VAREMÆRKE. Effektiv toldovervågning. Når aftaler falder. 6 Samarbejde med brancheorganisation DOMÆNENAVNE OVERVÅGNING IPRIMANAGEMENT.

Transkript

1 PATENT JURIDISKIRÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER BRUGSMODEL VAREMÆRKE D E S I G N DOMÆNENAVNE OVERVÅGNING IPRIMANAGEMENT Protecting IPR 2 4 Effektiv toldovervågning Når aftaler falder Foto: Modelfoto fra Dansk Mode & Textil 6 Samarbejde med brancheorganisation PATRADE NYHEDSBREV VINTER 2016 Følg Patrade og Patrade Legal på LinkedIn FOLLOW US

2 Effektiv toldovervågning STADIG FLERE virksomheder benytter sig af muligheden for toldovervågning i forhold til deres intellektuelle rettigheder. Og det virker - toldmyndighederne finder flere og flere kopiprodukter. Indehavere af IP-rettigheder som fx patenter, brugsmodeller, designrettigheder og varemærker kan anmode SKAT om at overvåge deres rettigheder ved grænserne enten ved den danske grænse eller ved grænserne til EU eller andre lande fx Kina. Og overvågningen koster ikke noget i gebyr til myndighederne. Måske derfor er der også et stigende antal virksomheder i EU, der anmoder om at få etableret overvågning. I 2015 foretog myndighederne i hele EU overvågninger mod året før. Hos Patrade har vi en lang række kunder, der er udsat for varemærkekrænkelser. Deres varemærker bliver helt enkelt sat på produkter, der enten ligner deres egne eller slet ikke ligner. Det betyder, at der kan være tale om varemærkekopiering alene eller både varemærkekopiering og produktkopiering på én gang. Men begge dele kan overvåges, og når kopieringen afsløres af SKAT, får vi brugbar information om både eksportør og importør, fortæller advokat Jeppe Hudtloff Viinberg fra Patrade. Han glæder sig over, at flere og flere virksomheder finder ud af, at toldovervågning er en god ide, hvis man vil beskytte sine rettigheder. Det er langt lettere, billigere og mere tidsbesparende at gribe ind, inden kopivarerne kommer ud på markedet, påpeger han. Når toldmyndighederne giver besked om, at der er kommet en vare, der er en direkte kopi eller blot kan forveksles med det originale produkt, har man som rettighedsindehaver mulighed for at stoppe forsendelsen. Og det sker i flere og flere tilfælde. I 2015 steg antallet af tilbageholdte (formodede) kopivarer i EU med 15 pct. i forhold til Overvågningen sker både ved store forsendelser som fx hele containere, men også ved småforsendelser, der kommer til landet på baggrund af internet-shopping. I langt de fleste tilfælde destrueres varerne, idet 91 pct. af tilbageholdelsessagerne resulterer i enten destruktion eller en retssag, der 2 PATRADE NYHEDSBREV

3 Af adm. direktør Leif Nielsen, Patrade A/S Undskyld jeg forstår ikke politik skal fastslå, om der er tale om en IPRkrænkelse. Jeppe Hudtloff Viinberg påpeger, at toldovervågningen giver endnu en stor fordel: Gennem toldovervågningen finder vi nemt ud af, hvem der står bag kopiprodukterne. Hvis produkterne først er på markedet, kan det i nogle tilfælde være en tidskrævende udfordring, forklarer han. De fleste kopiprodukter kommer fortsat til EU fra Kina, men også lande som Benin, Mexico, Marokko, Malaysia, Tyrkiet, Hong Kong og Montenegro ligger højt i statistikkerne. Det ER naturligvis legitimt at have den holdning, at vækst i samfundet ikke er et mål i sig selv og ikke er nødvendigt for at skabe et bedre og mere velfungerende samfund. Men HVIS man mener, at vækst er en nødvendighed for at udvikle og videreføre vores velfærdssamfund sådan som langt de fleste af vores politikere er enige om så bør man nærlæse den analyse, som Tænketanken DEA for nylig har offentliggjort. I analysen har man vurderet i hvor høj grad forskellige investeringer fører til økonomisk vækst. Man er kommet frem til, at virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, klarer sig bedre end virksomheder, der investerer i maskiner og bygninger. Tænketanken har analyseret virksomhedernes investeringer i perioden fra 1980 til 2012 og konkluderer, at der skete et skift i 00 erne, hvorefter investeringer i forskning og udvikling overhalede investeringer i bygninger og maskiner, hvis man måler på hvor meget vækst, der kommer ud af investeringerne. MEN og det men er stort analysen konkluderer samtidig, at produktivitetsvæksten i Danmark har været svag i de seneste to årtier. Således ville en gennemsnitlig dansk LO-arbejder have tjent kroner mere om måneden, hvis den danske produktivitetsvækst havde fulgt den amerikanske. Da jeg tror på, at langt de fleste af vores politikere er bekendt med ovenstående, selv om de ikke tidligere har set DEAs analyse sort på hvidt, har jeg så umådeligt svært ved at forstå, hvorfor politikerne ikke gør en indsats for at finde ud af, hvad der skal til for at øge vores produktivitet. Det nytter jo intet, at vi investerer i forskning og udvikling, hvis ikke vi er i stand til at omsætte investeringerne i øget produktivitet og dermed vækst. Fra væg til væg i Folketinget med nogle få undtagelser er man funderet i ideologier, der tager udgangspunkt i vækst som en forudsætning for at udvikle et (endnu) bedre samfund. Oven i købet er vækst et ord, der relativt ofte kommer ud af munden på politikere fra både rød og blå blok. Hvorfor er det så, at de selvsamme politikere ikke kigger nøje efter i andre lande, hvor produktiviteten stiger mere end i Danmark? Hvorfor accepterer de, at vi her i landet investerer både private og offentlige midler i forskning og udvikling UDEN at få det samme udbytte af vores investeringer, som man gør andre steder i verden? Når nu de VED, at produktivitetsstigninger vil føre til den vækst, som de efterspørger? Undskyld, men jeg forstår ikke politik. Så jeg holder mig til at arbejde med de resultater, der kommer ud af forskning og udvikling! VINTER

4 4 PATRADE NYHEDSBREV NÅR AFTALER bliver indgået, håndtryk bliver givet og champagnen bliver drukket, er der smil fra væg til væg. Men når parterne en dag bliver uenige om aftalegrundlaget, er smilet meget ofte afløst af ærgrelser og ikke mindst af et behov for en advokat. Måske burde vi bevare det som en forretningshemmelighed, men vores moral tilskynder os til at fortælle, at langt de fleste opgaver på et advokatkontor kommer til os, fordi aftalegrundlaget mellem to eller flere parter er for upræcist, fortæller advokat Eva Aaen Skovbo, der er leder af Patrades juridiske afdeling. Patrade får ofte henvendelser fra virksomheder, der er kommet i klemme, fordi de aftaler, de har indgået med samarbejdspartnere, leverandører eller kunder, viser sig at være formuleret på en måde, så de ikke opfylder det egentlige formål eller ikke tager det fornødne hensyn til virksomhedernes immaterielle rettigheder. I de værste tilfælde er der slet ikke indgået aftaler! Den type sager er som regel både tids- og omkostningskrævende for en virksomhed. Forretningsmæssigt har vi da også glæde af at hjælpe med at udrede de uoverensstemmelser, der opstår på grund af et svagt aftalegrundlag. Ofte handler det jo om rettigheder i den type sager, og derfor kræver det viden om - og erfaring med - immaterielle rettigheder, hvis man skal udfærdige en sådan aftale, understreger Eva Aaen Skovbo. Hun foreslår, at man forsøger at undgå uoverensstemmelserne ved at forebygge den type sager ved kun at sætte sin signatur på den slags aftaler, hvis man er sikker på, at de giver den retsstilling, man forventer, og som de rettigheder, man har, fortjener. Jeg vil være så fri at påstå, at det end ikke er nok at gå til en almindelig advokat. Det kræver specialviden at udarbejde aftaler, der bla. regulerer immaterialret fx licensaftaler, produktudviklingsaftaler, overdragelsesaftaler, samhandelsaftaler samt salgs- og leveringsbetingelser. Og det er der nok mange, der ikke tænker på, siger Eva Aaen Skovbo.

5 Uklarhed var årsag til retssag EN PR-VIRKSOMHED indgik en hjemmekomponeret abonnementsaftale med et vinfirma, men efter få måneder blev parterne uenige om aftalegrundlaget. PR-virksomheden valgte at køre en sag mod sin kunde, der ikke ville betale sit abonnement, fordi kunden mente, at aftalen var uklar. Patrade repræsenterede PRvirksomheden i retten og vandt sagen. På baggrund af retssagen har PR-virksomheden nu fået udarbejdet en præcis standardaftale til anvendelse i fremtidige kunderelationer. Vinfirmaet, som var Patrades modpart, havde i sin tid brug for noget omtale i medierne. Det kunne PR-virksomheden tilbyde, og aftalen kom til at lyde på en abonnementsordning, der betød, at PR-virksomheden skulle levere én historie om måneden og desuden forsøge at få historien omtalt i medierne. Advokat Mikkel Kleis, der førte sagen for PR-virksomheden, fortæller, at der efter mindre end tre måneder var flere tvister mellem parterne. Dels var man uenige om opsigelsesvarslet af aftalen, og dels var man uenige om, hvorvidt PR-virksomheden havde misligholdt kontrakten ved at have leveret artiklerne for sent. Hvis aftalen havde været helt entydig og ikke havde indeholdt en række fortolkningsmuligheder, ville det aldrig være kommet til en retssag. Vi vandt sagen på trods af de uklarheder i aftalen, som modparten påpegede undervejs, siger Mikkel Kleis. Han advarer mod, at virksomheder udarbejder aftaler med bind for øjnene frem for at søge ekspertrådgivning. Alt for ofte viser det sig nemlig, at den type gør-det-selvaftaler ikke har et juridisk gældende fundament, der svarer til det, man forestiller sig, når man forsøger at formulere aftalen. Når uenigheden med en kunde eller samarbejdspartner opstår, er der pludselig ikke den enighed om indholdet af aftalen, som parterne oplevede i forbindelse med aftalens indgåelse. Derfor er det helt afgørende, at aftalens ordlyd er klar og præcis. Mikkel Kleis har udarbejdet en ny aftale, som PR-virksomheden trygt kan anvende, når virksomheden fremover indgår abonnementsaftaler med kunder. VINTER

6 Samarbejde med brancheorganisation DANSK MODE & TEXTIL, der repræsenterer mere end 375 virksomheder, har indgået en samarbejdsaftale med Patrade. Aftalen indebærer, at Dansk Mode & Textil henviser medlemmer til Patrade i forbindelse med ansøgninger om IP-rettigheder, og når medlemmerne havner i juridiske tvister, der kræver retslig behandling. Branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Mode & Textil er absolut førende i den danske tekstilbranche, og organisationen har 20 medarbejdere ansat heraf 4 advokater, der servicerer de 375 medlemsvirksomheder med daglig rådgivning og sparring om virksomhedernes juridiske udfordringer. Vores rådgivningskoncept er udformet således, at vi hjælper vores medlemmer med rådgivning, vurderinger og sparring vedrørende deres sager, ligesom vi også gerne deltager i korrespondance med medlemmets modpart. Men hvis tvisterne ikke kan løses forligsmæssigt, og der er behov for en egentlig retslig behandling, henviser vi medlemmerne til Patrade, siger Camilla Christensen, der understreger, at valget af samarbejdspartner er sket, fordi Patrade har særligt gode kompetencer på de områder, som organisationens medlemmer efterspørger. Mange sager handler om, at en virksomhed har kopieret et varemærke eller et design og sagerne kan vende begge veje - forstået på den måde, at Dansk Mode & Textils medlemmer også indimellem selv står i en situation, hvor de bliver beskyldt for at kopiere. Men en del af vurderingen i en kopisag er også, hvorvidt det kan betale sig at føre en sag. Derfor er det væsentligt, at vi kan henvise vores medlemmer til en virksomhed som Patrade, der kan foretage en strategisk, forretningsmæssig vurdering af, om det er økonomisk interessant at føre sagen, fastslår Camilla Christensen. Når Camilla Christensen eller en af hendes kollegaer har henvist et medlem til Patrade, varetages sagen af medlemmet og Patrade i fællesskab. Men det er ikke alene medlemmerne, der har glæde af samarbejdet med Patrade. Også Dansk Mode & Textils egne advokater taster ind imellem nummeret til Patrade for at få et godt råd eller blot en vurdering. En second opinion er altid en god ide, og med vores aftale er den blot et telefonopkald væk, siger Camillia Christensen. Dansk Mode & Textil samler og repræsenterer den danske mode- og tekstilbranche, som beskæftiger ca personer i Danmark, og omsætter for DKK 51,5 mia., hvoraf eksportandelen udgør mere end 60 pct. Det gør branchen til et af landets vigtigste eksporterhverv, som også medvirker til at brande Danmark som en kreativ nation. 6 PATRADE NYHEDSBREV

