Abstract. Forskel på naturfag og andre fag i skolen. Af Gert Wahlgren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstract. Forskel på naturfag og andre fag i skolen. Af Gert Wahlgren"

Transkript

1 Af Gert Wahlgren Abstract I artiklen beskrives den historiske udvikling i kvalitet og kvantitet med hensyn til erkendelse af vores omverden, og at den udvikling har ført til en undervisning i naturfag, der i høj grad bygger på socialkonstruktivistiske principper. Der gøres kort rede for konstruktivismens oprindelse, og hvorledes hverdagsbegreber forklares. Sammen med en beskrivelse af hjernens udvikling lægges et undervisningsspor, der kan betyde, at eleverne lærer flere begreber og lærer dem bedre. Undervejs gives eksempler på, hvordan undervisning kan gribes an, for at elevers læring bliver effektiv. Endvidere sættes nogle moderne undervisningsteorier og metoder med naturfagligt indhold i spil for at vise, hvad god praksis kan være. De fleste lærere spilder tiden ved at stille spørgsmål, som skal vise, hvad eleven ikke ved, hvor den sande kunst at stille spørgsmål er at vise, hvad eleven ved eller er i stand til at vide (Einstein, (red. efter Calaprice, 2011, s. 99)). Forskel på naturfag og andre fag i skolen Måske har det nogle gange undret dig, hvorfor der er den forskel, at nogle opfatter sig som sprogligt begavede og andre sig som matematisk og naturvidenskabeligt begavede uden at disse to slags begavelser skal forsøges defineret her. Men der er forskel på det, du skal lære i de to typer fag. Når du lærer naturfag, lærer du begreber og sammenhængen imellem disse. Det er abstrakte beskrivelser af virkeligheden og modeller for virkeligheden, som sætter os i stand til at beregne og forudsige, hvad der vil ske under nogle givne betingelser. Ydermere kan man gå endnu et skridt i abstraktionerne og tale om begreber og sammenhænge i beskrivelsen af naturvidenskab. 1 Einstein-citatet i indledningen stammer fra Alexander Moszkowski Conversations with Einstein. Samtalerne fandt sted i 1920, udgivet på engelsk i 1970 på Horizon Press, New York. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 1

2 Indlæring af sprog eller historie er kvalitativt anderledes. Sprog handler om at lære ord og bruge dem korrekt i en given sammenhæng: at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle (Fælles Mål 2009, Engelsk). Sprog kan være et redskab til at kommunikere naturvidenskab, det modsatte kan ikke være tilfældet. For faget historie er en del af formålet at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv (Fælles Mål 2009, Historie). Humanistisk videnskab om mennesker også pædagogik er præget af de humanistiske fags traditioner, hvor forskerens personlige fortolkning af psykologiske og sociale fænomener får lov til at spille en erkendt rolle. Modsat naturvidenskaberne, der søger objektivitet og testbarhed. Eksempel på naturfagslæring: Skoleelever skal lære om Newtons 2. lov. Der er tre abstrakte begreber: kraft, masse og acceleration. Hvad er masse til forskel fra vægt? Hvad er en kraft? Hvordan forstås acceleration som hastighedsændring pr. sekund? Alle tre begreber skal være forstået, før Newtons 2. lov giver mening og kan bruges til at forklare alt om legemers bevægelse, når de udsættes for en kraftpåvirkning. Man skal ikke forstå, hvorfor en stol hedder en stol på dansk og a chair på engelsk, men acceptere, at sådan er det. De tre abstrakte begreber i Newtons 2. lov er hver for sig vanskelige at forstå for de fleste, og uden forståelse er det ganske umuligt at skabe den ønskede begrebssammenhæng. Mange vil nøjes med at lære ligningen udenad og prøve at huske, hvilke størrelse der skal indsættes hvor i ligningen. Loven bruges som en regneforskrift uden forståelse af, hvad Newtons 2. lov egentlig betyder. Naturvidenskab udtrykkes i et symbolsprog, hvor det ofte er vanskeligt at se sammenhæng mellem symbolet og den størrelse, det er symbol for. Det gør, at symbolet kan forveksles med den fysiske/kemiske, biologiske realitet, som det er symbol for. Der er i den forbindelse megen udenadslære, læs bare dette reaktionsskema: 6 CO H 2 O + lysenergic 6 H 12 O 6 + 6O 2 ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 2

3 Biologer, kemikere og fysikere, ja vel også geografer, vil være enige om, at dette reaktionsskema udtrykker noget fundamentalt ved vort fysiske liv, men for en elev i 8. klasse vil det være en stor intellektuel belastning at afkode symbolerne. Det bliver endnu mere abstrakt, når den ligning skal indgå i beskrivelse af CO 2 -kredsløbet, fossile brændstoffer og drivhuseffekt. En anden væsentlig forskel er, at mange børn lærer biologi, fysik/kemi og geografi til skolebrug og bruger en anden og mere intuitiv viden uden for skolen. Megen viden om naturfag er kontraintuitiv, dvs. at barnets intuitive fornemmelse baseret på dets egne erfaringer ikke er i overensstemmelse med de videnskabelige begreber. Dette fænomen kaldes parallelindlæring (se Paludan, 2000), og det er særegent for naturvidenskaberne (se artiklen om hverdagsforståelse af Birgitte Lund Nielsen i webantologien). Man bruger ikke forskellige ord for stol på engelsk, afhængigt af om man er hjemme eller i skolen, og man kan glemme den korrekte historiske kendsgerning eller have misforstået nogle sammenhænge. Børn bruger ofte et sprog og én forståelse i skolen, og et andet sprog og en anden forståelse hjemme, når det drejer sig om naturvidenskabelige forhold. Parallelindlæring bunder derfor dybere end en misforståelse og omfatter ofte elevens hele verdensbillede. Den parallelindlæring, der hviler på elevens egne erfaringer, er vanskelig, nogle gange umulig, at ændre. Elevens parallelviden minder på mange måder om tidligere tiders bedste viden om omverdenen, og dermed kan elevens læring paralleliseres med udviklingen i menneskets erkendelse af omverdenen (Paludan, 2000). Erkendelse af vor omverden fra antikken til moderne konstruktivisme Mennesker arbejder bestandigt på at erkende og forstå omverdenen, at gøre vor viden om verden større og større og mere og mere sand. Disse forhold beskæftiger erkendelsesteorier epistemologi sig med. Fra Grækenland og Platon kom ideen om, at alle ting i naturen var uvirkelige, bag ved tingen var en ide, og denne ide var den virkelige, ikke tingen i sig selv (Newth, 1996). Platons elev Aristoteles, som stod fadder til flere århundreders tænkning om naturvidenskaberne, observerede naturen og opstillede logiske regler for, hvordan fænomenerne skulle forklares. Han blev en autoritet, og hans forklaringer på naturfænomener kom til at udgøre et paradigme, som holdt sig til Galilei og renæssancen. Grækerne og især Sokrates mente, at læring foregik i en samtale, sokratisk dialog eller maieutisk metode. På græsk betyder maieutikos jordemodergerning. Læreren er en slags jordemoder for forløsningen af den viden, som eleven i forvejen bærer på. Den gode lærer bringer ved sin undervisning denne viden frem. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 3

4 En romersk pædagog Quintillian brugte et andet billede: Undervisning og læring er som at hælde vand i en krukke (Mårtensson, 2013, s. 31). Den gode lærer sørger for, at der hældes vand i krukken i passende portioner, så krukken bliver fyldt op. Galilei begyndte at måle og eksperimentere. Han udkastede teorier, som kunne eftervises, bekræftes eller afkræftes. Han forstod, at der er love i naturen, og at f.eks. en kugles fald kan beskrives matematisk, han sagde: Naturens store bog er skrevet i matematikkens sprog (Newth, 1996, s. 103). Naturvidenskaberne blev undersøgende og eksperimenterende og kunne med en vis sikkerhed bruges til at forudsige begivenheder og forklare dem. Efter Galilei kom Newton, som gav forklaring på Galileis observationer, en egentlig naturlov blev erkendt. Verdensbilledet blev anskuet, som Pierre Laplace gjorde det i 1814: Vi må anskue den nuværende tilstand af universet som en virkning af dets forudgående tilstand og som årsag til den tilstand, der følger efter Der skabtes forestillingen om determinismen. Alt var bestemt, og det gjaldt om at finde tilstrækkelig viden, så ville alt kunne forudsiges (Gregersen & Køppe, 1994). Fysikken blev på den måde et idealbillede for erkendelse og videnskabelighed, og omkring midten af 1800-tallet blev det formuleret af August Comte som positivismen. Positivisme Inden for denne retning skal man ikke tænke sig til sammenhænge, men man skal erfare sammenhænge. Al erkendelse begynder med en erfaring, så derved bliver al viden erfaringsbaseret. Man arbejder med det iagttagelige, det faktiske, det målelige og det nyttige. Tankegangen fører til, at man kan måle og bestemme alt og skabe et 1-til-1-billede af verden. Verden kan beskrives fuldstændigt i ét stort sandt billede. Eksperimenter og undersøgelser går ud på at finde den sande værdi, og arbejder man længe nok, vil man finde den. Man kan positivt finde sandheden og hele sandheden om verdenen. Man skal blot undersøge længe nok, så vil alle sammenhænge kunne forklares og forstås. Videnskaben opdagede ny viden ved eksperimenter, og skolelæringen der hvor den fandtes blev til en læring af de således fastslåede kendsgerninger. Psykologien prøvede på samme facon at finde sandheden om menneskets psykiske processer. Men man kunne kun se, hvilke påvirkninger, stimuli, der medførte bestemte responser hos forsøgsdyr og hos mennesker. Man kunne beskrive adfærden, men ikke, hvorfor adfærden var, som den var. Mellemrummet mellem stimuli og respons, nemlig menneskets bevidsthed, var et stort uudforskeligt område, og alt uden for var i princippet til at beskrive og bevise i sande positive termer (Gregersen & Køppe, 1994; Den store danske ordbog; 2009). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 4

5 Newtons love, udviklingslæren, geologien og snart også psykologiens love var i høj grad sandheder, som ganske vist kunne forbedres, efterhånden som ny viden kom til, men ikke betvivles eller omstødes. Det blev de så alligevel med Planck og Einstein i begyndelsen af 1900-tallet. Kvantefysikken, relativitetsteorien og ubestemtheder fandt plads i fysikken og kemien og derfra videre til biologi og andre og nye forskningsområder. Visheden i videnskaberne blev afløst af sandsynligheder. Man kan ikke forudsige begivenheder på atomniveau, og kun på det store makroskopiske niveau gælder mekanikkens, el-lærens og genetikkens love. Der skulle dog gå mange år, før denne indsigt, sammen med viden om læring, tænkning mv., fik indflydelse på metoder, mål og indhold i naturfagsundervisning i skolerne. Schweizeren Jean Piaget ( ), russerne Lev Vygotskij ( ) og Alexei Leontjev ( ) og amerikanerne Jerome Bruner (f. 1915) og John Dewey ( ) bidrog hver med vidt forskellige værker til nye forskningsområder, som bevirkede, at undervisning i dag er radikalt anderledes end før Udviklingen i naturvidenskaberne, filosofien, psykologien mv. gjorde, at man måtte forkaste positivismen. Man kan ikke bevise eller finde al viden og forklare hele verden. Især kniber det med at bevise. Man kan ikke bevise en teori om naturen. Man kan bekræfte eller afkræfte den, falsificere den ved at udtænke eller opstille en konsekvens af teorien, som så viser sig ikke at finde sted i praksis. Dette sammen med andre filosofiske tanker fra begyndelsen af 1900-tallet medførte, at nogle ville forklare erkendelse om naturen på en anden måde end den positivistiske (se artiklen om naturvidenskabens væsen af Keld Conradsen i webantologien). Konstruktivisme For positivisten er det muligt at udforske alt uden for den menneskelige bevidsthed. Det er i princippet umuligt at udforske menneskelig bevidsthed og tankeprocesser. Modsat ser konstruktivisten bevidstheden som det, man kan sige noget om. Det enkelte menneske kender sin egen bevidsthed, men alt uden for bevidstheden er et uudforskeligt område, som man principielt ikke kan afgøre, om er sandt eller falsk, eller om det i det hele taget er der. I den yderste konsekvens fører det til den tanke, at det enkelte individ er alene i verden og har sit helt eget verdensbillede solipsisme. Konstruktivisme ses i dag i flere forskellige varianter i polariseringen individ til samfund, fra solipsismen til en opfattelse af, at viden er fælles, er skabt i sociale sammenhænge og er kommunikerbar. Hvor positivister søgte sand viden, søger konstruktivister brugbar viden. Kriteriet er ikke, om viden er sand, men om viden kan kommunikeres og bruges. Jean Piaget ( ) fokuserer mere på det enkelte individ og dets erkendelse og selve erkendelsesprocesserne end på samspillet mellem mennesker. Disse erkendelsesprocesser ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 5

6 almengør han og hævder, at de gælder for alle mennesker. Mest kendt er stadieteorien og akkommodation/assimilationsprincippet (Bjerg & Vejleskov, 1971). I Piagets teori har den lærende skemaer for adfærd, for begreber og for emotioner mv. Nogle skemaer udvikles meget tidligt og er måske medfødte. Skemaerne udvikles på to forskellige måder. Enten som en gradvis tilknytning af nyt til det eksisterende skema, assimilation, eller ved store ændringer eller omstruktureringer af et skema, en akkommodation. Nogle skemaer er medfødte og fungerer fra fødslen, mens andre dannes og udvikles i opvæksten (Bjerg & Vejleskov, 1971). I stadieteorien fremhæves, at barnet gør sig sine første erfaringer og læring ved brug af kroppen og sanserne. Fra 6-års alderen er barnets tænkning først om konkrete forhold og siden fra 12-årsalderen om abstrakte begreber. Piaget beskriver fire stadier, som skal gennemleves i rækkefølge, og det næste afløser det forrige. I mere moderne piagetsk tænkning tilføjes det næste stadie til de foregående, og den voksne råder derved over alle fire stadier eller tænkemåder. Piaget fandt nogle aldersgrænser for overgangene fra et stadie til det næste, men de alderstrin må i dag anses for ikke at være valide (Wahlgreen, 1994). Piaget selv har ikke bidraget med egentlig lærings- eller undervisningsteori. Hans stadiebeskrivelser og skemateori har dog bidraget meget til udvikling af moderne læringsteori og undervisningsmetoder, bl.a. som inspiration for megen moderne forskning i børns læring i naturfag og matematik. Lev Semjonovitch Vygotskij ( ) og Alexei Leontjev ( ) lægger vægt på sproget (Vygotskij, 1982; Leontjev, 1977), både som det, der konstituerer virkeligheden, som det tænkeredskab, det er, og som kommunikationsmiddel mellem mennesker. Et stort bidrag fra Vygotskij er hans beskrivelse af udviklingen i barnets begreber (Vygotskij, 1982). Før skolealderen danner barnet begreber ud fra tilfældige og ikke-sammenhængende, men dog ofte sammenfaldende hændelser. Vygotskij kalder det for synkretiske samlinger. Disse dannes helt tilfældigt og på den måde, at mormor og kat godt kan være i samme samling om noget godt, eller at tyngdekraft og magnetisme kan være det samme, noget, der trækker. Den senere begrebsudvikling kendetegnes ved, at der er objektive forbindelser mellem elementerne i begrebet; det er der ikke i den synkretiske samling. Med flere og stærkere forbindelser går begrebsdannelsen mod det, han kalder pseudobegrebet, og siden mod ægte videnskabelige begreber. Tænkningen i begreber er om konkrete, sanselige og anskuelige ting. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 6

7 Vygotskij (1982) inddeler desuden begreber i 1) spontane eller dagligdags begreber og 2) videnskabelige begreber. Dagligdags begreber tager udgangspunkt i konkrete, måske tilfældige forhold og vokser fra neden og op, hvor de videnskabelige begreber er abstrakte og formidles abstrakt fra oven og ned. Lærerens opgave er en undervisning, hvor dagligdags begreber møder de videnskabelige begreber, for at en egentlig abstrakt læring kan foregå. Dette må foregå i det, Vygotskij kalder zonen for nærmeste udvikling, hvilket betyder, at læreren skal finde det område, som eleven netop ikke mestrer, men som eleven kan lære med hjælp fra en voksen/lærer. Det skal være mere vanskeligt end det, eleven kan på egen hånd, men ikke så svært, at eleven ikke kan lære det Vygotskij, 1982, s. 285). I konstruktivistisk tankegang opbygger det enkelte menneske således sin egen omverdensforståelse. Det betyder, at hver enkelt elev har sine egne teorier om den naturvidenskab, vi forsøger at undervise eleverne i. Dette forhold kaldes noget forskelligt: hverdagsbegreber, hverdagsforestillinger, naive opfattelser. Det gælder for dem, at de fungerer i den sammenhæng, de er opstået, de passer i låsen, men ikke nødvendigvis i andre sammenhænge. Klassiske eksempler er ideen om, at tunge legemer falder hurtigere end lette legemer. Det er faktisk det, man konstaterer ved at lade noget falde. Prøv at stå på stranden og kaste sten ud i vandet. Den meget lette sten kommer ikke ret langt, den lidt tungere sten kommer længst, og den meget tunge sten kan du slet ikke kaste. Alt sammen 100 % i overensstemmelse med Newtons love, men det umiddelbart erfarede tunge ting falder hurtigst bliver til viden og er det, barnet har lært. Selv om læreren underviser godt og velreflekteret, er der ingen sikkerhed for, at eleverne lærer det ønskede (se artiklen om hverdagsforestillinger af Birgitte Lund Nielsen i webantologien). Man må derfor som lærer gå ud fra, at barnet ved noget, når det møder til undervisningen. I en ældre pædagogisk tankegang var eleven et tomt kar, der skulle fyldes op. I moderne tankegang kommer eleven med en viden, som er brugbar i én sammenhæng, men ikke i alle. Hvor lærerens opgave før var at fylde på, er den nu at hjælpe eleven med at opbygge generaliserede begreber, som kan bruges i alle sammenhænge. Amerikaneren Ausubel (1968) formulerer det som følger: The most important single factor influencing learning is what the learner already knows. Ascertain this and teach him accordingly (Ausubel, 1968: vi). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 7

8 Vygotskij kaldet det som nævnt, at man skal undervise barnets i dets zone for nærmeste udvikling. Man begyndte i 1980erne at interessere sig for, hvad børn egentlig ved før undervisning, hvad de tænker, og hvad de faktisk har lært og forstået efter undervisningen. Pionerer i dette felt er arbejder af Driver et al. (1985), Shayer og Adey (1981) samt Osborn og Freyberg (1985). I Skandinavien er det Sjøberg (2013), Andersson (2001) samt egne beskedne bidrag (Wahlgreen, 1994). På tysk er der en række arbejder af en kreds ved Leibniz-Institut für die Pädagogik der Naturwissenschaften und Mathematik ved Kiel Universitet som Reinders Duit og Wolfgang Gräber. Resultaterne af deres forskning har med al tydelighed vist, at børn ved noget, før de kommer til undervisning, at deres viden kan være vanskelig at ændre og somme tider meget afvigende fra den videnskabelige viden. Ligeledes at der er generelle mønstre i deres viden, og at der dermed kan identificeres en række gennemgående hverdagsforståelser om et givent naturfænomen. Læringsteori, samfund, psyke og krop Læring kan defineres bredt, så begrebet dækker alle folkeskolens fag og alt, hvad børn måtte lære uden for skolen, i Illeris som enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris, 2013, s. 15). Det er en moderne definition, og den bærer i sig en forestilling om, at læring og ordet læring har forskellige betydninger. Man kan betegne læring som 1) et resultat af en læringsproces, 2) en psykisk proces i det enkelte individ, 3) en henvisning til samspilsprocesser mellem individ og miljø, hvor miljø dækker individets materielle og sociale omgivelser, og endelig bruges ordet læring som 4) sammenfaldende med ordet undervisning (Illeris, 2013). Både den moderne og de to tidlige nævnte ældre ideer (Sokrates og Quintillian) om, hvad læring er, og hvordan den praktiseres, afspejler tidens sociale og samfundsmæssige faktorer, dvs. mål og formål med uddannelse (= læring). I Grækenland var idealet en demokratisk borger, som kunne deltage i debatter om og afgørelser af vigtige spørgsmål, i Rom at erhverve færdigheder og viden fra traditioner og hverdagen. Den moderne definition afspejler vor tids ide om, at læring medfører både viden, færdigheder, kompetencer samt dannelse til en demokratisk medborger. Det er dog ikke muligt for en skoleelev at forstå hele det naturvidenskabelige verdensbillede, ej heller mere simpelt hvordan en mobiltelefon virker i alle detaljer. Men viden om naturvidenskab er en forudsætning for deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser, der vedrører natur i bred forstand, lige fra placering af vindmøller og bygninger i landskabet over fiskekvoter til udforskning af mørkt stof og ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 8

9 Higgs-partiklen. Foruden at det lærte gerne skulle have en praktisk funktion for individet, ligger også et stort dannelsesaspekt i læringen. Samfundets krav og ønsker om individernes læring Ifølge Illeris (2013) har tidligere tiders teorier om læring fokuseret på den, der lærer, og på den individuelle side af læreprocessen. I dag spiller samfundsmæssige forhold en stor rolle, både i det, der skal læres, og det, der rent faktisk læres, og på den måde, der undervises. I dag arbejdes med læringsteorier som socialkonstruktivisme (se ovenfor) og begreber som social læring og situeret læring. Historisk foregik megen læring i direkte forbindelse med brugen af det, der skulle læres eksemplificeret ved mesterlæren og den læring, som børn fik ved at være sammen med ældre børn og voksne. Det kunne kaldes situeret læring. Oplysningstiden og industrialiseringen skabte behov for systematisk undervisning og læring af viden og færdigheder, som først skulle bruges i senere situationer. Obligatorisk skolegang eller undervisning indførtes, og læring og arbejde adskiltes, i takt med at behovet for mere og mere specialiseret viden og kompetencer opstod (Illeris, 2013). I dag har vi ikke et landbrugssamfund, ej heller industrisamfund, men informations- og videnssamfund. Varen er ikke kun konkrete produkter. Viden og information kan sælges og også viden om, hvordan man sælger viden, er en vare. Læring har nu en stadig større rolle ikke kun viden for den lærendes kommende arbejdsliv, men livslang læring fra vuggestue til plejehjem. Læring og undervisningsindustri er centrale faktorer i nationale og internationale økonomiske kredsløb (Illeris, 2013, s. 33). Ikke desto mindre er det rigtigt, at læring foregår i sociale sammenhænge bortset fra Robinson Crusoe på sin øde ø. Dette område beskæftiger socialkonstruktivismen sig med. Mentale og kropslige processer Det lærende menneske er et væsen med tanker og ideer, med en krop og en hjerne. Mennesket erkender omverdenen både med sin krop og sanser og med sin hjerne. I hjernen styres og koordineres mentale og fysiske handlinger. Hjernen er det organ, som lærer, i den er individets viden og hukommelse. Derfor er hjernens kapacitet og udvikling afgørende for, hvad der kan læres, og i hvilken rækkefølge det sker. Steven Pinker (2005) skriver: De færreste bryder sig om at tænke på sig selv som et system af computere, der af den naturlige udvælgelse er designet til at fremme overlevelse og reproduktion [ ] står klart at sjælen er et produkt af hjernen, at hjernen er et produkt af evolutionen (Pinker, 2005, s. 42). Det er et synspunkt, der fremhæver udviklingen og den fysiske krop (hjernen) som det væsentligste ved tænkning og eksistens. Rene Descartes (fransk filosof ) sagde Jeg tænker altså er jeg og fremhævede med dette det mentale som det centrale for menneskets eksistens, nærmest uafhængigt af den krop, der bærer hjernen, og det er denne forståelse, ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 9

10 der har været dominerende i den vestlige verden indtil begyndelsen af 1900-tallet (Illeris, 2013). Disse to skoler det mentale mod det kropslige eller det åndelige mod det materielle har begge gode teorier om læring. I dag må man tænke begge dimensioner med i læringsteori. Psykologiske og materielle forudsætninger kan fremme eller hindre læring. Skridtet fra det mentale mod det kropslige startede med Darwin. Hans teori om menneskets udvikling i Arternes oprindelse flyttede tænkningen mod det kropslige, og den videnskabelige psykologi ved William James og Sigmund Freud tog udgangspunkt i, at det psykologiske er kropsligt forankret (Illeris, 2013, s. 21). Den såkaldte kulturhistoriske skole i det tidligere Sovjetunionen fremhævede på anden måde det materielle. Menneskets omgang med redskaber udviklede menneskets tankegang. Den kulturhistoriske skole fremhæver menneskets virksomhed forstået som handlinger af enhver art og menneskets brug af redskaber som motorerne i udviklingen af tænkning og læring. Det mest effektive af alle redskaber er sproget, det, som bruges i kommunikation og mental billeddannelse, og som det meget kraftfulde medie, hvori alle tanker fremstår (Brostrøm, 1983; Leontjev, 1977). Samtidig med disse russere, men aldeles uafhængigt af dem, arbejdede også Jean Piaget med sine teorier om erkendelse, læring og tænkning. Han betegnede netop den første fase i et barns intellektuelle udvikling som sensomotorisk, dvs. det motoriske kroppen og sanserne spiller den største rolle i barnets læring i de første leveår. Barnet skal først lære at bruge sin krop og lemmer samt tolke og reagere på sanseindtryk på en relevant måde (Wahlgreen,1994). Som illustration af det kropsliges rolle ved læring kan man tænke på de konkrete erfaringer, som børn gør sig om deres fysiske omverden ved leg og brug af egen krop og muskelkraft, sanserne og sproget. Barnets første begreb om kraft får det ved at løfte, kaste med bold og skubbe. Erfaringer med temperatur, tilstandsformer og hårdhed kommer via sanserne. Konsolidering af erfaringerne til komplekser og senere begreber sker ved brug af sprog i tale og i tænkning (Vygotskij, 1982). Alt dette er kroppens handlinger, som fører over i mentale funktioner. Disse forhold fører naturligt til, at megen undervisning i naturfagene omfatter praktiske aktiviteter som indledning til læringen, mundtlige og skriftlige aktiviteter midtvejs og repræsentationer (f.eks. fremlæggelser, modelbygning, rapporter) som afslutninger. De fysiske handlinger understøtter den psykiske proces, det er at forudse, hvilken kraft der skal til for at kaste med en bold og ramme et mål, hvilket på senere alderstrin vil foregå som rent mentale processer, som alene foregår i hjernen. De fysiske processer omfatter også de processer der foregår i hjernen, og derfor er udviklingen af den bestemmende for, hvad der kan læres. Hjernens dele er på det mikroskopiske plan neuroner. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 10

11 . Figur 1: En nervecelles forbindelse til en anden nervecelle. Lokaliseret 9. september er%2011%20neurons.htm. På det makroskopiske plan er hjernen opdelt i centre med specialiserede funktioner. Udviklingen er kompliceret og består af sammenhængende og sammensatte processer. Den er betinget af såvel genetiske dispositioner (arvelige træk) og miljømæssige forhold (f.eks. kost, stress, motion). Udviklingen sker i en fastlagt rækkefølge, som er genetisk bestemt, og som alle børn følger, dog ikke nødvendigvis i samme tempo. Et barn kan godt udvikle bestemte områder senere end andre børn og alligevel være i normalområdet. I perioden op til 6-årsalderen udvikles (myeliniseres) baghoved, isselapper og tindingelapper. Her er især tindingelapperne vigtige for hukommelse. Så følger pandelapperne, som er den overordnede styringscentral. Her modtages signaler fra resten af hjernen, og disse koordineres til (sommetider) intelligente handlinger. Barnets evne til at decentralisere og se verden i andre perspektiver end sit eget perspektiv udvikles nu ligesom den begyndende evne til abstrakt tænkning, evnen til at fokusere og være koncentreret over tid. Tænkningen er stadig konkret, bl.a. fordi hjernen stadig benytter de områder, som blev myeliniseret tidligere i udviklingen. Indtil nu er først og fremmest de perceptuelle kredsløb i hjernen blevet udviklet. Ved begyndelsen af puberteten gennemløber præfrontal cortex (pandelapper) strukturelle ændringer, og det antages, at funktioner forbundet med disse regioner også viser udviklingsændringer i denne tidsperiode (Blakemore et al., 2007). Nu udvikles den unges evne til at planlægge, ræsonnere og træffe beslutninger samt også hans eller hendes selvkontrol. Hvor den unge før var styret af sine følelser, kan logikken og opdragelsen nu styre hans eller hendes handlinger. Opdragelse skal her forstås som forældres, skolens og det omgivende samfunds kulturelle pres for en god og lovlig opførsel. Perioden fra den ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 11

12 første myelinisering af frontallapperne til den næste er en periode, hvor barnet er meget modtagelig for læring. Det arbejder ivrigt i skolen og er optaget af at gøre det rigtige så godt som muligt. En rolig og arbejdsom periode. Dette også i overensstemmelse med virksomhedsteorien og Piagets stadieteori. Hjernens udvikling er plastisk, dvs. at udviklingen holder ikke op. Selv om udviklingen i første omgang styres genetisk, kan den påvirkes af miljøet både det sociale og det fysiske og af erfaringen. Ved brug af sanserne udvikles de områder, hvor sanseindtryk bearbejdes, og intellektuelle udfordringer medfører udvikling af områder i pandelapperne. Udfordringerne skal være nye og varierede, for at der sker stor udvikling, og god undervisning går netop ud på at stille elevene over for tilpas store kognitive vanskeligheder så lærer eleverne. Hukommelse og læring Myeliseringen af hjernen spiller en stor rolle for, hvordan eleven tænker og dermed lærer. Hvis læringen er at erhverve sig ny viden og nye færdigheder, er hukommelsen den proces, der fastholder det lærte. Det at lære noget eller at kunne huske noget indebærer, at hjernen forandres den er plastisk. I hjernen forbinder neuroner sig til andre neuroner via synapser, og fra neuron til neuron overføres elektriske og kemiske signaler til alle dele af hjernen. Jo flere synapser der er på den enkelte neuron, jo bedre er noget lært eller husket. Hver gang noget lært bliver brugt, styrkes antallet af forbindelser mellem neuronerne hukommelsessporet bliver stærkere, og hukommelsesspor for viden, som ikke bliver brugt, svækkes eller ultimativt det forsvinder. Hukommelsen kan opdeles i fire kategorier (Gerlach, 2011): 1. Sensorisk hukommelse 2. Primær hukommelse 3. Sekundær hukommelse 4. Langtidshukommelse På en anden led kan hukommelsen også deles i funktionelle former som udenadslære, mønsterhukommelse og arbejdshukommelse. Ifølge Gerlach (2011) og Kjærgård et al. (2012) bruges hukommelsens kategorier således: Sensorisk hukommelse lagrer sanseindtryk i kort tid. At kunne følge med i en samtale kræver at kunne huske den første del af sætningen, når taleren kommer til slutningen det sker i den sensoriske hukommelse. Ligeledes de enkelte billeder i en film, så man opfatter sammenkædningen af billeder som bevægelser. Viden huskes her kun kort, i millisekunder, til gengæld er der stor kapacitet. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 12

13 I næste trin af hukommelsen er den primære hukommelse. Her lagres information i nogle sekunder, længe nok til at kunne huske et telefonnummer og skrive det ned, men ikke længe nok til, at f.eks en række biologiske kendetegn huskes. Disse må deles op i kortere dele, som så kan huskes hver for sig. Sensorisk og primær hukommelse har som formål at indkode informationer til sekundær og langtidshukommelse. I den sekundære hukommelse lagres information, og den kan genkaldes derfra. Noget huskes i kort tid få minutter måske længe nok til, at eleven kan notere alle de biologiske kendetegn, og andet lagres betydeligt længere. Hvis eleven gentager kendetegnene for sig selv flere gange i stedet for at skrive dem ned, styrkes hukommelsessporet, og tegnene kan huskes, måske i måneder. I så fald er informationen nået fra sekundær korttidshukommelse til den sekundære hukommelses mellemtidshukommelse. I langtidshukommelsen opbevares informationer, der kan genkaldes selv efter flere år. I den del af hukommelsen ligger f.eks. denne forfatters viden om diverse fysiske konstanter og det periodiske system samt hele den klassiske fysik og kemi. Ved udenadslære lagres informationer i korttidshukommelsen ganske mekanisk som et aftryk af sensoriske input. Der sker ingen forarbejdning. Talrækker, ordrækker eller geometriske formler kan gengives på papegøjemaner. I arbejdshukommelsen sker der en bearbejdning af informationerne. Denne hukommelse er en del af eksekutive funktioner i hjernen, som er knyttet til pandelapperne, som først er fuldt myeliniseret sent i puberteten. Ganske simpelt kan bearbejdningen være hovedregning, men det kan også være mere kompliceret som at finde sammenspillet mellem flere biologiske kendetegn (tilpasninger) og miljø (Kjærgård et al., 2012). Hukommelsesprocesserne indkodning, lagring og genkaldelse er vigtige for læring og opbygning af begreber. Fungerer hukommelsesprocesserne ikke, lærer barnet dårligt. Det er altså en nødvendig betingelse, men ikke en tiltrækkelig betingelse, for der er mange andre faktorer, der influerer på læringsudbyttet, såsom motivation og nødvendighed for at overleve. Som en sammenfatning kan siges, at Piagets stadieteori, Vygotskij med virksomhedsteorien og moderne hjerneforsknings viden om myelinisering alle siger, at der er læringskriser ved 6- årsalderen og ved pubertetens indtræden. Imellem disse er der for læring en meget gunstig periode. Vygotskijs skelnen mellem dagligdags begreber og videnskabelige begreber genfindes i viden om hverdagsforestillinger og parallel indlæring (se Paludan, 2000). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 13

14 Naturfagsundervisning beskrevet med Illeris læringsmodel Knud Illeris (2013) har denne model for læringens dimensioner. Individ mening mestring funktionalitet Psykisk balance sensitivitet INDHOLD DRIVKRAFT SAMSPIL Samfund integration socialitet Figur 2. Illeris læringsmodel. Illeris model skal ses således, at læring foregår i to processer: samspillet mellem den lærende og omgivelserne og en tilegnelsesproces, der foregår i den lærende, som er en bearbejdnings- og tilegnelsesproces. Her integreres samspilsimpulserne med tidligere læring. Læreprocessen omfatter både et indhold og en drivkraft. Læringens indhold og mål Indholdet i læringen er dels færdigheder i 1) praktisk og konkret arbejde og undersøgelser, dels 2) abstrakte begreber og sammenhænge som naturlove, modeller for sammenhænge, beslutningsprocesser mv. Disse bliver kaldt 1) opleve-, beskrive- og undersøgelseskompetence og 2) anvendelseskompetence i komplekse praksissammenhænge. Det spænder vidt og stiller meget forskellige krav til den lærendes kognitive funktioner, dvs. evne til at lære, idet det spænder fra den basale kompetence til det øverste kompetenceniveau i progressionen i kompetenceudviklingen (Andersen, Busch, Horst & Troelsen, 2003) (se artiklen om naturfaglige kompetencer af Steffen Elmose i webantologien). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 14

15 Drivkraft eller motivation Som kommende lærer i naturfag har du sikkert en stor interesse for fagene. Det er ikke tilfældet for en stor del af eleverne i danske skoler, ja, faktisk i det meste af den vestlige verden. Det kan der være mange mulige forklaringer på, men de skal ikke beskrives her (se artiklen om motivation af Niels Bonderup Dohn i webantologien). Dog skal det nævnes, at en af de faktorer, der fremmer motivationen, er praktisk arbejde i undervisningen, eksperimenter og undersøgelser det kan synes mindre kedeligt (Hodson, 2008, s. 11) end andre aktiviteter. Man kan således ikke på forhånd vide, om ens elever er interesserede, og må derfor samtale med dem om det og ud fra det udvikle de undervisningsaktiviteter, der passer til elevernes interessesfærer. Dermed kan praktiske aktiviteter både være motivationsfremmende og fremme læring. Samspilsdimensionen Denne dimension i Illeris model dækker samspil med miljø og omgivelser. I forbindelse med naturfag er en af omgivelserne, nemlig natur og naturfænomener, netop det, eleverne skal lære om, og som også har indflydelse på deres læring. Vigtige er de omgivende voksnes forventninger til elevens læring. Hvis mødrene siger til døtrene, at det ikke gør noget, at de ikke forstår naturfagene, for det gjorde mor heller ikke, er pigerne sat udenfor. Identitetsopbygning i teenagealderen kan trække elever mod identitet med bløde humanistiske værdier, og forestillingen om videnskabsmanden som teknisk og faktaorienteret kan fjerne teenagerne fra naturvidenskaberne (Sjøberg, 2013). Typer af læring, undervisningsmetoder og naturfag Mange har sikkert forladt grundskolen med det indtryk, at fysik/kemi, biologi og geografi var fag, der blot skulle læres udenad, men disses fags egentlige læringsmål er begreber og sammenhænge, og kun lidt kan opfattes som udenadslære, f.eks. navne på grundstoffer. I konstruktivistisk forstand opbygger hvert individ sin viden og sit verdensbillede. I Piagets teori foregår det ved, at den lærendes skemaer ændres ved akkommodation/assimilation. I Vygotskijs tankegang er det barnets pseudobegreber, der bliver til videnskabelige begreber. Naturfagsmetoderne kan groft deles i 1) teoretisk begrebsundervisning (tavleundervisning) og 2) praktisk-eksperimenterende arbejde. Inden for disse to former er der variationer, men dem ser vi i første omgang bort fra. Begge former findes i forskellige afskygninger i danske naturfagslokaler: fra ren tavleundervisning til praktisisme, og læringsudbyttet af de to rene former er forventeligt minimalt. Der er ikke forskningsmæssig evidens for at foretrække det ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 15

16 ene frem for det andet (Hodson, 2008). Kun at nogle undervisningsformer falder i tråd med konstruktivistiske principper, og andre ikke gør det. Dog skal man hele tiden have for øje, at uanset hvad læreren gør, er det elevens egen aktive engagement i undervisningen, der er afgørende. Det anses for nødvendigt og nyttigt (Fælles Mål, 2009 og undervisningsvejledninger, UVM), at der er praktisk-eksperimenterende arbejde i undervisningen. Min egen erfaring er, at nogle elever (og det kan være af begge køn) lærer meget ved en praktisk aktivitet, og at andre intet lærer eller lærer noget andet end det tilsigtede. I det følgende omtales en lille buket af undervisningsmetoder, der i et vist omfang bygger på konstruktivistiske principper, dvs. lægger vægt på elevernes egenaktivitet, brug af sprog og naturvidenskabelig tænkemåde. IBSE: Inquiry Based Science Education IBSE lægger op til elevernes selvstændige finde på-aktiviteter, hvor aktiviteterne i de to efterfølgende undervisningsformer er styret og kontrolleret af læreren. I IBSE vil læreren fremlægge/vise/påpege et fænomen, en genstand, en sammenhæng, et problem under alle omstændigheder noget, der undrer og kan undersøges. Eleverne skal selv formulere spørgsmål, hypoteser og metoder til undersøgelse eller afkræftelse/bekræftelse af hypotesen. Læreren er så ikke styrende, men støttende for elevernes læring. Strukturen i metoden kan skitseres som følgende: Problemafdækning: Eleverne arbejder egenhændigt med at løse naturfaglige problemstillinger, som den enkelte elev eller klassen i fællesskab har opstillet. Hypotesedannelse: På baggrund af deres egen eksisterende viden opstiller eleverne løsningsforslag til problemet, som de efterfølgende i grupper diskuterer og argumenterer for. Undersøgelse af hypotese: Gennem undersøgelser og eksperimenter afprøver eleverne et fælles løsningsforslag. Konklusion, validering og kontekstualisering: Efterfølgende præsenterer grupperne deres forslag, og sammen med læreren søger de kilder der kan be- eller afkræfte deres løsningsmodeller. Dette med henblik på at relatere undersøgelserne til eksisterende teori/viden om problemet og relatere problemet/undersøgelsen til elevernes verden uden for klasseværelset (Østergaard et al., 2010). Det essentielle er, at eleverne deltager aktivt i den naturfaglige undervisning, og det er centralt, at arbejdet udspringer af elevernes egne ideer og engagement (Østergaard et al., 2010). Som eksempel på en undren omtaler Østergaard et al. (2010) en undersøgelse af, hvordan det kan være, at fisk kan svømme dybt i vandet, oppe ved overfladen eller midt imellem, og ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 16

17 de beretter om, hvorledes eleverne finder frem til gode forklaringer. Se også Harlen (2011) for en diskussion af metodens fordele og ulemper. Cooperative Learning Ifølge Kagan og Stenlev, (2006) er principperne i cooperative learning herefter CL, at det er elevernes aktive arbejde med at lære, der er selve læringsprocessen. Det er i overensstemmelse med socialkonstruktivistiske tankegange, at eleven opbygger sit eget verdensbillede i dialog og samarbejde med andre, som i skolen er læreren og klassekammeraterne. I det traditionelle klasseværelse er læreren mod- og medspiller for alle elever, i CL-klasserum er der struktureret gruppearbejde, hvor elever også bliver hinandens sparringspartnere. Kagan og Stenlev har opstillet nogle generelle strukturer for gruppearbejde med tydelige opgaveløsningsprincipper baseret på kommunikation mellem gruppemedlemmerne. Metoden vil ifølge forfatterne også fremme elevernes motivation og demokratiet i klasserummet. Strukturerne er udarbejdet efter principper om samtidig interaktion, positiv indbyrdes afhængighed, individuel ansvarlighed og lige deltagelse (SPIL-principper). De opdeler læreprocessen i seks læreprocesdomæner, hvoraf der her gives eksempler på strukturer, der passer ind i to af dem. Et af domænerne er videnstilegnelse, og en struktur hedder ekspertpuslespil. Det forudsættes, at eleverne er inddelt i faste grupper på f.eks. fire personer. Hvert gruppemedlem får af læreren udleveret noget materiale, et delemne f.eks. en kort tekst om elkredsløb. Elever med samme tekst fra forskellige grupper går nu sammen og læser og bearbejder teksten og bliver på den måde ekspert. Når de faste grupper derefter mødes, er der fire eksperter i hvert sit delemne, der tilsammen har viden om hele emnet, hvor hver ekspert skal levere en struktureret og sammenhængende fremstilling af sin nyerhvervede viden (Kagan & Stenlev, 2006, s. 45). Eksempel: I 5. klasse arbejdes med elkredsløb, og de skal ud fra en forsøgsvejledning opstille et kredsløb med et batteri, et amperemeter og en pære. Målet er, at eleverne skal arbejde med 1) kredsløbsbegrebet og 2) se sammenhæng mellem lysstyrken i pæren og strømstyrke. Som delemne får medlem A i hver gruppe forsøgsopstillingen, medlem B får fremgangsmåde, medlem C får de variable, der skal varieres, og medlem D får efterbehandlingsskema. A erne mødes, B erne mødes osv. A erne skal lave opstillingen og forklare de øvrige i egen gruppe, hvordan den skal være og hvorfor. B erne finder ud af fremgangsmåden osv. De fire eksperter går nu sammen i deres egen gruppe og udfører målingerne. Alle har gjort et stykke intellektuelt og et stykke praktisk arbejde og bidraget til gruppens succes. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 17

18 Et andet domæne er tænkefærdigheder, og en struktur kan være teamerklæring. Efter at læreren har givet et oplæg, skal hvert gruppemedlem (teammedlem) komme med et klart udsagn som svar på oplægget. Opgaven går derefter ud på at finde frem til et fælles svar. De enkelte medlemmer må analysere egen og andres forståelse, argumentere for den fælles og udtrykke deres mening i præcist og korrekt sprog. Drivkraften i arbejdet er de første svars forskellighed og kravet om at nå et fælles svar (Kagan & Stenlev, 2006, s. 55). Eksempel: Læreren har vist en simulation af jordskælv på et interaktivt whiteboard uden at give ret meget forklaring. Efter to minutters tænkepause kommer eleverne i gruppen på skift med deres udsagn. Derefter findes enigheder og uenigheder i gruppen, og disse opløses ved en argumentation. Der er klare fordele ved CL. I modsætning til plenumsamtalen får alle elever større mulighed for at komme til orde og udtrykke deres tanker. Det skulle i sig selv hjælpe til at afdække elevernes hverdagsforestillinger, men det er ikke givet, at hverdagsforestillinger bliver mere brugbare eller generaliseret i processen. Måske overtager elev A en hverdagsforestilling fra elev B, uden at læreren opdager det. Metoden fordrer måske mere af læreren end plenumsamtalen. Stilladsering Stilladsering er en undervisningsmetode, der bygger på Vygotskijs begreb om nærmeste udviklingszone. Eleven er ved at lære noget, som akkurat er for vanskeligt. Eleven bliver udfordret, men ikke mere, end at hun kan imødekomme udfordringen. Dialogen er her et kraftfuldt redskab og lærerens måske eneste mulighed for at forstå elevens udgangspunkt og hjælpe ham eller hende videre derfra. Læreren skal i starten styre processen og siden lade eleven overtage den. Processen skal tænkes som et stillads uden på en bygning det er der for at hjælpe arbejderne. Det tages ned på et tidspunkt, og på samme måde skal eleven have (midlertidig) hjælp. Ifølge Bjørnshave og Christiansen (2001) gives hjælpen på forskellig vis. Opgaven skal formuleres præcist og inddeles i passende små delopgaver. Læreren tænker højt og viser, hvordan opgaven kan gribes an, eleven prøver, og der stilles understøttende spørgsmål og gives nødvendige konkrete oplysninger, måske svar på en del af opgaven, der anvises regne(løsnings)metoder, og der roses. Når problemet er ved at være løst, trækker læreren sig tilbage og lader eleven gøre arbejdet færdigt. Ved læsning af tekst kan det foregå ved at dele teksten i små bidder og stille et spørgsmål til hver lille del, som eleven skal besvare, evt. sammen med sin sidekammerat eller læsegruppe. Ved praktisk arbejde sikres, at formålet er klart, at eventuel vejledning er læst og forstået, at eleven er klar over, hvad han eller hun skal måle, aflæse eller bestemme og evt. beregne, samt hvad der skal konkluderes på. Samtalen er som nævnt vigtig, både mellem lærer og elev og elever indbyrdes. Eleven udtrykker sin forståelse af forsøgsresultater og begreber, måske er det et pseudobegreb, som ved lærerens og gruppens hjælp er på vej til at blive et ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 18

19 videnskabeligt begreb. Det ikke helt færdige videnskabelige begreb korrigeres via lærerens spørgsmål og elevens egen tænkning og lærerens respons på elevens svar. Foregår læringsarbejdet i grupper, kan disse være organiseret og struktureret efter cooperative learning-principper. Læs mere om stilladsering i Bjørnshave og Christiansen (2001). Eksempel: 6. klasse skal undersøge et vandløb og skønne, om det er forurenet. Der anvendes makroindeksmetoden med bestemmelse af arter og antal. Eleverne har før brugt en ketsjer til at fange dyr i vandet, men kun arbejdet kvalitativt. Bestemmelse sker ved hjælp af bestemmelsesduge og diverse illustrationer. Selv efter den fælles gennemgang i klassen før ekskursionen ved flere elever ikke, hvordan de skal bruge bestemmelsesdugen. Forklaringen har sikkert været for lang, deres korttidshukommelse har ikke kunnet rumme det hele, og således ved nogle af dem nok, hvad de skal gøre til sidst, men ikke, hvordan man begynder. Læreren stilladserer ved at tage et de fangne insekter op og se på det i luppen, siger højt, hvad han ser, og spørge en elev, hvad han især skal lægge mærke til. Ved eleven det ikke, peges der på indgangen i bestemmelsesdugen, og der spørges igen. Nu kan alle svare, og læreren siger, hvad han ser. En elev siger så, hvilken vej man skal følge, læreren spørger hvorfor?, og eleven begrunder hvorfor han valgte den vej på bestemmelsesdugen. Bestemmelsen føres næsten til ende. Ved de sidste to muligheder overlader læreren luppen til en elev. Hvis eleven udrykker sig upræcist, korrigerer læreren, så fagudtryk svarer til dem på dugen. Efter at have bestemt det første insekt med succes overlader læreren gruppen til selv at bestemme det næste. De ovennævnte undervisningsmetoder kan og bør suppleres med forskellige undersøgelsesmetoder. I Tougård og Kofoeds antologi Metoder i naturfag (Tougård & Kofoed, 2009) opregnes fem undersøgelsesmetoder, som du vil kunne få gavn af både i dit studie og som færdiguddannet naturfagslærer. Et eksempel, der viser kompleksiteten i undervisning og læring, er hentet fra Lunette et al. (2007, s. 428). En klasse har arbejdet med kemi, massebevarelse, afstemning af reaktionsligninger og molbegrebet og skal nu bruge deres viden i et selvstændigt forløb. En elev arbejdede entusiastisk med sine forsøg, men sagde til sin lærer (min oversættelse og bearbejdning): E: Hr. Olsen, massen af mit system er blevet mindre. L. Hvordan vil du gøre rede for det? E: Der blev dannet en gas, og gasser har ingen masse. L: Hvad mener du, gasser består af? E: Atomer. L. Fortæl mig, hvad du ved om atomer og masse. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 19

20 E: Atomer har ingen masse. Her ville mange nok have korrigeret eleven og sagt, at atomer har masse det var faktisk det, der var arbejdet med i de seneste uger, men læreren spørger: L: Hvad er du bygget op af? E: Atomer [og efter en tænkepause] og jeg har masse. I denne sekvens har både elev og lærer arbejdet på at forstå hinandens udsagn. Læreren har forstået elevens udgangspunkt et ikke helt indlejret begreb om atom og masse, og har stilladseret elevens tænkning, så han er nået frem til en mere videnskabelig brugbar viden. Eleven har selv taget stilling til sit undersøgelsesområde, valgt metode og er opsat på at anvende sin viden og lære nyt. Det viser sig her, at elevens hjerne er udviklet nok til, at han kan lære begrebet, at der netop blev arbejdet i zonen for nærmeste udvikling, og der skete både assimilation og en akkommodation. Afslutning I artiklen har du læst om moderne opfattelser af læring i naturfagene på baggrund af en udvikling af viden om erkendelse. Elevernes egen aktive konstruktion af deres forståelse af omverdenen er understreget, og forhåbentlig er lærerens rolle også tydelig. Læringen i naturfag er forskellig fra anden læring, men en generel læringsmodel kan anvendes, når fagenes egenart tænkes ind i den. Tilsvarende er der metoder som IBSE, som er særegne for naturfagene, men de mere generelle undervisningsmetoder som CL og stilladsering finder også stor anvendelse i naturfagsundervisningen. Spørgsmål til egen overvejelse Genkender du nogle af de eksempler, der er beskrevet i teksten eller lignende eksempler? I Sjøberg (2013, s. 377) anføres en analogi til undervisning. Bolden på en fodboldbane følger Newtons love, men man kan ikke af Newtons love udlede noget om, hvad der det bedste eller bare godt fodboldspil. Kan man af teorier om læring udlede noget om god undervisning? Hvordan ser du dig selv som positivist eller konstruktivist? ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 20

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

PISA-informationsmøde

PISA-informationsmøde PISA-informationsmøde PISA set med den danske folkeskoles briller Klaus Fink, læringskonsulent UVM Side 1 Fagformål forenklede Fælles Mål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Sæt metoderne på skemaet!

Sæt metoderne på skemaet! Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod Skolefaget natur/teknik er på en og samme tid et meget lille fag og et meget stort fag. Det er lille i den forstand, at timetallet

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere