Monitoreringsrapport DUÅ

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Monitoreringsrapport DUÅ"

Transkript

1 Monitoreringsrapport DUÅ Monitorering af De Utrolige År (DUÅ) Data indsamlet fra 2006 til 2014 Udarbejdet af Socialstyrelsen

2 Indhold Introduktion til monitoreringsrapport DUÅ... 3 Rapportens opbygning... 3 DUÅ... 3 Datagrundlag... 3 Benyttelsen af DUÅ... 4 Antal og typer af forløb... 4 Køn og boform... 5 Virkninger af DUÅ Førskole og DUÅ Skolealder... 5 ECBI - Forældrenes vurdering af barnets adfærd... 5 Gennemsnitsværdier for intensitetsscoren og problemscoren for begge forældre...6 ECBI opfølgende målinger... 7 Anden litteratur om erfaringer med DUÅ... 8 Litteratur

3 Introduktion til monitoreringsrapport DUÅ De Utrolige År (DUÅ) er en del af Socialstyrelsens Metodeudbredelsesprogram på børne- og ungeområdet. Metodeudbredelsesprogrammet har til formål at udbrede vidensbaserede metoder, der kan understøtte kommunerne i indsatsen over for udsatte børn og unge samt deres familier. Der indberettes løbende data fra en del af de udbredte metoder. Det drejer sig om DUÅ, PMTO, TFCO og MST i forskellige databaser. Denne rapport præsenterer data registreret i forbindelse med DUÅ for børn i alderen 3-12 år og deres forældre. Formålet med rapporten er at beskrive benyttelsen af DUÅ ud fra de eksisterende data, for derigennem at give viden om indsatsen i en dansk kontekst. Rapportens opbygning Rapporten præsenterer baggrundskarakteristika for de børn, der har modtaget indsatsen DUÅ Førskole eller DUÅ Skolealder, og viser gennem tal, tabeller og figurer, hvilke resultater indsatsen har frembragt. For at give et indblik i hvad DUÅ omfatter, beskrives kort målgruppen, målet med indsatsen samt hvorledes den bliver bragt i anvendelse. DUÅ De Utrolige År (DUÅ) består af forældreindsatser, børneindsatser samt personaleindsatser i skoler og børnehaver. Indsatserne er gruppebaserede og varer ca. et halvt år og anvender videomodellering, rollespil, praktiske aktiviteter og gruppedrøftelser. Formålet er at styrke tilknytningen og det positive samspil mellem børn og forældre. Målgruppen er børn i alderen 0-12 år, deres forældre og personalet i børnenes daginstitutioner og skoler. Det drejer sig om børn, der udviser udadreagerende adfærd og som typisk har problemer med fx indlæringsvanskeligheder, vanskeligheder med at kontrollere følelser samt lav selvfølelse og aggressivitet. I denne præsentation er der kun fokus på forældreindsatser. Dels DUÅ Førskole for børn i alderen 3-6 år og dels DUÅ Skolealder for børn i alderen 6-12 år. Forældreindsatserne har været implementeret i Danmark siden 2006 og blev primo januar 2015 anvendt af 30 kommuner. Forældreindsatserne gives til en forældregruppe på 5-7 forældre(par), som har et barn indenfor målgruppen for indsatsen. Indsatsen foregår som ugentlige sessioner for forældregruppen af ca. 2 timers varighed over 3-6 måneder. Forældreindsatserne tilbydes enten som en behandlende eller forebyggende indsats. Hvorvidt familien tilbydes det ene eller det andet, afhænger af graden af adfærdsproblemer hos barnet. Datagrundlag Socialstyrelsen indsamler data i forbindelse med forældreindsatserne DUÅ Førskole for børn i alderen 3-6 år samt DUÅ Skolealder for børn i alderen 6-12 år. Der indberettes kun få baggrundsdata (køn, boform) om barnet, da dataindsamlingen er bygget op efter et princip om mindst muligt dokumentationsarbejde for brugerne. Til gengæld er der indlagt et effektmålingsværktøj (ECBI), der benyttes i screeningen af, om børnene er i målgruppen for programmet. I sidste halvår af 2015 er der yderligere blevet indarbejdet nye baggrundsdata, såsom barnets alder, sprog samt de nærmeste kontaktpersoners psykiatriske diagnoser. Det er ikke obligatorisk at benytte DUÅs indberetningssystem, men siden august 2013 har Socialstyrelsen anbefalet kommunerne at indberette data for DUÅ. Ud af de 30 kommuner, hvor forældreindsatserne var implementeret i 2015, var 21 kommuner tilmeldt indberetningssystemet, og heraf registrerede 16 kommuner data. Kommunerne har i stigende grad indberettet data fra DUÅ-forløbene fra tidligere år, hvilket har medført en stigning i det samlede 3

