FORFATTEREN. Gå aldrig ned på kvaliteten! Mød en forfatter med fleksjob Litteraturens betydning kan ikke måles

Transkript

1 FORFATTEREN Gå aldrig ned på kvaliteten! Mød en forfatter med fleksjob Litteraturens betydning kan ikke måles

2 leder siden sidst Associerede medlemmer styrker Dansk Forfatterforening! Jeg var en tur i P1-programmet Kulturknuserne forleden for at forsvare Dansk Forfatterforenings relativt nyindførte associeret medlemskab, fordi en anonym kilde (vistnok litteraturkritiker) havde ytret forargelse over vores nye praksis. Dansk Forfatterforening er blevet en motionsklub, hvor alle kan melde sig ind, og hvor amatørforfattere pynter sig med lånte fjer det har en forfladigende effekt på litteraturen, lød det. Journalisten ville vide, hvad en forfatterforening dog skal med medlemmer, som slet ikke har udgivet noget, hvilket jo kendetegner et associeret medlem. Her er mit svar: Som forening skal vi placere os i positioner, hvor vi har maksimal indflydelse på alle forhold, som har med forfatteres arbejds- og levevilkår at gøre. Det associerede medlemskab, der favner vækstlaget, er et af mange nye initiativer, som styrker vores gennemslagskraft. Vi har i dag 62 associerede medlemmer, hvilket er under 5 % af den samlede medlemsskare og der kommer ca. fire nye associerede til om måneden. Vi holder jævnligt introduktionsaftener og fortæller om foreningen og mulighederne som associeret medlem, hvor man jo bliver optaget på særlige betingelser. Associerede medlemmer betaler halvt kontingent. For de penge modtager man fagbladet Forfatteren, har adgang til udvalgte arrangementer og kan deltage i visse kurser mod betaling. Som associeret har man derimod ikke adgang til faggrupperne og deres arrangementer og ej heller til generalforsamlingen. De associerede har således ikke indflydelse på foreningens politikudvikling eller litterære aktiviteter. Sammenholdt med det faktum, at de associerede endnu ikke har udgivet noget, er den nævnte påstand om, at de skulle afstedkomme Foto: dan møller Jakob Vedelsby, formand en forfladigelse af litteraturen skudt helt ved siden af. Som associeret medlem har man endvidere adgang til juridisk bistand i forbindelse med sin første forlagskontrakt. Den praksis gavner alle forfattere i Danmark, for det betyder, at vi som forening kan sætte en effektiv stopper for den accelererende deroute, hvad angår vilkårene i debutantkontrakter, og dermed bidrage til at bremse en generel, negativ tendens. Det har flere gange slået mig, hvor engagerede og levende nysgerrige vores associerede medlemmer er. Akkurat som man selv var, dengang man stort Det har flere gange slået mig, hvor engagerede og levende nysgerrige vores associerede medlemmer er. set kun havde én ting i hovedet, nemlig at trænge igennem med den første bog. Tænk, hvis man i den fase af sit skriverliv kunne have fået en fod indenfor og mødt andre seriøst skrivende og endog nogle, som allerede havde udgivet? Det er et rent drømmescenarie og præcis dét, vi har åbnet op for med det associerede medlemskab. Jeg kan derudover berolige den anonyme kritiker og eventuelle andre bekymrede med, at en god håndfuld af vores associerede allerede er konverteret til helt almindelige medlemmer, fordi de er sprunget ud som fuldbårne forfattere senest Malene Ravn, der romandebuterede på Gyldendal i oktober indhold Litteraturen har ingen nytteværdi 4 En forfatter med fleksjob 7 Kvalitetssikring for oversættere 8 Kvalitetssikring for selvudgivere 10 Bøger på hjul 12 En illustrators arbejdsplads 13 Handelsaftaler for kulturen 14 Verdens største bogmesse 15 Kurser 16 Bagsiden: Anne Sofie Hammer 20 Vi beklager! Ved en fejl sneg der en fejl ind i oplysningerne om forsiden af Forfatteren nr Forsiden er skabt af Nana Torp, ikke Nana Toft, som blev krediteret. Nana Torp er illustrator, udannet fra Danmarks Designskole og underviser på Det Danske Filminstitut. Forsiden er tegnet af Jette Botschinsky, som er født og opvokset i København. Hun afgik med diplom fra Akademiet for Fri og Merkantil Kunst. Jette maler med oliefarve, tegner, fotograferer, laver skulpturer og skriver historier og digte. Flere skønlitterære e-bøger Flere og flere læsere vælger at sluge deres litteratur i e-bogsform. Steffen Sørensen, direktør for e-bogsdistributionsplatformen Publizon, spår, at e- bøgerne kan stå for halvdelen af bogsalget på det skønlitterære område i andet halvår af På e-bogsmarkedet er det særligt det skønlitterære område, der rykker. Der er ingen tvivl om, at det er abonnementstjenesterne, der virkelig har givet vækst på dette område. Det eksemplarbaserede salg er også i vækst, men slet ikke i samme tempo som abonnementerne, siger Steffen Sørensen. I første halvår af 2014 udgjorde de skønlitterære e- bogsudgivelser 15,5 procent af det samlede skønlitterære salg. Samme vækst ses endnu ikke inden for fagbøger, men det skyldes ifølge Steffen Sørensen udgivernes angst for kopiering. Kilde: BogMarkedet Blad om forfatterdrømme hitter To svenske journalister har fået stor succes med et magasin om at være forfatter. På tre år har to unge journalister skabt et blad, der nu sælges i over eksemplarer seks gange om året. Magasinet Skriva henvender sig til alle, der drømmer om at blive forfatter, er i gang med at realisere drømmen eller allerede har fået udgivet noget. Hver tredje svensker drømmer om at skrive en bog, så potentielt havde vi tre mio. læsere. At være forfatter er et drømmejob for mange, især kvinder, fortæller Martin Karlsson, som er en af bagmændene. Skriva er øjeblikket det magasin, der vokser hurtigst i Sverige, og i dag er der næsten abonnenter og , der køber bladet i løssalg. Bladet findes også som app til smartphones og tablets og på tidningenskriva.se. Kilde: BogMarkedet Antboy som sms-julekalender Igen i år udgiver SMSpress to sms-julekalendere i samarbejde med landets biblioteker og Danmarks Biblioteksforening. Sidste år var der over 40 tilmeldte biblioteker og over glade læsere. Årets julekalender er Kenneth Bøgh Andersens Antboy. Se på dit lokale biblioteks hjemmeside, om du kan hente sms-julekalenderen gratis gennem biblioteket, ellers kan du købe den via smspress.dk. Der er også litteratur for voksne på smspress.dk, bl.a. af Svend Åge Madsen. AB Og den faglitterære pris går til Den faglitterære gruppe i Dansk Forfatterforening giver årets faglitterære pris til Peter Øvig Knudsen og professor Birgitte Possing. Birgitte Possing har med sit forfatterskab sat nye faglitterære standarder for den biografiske genre og vist, hvordan biografier om politikere, intellektuelle, kulturpersonligheder og oprørere af begge køn afspejler vores måde at tænke kulturhistorien i forskellige lande. Med sin særlige vægtning af biografier om kvinder har hun ovenikøbet været med til at få flere kvinder skrevet ind i historien og at skabe dem et seriøst funderet, positivt eftermæle, står der i begrundelsen. Og om Peter Øvig Knudsen hedder det i begrundelsen, at forfatter og journalist Peter Øvig Knudsen tildeles prisen for et forfatterskab, der har sat nye standarder for indsigt og dybde i den faglitterære research og udviser sublime formidlingsevner. AB Prisoverrækkelsen finder sted den 21. november. 2 FORFATTEREN FORFATTEREN

3 artikel artikel Litteraturens brugbare ubrugelighed eller Kærligheden til penge er psykisk muskelsvind Af René Rasmussen Vi lever i en tidsalder, hvor alt skal måles og vejes hvor vi måles og vejes hele tiden. Det er ikke en måling af kvalitet, men af kvantiteter, der skal sikre kvaliteten af et givent fænomen. Vi måles i universitetets verden, hvor uddannelser gøres op i ECTS-point. ECTS er et fælles europæisk pointsystem, og 60 ECTS-point svarer til arbejdsindsatsen for et helt studieår, mens 30 ECTS-point normalt gives for et semester og 20 ECTS-point for et halvt semester, hvis den studerende har bestået de fornødne eksamener. 60 ECTS er kvantiteten, der skal sikre, at en studerende har gennemført et årsværk. For fuldtidsansatte undervisere er der noget, der hedder bibliometrik, som udgør en kvantitativ opmåling af antal artikler i givne tidsskrifter, rubriceret i to forskellige pointgrupper. Antallet af point skal indikere kvaliteten af en tekst, og der skal hvert år skrives et minimum antal artikler. Ord uden nytteværdi Men lad os i stedet se på litteraturen, specielt digte, der udgør et alternativ til dette. Ser vi bort fra særlige digte, der udgør reklamer for forskellige varer i fx metroen, og de meget få digtsamlinger med store salgstal, eksisterer der næppe kvantitative målestokke, der kan sige noget om endsige sikre kvaliteten af digte. Digte unddrager sig generelt den kvantitative målestok, der gælder i en række andre sammenhænge, og som skal sikre relevansen eller nytteværdien af andre produkter, herunder uddannelser. Digte indskriver sig i ubrugelighedens område undslipper nytteværdiens eller profittens målestok. Eller vi kan bruge dem, fordi læsningen af eller fornøjelsen ved dem unddrager sig tallenes tyranni. Så længe det ikke koster penge at lege med sproget, at tale eller skrive uden henblik på, om det kan give et udbytte, vil digte formentlig vedblive med at tilhøre området for en brugelighed, der ikke er underlagt tallenes tyranni, eller Digte unddrager sig generelt den kvantitative målestok, der gælder i en række andre sammenhænge, og som skal sikre relevansen eller nytteværdien af andre produkter, herunder uddannelser. som kun tjener... ingenting. Drømmenes, kærlighedens, ordenes, seksualitetens, smertens, frydens ingenting. Det er fx tilfældet med Morten Søndergaards Ordapotek, der består af en række mindre æsker inde i en større æske, hvor hver æske rummer sammenfoldede papirer med en række sproglige opslag (digte). Her kan man ikke købe medicin, eller kun sproglig medicin i form af substantiver, adjektiver osv., der netop ikke tjener den kæmpemæssige farmaceutiske industris jagt på profit. Der er tale om et særligt univers, som fremmanes i et sprog, der ikke tjener... noget. Mening kan ikke indfanges Men her løber vi ind i et andet paradoks i en litteraturvidenskabelig diskurs, der er en særlig diskurs om et givent korpus af digte eller andre litterære tekster, evt. deres genre, komposition osv. En litteraturvidenskabelig diskurs om sådanne tekster vil sige noget brugbart om digte, give mening eller retning til en læsning af sådanne tekster. Men hvis digte og anden litteratur udgør en (brugbar) ubrugelighed, undslipper de også mere eller mindre meningens horisont. Digte falder i hvert fald i større eller mindre omfang uden for meningens dimension. Digtes sproglige underliggørelse, underfundigheder eller brud kan ikke gribes i en meningsdimension eller nytteværdiens perspektiv. Jorge Luis Borges hævder i overensstemmelse hermed, at hver gang han åbnede et værk om æstetik, følte han sig syg. Han siger videre: Jeg havde indtrykket af at læse bøger af astronomer, der aldrig har betragtet en stjerne. Jeg forstod, at disse folk [der skrev sådanne værker] skrev om poesi, som var den en gerning og ikke det, som den er: en passion og en fryd. ( L art de poésie, s. 8; m. indskud.) Denne passion og fryd må opleves, hvilket man i litteraturvidenskaben har indkredset med begrebet stemning, der skulle gælde for digte. Men en stemning kan ikke videregives i en beskrivelse, den må opleves her og nu. Det betyder ikke, at poesi eller sprogets underfundigheder kun findes i skrevne digte eller digte, der læses op, men at den kan optræde alle steder. Den venter os på dagens gadehjørne, som Borges også anfører. Fryden ved at pludre Hvis vi er åbne for sprogets underfundigheder, underliggørelse eller den sproglige begivenhed i fx digte, der udgør et radikalt brud med en given diskurs eller betydningsdannende sammenhæng, vil vi kunne opleve sprogets poetiske aspekter. Idéen om begivenheden som et brud med Digte gengiver os fryden ved at pludre. en given sproglig sammenhæng, et uopretteligt brud, skal forstås sådan, at begivenheden aldrig kan udmøntes i en given mening efter bruddet. Det er den franske filosof Alain Badiou, der har udviklet forestillingen om begivenheden, herunder den sproglige begivenhed. Underliggørelsen er dog ikke kun et brud med sprogets meningssøgende aspekter, men også mødet med et sprog, hvis væsentlighed ikke ligger i at kommunikere noget bestemt, men i selve akten at kommunikere. Den poetiske passion er en hengivelse til fryden ved at kommunikere... før der overhovedet siges noget, før der i det hele taget meddeles noget med de ord eller lyde, der fremsættes. Det ved vi fra den fryd, som spædbørn har ved at pludre. Digte gengiver os fryden ved at pludre, eller de giver os mulighed for at kommunikere uden nødvendigvis at kommunikere noget. De giver os mulighed for at kommunikere noget, der ikke kan bruges... i hvert fald ikke i henhold til tallenes orden og diskurs. Den poetiske passion drejer sig dog samtidig også om en særlig grusomhed. Det er ikke nødvendigvis grusomheden ved dramatiske begivenheder, som vi kender det fra avisernes eller TV-avisens overskrifter. Oftest er det faktisk en anden form for grusomhed: nemlig den grusomhed, der ligger i sprogets ufuldstændighed over for alt det, som vi ikke kan forstå. Det drejer sig bl.a. om døden og kønnet, der optræder jævnligt i fx Søren Ulrik Thomsens digte. Faktisk synes døden at blive mere og mere presserende i Thomsens digte, mens kønnet er mere fremhævet i de tidlige digte. Fremkalder stemning Digte giver med en paradoksal vending liv til det, der ikke har liv, eller sprog til det, der undslipper sproget (jeg vender tilbage til eksempler på dette). Det er dette, som udgør den sproglige begivenhed, eller som er digtes favntag med det, der befinder sig i sprogets udkant, og som ofte har traumatisk karakter. Det er en af grundene til, at digte ikke kan omformuleres. Hver gang vi læser eller genlæser et digt, er det en ny oplevelse. Det er en særegen oplevelse i et unikt sprog, hvis oplevelse forbliver fundamental for os. 4 FORFATTEREN FORFATTEREN

4 artikrl Hvor en litteraturvidenskabelig diskurs vil forklare eller beskrive noget, hvor en sådan diskurs ikke vil fremkalde en stemning, fx sorg, afsky eller angst, dér fremmaner digte og anden litteratur sådanne affekter. Disse affekter er der heller ikke plads til i nyttens perspektiv. Digte udgør i den forstand en anden verden. Det er en verden, der er fremmanet i deres ord, dvs. en poetisk vision eller realitet, der bryder med den givne verden og de begreber, som vi forsøger at forstå den givne verden med. Digte ligger dog ikke uden for virkeligheden, men de bryder med vores gængse forståelse af virkeligheden. Det er derfor muligt at tale om digtes chokeffekter, eller at de udgør en helt anden verden, fordi de bryder radikalt med den givne objektive verden. Det kan også udtrykkes som, at digte ikke kan gribes eller begribes med fikserede kategorier, men at de sprogligt set er atypiske. Der sker ting i digte, som unddrager sig sådanne kategorier. Derfor skal digte læses, opleves... for at skabe den stemning, som deres poetiske verden kan give ophav til. Digte bryder altså med vores almene sprog, med brugbarhedens og meningens sprog. Uden for sproget Der er naturligvis kun meget sjældent tale om et fundamentalt brud med vores almene sprog, eftersom et sådant brud vil udelukke, at vi blot delvist kunne læse dem i henhold til givne semantikker, ordbøger osv. Peter Laugesen har dog sådanne fundamentale brud visse steder, fx i Man kan ikke sige..., hvor en Digte giver med en paradoksal vending liv til det, der ikke har liv, eller sprog til det, der undslipper sproget hver gang han åbnede et værk om æstetik, følte han sig syg. side (s. 89) består af en række bogstaver, der næppe kan læses som sammenhængende. Oftest er der dog tale om mere momentane, lokale brud i digtene som i dette digt fra Laugesens Kragetæer : Det var nok hårdt at komme her blandt stablerne af bøger i en forstad uden minder og forhåbninger. Ambitioner? De er der stadig. Som et fyrtårn på en kyst der siden stenalderen er rykket langt fra stranden hvor den nu stejler med sit lille lys i nattens gentagelse af galaktisk mørke. Det vigtige er ikke, at ambitionerne er uden jordbund, men at deres stejlende bevægelse væk fra stranden afsætter et forsvindende lys i et kæmpemæssigt eller galaktisk mørke. Bruddet fremgår også af et digt fra Per Aage Brandts Fandango. Poesi : død vil sige: opløst og svundet hen i grænseløs væren og betaler ikke længere skat. Digtet sammensætter det traumatiske ved døden med glæden over at slippe for at betale skat. Det tragiske ved døden får et vist komisk aspekt, som imidlertid ikke gør døden forståelig, men måske for en tid indgyder os en forsonende idé om dødens grænseløse væren uden for livet. I et andet af Brandts digte fremmanes blikket, der som bekendt ikke kan ses, men som så at sige stikker ud af øjnene, ligesom digtet fremmaner sproget, der altid er en mærkelig en, som vi ikke kan gribe, selvom det fx er en materie i æteren, når vores stemme vibrerer: øjnene er et stykke af hjernen, der stikker ud af kraniet, og sproget er et stykke af hukommelsen, der hænger og blafrer uden for bevidstheden, hvor vinden kan hvirvle det væk. Sproget er porøst, det hvirvles væk, og alligevel er det sproget, som vi klamrer os til, når vi vil forstå noget. Digte fremmaner imidlertid et håb om, at vi ikke kan eller bør forstå alt. Lad os slutte af med begivenheden for at opsummere omkring digtes (eller anden litteraturs) nyttige ubrugelighed. Før en begivenhed har vi en situation 1 eller sprog 1 (S1), efter begivenheden har vi en situation 2 eller et sprog 2 (S2). Begivenheden unddrager sig både S1 og S2. Den befinder sig uden for både S1 og S2, ligger i intervallet mellem dem, og kan aldrig indoptages i dem. Det er en sprogløs sproglig begivenhed. At læse digte er en passion og fryd i forhold til begivenheden. Det er at opleve en tragedie i sproget, i forhold til døden, blikket, kønnet osv. forlenet med en særlig fryd, som Borges fremhæver. At hengive sig til poesien, hvor end vi møder den, udgør en særlig trofasthed over for begivenheden. Eller der er tale om en trofasthed over for det, der tjener ingenting. Over for den kommunikationsløse kommunikation. Hvis vi ikke forstår litteraturens brugbare ubrugelighed, begriber vi den måske slet ikke. Begriber vi måske slet ikke noget. René Rasmussen er lic.phil. i litteraturvidenskab, lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet, lyriker og fagbogsforfatter. 5 skarpe Dorte Hummelshøj Jakobsen blev født i Vendsyssel i 1961 og bor nu i Thy. Hun er cand.mag. fra Aarhus Universitet og har i mange år undervist i engelsk på gymnasieniveau. I dag skriver hun psykologiske mysterier, men en kombination af dårlig koncentration og amerikanske læseres ønsker får hende til i perioder at vælge genren cosy mystery (hyggekrimier a la Barnaby). På dansk har hun udgivet to romaner, Anna Märklins familiekrønike (2011) og Krystalnætter (2013), samt kortromanen Huset ved havet (2013), første bind i en planlagt Thy-serie. Foto: Lars Horn, Baghuset. til Dorte Hummelshøj Jakobsen, forfatter med den sjældne stillingsbetegnelse fleksjobber. Af Anna Bridgwater interview Du har fået fleksjob som forfatter. Hvad indebærer det helt konkret? I praksis er jeg ansat af min mand på vores mikroforlag, Candied Crime (fordi fleksjobbere ikke har lov at starte en selvstændig virksomhed). Jeg klarer selv de fleste forlagsopgaver, og jeg forsøger at reservere mine bedste timer til at skrive. Jobcenteret har heldigvis ikke blandet sig i, hvordan jeg tilrettelægger arbejde og hviletid, så jeg har frie hænder til at arbejde, når det passer bedst for mit helbred, og jeg kan derfor arbejde cirka ti timer om ugen. Uden denne fleksibilitet ville det blive væsentligt mindre. Hvad er din baggrund for at få et fleksjob? For en halv snes år siden fik jeg tilkendt fleksjob med diagnosen kronisk træthedssyndrom. Jeg var så heldig, at jeg kunne fortsætte i mit gymnasielærerjob på halv tid. Siden da er det fortsat gået ned ad bakke, især med min koncentration, og efter et par år på en tredjedel tid blev jeg først langtidssygemeldt og siden fyret. Jeg stod så med udsigt til at blive ledig fleksjobber i en alder af 53 år med en meget lille arbejdsevne. Jeg var fast besluttet på at tage mit arbejdsliv i mine egne hænder og skrive på fuld tid, som for mig er fem-ti timer ugentligt. Hvad overbeviste din kommune om, at fleksjob var en god løsning? Min diagnose samt en hel række sygemeldinger. Min mand og jeg har i høj grad klaret det hele selv og presset på over for jobcenteret. Fleksjobbere har imidlertid ikke lov til at stifte selvstændig virksomhed, medmindre man på forhånd er selvstændig. Vi har valgt en ansættelsesform, hvor jeg får fire timers løn om måneden for at passe regnskab for forlaget, dvs. kommunen har en garanti for, at jeg tjener en mindsteløn hver måned. Hvad gør man, hvis din situation ændrer sig? Man får kun tilkendt fleksjob, hvis der er tale om varig nedsættelse af arbejdsevnen, og efter ti år som gymnasielærer i fleksjob er jeg først blevet langtidssygemeldt og siden fyret fra mit job. Så mit skift fra lærer til forfatter er en konsekvens af, at min situation har ændret sig. Hvorfor er fleksjob en god løsning for dig følelsesmæssigt? Jeg tillader mig at svare på, hvad det betyder for mig, at jeg har fået grønt lys for mit nye fleksjob som forfatter. Det har været voldsomt stressende at håndtere sygemelding, fyring og nyt job med al den usikkerhed, det indebærer. Med min alder og arbejdsevne ville alternativet formodentlig have været evighedsarbejdsløs i aktiveringscirkus, og samtidig ville jeg have været tvunget til at acceptere, at mine forfatterindtægter blev modregnet krone for krone. Enhver syg eller arbejdsløs person i Danmark vil forstå, hvor højt jeg værdsætter fred for systemet og frihed til at beskæftige mig med det erhverv, jeg selv har valgt. 6 FORFATTEREN FORFATTEREN

5 artikel artikel Hvem har ansvar for kvalitet i oversættelser? Hieronymusdagen, den 30. september, er den internationale oversætterdag, og den blev i år markeret med et arrangement på Københavns Universitet Amager, hvor kvalitet var på dagsordenen. Af Juliane Wammen Den 16. september skete der noget bemærkelsesværdigt i den danske forlagsverden. En netop (gen)udgivet roman, Bare sammen af franske Anna Gavalda, oversat af Frants Iver Gundelach, blev trukket tilbage af forlaget, Lindhardt og Ringhof, efter voldsom kritik i dagspressen. Både Søren Kassebeer i Berlingske og Christian Møgeltoft i Jyllands-Posten kritiserede i deres omtaler såvel det sproglige som det redaktionelle udtryk i romanen og satte derved spørgsmålstegn ved både forlagets og oversætterens grundighed var det mon gået for hurtigt med at få udgivet bogen, og var det mon i øvrigt et udtryk for en generel tendens til sjusk i forlagsbranchen? L&R meddelte i forbindelse med tilbagetrækningen, at de ved en fejl var kommet til at trykke en tidlig udgave af oversættelsen, som var utilstrækkeligt korrekturlæst. Men alligevel var det oversætteren, der var mål for en stor del af kritikken. Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvordan man vurderer kvalitet, og hvem der har ansvaret for, at den færdige udgivelse af en oversættelse eller en hvilken som helst bog lever op til disse kvalitetskrav. Det var derfor særdeles relevant, at temaet for den internationale oversætterdag d. 30. september i år var kvalitet: 8 FORFATTEREN Hvordan får man (også i fremtiden) oversættelser, der er bæredygtige, både økonomisk og kvalitetsmæssigt? Stormøde for oversættere Ligesom i 2011 og 2013 samledes oversættelsesinteresserede på tværs af faggrænser, og der var både tv-tekstere, translatører, oversættelsesforskere, litterære oversættere, maskinoversættere, anmeldere og forlagsredaktører til stede. Fra Dansk Forfatterforening var Dansk Oversætterforbund, DOF, med til at arrangere dagen og var rigt repræsenteret både i debatterne og blandt publikum og arrangører. Hanne Jansen, lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, lagde ud med at byde velkommen og minde om, at bæredygtighed ifølge Brundtlandrapportens definition er at sikre gode resultater i nutiden uden at ødelægge det foreliggende grundlag for fremtidige generationer. Det gælder også for oversættelse. Hvordan sikrer vi, at der på redaktionerne er tilstrækkeligt fokus på sproget? Hvordan sikrer vi os, at vi bevarer biodiversiteten, altså sikrer de mindre sprog, så de bliver ved med at være smidige, og så vi undgår en mcdonaldificering? spurgte hun i sin velkomst. Grundlaget for gode oversættelser er gode oversættere og redaktører, der har tid og råd til at arbejde med teksterne. Og gode oversættere kommer af en stadig respekt for sproglig og kulturel uddannelse. Det er altså vigtigt, at forlagene er villige til at fungere som mentorer for nye oversættere og tage mesterlæreopgaven på sig. Kvalitet gennem uddannelse Der findes i dag ikke nogen egentlig uddannelse i litterær oversættelse. Oversætterfaget læres gennem erfaring og med baggrund i en solid sproglig og kulturel uddannelse og gennem et vedvarende arbejde med sproget. Kvaliteten i arbejdet sikres herefter gennem tilstrækkelig tid, tilstrækkelige økonomiske midler og et godt, ligeværdigt samarbejde med forlag og redaktører. I en paneldebat foreslog oversætter Sara Koch, at der skulle oprettes en decideret uddannelse i litterær oversættelse, der er mere kreativt orienteret end de oversættelsesfag, som universiteterne udbyder. Uddannelsen kunne ligge i forbindelse med en af forfatterskolerne, sådan at der netop fokuseres på det kreative element. Brundtlandrapporten, som der henvises til i teksten, er den almindelige betegnelse for rapporten fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling fra Rapportens emne er mål og muligheder for en global bæredygtig udvikling efter år Andre mente, at en formel uddannelse ville forhindre folk i at komme ind i faget ad utraditionelle veje og dermed lukke af for en stor talentmasse. Men det er klart, at en uddannelse, eller i det mindste en slags certificering, ville kunne skabe større respekt for oversætterfaget, og dermed forhåbentlig give oversætterne mulighed for at kræve bedre løn og arbejdsvilkår end nu. Kvalitet gennem anmeldelser Miriam Vestergaard Kobbersmed, ph.d.-stipendiat fra Aarhus Universitet, er ved at lægge sidste hånd på sit forskningsprojekt med titlen Mod en ny oversættelseskritik. Hun mente, at et større fokus på oversættelsen i en anmeldelse tjener til at bevidstgøre læseren. Men en avisanmeldelse må ikke fylde ret meget, og der er ofte for lidt plads til at anmelde både værket og oversættelsen. Ofte lider anmeldelserne også under, at anmelderen har for lille en viden. For det første skal de have adgang til teksten på det oprindelige sprog, for det andet skal de vide, hvad de skal kigge efter, sagde hun og nævnte tre typer af problematiske anmeldere: De, der slet ikke nævner oversættelsen i anmeldelsen. De, der nøjes med en kliché i en bisætning ( lydhørt oversat ) og endelig fejlfinderne. Fejlfindernes kritik tjener udelukkende til selvhævdelse, den skader oversætternes omdømme og er et udtryk for mangel på respekt, sagde Miriam Kobbersmed. Anmeldelser, der nævner oversættelsen, tjener derimod til en bevidstgørelse af læserne det er her, man kan vise dem, at der allerede er foretaget nogle valg, og at det oversatte værk står i relation til et originalt værk. Hun pegede på, at det for eksempel er vigtigt at vide, hvor frit oversætteren har oversat: om teksten er fordansket, eller om der ligger en bevidst fremmedholdelse i oversættelsen. Hanne Jansen foreslog, at man med fordel kunne lade oversætteren få ordet. kasseret En side, hvor oversætteren gør rede for sin strategi. Derved kan man måske undgå unødige kritikpunkter fra anmelderen, sagde hun. Nils Bjervig, der er selvstændig redaktør i firmaet Bjervigs Bureau, efterlyste derudover en levende kommunikation mellem forlagsredaktør og oversætter: Det ville være rart, hvis forlaget og oversætteren lavede en liste over de principielle valg, der er foretaget, inden teksten går videre til eventuel ekstern redaktion og korrekturlæsning derved kan man undgå at spilde tid på faldgruber, sagde han. Forlagenes ansvar I tilfældet med Anna Gavaldas Bare sammen ville det ikke have ændret noget, at oversætteren havde forklaret sin strategi. For tilsyneladende var den fejlbehæftede udgivelse udtryk for rent sjusk og manglende opmærksomhed i udgivelsesprocessen. Lindhardt og Ringhof har som sagt forklaret, at de ved en fejl er kommet til at udgive en tidlig version af oversættelsen, der ikke var arbejdet ordentligt igennem og ikke den færdige, gennemarbejdede version, som udkom første gang på Forlaget Per Kofod i Ud over problemer med oversættelsen er der også tale om korrekturfejl og opsætningsfejl, som umuligt kan have med oversætterens arbejde at gøre. Foto: Tim Flohr Sørensen. Det virker tydeligt, at der er sket et skred i forhold til kvalitetssikring af oversættelser i de senere år. Samtidig er der en stigende tendens til at sende arbejdet ud af huset fra forlagenes side dvs. at redaktions- og korrekturprocessen foregår hos freelancere uden for forlaget. Dette behøver bestemt ikke at betyde ringere kvalitet eller mindre grundighed, men det stiller store krav til kommunikationen mellem de mange aktører, så oversættere og redaktører kan nå til en forståelse af de valg og fravalg, der er foretaget. I DOF oplever man oftere end før, at oversættere ikke får oversættelsen til endeligt gennemsyn, så eventuelle rettelser kan godkendes. I grelle tilfælde kommer der en bog ud, der bærer oversætterens navn, men hvor han eller hun aldrig har haft mulighed for at godkende den endelige udgave. Det er dybt problematisk, da oversætteren ligesom i tilfældet med Gavalda-bogen i sidste ende er den, der kommer til at stå på mål for en mangelfuld eller fejlbehæftet oversættelse. Gavalda-sagen er enestående, fordi forlaget trak oversættelsen tilbage, men tendensen til, at tingene går for hurtigt og ikke er gennemarbejdet ordentligt, virker stigende. Der er ikke nogen enkel forklaring, men det er nærliggende at forestille sig, at stadig strammere deadlines og ringere betaling, som i sidste ende må ses som et udtryk for faldende respekt for oversætterens arbejde, har en del af skylden. Juliane Wammen er litterær oversætter, redaktør på webtidsskriftet Babelfisken og medarrangør af årets Hieronymusdag, den internationale oversætterdag. Artiklen er delvis skrevet på baggrund af journalisterne Annelise Mølvig og Iben Danielsens research fra selve Hieronymusdagen. Ansvaret for artiklens indhold er dog udelukkende forfatterens eget. FORFATTEREN

6 artikel Af Jacob Wendt Jensen Du skal ikke omgive dig med dine bedste venner, når du er selvudgiver, for dem får du jo ikke ordentlige svar fra, når du står der og er forhekset af din egen tekst. Faren ved at være selvudgiver er, at du ikke bliver korrigeret. Ordene kommer fra Gretelise Holm, som har skrevet mere end 35 bøger, bl.a. krimier på Lindhardt & Ringhof. I dag er hun passioneret selvudgiver med et salg på omkring af de to erindringsbøger Jesus, pengene og livet og Kærligheden, kampen og kloden, så hun kender faldgruberne for både selvudgivere og de etablerede forlag. Da jeg skrev fem krimier hos Lindhard & Ringhof, fik jeg en ny redaktør for hvert nyt bind, og de var af vekslende kvalitet. Det var trættende, og hver gang du skal starte forfra, vandes din tilknytning til forlaget jo ud. Som skuespillere og musikere Ellen Holmboe er forfatter og selvudgiver, og hun skriver mest til børn. Hun arbejder sammen med etablerede forlag, men har netop fået sin selvudgivne serie om Filip M. Lund med på IBBY s liste over Ten Outstanding Danish Children Books Since IBBY er en organisation, der arbejder for at fremme god børnelitteratur. At min bog er kommet med på listen, synes jeg, rammer en pæl igennem diskussionen om kvalitet hos mig som selvudgiver. Min serie optræder side om side med Kim Fupz Aakeson og Jakob Martin Strid. Jeg udgiver selv to af mine egne serier, og det gør jeg for at få den kreative kontrol. Og samtidig for at beholde alle rettigheder. Du kan sammenligne med skuespillere, der går ind og producerer deres egne film eller tv-serier, eller musikeren der opretter 10 FORFATTEREN Hvis du vil behandles som professionel, skal du være professionel Selvudgiverne på bogmarkedet bliver ofte beskyldt for manglende kvalitetskontrol. Men etablerede forlag svigter også indimellem, og senest har Lindhardt & Ringhof måttet stramme op. et pladeselskab. På den måde kan du selv stå for hele processen, siger Ellen Holmboe og fortsætter: Mine bogserier begyndte på Gyldendal Uddannelse, men blev lukket ned, da salgstallene som det ofte sker med serier begyndte at falde. Jeg havde imidlertid den holdning, at forlaget smed barnet ud med badevandet, og jeg valgte så at køre serien videre, samtidig med at jeg gav den et kvalitetsløft sammen med min tegner. Lean production Ellen Holmboe fortsætter med at skrive, selv om oplagene generelt er faldet for letlæsningsbøger til børn. I dag ligger det typisk på eksemplarer, mens det var det dobbelte for fem år siden. Sagen er jo så også den, at det som selvudgiver giver mening med mindre oplag, fordi man tjener mere på hver enkelt bog. Min produktion af bøger er det, man kalder lean production, hvor der er skåret helt ind til benet. Jeg har ikke store udgifter til husleje eller udgifter til kantine og den slags. Til gengæld kan jeg så selv bestemme, at jeg gerne vil honorere min illustrator bedre end forlagene gør. Måske kan netop selvudgivere være med til at holde liv i den illustrerede børnebog, der ellers er i fare for at uddø, fordi den er så dyr at producere, siger Ellen Holmboe. Hun bruger også eksterne redaktører, grafikere og korrekturlæsere og sikrer sig kvaliteten ved at sende manuskriptet ud i nogle læsegrupper med andre forfattere. Hvis man vil tages alvorligt som selvudgiver, skal man levere mindst lige så høj kvalitet som forlagene i alle led. Kravet til hver enkelt i processen er, at de er professionelle og har de obligatori- Ellen Holmboe har selv udgivet sin serie om detektiven Filip M. Lund. Serien er blevet fremhævet af børnelitteraturorganisationen IBBY, hvilket blåstempler kvaliteten. Min produktion af bøger er det, man kalder lean production, hvor der er skåret helt ind til benet. Jeg har ikke store udgifter til husleje eller udgifter til kantine og den slags. Ellen Holmboe ske timer bag sig, ligesom jeg selv har det med en baggrund fra litteraturvidenskab, Forfatterskolen for Børnelitteratur og med 35 udgivelser på bagen. Problemet med visse selvudgivere er, at de mangler ydmyghed og forståelse for, at forfatter er et fag som alle andre. Desværre er der nogle, der hylder princippet: Jeg føler mig som forfatter, altså er jeg forfatter. Prøv lige at tænke den ud i yderste konsekvens et øjeblik. Hvis jeg føler mig som hjernekirurg, så er jeg hjernekirurg. Det argument holder ikke, siger Ellen Holmboe. Hvis man vil behandles som professionel, må man opføre sig som en professionel. Jeg tror, at vi i fremtiden vil se flere dygtige mellemlagsforfattere med en stabil produktion, der gør som jeg og udgiver en del af deres bøger selv. Uheldig sag for Lindhardt & Ringhof Lars Boesgaard, administrerende direktør hos Lindhardt & Ringhof, var i september måned uheldig med genudgivelsen af franske Anna Gavaldas Bare sammen. På grund af for mange fejl i det oversatte manuskript blev bogen trukket tilbage. Han arbejder på et stort forlag, hvor der udgives 600 bøger om året, og hvor kvalitetskontrollen burde være i orden. Bare sammen blev for en del år siden udgivet hos Per Kofoeds forlag, og da vi skulle have tilsendt tekstfilerne, fik vi ved en fejl en af de udgaver, der ikke var redigeret færdig, og den blev brugt i den endelige bog. På den baggrund er det uretfærdigt, at oversætteren blev kritiseret. Samtidig vil jeg også gerne sige, at det er for dårligt, at vi ikke kigger den blåkopi af bogen godt nok igennem, som kom fra trykkeren. Som bogforlag har vi naturligvis ansvaret for det. Vi oplever nu og da, at den digitale verden spiller os nogle uforsvarlige puds. Vi nyder godt af den digitale verden på daglig basis, men kravene til kvalitetssikring skal selvfølgelig matche den verden, og vi skal naturligvis sikre os, at såkaldte trykklare filer i virkeligheden er trykklare, siger Lars Boesgaard. Strammer op Direktøren tager ansvar dybt alvorligt, og sagen om Gavaldas bog har da også givet anledning til, at der er strammet op på redaktionen fra A til Z. Det kostede en del i prestigetab og i kroner og øre. Nu er den pågældende udgave af bogen smidt i brændeovne, og en ny udgave udkommer inden længe. At vi får debatten om kvalitet op at vende engang imellem er imidlertid kun godt. Som bogforlag skal vi vise vores berettigelse ved at være det ekstra øje på manuskripterne, og vi skal have en høj grad af finish over vores bøger, siger Lars Boesgaard, og fortsætter: Jeg vil ikke bortforklare det med, at vi som stort forlag også er presset på tid og økonomi, men vi skal som forlag sikre kvaliteten. Vi skal hjælpe forfattere og oversættere med en ny synsvinkel på stoffet. Forfattere, der afleverer manuskripter med mange fejl, skal meget gerne bagefter sige hold kæft, hvor er det heldigt, jeg har sådan et forlag. Foto: Flemming Gernyx/People spress Jacob Wendt Jensen er journalist og forfatter til adskillelige biografier om kulturpersonligheder, senest en meget rost biografi om Victor Borge, som udkom i efteråret Ikke værd at spilde tid på Litteraturredaktør Søren Kassebeer, Berlingske, ser ikke med milde øjne på de bøger, der kommer fra selvudgivere. artikel Hvad er der galt med selvudgivernes bøger? Selvudgivere er, forekommer det mig, ofte amatører, der er blevet afvist af rigtige forlag eller aldrig har været den vej rundt. Nogle vælger så at trykke deres bøger via sådan noget som Books on Demand, hvor de kan få mere eller mindre coaching mod betaling. Er du ikke nervøs for at gå glip af en perle? Nej. Jeg løber gerne risikoen, for den er efter min vurdering ret lille. Skulle der dukke et miskendt geni op, vil jeg nok alligevel høre om det. Når det er sagt, så kan de seriøse forlag også lave fejl og udgive ligegyldige bøger, selvfølgelig, det gør de hele tiden, så der er aldrig nogen garanti for kvalitet. Men det er ikke det samme som at sige, at vi kan undvære forlagene. Skal du som litteraturredaktør ikke tage højde for en bogverden, der forandrer sig? Jeg skal tage højde for, at der er sket enormt meget med den tekniske udvikling, som gør, at det på godt og ondt er blevet meget let at producere en bog. Lav et forlag og udgiv din selvbiografi! Det er det letteste i verden. Derfor vælter det ud med bøger, som før i tiden aldrig ville være blevet til bøger, og det skal jeg som litteraturredaktør selvfølgelig forholde mig til, forstået på den måde, at jeg skal sortere den slags bøger fra, når jeg beslutter, hvad der skal anmeldes eller omtales i min avis. Omvendt betyder teknologien også, at de, der har lyst til at starte et rigtigt forlag, har meget bedre betingelser end tidligere. Der er herhjemme kommet en frodig underskov af mindre, virkeligt fine forlag som Kronstork, Basilisk og Gladiator. Det er jo fantastisk. De timer som Ellen Holmboe henviser til, er de timer, som mange mener, man skal bruge på et fag eller et håndværk, før man mestrer det. FORFATTEREN

7 artikel selfie Litteratur på hjul For andet år i træk kørte Dansk Forfatterforening gennem landet med et rullende litteraturmiljø for at præsentere ny dansk litteratur på gader og torve. En illustrators arbejdsplads Tekst og foto: Egon Clausen Af Kirsten Tind Tove Krebs Langes illustrationer gjorde stor lykke undervejs Christine Tjalve i Hornbæk Vibeke Vasbo i Kalundborg Maria Helleberg i Vordingborg Dy Plambeck i Roskilde En veloplagt Erling Jepsen underholder med en fortælling om Karen Blixens prut. Årets Litteratour sluttede en solbeskinnet septemberdag på gågaden i Flensborg. Folk gik forbi. Nogle standsede op og lagde øre til lyden af dansk litteratur. Derefter gik de videre. På det tidspunkt havde vi kørt med det mobile litteraturmiljø fra Hornbæk over Helsingør til Roskilde, Kalundborg, Vordingborg, Nykøbing F., Maribo og videre til Kerteminde, Odense og Esbjerg. Overalt læste forfattere højt fra deres værker. Nogle steder var der tyndt besat på tilhørerpladserne, men andre steder var tilslutningen helt fin. Mange tilhørere På Lolland-Falster deltog i alt 23 forfattere, hvoraf de 16 var lokale. Thorvald Bertelsen, den lokale ildsjæl, har oplyst, at der i gennemsnit har været 48 besøgende til hvert af arrangementerne i området omkring Storstrømmen. Hvis Region Hovedstaden skulle have samme procentvise tilslutning, ville der have været 545 tilhørere til hver oplæsning. Hvis man udvider regnestykket til at omfatte hele landet bliver det til tilhørere til hvert arrangement. Man bliver helt svimmel ved tanken, men sådan var det naturligvis heller ikke i virkeligheden. Nogle steder var der langt færre, et enkelt sted var der kun en halv snes tilhørere. Vejret spillede også ind. På Solskinspladsen i Kalundborg var der således hverken sol eller tilhørere, for det blæste og regnede, gågaden var tom for mennesker, og arrangementet blev flyttet til det lokale bibliotek, hvor stemningen blandt de fremmødte til gengæld blev meget god. Bredt udvalg af forfattere De deltagende forfattere repræsenterede en meget bred vifte af skrivende folk. Man kunne høre Mathilde Walter Clark, Asta Olivia Nordenhof, Jacob Skyggebjerg, Dy Plambeck, Pia Tafdrup, Harald Voetmann, Lone Hørslev, Kenneth Bøgh Andersen, Lise Bidstrup, Michael Næsted Nielsen, Jens Smærup Sørensen, Karen Syberg, Sissel Bergfjord, Erik Trigger Olesen, Peter Pitsch, Jørgen Munck Rasmussen, Maria Helleberg, Josefine Klougart, Karsten Bjarnholt, Thorvald Berthelsen, Erling Jepsen og mange flere. Er der noget så herligt som at sidde med en opgave, en varm kop kaffe og lidt god musik? Fuldt koncentreret. Sådan arbejder jeg bedst. Jeg er naturillustrator det meste af tiden hvis ikke jeg tegner Kejseren af Kina, der sidder under et te-træ og koger vand i et kar. Som regel tegner jeg planter, og af og til nogle dyr. Tegningerne bruges blandt andet i bøger, på plakater og til formidling på computerskærme. Jeg har et akvarium i tegnestuen. Det er, fordi jeg af og til tegner akvarieplanter. De gror under vand og er så bløde, at de klasker sammen, når jeg tager dem op af vandet. De skal tegnes under vand. Mit værelse, eller tegnestuen, har et bogskab fyldt med botanikbøger samlet gennem mange år. Den ældste bog er 100 år gammel og er et arvestykke fra min farmor. Jeg har to hæve-sænke-borde og en herlig kontorstol med tykt læderbetræk. På gulvet står en stor fotolampe, som giver ekstra lys på motivet. Mit forlæg er levende planter, og jeg bruger ofte mange individer af den samme art til at tegne én illustration. Jeg har en computer, en skanner og en laser- printer. Og så er der skuffer med pensler og farver af alle slags, skåle og vaser og blokke med papir. I lukkede skabe står alle de arkiverede tegninger. Når jeg er færdig med en opgave, går den store oprydning i gang. Jeg kasserer alle skitser og forarbejder, og smider de gamle planter ud, som på det tidspunkt kan være temmelig miserable at se på. Så gør jeg bordet rent til nye opgaver. Hvis I undrer jer over, hvor jeg får alle planterne fra, så finder jeg dem næsten altid i naturen eller på planteskoler. Ofte er det praktisk at dyrke planterne i min have, så er de lige ved hånden, og jeg kan følge udviklingen dag for dag. Hvordan jeg finder de planter, som skal tegnes er et kapitel for sig og det er en helt anden historie. 12 FORFATTEREN FORFATTEREN

8 artikel artikel Selvudgivere er det nye sort i Frankfurt Bogmessen i Frankfurt er verdens største bogmesse, og fra den 8. til den 12. oktober fyldte mere end stande fra forlag, firmaer og foreninger godt op i hallerne. Tekst og foto: Lise Bostrup Det er en ensom oplevelse for en dansk forfatter at være på bogmessen i Frankfurt. Danmark er repræsenteret med 20 forlag, hvoraf de 18 er gået sammen om en fællesstand, men de har ikke medbragt nogen danske forfattere. Forfatterne er købere I den store hal lige ved messens indgang er der derimod et mylder af tyske forfattere. Kodeordet er self-publishing. Nu er det forfatterne, der bestemmer, hvor skabet skal stå, og selvudgivelse er nu blevet salonfähig. Standene i hal 3.1. er imidlertid ikke bemandet med forfattere. Rollerne er byttet om. Nu er forfatterne køberne, og standene er fulde af sælgere, der falbyder deres ydelser. Forfatterne kan vælge og vrage, for her kan man købe layout, billedbehandling, korrekturlæsning, redaktion, research, pr-kampagner, distribution og regnskab, enten som isolerede ydelser Cigaret-fronter. Den politiske rygekultur under 1. Verdenskrig er et andet eksempel på nicheproduktionen hos tyske selvudgiver- og miniforlag. eller fordelt i diverse pakkeløsninger. Blandt udstillerne i hal 3.1. finder man nu flere traditionelle forlag, der sælger deres ekspertise til selvudgiverne, og de udstillede selvudgivne bøger er ikke til at skelne fra de traditionelle. Dog er temaerne ofte smallere: Cigaret-fronter. Den politiske rygekultur under 1. Verdenskrig og Der ligger hunden begravet. Om dyrekirkegårde og dyrebegravelser er eksempler på smalle bøger med et potentielt publikum. Den tyske forfatterforening Hvad mon den tyske forfatterforening siger til denne nye tilstand på litteraturmarkedet? Geschäftsführer Heinrich Bleicher-Nagelsmann fra den tyske forfatterforening, Verband deutscher Schriftsteller, fortæller: Verband deutscher Schriftsteller er en fagforening for professionelle forfattere, der består af skønlitterære forfattere, oversættere, litteraturkritikere og essayister. Hvad med fagbogsforfattere? Vi optager kun dem, der skriver om skønlitteratur. Hvad skal der til, for at man kan kalde sig en professionel forfatter? Det er meget simpelt: Man skal have fået udgivet mindst et værk. Hvad så hvis man er selvudgiver? Hvis man udelukkende har udgivet sine bøger selv, kan man ikke blive optaget, men hvis man også har et værk på forlag, så er vi ligeglade med, hvad man ellers har lavet. Hvad er jeres vigtigste indsatsområder? Først og fremmest at sikre forfatternes rettigheder både nationalt og på europæisk plan, men derudover arbejder vi meget med Schullesungen, altså oplæsninger i skoler. Vi har et udvalg, der hjælper skolerne med at finde de rette Der ligger hunden begravet. Om dyrekirkegårde og dyrebegravelser er et eksempel på nicheproduktionen hos tyske selvudgiverog miniforlag. forfattere, og de hjælper forfatterne med at få det honorar, de har krav på. Og hvad er så det? Det er 350 euro for 1,5 time, hvis der kun er én forfatter, der optræder, og så fx 400 euro i alt, hvis der er to forfattere, der optræder samtidig. Hvad så, hvis der er nogen forfattere, der er parate til at gøre det for et lavere honorar? Så kontakter vi dem og fortæller dem, at de undergraver økonomien for os alle sammen på den måde og så plejer de at lade være. Aktiv forening Vi har også et andet populært tiltag. Vi kalder det Litteraturtelefonen. Den er også på Facebook. Her læser et medlem et digt eller et tekstuddrag op på 8 minutter, og det vises i en måned, og så holder vi læsefester for børn og voksne. Det er også meget populært, fortæller den tyske forfatterformand. Dansk litteratur på tysk: Den lille forlægger Josef Kleinheinrich fra Kleinheinrich Verlag, der netop har købt rettighederne til Forlaget Bostrups udgivelse At reise i en Luftballon. Vers på andres rim af H.C. Andersen. Hvem bestemmer, hvem der læser op? Medlemmerne kan melde sig, og vi nedsætter udvalg, der sammensætter programmet. Det fungerer ganske problemfrit. Heinrich Bleicher- Nagelsmann er en travl herre, og nu har han en ny aftale. Sidste spørgsmål: Kunne man tænke sig at holde et dansktysk forfattermøde? Ja, det kunne da være rigtig, rigtig sjovt. Vi har en række forfatterhuse rundt om i Tyskland, hvor vi ville kunne mødes. Send mig en mail, så finder vi ud af noget. Auf Wiedersehen, Frau Bostrup. Lise Bostrup er aktivt medlem af Dansk Forfatterforenings F-gruppe, forfatter og forlægger. Hvad er TTIP, og hvad rager det os? Frihandel omfatter også forfattere. Sådan lyder meldingen fra de nordiske kunstnerråd, som diskuterede emnet i september. Af Sally Altschuler TTIP? Umiddelbart kunne man tro, at det er et internet protokol ligesom HTTP eller måske en ny resistent svinevirus. Det er ingen af delene, men alligevel værd at beskæftige sig med. TTIP er en forkortelse af Transatlantic Trade and Investment Partnership. Det er den frihandelsaftale, som EU og USA er i færd med at forhandle, og det er intet mindre end den største og mest omfattende handelsaftale denne planet har set. Det lyder jo umiddelbart fint, hvis to så vældige økonomier kan blive enige om noget som helst, og der er lavet en del beregninger på, hvad det konkret kan betyde i større købekraft for en gennemsnitlig EU-familie. Det er som bekendt sådan noget, der tæller på politiske vægtskåle. Imidlertid omfatter TTIPforhandlingerne også kunst og kultur, og derfor tog de nordiske kunstnerråd med Dansk Kunstnerråd i spidsen initiativ til en konference 1. september for at kaste lys over de konsekvenser, en sådan aftale måtte indebære. Forhandlingerne begyndte sidste sommer, og indtil nu har der været seks forhandlingsrunder mellem EU-kommissionen og USA. Er det så noget, vi skal bekymre os om? Svaret findes nederst i artiklen. Kulturel diversitet Som første taler på konferencen slog handelsminister Mogens Jensen fast, at det skal vi ikke, fordi kunst og kultur er undtaget forhandlingerne. Alligevel er der flere områder, som kunstnerorganisationerne er betænkelige ved. De nordiske landes kunststøtteordninger er uden sidestykke i USA og for den sags skyld også i resten af EU. De er med til at sikre, at vi kan leve op til UNESCOs konvention om kulturel diversitet, som vi ratificerede i 2005 men det gjorde USA ikke. Konventionen fastslår, at alle deltagende lande har ret til selv at formulere og styre deres kulturpolitik og have de støtteordninger, man ønsker. Konventionen fastslår også, at alle andre aftaler, som de deltagende stater måtte indgå i, er underlagt konventionens bestemmelser. Eftersom de grundlæggende principper i TTIP sigter mod adgang til frie markeder på alle områder og lige adgang til støtteordninger for at begrænse handelsmæssig diskrimination, mener de nordiske kunstnerorganisationer, at den kulturelle diversitet er på spil. Den audiovisuelle sektor - eller truslen fra Hollywood Et stort flertal i EU-parlamentet ønskede helt klart at udelade kultur og det audiovisuelle område fra aftalen. Lange diskussioner i Ministerrådet endte med, at den audiovisuelle sektor undtages. Især Frankrig holdt stærkt på dette, selvfølgelig for at beskytte den franske filmindustri. Det er ikke svært at forestille sig, at det er Hollywoods våde drøm at få afskaffet nationale kvoteordninger og/eller få snablen ned i de nationale filmstøtteordninger. Interessant er det, at de nordiske regeringer Danmark, Sverige og Finland faktisk ønskede en helt fri aftale uden begrænsninger. Lige nu er det faktisk ret uklart, hvilke områder der forhandles om, hvilket leder frem til den sidste bekymring. Transparens Det er et stort demokratisk problem i forhandlingerne, at de er meget, meget hemmelige. Det er næsten umuligt at få informationer om, hvad der indgår i forhandlingerne. Dette er også på kant med UNESCO-konventionen, som understreger, at det er regeringernes pligt at inddrage civilsamfundets organisationer, fx Dansk Forfatterforening, Dansk Kunstnerråd, KLYS i Sverige m.m. i debatten. Det kan man ikke, når man ikke kan få informationer. Derfor må svaret på spørgsmålet herover være et klart ja. Der er al mulig grund til at være endda meget opmærksom på, hvad der foregår. De nordiske kunstnerorganisationer har besluttet at følge forhandlingerne, så godt vi kan, og at holde politikerne fast i UNESCOkonventionen og hele tiden afkræve dem svar på, hvad der reelt foregår. Sally Altschuler er mangeårigt, aktivt medlem af Dansk Forfatterforening og forfatter til en lang række bøger for især børn og unge, men også for voksne. Hun er også Dansk Forfatterforenings repræsentant i Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Dansk Kunstnerråd følger sammen med de øvrige nordiske kunstnerråd udviklingen i TTIP-forhandlingerne og udtaler sig i samlet flok i denne sammenhæng. 14 FORFATTEREN FORFATTEREN

9 fra foreningen KURSER læs mere på danskforfatterforening.dk Dramaturgi og plotopbygning Primært for BU, men alle er velkomne Underviser: Børnebogsforfatter, dramatiker, instruktør og skuespiller Gunvor Reynberg Tirsdag den 11. november kl Gunvor Reynberg deler ud af sin erfaring med at overføre dramaturgiske virkemidler fra teater til litteratur og omvendt. Gunvor Reynberg har forfattet samtlige forestillinger på Eventyrteateret i Tivoli gennem flere år og har udgivet en række børne- og ungdomsbøger på Høst. Tilmelding: nanna.gyldenkaerne@gmail.com Lær at sælge din bogidé For alle Undervisere: Forlæggerne Karsten Nielsen, Metropolitan ebooks, og Thomas Aagaard Skovmand, Byens Forlag 4. og 11. december kl Byens Bogcafé, Istedgade 102, København V To aftener, hvor du får redskaber til at sælge dine bogidéer til et forlag, og hvor de to forlæggere deler ud af deres gode råd. Pris for medlemmer af Dansk Forfatterforening inkl. kaffe eller te: 746 kr., inkl. moms. Mere info og tilmelding: info@byensforlag.dk Skriv for børn om krop, sex og sanselighed Primært for BU Underviser: Forfatter, redaktør og oversætter Janne Hejgaard 27. november kl , Kursus Et aftenkursus med begrænset deltagerantal, hvor vi sammen med Janne Hejgaard diskuterer og arbejder med deltagernes nyskrevne skønlitterære tekster, som er skrevet til børn under 10 år og handler om børns seksualitet eller børns møde med den voksne seksualitet. Deltagerne forpligter sig til, en uge før kurset, at sende en nyskreven eller ikke før publiceret tekst på maks enheder til Janne Hejgaard. Hør om ledige pladser på: kursus@danskforfatterforening.dk Research og arbejdsproces Primært for F Underviser: Journalist og forfatter Martin Breum 7. januar kl , Kursus Du har samlet et kæmpe materiale, en million detaljer, alenlange baggrundspapirer, og hvordan får du så lige en knaldgod historie ud af det hele? Martin Breum kastede sig ud på det dybe vand uden skygge af forfattererfaring og vandt den faglitterære pris 2013 for Når isen forsvinder om Danmark og Grønlands rolle i Arktis. Nu har han skrevet én bog til, Balladen om Grønland (Gyldendal 2014), der blev kaldt en journalistisk milepæl i Sermitisiaq, Grønlands førende avis. På dette korte kursus giver han en indføring i sin arbejdsproces. Tilmelding senest 1. december til: kursus@danskforfatterforening.dk En dag i det grafiske værksted Primært for Ill Underviser: Grafiker Bjarne Agerbo 12. og 13. januar kl (samme program begge dage, skriv, hvilken dag du vil deltage). Atelier Agerbo, Svenstrupvej 12, 2700 Brønshøj Kursus Målet med kurset er at give deltagerne indsigt i den grafiske kunsts historie og teknik. Gennem praktiske opgaver og et tilbageblik på væsentlige kunstnere og perioder er det målet, at man skal kunne se denne kunstarts betydning, både historisk og aktuelt. Tilmelding senest 1. december til: kursus@danskforfatterforening.dk illu helle vibeke jensen GRÆNSER et kursusprojekt for danske forfattere og illustratorer I et samarbejde mellem Jaruplund Højskole og Dansk Forfatterforening er der planer om at afholde et arbejdende kursus med titlen Grænser, som omfatter kontakter med skoler, biblioteker og deslige i Sydslesvig. Mandag d. 13. til lørdag d. 18. april 2015 Jaruplund Højskole, Sydslesvig Projektet skal gennemføres i Sydslesvig, men der er ikke nationale hensigter bag det. Sydslesvig er imidlertid et afgrænset område, der har de fornødne institutioner, dvs. knap 50 skoler, to gymnasier, en række ungdomsklubber og biblioteker. Sydslesvig er desuden en region, der gennem århundreder har praktiseret en multikulturel virkelighed, ligesom det også er hjemstedet for den europæiske mindretalsorganisation, FUEV, og hvor der er et mindretal, vil der også være fortællinger. Temaet grænser skal imidlertid også forstås som en mulighed for at drøfte grænserne mellem forskellige litterære genrer og udtryksformer. Temaet om grænser har således både en historisk og en litterær indfaldsvinkel. I løbet af ugen er der workshops og foredrag. Der skal skrives tekster og laves illustrationer. Vi regner i den sammenhæng med et samarbejde med Flensborg Avis om at få trykt en særudgave med tekster og tegninger til såvel voksne som børn. En dag bliver afsat som oplæsningsdag, hvor de deltagende forfattere efter forudgående aftale kan aflægge besøg på nogle af de danske skoler, gymnasier og biblioteker. Der skal også være møder med lokale mediefolk, og det tilstræbes, at der etableres kontakt til tyske forlag med henblik på udgivelse af dansk litteratur for børn, unge og voksne. Oplægsholdere vil være lokale forfattere, forskere og mediefolk. Vi stræber efter at gøre kurset gratis for medlemmer af Dansk Forfatterforening. Dog kan der blive tale om et mindre administrationsgebyr. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Egon Clausen på ecl@pc.dk KALENDER Hvor intet andet er anført, er adressen, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. Fyraftensmøde om singlen Tirsdag d. 18. november kl Jakob Moll, direktør i Zetland, fortæller om, hvordan og hvorfor man kan understøtte et romanforfatterskab ved at tænke i litterære singler. Alle medlemmer er velkomne. Foreningen byder på kaffe, te og et glas vin. Tilmelding til anne-sophie@mail.dk senest fredag d. 14. november. Alternativ croquis Onsdag d. 19. november kl Illustratorgruppens juleafslutning med alternativ croquis. Dr. Sketchy, alias skuespiller Christian Rossil, stiller op i kostume og dramatiske stillinger. Medbring tegnegrejer. Der serveres øl, vin, vand og sandwich. Begrænset plads. Tilmelding senest onsdag 10. nov. til df@danskforfatterforening.dk Årets faglitterære pris Fredag d. 21. november kl Den faglitterære styrelse uddeler årets fagbogspris for 41. gang. Prisen, der er på kr. og er finansieret af Kulturstyrelsen, blev uddelt første gang i Prisen gives til forfattere, der formidler et kompliceret materiale til et bredt publikum. Prisen er gennem årene givet til bl.a. Palle Lauring, Tor Nørretranders, Jørn Lund, Lotte Thrane, Knud Vilby, Martin Breum og Karin Lützen. Prisoverrækkelsen finder sted ved en reception i foreningens lokaler. Der er efterfølgende prisfestmiddag for medlemmer af den faglitterære gruppe kl Tilmelding til Frank Egholm på egholm@postmesteren.dk. Årets debutantarrangement Lørdag d. 29. november kl. 15 S-gruppen fejrer traditionen tro årets skønlitterære debutanter. Årets festtale holdes af Kim Fupz Aakeson, hvorefter der er oplæsning ved årets debutanter og efterfølgende middag. Kom og mød dine nye kolleger det koster 100 kr. at deltage i middagen. Send en mail til anne-sophie@mail.dk senest fredag d. 21. november. For medlemmer af S-gruppen. F-fyraftensmøde Tirsdag d. 2. december kl Med endnu ikke afsløret indhold men der serveres vin og snacks. Julefrokost for BU, L og S-gruppen Fredag d. 5. december 2014 kl. 18 Vi serverer traditionel dansk julemad, og det koster 100 kr. at deltage (inkl. drikkevarer), som medbringes i kontanter på dagen. Tilmeld dig ved at sende en mail til anne-sophie@ mail.dk senest fredag d. 28. november Juletræf for DOF Tirsdag d. 9. december kl. 15 Hviids Vinstue, Kgs. Nytorv DOF flytter årets sidste stambordsmøde til Hviids Vinstue, Kgs. Nytorv. Vi håber at gentage den hyggelige succes fra sidste år. Seniorgruppen Onsdag d. 10. december kl. 15 Indlæg om Knud Rasmussen ved journalist og forfatter Niels Barfoed. Dansk Oversætterforbunds Ærespris Der indkaldes hermed kandidatforslag til Dansk Oversætterforbunds Ærespris. Kun medlemmer af DOF kan indstille kandidater til æresprisen, som tildeles en oversætter, der ved fremragende gengivelse af et eller flere betydelige værker har beriget dansk litteratur. Motiverede forslag skal være Kulturstyrelsen i hænde senest 10. januar 2015 og sendes til Marie Husted Dam, mhd@kulturstyrelsen.dk fra foreningen Julebogmarked Søndag d. 14. december kl Vi vil igen i år åbne dørene for offentligheden til vores Julebogmarked. Her kan alle medlemmer sælge, signere og bytte overskydende eksemplarer af egne bøger og illustrationer. Vi byder på hvid glögg, julegodter og underholdning. Vi håber, der kommer mange og køber litterære julegaver. Hvis du har lyst til at komme og sælge egne værker, så send en mail til kontakt@danskforfatterforening. dk senest d. 14. november. Du skal selv fastsætte pris, sørge for byttepenge etc. og får tildelt plads ved et salgsbord i et fastsat tidsrum. Du får nærmere besked senest i begyndelsen af december. Medbring også et værk til velgørenhed, som vi i julens ånd vil sørge for kommer et sted hen, hvor det gør gavn og vækker glæde. Kom og skriv Onsdagene d. 12. november, d. 19. december og d. 3. december kl For alle medlemmer Skriver du på en roman? Tag din computer og dit manuskript med i Strandgade onsdag aften i efterårssemestret Malene Kirkegaard og Lea Carlsen Ejsing indleder med et kort inspirationsoplæg, derefter er der skrivetid, og aftenen rundes af med kaffe og kage. Gratis for medlemmer, men tilmelding hver gang er nødvendig senest mandag morgen på plot@malenekirkegaard.dk illu helle vibeke jensen 16 FORFATTEREN FORFATTEREN

10 fra foreningen fra foreningen LEGATER Eremithytten i Søndermarken udlånes Dansk Forfatterforening har i samarbejde med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme fået mulighed for at udlåne Eremithytten til en forfatter, illustrator eller oversætter. Hytten er på 8 m2 uden toilet og vand og ligger i Søndermarken i gåafstand til offentligt toilet. Hytten er uopvarmet og udlånes på forsøgsbasis fra maj til september 2015 til skriveophold til enkeltpersoner minimum 1 måned ad gangen i dagtimerne dvs. man kan ikke overnatte i huset. Opholdet er gratis, men der er et strøm- og nøgledepositum knyttet til skrivestuen. Interesserede kan sende en senest 4. november 2014 til medlemsservice@danskforfatterforening.dk. Skriv i mailen, hvilke(n) måned(er) du ønsker ophold. Ophold prioriteres i forhold til relevans i relation til stedet, samt at flest muligt kan få lejlighed til at arbejde i huset hen over sommeren. Legater fra Statens Kunstfond Se mere på kunst.dk Løbende ansøgningsfrist: Litteratur- og personudvekslingspuljen Støtte til forfatteres rejse- og hoteludgifter. Kan søges af danske og udenlandske forfattere, danske og udenlandske institutioner og oversættere fra dansk. Prøveoversættelser Tilskud til oversættelse af dansk litteratur i uddrag. Kan søges af oversættere, forlag, agenter, udenlandske teatre og tidsskrifter. Det internationale researchprogram (Litteratur) Udenlandske festivalledere, forlæggere, institutionsledere m.fl. kan søge om støtte til rejser og ophold i Danmark. Pulje til støtte af fribyer Danske kommuner kan søge tilskud til litterære aktiviteter i forbindelse med fribyordningen. Mentorordning for oversættere Til dækning af maksimalt ti mentortimer à 600 kr. ved en meriteret oversætter. Ansøgningsfrist 1. februar 2015: Børn og unges møde med forfattere og illustratorer I samarbejde med Danmark Læser Ansøgningsskemaet bliver tilgængeligt i december Puljen kan søges af førskoleinstitutioner, skoler og gymnasier samt seminarieuddannelser. Huskunstnerordningen Der kan søges om støtte til kunstnerhonorar i forbindelse med børn og unges møde med professionelle kunstnere i skoler, daginstitutioner m.m. Ansøgningsfrist 2. februar 2015: Arbejdslegater og -stipendier Arbejdslegater og treårige stipendier for skabende kunstnere inden for litteraturområdet. annonce STILLINGSOPSLAG Rektor ved Forfatterskolen Ved den selvejende institution under Kulturministeriet, Forfatterskolen, er stillingen som rektor ledig til besættelse pr. 1. juni Rektor har ansvaret for den daglige ledelse af Forfatterskolen i overensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens instruktioner og har undervisningspligt på skolen. Rektor har ansvar for tilrettelæggelse af undervisning, ansættelse af lærere og studiesekretær og samarbejde med skolerådet, der er skolens kollegiale organ. Ansøgere skal være udøvende, anerkendte forfattere, og det er en fordel, hvis ansøgere kan dokumentere erfaringer med undervisning og samarbejde inden for det kunstfaglige område. Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelse vil ske for en periode af 4 år med mulighed for forlængelse i 2 år. Det samlede lønniveau vil være ca kr. om året ekskl. pension. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i en kontrakt, der indgås med Forfatterskolen. Ansøgningsfrist: 15. december 2014 Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen senest 1. april Ansøgningen stiles til: Forfatterskolen, att.: Bestyrelsen, Peder Skrams Gade 2A, 1., 1054 København K eller på mail til karenjuul@forfatterskolen.dk Ansøgningen skal indeholde dokumentation for kvalifikationer og en kortfattet redegørelse for ansøgerens idéer om ledelse og udvikling af Forfatterskolen i ansættelsesperioden (ca. 3-5 sider). Bestyrelsen returnerer ikke bilag eller andre materialer. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til bestyrelsesformand, Henk van der Liet: H.A.vanderLiet@uva.nl eller Forfatterskolens studiesekretær, Karen Juul: karenjuul@forfatterskolen.dk, telefon: Læs mere om Forfatterskolens vedtægter på NYE MEDLEMMER Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk Finn Bruun Jonassen Associeret medlem 2400 København NV Leif Ascanius Sol Associeret medlem Pernille G. Kranz Associeret medlem Ina Kjølby Korneliussen ILL., BU 4700 Næstved Senest udgivne titel: SMÅ DYR, Fahrenheit, 2012 Ole Lindegård Henriksen DOF Senest oversatte titel: STOP Stofskiftevanviddet af Janie Bowthorpe, Hovedland, 2014 Egil Hvid-Olsen 7200 Grindsted Senest udgivne titel: Skurke, helte og Gud, Indblik, 2014 Malene Ravn S 1850 Frederiksberg C Senest udgivne titel: Det eneste rigtige, Gyldendal, 2014 JULEBOGMARKED Betty Andersen Senest udgivne titel: Flunkerne til VM i Brasilien, Carlsen, 2014 Søndag d. 14. december kl holder Dansk Forfatterforening julebogmarked, hvor medlemmerne kan sælge bøger, købe julegaver og møde hinanden og læserne. Skriv snarest til kontakt@danskforfatterforening.dk, hvis du vil være med. Du kan også sælge bøger gennem Forfatterbogladen.dk. Følg linket i bunden af Dansk Forfatterforenings hjemmeside for at lægge dine bøger på Forfatterbogladens hylder. illu Tea Bendix FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 73. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jakob Vedelsby Redaktør: Anna Bridgwater tlf anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Egon Clausen (F), Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand Lundme (S-suppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Tomas Björnsson (ILL.), Tove Krebs Lange (BU), Karin Feit Almberg (BU), René Rasmussen (L), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik/mette Salomonsen Forsideillustration: Jette Botschinsky Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer er ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 22. oktober. Udgivelsesdato 10. november. Materiale til næste nummer, som udkommer 15. december 2014, skal være redaktionen i hænde senest 26. november Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines Deadline 26. november, udgivelse 15. december Dansk Forfatterforening, stuen, 1401 København K Tlf.: Fax: Tlf. tid: man.-tors og Fredag lukket. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk Formand: Jakob Vedelsby formand@danskforfatterforening.dk Jurist: Anne Koldbæk ak@danskforfatterforening.dk Kontortid: tirs.-tors og Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Maria Ranjani Hughes, Mie Angelo og Sofie Dahl Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand: ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf. tid: tors og kursus@danskforfatterforening.dk Bestyrelsen: Jakob Vedelsby (fmd.), Morten Visby (næstfmd.), Egon Clausen (næstfmd.), Juliane Wammen (kasserer), Frank Egholm Andersen, Pia Deleuran, Nanna Gyldenkærne, Jørgen Buchardt, Lotte Thrane, Inge-Helene Fly og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Gruppernes styrelser: S-gruppen Anne-Sophie Lunding-Sørensen (fmd. anne-sophie@mail.dk), Lotte Petri, næstfmd., Anne Hjælmsø, Birte Kont, Tomas Lagermand Lundme, Christine Tjalve, Eva Gro Andersen, suppleant, Johan Ottosen, kasserer og suppleant, Harald Havsteen- Mikkelsen, suppleant, Amdi Silvestri, suppleant. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Nanna Gyldenkærne (fmd. nanna.gyldenkaerne@gmail.com), Karin Feit Almberg, Sally Altschuler, Anne Sofie Hammer, Tove Krebs Lange, Birde Poulsen, Michèle Simonsen. Suppleanter: Lise Bidstrup, Kåre Bluitgen. L-gruppen (lyrik) Inge-Helene Fly (fmd. ingehelene@live.dk), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, René Rasmussen, Trine Juul, Bue P. Peitersen og Joachim Lykke Andersen. F-gruppen (faglitteratur) Frank Egholm Andersen (fmd. egholm@postmesteren.dk), Birgit Knudsen (næstfmd ), Lise Bostrup, Pia Deleuran, Sigurd Kværndrup, Lykke Strunk, Kaare Øster, Tom Døllmer (1. suppleant), Jørn-Martin Steenhold (2. suppleant) DOF (Dansk Oversætterforbund) Morten Visby (fmd. mortenvisby@ hotmail.com), Kim Lembek (næstfmd.), Juliane Wammen, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen, Susanne Bernstein, Rasmus Hastrup. Suppleanter: Birthe Lundsgaard og Marie Andersen. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring m@noring.dk Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , birtekont@mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Formand: Henning Kirk, tlf , kirk@dadlnet.dk Haikugruppen Hanne Hansen, tlf , haikuhanne@gmail.com 18 FORFATTEREN FORFATTEREN

11 bog poesibogen NN foto Carsten Lauridsen Anne Sofie Hammer er født i 1972 og uddannet i dansk og pædagogik fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet en årrække som tekstforfatter, projektleder og konceptudvikler inden for mobile marketing. Nu skriver hun børnebøger på fuld tid, blandt andet de populære bøger om Villads fra Valby, og har senest udgivet højtlæsningsbogen Paris Belinda Hansen. Hvis du kunne være en fiktiv person, hvem ville du så være? Det er ikke særlig attraktivt at være fiktive personer, for selvom de tit er udstyret med fantastiske evner og forunderlige rejser, så ligger det i sagens natur, at de skal gå så grueligt meget igennem. Hvis det endelig skulle være, så tænker jeg, at Ronja Røverdatter kunne være okay. Det lyder meget fedt det der med at rende rundt i de svenske skove på bare fødder og sove i bjørnegrotter og bade i skovsøer. Hvilken forfatter vil du allerhelst gå på bar med? Jeg fristes til at nævne nogle af de forfattere, jeg rent faktisk går på bar med af og til, for det plejer at være rigtig sjovt, og der bliver gjort nogle ret seriøse forsøg på at løse verdenssituationen. Men hvis jeg bare må vælge helt frit, så ville Gabriel García Márquez nok have været spændende at diskutere realismens grænser med over et par gode, sydamerikanske øl. Det er interessant, at verden hyldede hans magiske realisme, mens han selv hævdede, at han skrev socialrealisme. Hvilke bøger skiller du dig aldrig af med? Jeg har alle mine forældres gamle drenge- og pigebøger stående i min reol. Det er ret vildt at åbne en Pukbog eller en bog om raske drenge på eventyr. Det åbner ligesom op for en helt anden type barndom og et helt andet litteratur- og menneskesyn. Det, synes jeg, er tankevækkende, både som person og som fagperson. Og så lugter de af gamle bøger, det kan jeg heller ikke stå for. Hvilken type bøger forstår du mindst? Jeg forstår simpelthen ikke de pegebøger, hvor man viser billeder fra en bondegård med heste og køer og grise og høns og kaniner og katte. Masser af forskellige dyr, masser af halm i de hyggelige båse, masser af mudder til grisene og jord og græs til hønsene. Jeg kan jo godt forstå, at man ikke laver en pegebog med afplukkede burhøns, der masseproducerer æg, men derfor kan man godt forsøge at give børnene bare en lille smule realistisk fornemmelse af, at det er et moderne landbrug, der producerer vores fødevarer. Det landbrug, man forsøger at fremstille, er vel omkring 100 år gammelt. Det irriterer mig helt vildt. For børnene vokser jo op og tror, det er sådan. Hvilken bog vil du forære væk? I lang tid var min standardgave Pi s liv. Det er en fantastisk bog, som passer til enhver lejlighed. Undtagen måske til en barnedåb. Så skal det være Mustafas kiosk og Min mormors gebis. Sådan er det bare. Hvad er dit forhold til e-bøger? Afventende.