EVALUERINGSRAPPORT Fortæl om Livet. Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens
|
|
- Hans Pedersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens Ansøger: Høje-Tåstrup Kommune, Køge Kommune J.nr.: [ /8] Dato: [06/12/2018] Forfattet af: Andreas Nikolajsen Projektleder Fonden Ensomme Gamles Værn EVALUERINGSRAPPORT Fortæl om Livet
2 Beskrivelse Projekt Fortæl om Livet er et livshistorieprojekt, som sigter mod at fremme livskvalitet og tryghed for mennesker med demens. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Høje Tåstrup kommune og Køge kommune. Der er ydet støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Støtten har udgjort kr. Fortæl om Livet handler om at gøre mennesker med demens mere synlige for deres sociale omgivelser ved at fremme formidling af deres livshistorier. Demenstilstande medfører ofte vanskeligheder med at give udtryk for sin identitet. Hukommelsen svigter, og er sygdommen fremskreden, kan det gå ud over erindring om personlige forhold som fx egen alder, eller at man er gift og har børn (Riis & Gerlach 2009). Mange får dertil afasi og bliver kommunikativt begrænsede. Tilsammen kan det resultere i, at man med demenssygdom mister orienteringen og evnen til at formidle om sig selv. I Fortæl om Livet udvikles et hjælpemiddel til formidling om mennesker med demens, som skal gøre det mere tilgængeligt at lære personen at kende på en hurtigere og en mere indgående måde. Målet er er at skabe tryghed, social synlighed og trivsel. Hjælpemidlet består af en livshistoriepræsentation, som udarbejdes af daghjems medarbejdere sammen med personen med demens. I Høje Taastrup kommune tager livshistoriepræsentationen form af en lamineret dækserviet med fotografier af betydningsfulde genstande og billeder fra personens liv, mens det i Køge kommune tager form af en glasmontre kaldet en shadow box isat konkrete genstande og billeder fra personens liv. Projektets metode Der findes flere livshistorieredskaber til mennesker med demens. De findes i form af fx reminiscensstuer eller -kasser. Sådanne redskaber egner sig godt til mennesker med demens, da de bygger på genkendelse af objekter som kanal til personlige erindringer (Kirk & Berntsen 2017). Når en person med demens genkender en lugt, et stykke musik eller en genstand fra fortiden, vækkes associationer, og erindringer opstår. Genkendelse som erindringskanal kræver færre kognitive ressourcer end genkaldelse, hvor man uden ydre stimuli fremkalder erindringer. Ulempen ved reminiscensaktiviteterne er imidlertid, at de erindringer der fremkaldes, ikke nødvendigvis bærer nogen signifikans for personen. Der skydes så at sige i blinde. Fortæl om Livets metodiske greb er at sikre, at de livshistorier, som indgår i livshistoriepræsentationen, bærer personlig signifikans ved at anvende personens egne betydningsfulde genstande. Samtidig er der i arbejdet med livshistorierne fokus på ikke blot at indhente umiddelbare, mere overfladiske livshistoriske fakta om personen, såsom civilstand, børn, børnebørn, fødested osv., men at komme længere ind i personens liv og få viden om, hvad der har fyldt og været betydningsfuldt. For at opnå denne viden om personen har der været afsat god tid til hver af projektets deltagere med demens. Tiden er blandt andet brugt på besøg hjemme hos deltagerne. Besøgene har indeholdt mere dybdegående samtaler om livet, og sammen med personen med demens og evt. pårørende er der udvalgt og indsamlet de genstande, som skulle fremstilles i livshistoriepræsentationen. Genstandene kan være billeder, redskaber, souvenirers, beklædningsgenstande og andet. Det væsentlige er, at genstandene repræsenterer noget, som har været en vigtig del af deltagerens liv. Projektet bygger på teorien om, at mennesker tilskriver genstande værdi ikke kun ud fra, hvad de kan bruges til, men hvad de symboliserer (Csikszentmihalyi & Halton 1981). Genstande tilskrives mening, fx når deres anvendelse fortæller en historie om ejerens interesser eller om handlinger, som former hans eller hendes identitet. 1