4 forløbsantal. Denne udvikling er positiv, da indberetning af data er en forudsætning for at få viden om udbredelsen og virkningen af metoden. Stigning i antal af indberetninger betyder, at datagrundlaget nu kan give et bedre billede af indsatsens resultater i en dansk sammenhæng. De præsenterede data i materialet angiver derfor ikke alle danske forløb i DUÅ Førskole og DUÅ Skolealder, men datagrundlaget kan give et godt billede af, hvordan indsatsen fungerer i en dansk sammenhæng. I denne præsentation og analyse af DUÅ Førskole og DUÅ Skolealder ses der på data fra , hvor metoden implementeres i Danmark til og med I tabellerne præsenterer vi de samlede data for, hvor mange, der har været gennem metoden, siden den blev introduceret i Danmark. Derudover viser vi året 2014 særskilt for at give et indblik i de nyeste data, Socialstyrelsen har adgang til. I analysen indgår alle forløb, også selvom forløbet afsluttes før planlagt. Benyttelsen af DUÅ I det følgende beskrives baggrundskarakteristika for de børn, der har modtaget DUÅ-forløb Førskole eller Skolealder. De to indsatser, DUÅ Førskole for børn i alderen 3-6 år og DUÅ Skolealder for børn i alderen 6-12 år, behandles samlet. Det skyldes, at indsatserne er ensartede, og at målgrupperne overlapper. Antal og typer af forløb Der er i perioden registreret 486 påbegyndte forløb og indberettet i alt 315 afsluttede forløb. Vendes blikket mod 2014 blev der påbegyndt 184 forløb, og 163 blev registeret som afsluttet (Se Tabel 1). Tabel 1. Antal registrerede DUÅ-forløb Forløb* Påbegyndte forløb Afsluttede forløb * Et forløb begynder og afslutter ikke nødvendigvis inden for samme år. Ud over ovenstående tabel viser data, at flest kommuner tilbyder indsatsen DUÅ Førskole. Dette skyldes formodentlig, at DUÅ Førskole var den første forældreindsats, som blev udbredt i Danmark, samt at man i Danmark skal være uddannet i DUÅ Førskole, før man kan blive uddannet i forældreindsatsen DUÅ Skolealder. 1 DUÅ s Indberetningssystem gik i drift i 2012, hvorfor data fra er historiske data, dvs. data som kommunerne efterfølgende har registreret i systemet. 4

