VAREMÆRKE. Hvad må en blogger? Robotterne kommer! Specialister fjerner krænkelser på nettet DOMÆNENAVNE OVERVÅGNING IPRIMANAGEMENT.

Transkript

1 PATENT JURIDISKIRÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER BRUGSMODEL VAREMÆRKE D E S I G N DOMÆNENAVNE OVERVÅGNING IPRIMANAGEMENT Protecting IPR 2 4 Hvad må en blogger? Robotterne kommer! 6 Specialister fjerner krænkelser på nettet PATRADE NYHEDSBREV FORÅR 2017 Følg Patrade og Patrade Legal på LinkedIn FOLLOW US

2 Af adm. direktør Leif Nielsen, Patrade A/S Hvad må en blogger? ET STIGENDE antal virksomheder samarbejder med kommercielle bloggere som en del af deres markedsføring. Bloggerne modtager enten produkter eller betaling for en (positiv) omtale af produkter eller services. Har bloggerne mange følgere på de sociale medier, er deres omtale og test af produktet en vigtig og uvurderlig markedsføring for virksomheden. Men måske er den ulovlig! Partner og advokat Eva Aaen Skovbo fra Patrade peger på, at man skal være opmærksom på, at markedsføringslovens 4 indeholder et forbud mod skjult reklame. Bestemmelsen betyder, at det kan give bødestraf, hvis man forsøger at kamuflere reklame som almindelig omtale af et produkt. Ifølge Forbrugerombudsmanden, der forfølger mange af den type sager, er betaling til en blogger for omtale af et produkt at betragte som reklame. Og det gør ingen forskel, om det står bloggeren frit at komme med en dårlig anmeldelse af produktet. Det betyder heller ikke noget, om bloggeren honoreres med produkter eller pengebetaling, fortæller Eva Aaen Skovbo. Hun anviser en vej til, hvordan virksomheden kan undgå en bøde: Det skal klart fremgå, at virksomheden har betalt bloggeren for at omtale produktet. Det kan ske ved, at indlægget markeres med sponsoreret indlæg, annonce, reklame eller lignende. At anføre gave fra virksomhed A eller indlægget er udfærdiget i samarbejde med virksomhed B er ikke tilstrækkeligt. Henvender blogindlægget sig til børn skal en af følgende påtegnelser fremgå af indlægget: Reklame eller Dette indlæg er betalt af virksomhed A. Hvis der ikke fra virksomhedens side er krav om, at produktet skal omtales, selvom det er givet gratis til bloggeren, er der ikke tale om skjult reklame. Det må dog i disse tilfælde ikke være kutyme, at bloggeren anmelder alle produkter, der modtages fra producenten. Gøres dette systematisk, vil der foreligge en reklame, siger Eva Aaen Skovbo. Det samme er tilfældet, hvis det aftales mellem virksomheden og bloggeren, at der skal skrives om produktet uden at dette modtages gratis, til nedsat pris eller uden, at der modtages betaling for indlægget. Den kendsgerning, at der er en aftale om omtale, er nok. Det er også reklame, hvis virksomheden lover bloggeren yderligere produkter, hvis det fremsendte omtales. Eva Aaen Skovbo opsummerer: Det eneste tilfælde, hvor der ikke foreligger reklame, er således den situation, hvor bloggeren omtaler virksomhedens produkt helt på eget initiativ og uden nogen form for forudgående aftale med virksomheden. Forbrugerombudsmanden mener, at det er virksomheden, der skal orientere bloggeren om disse regler. Det er altså virksomheden, der primært er ansvarlig for brud på markedsføringsloven. Men bloggeren kan idømmes et ansvar for medvirken. Det samme kan virksomhedens medierådgivere. Dit produkt + kunstig intelligens Det er vanskeligt at vide, om vi aktuelt befinder os i begyndelsen af en robotrevolution, der på få år vil ændre vores arbejdsliv og påvirke vores privatliv i et hidtil uset omfang. Sidste år vurderede OECD, at ca. 8 pct. af jobbene på det danske arbejdsmarked er i højrisikozonen for at forsvinde på grund af automation, og ca. 40 pct. af de danske lønmodtagere vil opleve et markant skift i jobindholdet. Det er altså mange. Samtidig har Klaus Schwab, der er grundlægger af World Economic Forum, for nylig udgivet en bog, hvori han spår, at 65 pct. af de børn, der begynder i skole i 2017, vil vokse op til et job, der ikke eksisterer i dag. Læg mærke til, at jeg skriver spår. For ingen kender jo de præcise tal. Det erkender jeg. MEN jeg er slet ikke i tvivl om, at noget er på vej. Mange af vores kunder er der allerede med nye innovationer med indbygget kunstig intelligens. Og flere er på vej. Min mission med denne artikel er ikke at tale til dem. De skal nok klare sig. Jeg vil meget hellere tale til dem, der tidligere har været innovative og udviklet produkter, som