7 NOTER VIL DU TJENE MERE? Hvis du har lyst til at få mere i løn for dit arbejde, skal du søge job i en IPR-aktiv virksomhed. Og det er ikke småpenge, der ligger og venter på dig. Således viser en ny undersøgelse, at gennemsnitslønnen i IPR-intensive sektorer i hele EU er mere end 46 % højere end i andre virksomheder. Og hvis du lige nu tænker, at den type virksomheder også er mere udsatte for økonomiske konjunkturer, tager du fejl. De IPR-intensive sektorer har samtidig vist sig at være mere modstandsdygtige over for den økonomiske krise, der begyndte i Tallene er opdateret til og med FORSKNING OG UDVIKLING Tænketanken DEA har i en analyse vurderet i hvor høj grad forskellige investeringer fører til økonomisk vækst. Man er kommet frem til, at virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, klarer sig bedre end virksomheder, der investerer i maskiner og bygninger. Tænketanken har analyseret virksomhedernes investeringer i perioden fra 1980 til 2012 og konkluderer, at der skete et skift i 00 erne, hvorefter investeringer i forskning og udvikling overhalede investeringer i bygninger og maskiner, hvis man måler på, hvor meget vækst, der kommer ud af investeringerne. DANMARK ER BLEVET MERE INNOVATIV Danmark er nu rykket op på en flot 8. plads i det Globale Innovations Index (GII) for 2016, hvor vi året før lå på en 10. plads. I toppen af indekset ligger Schweiz, Sverige og England, og dernæst USA, Finland, Singapore, Irland og Danmark. Indekset er en årlig rangordning af verdens lande i forhold til deres evne til og succes med innovation. Bag opgørelsen af det Globale Innovations Index står WIPO (World Intellectual Property Organization). FOLLOW US Følg Patrade og Patrade Legal på LinkedIn og få værdifuld viden om patenter, varemærker, design og... meget mere IPR VINTER

8 AFSENDER: PATRADE A/S FREDENS TORV 3A DK-8000 AARHUS C. B MØD EN PATRADER PASSION, STÆDIGHED, VEDHOLDENHED, faglighed og en veludviklet næse for at finde de samarbejdspartnere, der har brug for hendes kompetencer. Med de få ord vil ingen internt i Patrade være i tvivl om, at det handler om Charlotte Boddum, der er varemærkejurist, LL.M og partner i Patrade. Når man møder Charlotte første gang er det hverken store ord eller armbevægelser, man får øje på. Til gengæld oplever man en dyb seriøsitet og høj faglighed. Og hvis man ikke spørger, får man intet at vide om, at hun på få år har opbygget en filial af Patrade i Aalborg, der nu er Nordjyllands største udbyder af IPR-rådgivning, og som har tilgang af et stadig stigende antal kunder fra hele landet. Charlottes seriøsitet betyder også, at hun er retfærdigheden selv, og med denne egenskab favner hun både medarbejdere og kunder. Ingen skal komme og krænke nogen, som Charlotte samarbejder med eller arbejder for. Spørger man hende om noget, får man altid et pænt svar, men man er aldrig i tvivl om, hvor man har hende. Selv om mange af Charlottes kollegaer går op i den type hestekræfter, der kræver benzin, går hun også her sine egne veje hendes passion er rigtige heste med rigtige hestekræfter, og ridningen har uden tvivl en stor plads i hendes hjerte. Protecting IPR PATRADE A/S FREDENS TORV 3A DK-8000 AARHUS C CVR-NR AARHUS COPENHAGEN AALBORG KOLDING TEL INFO@PATRADE.DK