Til stede: Aftagerpanelmedlemmer: Thomas B. Olsen, Lars Leopold Hinrichsen, Elsebeth Sandager, Gitte Laub Hansen, Louise Bünemann og Knud Vindfeldt

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Aftagerpanelet for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt MØDEREFERAT 8. OKTOBER 2015 Forum Aftagerpanelet for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt Mødedato: 8. oktober 2015, kl Sted: Institut for Fødevarevidenskab, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C (højhuset, 5. sal - rum R545) Referent: Louise Jes Nielsen SCIENCE UDDANNELSE SEKTION STUDIENÆVN Til stede: Aftagerpanelmedlemmer: Thomas B. Olsen, Lars Leopold Hinrichsen, Elsebeth Sandager, Gitte Laub Hansen, Louise Bünemann og Knud Vindfeldt TAGENSVEJ KØBENHAVN N Interne deltagere: Grete Bertelsen, Louise Jes Nielsen, Lesli Hingstrup, Maria Lærke Hansen, Charlotte Bjergegaard, Henrik Siegumfeldt, Jeanette Otte, Susanne Gjedsted Bügel, Jacob Weinnicke, Lone Friis Thing, Jesper Lassen Sara Melhedegaard Mørch og Jacob Juul Gade. LOUISE JES NIELSEN LOUI@SCIENCE.KU.DK Referat: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra sidst, bilag 1 Referatet blev godkendt med den bemærkning, at det var Henrik Busch der deltog og ikke Grete Bertelsen. 3. Orientering siden sidst a. Opfølgningsskema, bilag 2 Panelet havde ingen kommentarer. b. Karakteranalyse, bacheloroptag, bilag 3 Panelet orienterede sig i bilaget som de vurderede, gav et godt overblik. Der var efterfølgende dialog om gennemførelsestiden. c. Optag på specialiseringer, bilag 4 d. Institutionsakkreditering, bilag 5 KU er i en proces, hvor KU er ved at blive institutionsakkrediteret. Det bliver afgjort i Fordelen ved at blive akkrediteret er, at KU selv har mulighed for at oprette nye uddannelser. Aktuelt er universitetets primære udfordring, at forbedre vores frafald.

2 e. Rapport om Ph.D. uddannelserne, bilag 6 Panelet tog bilaget til orientering. f. Status vedr. prodekanstillinger på SCIENCE Grete Bertelsen orienterede om status for den opslåede prodekanstilling. SIDE 2 AF 5 g. Tilbagemelding på projekt viden i udvikling, bilag 7 h. DI s fødevarenetværk, efteråret 2015, bilag 8 i. Sommermail af 6. juni, bilag 9 j. Genakkreditering af Food Innovation and Health, bilag 10 Grete Bertelsen orienterede om, at uddannelsen blev positivt akkrediteret. Samtlige fem kriterier blev positivt vurderet. Også Masteruddannelse i Velfærd og Idræt er blevet genakkrediteret. 4. Status for Food KIC v. Sara Mørch og Jacob Juul Gade, bilag 11 Den danske fødevareindustri er blandt verdens førende og samtidig Danmarks største industrisektor målt på beskæftigelse. Industrien er imidlertid præget af en lav investeringsgrad i forskning og udvikling. Samlet set står branchen med en udfordring hvor mange arbejdskraftintensive jobs er truet med at flytte til lavtlønslande og de globale markedsandele svinder ind i forhold til vækstnationer uden for EU. Med konsortiet Foodbestnexus har Norden allieret sig med de stærkeste europæiske partnere indenfor fødevaresektoren for at gøre op med denne udvikling. Foodnexus vil udgøre et meget konkurrencedygtigt kandidatur til det kommende Food KIC (Knowledge and Innovation Community) call. Konsortiet fremsender sit endelige bud til EU i løbet af juli måned Målet med Food KIC er, at skabe vækst og jobs gennem innovation og entreprenørskab, som skal faciliteres gennem uddannelse og forskning. Der skal skabes en synergi og nedbrydes siloer, så vi også i vores uddannelses- og forskningsaktiviteter bidrager til at skabe forretningsmuligheder ved at løse globale udfordringer. Københavns Universitet er sammen med Lunds Universitet værter for det nordiske sekretariat, der er opbygget til at varetage det nordiske partnerskab i Foodnexus. Partnerskabet består desuden af en række universiteter og virksomheder fra Norden. 5. Uddannelsespolitiske spørgsmål v. Grete Bertelsen, bilag 12 Grete Bertelsen orienterede om en række uddannelsespolitiske emner. Økonomi: Københavns Universitet skal igennem en besparelse på 2 pct. i hvert af de næste fire år. Økonomien bliver derfor trængt i de næste år, og det er nødvendigt, at tænke grundigt over hvordan vi sparer intelligent. Studiefremdriftsreformen: Vi har nu implementeret studiefremdriftsreformen fuldt ud. Reformen har genereret et enormt ressourcetræk på fakultetet, og det har været en udfordring for de studerende. 2

3 Dimensionering: Københavns Universitet har foreslået Uddannelses- og Forskningsministeriet, at man afskaffer dimensioneringen på kandidatuddannelserne, og kun fastholder dem for bacheloruddannelserne. SIDE 3 AF 5 Elitesatsning: Der er kommet ny fokus på at iværksætte en elitesatsning. Der er, som noget nyt, foreslået, at der kommer penge bag de aktuelle overvejelser. Den tidligere regering talte om talentsatsning, som dog ikke var dækket økonomisk. Små uddannelser: Der er fra politisk hånd fokus på at fusionere de små uddannelser og uddannelser med stort fagligt overlap. Dette vurderes ikke som noget der vil få væsentlig betydning for SCIENCE. Taxameterreform: Regeringen har nu annonceret, at de vil indføre nyt tilskudssystem for de videregående uddannelser. Ideen går ud på, at afskaffe taxametersystemet og erstatte det med noget helt andet. Ministeren har også udtalt, at fremtidigt tilskud skal afhænge af beskæftigelsen, og han har udtalt, at uddannelser placeret i yderområder skal have højere taxameterpenge end f.eks. uddannelser placeret i København. I kan finde pressemeddelelsen her: 6. Studieledernes uddannelsesredegørelser, bilag 13 Studielederne eller dennes repræsentant gav en kort redegørelse for de væsentligste successer og udfordringer, der har været nævnt i uddannelsesredegørelserne. Bacheloruddannelsen i Idræt Det blev blandt andet fremhævet, at 100 pct. af bachelorerne fra idrætsuddannelsen er enten i job eller videre til en kandidatuddannelse. Kandidatuddannelsen i Humanfysiologi På kandidatuddannelsen i humanfysiologi blev det fremhævet, at der er en særlig udfordring med længere gennemførelsestider, bl.a. fordi de studerende har en tværvidenskabelig grunduddannelse, og derfor erfarer et højere niveau end på bachelordelen. Der arbejdes på at introducere de studerende lidt mere til fagligheden på kandidatintroduktion og lign. Kandidatuddannelsen i Humanistisk Samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab På kandidatuddannelsen i human samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab har en del studerende stadigvæk meget erhvervsarbejde. Derfor er der pr indført ny studieordning med hele første år som obligatorisk, hvilket forventes, at øge tilstedeværelsen. Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd Der er startet et nyt, stærkt hold, som kører godt. Som noget nyt er der indført projektledelse i uddannelsen, og uddannelsen er blevet mere erhvervsrettet. Bachelor- og kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab/food Science Optaget på uddannelserne er tilfredsstillende, dog er der plads til at optage lidt flere på kandidatuddannelsen. Frafaldet er på 22 pct. på bacheloruddannelsen. Dette tal 3

4 skal ned i første omgang til under 20 pct. på den korte bane. Kandidaterne bliver i det store hele færdige til tiden. Kandidaternes dimittendledighed er på 9 pct. og efter 11 kvartaler er den nede på 5 pct. Kandidatuddannelsen i Food Innovation and Health Der er fuldt optag på uddannelsen, dog er det en udfordring, at få optaget flere mænd. Mænd udgør aktuelt ca. 20 pct. Det er først nu, at uddannelsen har produceret nok kandidater til, at det fremadrettet kan give mening at se på beskæftigelsesstatistikkerne. Kandidatuddannelsen i Human Ernæring Uddannelsen består af en meget blandet gruppe af studerende, med meget forskellige interesser. De afsættes derfor også meget forskellige steder. De studerende har en relativ god gennemførelsesprocent. Fokus fremadrettet er, at flere studerende skal bruge muligheden for at lave virksomhedsprojekter og specialer i samarbejde med virksomhederne. Panelet var efterfølgende interesserede i at høre mere om mulighederne for at identificere hvordan det går de udenlandske studerende og om de bliver i Danmark. Der findes ikke aktuel systematisk viden om, hvordan det går med disse kandidater, men nogle af disse studerende vil også blive indfanget af de dimittend-undersøgelser, der udarbejdes som del af kvalitetssikringssystemet. Kandidatuddannelsen i Klinisk Ernæring Uddannelsen er blevet tilføjet nogle nye obligatoriske kurser på baggrund af dialog med overlæger på hospitalerne. Meget af undervisningen har tidligere foregået ude på hospitalerne er skåret ned pga. hospitalernes kapacitetsbegrænsning. Alle specialerne er derfor øget fra 30 ECTS-point til 45 ECTS-point, for at sikre, at specialet får en eksperimentel karakter. Beskæftigelsen svinger mellem 80 og 100 pct. Det er erfaringen, at mange af kandidaterne går på barsel umiddelbart efter færdiggørelse, og at de derfor i det første år fremgår som arbejdsledige. Panelet viste interesse for at undersøge potentialerne for at supplere uddannelsen med mere entreprenørskab og innovation. Masteruddannelsen i Fødevarekvalitet- og sikkerhed En af Fødevaremasterens udfordringer er fortsat at tiltrække studerende. Derudover er der en uforholdsmæssig stor andel studerende, der ikke afslutter uddannelsen med et masterprojekt. For at sikre optaget har Fødevaremasteren haft held med at markedsføre sig med løbende optag; for at sikre at flere afslutter med masterprojektet leves fremover et koordineret og struktureret masterprojektforløb. Aftagerpanelet evaluerede på uddannelsesredegørelserne, og udtrykte tilfredshed med både format og indhold. De satte pris på, at det var kort og præcist. 7. Evalueringer af aftagerpanelmøderne v. Grete Bertelsen, bilag 14 Aftagerpanelerne har stor værdi for fakultetet. Panelet bidrager med input til hvordan uddannelserne skal sættes sammen, deltager i dimensioneringsdebatten, skaber grobund for bedre samarbejder mellem uddannelserne og erhvervslivet og panelerne kan udtale sig om uddannelsespolitiske sager. SIDE 4 AF 5 4

5 De nuværende aftagerpanelers udpegningsperiode udløber med udgangen af dette kalenderår, og panelmedlemmerne vil modtage et link til en skriftlig evaluering af aftagerpanelets virke i På mødet blev desuden foretaget en mundtlig evaluering, og overordnet var der følgende pointer: Ønske om mere tid til debatter, hvor aftagerne kommer mere i spil. Mindre snak om administrative forhold og mere fokus på virksomhederne. Forslag om at de eksterne kan invitere en kollega, der sidder med de emner, der er på dagsorden. Ønske om, at mødematerialet altid tilrettelægges med konkrete spørgsmål, som aftagerne kan overveje forud for mødet. Det blev foreslået, at møderne tematiseres således at nogle er fagspecifikke mens andre er uddannelsespolitiske. Det blev nævnt, at de studerendes stemme godt må fylde mere i panelet. Der blev udtrykt tvivl om hvad der forventes af panelets SMV ere, der kun meget sjældent fungerer som aftagere, fordi de generelt ansætter meget få. 8. Evt. Der var ikke noget til evt. SIDE 5 AF 5 5