endnu ikke er udstyret med kunstig intelligens. Og mit budskab er, at de hellere i dag end i morgen skal gøre alt, hvad de kan for at indtænke kunstig intelligens i deres eksisterende opfindelser/innovationer. Min påstand er nemlig, at hvis de ikke gør det selv, vil andre gøre det og dermed vil andre også sikre sig rettighederne til det videreudviklede produkt men nu med kunstig intelligens! Hvis man vælger at tage min opfordring op, er man til gengæld nødt til at sætte sig ind i, hvad der sker på robotområdet. Det er utilstrækkeligt, at man blot begiver sig ud i overvejelser om, hvad der teknisk kan lade sig gøre. Man er simpelthen nødt til at søge indsigt i, hvad andre har gang i på området, fordi det går så hurtigt. Og et af de helt nødvendige arbejdsredskaber vil være en overvågning af patentsystemet inden for ens eget teknologiområde. Desuden vil jeg gerne slå fast, at der er helt særlige udfordringer i forbindelse med formulering af patentansøgninger, når det gælder robotteknologi. Det kræver virkelig, at man har indsigt i, hvordan patentsystemet indretter sig på robotområdet i øjeblikket. Vi har tidligere set lignende udfordringer, da patentering af software blev aktuelt for år tilbage. Jeg vil anbefale dig at læse artiklen Robotterne kommer på næste side og prøv så at reflektere over, hvordan du kan komme videre ad den vej, inden den bliver fyldt med lynhurtig trafik, der overhaler dig. 2 PATRADE NYHEDSBREV FORÅR

3 ROBOTTERNE KOMMER! I FORSKERKREDSE og på patentkontorer vil nogle allerede i dag anfægte overskriften og måske korrigere med Robotterne er her allerede. Alligevel har vi taget teamleder Poul Erik Bak fra Patrade i ed og forsøgt at få ham til at give et indblik i den aktuelle udvikling på robotområdet. Hvorfor taler så mange om robotter lige nu? Og hvem er de? Hvad kan de? Og skal vi frygte, at de overtager vores job? Historisk har vi oplevet robotter som store, automatiserede maskiner, der fx bliver brugt i bilindustrien. Men i dag kan robotter have alle størrelser bl.a. fordi de sensorer, der anvendes i robotterne, er blevet ganske små presset ned i størrelse blandt andet på grund af mobiltelefonernes fremkomst og videreudvikling hen imod små lommemodeller. Teamleder Poul Erik Bak fra Patrade fortæller, at det store fokus på robotter lige nu skyldes en række forskellige faktorer. De meget små sensorer danner grundlag for brugbare data. Datagrundlaget er blevet langt større, hvilket gør det muligt at øge robotternes kompetencer markant med den rette software. Og endelig er det blevet både lettere og billigere at behandle data, så faktisk er der flere årsager til, at vi ser tigerspring i udviklingen af robotter lige nu, siger Poul Erik Bak. Han oplever, at robotterne aktuelt udvikler sig fra at handle på baggrund af data til at handle ud fra situationer, og at de kan opdeles i to forskellige typer. Den ene type er robotter, der kan forholde sig til mennesker og samarbejde med mennesker. Vi er blevet i stand til at håndtere store datamængder og dermed gøre robotterne intelligente i en sådan grad, at de mere og mere meningsfuldt kan relatere til mennesker. Vi er allerede nået så langt, at robotterne ikke længere behøver at blive kodet, men at man blot kan vise dem, hvad de skal gøre, fortæller Poul Erik Bak. Den anden type er robotter, der kan forholde sig til hinanden. Her er der tale om robotter, der kan kommunikere og forhandle med hinanden og træffe beslutninger på baggrund af deres kommunikation og handlinger. Altså intelligens, der minder om den menneskelige til forveksling. Nogle robotter vil givetvis også få menneskelige træk fx vil de kunne smile, når det går godt for dem selv eller for en anden robot og dermed både kunne kommunikere med andre robotter og mennesker, siger Poul Erik Bak. I øjeblikket arbejder man med en timepris for en industrirobot på ca. 50 kroner, hvilket måske kan lyde af meget, når man tænker på, at de menneskelige lønninger i mange lande er betydeligt lavere. Men så er det vigtigt at tænke på, at robotter arbejder 24/7 i 365 dage om året. De er aldrig syge, skal ikke holde pauser for at spise eller gå på toilettet, og vil aldrig ringe til deres fagforening, hvis noget går dem på. Poul Erik Bak peger på, at mange virksomheder allerede er i gang med at flytte produktion fra lavtlønslande tilbage til de markeder, hvor varerne skal forbruges. Det kan komme til at betyde mere produktion i den vestlige verden, men samtidig vil vi se, at servicerobotterne i stigende grad vil kunne udføre service og vidensarbejde. Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder vil vælge at flytte deres produktion hjem fra de lavtlønslande, hvor de måske har ageret i en årrække. Men det, vi ser mest af i øjeblikket, er patenter på funktionalitet, som får robotterne til at arbejde sammen med mennesker eller på anden måde interagere med mennesker eller med andre intelligente robotter. Hvor vi ender, vil Poul Erik Bak slet ikke forsøge at udtale sig om. I øjeblikket går udviklingen så stærkt, at det ikke længere giver mening at forsøge at forudse, hvad der kommer til at ske. Det er et vilkår, vi er nødt til at leve med, og fremtidsforskerne har uden tvivl hårde tider i øjeblikket. Det er i hvert fald vanskeligt at sige, hvor vi er om bare 5 år, lyder det fra Patrades teamleder. NOTER EU-PATENTDOMSTOL TRODS BREXIT Det står nu klart, at den kommende EU-patentdomstol bliver en realitet i december 2017 uanset, om englænderne vælger at underskrive aftalen eller ej. EU-patentdomstolen, som vi stemte ja til her i landet i 2015, var som udgangspunkt betinget af, at blandt andet England underskrev aftalen. Men alle aktører er nu enige om, at domstolen træder i kraft uanset, hvad der sker i forhold til englændernes udtræden af EU (Brexit). Den forberedende komite arbejder nu ud fra den forudsætning. NU MED MØDERET FOR LANDSRETTEN Endnu en af Patrades advokater har fået møderet for landsretten. Ultimo januar bestod advokat (L) Anders Søborg Olsen sin 2. prøvesag og fik dermed møderet for landsretten. Og vandt han sagen for Patrades kunde? Ja, det gjorde han da! NYE MEDARBEJDERE Juridisk afdeling har ansat to nye medarbejdere på hovedkontoret i Aarhus. Mette Flink Sørensen er per 1. januar 2017 ansat som advokat. Hun kommer fra et tilsvarende job hos Advokatfirmaet Dahl i Viborg. Desuden har vi ansat Melissa Bolvig Christensen som advokatfuldmægtig per 15. januar Hun kommer fra et job som jurist hos Qvortrup Advokater & Ejendomsadministration A/S i København. FOLLOW US Følg Patrade og Patrade Legal på LinkedIn og få værdifuld viden om patenter, varemærker, design og...meget mere IPR 4 PATRADE NYHEDSBREV FORÅR

4 DOMÆNESVINDEL fører til skærpet kontrol Specialister fjerner krænkelser på nettet FLERE END krænkende annoncer er fjernet fra nettet, og succesraten ligger lige nu på 98 pct. Det lyder som pral, men er det ikke. Og hos Patrade erkender man da også, at intet andet forretningsområde kan matche den succesrate. Da Patrade for et par år siden gik i gang med at specialisere sig i at fjerne krænkelser af immaterielle rettigheder på internettets shoppingportaler, havde ingen drømt om, at området blev så stort og succesen så markant. En række af Patrades kunder havde oplevet, at deres varemærker, logoer, firmanavn eller produkter var blevet kopieret på nettet, og hvad gjorde man egentlig lige ved det? I første omgang etablerede Patrade et samarbejde med en håndfuld shoppingportaler, men nu er omfanget et helt andet. I dag er et helt hold af specialiserede jurister beskæftiget med dette forretningsmråde. Vi har faste klageprocedurer i forhold til ca. 35 internationale shoppingportaler og alle de anerkendte sociale medier. Og samtidig oplever vi, at der bliver kopieret som aldrig før. Så der er flere forskellige årsager til vores succes, siger Charlotte Boddum, der er partner og varemærkejurist i Patrade. Fordi medierne i øjeblikket flyder over med eksempler på private mennesker, politikere og organisationer, der også bliver krænket på nettet enten i form af fotos eller falske nyheder ville det være oplagt for Patrade også at bruge sin ekspertise i de sammenhænge. Men vi har foreløbig besluttet, at vi holder os til at hjælpe de virksomheder, der har fået krænket deres immaterielle rettigheder. Der er nemlig nok at tage sig af lige nu, fortæller Charlotte Boddum, der kan give mange eksempler på, at Patrade uopfordret finder krænkelser, som kunderne ikke selv har opdaget. For den enkelte virksomhed er det imidlertid noget af en ørkenvandring at forsøge at få fjernet de krænkende produkter, varemærker eller logoer. Der vil sandsynligvis blive brugt rigtig meget tid på opgaven, og det vil nok også tage en del tid, inden man når i land, hvis det overhovedet lykkes. Derfor overlader virksomhederne det med glæde til Patrade, der har en effektiv