfra er derfor, at har I en idé til noget nyt, så sørg for at få den beskyttet og realiseret. Jens Tellefsen, Partner European Patent Attorney B.Sc. Civil Engineering 2 PATRADE NYHEDSBREV

3 Patent på fremtiden Selvkørende biler, pilotløse kampfly og intelligente robotdukker. Det er endnu så nyt, at det for de fleste stadig har et strejf af science fiction over sig, men det er bare begyndelsen af den virkelighed, som venter lige om hjørnet. Kunstig intelligens eller AI (Artificial Intelligence) som det også kaldes er et væsentligt element i den 4. industrielle revolution, vi lige nu befinder os i. Det er et område i eksplosiv udvikling, og det forgrener sig ud i fremtiden med en hast, der gør det svært at forestille sig et fremtidigt teknisk apparat, uden kunstig intelligens. Faktisk er forventningen, at allerede i 2021 vil 75 % af alle apparater med et digitalt indhold rumme kunstig intelligens. Eller som Nina Skivesen, patentkonsulent hos Patrade, siger: Alle tekniske apparater bliver smart devices. Nina Skivesen er slet ikke i tvivl om, at om få år vil kunstig intelligens være en helt naturlig del af vores dagligdag. Især inden for gentageligt arbejde er udviklingen og implementeringen af intelligente processer enorm. I dag findes og bruges kunstig intelligens inden for afgrænsede områder som f.eks. samlebåndsarbejde i form af robotter i bilindustrien. Men om få år vil vi ifølge Nina Skivesen også møde kunstig intelligens i forbindelse med telefoniske spørgeundersøgelser, inden for forsknings- og finanssektoren, eller når vi ringer til lægen for at få svar på et helbredsmæssigt spørgsmål. For nogen vil det naturligvis virke kunstigt og i starten måske også grænseoverskridende, men indledende forsøg har vist, at det i nogle tilfælde giver et PATRADE NYHEDSBREV 3

4 mere ærligt og præcist svar, fordi følelsen af at blive mødt med forudindtagethed mindskes ved brug af AI f.eks. i forbindelse med afgivelse af helbredsoplysninger, fortæller Nina Skivesen. Udviklingen af kunstig intelligens er et område, som også Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) har stort fokus på. For selv om kunstig intelligens i bund og grund handler om matematik og software to størrelser, der som hovedregel ikke kan patenteres så er det faktisk muligt at patentere systemer, der benytter kunstig intelligens. Der skal dog være en teknisk effekt, og udbyttet af opfindelsen skal være mere end bare tidsbesparende, påpeger Nina Skivesen. Kunstig intelligens er principielt software, der afspejler et selvregulerende netværk med et stort antal vægte, som justeres på baggrund af en stor mængde data. Det kan også forklares som en slags sort boks, hvori der hældes en masse data. Den sorte boks eller det neurale netværk lærer kontinuerligt af egne resultater og justerer løbende vægtenes fordeling. er en god idé at overveje, hvor bredt man ønske at beskytte sin AI-opfindelse, og om det overhovedet giver mening, siger Nina Skivesen. Hvis den kunstige intelligens er koblet sammen med et specifikt teknisk apparat eller område, så kan det give rigtig god mening både i forhold til at opnå patent, men også i forhold til at håndhæve det. Til spørgsmålet om fremtidens maskiner og robotter bliver mere intelligente end os selv, svarer Nina Skivesen grinende: Jeg plejer gerne at gøre området lidt mere jordnært ved at omtale kunstig intelligens som supersoftware. For det er bare software! Vi bliver ikke underlagt maskinernes magt lige foreløbig. Hos EPO er de også begyndt at tage deres forholdsregler. Her forventer de rigtigt mange fremtidige patentansøgninger med AI-indhold, og de har derfor igangsat et uddannelsesforløb for samtlige af deres sagsbehandlere, så de er klar til at kunne håndtere denne type ansøgninger. I slutningen af 2018 vil EPO desuden offentliggøre nye guidelines til udformningen af patentansøgninger vedrørende AI. Det ligger dog allerede nu klart, at denne type patentansøgninger kommer til at skulle udarbejdes på en særlig måde. Fra Patrade lyder anbefalingen at søge patent på AIopfindelser, selv om det er et nyt område. Men det Nina Skivesen Patent Attorney, Ph.D. Physics M.Sc. Engineering, Optical Engineering and Materials Physics 4 PATRADE NYHEDSBREV

5 Den undervurderede beskyttelsesform Vidste du, at formen på et produkt kan udgøre en rettighed? Ofte forbindes det at beskytte sine immaterielle rettigheder med registrering af et patent eller et varemærke. Men en anden mulighed er en designregistrering, som udelukkende beskytter produktets form eller ornament. Det er hurtigt, det er billigt, og det er stærkt undervurderet! De fleste ved, at man kan få patent på en opfindelse, og de fleste har også en idé om, at det kan være en omstændelig og til tider bekostelig affære. Men ikke alle er opmærksom på, at en designbeskyttelse kan være en billigere og lettere rettighed at opnå. For at få registreret et patent skal man opfylde krav om nyhed og opfindelseshøjde. Samme krav gælder ikke til en designansøgning, hvor det kun er et krav, at der skal være nyhed. Modsat patentansøgningen indeholder designansøgningen ingen teknik, men handler kun om den form eller det mønster, produktet har. Det lyder enkelt, og det er det sådant set også. Med forholdsvis få omkostninger er det via den europæiske eller den internationale designmyndighed muligt at opnå en designbeskyttelse i mange lande med en enkelt ansøgning i op til 25 år og på kort tid! Ansøger man om en EU-designregistrering, kan man i nogle tilfælde stå med et registreringsbevis i hånden bare en uge efter, man har ansøgt. Men hvad kan det bruges til? Charlotte Rask Boddum, partner og jurist hos Patrade, er ikke i tvivl. Designregistrering er en undervurderet beskyttelsesform, som kan anvendes til PATRADE NYHEDSBREV 5

6 flere ting. En af dem er at give et produkt en bedre og bredere beskyttelse. Hos Patrade arbejder vores juridiske afdeling tæt sammen med vores patentafdeling, og det er derfor muligt for os at afklare fra sag til sag, hvordan vores kunder opnår det. Mange nye produkter er både patent- og designregistreret, så kunden nyder beskyttelse af teknikken samt udformningen. Og i tilfælde hvor opfindelseshøjden ikke er tilstrækkelig til at opnå en patentregistrering på et produkt, drøfter vi altid mulighederne for at beskytte designet i stedet. En designregistrering har nemlig også en præventiv virkning, der i rigtigt mange tilfælde kan afskrække andre fra at krænke et produkt, fastslår hun og fortsætter: Og vi har samtidigt virkelig stor succes med at anvende designregistreringer til at stoppe krænkelser af vores kunders produkter på shoppingportaler også selvom designet kun er registreret i EU, og krænkelsen foregår på en kinesisk shoppingportal. Og kopiprodukter er et stigende problem i en verden, hvor det koster mindre at få tilsendt en pakke fra Kina end fra et andet sted i Danmark. Men ifølge Charlotte Rask Boddum sender man med en designregistrering et vigtigt budskab til omverden om, at man tager sit produkt seriøst og på ingen måde vil tolerere, at andre kopierer det en pointe, som understøttes af, at designregistreringer ofte anvendes til at etablere toldovervågninger. For med en EU-designregistrering i hånden kan man oprette en EUtoldovervågning, så eventuelle kopiprodukter allerede ved grænsen bliver standset af EU s toldere og dermed slet ikke kommer ind i EU. En sådan toldovervågning er meget mere effektiv, end man måske regner med, understreger Charlotte Rask Boddum. Det er især i krænkelsessager, at designregistreringerne viser sit værd. Hos Patrade opleves en stigende tendens til, at succesraten i retssager, der er anlagt på baggrund af en krænkelse af en designregistrering, er væsentlig større end i retssager, hvor der ikke er en rettighed at håndhæve. Charlotte Rask Boddum påpeger, at det er her den helt store gevinst ved at søge designregistrering af nye produkter findes. Nye medarbejdere Per 1. juni har vi ansat Pia Reidel som servicemedarbejder på vores kontor i Aalborg. Pia er uddannet folkeskolelærer i tysk, dansk og engelsk og kommer fra en stilling med arbejdsopgaver inden for salg, online management og SEO hos en webshop. Per 1. juli er Jimmy Christensen blevet ansat som advokatfuldmægtig på hovedkontoret i Aarhus. Jimmy har været ansat som Legal Assistant siden oktober 2016 og er færdiguddannet cand.jur. denne sommer. Per. 1. august har vi ligeledes ansat Simon Gjern Pedersen som advokatfuldmægtig til Aarhuskontoret. Simon har været ansat som Legal Assistant hos os siden december 2017 og kan med sidste eksamen denne sommer kalde sig cand.jur. Per 1. august har Aalborg fået ny Legal Consultant, nemlig tidligere Legal Assistant Patrick Lykke Knudsen. Patrick har været ansat i Patrade siden juli 2017 og har færdiggjort studiet som cand.merc.jur. i sommer. 6 PATRADE NYHEDSBREV

7 Næste generations sensorteknologi Intelligente sensorer til indsamling af data på et prisniveau, hvor alle kan være med. Det er tanken bag UbiqiSense en opstartsvirksomhed med benene solidt plantet i fremtiden. Kræfterne bag virksomheden har egentlig deres baggrund i mobilindustrien, men i dag leverer de abonnementsbaserede, intelligente dataindsamlingsløsninger. den tid blev lokalet kun brugt af 2-4 personer ad gangen. Den patentansøgte opfindelse bag virksomhedens forretning er intelligente billedsensorer, der registrerer og indsamler data om brugen af de omkringliggende faciliteter, f.eks. hvordan og hvornår et kontorlokale bruges og af hvor mange. I starten fokuserede vi meget på, hvordan man kunne anvende de intelligente sensorer til at spare energi i bygninger, fortæller UbiqiSenses CEO, Palle G. Dinesen. Alle kender nok de traditionelle bevægelsessensorer til lysstyring i et lokale. Hvis man så har siddet stille for længe, går lyset ud, og man må vifte med armene for at tænde det igen. Vores første tanke var, at vi gerne ville erstatte sådanne uintelligente bevægelsessensorer med intelligente sensorer, der ved hjælp af detektion registrerer personer i rummet også selv om de sidder stille. Den umiddelbare idé var, at virksomheder ville kunne bruge dataene fra de intelligente sensorer til effektiv styring af bygningsenergi i form af ikke bare lys, men også f.eks. aircondition, og dermed opnå et energiforbrug i direkte overensstemmelse med den reelle brug af bygningen. For de fleste virksomheder ville det resultere i en kæmpe reduktion af en af de største poster på budgettet. Men det viste sig, at de intelligente sensorer også kunne anvendes til andre formål, der potentielt kunne betyde endnu større værdi for virksomhederne. Hos en kunde gav data fra sensorerne i et mødelokale et interessant resultat. Mødelokalet kunne rumme op til 8 personer, og det var booket 90 % af kontortiden. Men sensordataene viste, at i 80 % af For den kunde gav det altså en langt bedre og mere effektiv udnyttelse af kontorets indretning at dele det store 8-personers mødelokale op i to tilstødende 4- personers lokaler, siger Palle Dinesen. Og denne anvendelsesmåde af de intelligente billedsensorer har vist sig at afdække et hidtil uopfyldt behov. Eksempelvis har arkitektbranchen vist en enorm interesse for denne teknologi, fordi dataene om, hvornår, hvordan og af hvor mange en bygning reelt bruges, kan medvirke til at finde den bedst mulige indretning af den bygning. Men det er vigtigt at understrege, at selvom vi anvender kameraer, så er der ikke tale om overvågning, pointerer Palle Dinesen og uddyber: De billeder, som sensorkameraet tager, kommer aldrig ud, men bliver processeret inde i sensoren med det samme. Det er altså de processerede informationer fra billederne og ikke billederne selv, der bliver sendt fra sensoren og til vores gateway, hvor informationerne bliver kørt igennem en kunstig intelligens-algoritme, der giver os de data, vi kan videresende til vores kunder. Det er denne højteknologiske proces, som Ubiqi- Sense har patentansøgt. Og beslutningen om at søge patent på deres opfindelse er ifølge Palle Dinesen én af de ting, der skal sikre UbiqiSenses fortsatte succes. Vi har en plan om at sikre vores fremtid på to måder. Den ene er ved patenteringen af arkitekturen i vores system. Med et patent sikrer vi, at andre ikke kan gå ud og direkte kopiere vores opfindelse. Den anden fremtidssikring ligger i den hastighed, vi udvikler vores produkt med. Vi vil gerne være et skridt foran hele tiden, så vi kontinuerligt udvikler nye features, der kan give vores kunder mere og mere intelligente løsninger til deres bygninger. PATRADE NYHEDSBREV 7

8 Nu er den her Der har i længere tid været behov for en opdatering af Patrades hjemmeside og nu er den her! Vores nye hjemmeside har fået en visuel og funktionel overhaling, så den igen er tidssvarende og afspejler den professionalisme, som huset vægter så højt. Hjemmesiden gik live i august, men der er stadig flere ting på ønskesedlen til sidens kunnen og væren, så vi arbejder naturligvis fortsat på at forbedre oplevelsen for vores besøgende. Har du ikke besøgt vores nye side endnu? Så hop ind på og tjek den ud. Protecting IPR PATRADE A/S Ceresbyen 75 DK-8000 AARHUS C CVR-NR AARHUS COPENHAGEN AALBORG KOLDING TEL INFO@PATRADE.DK