3 Særlige genstande, som ejeren har haft i mange år, Billede 1. udsnit af livshistoriepræsentation er der således ofte en signifikant historie bag; en historie som projektet sigter mod at gøre tilgængelig. Dette eksemplificeres hos en deltager i projektet. I hendes livshistoriepræsentation indgår en lille porcelænsfigur af en pige, som holder en hund (se billede 1). Deltageren gav figuren til sin datter Ghita, da hun var en lille pige. Dengang ønskede Ghita sig inderligt en hund. Deltageren ville imidlertid ikke have en hund, så i stedet gav hun datteren den lille figur, til hendes store skuffelse. Nu, mange år efter, står figuren som symbol på relationen til datteren. Hver gang deltageren kigger på den, griner hun lidt med tanke på historien og bliver mindet om Ghita. Kriterierne for udvælgelsen af genstande er, at daghjemsmedarbejdere og deltageren med demens, og evt. pårørende, i fællesskab har vurderet, at de livshistoriske materialer og historier var vigtige at have med for at kunne formidle, hvem deltageren er. For at nå det mål har daghjemsmedarbejderne modtaget kompetenceudvikling i livhistoriske samtaler samt fået udleveret en livshistoriemanual som vejledning til det livshistoriske interview. Efter indsamlingsarbejdet udformer daghjemsmedarbejderne den endelige livhistoriepræsentation. Ramme og målsætning Målgruppen for projektet er borgere med demens, som bor i eget hjem og kommer i et demensdaghjem. For flere af dem vil en plejebolig med høj sandsynlighed blive nødvendig på et tidspunkt. Et daghjem i Køge Kommune (Tingstedet) og et daghjem i Høje Taastrup Kommune (Anemonen) har deltaget i projektet. Projektets målsætning var, at i alt 10 borgere med demens skulle deltage og have udviklet en livshistoriepræsentation; fem i hver kommune. Den målsætning er nået inden for projektets tidsramme. De 10 deltagende borgere med demens bor alle i egen bolig og har tilknytning til et daghjem for mennesker med demens. De er fem mænd og fem kvinder i alderen år. Kernemedarbejdere Projektets kernemedarbejdere er først og fremmest frontpersonale bestående af fem daghjemsmedarbejdere. De er Lillian Jensen og Helle Kierkegaard i Køge kommune, og Mona Thirstrup, Anna Jensen og Madeleine Lundager i Høje Taastrup kommune. Projektledere har været demenskonsulent/psykolog i Køge Kommune Susanne Kaagaard og demenskonsulent/sygeplejerske i Høje Tåstrup Kommune Rie Schou. Dertil har Andreas Nikolajsen, psykolog og projektleder i Fonden Ensomme Gamles Værn været tilknyttet som konsulent i forbindelse med projektstyring, kompetenceudvikling og evaluering. Evalueringsmetode Erfaringsindsamlingen til projektet er foregået gennem evalueringsmøder, registrering af aktiviteter og scoring på trivselsbarometer i logbog samt kvalitative interviews med daghjemsmedarbejdere og deltagende personer med demens. Logbog Daghjemsmedarbejderne har fået udleveret en logbog, udviklet af projektledergruppen, som arbejdsredskab og til erfaringsindsamling. Der udfyldes en logbog for hver deltagende person med demens. I logbogen 2
4 registreres grundlæggende information om personen, heriblandt civilstand og nærmeste pårørende. Det registreres, om pårørende er informeret om projektet. Dernæst indgår en samtykkeerklæring som deltagerne underskriver. Ved hvert besøg scores deltagerne på et trivselsbarometer, en scoring i starten og en i slutningen af hvert besøg. Scoringerne har til formål at indfange forandringer i deltagernes trivsel under det enkelte besøgsforløb. Scoreringer på trivselsbarometeret udgør evalueringens kvantitative del. Efter hvert besøg beskrives derudover kort i logbogen, hvordan besøget er forløbet, samt hvad daghjemsmedarbejdernes vurdering besøget. Beskrivelserne skal indfange daghjemsmedarbejdernes umiddelbare oplevelse af livshistoriearbejdet under besøgene. Der er udfyldt logbog for samtlige 10 deltagere. Interviews Evalueringens kvalitative del består af gruppeinterviews med daghjemsmedarbejderne og individuelle interviews med udvalgte deltagere med demens. Der er foretaget to gruppeinterviews med daghjemsmedarbejdere.; et i Køge med to medarbejdere og et i Høje Taastrup med tre medarbejdere. Der er foretaget tre individuelle interviews med deltagere med demens; et i Køge og to i Høje Taastrup. Gruppeinterviews med daghjemsmedarbejderne har fokus på deres erfaringer med projektets betydning for deltagerne, bl.a. hvordan projektet set fra deres side fremmer tryghed, social kontakt og synlighed for personerne med demens gennem formidling af deres livshistorie. Interviewene fokuserer ligeledes på daghjemsmedarbejdernes vurdering af projektets arbejdsgange med henblik på en analyse af gennemførlighed og evt. forankring, fx om tidsforbrug og opgaver stemmer overens, og om opgaverne passer til indsatsens målsætning. Individuelle interviews med deltagere med demens er foretaget på baggrund af daghjemsmedarbejdernes vurdering af, hvem der var i stand til at lade sig interviewe. Flere af deltagerne har haft en forværring af deres demenssygdom i den periode, projektet har stået på. Nogle var således ikke i stand til at indgå på tidspunktet for interviewene. Der var planlagt to interviews med deltagere med demens i hver kommune, men det ene måtte aflyses, da personen havde det for skidt til at deltage. Interviewene tog afsæt i den enkeltes livshistoriepræsentation i en samtale om, hvad præsentationens forskellige elementer repræsenterede. Der blev ikke spurgt indgående til deltagernes refleksioner over at have deltaget i projektet, for at undgå potentielt at forårsage en nederlagsfølelse pga. af svækkede kognitive evner til at huske og tænke abstrakt. I stedet blev der spurgt til livshistoriepræsentationen med henblik på at se, hvordan de var i stand til at anvende den og fortælle om deres liv ud fra den. Resultater Daghjemmedarbejdernes overordnede tilbagemeldinger på at have arbejdet med projektet er overvejende positive. De fortæller, at projektet har: - Vækket erindringer - Øget kendskabet til deltagerne - Styrket relationen til deltagerne - Øget deltagernes sociale aktivitet - Øget forekomsten af personlige samtaler i daghjemmet - Styrket deltagernes fornemmelse af, hvem de er - Skabt social tilgængelighed. Projektets væsentligste resultater er at have udviklet en metode til at arbejde med livshistorier, som egner sig godt til mennesker med demens. Metoden tager højde for den skrøbelige situation, personer med demens er i, særligt i forhold til at fastholde evnen til at kommunikere, hvem de er, til deres sociale omgivelser. Resultatet af en livshistoriepræsentation er, at deltagerne bedre kan formidle om deres liv. 3
5 Livshistoriepræsentationen fungerer som et hjælpemiddel, der gør dem i stand til noget, de ellers ikke ville kunne. Daghjemsmedarbejderne har blandt flere af deltagerne observeret, at de i forløbet efter livshistoriepræsentationen er udarbejdet, har haft en forværring i demenstilstanden. Her har livshistoriepræsentationen gjort dem i stand til fortsat at tale om og fortælle historier fra deres liv. Daghjemsmedarbejderne kan fx fortælle, hvordan en af deltagerne er ved at glemme, at han er gift. På daghjemmet ser de ham i tiltagende grad glemme sin kone i samtaler med ham. På livshistoriepræsentationen har han et bryllupsbillede, som minder ham om sin kone. En daghjemmedarbejder siger: Flemming har glemt Lizzy, men når han ser sin dækserviet, så husker han hende. Projektet viser således, at det giver mennesket med demens mulighed for bedre at fastholde og kommunikere sin historie. Dette vil også gælde over for nye bekendtskaber, eksempelvis plejepersonale i en evt. kommende plejebolig. Den forbedrede kommunikation om egen identitet og personlige forhold vil styrke social forankring også i nye sammenhænge. Projektets indledende formål var at forbedre mulighederne for et godt kendskab til personen med demens, for herved at øge dennes tryghed til gavn for pleje og trivsel. Projektets resultater viser, at kendskab til personen med demens er blevet betydeligt mere tilgængeligt, og at deltagerens egen evne til at formidle om sig selv er blevet mere tilgængelig. Det bevirker en større forekomst af personlige samtaler på dagcentrene med deltagerne om deres liv og historie. Det blev eksemplificeret i evalueringens interviews med deltagerne. Her talte en mand fx om sin shadow box. Han kunne fortælle, at han var glad for den, at den satte gang i en masse tanker og minder fra hans liv, og at han oplevede, at folk spurgte meget til den. Også blandt hans familie havde boksen givet anledning til, at han kunne fortælle historier fra sit liv. Han kunne under selve interviewet ved flere lejligheder ikke lade være med at tale om de forskellige elementer i boksen. Her kom han i tanker om forskellige dele af sit liv, og det var tydeligt, at boksen gav ham associationer til fortiden og hjalp ham til at fortælle om de ting, han har oplevet, og som har fyldt meget i hans liv, bl.a. hans arbejdsliv, flytninger til nye hjem og lokalhistoriske udviklinger i hans levetid. Samtalen med ham fungerede som et godt eksempel på, hvordan boksen fungerer som et hjælpemiddel til personlige samtaler, der giver et øget kendskab til mennesket med demens og styrker relationen mellem vedkommende, og dem der fortælles til. Livshistoriepræsentationerne danner således baggrund for samtaler med deltagerne om deres liv og historie i hverdagen på daghjemmet. De anvendes til, at daghjemsgæsterne får bedre kendskab til hinanden på mere personlig vis, end det ofte ellers er tilfældet. Det øgede kendskab til personer med demens fremmer mulighederne for at gribe ind på passende vis for at imødekomme individuelle behov i tilfælde af utryghed og lignende. En væsentlig faktor for anvendelsen af livhistoriepræsentationerne i hverdagen er deres tilgængelighed. Det er fysisk kompakte samlinger af billeder og genstande, som har livshistorisk signifikans. De er lette at få adgang til, lette at spørge til og lette at flytte rundt på. Det er forudsætninger for anvendelse i hverdagen. Se eksempler på livshistoriepræsentationerne i bilag 1. Deltagertrivsel En stor del af kernearbejdet i projektet ligger i besøgene i hjemmene. I evalueringen er der derfor blevet set på deltagernes trivsel i forbindelse med besøgene. Til trivselsscoringen er der anvendt et trivselsbarometer, hvor der scores fra -5 (lavest trivsel) til +5 (højest trivsel), se trivselsbarometeret i bilag 2 (Kitwood, T. & Bredin, K. 1992). Der er foretaget i alt 26 besøg i projektet. Mellem to og fire for hver deltager. Deltagernes trivsel er scoret ved starten og slutningen af hvert besøg, se tabel 1. 4
6 Tabel 1 Deltager: 1. besøg 2.besøg 3.besøg 4.besøg Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut Valija Jytte Grethe Birthe Vita Flemming Tommy Peter Erik Jørgen Som tabellen viser, er der generelt et højt trivselsniveau blandt deltagerne. De fleste besøg viser samme høje trivsel ved start- og slut-scoringerne. Det høje trivselsniveau skal ses i lyset af, at deltagerne glædede sig til besøgene. Humøret var således højt allerede forud for besøgene, hvorfor besøgenes potentielt positive effekt på trivslen kan blive usynlig. Når der ses forskel på start- og slutscoringer, er det imidlertid konsekvent med højere trivsel i slutscoringen. De seks tilfælde, hvor deltagerens trivsel er øget i forbindelse med besøget, er markeret med gult. Samlet set kan det konstateres, at besøgene har et trivselsfremmende potentiale, mens de ikke ser ud til at nedsætte deltagernes trivsel. Besøgene Medarbejderne beretter, at besøgene har betydet, at de har fået et ellers uopnåeligt kendskab til personen med demens. Det er en viden, som kan oversættes til mere hensigtsmæssig respons fx i plejesituationer eller i tilfælde af konflikt. Der var afsat 14 løntimer til arbejdet med hver borger. Tiden inkluderede kørsel, besøg og livshistorieinterview samt udarbejdelse af præsentationen. Det estimeredes, at der skulle bruges 3-4 besøg hos hver borger. For fem deltagere var det imidlertid tilstrækkeligt med to besøg. I fire tilfælde var der tale om tre besøg, mens det i ét tilfælde blev til fire besøg. Besøgene varede mellem 30 min. og to timer, med et gennemsnit på en time og 10 minutter. Der er gennemsnitligt brugt sammenlagt tre timer på besøg ved hver enkelt borger. Årsagen til den store spredning i tid brugt på det enkelte besøg skal blandt andet findes i, at det kan svinge meget, hvor længe deltagerne kan koncentrere sig om arbejdet. Det har været nødvendigt for medarbejderne at indstille arbejdet efter den enkelte deltagers kapacitet og ressourcer ved hver enkelt besøgssituation. Medarbejdernes store erfaring i arbejdet med mennesker med demens har gjort dem i stand til dette. Besøgene vægtes af medarbejderne som det mest værdifulde element i arbejdet med livshistorierne. Dette forklares ved, at besøgene giver dem et indblik i deltagernes tilværelse og hverdag, som ellers er skjult for dem. De kan se persons liv repræsenteret i de ting, som står rundt om i hjemmet. Det giver et dybere indtryk af personen og derved et forbedret kendskab. I flere tilfælde er der pårørende tilstede ved besøgene. Det er ofte en ægtefælle. De pårørende spiller her en støttende rolle og beriger livshistorierne. De fylder på, hvor deltagernes hukommelse svigter. De kan supplere med små anekdoter, årstal, navnene på steder, de har boet eller besøgt i tidens løb. De pårørende har vist begejstring for projektet, og er ligesom deltagerne glade for livshistoriepræsentationerne. 5
7 Det er medarbejdernes generelle indtryk, at deltagerne er glade for besøgene. Der berettes, at deltagerne udtrykker begejstring for at få besøg, og at de synes, det er hyggeligt med selskab. Ofte har de forberedt sig på besøget og byder velkommen med kaffe og kage. En af medarbejderne beskriver her et besøg hos en deltager: Da jeg ankom, havde Valija dækket fint kaffebord i sit spisekøkken. Jeg havde lovet at medbringe kage. Valija gav udtryk for, at det var meget varmt, og at hun sammen med sin afdøde mand altid plejede at drikke kaffe i drivhuset, som hun holdt meget af. Jeg tilbød, at vi flyttede kaffekopperne til drivhuset, hvilket bekom Valija godt. Vi snakkede lidt om løst og fast over kaffen, hvorefter Valija viste mig sin have og derefter bolig. Deltagerne ynder at fortælle fra deres liv. For nogle går det lidt trægt i starten, men efterhånden som samtalen går, kommer hukommelsen på gled. En medarbejder fortæller følgende om et besøg hos en af deltagerne: Grethe startede med at fortælle, at hun ikke kunne huske noget som helst om alle de ting, vi så på. Men efterhånden kom der alligevel ting frem, som Grethe med glæde kunne fortælle historier om. Det ses i citatet, hvordan livshistorieinterviewet i hjemmet, trods en svær start, vækker minderne til live og bringer glæde og begejstring for eget liv frem som effekt. Begrænsninger Projektet viser positive resultater, men der viser sig ligeledes begrænsende forhold for indsatsens gennemførbarhed, som er vigtige at holde sig for øje. Det er fx vigtigt at tage højde for, hvor fremskreden demenssygdommen er for de hovedpersoner, som indgår i livshistoriearbejdet. For at deltage skal personen være i stand til at kommunikere om eget liv og fortid på tidspunktet for indsamlingen af livhistoriematerialet. Det kræver sprog og et vist kognitivt funktionsniveau. Årsagen hertil skal ikke blot findes i, at det er en forudsætning for at fortælle livshistorierne, som er knyttet til de genstande, som udvælges, men også i at det er nødvendigt for at sikre, at det er de rigtige ting, som udvælges. Det har stor betydning, at de udvalgte ting er betyder noget særligt for mennesket med demens. Denne vurdering kræver et vist kognitivt funktionsniveau. Daghjemsmedarbejderne har i nogle tilfælde konstateret, at demenssygdommen hos nogle af de gæster, som kommer på daghjemmet, har været for fremskreden til at deltagelse var mulig. Dette begrænser målgruppen til mennesker med let til moderat demens. En anden begrænsning viser sig i selve anvendelsen af livshistoriepræsentationerne. Det har i flere tilfælde været nødvendigt at begrænse tilgangen til dem i daghjemmene, fordi de fyldte for meget i samtalerne. De deltagere, som har fået udviklet livshistoriepræsentationer, har af og til ikke kunnet slippe dem igen, idet de har været så optaget af at vise frem og fortælle, at det har stået i vejen for daghjemmets sædvanlige aktiviteter. Andre gæster, som ikke har deltaget i projektet, har samtidig i nogle tilfælde følt sig forbigået. Løsningen har været at tidsbegrænse deltagernes adgang til deres livshistoriepræsentationer i daghjemmene. Forankring Projektet er vel gennemført og viser positive resultater. Det er derfor værd at se på, hvorledes initiativet kan forankres på sigt. I projektet har der været brugt meget tid på udviklingen af den enkelte deltagers livshistoriepræsentation. Hvis initiativet skal føres videre i sin nuværende form, vil det kræve, at man enten tilfører mere tid eller foretager en reduktion af den tid, der bruges på den enkelte, uden at det kompromitterer det livshistoriske arbejde. Hvis projektet ikke fortsætter i sin nuværende form, er det måske i stedet muligt at inddrage nogle af projektets arbejdsgange, såsom hjemmebesøgene, i daghjemspersonalets øvrige arbejde. 6
8 Som led i arbejdet med forankring, formidles om projektet til relevante samarbejdspartnere. Både internt i kommunerne og til andre kommuner. Bilag 3 viser en artikel fra Dagbladet Roskilde , hvor projektleder Rie Schou fortæller om projektet. Der foreligger fortsat et arbejde i de to kommuner med at vurdere, om og i så fald hvordan projektet kan forankres. Referencer Csikszentmihalyi, M. & Halton, E. (1981) The meaning of things. Domestic Symbols and the Self. Cambridge University Press. Johannsen, P. (2009) Demens. I Riss, P. & Gerlach, J. (red.) Ældre og psykisk sygdom. S ÆldreForum og Psykiatrifondens forlag. Kirk M, Berntsen D. (2017) Reminiscensterapi kan øge velvære hos personer med demens. Ugeskrift for Læger. 179(6): Kitwood, T. & Bredin, K. (1992) Towards a theory of dementia care mapping. Ageing and Society 12(3):
9 BILAG 1. 8
10 BILAG 2. 9
11 BILAG 3. 10
Koncept for brugerundersøgelse 2018
Koncept for brugerundersøgelse 2018 Indledning Nærværende notat præsenterer koncept for brugerundersøgelse i relation til det kvalitetsarbejde, som bliver udført på det sociale område. Konceptet er formuleret
Læs mereCenter for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik
Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.
Læs merePuljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens.
Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 afsat
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv
ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDemensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom.
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Demensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Lovgrundlag Lov om Social Service 83 og 83a Visitation Alle borgere kan henvende sig direkte
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereDemens. - et problem i hverdagen
Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder
Indsatsområde: Lovgrundlag Hvem kan få Mål 1.1.2.2. Demensfaglig Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereIndhold. Plejebolig, SUF Total
Plejebolig, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på
Læs mereVELKOMMEN SESSION 6. Velfærdsteknologi Længere hjemme sammen. Plancherne fra dagen bliver lagt på
ÆLDRE KL s Ældrekonference 2016 VELKOMMEN SESSION 6 Velfærdsteknologi Længere hjemme sammen Plancherne fra dagen bliver lagt på www.kl.dk/aeldrekonference2016 Ældrekonference, session 6 26. september 2016
Læs mereIndhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total
Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereDrejebog. Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden
Drejebog Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden 0 Indhold Indledning... 1 Baggrund... 1 Formål... 1 Målgruppe... 1 Start en Fars Legestue... 2 Tid
Læs mereSUFO ÅRSKURSUS Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for livetgrupper
SUFO ÅRSKURSUS 2017 Andreas Nikolajsen, psykolog i fonden Ensomme Gamles Værn Lone Rømer, sundhedskonsulent i Roskilde Kommune. Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for
Læs mereHandleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres
Læs mereAt støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning.