klageproces, som hver enkelt krænkelse bliver sendt igennem. De fleste krænkelser får vi fjernet i løbet af 2-3 arbejdsdage, mens nogle tager lidt længere tid. Men det er væsentligt at tænke på, at krænkerne ikke blot er blevet stoppet i deres markedsføring. Vi finder også ud af, hvem de er, og de får i mange tilfælde karantæne eller bliver helt udelukket fra de shoppingportaler eller sociale medier, hvor krænkelserne er foregået. I nogle tilfælde vælger Patrade i samarbejde med kunden at arbejde videre med sagen, således at man forfølger den for at optrevle de netværk, der står bag kopivarer eller misbrug af varemærker eller logoer. DE SENESTE ÅR er internettet blevet invaderet af svindlere, der systematisk opkøber nedlagte danske domænenavne for at drive falske web-shops. Danske virksomheder kan derfor opleve, at deres tidligere domænenavn pludselig genopstår enten i helt samme layout, som deres tidligere hjemmeside, eller ved at domænenavnet viderestilles til en udenlandsk svindlerside, hvor man typisk sælger kopiprodukter til meget lave priser. De udenlandske svindlere anvender teknologi, der øjeblikkeligt opsnuser danske domæner, der snart udløber. Og de er straks klar til at overtage domænet. Forbrugerne vildledes derfor til at tro, at det er nøjagtig samme virksomhed og måske endda samme produkter eller serviceydelser, hvorfor de velvilligt indtaster deres kreditkortoplysninger. Organisationen DK-Hostmaster, der administrerer databasen over alle.dk-domæner for den danske stat, har indset at den omfattende domænesvindel nødvendiggør mere kontrol end hidtil. DK-Hostmaster har meddelt, at man i tæt samarbejde med organisationen Dansk Internet Forum i løbet af 2017 vil implementere en række nye tiltag, som i højere grad skal forhindre svindlen. For danske borgere og virksomheder betyder det, at de skal anvende deres NemID, når de i fremtiden skal købe et domæne. På den måde kan DK-Host master nøje identificere personen bag købet. Men den valideringsmetode kan jo ikke anvendes på de udenlandske registranter, som umiddelbart udgør størstedelen af svindlerne. Derfor vil DK-Hostmaster ændre deres nuværende brevbaserede validering og foretage en risikovurdering på baggrund af information fra internationale databaser, der indeholder oplysninger om, hvorvidt registranten tidligere har været indblandet i svindel på internettet. Derudover vil valideringsbrevet indeholde en aktiveringskode, som skal indtastes af den udenlandske registrant således, at DK-Hostmaster lettere kan spore og identificere den nye køber af domænet. Netop viden om, hvem der står bag et domænenavn, er et vigtigt våben i kampen mod de mange domænesvindlere på nettet. En skærpet regulering er ønskelig for de forbrugere, der bliver snydt på fup-hjemmesiderne, men også for de mange danske virksomheder, der oplever ulovlig brug af deres varemærker og produkter. Derfor vil de nye valideringsmetoder også være et vigtigt våben i kampen mod kopisterne. 6 PATRADE NYHEDSBREV FORÅR

5 AFSENDER: PATRADE A/S FREDENS TORV 3A DK-8000 AARHUS C. B MØD EN PATRADER I FORVEJEN har hun jagttegn, og hun tager jævnligt på skydebanen for at skyde lerduer sammen med sine tvillingedrenge. Aktuelt er hun i gang med at efteruddanne sig for at opnå møderet ved den kommende EU-patentdomstol. Så kan hun med sine verbale skydeevner varetage Patrades kunders interesser ved den nye domstol. Birthe B. Olesen, der har base på Patrades kontor i København, har i forvejen stor tyngde i patentbranchen. Hun har været ansat ved Patent- og Varemærkestyrelsen i 13 år, og efterfølgende har hun været patentkonsulent i 8 år, ligesom hun har branchens højeste uddannelse, European Patent Attorney. Desuden er Birthe en passioneret underviser, og den trang sendte hende på et tidspunkt i fængsel, da hun i en periode underviste de indsatte i Anstalten ved Herstedvester i bl.a. matematik. Sine undervisningsevner brugte hun første gang på ingeniørstudiet, og siden har hun også undervist på DIFI`s patentkurser og på Aarhus Universitet. Ud over at skyde i sin fritid, spiller hun volleyball, løber og passer 17 hektar skov ved familiens svenske ødegård. Desuden er hun ihærdig med strikkepindene, som sagtens kan suppleres med en lydbog, mens hun tager toget til eller fra jobbet i centrum af København. Protecting IPR PATRADE A/S FREDENS TORV 3A DK-8000 AARHUS C CVR-NR AARHUS COPENHAGEN AALBORG KOLDING TEL INFO@PATRADE.DK