5 Køn og boform Der er en overvægt af drenge, der har modtaget DUÅ-forløb i perioden I alt er 59 pct. drenge, og 38 pct. er piger. Det samme mønster ses for i alt 57 pct. er drenge og 43 pct. piger. Tabel 2. Påbegyndte DUÅ-forløb fordelt på køn Køn Antal Andel (%) Antal Andel (%) Dreng Pige Uoplyst Total 486* * 17 missing af i alt 486 besvarelser. Virkninger af DUÅ Førskole og DUÅ Skolealder I DUÅ Førskole og DUÅ Skolealder foretages der en måling af barnets adfærdsmæssige problemer ved såvel opstart som afslutning af et forløb. Dette gøres ved hjælp af den validerede test Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI). ECBI-testen har til formål at vurdere børnenes adfærdsmæssige problemer, som kan være alt lige fra modvillighed til trodsighed, aggressivitet og impulsivitet. Testen består af 36 udsagn om barnet, som forældrene skal tage stilling til. Forældrene bliver spurgt til, hvor ofte adfærden forekommer (intensitetsscore ECBI-I), samt om adfærden opfattes af forældrene som et problem (problemscore ECBI-P). Disse forhold er udslagsgivende i forhold til at skelne mellem normal og afvigende adfærd. Det skal dog bemærkes, at ECBI-P scoren ikke altid indgår direkte i vurderingen om en behandlingskrævende udadreagerende adfærd, men bruges som supplement til f.eks. at nuancere resultatet af ECBI-I scoren og/eller som grundlag for samtale/drøftelse med familien. Intensitetsscoren (ECBI-I) kan spænde mellem en værdi på 36 til 252. Jo mindre værdier, jo færre adfærdsproblemer opleves der af forældrene. Problemscoren (ECBI-P) kan have en værdiscore mellem 0 og 36. Det vil sige jo højere scoren er, jo flere adfærdsproblemer vurderer forældrene som problematiske. ECBI - Forældrenes vurdering af barnets adfærd Hvis det er muligt, udfylder begge forældre ECBI-testen uafhængigt af hinanden. Ses der på intensitetsscoren (EBCI-I) og problemscoren (ECBI-P) for de børn, hvor både mor og far har vurderet barnet, viser efterfølgende to figurer, at der de sidste fire år er registreret en højere EBCI-I og ECBI-P hos mødrene end hos fædrene. Dette viser, at mødrene i højere grad end fædrene oplever, at barnet har adfærdsmæssige problemer. Der er forskel på moren og farens ECBI-I score, hvor moren i gennemsnit scorer 9 point højere. Ligeledes er der forskel på morens og farens ECBI-P score, hvor moren i gennemsnit scorer 3 point højere, når man ser for hele perioden. Forskellen mellem farens og morens vurdering af adfærd er dog gradvist blevet mindre. Der findes ingen direkte forklaring på forskellen mellem intensitetsscoren (EBCI-I) og problemscoren (ECBI-P) for moderen og faren. 5

6 ECBI-P score ECBI-I score Monitoreringsrapport 2016 vedr. De Utrolige År Figur 1. Gennemsnitlig Eyberg Child Behavior Inventory- intensitetsscore (ECBI-I score) ved forløbsstart vurderet af mor og far Far Mor Figur 2. Gennemsnitlig Eyberg Child Behavior Inventory- problemscore (ECBI-P score) ved forløbsstart vurderet af mor og far Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende De Utrolige År (DUÅ) Far Mor Gennemsnitsværdier for intensitetsscoren og problemscoren for begge forældre Den behandlingskrævende adfærd ved DUÅ (ECBI-P score) ligger på omkring 9-10 point. I tabel 3 er angivet gennemsnitsværdier for intensitetsscoren og problemscoren for begge forældre. Forældrenes registreringer af ECBI-P viser en gennemsnitlig problemscore ved behandlingsopstart mellem Som det ses, ligger den gennemsnitlige ECBI-P score efter forældrenes vurdering over denne grænse. Børnene er derfor i målgruppen for DUÅ. 6

7 Tabel 3. Gennemsnitlige Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI) intensitets- og problemscore ved forløbsstart vurderet af forældre ECBI-I score ECBI-P score Gennemsnit Gennemsnit Mor Far ECBI opfølgende målinger ECBI-testen gentages efter endt behandling og henholdsvis 3, 6 og 12 mdr. efter forløbet. ECBI-testens før- og eftermåling kan således fortælle noget om den umiddelbare effekt lige efter programmets afslutning og et år frem. De opfølgende målinger er interessante, idet de kan give en indikation af, om forandringen (fra før- og eftermålingen) forstærkes, forbliver den samme eller aftager over tid. I det efterfølgende ses alene på mødrenes scoring af barnet. Dette er valgt, da det ofte er hende, som udfylder ECBI-testen. Tabel 4 viser samtlige registrerede testresultater af mødrenes ECBI-scoring af deres børn i perioden Som tabellen illustrerer, er det ikke for alle forløb, hvor der løbende er udfyldt opfølgende målinger. Men ses der på de forløb, hvor moren har udfyldt en test både ved behandlingsstart og ved afslutning af forløbet (før- og eftermåling), viser der sig en signifikant forskel på resultaterne fra behandlingsstart og til afslutningen af behandlingen både på ECBI-I scoren og på ECBI-P scoren. Det ser ud til, at for de få mødre, der svarer på skemaet efter 3, 6 og 12 måneder, ligger deres børn stadig på samme lave niveau, som ved forløbets afslutning. Det kan tolkes som en indikation på, at effekten af behandlingen opretholdes. Dog skal de bemærkes, at de, der svarer, kan være udtryk for en selektion, hvor fx de, der oplever særlig god effekt, er mest motiveret for at blive ved at deltage i besvarelsen. Som nævnt angiver ECBI-I scoren intensiteten af barnets problemadfærd, og indikationen på en DUÅ-behandlingskrævende adfærd ligger på omkring point. Som det ses i tabel 4, ligger ECBI-I scoren efter mødrenes vurdering over denne grænse ved behandlingsstart, da den gennemsnitlige værdi er på 139 point. Børnene må derfor betragtes som værende inden for målgruppen ved behandlingens start. Ved behandlingens afslutning falder ECBI-I scoren til 110 point, hvilket ikke betegnes som behandlingskrævende adfærd. Tabel 4. Morens score af barnet fordelt på ECBI-I score og på ECBI-P score Antal besvarelser I-score Gennemsnit P-score Gennemsnit Ved behandlingsstart Ved afslutning* mdr. efter afslutning** mdr. efter afslutning*** mdr. efter afslutning**** * Missing 108 ** Missing 193 *** Missing 195 **** Missing 265 7

8 Samlet set viser registreringerne derfor, at børnene i gennemsnit har udviklet sig fra at være behandlingskrævende til ikke at være behandlingskrævende. Det peger på, at forældreprogrammerne har medført en ændring til det bedre. Det skal bemærkes, at antallet af besvarelser falder fra 288 ved behandlingens start til 180 ved behandlingens afslutning, hvilket halveres til godt 93 et halvt år efter behandlingsafslutning og falder til 23 efter 12 måneder. Anden litteratur om erfaringer med DUÅ For yderligere effektforskning og evalueringer af DUÅ henvises til Socialstyrelsens Vidensportal på det sociale område samt nedenstående litteraturliste. 8

9 Litteratur Axberg, U. et al. (2012): Evaluation of The Incredible Years in Sweden: The transferability of an American parent-training program to Sweden. Scandinavian Journal of Psychology, vol. 53, pp KORA (2015) Review af effektviden om De Utrolige År (DUÅ) Et forskningsnotat om DUÅ børne-, forældre- og lærerprogrammer. Den 6. juni 2016: file:///c:/users/ilra/downloads/11064%20forskningsnotat%20du%c3%85%20programmer_ MAMO pdf Larsson, Bo et al. (2009): Treatment of oppositional defiant and conduct problems in young Norwegian children: Results of a randomized controlled trial. European child & adolescent psychiatry 2009, vol. 18, Issue 1, pp Menting et al., (2013): Effectiveness of the Incredible Years parent training to modify disruptive and prosocial child behavior: A meta-analytic review. Clinical Psychology Review 2013, 33, pp Rambøll Management Consulting (2012): Afrapportering. Analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge. Reedtz, Charlotte et al. (2008): Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI): Norwegian norms to identify conduct problems in children. Socialstyrelsen (2016) Socialstyrelsens vidensportal på det sociale område. Den 6. juni 2016: 9

Monitoreringsrapport MST

Monitoreringsrapport MST Monitoreringsrapport MST Monitorering af Multisystemisk Terapi (MST) Data indsamlet fra 2003 til 2015 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport MST... 3 Rapportens opbygning...