Indsatsområde: 1.1.2.2. Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således borgere med demens og borgere med en
Læs mereIndhold. Plejebolig, Hørgården
Plejebolig, Hørgården 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på
Læs mereIndhold. Plejebolig, Håndværkerforeningen
Plejebolig, Håndværkerforeningen 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereVejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen
Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen En frivilligt social indsats er, når der ydes en ulønnet og utvungen indsats med et socialt sigte, og når indsatsen
Læs mereAnsøgning om støtte fra Værdighedspuljen - pulje til skabelse af stærke fællesskaber for ældre
Ansøgning om støtte fra Værdighedspuljen - pulje til skabelse af stærke fællesskaber for ældre Ansøgningen sendes til: Fredericia Kommune Social- og Omsorgsudvalget Rådhuset, Gothersgade 20 7000 Fredericia
Læs mereVision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune
Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet
Læs mereIndhold. Plejebolig, Bryggergården
Plejebolig, Bryggergården 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereIndhold. Plejebolig, Absalonhus
Plejebolig, Absalonhus 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereIndhold. Plejebolig, Rosenborgcentret
Plejebolig, Rosenborgcentret 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereVærdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune
Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer
Læs mereRolstruplund Plejecenter. December 2018
Rolstruplund Plejecenter December 2018 1. TILSYNETS SAMLEDE RESULTAT 1.1 Overordnet vurdering På vegne af Morsø Kommune har Evidentia foretaget et tilsyn med Rolstruplund Plejecenter. Det er vores vurdering,
Læs mereDemenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.
Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte
Læs mereSlutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereDEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS
DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes
Læs mereRapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg
Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme Årsrapport 2013 Lovgrundlag Lov om social service 79 a Målsætning
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag
ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag GENTOFTE KOMMUNE Alle kommuner skal fra 1. juli 2016 have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering,
Læs mereDagcenter. 1. januar Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138. Indsatsens lovgrundlag. Serviceloven 83, stk. 1
Dagcenter 1. januar 2019 Indsatstype Dagcenter Indsatsens Serviceloven 83 Sundhedsloven 138 Serviceloven 83, stk. 1 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for
Læs mereInterviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?
Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereDemenstilbud. i Lemvig Kommune. Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget Lemvig
Demenstilbud i Lemvig Kommune Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget 1 7620 Lemvig 1 Indholdsfortegnelse Symptomer Få en snak med demenskoordinatoren Hjælpemidler til borgere med demens Pårørendegruppe
Læs mereFremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune
Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Baggrund I takt med at flere ældre lever længere, står samfundet overfor en stigning i antallet af borgere med demens og
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK
S VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 6 Livskvalitet 8 Selvbestemmelse 10 Kvalitet, tværfaglighed
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere
Læs mereIndhold. Plejebolig, Møllehuset
Plejebolig, Møllehuset 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereAFGØRELSE Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af to tilsynsbesøg den 22.
Fjordly Plejecenter Borgmester Hansensvej 7 5300 Kerteminde Sendt via Digital Post AFGØRELSE 28. maj 2019 Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af to tilsynsbesøg den 22. oktober 2018 og den
Læs mereIndhold. Plejebolig, Bispebjerghjemmet
Plejebolig, Bispebjerghjemmet 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereIndhold. Plejebolig, Dr. Ingrids Hjem
Plejebolig, Dr. Ingrids Hjem 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereIndhold. Plejebolig, Bonderupgård
Plejebolig, Bonderupgård 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereIndhold. Plejebolig, Poppelbo
Plejebolig, Poppelbo 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereDemonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem
Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Bilag til evaluering udarbejdet af INCA Vidensformidling & InnovationsHus Syd, sommeren 2011 1 Bilag 1- Spørgeskema til kommunerne Nulpunktsmåling
Læs mereLad os tale om døden
Lad os tale om døden Uddrag af undersøgelsen: Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død 2019 1 Du kan læse undersøgelsen Danskernes holdning til at tale om sin egen og
Læs mereVejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen
Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen En frivilligt social indsats er, når der ydes en ulønnet og utvungen indsats med et socialt sigte, og når indsatsen
Læs mereBilledstøttet kommunikation
Billedstøttet kommunikation Til Plejehjemmet Strandhøj fra Kommunikationscentret i Hillerød Dette er en informationsfolder fra projektet Styrket selv og medbestemmelse for demensramte på plejecenter. Her
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereVurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for
Læs mereIndhold. Plejebolig, Nybodergården
Plejebolig, Nybodergården 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereHverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn
Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
Hvad er vigtigt for dig? En kvalitativ undersøgelse af borgerinddragelse i Sundhed og Omsorg September 2017 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse gennemført af Sundhed
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereDet spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre
Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre Inspirationsseminar Middelfart 16. januar 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør Jon Dag Rasmussen, cand.pæd.ant., ph.d.-studerende
Læs mereMålsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november
Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november Program 1 Introduktion til Marselisborg og dagens program 2 Udvikling af en demensstrategi hvorfor og
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereMine Værdifulde Ressourcer hvad sker der lige nu?
Mine Værdifulde Ressourcer hvad sker der lige nu? Fundamentet for et godt kommunalt og frivilligt samarbejde er skabt i styregruppen s. 1 Sommerens arbejde i følgegruppen er veloverstået s. 2 Arbejdsgrupperne
Læs mereVIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på
VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel
Læs mereDemensenheden. Hukommelsesproblemer?
Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,
Læs mereMidtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering
Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.
Læs mereFormål med undersøgelsen
CKSK 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Visitation 1 Brugerundersøgelse 2016 Visitation Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereAfgørelse truffet af:afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen C Kassationsdato:
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 235 Offentligt Afgørelse truffet af:afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 04-10-2007 28-11-2007C-35-07 3600007-07 Status: Historisk Kassationsdato:
Læs merePuljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune
Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereNår syn og hørelse svigter samtidigt!
Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Læs mereSOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)
SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,
Læs mereGØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage
GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED To metoder To personer To dage DET KAN I FÅ SVAR PÅ HVOR GODT IMØDEKOMMER UDSTILLINGERNE VORES MÅL? HVAD GØR INDTRYK PÅ
Læs mereGenerelle oplysninger
Side 1 Ansøgningsskema til puljen til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg Projektets/indsatsernes titel Skriv titel på projektet/indsatserne.
Læs merePuljeopslag: Pulje til at tilpasse indretning og fysiske omgivelser i forhold til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd
Puljeopslag: Pulje til at tilpasse indretning og fysiske omgivelser i forhold til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner og private leverandører på ældreområdet
Læs mereSelvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:
Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare
Læs merePsykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83
Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for psykisk pleje og omsorg
Læs mereResume: Vordingborg Kommunes j. nr
Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Vordingborg Kommunes administration af lov om forebyggende hjemmebesøg 1 ikke fuldt ud har været i overensstemmelse med lovgivningen. 18-04- 2010 Vordingborg Kommunes
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2016-2021 Baggrund Demensstrategien består af 12 målsætninger for de kommunale indsatser på demensområdet. Målsætningerne skal tilsammen medvirke til, at borgere med demens i Herning Kommune
Læs mereSmartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune
Smartphonestilborge remedadhd EvalueringafRemindforsøgeti SkanderborgKommune SMARTPHONESTILBORGEREMEDADHD EvalueringafRemindforsøgetiSkanderborgKommune KonsulentChristianeBundegaardPetersen Christiane.petersen@stab.rm.dk
Læs mereSide 1. Værd at vide om...
Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet
Læs mereI Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.
Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.
Læs mereForebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune
Indledning Gennem de sidste 30 år er der i Danmark sket en rivende udvikling indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. I 1980 trådte loven om et forebyggelsesråd på nationalt niveau i kraft. Ideen var at
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereNår hukommelsen svigter
Når hukommelsen svigter Dette er Høje Taastrup Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er skrevet til borgere, der har symptomer på demens, og deres pårørende. Hvad er demens? Demens er en fælles
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereEtisk stress. Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos
Etisk stress Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos Etisk stress opstår, når medarbejderne oplever, arbejdet ikke længere giver mening grundet en ændret organisatorisk retning. Konsulentvirksomheden Etikos
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE DATO FOR ÆNDRING Værdighedspolitik i Holbæk Kommune Med værdighedspolitikken udstikker vi en retning for, hvordan vi sammen skaber muligheder for, at alle oplever et
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereAugust Projektbeskrivelse
August 2009 Projektbeskrivelse En god indflytning et godt liv på plejehjem! Med udgangspunkt i beboerens resurser, frem for svagheder. Et opgør med den gamle plejekultur. Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken
Læs mereTAK FOR DIN DELTAGELSE!
TAK FOR DIN DELTAGELSE! - BESVARELSE AF SPØRGESKEMA Om projektet: Din kommune er i øjeblikket med i et projekt for Sundhedsstyrelsen, som handler om at styrke indsatsen mod ensomhed blandt ældre mennesker,
Læs mere