Psykisk sygdom hos forældre Forældreevne og børns trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykisk sygdom hos forældre Forældreevne og børns trivsel"

Transkript

1 Psykisk sygdom hos forældre Forældreevne og børns trivsel Psykiatrifondens konference om børn som pårørende d. 4. marts 2015 Mikael Thastum Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

2 Disposition Sammenhængen mellem angst og depression hos forældre og psykiske problemer hos børn Risiko- og beskyttelsesfaktorer? Hvad siger børnene/de unge selv? Eksempler på interventioner/hjælp til børnene og familierne

3 Depression hos børn og unge: Mellem 2-8 % af alle børn mellem 4-18 år Førskolebørn og skolebørn: 1 2 % 2-3 gange flere i ungdomsalderen Livstidsprævalens for børn og unge: % Angstlidelser hos børn og unge: 5 % af alle børn og unge har angstlidelser Halvdelen af alle angstlidelser hos voksne startede allerede i 11 års alderen Angst i barnealderen kan udvikle sig til angst, depression og misbrug i voksenalderen Der er kun få evidensbaserede behandlingstilbud i Danmark til både angst og depression hos børn og unge

4 Børn af forældre med angst Metaanalyse: Støre risiko for udvikling af angst og depression end ikke psykiatrisk kontrol (OR = 3,9 og 2,7) Micco et al. (2009)

5 Hvis en forælder har depression Har fulgt børn af moderat til svært deprimerede forældre over 20 år Weissman et. al (2006).

6 En nyere stor tysk undersøgelse Lieb et al. (2002). Alder på debut af depression hos børn Andre undersøgelser om børn af forældre med depression: Mere psykiatrisk behandling i 10 årig periode Øget risiko for depression, angst og alkoholmisbrug Flere ulykker i hjemmet og skadestuebesøg

7 Foreløbig konklusion: Børn af forældre med depression, angst (og andre psykiske lidelser samt misbrug) en højrisikogruppe for udvikling af depression, angst, misbrug men også adfærdsproblemer og andre psykiske problemer. Men mange børn vokser også op uden at udvikle problemer. Balancen mellem risiko- og beskyttende faktorer afgørende

8 Model for udvikling af angstlidelse hos børn. Rapee 2001 Genetisk sårbarhed Angst hos forældrene Ængsteligt hæmmet temperament Letvakt arousal og emotionalitet Omgivelser støtter og vedligeholder undgåelse Undgåelse Effekt fra omgivelser (stress mobning etc) Bias i perception og kognition Angstlidelse Effekter på sociale omgivelser

9 Beardslee, et al. (2013)

10 Risikofaktorer i familen og omgivelserne Usikker tilknytning Opdragelsesstil Manglende engagement Uforudsigelighed Vrede Kritik Overkontrol - overbeskyttelse Familiesystemet Konflikt mellem forældrene Skilsmisse Stressfulde omgivelser Vold afvisning overgreb fattigdom - misbrug

11 Børns oplevelse af psykisk sygdom hos forældrene Analyse af 20 kvalitative undersøgelser Gladstone, B. M., Boydell, K. M., Seeman, M. V., & McKeever, P. D. (2011)

12 Betydning for dagligdagen Frygt for at blive adskilt fra forældrene Gode og dårlige dage - konstante forandringer i familien Børnene hjalp til i hjemmet ville gerne kunne hjælpe men oplevede ikke at deres hjælp blev anderkendt Havde ikke nogen at fortælle om deres vanskelige følelser til Bange for forældreren når denne havde en dårlig dag Tristhed og vedvarende bekymring om forælderens sikkerhed og trivsel, adskillelse fra forælderen, skilsmisse, at barnet ikke bliver passet på Bebrejdede sig selv for forælderens situation. Skam, forlegenhed, skyld og frygt Frygt for at forælderen begår selvmord Generel mangel på viden om psykisk sygdom