Læs mere

Monitoreringsrapport PMTO

Monitoreringsrapport PMTO Monitoreringsrapport PMTO Monitorering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) Data indsamlet fra 29-21 Udarbejdet af Socialstyrelsen Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon

Læs mere

Monitoreringsrapport TFCO

Monitoreringsrapport TFCO Monitoreringsrapport TFCO Monitorering af Treatment Foster Care Oregon (TFCO) Data indsamlet fra 2011-2014 Udarbejdet af Socialstyrelsen 2016 Indhold Introduktion til monitoreringsrapport TFCO... 3 Rapportens

Læs mere

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

ANALYSE AF DE ØKONOMI- SKE KONSEKVENSER Parent Management Training Oregon (PMTO)

ANALYSE AF DE ØKONOMI- SKE KONSEKVENSER Parent Management Training Oregon (PMTO) Til Socialstyrelsen Dokumenttype Opdatering af rapport om Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge Dato Oktober 2013 ANALYSE AF DE ØKONOMI- SKE KONSEKVENSER Parent Management

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Litteraturgennemgang af The Incredible Years ( De Utrolige År )

Litteraturgennemgang af The Incredible Years ( De Utrolige År ) CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: 6550 1000 Fax: 6550 3880 Litteraturgennemgang af The Incredible Years ( De Utrolige

Læs mere

gruppe: Parental Management Training, Oregon

gruppe: Parental Management Training, Oregon Omkostningsvurdering af PMTO gruppe: Parental Management Training, Oregon December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

De Utrolige År Fokus på det positive samvær De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab

Læs mere

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen Tidlige indsatser målrettet udsatte børn og unge 2. Rambølls tilgang (metode og datagrundlag) TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? 3. Analysens resultater SAMFUNDSØKONOMISKE

Læs mere

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret

Læs mere

TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG?

TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE (MST, MTFC, PMTO MV.) MAJBRITT SKOV RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD 1.

Læs mere

De gode cirkler i familien. Til professionelle

De gode cirkler i familien. Til professionelle De gode cirkler i familien Til professionelle 1 Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMTO) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd.

Læs mere

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Overtrædelser af loven Holdninger Familie og opdragelse Personlighed og adfærd Uddannelse og beskæftigelse Fritid Relationer og omgangskreds

Læs mere

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget 06-09-2016 Sagsnr. 2016-0247167 Dokumentnr. 2016-0247167-1 Overblikstal for Børnehus Hovedstaden pr. juni 2016 Sagsbehandler

Læs mere

Feedback Informed Treatment En metode i vækst

Feedback Informed Treatment En metode i vækst SocialAnalyse Nr. 3 03.2017 Feedback Informed Treatment En metode i vækst Fra 2014 til 2016 er der sket en stigning i antallet af tilbud og kommuner, som anvender metoden Feedback Informed Treatment (FIT).

Læs mere

Forældrenes vurdering af deres barns adfærd

Forældrenes vurdering af deres barns adfærd CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: 6550 1000 Fax: 6550 3880 Forældrenes vurdering af deres barns adfærd Pilotstudie

Læs mere

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Ledelsesinformation. 1. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Nettodriftsudgifter...

Læs mere

Hvad er KEEP? KEEP-metoden

Hvad er KEEP? KEEP-metoden Hvad er KEEP? KEEP ( Keeping Fosterparents and Kinship parents Trained and Supported ) er et vidensbaseret kursus-program for plejefamilier med det sigte at forebygge og håndtere problemadfærd hos plejebørn.

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Børne- og Ungerådgivningscentret. Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ)

Børne- og Ungerådgivningscentret. Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ) Børne- og Ungerådgivningscentret Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ) Hvorfor gør mit barn ikke, som jeg siger? Det spørgsmål stiller mange forældre sig med jævne mellemrum.

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Konference om ADHD og forældreindsatser

Konference om ADHD og forældreindsatser Konference om ADHD og forældreindsatser Aarhus kommunes erfaringer med forældreindsatser til målgruppen Henrik Kyed Steffensen, PMTO terapeut og DUÅ gruppeleder og Lotte Hestbæk, afdelingsleder s erfaringer

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Udbredelsen i Danmark Nr. 3/ marts 2017 Fra 2014 til 2016 er der sket en stigning i antallet af tilbud og kommuner, som anvender metoden Feedback Informed Treatment (FIT). I

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Den overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet

Den overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet Den overordnede proces Familieministeriets sprogvurderingsmateriale Rune Nørgaard Jørgensen Fuldmægtig, Center for Børnesprog rune@sdu.dk Sprogvurderingsdag, Køge Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2016

Brugertilfredshed i SOF 2016 Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

EVALUERING AF DE UTROLIGE ÅR. Slutrapport

EVALUERING AF DE UTROLIGE ÅR. Slutrapport EVALUERING AF DE UTROLIGE ÅR Slutrapport NOVEMBER 2011 EVALUERING AF DE UTROLIGE ÅR SLUTEVALUERING Rapporten er udarbejdet af: Rambøll Management Consulting A/S Hannemanns Allé 53 2200 København S Telefon

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR)

FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR) FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR) Tilbud til far og mor At blive forældre kan være en stor omvæltning med en travl hverdag med den lille nye baby. Midt i det hele begynder spørgsmålene hurtigt at

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-konference Ålborg 19.5.2010 Niels Bilenberg, Professor, Ph.D. Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. Psykiatrien

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Højmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf:

Højmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf: Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg med forkortet skoledag og tolærerordning 2. Kommunens navn Vejen Kommune 3. Skole omfattet af ansøgningen Højmarkskolen 4. Underskrift 5. Kontaktperson Kontaktperson og dennes

Læs mere

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling. Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

FORSØGSPROTOKOL DESIGN MÅLGRUPPE DELTAGENDE KOMMUNER REKRUTTERING AF FAMILIER SAMTYKKE. Forsøgsprotokol Maiken Pontoppidan

FORSØGSPROTOKOL DESIGN MÅLGRUPPE DELTAGENDE KOMMUNER REKRUTTERING AF FAMILIER SAMTYKKE. Forsøgsprotokol Maiken Pontoppidan FORSØGSPROTOKOL Der udføres et randomiseret kontrolleret studie (RCT) af De Utrolige År babyprogram (DUÅ baby). Formålet med studiet er at undersøge effekten af indsatsen i en dansk kontekst. DESIGN Studiet

Læs mere

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE TEA TORBENFELDT BENGTSSON LAJLA KNUDSEN VIBEKE LEHMANN NIELSEN HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? KONFERENCE OM DEN NYESTE FORSKNING OG KOMMUNALE

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dokumentation i anbringelser

Dokumentation i anbringelser Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Aalborg Universitet. Systematisk review af effektviden om "De Utrolige År" (DUÅ) Møller, Marie Østergaard; Iversen, Katrine. Publication date: 2016

Aalborg Universitet. Systematisk review af effektviden om De Utrolige År (DUÅ) Møller, Marie Østergaard; Iversen, Katrine. Publication date: 2016 Aalborg Universitet Systematisk review af effektviden om "De Utrolige År" (DUÅ) Møller, Marie Østergaard; Iversen, Katrine Publication date: 2016 Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og

Læs mere

individuel: Parental Management Training, Oregon

individuel: Parental Management Training, Oregon Omkostningsvurdering af PMTO individuel: Parental Management Training, Oregon December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Børne- og Ungerådgivningscentret. Information til forældre om FORÆLDREKURSUS DUÅ FØRSKOLE 3-6 DE UTROLIGE ÅR (DUÅ)

Børne- og Ungerådgivningscentret. Information til forældre om FORÆLDREKURSUS DUÅ FØRSKOLE 3-6 DE UTROLIGE ÅR (DUÅ) Børne- og Ungerådgivningscentret Information til forældre om FORÆLDREKURSUS DUÅ FØRSKOLE 3-6 DE UTROLIGE ÅR (DUÅ) Hvorfor gør mit barn ikke, som jeg siger? Det spørgsmål stiller mange forældre sig med

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe.

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores forståelse af evidensbegrebet. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. I sidste nummer af Systemisk Forum

Læs mere

FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX

FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX SFI-KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE WORKSHOP 7 KØBENHAVN DEN 25. MAJ 2010 1 WORKSHOPPENS FORLØB LAJLAS OPLÆG: 1. PRÆSENTATION

Læs mere

TEAMS projektet. Helle Vibholm, Dspl., Cand. Cur. Projektkoordinator, v/ Børne- og Ungdomspsyk., Holbæk (ADHD teamet).

TEAMS projektet. Helle Vibholm, Dspl., Cand. Cur. Projektkoordinator, v/ Børne- og Ungdomspsyk., Holbæk (ADHD teamet). TEAMS projektet Helle Vibholm, Dspl., Cand. Cur. Projektkoordinator, v/ Børne- og Ungdomspsyk., Holbæk (ADHD teamet). 1 TEAMS projektet l Regionalt forskningsprojekt, Rekrutterer fra hele Region Sjælland.

Læs mere

Tilbudsindhentning. Socialstyrelsen indhenter hermed tilbud vedr.

Tilbudsindhentning. Socialstyrelsen indhenter hermed tilbud vedr. Tilbudsindhentning Socialstyrelsen indhenter hermed tilbud vedr. Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen sker som et led i udmøntningen

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af BUFs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af BUFs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 25.02.2015 Dok.nr. 23045-15 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Børn, Unge og Familieafdelingen, marts 2015 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af BUFs evalueringer fra efteråret

Læs mere

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Underdiagnosticeret gruppe Få studier af piger med ADHD Publicerede forskningsstudier er primært

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Brugerundersøgelse af Info-TV

Brugerundersøgelse af Info-TV Brugerundersøgelse af Info-TV 2014 Center for Kommunikation Region Hovedstaden Brugerundersøgelse af Info-TV Patienter og pårørendes oplevelser og vurderinger Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER

RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER RESULTATER FRA EFFEKTEVALUERINGEN AF PROGRAMMET 2017 Udarbejdet af Rambøll for Mary Fonden og Red Barnet INDHOLD BAGGRUND SIDE 1 UNDERSØGELSEN

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE

ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE PROGRAM Baggrund for forsøgsprogrammet! Hvad ved vi om betydning af ekstra undervisningstid? Forsøg på 4. klassetrin! Indsatserne!

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens

Læs mere

Elektronisk Indberetning. Vejledning i indberetning af cancer

Elektronisk Indberetning. Vejledning i indberetning af cancer Elektronisk Indberetning Vejledning i indberetning af cancer Elektronisk indberetning Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright:

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

U 18: Fælles inddragelse af unge og deres forældre for et aktiv liv uden misbrug.

U 18: Fælles inddragelse af unge og deres forældre for et aktiv liv uden misbrug. Ansøgning Projektets/aktivitetens titel U 18: Fælles inddragelse af unge og deres forældre for et aktiv liv uden misbrug. Kommune Vælg venligst fra listen. Hjørring Ansøger type Kommune Navn og e-mail

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater

Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2016

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2016 Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2016 For at styrke indsatsen i forhold til et godt forældresamarbejde har Børneområdet i Rudersdal kommune besluttet at anvende dialogværktøjet

Læs mere

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

GPV konsulenters besøg i Renfrewshire, Skotland April 2015

GPV konsulenters besøg i Renfrewshire, Skotland April 2015 GPV konsulenters besøg i Renfrewshire, Skotland April 2015 14. 17. april 2015 rejste vi 3 konsulenter fra GPV på studiebesøg til Gladsaxe Kommunes venskabskommune i Skotland Renfrewshire. Renfrewshire

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere