Psykisk sygdom hos forældre Forældreevne og børns trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykisk sygdom hos forældre Forældreevne og børns trivsel"

Transkript

1 Psykisk sygdom hos forældre Forældreevne og børns trivsel Psykiatrifondens konference om børn som pårørende d. 4. marts 2015 Mikael Thastum Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

2 Disposition Sammenhængen mellem angst og depression hos forældre og psykiske problemer hos børn Risiko- og beskyttelsesfaktorer? Hvad siger børnene/de unge selv? Eksempler på interventioner/hjælp til børnene og familierne

3 Depression hos børn og unge: Mellem 2-8 % af alle børn mellem 4-18 år Førskolebørn og skolebørn: 1 2 % 2-3 gange flere i ungdomsalderen Livstidsprævalens for børn og unge: % Angstlidelser hos børn og unge: 5 % af alle børn og unge har angstlidelser Halvdelen af alle angstlidelser hos voksne startede allerede i 11 års alderen Angst i barnealderen kan udvikle sig til angst, depression og misbrug i voksenalderen Der er kun få evidensbaserede behandlingstilbud i Danmark til både angst og depression hos børn og unge

4 Børn af forældre med angst Metaanalyse: Støre risiko for udvikling af angst og depression end ikke psykiatrisk kontrol (OR = 3,9 og 2,7) Micco et al. (2009)

5 Hvis en forælder har depression Har fulgt børn af moderat til svært deprimerede forældre over 20 år Weissman et. al (2006).

6 En nyere stor tysk undersøgelse Lieb et al. (2002). Alder på debut af depression hos børn Andre undersøgelser om børn af forældre med depression: Mere psykiatrisk behandling i 10 årig periode Øget risiko for depression, angst og alkoholmisbrug Flere ulykker i hjemmet og skadestuebesøg

7 Foreløbig konklusion: Børn af forældre med depression, angst (og andre psykiske lidelser samt misbrug) en højrisikogruppe for udvikling af depression, angst, misbrug men også adfærdsproblemer og andre psykiske problemer. Men mange børn vokser også op uden at udvikle problemer. Balancen mellem risiko- og beskyttende faktorer afgørende

8 Model for udvikling af angstlidelse hos børn. Rapee 2001 Genetisk sårbarhed Angst hos forældrene Ængsteligt hæmmet temperament Letvakt arousal og emotionalitet Omgivelser støtter og vedligeholder undgåelse Undgåelse Effekt fra omgivelser (stress mobning etc) Bias i perception og kognition Angstlidelse Effekter på sociale omgivelser

9 Beardslee, et al. (2013)

10 Risikofaktorer i familen og omgivelserne Usikker tilknytning Opdragelsesstil Manglende engagement Uforudsigelighed Vrede Kritik Overkontrol - overbeskyttelse Familiesystemet Konflikt mellem forældrene Skilsmisse Stressfulde omgivelser Vold afvisning overgreb fattigdom - misbrug

11 Børns oplevelse af psykisk sygdom hos forældrene Analyse af 20 kvalitative undersøgelser Gladstone, B. M., Boydell, K. M., Seeman, M. V., & McKeever, P. D. (2011)

12 Betydning for dagligdagen Frygt for at blive adskilt fra forældrene Gode og dårlige dage - konstante forandringer i familien Børnene hjalp til i hjemmet ville gerne kunne hjælpe men oplevede ikke at deres hjælp blev anderkendt Havde ikke nogen at fortælle om deres vanskelige følelser til Bange for forældreren når denne havde en dårlig dag Tristhed og vedvarende bekymring om forælderens sikkerhed og trivsel, adskillelse fra forælderen, skilsmisse, at barnet ikke bliver passet på Bebrejdede sig selv for forælderens situation. Skam, forlegenhed, skyld og frygt Frygt for at forælderen begår selvmord Generel mangel på viden om psykisk sygdom

13 Betydning for dagligdagen Vigtigt af at få emotionel støtte fra kammerater Hvis de taler om forælderens sygdom mest med meget nære venner Beskriver deres situation som en skamfuld hemmelighed som de har fået at vide af deres forældre ikke at tale med andre om Beskriver ofte den raske forælder som travl og bekymret Skolen som et tilflugtssted Men bekymrer sig om hvordan forælderen har det derhjemme Synes ikke at de klarer sig godt i skolen falder i søvn i timerne bliver drillede

14 Mestring i dagligdagen Undgår sociale sammenhænge hvor de kan blive pinligt berørt over forælderens adfærd Ved at deres familie bliver betragtet som unormal Dækkede over forældrenes adfærd eller skjulte situationen for deres kammerater for ikke at miste dem Var meget opmærksomme på forældrenes tilstand Og på at regulere eller ændre deres egen adfærd for at vedligeholde familiens og deres egen stabilitet Undgå konflikter eller at ting bliver værre være hjælpsomme aflyse aktiviteter hvis der er brug for dem hjemme Børnene ønskede at hjælpe, men havde svært ved at identificere deres egne behov Ofte svært med venner fordi sygdommen var en familiehemmelighed Søgte venner der som dem selv var anderledes og devaluerede fordi det fik dem til at føle sig mere normale

15 Forståelse af psykisk sygdom Forsøgte at forstå forældrenes adfærd Kun få var blevet undervist i sygdommes årsager og behandling Havde ofte meget lidt viden om forælderens sygdom fik viden ved at overhøre de voksnes snak Men kunne give detaljerede observationer om forældrenes symptomer, selv om de var forsøgt holdt skjult Attribuerede årsager til livsbegivenheder Ønskede mere viden

16 Forfatternes konklusion Vigtigt næste trin at undersøge effekten af programmer til at hjælpe børn med at forstå og mestre deres situation

17 Til sammenligning børn md somatisk syge forældre En kvalitativ interviewundersøgelse af børn med en forældre med kræft Thastum, M., Johansen, M. B., Gubba, L., Olesen, L. B., & Romer, G. (2008). Thastum, M. (2005)..

18 Deltagere 15 familier med en forældre med kræft 21 børn, 8-15 år 8 drenge, 13 piger 13 syge mødre, 2 syge fædre Sygdomsvarighed fra 2 måneder 12 år

19 Spørgsmål Hvordan var børnene informeret om sygdommen? Hvilke bekymringer gjorde børnene sig? Hvordan oplevede børnene forældrenes reaktioner? Hvilke copingstrategier benyttede børnene?

20 Metode Semistrukturerede kvalitative interviews med hhv.børn og forældre. Interviewguide Foregik i familiernes hjem.

21 Information om sygdommen Alle børn kendte navnet på sygdommen (kræft) Informeret kort tid efter diagnosen (med få undtagelser) Alle børn havde været med på hospitalet mindst en gang

22 Hvis man skal hjælpe børn med en syg forælder, skal de vide hvad sygdommen er. Så ved de hvad det er, og bliver mere afslappede. Det er derfor jeg er så afslappet (dreng, 8 år)

23 Typiske bekymringer < 12 år: At den syge forælder skulle dø. Forandringer i forælderens udseende. At blive adskilt fra forælderen under indlæggelser.

24 Typiske bekymringer > 11år: Medfølelse og spekulationer over hvordan det var muligt at hjælpe. Vrede over den uretfærdige skæbne. Forsøg på at finde en mening med sygdommen. Større evne til indlevelse i forælderens tilstand.

25 Hun hader det og er ked af det. Hun føler sig flov over, at hun ødelægger familien på den måde. Hun synes, at hun ødelægger det hele, med at vi kan komme på ferie og sådan noget. Jeg synes slet ikke, hun skal bebrejde sig selv, for man kan jo ikke gøre for det (pige 13 år).

26 Børnenes oplevelse af de raske forældres reaktioner. 3 piger: Min far har det ikke ret godt. Han siger ikke rigtig noget, men man kan se det på hans øjne (8 år). Jeg tror, at han var rigtig ked af det og ude af sig selv. Han sagde det ikke sådan direkte, men talemåden. Hvis vi nu skulle op og besøge hende, så var han så stresset. Så råbte han også op (9 år). Han er vist ked af det, men jeg synes, at han skjuler det godt (13 år).

27 Meget opmærksomme på, at den raske forælder var følelsesmæssigt påvirket og belastet. Udledte forælderens følelsesmæssige tilstand fra adfærd eller udtryk, ikke fra hvad de fik at vide. Manglende kommunikation fra den raske forælder til børnene

28 At hjælpe til (næsten alle børn) Barnet nævnte, at det aktivt hjalp til med husholdningen og/eller hjalp praktisk eller følelsesmæssigt med sygdomsrelaterede opgaver. Kunne opleves belastende, men gav også en følelse af at være af værdi.

29 Jeg spørger: er der noget du har lyst til at drikke, er der noget du har lyst til at spise (pige 8 år) Jeg kan støtte og opmuntre hende. Vi kan ikke gøre så meget lægeligt ved det. Det eneste vi kan er at være der for hende, og fortælle hende at det nok skal gå (dreng, 15 år)

30 Parentifikation Hjælpen inkluderede, at barnet skjulte eller undertrykte egne behov eller emotioner. Jeg kunne godt gøre hende glad ved selv at være glad. Jeg lod som om jeg var glad (pige, 9 år). Vi snakker mere om, hvordan hun har det. Det er lidt ligegyldigt, hvordan jeg har det, bare hun bliver rask, og så hvordan jeg har det med hele, det er ikke så vigtigt (pige, 13 år). Faktisk tror jeg, det er mig, der er den eneste, der ikke rigtig har grædt. Jeg tænkte, det er jo meget godt, hvis jeg er stærk foran alle de andre. Stærk, så må de andre så støtte sig til mig, så må jeg jo holde det ud (dreng, 15 år.)

31 Distraktion Barnets bevidste forsøg på at aflede de negative tanker eller emotioner, som skyldtes sygdommen Så begynder jeg at tegne eller sådan noget. For jeg gider ikke at tænke på det hele tiden, fordi så gør det mig bare ked af det (dreng 9 år). Faktisk har jeg prøvet, om jeg ikke kunne lave et eller andet, så jeg ikke tænkte alt for meget på det, så jeg har svømmet og løbet og cyklet og alt sådan noget. Jeg har været sammen med nogle venner, sådan bare for at få tiden til at gå, så man ikke tænker alt for meget over det. Jeg véd godt, at man burde tænke over det, men det hjælper bare ikke noget som helst, udover at man bare selv bliver mere og mere ked af det (dreng 12 år).

32 Distraktion: Aktiv forsøg på i en periode at skaffe sig et sygdomsfrit rum. I få tilfælde en benægtende forsvarsstrategi: Jeg tænker ikke på, hvordan jeg har det. Jeg er bare ligeglad. Jeg vil ikke blive ked af det, så jeg tænker aldrig på det (pige, 8 år).

33 Konklusion Børnene velorienterede om konkrete aspekter af sygdommen. Kommunikationen mellem forældre og børn om de følelsesmæssige aspekter begrænset. Raske forældre (mest fædre) ekstremt nonkommunikative. Svært for forældrene at skabe et rum for åben kommunikation om følelser og problemer forældre og børn imellem.

34 Parentifikation muligvis adaptiv (selvværd følelse af kontrol) hvis børnene kunne hente emotionel støtte fra andre familiemedlemmer eller venner. Hvis ikke en risikofaktor Distraktion positiv, hvis anvendt som en blandt andre strategier til rådighed, mhp. at opnå emotionelt frirum. Hvis eneste mulighed en risikofaktor (familier med mgl. kommunikation og højt angstniveau). Børnenes tilpasning relateret til familien kommunikationsmønstre. Alle børn stærkt påvirkede af sygdommen

35 Hvad kan der gøres? For at mindske risikofaktorer og øge beskyttende faktorer Kan forebyggende interventioner afhjælpe psykologiske problemer hos børn af psykisk syge forældre?

36 Metaanalyse 13 RCT med i alt 1490 børn Forældre med depression, bipolar lidelse, angst og misbrug Interventioner hyppigst kognitive, adfærdsmæssige og psykoedukative mhp at øge forældreevne, øge børnenes viden og forståelse, og styrke resiliens Manualbaserede sessioner Effektmål: Symptomer hos barnet Siegenthaler, E., Munder, T., & Egger, M. (2012)

37 Metaanalyse Samlet effekt: Risiko for at udvikle samme lidelse som forælderens reduceret med 40% Reduktion i internaliserende symptomer (SMD 0.22 lille men signifikant effekt) Reduktion i adfærdssymptomer (SMD 0.16 lille (men nonsignifikant) effekt) Men generelt små studier af ret dårlig kvalitet

38 Metaanalyse - konklusion Interventioner til forebyggelse af psykopatologi og psykologiske symptomer hos børn af psykisk syge forældre har (sandsynligvis) effekt Giver god mening at lave flere undersøgelser af tilstrækkelig størrelse og god kvalitet

39 Eksempler på interventioner

40 Family talk intervention 6 sessioner - separate møder med forældrene og børnene samt familiemøde Indhold: To forældresessioner (familiens historie, psykoedukation om depression og resiliens Session med barnet (psykoedukation, reducere skyld og selvbebrejdelser, hvad snakke med forældrene om) Planlægninssamtale med forældrene mhp familiesessionen Familiesession (forældrene hjælpes med at holde et familiemøde med barnet) Follow-up session med forældrene Manual til klinikeren Beardslee el al. (2003).

41 COPMI (Children of parents with a mental illness - national initiative) ome

42 Den svenske pårørende side n-som-anhoriga/

43 Family talk intervention (FTI) trial (Finland) Solantaus et al FTI sammenlignet med Lets talk about children (LT) FTI udviklet af Beardslee (Family Talk) LT udviklet af Solanteus. 1-2 sessioner. Opfylder minimumskravene i Child Welfare Act i Finland Børnefokuseret samtale med patienten og om muligt ægtefællen. Hvordan bedst støtte børnene. Børnene ses ikke. Minimum 15 min.

44 Begge interventioner 5 fælles mål: At fremme positiv selvforståelse hos forældrene At støtte gensidig forståelse i familien At støtte positivt forældreskab At støtte fremtidsorientering i familien At identificere børn der har brug for mere hjælp Forældre fik selvhjælpsbog (How can I help my children: A guide book for parents with mental health problems)

45 Behandlere var klinikere på psykiatriske afdelinger (effektiveness undersøgelse) 3 timers træning i LT Omfattende træning i FTI (17 dage over 2 år)

46 Effekt på emotionelle symptomer (SDQ) og angst (SCARED) FTI lidt bedre end LT Tilfredshed med behandlingen Kun forældrerapportering Ingen kontrolgruppe Konkluderer at forebyggende interventioner kan implementeres i psykiatrien

47 Behandling af børn der har udviklet psykologiske problemer

48 Resultater fra angstklinikken Et manualiseret, evidensbaseret behandlingsprogram (Cool Kids)

49

50 KAT (Cool Kids/Chilled) Psykoedukation. Kognitiv ómstrukturering (detektivtænkning). Gradueret eksponering (trappestiger). Forældretræning. Træning i sociale færdigheder. Hjemmearbejde Belønning

51 Hvad er Angstklinikken for Børn og Blev etableret i 2008 En forsknings- og undervisningsklinik Ekstern finansiering nødvendig til aflønning af kliniske psykologer, sekretær og forskningsmedarbejdere Mål med forskningen: Unge At få bedre forståelse af børn med emotionelle problemer, samt at udvikle, afprøve og forbedre behandlingsmetoder til disse børn.

52 En RCT ventelistestudie af effekten af Cool Kids programmet i Danmark Arendt, K. B., Thastum, M., & Hougaard, E. (2014)

53 Første uafhængige afprøvning af Cool Kids programmet. Første afprøvning i Danmark af et manualiseret CBT program for børn med angstlidelser

54 Diagnose Cool Kids Venteliste % der blev fri af deres primære angstdiagnose % der blev fri af alle angstdiagnoser Lige efter behandlingen 3 måneder efter behandlingen Lige efter behandlingen 3 måneder efter behandlingen 64 % 6 % 78 % 48 % 6% 55 %

55 Angstens påvirkning af dagligdagen Mors besvarelse

56 Hvad lærte vi? Cool Kids er en effektiv behandling for børn med angst også i Danmark Effekten af behandlingen øges over tid

57 Hvad hvis man laver Cool Kids behandling uden for universitet? Virker det så? Jónnson, H., Thastum, M., Arendt, K. B., & Sørensen, M. J. (2015).

58 86 familier deltog 4 PPR kontorer 3 børnepsykiatriske afdelinger

59 Træning af behandlerne 2 dages kursus I Cool Kids behandlingsprogrammet 3 x 2 timer supervision i gruppe for hvert behandlingsforløb

60 % der blev fri af deres primære angstdiagnose

61 Klinisk signifikant ændring

62 Hvad kan man lære af det? Cool Kids behandlingen virker også i det virkelige liv Men ikke helt så godt Kan skyldes forskellige ting

63 Hvad har vi gang i nu? Online behandling af unge med angstlidelser Men hvorfor det? Og hvad er det?

64 Alt for få børn og unge får tilbudt hjælp Det kan være svært at nå de unge Måske bedre for unge at kunne sidde hjemme og arbejde med deres problemer med hjælp af en behandler i telefonen.

65

66 Pilotafprøvning i gang aktuelt Stor effektundersøgelse fra foråret 2015

67 Konklusion Børn af psykisk syge forældre i risiko for at udvikle psykiske lidelser og/eller psykologiske problemer Det er muligt at forebygge Og at hjælpe de der har udviklet problemer Vi ved nogenlunde hvad der skal til Vi skal have kontakt med børnene/familierne børnene skal høres Det kræver systematik Vi skal have en ide om hvad vi skal gøre så hjælperne bliver ordentligt klædt på Måske en stepped care tilgang Udvikling af manualer Vi skal lave gode undersøgelser af effekten af intervention så vi har gode argumenter for at de skal bruges hvis de virker.

68 Litteratur Beardslee, W. R., Gladstone, T. R. G., Wright, E. J., & Cooper, A. B. (2003). A family-based approach to the prevention of depressive symptoms in children at risk: Evidence of parental and child change. Pediatrics, 112, E119-E131. Siegenthaler, E., Munder, T., & Egger, M. (2012). Effect of Preventive Interventions in Mentally Ill Parents on the Mental Health of the Offspring: Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 51, Micco, J. A., Henin, A., Mick, E., Kim, S., Hopkins, C. A., Biederman, J. et al. (2009). Anxiety and depressive disorders in offspring at high risk for anxiety: A meta-analysis. Journal of Anxiety Disorders, 23, Lieb, R., Isensee, B., Hofler, M., Pfister, H., & Wittchen, H. U. (2002). Parental major depression and the risk of depression and other mental disorders in offspring - A prospective-longitudinal community study. Archives of General Psychiatry, 59, Weissman, M. M., Wickramaratne, P., Nomura, Y., Warner, V., Pilowsky, D., & Verdeli, H. (2006). Offspring of depressed parents: 20 years later. American Journal of Psychiatry, 163, Beardslee, W. R., Gladstone, T. R. G., & O'Connor, E. E. (2011). Transmission and Prevention of Mood Disorders Among Children of Affectively Ill Parents: A Review. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 50, Beardslee, W. R., Brent, D. A., Weersing, V. R., Clarke, G. N., Porta, G., Hollon, S. D. et al. (2013). Prevention of Depression in At- Risk Adolescents Longer-term Effects. Jama Psychiatry, 70, Gladstone, B. M., Boydell, K. M., Seeman, M. V., & McKeever, P. D. (2011). Children's experiences of parental mental illness: a literature review. Early Intervention in Psychiatry, 5, Arendt, K. B., Thastum, M., & Hougaard, E. (2014). Efficacy of a Danish version the Cool Kids Program: a randomized wait-list controlled trial. Submitted for publication.. Jónnson, H., Thastum, M., Arendt, K. B., & Sørensen, M. J. (2015). Group cognitive behavioural treatment of youth anxiety in community based clinical practice: clinical significance and benchmarking against efficacy. Submitted for publication.. Thastum, M., Johansen, M. B., Gubba, L., Olesen, L. B., & Romer, G. (2008). Coping, social relations, and communication: a qualitative exploratory study of children of parents with cancer. Clin.Child Psychol.Psychiatry, 13, Thastum, M. (2005). Børns coping og familiens kommunikation i familier med en kræftsyg forælder: To danske undersøgelser. Omsorg.Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin, 22,

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge

Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge Psykiatrifondens konference d. 20. marts 2016 Mikael Thastum Psykologisk Institut, Aarhus Universitet mikael@psy.au.dk Hjemmeside www.psy.au.dk/angstklinik

Læs mere

Børns coping og familiens kommunikation i familier med en kræftsyg forælder. To danske undersøgelser

Børns coping og familiens kommunikation i familier med en kræftsyg forælder. To danske undersøgelser Mikael Thastum Børns coping og familiens kommunikation i familier med en kræftsyg forælder. To danske undersøgelser Hvis en forælder er alvorligt syg, udsættes alle familiemedlemmer for stress. Når en

Læs mere

Angst hos børn og unge

Angst hos børn og unge PROJEKT TRIVSEL november 2015 Angst hos børn og unge Ambulant team for børn og unge med angst og OCD Specialpsykolog Sissel Brønserud Ambulantsygeplejerske Tina Andersen Hvad er angst? En række af symptomer

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Børn og angst Behandling af angstlidelser hos børn og unge erfaringer med Cool Kids programmet i Danmark

