SESSION 2. Konkrete metoder eksempler hvordan virker de? Forebyggende børnegrupper PMTO og DUÅ- metoder der virker

Transkript

1 20. MARTS 2018 KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE SESSION 2 Konkrete metoder eksempler hvordan virker de? Forebyggende børnegrupper PMTO og DUÅ- metoder der virker

2 BØRNEGRUPPER FOR BØRN AF FORÆLDRE MED PSYKISK SYGDOM KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE 2

3 BØRNEGRUPPER I RØDOVRE Et samarbejdsprojekt mellem Psykiatrifonden og Rødovre kommune Socialstyrelsen pulje for Tidlige indsats livslang effekt Fremme af samarbejde mellem en NGO og en kommune 3

4 FORSKNINGEN VISER Børn, hvis forældre har en psykisk sygdom, har en øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom.. Desuden har undersøgelser vist, at fx skolepræstationer er negativt påvirkede af forældrenes psykiske sygdom [1]. Familierettede interventioner har vist sig at kunne nedbringe nye tilfælde af psykisk sygdom blandt børnene med 40% [3]. (Enten forældregruppe, børnegrupper, eller kombinationsgruppe) [1] Shen H, Magnusson C, Rai D, and et al, ASsociations of parental depression with child school performance at age 16 years in sweden, JAMA Psychiatry, vol. 73, no. 3, pp , Mar [2] S. Collishaw et al., Mental health resilience in the adolescent offspring of parents with depression: a prospective longitudinal study, Lancet Psychiatry, Dec [3] E. Siegenthaler, T. Munder, and M. Egger, Effect of Preventive Interventions in Mentally Ill Parents on the Mental Health of the Offspring: Systematic Review and Meta-Analysis, J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry, vol. 51, no. 1, p e8, Jan

5 FORMÅL MED BØRNEGRUPPER Støtte barnets sunde udvikling At barnet bedre kan mestre sine særlige vilkår At øge barnets forståelse for forælders psykiske vanskeligheder At opleve at andre børn har lignende erfaringer, og derved mindske ensomhedsfølelse At aftabuisere psykisk sygdom

6 MÅLGRUPPE Børn i alderen 7-16 år, som har en forælder med psykiske vanskeligheder og, som har bopæl i Rødovre Kommune MÅL At etablere børnegrupper på kommunens 7 skoler At uddanne 60 gruppeledere At 400 børn skal igennem tilbuddet, svarende til 80% af den estimerede målgruppe 6

7 INDSATSEN 1. Forsamtale med forældre gruppegange med 2 tværfaglige gruppeledere 3. Afsluttende samtale forældre 4. Opfølgningsgang efter ½ år 7

8 Forandringsteori for børnegrupper DEL-ELEMENTER Børnegruppeforløb Fælles i gruppe TRIN PÅ VEJEN Individuelt I gruppe og andre arenaer VIRKNINGER PÅ KORT SIGT VIRKNINGER PÅ LANG SIGT Overordnet FORMÅL Positiv selvopfattelse Blive mødt med glæde og anerkendelse Føle sig prioriteret og betydningsfuld Større gåpåmod og tiltro til sig selv Øget følelse af glæde og lethed i livet Psykisk trivsel Relationel trivsel Bestyrket i egne følelse og fortællinger Oplevelsen af fællesskab og gensidig forståelse Forstå det man mærker Reduceret følelse af ensomhed/at være anderledes Øget opmærksomhed på egen rolle i samtaler og interaktioner Give udtryk for egne behov og grænser Påvirke interaktioner i hverdagen Forbedret situationsbestemt selvregulering Øget kompetence til at agere kompetent i sociale relationer Styrket selvværd Øgede følelsesmæssige kompetencer Større håb for fremtiden BARNETS TRIVSEL ER ØGET OG RISIKOEN FOR MISTRIVSE L ER MINDSKET Mestringskompetence Dele erfaringer om at agere som børn som pårørende Øget opmærksomhed på egne handlestrategier Opleve indflydelse på egen situation Forbedrede handlestrategier Bedre mestring af livsvilkår Psykoedukatio n + Forældreog netværksinddragelse Udveksling af viden og øgede sproglige kompetencer ift. sygdommen Afgrænse sig fra forælderens sygdom Reduceret skyld og skam Øget åbenhed Afstigmatisering

9 HVAD FÅR BØRNENE UD AF AT DELTAGE I EN BØRNEGRUPPE? Børnene får et sprog for den psykiske sygdom og hvad den medfører Børnene bliver agent i eget liv, får mestringsstrategier Bevidste om hvilke muligheder de har i deres liv for handling Forklaringsmodeller, som fritager dem for skyld og ansvar Reduktion af ensomhedsfølelse og at føle sig anderledes Bedre adskillelse af egne og forældres følelser 9

10 BØRNENE SIGER Det er som om jeg har fået en nøgle til mit liv Jeg har noget med nogen, for første gang Jeg har set, der er andre, der har det som mig Jeg skal ikke passe på mor det er der nogle voksne der gør 10

11 HVAD FÅR KOMMUNEN UD AF DET Bedre trivsel hos børnene Økonomisk langsigtet gevinst Større indsigt hos forældrene Godt tværfagligt samarbejde i kommunen Personalet i Kommunen kan føle mindre afmagt, da der er flere handlemuligheder Forældre vil opleve et højere og mere relevant serviceniveau. Nogle gør noget for mit barn Tidlig forebyggende indsats Mindre indsats tidligt, fremfor større indsats senere Profilering af kommunen ifht. at have indsatser for udsatte børn 11

12 RESULTATER I alt har der indtil foråret 2018 været 91 børn igennem en børnegruppe. Til og med foråret 2017 har 62 børn lavet både før- og eftermåling og 39 børn har lavet en opfølgningsmåling, baseret på Ramølls før-, efter- og opfølgningsskema +0,20 (n=38) 4 3 2,83 +0,06 (n=62) +0,20 (n=38) 2,90 +0,13 (n=38) 3,03 3,19 +0,05 (n=62) 3,24 +0,15 (n=38)* 3, Mestringskompetencer Positiv selvopfattelse 12

13 RESULTATER 4 3-0,17 (n=62) +0,08 (n=38) +0,25 (n=38)** -0,09 (n=62) -0,01 (n=38) +0,08 (n=38) +0,07 (n=62) +0,17 (n=38) 3,17 3,25 3,14 3,10 3,17 3,01 3,05 3,13 +0,10 (n=38) 3, Psykisk trivsel Relationel trivsel Sociale kompetencer 13

14 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Organisatorisk ejerskab Tværfaglig indsats fra social, sundhed, skole og fritid Tværfaglig ledelser i styregruppe Rekruttering Ledelsesmæssig opbakning til at der henvises børn til BG Udbredelse af kendskabet til BG Nedbrydelse af tabu via oplysning Spørg til børnene, som fast procedure i social og sundhed 14

15 FORANKRING Keep it simple. 15

16 FORANKRING AF PROJEKTET Målgruppe ændret fra 7-12 år (ca. 80% er < 13 år) 4 faste gruppeledere (sundhedspleje, PPR, Skole) 1 skole, hvor alle grupper afholdes Netværkspersoner (netværksbrev) Forældreinddragelse (Forsøg) 16

17 Det bedste ved hele ugen siden sidst er, at jeg har glædet mig til at komme i dag. Dreng, 8 år Når jeg bliver ked af det, bliver min far også ked af det. Dreng, 9 år Jeg er ked af det inden i og glad uden på. Sådan er det næsten hele tiden og det har jeg det bedst med. Dreng, 7 år Tak for opmærksomheden Jeg har ikke lyst til at være hjemme hos min mor, hun lader som om alt er normalt, og det er det ikke. Pige, 13 år Efter gruppen har jeg fået det bedre. Jeg har fået nogen andre følelser i maven. Pige, 7 år 17

18 INDSATSER TIL SÅRBARE BØRN OG UNGE.. OG DERES FAMILIE - DUÅ & PMTO

19 De Utrolige År - DUÅ Parent Management Training Oregon - PMTO DUÅ: I DK siden kommuner / ca borgere I Danmark siden kommuner + 2 private / behandlingskapacitet borgere Socialstyrelsen Udvider forældrenes TILKNYTNINGSADFÆRD Ægte MENTALISERING BORGERINVOLVERING - samhandling Stabiliserer FORÆLDRESAMARBEJDET NORMALISERER Ikke i barnet, men omkring og med barnet 26. marts

20 DUÅ Programserien Socialstyrelsen

21 Socialstyrelsen DUÅ Et manualbaseret forældrekursus

22 DUÅ effekt af DUÅ Børnehave / skole Children who received any of the intervention components were more likely to have lower mother-rated internalizing symptoms at posttreatment compared to children in a waitlist control group Herman, K. C., Borden, L. A., Reinke, W. M., & Webster-Stratton, C. (2011). The impact of the Incredible Years parent, child, and teacher training programs on children's co-occurring internalizing symptoms. School Psychology Quarterly, 26(3), Socialstyrelsen 26. marts

23 PMTO et principstyret, struktureret forløb Socialstyrelsen

24 PMTO: Målgruppe vurdering Inklusion - eksklusion Inklusion: 3 16 år Adfærdsproblematikker (ADHD, uro, aggression, depression, angst mv.) Problemer i skole/daginstitution Familie konflikter Forældrevanskeligheder Socialstyrelsen Responsivitet: Angst Depression Forældres psykiske vanskeligheder og samarbejdsmuligheder ADHD Eksklusion: Forældre, børn og unge med alvorlige indlæringsmæssige og psykiske vanskeligheder (Skizofreni/psykose/ generelle indlæringsvanskeligheder/ svær angst/ ) Incest og alvorlig vold Aktivt Misbrug

25 Developmental Pathways in Juvenile Externalizing and Internalizing Problems Rolf Loeber and Jeffrey D. Burke Skjult Socialstyrelsen Før 15 Vold Slås kampe Mindre aggression mobning Angst indelukkettrodsig irritabilitet Pjæk / løbe hjemmefra Før 12 ulydig stædighed Alvorlig kriminalitet Før 15 Åbenlys Let ungdoms kriminalitet Mindre adfærdsproblemer

26 Parenting in formerly homeless families Gewirtz, A.H., Uni. Minnesota, Degarmo D.S. OSLC m.fl. Studiet undersøger hvordan forældreevnen i specielt højt stressede familier påvirker børnenes tilpasning og hvordan forældrenes mentale sundhedstilstand indvirker. Socialstyrelsen Forældre evne Øget mental sundhed for forældre Barnets tilpasning

27 Parenting in formerly homeless families Forældre evne Forældre mestrings oplevelse Mødre: Mindre depression Børn: Færre internaliserede symptomer Forældre indsats for bedre Mental sundhed Barnets tilpasning Socialstyrelsen

28 Gøye Thorn Svendsen Tove Hansen

29 20. MARTS 2018 KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE PAUSE TIL KL Kaffe og kage i udstillerområdet besøg stande Vi ses igen i plenumsalen, hvor vi starter præcis kl