Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune

Transkript

1 Smartphonestilborge remedadhd EvalueringafRemindforsøgeti SkanderborgKommune

2 SMARTPHONESTILBORGEREMEDADHD EvalueringafRemindforsøgetiSkanderborgKommune KonsulentChristianeBundegaardPetersen METODECENTRET CenterforInnovation&Metodeudvikling OlofPalmesAllé AarhusN Telefon

3 Indhold FORORD... 1 RESUMÉ... 2 HVADGÅRREMINDUDPÅ... 3 FORVENTEDEVIRKNINGER... 4 ANDREPERSPEKTIVER... 6 METODE... 9 HVADBETYDERLØSNINGENFORBORGERNE FUNKTIONSEVNEVURDERING ØGETSTRUKTUROGSTØTTEIHVERDAGEN ØGETSELVSTÆNDIGHED BEDREHÅNDTERINGAFVANSKELIGESITUATIONER BEDREOGMERESIKKERINDTAGELSEAFMEDICIN BEDRELIVSKVALITET HVADBETYDERLØSNINGENFORRESSOURCEFORBRUGET? REDUCERETSTØTTETIDHOSDENENKELTEBORGER RUSMIDDELCENTRET SOCIALPSYKIATRIOGSPECIALINDSATS BEDREARBEJDSMILJØ HVILKEGRUPPERPROFITERERAFENSMARTPHONE KONKLUSIONER BILAG1.DE40FUNKTIONSOMRÅDER BILAG2.VURDERINGENAFFUNKTIONSEVNEBEGRÆNSNINGER... 40

4 1 Forord TankenbagMetodecentreteratbidragetilatudviklekvalitetenpådetsocialeområdei envirkelighed,hvorderikkebliverflereressourcertilatløseopgaverne.hvornoglevil pegepå,atvifremovermågøremindreforfærreborgere,erdetvoresgrundholdning, at de sociale tilbud fortsat skal kunne udvikle og forbedre kvaliteten af deres indsats. Ressourcernekanudnyttessmartereogmereeffektivt,hvisviifællesskabtænkeran derledes,afprøvernyeidéerogdelervoreserfaringerogvidenmedhinanden. SkanderborgKommunehariperioden1.februar2012til1.februar2013gennemførten afprøvningaf,hvordanbrugenafsmartphonestilborgeremedopmærksomhedsforstyr relserkanbidragetilatøgederesselvstændighedoggøredemmereselvhjulpne. Metodecentrets bestyrelse besluttede efter ansøgning fra Skanderborg Kommune at finansiereoggennemføreevalueringenafdenneafprøvning.detteerdenafsluttende evalueringsrapport. PåMetodecentrets hjemmesidefindespræsentationerogmaterialeomallede udvik lingsprojekter,somvideltageriogbidragertil.herkanduogsåfindeyderligeremateria leomskanderborgkommunesafprøvningafsmartphones. Godlæselyst. Metodecentret Maj2013 Læsmereomospå metodecentret.dk

5 2 Resumé Derstartede24borgereiprojektet,hvoraf6erudgået,svarendetil25%.De18pro jektdeltagere, der har deltaget i projektet frem til afslutning har alle anvendt deres smartphone hver dag. Medarbejdere og borgere oplever, at smartphonen bruges til støtteihverdagenfxtilatskabestrukturogoverblikviakalenderen. Halvdelenafborgerne,derharværetmedtilafslutningenafprojektperioden,haran vendtenspecieltudvikletapplikation(multicomai)somhjælpemiddelfxtilatstruktu reredereskalenderellersamarbejdemedsocialpsykiatrien.halvdelenafborgernehar valgtmulticomaifraefterathaveafprøvetdetienperiode. Ifølge borgernes funktionsevnevurderinger, hvor sagsbehandler vurderer antal be grænsningerogderesomfangpå40områder,erderenlilletendenstil,atborgernei projektet har fået færre områder med svære funktionsbegrænsninger, imens kontrol gruppenharfåetlidtflereiprojektperioden.deternogenlundedensammeudvikling forprojektogkontrolgruppepåantalletafområderudenbegrænsninger.herudvikler begge grupper sig så de efter projektperioden har ca. 3 områder mere helt uden be grænsningendfør. 14 af 18 borgere er blevet mere selvstændige i projektperioden på grund af deres smartphoneogligesåmangeborgereerblevetmereselvhjulpneidereshverdag.alle borgere,somhardeltagetiinterviewsfortællersamtidig,atdeharfåetbedrelivskvali tetogpsykisktrivsel.enkelteborgereharfåetbedrefysisktrivsel.langtdeflestemed arbejderevurdererligesomborgerne,atdeborgere,somdeerprimærkontaktperson for,harfåetbedrelivskvalitet. 11borgerebrugersmartphonentilathåndterevanskeligesituationer.Alledisse11bru germusikfradenindbyggedemusikafspillertilatlukkestøjude,ellertilatskabeetrum, detertilatværei,påtrodsafsocialangstfx.detbetyder,atflereborgereharnemmere vedathandleind,tageoffentligetransportmidler,deltageiundervisningmm.efterde harfåetensmartphone. Der er en klar tendens til, at medarbejderne i Socialpsykiatrien og i Specialindsatsen brugermindretidpåatstøttederesborgereetårefter,atborgerneharfåetensmart phone.igennemsnitbrugermedarbejderne35minuttermindrepr.borgerpr.ugeved denafsluttendetidsregistrering.detsvarertilenreduktionpå14,5%afdenanvendte tidvedbaselinemålingen(umiddelbartindenborgerenfikensmarphone).

6 3 HvadgårRemindudpå SkanderborgKommuneafprøvermedprojektRemindsmartphonessomhjælpemiddel tilborgeremedopmærksomhedsforstyrrelsesomadhdogadd.deterforventningen, atanvendelsenafsmartphonesogsærligtudvikledehjælpemiddelprogrammerkanlette hverdagen for målgruppen på grund af funktioner, som blandt andet kan understøtte strukturering, hukommelse og koncentrationsevne. Borgerne afprøver programmet MultiComai 1 (hereftercomai),somerspecieltudvikletsometkognitivthjælpemiddel til borgere med kognitive vanskeligheder. Smartphones visuelle brugerflade antages ydermereatværesærligtvelegnetformålgruppen. Comaisfunktioner,somforventesathaveenpositiveffektforborgerneerblandtandet enkalender,hvorpåmindelsersendestilborgerenogherefterenbekræftelsetilbostøt temedarbejderneomatborgerenharset/udførtpåmindelsen.ikalenderenerderlige ledesmulighedfor,atbostøtteogandremedtilladelsedirektekanbookeaftalermed borgerensamtenlangrækkeandrestøtteogstrukturfunktioner.derudoverindeholder Comaienvisuelprisberegner,envisuelangivelseaftidsforbrug(såkaldttimetimer),me dicinpåmindelser,kontakter,krisehåndteringsplanogdiktafon. Deterprojektgruppensforventning,atdefunktioner,derliggeriprogrammetComaiog iensmartphonegenereltiformafvisuelinformationogvisuelstrukturstøtte,medvirker til,atderopstårmindreuvishedogusikkerhedogdermedmindrestress,uroogangst hosborgerneiprojektet.anvendelsenafsmartphonesantagesatgøreborgernemere selvstændigeogselvhjulpnepåvisseområderogdermedværemedtilatøgelivskvalite tenformålgruppenogskabemindrebehovforpædagogiskstøtte.evalueringenunder søgeromdetharværettilfældetforborgerneiremind. 1 OpgraderingtilPremiumComai9månederindeitestfasen

7 4 Forventedevirkninger Derstartede24borgereiprojektRemind,18varmediheletestfasenfraden1.februar 2012tilden1.februar2013.De18borgereharafprøvetensmartphone 2,programmet Comaisamtmobilabonnementmedtale,sms,ogdataforbrugmedhenblikpåatafdæk keomsmartphonenkanerstatteandreformerforstøttefrakommunen.evalueringen undersøgerderfor,hvordanborgereogmedarbejdereiprojektetharanvendttelefonog tilhørendeprogrammersomhjælpemiddeloghvadborgereogmedarbejdereharfået udafanvendelsen. EvalueringenafprojektReminderfinansieretoggennemførtafMetodecentret.Evalue ringengennemføressomvirkningsevaluering,hvortilstedeværelsenafudløsendeaktivi teterogforventedevirkningerundersøgesudfraprojektetsindledendevirkningsteori. Virkningsteorien er en logisk model, der viser sammenhængen mellem de forventede aktiviteterogvirkningeriprojektetogkansesinedenståendefigur1. 3 Selveprojektetantagesathavepositiveeffekterforbådeborgereogmedarbejdere. Forborgereerdeforventedeeffekter: Øgetstrukturogstøtteihverdagen Øgetselvstændighed Bedrehåndteringafvanskeligesituationer Bedreogmeresikkerindtagelseafmedicin Bedrelivskvalitet Formedarbejdereerdeforventedeeffekter: Reducerettidsbehovhosdenenkelteborger Bedrearbejdsmiljø Færresygemeldinger Bedrefastholdelseafmedarbejdere Sammenhængen mellem forventede effekter for borgere og medarbejdere, projektets ressourceroggennemførteaktiviteterkansesifigurennedenfor. 2 Smartphonebrugesogsåibestemtformirapportenforatskelnemellemalmindeligetelefonfunktionerog smartefunktioner.toprojektdeltagerebleviprojektperiodentagetudafprojektet,fordidealenebenytte desmartphonensomtelefonogtilsms. 3 FigurenkanogsådownloadesfraMetodecentretshjemmesideistortformat(

8 Figur1.ForandringsteoriforRemind 5

9 6 Detoforventedevirkningerformedarbejderneydersttilhøjreifigur1Laveresygefra værogøgetfastholdelseijobbetforventesikkeatkunnemålesefterprojektperioden alene.deterlangsigtedemål,somforventesatkunnesespåsigt,hvisdeøvrigevirknin gerindtræfferved,atborgernebrugerteknologiendagligt,blivermereselvhjulpneog medarbejdernefårmeretrivseliarbejdetogstørrefagligudvikling. Afprojektetsvirkningsteorifremgårdesuden,atborgerneforventesatfåfærrekontak termedsundhedsvæsenetogmedretsvæsenetpågrundafetmindremisbrugelleret merestabiltmisbrug.deterikkemuligtatundersøgeievalueringen,daderindgårforfå projektdeltageremeddisseproblematikker. Hvorvidt borgerne har fået en forbedret beskæftigelsesindsats forventes evalueringen heller ikke at kunne svare på. Forbedret beskæftigelsesindsats undersøges alene gen neminterviews.forudsætningenfordenbedrebeskæftigelsesindsatsvar,atlæge,soci alrådgiver, jobcentersagsbehandler og andre relevante myndighedspersoner anvender smartphonens bookingsystem, hvilket skulle betyde mindre ventetid blandt myndig hedspersoner.dennefunktionharikkeværetanvendtiprojektperioden. Smartphoneoghjælpemiddelprogrammeterblevetafprøvetpåtreforskelligeorganisa tioner 4 : i Rusmiddelcentret, i Socialpsykiatrien og i en Specialindsats. Der er ret store forskellepåmulighederneforatarbejdemedsmartphoneogprogrammetformedar bejderneidetregrupper,fordiindsatserneersåforskellige.ensmartphonekanfxno get andet i en behandlingssamtale end i et koordineringssamarbejde. Der er desuden storforskelpå,hvormegettiddenenkeltemedarbejderharmedborgerenherundertil atkoordinereaftalermedborgeren.evalueringenserpåforskellenemellemgrupperne afhensyntilatvurdere,hvorvidtforskellenegiverudslagieteventueltmønsteriudvik lingenimedarbejdernestidsforbrug. Andreperspektiver DenSocialeUdviklingsfondSUSudgavioktoberenkortlægningafanvendelsenafsocial IKT(InformationsogKommunikationsTeknologi)påbostederiDanmark 5. KortlægningenpræsentererblandtandetårsagertilatnoglebostederbrugersocialIKT ogandreikkegør.hereretsamletbilledeaf,atdermanglervidenomindsatserogme todersamttekniskekompetencerhospersonaletpåbostederne.debostederhvorsoci 4 VisitationtilSocialpsykiatrienogtilSpecialindsatsenerbeggebevilligetefterSL 85.Borgergruppener overordnetden samme opmærksomhedsforstyrrelse,mendetregruppererrentorganisatoriskogind satsmæssigtforskellige 5 SUS:AfdækningafarbejdetmedsocialIKTiDanmark,Afsluttenderapport oktober2012.

10 7 aliktanvendeshyppigtafborgerneskyldesdetenten,atborgerneselvinitiereranven delsen,elleratdererenkeltemedarbejdere,derfungerersomildsjæleforarbejdet. Ienevalueringafetforsøgmedatgive22folkeskoleeleverpåtoskolerensmartphone somhjælpemiddel,erenafkonklusionerne,atenbarriereforimplementeringerlærer nesmanglendeerfaringmedogvidenombrugafteknologiensomhjælpemiddel. 6. I lignende projekter anbefales det at lave en afdækning af lærernes it kompetencerindenprojektstart.undervisningogsupportidetteprojektharvæ retforavanceretiforholdtillærernesitniveau.undervisningenskaldækkeun dervisning i både brugen af teknologien og de pædagogiske principper herfor. Samtidigterdetvæsentligt,atundervisningenknyttessåtætsommuligttillæ rernesdagligdag,såendelafundervisningenforegåriundervisningssituationen med sparring og coaching af lærerne i de nye arbejdsgange. Undervisning bør knyttestætteretilenpædagogiskhverdagogvaretagesafpersoner,derkender denne. 7 Der indgår tre forskellige medarbejdergrupper i Remind, som alle har forskellig daglig ledelseogtilbyderforskelligekerneydelser 8.Detforventesathaveforskelligbetydning formedarbejderneideforskelligegrupper,somindgårievalueringen,atborgernehar en smartphone. Medarbejderne vil desuden have forskellige kompetencer, viden om pædagogiskehjælpemidlerogvidenomogkendskabtilteknologien. Alle medarbejdere og borgere i projektet har haft mulighed for at deltage i undervis ningsdage og fælles erfaringsudvekslingsmøder flere gange i løbet af projektperioden angåendeprogrammetcomai.derudoverharfemmedarbejderefåetekstraundervis ningiprogrammetogharfungeretsomtovholdereiprojektet.ydermerehardetværet muligtathentesupportviainternettet,viamailogtelefoniskkontaktførstpåsvenskog siden på dansk. Projektleder har desuden ydet support til selve Comai applikationen samtsimplesmartphonefunktionertilbådemedarbejdereogtovholdere.derharikke væretafholdtundervisningianvendelsenafteknologisompædagogiskhjælpemiddel. DendagligeanvendelseafsmartphonenudoverapplikationenComaiharsåledesværet optilborgereogmedarbejderesegetinitiativ. 6 Socialstyrelsen: Evaluering af Teknologi til understøttelse af hverdagen for børn og unge med ASF og ADHD,december (Ibid.s.7). 8 Kerneydelseforståshersomdendelafarbejdetmedarbejderebeskriversomkernenideresindsats.Ker neydelserne varierer derfor imellem grupperne helt overordnet Socialpsykiatrien tilbyder bostøt te/ledsagelse,specialindsatsen:intensivbostøtte/livsstøtteogrudmiddelcentret:behandling.allemedar bejderehardesudenbeskrevetkonkret,hvadnetopdereskerneydelseermeddenenkelteborgeriforbin delsemedinterview.

11 8 Detregrupper,somdeltageriprojekteterorganisatoriskforankreti: Rusmiddelcentret Socialpsykiatrien( 85) Specialindsatsen( 85) Rusmiddelcentretarbejdermedstabiliseringogreduktionafrusmidlerprimærtgennem behandlingssamtaler.socialpsykiatrienyderstøtteihjemmettilborgere,derfxharbrug fortræning/støttetilpraktiskeopgaverellertilatskabestrukturogplanlægning.træ ningsogstøtteintensitetenvariererfraengangommånedentilfleregangeomugen. Specialindsatsentilbyderstøttetilborgeremedsærligtstortbehovforstøtteihverda gen.dererflereprojektdeltagere,sombådefårenbostøtteindsatsisocialpsykiatrien ellerspecialindsatsensamtertilknyttetrusmiddelcentret. Betydningen af medarbejderkompetencer og rammernes betydning for smartphonen somsamarbejdsredskabmellemmedarbejderogborgerundersøgesblandtandetgen nem interviews med medarbejdere og borgere. Derudover sammenlignes tidsregistre ringerafstøttengivettilborgernepågruppeniveau. Isammenligningernegrupperneimellemeralleprojektdeltagereplaceretideresprimæ regruppehenholdsvissocialpsykiatrien,rusmiddelcentretogspecialindsatsen.debor gere,dermodtagerstøtteflerestederfra,figurereraltsåkunideresprimæregruppe.

12 9 Metode De forventede virkninger af projekt Remind undersøges ved hjælp af flere datakilder. Evalueringenafprojektetbaserespåenrækkekvantitativemålingerafmedarbejdernes tid registreret sammen med den enkelte borger, analyse af borgernes funktionsevne ellerudviklingiforbindelsemedmisbrugsbehandlingsamtkvalitativeinterview: Tidsregistreringerforetagetafdeprimærekontaktpersonertilalleprojektdeltager ne.formåletmedtidsregistreringeneratundersøge,omdenenkelteborgerharbe hovforfærrestøttetimersomfølgeafbrugenafsmartphone. Udvikling i borgernes funktionsniveau ud fra sagsbehandlernes funktionsevnevur dering vurderet før, under og afslutningsvist i projektperioden, udfyldes af social rådgiveriskanderborgkommune. Udvikling i misbrug og misbrugsbehandling for borgere i projektet tilknyttet RusmiddelcentretvedhjælpaffortløbendeASImålinger 9.ASIskemaetudfyldeskun fordeborgere,hvordetharrelevans. Alletreskematyperudfyldesfleregangeiløbetafprojektperioden,hvilketmuliggøren sammenligningmellemtidsforbrughosborgerneogborgernesfunktionsevneellerud vikling i rusmiddel forbrug over tid. Tidsforbrug, funktionsevne og udvikling i misbrug opgøressomgennemsnitpr.borger. Derharværetetfrafaldpåseksdeltagereafialt24,somindledningsvistfikudlevereten smartphone.alleerfaldetfraibegyndelsenafprojektperioden.frafaldetharflereårsa ger,nogleprojektdeltageremåttetagesudafprojektetpga.misligholdafsmartphonen. Etparertrukketud,idetmedarbejderneogprojektdeltagerneifællesskabvurderede,at projektdeltagerenikkeanvendtesmartphonesomethjælpemiddel,mensomenordi nærtelefon.andrevalgteselvattrækkesigfordideselvhavdeetalternativ.derudover erenkelteblevetudskrevettiletopholdsstedellererflyttettilenandenkommune.eva lueringenopgørdatafrade18gennemgåendedeltagere. Udoverdekvantitativedataerdergennemførtinterviewsmedotteborgerevedafslut ningenafprojektet,hvoraffireafdemogsåblevinterviewetmidtvejsiprojektet.alle borgeresprimærekontaktpersonerdesudenblevetinterviewetmidtvejsogiforbindel semedafslutningafprojektet.deterkontaktpersonerneselvisamarbejdemedprojekt ledelsen,derharvurderet,hvemdenprimærekontaktpersonharværet.kontaktperso nertilborgere,derertilknyttetbåderusmiddelcentretogsocialpsykiatriellerspecial indsats,harsåledesafstemtindbyrdes,hvemderharhaftdenprimærekontakt.foren 9 AddictionSeverityIndex

13 10 af borgerne tilknyttet begge steder er rollen som primær kontaktperson flyttet fra RusmiddelcentrettilSocialpsykiatriiløbetafprojektet. Sammenhængen mellem dataindsamling og forventede virkninger beskrevet i tabel 1. Her ses det, at smartphonens forventede virkninger afdækkes gennem interview med borgereogmedarbejdereiprojektet.interviewenesuppleresmedmålingeraftidsforb rugogudviklingifunktionsevneellerimisbrugforatunderbyggeintervieweneogdo kumentere udvikling på baggrund af smartphonens virkninger hos medarbejdere og borgere. Tabel1.Sammenhængmellemdataindsamlingogforventedevirkninger EFFEKTMÅL DATAKILDE Øgetstrukturihverdagen Øgetselvstændighed Håndteringafvanskeligesituationer Reduktion/stabiliseringafmisbrug Stabilindtagelseafmedicin Bedrelivskvalitetforborgerne Reducerettidsbehov Bedrearbejdsmiljø Interviewmedborgere Interviewmedkontaktpersoner Tidsregistrering Funktionsevneskema Interviewmedborgere Interviewmedkontaktpersoner Interviewmedborgere Interviewmedkontaktpersoner ASI Interviewmedborgere Interviewmedkontaktpersoner Interviewmedborgere Interviewmedkontaktpersoner Interviewmedborgere Interviewmedkontaktpersoner Tidsregistrering Interviewmedborgere Interviewmedkontaktpersoner Interviewmedkontaktpersoner

14 11 Hvadbetyderløsningenforborgerne Idetteafsnitundersøgesdeforventedevirkninger afanvendelsenafsmartphonesfor borgerne.deforskelligedatakilderinddragesløbende. Indledningsvistikapitletpræsenteresudviklingiborgernesfunktionsevnemålttregange i projektet. Det er antagelsen, at borgernes udvikling i selvstændighed vil kunne ses i sagsbehandlerens vurdering af borgernes funktionsevne. Udviklingen i funktionsevne sammenlignes efterfølgende mellem grupperne Rusmiddelcenter, Socialpsykiatri og Specialindsats. Funktionsevnevurdering Dererudfyldtfunktionsevnevurderingerforalleprojektdeltagerneindledningsvistved projektstart,ca.midtvejsiprojektetogigenafslutningsvist.afdeseksborgere,derer udgåetafprojektet,erderudfyldtfunktionsevnevurderingpåfem,disseertrukketudaf opgørelsen, fordi de alene fremgik af første måling. Funktionsevnevurdering er også udfyldtforenkontrolgruppeindledningsvistogafslutningsvistiprojektet.funktionsev nevurderingererforetagetafborgerenssagsbehandler. Funktionsevnevurdering er en vurdering af en borgers begrænsninger foretaget på 40 områderafsagsbehandleriensocialfagligvurdering.de40områdersomborgernevur derespåsamtskalaentilvurderingaffunktionsevnebegrænsningfindesislutningenaf rapportenibilag1ogbilag2. Tabel2.Antalbegrænsningsområderpr.borgervedprojektstart Projekt deltagere Kontrol gruppe Igen/ube tydeligebe grænsninger Lettebe grænsninger Moderate begrænsnin ger Sværebe grænsninger Totalebe grænsninger 17,8 9,2 7,1 5,1 0,8 19,5 11,4 7,8 1,2 0,1 Itabellenovenforerfordelingenafbegrænsningerpr.borgeropgjortforprojektgruppe ogkontrolgruppe.somdetseserderigennemsnitflereområder,hvorborgereharsvæ re eller totale begrænsninger i denne gruppe end i kontrolgruppen ved projektstart. Omvendterderflereområdermedingenellerlettebegrænsningerhosborgernekon trolgruppenvedprojektstart.dettekanbetyde,atderermindreudviklingspotentialefor projektgruppenendkontrolgruppen.

15 12 Kontrolgruppen er imidlertid udvalgt med samme diagnoseområde og henvisningsud fordringersomprojektgruppen.detforventesderfor,atgruppernesudviklingkansam menlignesogateneventuelforskeliudviklingenkanværepåvirketafprojektgruppens smartphone. Nedenfor ses en gennemsnitlig udvikling i borgernes funktionsevne på 40 områder i løbetafprojektperioden.fraprojektgruppenindgåralle18borgereiopgørelsenaffør stemåling,16iandenmålingog18borgereitredjeogafsluttendemåling.frakontrol gruppenindgår13borgereiførstemålingog12iandenogafsluttendemåling,den13. borgererudskrevet. Figur2.Projektdeltagere Projektdeltagere - Gennemsnitlig fordeling af begrænsninger per borger på 40 funktionsevnevurderingsområder 3. Måling 20,1 7,8 8,1 2,9 1,0 2. Måling 22,1 7,1 6,4 2,9 1,3 1. Måling 17,8 9,2 7,1 5,1 0,8 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ingen begrænsninger Lette begrænsninger Moderate begrænsninger Svære begrænsninger Totale begrænsninger Figur3.Kontrolgruppe Kontrolgruppe - Gennemsnitlig fordeling af begrænsninger per borger på 40 funktionsevnevurderingsområder Afslutning 22,0 9,9 5,8 1,8 0,6 Baseline 19,5 11,4 7,8 1,2 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ingen begrænsninger Lette begrænsninger Moderate begrænsninger Svære begrænsninger Totale begrænsninger

16 13 Dererentendenstil,atprojektdeltagerneforbedrerderesfunktionsevneiløbetafpro jektperioden,idetborgerneigennemsnitfårtreområdermereudenbegrænsningerfra 17 til 20 områder fra første til afsluttende måling. Se figur 2. Det samme gælder dog kontrolgruppen,dergårfra19,5til22områderudenbegrænsninger.sefigur3. Udviklingen i retning af færre begrænsninger pr. borger fordeler sig på alle begræns ningsområderne bortset fra områderne påklædning og toiletbesøg, der som forventet sletikkeudviklersigfornogenborgereiprojektperioden.påområdetattagekorrekt doseretmedicinerderefterprojektremind7borgere,derikkelængereharbegræns ninger,allehavdeletteellersværebegrænsningervedbaseline.derudovererderikke tendensertil,atborgerneudviklersigindenfordesammeområder.udviklingeniretning af flere områder uden begrænsninger fordeler sig således nogenlunde jævnt over de resterendeområder. Detsamledebilledeafborgernesindividuelleudviklingpåtværsafallefunktionsevne områderer,atseksborgereharudvikletsignegativt,treafdemkunmegetlidt,resten afborgerneharudvikletfunktionsevnenoverordnetpositivt. Funktionsevnevurderingerneerimidlertidafhængigeafborgerensdagsform,kendskab tilborgeren,borgersogmedarbejdersdeltagelseivurderingenmm.derereteksempel påenborger,somerskrevetneditakst,ogsomselvoplever,atklaresigmarkantbedre medensmartphone,menhvorsagsbehandlervurderingenviserenvæsentligforringet funktionsevne.derkanværeusikkerhediforbindelsemedsagsbehandlerskiftogsårbare perioderhosenkelteborgere,derkanhavebetydningforfunktionsevnevurderingen. Detharfxværetsårbartformangeafborgerne,atprojektetvartætpåatslutteuden afklaringaf,omborgernemåttebeholdederessmartphonesomhjælpemiddel.denne usikkerhedkanhaveafspejletsigifunktionsevnenidetaktuelleeksempel.derudoverer detvanskeligtatkonkludere,omoghvormegetudviklingerne,derafspejlesifunktions evnevurderingen,skyldesensmartphone.detbetyder,atdetikkegivermeningatsam menligneindividuelfunktionsevneudviklinghosborgernemedmedarbejdereogborge resoplevelseafudviklingenogtidsforbrugetpåindividniveau. Derkansesenforskelmellemkontrologprojektgruppeidenopsummeredevurdering affunktionsevneniantalletafsværebegrænsninger,hvorprojektdeltagerneigennem snitharreduceretantalletafsværebegrænsningertildethalveiperioden,menskon trolgruppenharøgetantalletafsværebegrænsningerlidt. Derersåledesenklarforbedringifunktionsevnenhosborgerne,mendetersværtat vurdere,hvormegetdennepositiveudviklingkanskyldesensmartphone.detersand synligt,atsmartphoneharhaftbetydningfordesyvborgere,somikkelængereharpro

17 14 blemermedattagederesmedicinikorrektdosering.detserogsåumiddelbartudtilat smartphonen har haft betydning for antallet af områder med svære begrænsninger, fordidetnæstenerhalveretforprojektgruppen,mensantalletafsværeogtotalebe grænsningerforkontrolgruppenerfordoblet. Sammenligningmellemgrupperne NedenforerudviklingenifunktionsevnepræsenteretforhenholdsvisSocialpsykiatrien, RusmiddelcentretogSpecialindsatsen. Borgerne tilknyttet Socialpsykiatrien udvikler sig ikke væsentligt i antallet af områder medbegrænsningeriløbetafprojektperioden,dogerderentendenstillidtfærreom rådermedsværebegrænsningeroglidtflereområderudenbegrænsning.sammenlignet medhelegruppen(alle18gennemgåendeborgere)erdengennemsnitligeudviklingpr. borger mindre for borgerne i Socialpsykiatrien. I målingerne i Socialpsykiatrien indgår hhv.ni,otteogniborgereiopgørelsen. Figur4.Socialpsykiatri Socialpsykiatri - Gennemsnitlig fordeling af begrænsninger per borger på 40 funktionsevnevurderingsområder 3. Måling 21,8 7,7 7,8 1,3 1,4 2. Måling 22,5 7,5 6,1 2,3 1,6 1. Måling 20,3 8,6 7,9 1,9 1,3 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ingen begrænsninger Lette begrænsninger Moderate begrænsninger Svære begrænsninger Totale begrænsninger Rusmiddelcentretsudviklingifunktionsevneerpræsenteretifigurennedenfor,herses enmegettydeligpositivudviklingiantalletafområdermedsværebegrænsningerfra11 områder til godt 5 områder, og derudover får borgerne lidt flere områder uden be grænsninger.derindgårfireborgereiallemålinger.

18 15 Figur5.Rusmiddelcenter Rusmiddelcentret - Gennemsnitlig fordeling af begrænsninger per borger på 40 funktionsevnevurderingsområder 3. Måling 17,8 8,3 7,5 5,3 1,3 2. Måling 18,5 6,3 8,8 5,5 1,0 1. Måling 15,3 6,5 6,5 11,0 0,8 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ingen begrænsninger Lette begrænsninger Moderate begrænsninger Svære begrænsninger Totale begrænsninger Specialindsatsensudviklingifunktionsevneerpræsenteretifigurennedenfor.Herses enujævnudviklingvedandenmåling,hvilketskyldes,atenborgermedsværebegræns ninger på mange områder ikke figurerer i anden måling, som skiller sig meget ud fra førsteogsidste.denneborgerermedigenitredjemåling,hersesenudviklingiretning af flere områder uden begrænsninger og færre områder med svære begrænsninger. UdviklingeniSpecialindsatsenfølgernogenlundesammekurve(i1.og3.måling),som udviklingenfordensamledegruppe. Figur6.Specialindsats Specialindsatsen - Gennemsnitlig fordeling af begrænsninger per borger på 40 funktionsevnevurderingsområder 3. Måling 18,8 7,8 9,2 4,0 2. Måling 24,8 7,0 4,8 1,5 1,0 1. Måling 15,4 12,4 6,2 6,0 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ingen begrænsninger Lette begrænsninger Moderate begrænsninger Svære begrænsninger Totale begrænsninger Dererretstorforskelpå,hvordangrupperneudviklersigidenperiode,hvorborgerne afprøver en smartphone som hjælpemiddel. Samtidig er der også ret stor forskel på

19 16 grupperneogdereskerneydelser(uafhængigtafsmartphonen)ihenholdsvissocialpsy kiatri,rusmiddelcenterogspecialindsats. Rusmiddelcentret arbejder med behandling af misbrugere, hvilket implicit betinger en udviklingiretningafmindremisbrug.socialpsykiatrienarbejderoftemedborgere,som fxharenførtidspensionogderforikkeforventesatbliveselvforsørgendeellerklaresig helt uden støtte. Endelig arbejder Specialindsatsen ofte med intensive forløb fx med ungemennesker,sommedtidenforventesatovergåtilmindreindgribendeinstanser. Alleborgereforventesathaveetudviklingspotentiale,mendererforskelpåmålgrup perneogpådemetoderogdenformindsatsenhardeforskelligesteder. Disseforskellekanværeårsagertildeudsving,dersesmellemgrupperne.Udviklingerne i funktionsevne som ses i figurerne kan derfor ikke nødvendigvis tilskrives borgernes smartphone.detkansamtidigikkeudelukkes,atsmartphonenharhaftenbetydning. I de følgende afsnit undersøges borgere og medarbejderes oplevelse af den støtte og struktur,somsmartphonenbidragermedsamtsmartphonensbetydningforudviklingaf selvstændighed,håndteringsstrategiermm.sidstirapportensammenlignestidsforbru getigrupperneogforskellemellemgruppernetagesopløbende. Øgetstrukturogstøtteihverdagen Deterforventningen,atensmartphoneisigselvoghjælpemiddelprogrammetisærde leshedvilmedføreøgetstrukturogstøtteforborgerne,derafprøverteknologienihver dagen.den øgedestrukturogstøtteerhovedårsagentilforventningernetildeøvrige virkningerforbådeborgereogmedarbejdere. Alle18borgere,derharværetmediprojektetfremtilafslutningen,haranvendt deressmartphonehverdag.bådemedarbejdereogborgereoplever,attelefonen brugesmegettilmangeforskelligeformål,herunderbådetilstøtteogstrukturi hverdagen. MultiComai Somnævnttidligereharborgernebådeafprøvetensmartphonesomhjælpemiddelog applikationencomai.niudafde18borgere,somermed,brugerprogrammetcomai indimellem.herafbrugerfempersonerprogrammetnæstendagligt,restenbrugerpro grammetmegetsporadiskfxsomlegeredskabtilderesbørn,elleromregnerenvedstør reindkøb.alleborgerestartedemedatafprøveprogrammetogdeindbyggedefunktio ner,somkunneværerelevantfordem.kalendermedmulighedforkoordineringmed

20 17 kontaktpersonskulleforeksempelafprøvesafalle,hvorimodmedicinpåmindelserkun skulle afprøves af borgere med behov.eftersom ni af 18 borgere har fravalgt Comai efter at have prøvet programmet, er det altså ikke alle borgere, der har haft gavn af hjælpemiddelprogrammetcomai.borgernederharbrugtprogrammetsomhjælpemid del,harimidlertidhaftgavnafdet. Denvæsentligsteårsagtil,atderharværetetrelativtstortfrafaldafborgere,deran vendercomai,erifølgeborgereogmedarbejdere,atsystemetharværetforustabiltog forbesværligt.dererbådeborgereogmedarbejdere,derfortællerommanglendeeller forsinkedepåmindelserogusikkerhedidriften,såfxmedicinpåmindelserpludseligikke kommer. Systemets træghed, ustabilitet og manglende påmindelser beskrives både af medarbejdereogafborgere,bådedemsomharvalgtogdemsomharfravalgtcomai. Enborger,sombrugermedicinpåmindelserogkalenderiComaihverdag,grinerhøjlydti forbindelsemedinterviewet,dahanfårmeningenmedkriseplanenforklaret(attelefo nenskalhjælpemedatafledeopmærksomhedvedkriser),hansvarer: SåskaldetdagånogethurtigeremedatstarteComaiop.Dettagerjofandme etminutellersådannoget. (Borger) En borger som bruger medicinpåmindelsen oplevede netop, at Comai var nede i flere dage.udenathanbemærkededet,havdehanderforikketagetsinmediciniperioden. Pådenmådefandthanudaf,athanermegetafhængigafpåmindelsenfrasmartpho nen,forhanhuskerikkeselvattagemedicinen. Ja, også bare fordi, når det bare er en almindelig kalender, så siger den bare 'medicin',såfårmanligesådanenhurtigbesked,oghvismanikkeligelægger mærketildet,såklikkermanbarevidere.detgørmanikkemedcomai,fordiden kokserpåen... (Borger). BorgereogmedarbejderesomharbrugtComaioplever,atsystemetharværetgodtog anvendeligt på trods af, at det er trægt og har mange arbejdsgange. En medarbejder fortæller,hvordandebrugersystemettilsamarbejdet: JegerindepåComaisystemet,såvikanhavekontaktmedhinandender.Vibe høverikkesnakkesammen,jegskalbaresættenogetindpåhanskalenderogjeg kanogsålæsedeaftalerhanharlavetviacomai.deteretfantastiskredskab. (Medarbejder) Deborgere,somhardroppetComaifortæller,atdeharmistettiltroentilsystemetpå grundafustabilitet,ellerfordideterforbesværligt.