Børn og angst Behandling af angstlidelser hos børn og unge erfaringer med Cool Kids programmet i Danmark Børn og angst Behandling af angstlidelser hos børn og unge erfaringer med Cool Kids programmet i Danmark Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen 29. april 2015 Mikael Thastum Psykologisk

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

BEHANDLING. af børns angst

BEHANDLING. af børns angst SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR. 7 2011 modelfotos: bam/scanpix BEHANDLING & FORSKNING BEHANDLING af børns angst De bliver overset, de skaber ikke problemer i skolen, de er for lette til psykiatrien. Angst hos

Læs mere

Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 77 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 77 Offentligt PSYKOLOGISK INSTITUT Ansøgning om forlængelse/permanentgørelse af en 2-årig bevilling til behandling af børn og unge med angstlidelser fra Socialministeriet

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Bedre liv for børn og unge i Danmark Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Barbara Hoff Esbjørn Professor mso Institut for Psykologi Leder af Center for Angst Man ved for lidt om angst i Danmark

Læs mere

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013 LIVSBLADET tema: Råd til familier Nr. 3, 14. årgang, december 2013 Angst hos (for tidligt fødte) børn Af: Lisbeth Jørgensen, klinisk psykolog, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Man anslår, at ca.

Læs mere

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN PARTNERSKAB MELLEM: TRYGFONDEN PSYKIATRIFONDEN 1 FORMÅL: Sikre at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp, når de har psykiske vanskeligheder

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Indhold. Hvornår er angst et problem: Hvad er angst? Hvornår bør et barn have hjælp til sin angst? Angstlidelser hos børn

Indhold. Hvornår er angst et problem: Hvad er angst? Hvornår bør et barn have hjælp til sin angst? Angstlidelser hos børn Angstlidelser hos børn Basen 4 september 2014 Mikael Thastum www.psy.au.dk/angstklinik Indhold Hvad er angst Angstlidelser Prævalens/årsager etc Skelne mellem normal og patologisk angst Behandling Effekt

Læs mere

Litteratur m.m. Disposition. Hvad er angst? Hvornår er angst et problem: Unge, angst og isolation. Hvordan skelne mellem normal angst og angstlidelse

Litteratur m.m. Disposition. Hvad er angst? Hvornår er angst et problem: Unge, angst og isolation. Hvordan skelne mellem normal angst og angstlidelse Unge, angst og isolation Holmstrupgaard 23 september 2014 Mikael Thastum www.psy.au.dk/angstklinik Litteratur m.m. Jørgensen, L., Matthiesen S.M.S., & Thastum, M. (2014). Børn og angst. Håndbog til forældre

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People. Child and Adolescent Version 8 to 18 Years Danish (DK)

KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People. Child and Adolescent Version 8 to 18 Years Danish (DK) KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People Child and Adolescent Version 8 to 18 Years Danish (DK) Dato.... Hej, Har du det godt? Hvordan har du det? Det kunne vi godt tænke os, at

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) ansk Ramazzini Center 2 Inddeling ud fra pjece 1. Hvad er stress? 2. Forløb

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Den 29. og 30. april 2015, Comwell Sport Rebild Bakker Psykiske problemer i ungdommen Velkommen Ungdommen er en af de mest dynamiske perioder i livet

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Underdiagnosticeret gruppe Få studier af piger med ADHD Publicerede forskningsstudier er primært

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt

Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Helena Hansson Hjemmesykehus for barn helsetjeneste på barns premisser den 2. november 2016 Kræft hos børn og unge 180 200 børn under 18

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Skype. Behandling over

Skype. Behandling over fotos: colourbox Behandling over Skype En 15-årig pige med angst, bosat i Holland, har modtaget terapi fra Danmark. Over internettet, via Skype. Læs om casens forløb og de særlige udfordringer i behandlingen.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Kommunikationsmodul specialleuddannelsen Almen medicin - opfølgningsdag

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth 2011-2013 1 Gøre det usynlige synligt 1. Projektets

Læs mere

Tid til at være ung Gruppeforløb for børn og unge med en forælder med demens

Tid til at være ung Gruppeforløb for børn og unge med en forælder med demens Tid til at være ung Gruppeforløb for børn og unge med en forælder med demens Else Hansen & Ida Lind, Alzheimerforeningen DemensKoordinatorernes Årskursus 14. september 2016 Julie Link: https://www.youtube.com/watch?v=hysw_dhtq3g

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere