Monitoreringsrapport DUÅ

Transkript

1 Monitoreringsrapport DUÅ Monitorering af De Utrolige År (DUÅ) Data indsamlet fra 2006 til 2014 Udarbejdet af Socialstyrelsen

2 Indhold Introduktion til monitoreringsrapport DUÅ... 3 Rapportens opbygning... 3 DUÅ... 3 Datagrundlag... 3 Benyttelsen af DUÅ... 4 Antal og typer af forløb... 4 Køn og boform... 5 Virkninger af DUÅ Førskole og DUÅ Skolealder... 5 ECBI - Forældrenes vurdering af barnets adfærd... 5 Gennemsnitsværdier for intensitetsscoren og problemscoren for begge forældre...6 ECBI opfølgende målinger... 7 Anden litteratur om erfaringer med DUÅ... 8 Litteratur

3 Introduktion til monitoreringsrapport DUÅ De Utrolige År (DUÅ) er en del af Socialstyrelsens Metodeudbredelsesprogram på børne- og ungeområdet. Metodeudbredelsesprogrammet har til formål at udbrede vidensbaserede metoder, der kan understøtte kommunerne i indsatsen over for udsatte børn og unge samt deres familier. Der indberettes løbende data fra en del af de udbredte metoder. Det drejer sig om DUÅ, PMTO, TFCO og MST i forskellige databaser. Denne rapport præsenterer data registreret i forbindelse med DUÅ for børn i alderen 3-12 år og deres forældre. Formålet med rapporten er at beskrive benyttelsen af DUÅ ud fra de eksisterende data, for derigennem at give viden om indsatsen i en dansk kontekst. Rapportens opbygning Rapporten præsenterer baggrundskarakteristika for de børn, der har modtaget indsatsen DUÅ Førskole eller DUÅ Skolealder, og viser gennem tal, tabeller og figurer, hvilke resultater indsatsen har frembragt. For at give et indblik i hvad DUÅ omfatter, beskrives kort målgruppen, målet med indsatsen samt hvorledes den bliver bragt i anvendelse. DUÅ De Utrolige År (DUÅ) består af forældreindsatser, børneindsatser samt personaleindsatser i skoler og børnehaver. Indsatserne er gruppebaserede og varer ca. et halvt år og anvender videomodellering, rollespil, praktiske aktiviteter og gruppedrøftelser. Formålet er at styrke tilknytningen og det positive samspil mellem børn og forældre. Målgruppen er børn i alderen 0-12 år, deres forældre og personalet i børnenes daginstitutioner og skoler. Det drejer sig om børn, der udviser udadreagerende adfærd og som typisk har problemer med fx indlæringsvanskeligheder, vanskeligheder med at kontrollere følelser samt lav selvfølelse og aggressivitet. I denne præsentation er der kun fokus på forældreindsatser. Dels DUÅ Førskole for børn i alderen 3-6 år og dels DUÅ Skolealder for børn i alderen 6-12 år. Forældreindsatserne har været implementeret i Danmark siden 2006 og blev primo januar 2015 anvendt af 30 kommuner. Forældreindsatserne gives til en forældregruppe på 5-7 forældre(par), som har et barn indenfor målgruppen for indsatsen. Indsatsen foregår som ugentlige sessioner for forældregruppen af ca. 2 timers varighed over 3-6 måneder. Forældreindsatserne tilbydes enten som en behandlende eller forebyggende indsats. Hvorvidt familien tilbydes det ene eller det andet, afhænger af graden af adfærdsproblemer hos barnet. Datagrundlag Socialstyrelsen indsamler data i forbindelse med forældreindsatserne DUÅ Førskole for børn i alderen 3-6 år samt DUÅ Skolealder for børn i alderen 6-12 år. Der indberettes kun få baggrundsdata (køn, boform) om barnet, da dataindsamlingen er bygget op efter et princip om mindst muligt dokumentationsarbejde for brugerne. Til gengæld er der indlagt et effektmålingsværktøj (ECBI), der benyttes i screeningen af, om børnene er i målgruppen for programmet. I sidste halvår af 2015 er der yderligere blevet indarbejdet nye baggrundsdata, såsom barnets alder, sprog samt de nærmeste kontaktpersoners psykiatriske diagnoser. Det er ikke obligatorisk at benytte DUÅs indberetningssystem, men siden august 2013 har Socialstyrelsen anbefalet kommunerne at indberette data for DUÅ. Ud af de 30 kommuner, hvor forældreindsatserne var implementeret i 2015, var 21 kommuner tilmeldt indberetningssystemet, og heraf registrerede 16 kommuner data. Kommunerne har i stigende grad indberettet data fra DUÅ-forløbene fra tidligere år, hvilket har medført en stigning i det samlede 3

4 forløbsantal. Denne udvikling er positiv, da indberetning af data er en forudsætning for at få viden om udbredelsen og virkningen af metoden. Stigning i antal af indberetninger betyder, at datagrundlaget nu kan give et bedre billede af indsatsens resultater i en dansk sammenhæng. De præsenterede data i materialet angiver derfor ikke alle danske forløb i DUÅ Førskole og DUÅ Skolealder, men datagrundlaget kan give et godt billede af, hvordan indsatsen fungerer i en dansk sammenhæng. I denne præsentation og analyse af DUÅ Førskole og DUÅ Skolealder ses der på data fra , hvor metoden implementeres i Danmark til og med I tabellerne præsenterer vi de samlede data for, hvor mange, der har været gennem metoden, siden den blev introduceret i Danmark. Derudover viser vi året 2014 særskilt for at give et indblik i de nyeste data, Socialstyrelsen har adgang til. I analysen indgår alle forløb, også selvom forløbet afsluttes før planlagt. Benyttelsen af DUÅ I det følgende beskrives baggrundskarakteristika for de børn, der har modtaget DUÅ-forløb Førskole eller Skolealder. De to indsatser, DUÅ Førskole for børn i alderen 3-6 år og DUÅ Skolealder for børn i alderen 6-12 år, behandles samlet. Det skyldes, at indsatserne er ensartede, og at målgrupperne overlapper. Antal og typer af forløb Der er i perioden registreret 486 påbegyndte forløb og indberettet i alt 315 afsluttede forløb. Vendes blikket mod 2014 blev der påbegyndt 184 forløb, og 163 blev registeret som afsluttet (Se Tabel 1). Tabel 1. Antal registrerede DUÅ-forløb Forløb* Påbegyndte forløb Afsluttede forløb * Et forløb begynder og afslutter ikke nødvendigvis inden for samme år. Ud over ovenstående tabel viser data, at flest kommuner tilbyder indsatsen DUÅ Førskole. Dette skyldes formodentlig, at DUÅ Førskole var den første forældreindsats, som blev udbredt i Danmark, samt at man i Danmark skal være uddannet i DUÅ Førskole, før man kan blive uddannet i forældreindsatsen DUÅ Skolealder. 1 DUÅ s Indberetningssystem gik i drift i 2012, hvorfor data fra er historiske data, dvs. data som kommunerne efterfølgende har registreret i systemet. 4

5 Køn og boform Der er en overvægt af drenge, der har modtaget DUÅ-forløb i perioden I alt er 59 pct. drenge, og 38 pct. er piger. Det samme mønster ses for i alt 57 pct. er drenge og 43 pct. piger. Tabel 2. Påbegyndte DUÅ-forløb fordelt på køn Køn Antal Andel (%) Antal Andel (%) Dreng Pige Uoplyst Total 486* * 17 missing af i alt 486 besvarelser. Virkninger af DUÅ Førskole og DUÅ Skolealder I DUÅ Førskole og DUÅ Skolealder foretages der en måling af barnets adfærdsmæssige problemer ved såvel opstart som afslutning af et forløb. Dette gøres ved hjælp af den validerede test Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI). ECBI-testen har til formål at vurdere børnenes adfærdsmæssige problemer, som kan være alt lige fra modvillighed til trodsighed, aggressivitet og impulsivitet. Testen består af 36 udsagn om barnet, som forældrene skal tage stilling til. Forældrene bliver spurgt til, hvor ofte adfærden forekommer (intensitetsscore ECBI-I), samt om adfærden opfattes af forældrene som et problem (problemscore ECBI-P). Disse forhold er udslagsgivende i forhold til at skelne mellem normal og afvigende adfærd. Det skal dog bemærkes, at ECBI-P scoren ikke altid indgår direkte i vurderingen om en behandlingskrævende udadreagerende adfærd, men bruges som supplement til f.eks. at nuancere resultatet af ECBI-I scoren og/eller som grundlag for samtale/drøftelse med familien. Intensitetsscoren (ECBI-I) kan spænde mellem en værdi på 36 til 252. Jo mindre værdier, jo færre adfærdsproblemer opleves der af forældrene. Problemscoren (ECBI-P) kan have en værdiscore mellem 0 og 36. Det vil sige jo højere scoren er, jo flere adfærdsproblemer vurderer forældrene som problematiske. ECBI - Forældrenes vurdering af barnets adfærd Hvis det er muligt, udfylder begge forældre ECBI-testen uafhængigt af hinanden. Ses der på intensitetsscoren (EBCI-I) og problemscoren (ECBI-P) for de børn, hvor både mor og far har vurderet barnet, viser efterfølgende to figurer, at der de sidste fire år er registreret en højere EBCI-I og ECBI-P hos mødrene end hos fædrene. Dette viser, at mødrene i højere grad end fædrene oplever, at barnet har adfærdsmæssige problemer. Der er forskel på moren og farens ECBI-I score, hvor moren i gennemsnit scorer 9 point højere. Ligeledes er der forskel på morens og farens ECBI-P score, hvor moren i gennemsnit scorer 3 point højere, når man ser for hele perioden. Forskellen mellem farens og morens vurdering af adfærd er dog gradvist blevet mindre. Der findes ingen direkte forklaring på forskellen mellem intensitetsscoren (EBCI-I) og problemscoren (ECBI-P) for moderen og faren. 5

6 ECBI-P score ECBI-I score Monitoreringsrapport 2016 vedr. De Utrolige År Figur 1. Gennemsnitlig Eyberg Child Behavior Inventory- intensitetsscore (ECBI-I score) ved forløbsstart vurderet af mor og far Far Mor Figur 2. Gennemsnitlig Eyberg Child Behavior Inventory- problemscore (ECBI-P score) ved forløbsstart vurderet af mor og far Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende De Utrolige År (DUÅ) Far Mor Gennemsnitsværdier for intensitetsscoren og problemscoren for begge forældre Den behandlingskrævende adfærd ved DUÅ (ECBI-P score) ligger på omkring 9-10 point. I tabel 3 er angivet gennemsnitsværdier for intensitetsscoren og problemscoren for begge forældre. Forældrenes registreringer af ECBI-P viser en gennemsnitlig problemscore ved behandlingsopstart mellem Som det ses, ligger den gennemsnitlige ECBI-P score efter forældrenes vurdering over denne grænse. Børnene er derfor i målgruppen for DUÅ. 6

7 Tabel 3. Gennemsnitlige Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI) intensitets- og problemscore ved forløbsstart vurderet af forældre ECBI-I score ECBI-P score Gennemsnit Gennemsnit Mor Far ECBI opfølgende målinger ECBI-testen gentages efter endt behandling og henholdsvis 3, 6 og 12 mdr. efter forløbet. ECBI-testens før- og eftermåling kan således fortælle noget om den umiddelbare effekt lige efter programmets afslutning og et år frem. De opfølgende målinger er interessante, idet de kan give en indikation af, om forandringen (fra før- og eftermålingen) forstærkes, forbliver den samme eller aftager over tid. I det efterfølgende ses alene på mødrenes scoring af barnet. Dette er valgt, da det ofte er hende, som udfylder ECBI-testen. Tabel 4 viser samtlige registrerede testresultater af mødrenes ECBI-scoring af deres børn i perioden Som tabellen illustrerer, er det ikke for alle forløb, hvor der løbende er udfyldt opfølgende målinger. Men ses der på de forløb, hvor moren har udfyldt en test både ved behandlingsstart og ved afslutning af forløbet (før- og eftermåling), viser der sig en signifikant forskel på resultaterne fra behandlingsstart og til afslutningen af behandlingen både på ECBI-I scoren og på ECBI-P scoren. Det ser ud til, at for de få mødre, der svarer på skemaet efter 3, 6 og 12 måneder, ligger deres børn stadig på samme lave niveau, som ved forløbets afslutning. Det kan tolkes som en indikation på, at effekten af behandlingen opretholdes. Dog skal de bemærkes, at de, der svarer, kan være udtryk for en selektion, hvor fx de, der oplever særlig god effekt, er mest motiveret for at blive ved at deltage i besvarelsen. Som nævnt angiver ECBI-I scoren intensiteten af barnets problemadfærd, og indikationen på en DUÅ-behandlingskrævende adfærd ligger på omkring point. Som det ses i tabel 4, ligger ECBI-I scoren efter mødrenes vurdering over denne grænse ved behandlingsstart, da den gennemsnitlige værdi er på 139 point. Børnene må derfor betragtes som værende inden for målgruppen ved behandlingens start. Ved behandlingens afslutning falder ECBI-I scoren til 110 point, hvilket ikke betegnes som behandlingskrævende adfærd. Tabel 4. Morens score af barnet fordelt på ECBI-I score og på ECBI-P score Antal besvarelser I-score Gennemsnit P-score Gennemsnit Ved behandlingsstart Ved afslutning* mdr. efter afslutning** mdr. efter afslutning*** mdr. efter afslutning**** * Missing 108 ** Missing 193 *** Missing 195 **** Missing 265 7

8 Samlet set viser registreringerne derfor, at børnene i gennemsnit har udviklet sig fra at være behandlingskrævende til ikke at være behandlingskrævende. Det peger på, at forældreprogrammerne har medført en ændring til det bedre. Det skal bemærkes, at antallet af besvarelser falder fra 288 ved behandlingens start til 180 ved behandlingens afslutning, hvilket halveres til godt 93 et halvt år efter behandlingsafslutning og falder til 23 efter 12 måneder. Anden litteratur om erfaringer med DUÅ For yderligere effektforskning og evalueringer af DUÅ henvises til Socialstyrelsens Vidensportal på det sociale område samt nedenstående litteraturliste. 8

9 Litteratur Axberg, U. et al. (2012): Evaluation of The Incredible Years in Sweden: The transferability of an American parent-training program to Sweden. Scandinavian Journal of Psychology, vol. 53, pp KORA (2015) Review af effektviden om De Utrolige År (DUÅ) Et forskningsnotat om DUÅ børne-, forældre- og lærerprogrammer. Den 6. juni 2016: file:///c:/users/ilra/downloads/11064%20forskningsnotat%20du%c3%85%20programmer_ MAMO pdf Larsson, Bo et al. (2009): Treatment of oppositional defiant and conduct problems in young Norwegian children: Results of a randomized controlled trial. European child & adolescent psychiatry 2009, vol. 18, Issue 1, pp Menting et al., (2013): Effectiveness of the Incredible Years parent training to modify disruptive and prosocial child behavior: A meta-analytic review. Clinical Psychology Review 2013, 33, pp Rambøll Management Consulting (2012): Afrapportering. Analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge. Reedtz, Charlotte et al. (2008): Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI): Norwegian norms to identify conduct problems in children. Socialstyrelsen (2016) Socialstyrelsens vidensportal på det sociale område. Den 6. juni 2016: 9