Aftagerpanel for naturressourcer og miljø

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Aftagerpanel for naturressourcer og miljø MØDEREFERAT 21. OKTOBER 2013 Forum Aftagerpanel for naturressourcer og miljø Mødedato: Mandag den 21. okt. 2013, kl Sted: Referent: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, B.S. Jørgensen, Rolighedsvej 25, Bygning A, 1.sal (lok. 1.13) Louise Jes Nielsen DIR Til stede: Panelmedlemmer: Mads Birk Kristoffersen, Jesper Mazanti Aaslyng, Morten Andersen Linnet, Harry Teicher, Jakob Lave, Jens Kristian Poulsen, Poul Erik Jørgensen, Niels Bahnsen, Annette Hartvig Larsen og Morten Brøgger Kristensen. Fra SCIENCE: Grete Bertelsen, Erik Bisgaard-Madsen, Peter Stolt, Louise Jes Nielsen, Sara Mørch, Joakim Groth, Henrik Zobbe, Svend Christensen, Per Svejstrup Hansen, Nina Cedergreen, Jens-Martin Bramsen, Marten Sørensen, Søren Bøye Olsen og Rebekka Kjeldgaard Kristensen. Ikke tilstede/afbud: Panelmedlemmer: Anne Louise Gimsing, Carsten With Thygesen, Christian Vesterager, Peter Colsted, Hanne Carus, Jacob Vastrup og Susanne Herfelt. Fra SCIENCE: Andreas de Nergaard, Camilla Volden Van, Vibeke Langer, Kirsten Jørgensen og Tove Enggrob Boon. Referat: 1. Velkomst og eventuelle kommentarer til dagsorden Formand Poul Erik Jørgensen bød velkommen og tog initiativ til en bordrunde. Panelet blev endvidere præsenteret for en revideret dagsorden, hvor enkelte punkter var flyttet rundt. Ændringen skyldes, at der var udforinger med at få kalenderen til at passe for oplægsholderne.

2 2. Kommentarer til referatet fra sidste møde den 6. maj 2013, bilag 1 Mads Birk Kristoffersen gjorde opmærksom på, at han i referatet er registreret som ikke til stede, selvom han var deltager på mødet. SIDE 2 AF 8 3. Forretningsorden for aftagerpanelerne ved SCIENCE, bilag 2 Grete Bertelsen forklarede kort præmisserne for det fremsendte udkast til forretningsorden, herunder bl.a. at forretningsorden revideres på baggrund af en samlet vurdering af panelernes bemærkninger, hvorefter den endelige udgave underskrives ved juletid af aftagerpanelernes formænd og Grete Bertelsen. Det tilstræbes, at der er den samme forretningsorden for alle syv paneler. Panelet tilsluttede sig det forelagte udkast til forretningsorden uden ændringer.. 4. Interaktion mellem aftagere og studerede (præsentation vedlagt) a. Tilbagemelding på spørgeskema samt orientering om Erhvervs- og myndighedsstrategi og matchmaking, bilag 5. Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejdet, Erik Bisgaard Madsen, præsenterede kort indholdet af delstrategien for erhvervs- og myndighedssamarbejdet, og det arbejde den har udmøntet sig i. Delstrategien blev udleveret til panelet på det første møde den 6. maj Blandt SCIENCE erhverv og myndigheds højst prioriterede indsatser er aktiviteter vedrørende matchmaking mellem virksomheder og de studerende, etablering af strategiske partnerskaber mellem KU og erhvervslivet samt udvikling af SCIENCE Business Club. SCIENCE Business Club er et nyt initiativ, hvor samarbejder og netværk skabes mellem universitetet, de studerende og virksomhederne. I SCIENCE Business Club deltager det øverste ledelsesniveau i virksomhederne, og det koster et årligt kontingent på kr. at deltage. Erik Bisgaard Madsen samlede endvidere op på det spørgeskema, som paneldeltagerne var blevet bedt om at besvare forud for mødet. 12 ud af 17 panelmedlemmer havde besvaret spørgeskemaet, som alle paneler bliver bedt om at besvare i løbet af efteråret. Nedenfor følger udvalgte pointer fra spørgeskemaanalysen: Panelet har en god og bred interesse for samarbejde og stort kendskab til mulighederne for at samarbejde med SCIENCE, med særlig fokus på specialesamarbejder og inddragelse i undervisning. Panelet har størst interesse for samarbejde med kandidatstuderende, og ingen særlige præferencer for et samarbejde med udenlandske studerende. Panelet anbefaler ikke, at KU indgår i dialog med virksomhederne på de sociale medier. Det skal dog ikke forstås sådan, at det frarådes og flere var positive omkring dialogen med de studerende via Facebook og Linkedin. Panelerne ønsker at bidrage til en erhvervsretning af uddannelserne til gavn for de studerendes karrieremuligheder, og ønsker at opnå øget vi-

3 den om hvad der sker på SCIENCE, et øget netværk samt bedre kandidater, som de kan aftage. SIDE 3 AF 8 Panelets efterfølgende dialog handlede i høj grad om de udfordringer, som virksomhederne møder i dialogen med universitetet. Bl.a. blev det fremhævet, at det kan være svært for virksomhederne at finde den rette indgang til universitetet. Ålborg Universitet blev nævnt som et godt eksempel KU kunne lade sig inspirere af. Andre panelmedlemmer berettede, at de slet ikke oplever at blive kontaktet af KU. Det blev også påpeget, at universitetet skal holde sig in mente, at virksomheder ofte er i dialog med flere eller alle Danmarks otte universiteter, og at evt. små udgifter eksempelvis til medlemskaber mv. er udgifter, som virksomhederne kan blive mødt med op til otte gange. Panelet foreslog SCIENCE at undersøge konceptet med mentorordninger, som er etableret på Aarhus Universitet, hvor virksomheder tilbydes at finde mentorer, som de studerende kan kobles til. Erik Bisgaard supplerede med at fortælle om nyhedsbrevet SCIENCE Business Update, der bl.a. er en informationskanal fra KU til virksomhederne. Etableringen af partnerskaber forudsætter et langt sejt træk, som nu er begyndt. Et af målene er, at strukturere kontakten mellem KU og omverden, så kontakten mellem virksomhed og KU bliver mere personuafhængig. b. Dialog om virksomhedsprojekter, bilag 6. Grete Bertelsen redegjorde kort for det fremsendte bilag, og bad om panelets input til hvad der skal til, for at virksomhederne er interesseret i at indgå i samarbejde med en studerende om et virksomhedsprojekt. Panelets forslag og erfaringer vil blive brugt i arbejdet med at revidere rammerne for og indholdet af virksomhedsprojekterne. I panelets efterfølgende dialog, kom bl.a. følgende pointer frem: Flere panelmedlemmer fortalte, at de bl.a. involverer sig i virksomhedsprojekter fordi det fungerer som en rekrutteringskanal og/eller reklamemulighed for virksomheden. Panelet havde positive erfaringer med forløbene. Det blev påpeget, at der er en udfordring med at bruge KU s jobbank som rekrutteringskanal til projekter, specialer mv., da det samtidig er en decideret jobbank med reelle jobopslag. Grete Bertelsen gjorde opmærksom på, at dette ikke er et anliggende der vedrører SCIENCE alene, men at det er noget, som hun vil bringe videre. Det blev bemærket, at det er vigtigt, at de studerende selv opsøger opgaver i virksomheden frem for kun at lede efter opslag. Der hvor de har oplevet stor succes, er der hvor den studerende viser handlekraft. Det blev påpeget, at vejlederens rolle i virksomhedsprojekterne er helt afgørende for projektets succes. En kontakt fra vejlederen til virksomheden kan formentlig styrke studieforløbene og samtidig skabe netværkskontakter for KU.

4 Det blev foreslået, at flere virksomheder (særligt SMV erne) kan tilbyde et virksomhedsprojekt der går på tværs, således at den studerende deler sin tid imellem disse. Panelet ønskede både muligheder for at virksomhedsprojekter kan laves i grupper og individuelt. Panelet havde ingen præferencer i forhold til om de modtager studerende på bachelor- eller kandidatniveau. Det er vigtigere, at den studerende er skarp. SIDE 4 AF 8 Mads Birk Kristoffersen tilbød at hans kollega i Gefion, Henning Høj Andersen, kan indgå som sparringspartner i arbejdet med virksomhedsprojekterne. 5. Orientering a. SCIENCEs arbejde med at rekruttere studerende, bilag 3. Kommunikationschef på SCIENCE, Jakob Groth, præsenterede SCIENCEs arbejde med at rekruttere studerende. På landsplan har de natur- og biovidenskabelige uddannelser oplevet et øget optag på 44 pct. På SCIENCE er optaget øget med 60 pct., hvilket kun er overgået af tilsvarende uddannelser på Ålborg Universitet. Det er endvidere forventningen, at denne stigende tendens til valg af natur- og biovidenskabelige uddannelser også fortsætter de næste år. Han fortalte hvordan fokus har ændret sig fra at handle om at få flest mulige ind til nu at hjælpe de studerende ind på den rigtige uddannelse, så vi undgår studieskift. Fakultetet arbejder med 60 forskellige rekrutteringsaktiviteter, som evalueres gennem studiestartsundersøgelser og justeres derefter. Det er særligt erfaringen, at brobygning i forhold til gymnasieverden gør en forskel. Undersøgelserne viser også, at 60 pct. vælger studie ud fra hvilket job de kan få efterfølgende. Panelmedlemmerne blev på denne baggrund også opfordret til, at synliggøre de gode, spændende jobs der er derude. Det blev aftalt, at panelet vil modtage en separat mail, som de kan svare på, såfremt nogle panelmedlemmer kan tilbyde gode ambassadører eller rollemodeller, der eksempelvis kan vise en vifte af jobmuligheder inden for en specifik uddannelse, som led i rekrutteringsindsatsen. b. Optag på bachelor- og kandidatuddannelser 2013, bilag 4. I forbindelse med bilaget om optagelsestal blev det påpeget, at augusttallene for optaget på bacheloruddannelserne er højere end de julital, som fremgår af bilaget. Bl.a. er der pr. 1. august optaget 87 studerende (mod 74 i juli) på bacheloruddannelsen i naturressourcer, hvilket er en stigning i forhold til augusttallet i Denne stigning betragtes som en succes, da den kommer på trods af, at der nu også er oprettet en bacheloruddannelse i husdyrvidenskab, som man kunne have forventet, trak nogle naturressourcestuderende. Panelet bemærkede, at de gerne så et større optag på bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi, da efterspørgslen efter netop disse kvalifikationer forventes at stige yderligere.

5 I forhold til optaget af internationale studerende er der også rekrutteringsindsatser rettet internationalt, og det viser sig også, at ca. ½ af de tilkomne studerende efterfølgende ønsker at blive i landet. Panelet bemærkede, at der med fordel kan laves flere indsatser for at få disse studerende til at blive i landet efter endt uddannelse. SIDE 5 AF 8 Panelet efterspurgte en oversigt over hvor mange af kandidaterne der opnår relevant arbejde inden for de første 5 år efter endt uddannelse. Ønsket blev taget til efterretning, og mulighederne vil blive afdækket i forbindelse med fremtidige dimittendundersøgelser ved SCIENCE Panelet gav endvidere udtryk for, at de gerne ville hjælpe og bruges i arbejdet for at øge rekrutteringen og forbedre mulighederne for de studerende til at komme ud i relevante jobs efter endt uddannelse. Tilbuddet blev budt velkommen af prodekan Grete Bertelsen, som vil gå tilbage og kigge på, hvordan panelets ressourcer kan bruges bedst muligt i det videre rekrutteringsarbejde. 6. Uddannelsernes indhold, profil og særkende a. MSc in Environmental Chemistry and Health (oplæg vedlagt) Studieleder Nina Cedergren præsenterede kandidatuddannelsen i Environmental Chemistry and Health. Hun fortalte indledende, at hun pt. arbejder på at ændre uddannelsens navn til Environmental Chemistry and Toxicology, da den aktuelle titel ikke fungerer efter hensigten. Efter endt uddannelse skal kandidaterne have kendskab til hvad der sker med forurenende stoffer, der kommer ud og hvilke effekter det har på mennesker. Det er en meget tværfaglig uddannelse, der udover SCIENCE også dækker SUND, DTU, Dansk arbejdsmiljøinstitut og Rigshospitalet. Sidstnævntes involvering er dog nu blevet væsentligt mindre, da Rigshospitalet aktuelt kun bidrager med vejledere. Ca. 80 pct. af de færdige som Nina Cedergren er i kontakt med på linked in har fået et relevant job. Uddannelsen varer to år, og har relativt mange tunge obligatoriske kurser, herunder skal bl.a. laves et eksperimentelt speciale på 45 ECTS-point. I forbindelse med den årlige evaluering af studieordningen, valgte Nina Cedergren sidste år, at spørge aftagerpanelmedlemmerne, om deres vurdering af relevansen af uddannelsens obligatoriske elementer. Analysen viste, at aftagerne vurderede, at de aktuelle obligatoriske elementer er relevante for dem, og det blev på denne baggrund besluttet, at fasholde de mange obligatoriske elementer på uddannelsen. Både aftagerpanelet og studieleder Nina Cedergren oplevede denne proces som nyttig og hensigtsmæssig, og Nina kunne også fortælle, at det betyder noget, når man kan fortælle de studerende, at kurserne ikke bare er der for sjov, men fordi, at aftagerne har bedt om det. Panelet tilsluttede sig også Ninas frem-

6 gangsmetode, med at lave målrettede henvendelser mod de mest relevante aftagere, frem for at bede alle i panelet om at svare. SIDE 6 AF 8 Der var efterfølgende en kort snak om uddannelsens udfordring med at rekruttere studerende. Der kommer et rimeligt bredt optag med ca. 50 pct. internationale studerende. Harry Teicher, Cheminova, fortalte, at de ofte ser til England, når de skal hente deres kandidater, men at han gerne vil invitere både studerende og underviserne på virksomhedsbesøg og til en snak om, hvordan virksomheden evt. kan hjælpe med at øge rekrutteringen. b. BSc i jordbrugsøkonomi og MSc in Agricultural Economics (oplæg vedlagt) Studieleder Jens-Martin Bramsen præsenterede bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi og kandidatuddannelsen i Agricultural Economies. Kandidatuddannelsen er tænkt som en forlængelse af bacheloruddannelsen, og begge har fokus på anvendt økonomi. Bacheloruddannelsen er en relativ bred økonomisk uddannelse, hvor økonomi anvendes på specifikke cases. Uddannelsen består af relativt mange obligatoriske og anvendelsesorienterede fag, som dog er forskellige. Dette er nyt i forhold til da bacheloruddannelsen blev oprettet. Uddannelsen er ikke rettet mod specifikke jobs. De studerendes jobmuligheder afhænger ofte af hvilke valgfag de vælger. Tendens er, at valgene varierer mellem årgangene, men at de studerende på en årgang ofte vælger samme retning. Optaget på bacheloruddannelsen er acceptabelt nu, men det er ambitionen at få flere studerende, og al hjælp og inspiration til dette arbejde er velkommen. Optaget på kandidatuddannelsen er endnu ikke helt hvor det bør være. Det er dog positivt, at uddannelsen tiltrækker så mange internationale studerende. Jens-Martin Bramsen fortalte om kandidatuddannelsen, der nu er blevet ændret. Der har hidtil været tre specialiseringer, som man skulle vælge sig ind på (International Economics and Development, Agribusiness and Food Economics eller Agribusiness and Innovation). Ændringen er, at sidstnævnte specialisering er fjernet, dels da der var for få studerende der valgte retningen, dels fordi CBS, der var samarbejdspartner på denne specialisering, har valgt at trække sig. I stedet er tilføjet en ny specialisering, som de studerende selv kan sammensætte inden for nogle givne rammer. I den efterfølgende debat i panelet var der ros til uddannelsens fokus på økonomi, hvilket blev vurderet som meget vigtigt for kandidaternes jobmuligheder, og der var en snak om uddannelsens aktuelle titel, hvor fordele og ulemper blev diskuteret.

7 7. Efter- og videreuddannelse, bilag 7 Efter- og videreuddannelse er et tilbud til de færdige kandidater, så de kan holde sig ajour med udviklingen og opkvalificere sig på deres fagområde. SIDE 7 AF 8 Leder af området for efter- og videreuddannelse på KU, Peter Stolt, og prodekan Grete Bertelsen præsenterede de fire typer af efter- og videreuddannelse, som KU tilbyder: Åben Universitet eller Tom Plads ordningen SCIENCE tilbyder knap 1000 forskellige kurser, som alle kan følge. Kurser ligger i dagtimerne, hvilket kan begrænse muligheden for deltagelse af erhvervsaktive kandidater. Der er, med en pris på knap kr. for et 7,5 ECTS-point kursus, tale om en meget billig form for kompetenceudvikling for virksomheden. Her er planer om at markedsføre disse kurser i betydeligt større omfang vi gør det aktuelt. Master- og diplomuddannelser Dette er formaliserede uddannelser, der indeholder kurser på hhv. kandidatniveau (masteruddannelser) og bachelorniveau (diplom). Man studerer på deltid i min. to år, og det udgør pt. kun en lille del af KU s samlede uddannelsesportefølje. Uddannelserne er delvist brugerfinansierede. SCIENCE udbyder aktuelt 3 masteruddannelser og der er ikke planer om, at akkreditere flere. Skræddersyede undervisningsforløb Tilbuddet er primært rettet mod virksomheder, der ønsker at uddanne grupper af medarbejdere. I øjeblikket udbydes disse forløb primært på to institutter fra SCIENCE, men dette ønskes udvidet. Forløbene er ikke ECTS-givende. Sommeruniversitet Dette er et meget komprimeret forløb i sommerperioden på en uge. Deltagerprofilen er meget bred med kandidater fra 40 forskellige årgange på tværs af hele KU. SCIENCE udbyder aktuelt tre kurser, herunder bl.a. fødevarekompleksets aktører som har fået gode evalueringer. Næste års kursusprogram fastlægges omkring juletid, og evt. forslag til nye kurser modtages gerne. Panelet blev efterfølgende bedt om at komme med input til hvilke processer, universitetet kan sætte i gang for at kommunikere med markedet omkring ovenstående tilbud. Flere medlemmer nævnte, at HR er en relevant indgang i virksomheden, men det blev også nævnt, at det dog også er vigtigt, at have en kontakt til en i organisationen med et personligt drive. Der var paneldeltagere, der udviste interesse for de skræddersyede kurser, og der var paneldeltagere der advarede KU mod at yde konsulentlignende ydelser. Sidstnævnte anbefalede, at KU skulle fokusere på sine kerneydelser, og bruge forskningen til at opdatere de færdige kandidater med seneste udvikling på fagområderne.

8 8. Punkter til kommende møder Følgende punkter blev foreslået som emner til kommende møder: Internationalisering Ph.d./erhvervsforsker Innovation og entreprenørskab Studiefremdriftsreformen hvordan udnytter vi de nye rammer i forhold til at bevare virksomhedssamarbejde i uddannelserne/undervisningen. SIDE 8 AF 8 Særligt innovation og entreprenørskabsemnet gav glade forventninger i panelet. 9. Evt. Paneldeltagerne gjorde opmærksom på, at de ønsker at blive mere involveret også gerne mellem møderne. Jens Kristian Poulsen havde medbragt en artikel fra fagbladet Skoven, der kunne være relevant for flere af mødedeltagerne. Det blev derfor aftalt, at artiklen sendes rundt med referatet. a. Opfølgning på høring af panel i forbindelse med akkreditering af ny kandidatuddannelse i Global Development på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Prodekan Grete Bertelsen gav en kort orientering omkring status på akkrediteringen af den nye uddannelse, der er forankret på det samfundsvidenskabelige fakultet, men med kursusaktiviteter fra SCIENCE, som dette aftagerpanel tidligere har givet input til. Uddannelsen er nu indstillet til positiv akkreditering, og det er i udtalelsen fra akkrediteringsinstitutionen bl.a. blevet påpeget, at aftagerrelevansen var vigtig. Der er omvendt også eksempler på, at uddannelser ikke er blevet akkrediteret, fordi der ikke var aftagerpanelets opbakning. **** Til orientering tilføjes også mødedatoerne for den resterende udpegningsperiode: 9. april 2014, kl oktober 2014, kl april 2014, kl oktober 2014, kl