Aftagerpanelet for Naturressourcer, Miljø og Husdyr

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Aftagerpanelet for Naturressourcer, Miljø og Husdyr MØDEREFERAT 3. NOVEMBER 2016 Forum Aftagerpanelet for Naturressourcer, Miljø og Husdyr Møde afholdt 3. november 2016, kl til Sted Konsistoriums mødesal, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C Referent Louise Jes Nielsen Til stede Aftagere: Jakob Lave, Christian Sig Jensen, Peter Feilberg, Christian Vesterager, Anne Louise Gimsing, Hans Henrik Jørgensen, Thomas Bue Bjørner, Harry Teicher, Morten Brøgger Kristensen, Morten Andersen Linnet, Annette Hartvig Larsen og Poul Erik Jørgensen Interne deltagere: Grete Bertelsen, Svend Christensen, Bo Jellesmark Thorsen, Mette Asmild, Per Svejstrup Hansen, Kirsten Jørgensen, Andreas de Neergaard, Annette Bruun Jensen, Søren Bøye Olsen, Carsten Smith-Hall, Jens Emborg, Marten Sørensen, Nina Cedergreen, Kathrine Corth Nebel og Louise Jes Nielsen Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. 2. Orientering om ændring i aftagerpanelerne og præsentationsrunde Prodekan for uddannelse Grete Bertelsen orienterede om sammenlægningen af de to aftagerpaneler og studienævn på bio-området. Sammenlægningen af aftagerpanelerne blev effektueret pr. 1. august. Sammenlægningen af de to studienævn sker pr. 1. februar. I den forbindelse er husdyrområdet flyttet til dette Aftagerpanel Naturressourcer, Miljø og Husdyr, der i samme ombæring også har skiftet navn. Aftagerpanelet lavede en præsentationsrunde. 3. Drøftelse af efter- og videreuddannelsestilbud på SCIENCE Senior Scientist i FMC Corporation Harry Teicher og Forskningspolitisk chef i Landbrug&Fødevarer Morten Andersen Linnet præsenterede indledningsvist deres tanker om temaet. Derefter blev efter- og videreuddannelse på SCIENCE i såvel et kortsigtet som et langsigtet perspektiv drøftet i det samlede aftagerpanel. SCIENCE UDDANNELSE SEKTION STUDIENÆVN TAGENSVEJ KØBENHAVN N LOUISE JES NIELSEN LOUI@SCIENCE.KU.DK

2 Hvis SCIENCE ønsker at fokusere på efter- og videreuddannelse anbefalede panelet følgende: Konkurrencesituationen. Panelet påpegede, at der allerede er dygtige udbydere af efter- og videreuddannelse i universitetsverden. Både i Danmark (f.eks. CBS) og internationalt. SCIENCE bør derfor identificere og brande sig på sine komparative fordele. SCIENCE bør identificere sine unikke egenskaber og fokusere indsatsen. Strategiske samarbejder. I udviklingen af de konkrete tiltag anbefales det, at indgå i partnerskaber med eksterne aktører. Det kan være fagligt stærke partnere eller stærkt profillerede partnere, det er god markedsføring. Et samarbejde kan også øge attraktionsværdien ifht. at gøre det virkelighedsnært og som et fagligt supplement. Aftagerpanelet og andre virksomheder, der allerede kender til og kan anbefale SCIENCE, kan også være oplagte samarbejdspartnere. Markedsføring. SCIENCE kan med fordel samarbejde med virksomhederne, der allerede kender SCIENCE, omkring markedsføring af efter- og videreuddannelsestilbuddene. Virksomhederne kan videreformidle information og fungere som ambassadører. Det stiller dog krav til at informationen fra SCIENCE er overskuelig og let tilgængelig. Den bedste markedsføring er anbefalinger/udveksling af erfaringer. Brug dem der har prøvet det til at sprede ordet. I markedsføringen skal også fremgå oplysning om hvad virksomheden kan få ud af at sende medarbejderne på kursus. Panelet anbefaler at SCIENCE tænker internationalt i markedsføringen, da virksomheder i deres søgen ikke lader sig begrænse af landegrænser. Forretningsmodel. Det blev foreslået, at SCIENCE s tilbud bl.a. udarbejdes som et certificerende forløb. Det øger attraktionsværdien og sætter nogle standarder. Certificeringen kan evt. gøres tidsbegrænset. SCIENCE kunne med fordel øge fokus på virksomhedens/medarbejderens udbytte. Kan medarbejderen f.eks. få en titel til CV et, som tak for at indgå som ekstern oplægsholder på kurserne? SCIENCE kan lave en markedsundersøgelse for at afdække hvem man er i konkurrence med og på hvilke områder. SCIENCE mangler en professionel platform for arbejdet med efter- og videreuddannelsestilbuddene. Det blev foreslået, at SCIENCE laver en selvstændig enhed for efter- og videreuddannelse. Det blev foreslået, at universitetet og aftagerne sammen kigger på mulighederne. Eksisterende tilbud. Aftagerne vurderede, at deltagelse i sommerkurser, herunder også Summer University, er realistisk, da det afholdes i koncentreret form. E-learning foretrækkes, da det er fleksibelt og kræver mindst tid. Panelet bemærkede, at det er sjældent at nogen tager en hel master. Her ligger fokus i højere grad på de enkelte kurser i masteren. Faglige fokusområder. Krydsfelter (f.eks. mellem biologi og teknologi) bliver et af kodeordene for det fremtidige behov for efter- og videreuddannelse. Det kan f.eks. være kurser som research project management (udbydes aktuelt på CBS) eller science and communication. Panelet ser desuden potentialer inden for en række områder som f.eks.: o Digitalisering o Ledelse o Drifts-/Produktionsøkonomi o Projektledelse / forskningsprojektledelse SIDE 2 AF 5

3 Det nævnes desuden, at SCIENCE skal sørge for at finde sine nicheområder, SIDE 3 AF 5 og fokusere på det. Tilbuddene kan med fordel kobles sammen med den igangværende forskning. Det blev foreslået, at SCIENCE/ KU laver en emnedatabase, så alumnerne kan angive hvad de synes, at de har behov for. Fremtidigt format. SCIENCE skal tilrettelægge sine tilbud med større visioner og mere nytænkning. I udlandet er der eksempler på, at man holder arrangementer i weekenden evt. kombineret med online undervisning. E- læring og intensive forløb er generelt anbefalelsesværdigt. Det blev foreslået, at SCIENCE kommer ud i virksomhederne frem for omvendt. Der skal desuden bruges energi og ressourcer på at give tilbuddene format. Tilgængelighed. Det skal gøres lettere for virksomhederne og deres medarbejdere, at opsøge og finde de nødvendige informationer om SCIENCEs efter- og videreuddannelsestilbud. Det skal fremgå hvor man skal kigge, hvem man kan kontakte, hvor meget det koster, hvem skal modtage betalingen, hvornår man skal være til stede og hvor. Der skal desuden svares hurtigt på henvendelserne fra virksomhederne. Panelet ser potentialer indenfor området. Det er forventningen, at der kommer en ung generation ud på arbejdsmarkedet, som forventer livslang læring. Efter- og videreuddannelse kan derfor blive en del af den fremtidige pakke, som virksomhederne sælger sig selv på til nye medarbejdere. 4. Gruppearbejde om uddannelsesspecifikke temaer a. Gruppe 1: Bacheloruddannelsen i naturressourcer Studieleder Andreas de Neergaard indledte kort drøftelsen med en gennemgang af studieordningen og en kort opsamling på rapporten om første år på bacheloruddannelsen, der også indgik som bilagsmaterialet til dagens møde. Aftagerpanelet drøftede uddannelsens titel, kvalitet og relevans, og det var panelets holdning, at uddannelsen har fået godt fodfæste i erhvervslivet, og at uddannelsen vurderes som god og relevant. Aftagerpanelet tilbød at bistå videreudviklingen af uddannelsen, f.eks. ved at udtænke cases, der kan bruges i undervisningen, indgå som gæsteforelæsere og invitere de studerende ud på virksomheden som del af undervisningen (evt. hele dage). Aftagerpanelet drøftede hvordan man kan vise de studerende, hvad de kan blive, når de har taget en bacheloruddannelse i naturressourcer (oftest med en overbygning), og havde følgende pointer: De studerende skal møde de færdige kandidater til inspiration. De gode historier om uddannelsen, og hvad man kan blive til skal formidles. Det er vigtigt, at man ikke kommer til at låse de studerendes forestillinger om, hvad de kan blive alt for meget. Panelet drøftede hvordan man kan forbedre rekrutteringen til og fastholdelsen på uddannelsen, og kom frem til følgende forslag: Fleksibiliteten og den stærke faglighed kan med fordel fremhæves. Uddannelsen giver de studerende en god mulighed for at få medindflydelse. Dette er en kompetence, som de kan bruge i erhvervslivet, hvor man skal være omstillingsparat.

4 En endnu tættere kobling til virksomhederne undervejs i uddannelsesforløbet kan ligeledes forventes at bidrage til øget fastholdelse. SIDE 4 AF 5 b. Gruppe 2: Strategi for uddannelserne 2025 Viceinstitutleder for undervisning Kirsten Jørgensen motiverede punktet som fagmiljøerne ønsker drøftet med aftagerpanelet. Aftagerne bød efterfølgende ind med hvilke kompetencer, de vurderede vil være vigtigst hos kandidaterne i Aftagerpanelet konkluderede at det, generelt set, ser fornuftigt ud i dag. Særligt tre kompetencer blev dog fremhævet som de væsentligste: Fagligt dygtig. Det er helt afgørende, at kandidaterne er fagligt dygtige i det fag de er uddannet indenfor. Panelet konstaterede, at uddannelsernes faglige skeletter aktuelt er grundlæggende gode og relevante. Erhvervsparathed. Kandidaterne skal have en forståelse for hvilket erhverv man uddanner sig til at tjene og hvilken udvikling det er inde i. Man skal kunne betragte erhvervet/fagområdet, man har uddannet sig indenfor udefra. Det kan f.eks. opnås ved at gøre brug af mentorforløb og ved at universitets undervisning også indeholder et samarbejde med virksomhederne, som ved gæsteundervisning og samarbejde i projektsammenhæng. Digitalisering. Kandidaternes it-kundskaber er helt afgørende. Det er nødvendigt, at fremtidens medarbejdere er skarpe på de nyeste teknologier, at man kan analysere på data eller er superbruger af relevante it-systemer. Udviklingen går hurtigt på dette område, og f.eks. er kendskab til sattelitdata under opprioritering. Digitalisering kan også tænkes sammen med innovation, f.eks. når det bruges til at smidiggøre administrative processer. Derudover blev også nævnt en række andre vigtige kompetencer: Nysgerrighed på fagområder. Tværfaglige interesser og perspektiver bliver endnu vigtigere fremover. Evnen til at se på sit fagområde udefra og lade sig inspirere til at tænke innovativt og kreativt. Panelet drøftede herunder, at der er et behov for de store (f.eks. opfindelser) og de små innovationer (f.eks. procedureforbedringer). Kandidaterne skal kunne bearbejde og analysere data (datahåndtering). Selvstændighed. Dette kan kandidaterne allerede træne som studerende, da mange uddannelser giver god mulighed for fleksibilitet og valgfrihed. Det giver muligheder for den studerende til at forme sin egen uddannelse, og det giver en diversitet på arbejdsmarkedet. Kandidater indenfor plantevidenskabskandidater skal fremadrettet sørge for, at have en konkret viden om og god indsigt i kemi. 5. Aktuelle uddannelsespolitiske emner Grete Bertelsen præsenterede kort de uddannelsespolitiske emner, der aktuelt drøftes i uddannelsessystemet. Bevillingssystem. Der barsles med en reform af taxametersystemet hvor der er nedsat en ministeriel arbejdsgruppe, der ser på forskellige modeller.

5 Universitets bestyrelse. Der er fremkommet et forslag om, at universiteternes bestyrelser skal være udpeget af ministeriet. Gymnasiereformen. I det akutelle forslag fremgår, at professionsuddannelser også skal kunne give kompetence til undervisning i gymnasieskolen. Der er indsendt høringssvar. Censurområdet. Der kommer en rapport 1. december der har fokus på censorordningens fremtid. Aftagerpanelet påpegede, at ekstern censur er en væsentlig del af kvalitetssikringen, og at det er ærgerligt, hvis den eksterne censur bliver reduceret. SIDE 5 AF 5 6. Orientering siden sidst a. Opfølgningsskema Panelet orienterede sig i opfølgningsskemaet. b. Optag på bachelor- og kandidatuddannelser 2016 Panelet orienterede sig i det udsendte materiale. c. Informationsmail af 10. maj 2016 Panelet orienterede sig i mailen. d. Status for kvalitetssikring og institutionsakkreditering Panelet orienterede sig i det udsendte materiale. 7. Evt. Panelet blev orienteret om, at det har været nødvendigt at fastsætte en ny dato for det næste møde i aftagerpanelet. Næste møde er derfor fastsat til den 3. april 2017 kl , Bülowsvej 17 (altså samme tidspunkt og sted). Direktør i Patriotisk Selskab, Christian Vesterager, påpegede, at det pt. ikke er lovligt for virksomhederne til at dække kost, logi og transport for studerende i ulønnet praktik. Aftagerpanelet vil bede universitetet tage problemstillingen op som en generel problemstilling. Alternativt vil aftagerpanelet gerne tage problemstillingen op i form af f.eks. et brev til ressortministeren. Panelet foreslog følgende punkter til dagsorden på de kommende møder: Oplæg om de studerendes syn på arbejdsmarkedet Digitalisering