13 Betydning for dagligdagen Vigtigt af at få emotionel støtte fra kammerater Hvis de taler om forælderens sygdom mest med meget nære venner Beskriver deres situation som en skamfuld hemmelighed som de har fået at vide af deres forældre ikke at tale med andre om Beskriver ofte den raske forælder som travl og bekymret Skolen som et tilflugtssted Men bekymrer sig om hvordan forælderen har det derhjemme Synes ikke at de klarer sig godt i skolen falder i søvn i timerne bliver drillede

14 Mestring i dagligdagen Undgår sociale sammenhænge hvor de kan blive pinligt berørt over forælderens adfærd Ved at deres familie bliver betragtet som unormal Dækkede over forældrenes adfærd eller skjulte situationen for deres kammerater for ikke at miste dem Var meget opmærksomme på forældrenes tilstand Og på at regulere eller ændre deres egen adfærd for at vedligeholde familiens og deres egen stabilitet Undgå konflikter eller at ting bliver værre være hjælpsomme aflyse aktiviteter hvis der er brug for dem hjemme Børnene ønskede at hjælpe, men havde svært ved at identificere deres egne behov Ofte svært med venner fordi sygdommen var en familiehemmelighed Søgte venner der som dem selv var anderledes og devaluerede fordi det fik dem til at føle sig mere normale

15 Forståelse af psykisk sygdom Forsøgte at forstå forældrenes adfærd Kun få var blevet undervist i sygdommes årsager og behandling Havde ofte meget lidt viden om forælderens sygdom fik viden ved at overhøre de voksnes snak Men kunne give detaljerede observationer om forældrenes symptomer, selv om de var forsøgt holdt skjult Attribuerede årsager til livsbegivenheder Ønskede mere viden

16 Forfatternes konklusion Vigtigt næste trin at undersøge effekten af programmer til at hjælpe børn med at forstå og mestre deres situation

17 Til sammenligning børn md somatisk syge forældre En kvalitativ interviewundersøgelse af børn med en forældre med kræft Thastum, M., Johansen, M. B., Gubba, L., Olesen, L. B., & Romer, G. (2008). Thastum, M. (2005)..

18 Deltagere 15 familier med en forældre med kræft 21 børn, 8-15 år 8 drenge, 13 piger 13 syge mødre, 2 syge fædre Sygdomsvarighed fra 2 måneder 12 år

19 Spørgsmål Hvordan var børnene informeret om sygdommen? Hvilke bekymringer gjorde børnene sig? Hvordan oplevede børnene forældrenes reaktioner? Hvilke copingstrategier benyttede børnene?

20 Metode Semistrukturerede kvalitative interviews med hhv.børn og forældre. Interviewguide Foregik i familiernes hjem.

21 Information om sygdommen Alle børn kendte navnet på sygdommen (kræft) Informeret kort tid efter diagnosen (med få undtagelser) Alle børn havde været med på hospitalet mindst en gang

22 Hvis man skal hjælpe børn med en syg forælder, skal de vide hvad sygdommen er. Så ved de hvad det er, og bliver mere afslappede. Det er derfor jeg er så afslappet (dreng, 8 år)

23 Typiske bekymringer < 12 år: At den syge forælder skulle dø. Forandringer i forælderens udseende. At blive adskilt fra forælderen under indlæggelser.

24 Typiske bekymringer > 11år: Medfølelse og spekulationer over hvordan det var muligt at hjælpe. Vrede over den uretfærdige skæbne. Forsøg på at finde en mening med sygdommen. Større evne til indlevelse i forælderens tilstand.

25 Hun hader det og er ked af det. Hun føler sig flov over, at hun ødelægger familien på den måde. Hun synes, at hun ødelægger det hele, med at vi kan komme på ferie og sådan noget. Jeg synes slet ikke, hun skal bebrejde sig selv, for man kan jo ikke gøre for det (pige 13 år).

26 Børnenes oplevelse af de raske forældres reaktioner. 3 piger: Min far har det ikke ret godt. Han siger ikke rigtig noget, men man kan se det på hans øjne (8 år). Jeg tror, at han var rigtig ked af det og ude af sig selv. Han sagde det ikke sådan direkte, men talemåden. Hvis vi nu skulle op og besøge hende, så var han så stresset. Så råbte han også op (9 år). Han er vist ked af det, men jeg synes, at han skjuler det godt (13 år).

27 Meget opmærksomme på, at den raske forælder var følelsesmæssigt påvirket og belastet. Udledte forælderens følelsesmæssige tilstand fra adfærd eller udtryk, ikke fra hvad de fik at vide. Manglende kommunikation fra den raske forælder til børnene

28 At hjælpe til (næsten alle børn) Barnet nævnte, at det aktivt hjalp til med husholdningen og/eller hjalp praktisk eller følelsesmæssigt med sygdomsrelaterede opgaver. Kunne opleves belastende, men gav også en følelse af at være af værdi.

29 Jeg spørger: er der noget du har lyst til at drikke, er der noget du har lyst til at spise (pige 8 år) Jeg kan støtte og opmuntre hende. Vi kan ikke gøre så meget lægeligt ved det. Det eneste vi kan er at være der for hende, og fortælle hende at det nok skal gå (dreng, 15 år)

30 Parentifikation Hjælpen inkluderede, at barnet skjulte eller undertrykte egne behov eller emotioner. Jeg kunne godt gøre hende glad ved selv at være glad. Jeg lod som om jeg var glad (pige, 9 år). Vi snakker mere om, hvordan hun har det. Det er lidt ligegyldigt, hvordan jeg har det, bare hun bliver rask, og så hvordan jeg har det med hele, det er ikke så vigtigt (pige, 13 år). Faktisk tror jeg, det er mig, der er den eneste, der ikke rigtig har grædt. Jeg tænkte, det er jo meget godt, hvis jeg er stærk foran alle de andre. Stærk, så må de andre så støtte sig til mig, så må jeg jo holde det ud (dreng, 15 år.)

31 Distraktion Barnets bevidste forsøg på at aflede de negative tanker eller emotioner, som skyldtes sygdommen Så begynder jeg at tegne eller sådan noget. For jeg gider ikke at tænke på det hele tiden, fordi så gør det mig bare ked af det (dreng 9 år). Faktisk har jeg prøvet, om jeg ikke kunne lave et eller andet, så jeg ikke tænkte alt for meget på det, så jeg har svømmet og løbet og cyklet og alt sådan noget. Jeg har været sammen med nogle venner, sådan bare for at få tiden til at gå, så man ikke tænker alt for meget over det. Jeg véd godt, at man burde tænke over det, men det hjælper bare ikke noget som helst, udover at man bare selv bliver mere og mere ked af det (dreng 12 år).

32 Distraktion: Aktiv forsøg på i en periode at skaffe sig et sygdomsfrit rum. I få tilfælde en benægtende forsvarsstrategi: Jeg tænker ikke på, hvordan jeg har det. Jeg er bare ligeglad. Jeg vil ikke blive ked af det, så jeg tænker aldrig på det (pige, 8 år).

33 Konklusion Børnene velorienterede om konkrete aspekter af sygdommen. Kommunikationen mellem forældre og børn om de følelsesmæssige aspekter begrænset. Raske forældre (mest fædre) ekstremt nonkommunikative. Svært for forældrene at skabe et rum for åben kommunikation om følelser og problemer forældre og børn imellem.

34 Parentifikation muligvis adaptiv (selvværd følelse af kontrol) hvis børnene kunne hente emotionel støtte fra andre familiemedlemmer eller venner. Hvis ikke en risikofaktor Distraktion positiv, hvis anvendt som en blandt andre strategier til rådighed, mhp. at opnå emotionelt frirum. Hvis eneste mulighed en risikofaktor (familier med mgl. kommunikation og højt angstniveau). Børnenes tilpasning relateret til familien kommunikationsmønstre. Alle børn stærkt påvirkede af sygdommen

35 Hvad kan der gøres? For at mindske risikofaktorer og øge beskyttende faktorer Kan forebyggende interventioner afhjælpe psykologiske problemer hos børn af psykisk syge forældre?

36 Metaanalyse 13 RCT med i alt 1490 børn Forældre med depression, bipolar lidelse, angst og misbrug Interventioner hyppigst kognitive, adfærdsmæssige og psykoedukative mhp at øge forældreevne, øge børnenes viden og forståelse, og styrke resiliens Manualbaserede sessioner Effektmål: Symptomer hos barnet Siegenthaler, E., Munder, T., & Egger, M. (2012)

37 Metaanalyse Samlet effekt: Risiko for at udvikle samme lidelse som forælderens reduceret med 40% Reduktion i internaliserende symptomer (SMD 0.22 lille men signifikant effekt) Reduktion i adfærdssymptomer (SMD 0.16 lille (men nonsignifikant) effekt) Men generelt små studier af ret dårlig kvalitet

38 Metaanalyse - konklusion Interventioner til forebyggelse af psykopatologi og psykologiske symptomer hos børn af psykisk syge forældre har (sandsynligvis) effekt Giver god mening at lave flere undersøgelser af tilstrækkelig størrelse og god kvalitet

39 Eksempler på interventioner

40 Family talk intervention 6 sessioner - separate møder med forældrene og børnene samt familiemøde Indhold: To forældresessioner (familiens historie, psykoedukation om depression og resiliens Session med barnet (psykoedukation, reducere skyld og selvbebrejdelser, hvad snakke med forældrene om) Planlægninssamtale med forældrene mhp familiesessionen Familiesession (forældrene hjælpes med at holde et familiemøde med barnet) Follow-up session med forældrene Manual til klinikeren Beardslee el al. (2003).

41 COPMI (Children of parents with a mental illness - national initiative) ome

42 Den svenske pårørende side n-som-anhoriga/

43 Family talk intervention (FTI) trial (Finland) Solantaus et al FTI sammenlignet med Lets talk about children (LT) FTI udviklet af Beardslee (Family Talk) LT udviklet af Solanteus. 1-2 sessioner. Opfylder minimumskravene i Child Welfare Act i Finland Børnefokuseret samtale med patienten og om muligt ægtefællen. Hvordan bedst støtte børnene. Børnene ses ikke. Minimum 15 min.

44 Begge interventioner 5 fælles mål: At fremme positiv selvforståelse hos forældrene At støtte gensidig forståelse i familien At støtte positivt forældreskab At støtte fremtidsorientering i familien At identificere børn der har brug for mere hjælp Forældre fik selvhjælpsbog (How can I help my children: A guide book for parents with mental health problems)

45 Behandlere var klinikere på psykiatriske afdelinger (effektiveness undersøgelse) 3 timers træning i LT Omfattende træning i FTI (17 dage over 2 år)

46 Effekt på emotionelle symptomer (SDQ) og angst (SCARED) FTI lidt bedre end LT Tilfredshed med behandlingen Kun forældrerapportering Ingen kontrolgruppe Konkluderer at forebyggende interventioner kan implementeres i psykiatrien

47 Behandling af børn der har udviklet psykologiske problemer

48 Resultater fra angstklinikken Et manualiseret, evidensbaseret behandlingsprogram (Cool Kids)

49

50 KAT (Cool Kids/Chilled) Psykoedukation. Kognitiv ómstrukturering (detektivtænkning). Gradueret eksponering (trappestiger). Forældretræning. Træning i sociale færdigheder. Hjemmearbejde Belønning

51 Hvad er Angstklinikken for Børn og Blev etableret i 2008 En forsknings- og undervisningsklinik Ekstern finansiering nødvendig til aflønning af kliniske psykologer, sekretær og forskningsmedarbejdere Mål med forskningen: Unge At få bedre forståelse af børn med emotionelle problemer, samt at udvikle, afprøve og forbedre behandlingsmetoder til disse børn.

52 En RCT ventelistestudie af effekten af Cool Kids programmet i Danmark Arendt, K. B., Thastum, M., & Hougaard, E. (2014)

53 Første uafhængige afprøvning af Cool Kids programmet. Første afprøvning i Danmark af et manualiseret CBT program for børn med angstlidelser

54 Diagnose Cool Kids Venteliste % der blev fri af deres primære angstdiagnose % der blev fri af alle angstdiagnoser Lige efter behandlingen 3 måneder efter behandlingen Lige efter behandlingen 3 måneder efter behandlingen 64 % 6 % 78 % 48 % 6% 55 %

55 Angstens påvirkning af dagligdagen Mors besvarelse

56 Hvad lærte vi? Cool Kids er en effektiv behandling for børn med angst også i Danmark Effekten af behandlingen øges over tid

57 Hvad hvis man laver Cool Kids behandling uden for universitet? Virker det så? Jónnson, H., Thastum, M., Arendt, K. B., & Sørensen, M. J. (2015).

58 86 familier deltog 4 PPR kontorer 3 børnepsykiatriske afdelinger

59 Træning af behandlerne 2 dages kursus I Cool Kids behandlingsprogrammet 3 x 2 timer supervision i gruppe for hvert behandlingsforløb

60 % der blev fri af deres primære angstdiagnose

61 Klinisk signifikant ændring

62 Hvad kan man lære af det? Cool Kids behandlingen virker også i det virkelige liv Men ikke helt så godt Kan skyldes forskellige ting

63 Hvad har vi gang i nu? Online behandling af unge med angstlidelser Men hvorfor det? Og hvad er det?

64 Alt for få børn og unge får tilbudt hjælp Det kan være svært at nå de unge Måske bedre for unge at kunne sidde hjemme og arbejde med deres problemer med hjælp af en behandler i telefonen.

65

66 Pilotafprøvning i gang aktuelt Stor effektundersøgelse fra foråret 2015

67 Konklusion Børn af psykisk syge forældre i risiko for at udvikle psykiske lidelser og/eller psykologiske problemer Det er muligt at forebygge Og at hjælpe de der har udviklet problemer Vi ved nogenlunde hvad der skal til Vi skal have kontakt med børnene/familierne børnene skal høres Det kræver systematik Vi skal have en ide om hvad vi skal gøre så hjælperne bliver ordentligt klædt på Måske en stepped care tilgang Udvikling af manualer Vi skal lave gode undersøgelser af effekten af intervention så vi har gode argumenter for at de skal bruges hvis de virker.

68 Litteratur Beardslee, W. R., Gladstone, T. R. G., Wright, E. J., & Cooper, A. B. (2003). A family-based approach to the prevention of depressive symptoms in children at risk: Evidence of parental and child change. Pediatrics, 112, E119-E131. Siegenthaler, E., Munder, T., & Egger, M. (2012). Effect of Preventive Interventions in Mentally Ill Parents on the Mental Health of the Offspring: Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 51, Micco, J. A., Henin, A., Mick, E., Kim, S., Hopkins, C. A., Biederman, J. et al. (2009). Anxiety and depressive disorders in offspring at high risk for anxiety: A meta-analysis. Journal of Anxiety Disorders, 23, Lieb, R., Isensee, B., Hofler, M., Pfister, H., & Wittchen, H. U. (2002). Parental major depression and the risk of depression and other mental disorders in offspring - A prospective-longitudinal community study. Archives of General Psychiatry, 59, Weissman, M. M., Wickramaratne, P., Nomura, Y., Warner, V., Pilowsky, D., & Verdeli, H. (2006). Offspring of depressed parents: 20 years later. American Journal of Psychiatry, 163, Beardslee, W. R., Gladstone, T. R. G., & O'Connor, E. E. (2011). Transmission and Prevention of Mood Disorders Among Children of Affectively Ill Parents: A Review. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 50, Beardslee, W. R., Brent, D. A., Weersing, V. R., Clarke, G. N., Porta, G., Hollon, S. D. et al. (2013). Prevention of Depression in At- Risk Adolescents Longer-term Effects. Jama Psychiatry, 70, Gladstone, B. M., Boydell, K. M., Seeman, M. V., & McKeever, P. D. (2011). Children's experiences of parental mental illness: a literature review. Early Intervention in Psychiatry, 5, Arendt, K. B., Thastum, M., & Hougaard, E. (2014). Efficacy of a Danish version the Cool Kids Program: a randomized wait-list controlled trial. Submitted for publication.. Jónnson, H., Thastum, M., Arendt, K. B., & Sørensen, M. J. (2015). Group cognitive behavioural treatment of youth anxiety in community based clinical practice: clinical significance and benchmarking against efficacy. Submitted for publication.. Thastum, M., Johansen, M. B., Gubba, L., Olesen, L. B., & Romer, G. (2008). Coping, social relations, and communication: a qualitative exploratory study of children of parents with cancer. Clin.Child Psychol.Psychiatry, 13, Thastum, M. (2005). Børns coping og familiens kommunikation i familier med en kræftsyg forælder: To danske undersøgelser. Omsorg.Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin, 22,

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Indhold. Hvornår er angst et problem: Hvad er angst? Hvornår bør et barn have hjælp til sin angst? Angstlidelser hos børn

Indhold. Hvornår er angst et problem: Hvad er angst? Hvornår bør et barn have hjælp til sin angst? Angstlidelser hos børn Angstlidelser hos børn Basen 4 september 2014 Mikael Thastum www.psy.au.dk/angstklinik Indhold Hvad er angst Angstlidelser Prævalens/årsager etc Skelne mellem normal og patologisk angst Behandling Effekt

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013 LIVSBLADET tema: Råd til familier Nr. 3, 14. årgang, december 2013 Angst hos (for tidligt fødte) børn Af: Lisbeth Jørgensen, klinisk psykolog, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Man anslår, at ca.

Læs mere

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Den 29. og 30. april 2015, Comwell Sport Rebild Bakker Psykiske problemer i ungdommen Velkommen Ungdommen er en af de mest dynamiske perioder i livet

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Cand. Psych. Søren Benedikt Pedersen Marts 2015. Cool Kids Klinik Hersegade 10, 4000 Roskilde Tlf. 20 68 34 87 www.cool-kids.dk

Cand. Psych. Søren Benedikt Pedersen Marts 2015. Cool Kids Klinik Hersegade 10, 4000 Roskilde Tlf. 20 68 34 87 www.cool-kids.dk Cand. Psych. Søren Benedikt Pedersen Marts 2015 Cool Kids Klinik Hersegade 10, 4000 Roskilde Tlf. 20 68 34 87 www.cool-kids.dk Gruppeforløb i Roskilde og på Frederiksberg Temaeftermiddag den 12. marts

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skolestøtte til børn i familiepleje Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE NÅR BØRN ER PÅRØRENDE REHABILITERINGSKONFERENCE NYBORG STRAND 30. OKTOBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Evidensgrundlaget og samarbejdet om udsatte børn og unge

Evidensgrundlaget og samarbejdet om udsatte børn og unge Evidensgrundlaget og samarbejdet om udsatte børn og unge Oplæg på Når systemet spænder ben National konference om ulighed i sundhed 7.3.13 Anders Hede Forskningschef TrygFonden Side 1 Afgrænsning Fire

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Dispostion. Separationsangst. Socialfobi 27-10-2012. Angstlidelser hos børn og unge. Udviklingsmæssig rækkefølge for debut

Dispostion. Separationsangst. Socialfobi 27-10-2012. Angstlidelser hos børn og unge. Udviklingsmæssig rækkefølge for debut Dispostion Angstlidelser hos børn og unge Livsmod 25/10 2012 Mikael Thastum Lektor Leder af angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut, Århus universitet http://psy.au.dk/angstklinik/ Angstdiagnoser

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død

Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død Artiklen blev bragt i Sundhedsplejersken nr. 1, 2014 Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død Af: Jesper Moesgaard Mogensen, Psykolog i Børn, Unge & Sorg

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Klinik og forskning vedr. stress på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Ledende overl., ph.d. Ane Marie Thulstrup Professor, ph.d. Henrik Kolstad Psykolog Psykolog Birgitte

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere