Fælles indsats for EU s unge. En opfordring til at gøre mere for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden
|
|
- Caroline Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles indsats for EU s unge En opfordring til at gøre mere for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden
2 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2013) 447 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE SOCIALE OG ØKONOMISKE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Fælles indsats for EU's unge En opfordring til at gøre mere for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden DA DA
3 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE SOCIALE OG ØKONOMISKE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Fælles indsats for EU's unge En opfordring til at gøre mere for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden De unge er nøglen til at sikre en dynamisk udvikling og velstand i EU fremover. Deres kvalifikationer, energi og kreativitet vil kunne være med til at skabe vækst og øge konkurrenceevnen i EU i takt med, at vi kommer ud af den økonomiske og finansielle krise. Det er imidlertid de unge, der er særlig hårdt ramt af krisen. På nuværende tidspunkt er næsten 6 mio. mennesker under 25 år arbejdsløse i EU, og i alt 7,5 mio. mennesker er ikke i beskæftigelse eller under uddannelse. Ungdomsarbejdsløsheden i EU var i første kvartal af 2013 på 23,5 %, hvilket er mere end dobbelt så meget som den allerede høje arbejdsløshedsprocent for befolkningen generelt. I nogle lande er mere end halvdelen af de unge, der ønsker at arbejde, arbejdsløse. De udgør en stor uudnyttet kilde, som EU ikke har råd til ikke at lade gå tabt, og er samtidig et tegn på den sociale krise, som EU ikke kan tillade fortsætter. Ungdomsarbejdsløsheden har enorme konsekvenser for den enkelte og for samfundet og økonomien. Medmindre de nuværende tendenser hurtigt vender, risikerer den nuværende ungdomsarbejdsløshed at skade de unges langsigtede udsigter til at komme i arbejde, hvilket har alvorlige konsekvenser for den fremtidige vækst og sociale samhørighed. At hjælpe de unge med at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet og at få og udvikle kvalifikationer, som vil bane vejen for fremtidens beskæftigelse, har derfor inden for rammerne af EU's bredere strategi for vækst og jobskabelse højeste prioritet for Den Europæiske Union. Kommissionen har under hele finanskrisen arbejdet sammen med medlemsstaterne om at tage fat på de økonomiske og sociale konsekvenser af høj og stigende arbejdsløshed. Det vil tage tid, inden en del af dette arbejde bærer frugt, idet EU har brug for dybtgående strukturreformer for at blive mere konkurrencedygtig, og det kan ikke ske over en nat. Det er derfor nødvendigt, at vigtige reformer ledsages af hurtigt virkende foranstaltninger for at sætte gang i væksten og hjælpe unge med at finde arbejde og erhverve vigtige kvalifikationer. Disse foranstaltninger vil virke tillidsskabende og vise de unge, at de har en lys fremtid foran sig. Kommissionen har foreslået en række praktiske og gennemførlige foranstaltninger, som har potentialet til straks at give resultater, senest ungdomsbeskæftigelsespakken fra december 2012 og forslagene fra marts 2013 til et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ til en værdi af 6 mia. EUR. Der er opnået enighed om nogle af disse forslag på EU-plan, og det er nu nødvendigt hurtigt at omsætte dem for at skabe muligheder for unge. Andre er der endnu ikke opnået enighed om, navnlig forslagene i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) for
4 På den baggrund fastsættes der i denne rapport en række foranstaltninger, der straks skal træffes for at få de unge tilbage i arbejde eller under uddannelse. Foranstaltningerne er som følger: gennemførelse af ungdomsgarantien investering i unge via Den Europæiske Socialfond fremrykningen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet støtte til arbejdskraftens mobilitet internt i EU via EURES foranstaltninger for at lette overgangen fra uddannelse til arbejde ved at øge mulighederne for lærlingeuddannelser og praktikophold af høj kvalitet og tage fat på problemet med mangel på kvalifikationer fremme reformerne for at skabe et egentligt EU-arbejdsmarked på lang sigt foranstaltninger for at støtte jobskabelsen på kort sigt, navnlig i små og mellemstore virksomheder, og skabe incitament til at ansætte unge. På mange af disse områder er det grundlæggende arbejde blevet gjort. Det vigtigste er nu at fremme og fremrykke gennemførelsen af foranstaltningerne. Hvorvidt det lykkes, afhænger både af medlemsstaternes politiske vilje og den private sektors kapacitet til at skabe muligheder for de unge. EU kan ikke tage over og gøre det arbejde, der er nødvendigt på nationalt plan, men kan hjælpe med at få sat gang i udviklingen ved via de landespecifikke henstillinger at pege på de vigtigste reformer, der er nødvendige, formidle bedste praksis, kanalisere investeringer fra EU-budgettet og hjælpe de unge med fuldt ud at drage fordel af det indre marked. Europa-Kommissionen opfodrer EU-institutionerne, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet til i partnerskab at arbejde for at gennemføre foranstaltningerne i denne rapport, og Det Europæiske Råd til på sit møde i juni at vise stærk politisk opbakning til disse foranstaltninger. 1. Gøre ungdomsgarantien til en realitet Som en del af ungdomsbeskæftigelsespakken, der blev fremlagt i december 2012, opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at sikre, at alle unge EU-borgere får et godt tilbud om job, videreuddannelse, lærlingeuddannelse eller praktikophold inden fire måneder efter, at de er gået ud af skolen eller er blevet arbejdsløse. Det er ungdomsgarantien. Rådet vedtog Kommissionens forslag i april Nu prioriteres det at få gennemført forslaget. Det afspejles i Kommissionens landespecifikke henstillinger for Kommissionen har indkredset en række vigtige foranstaltninger, der er behov for i 19 medlemsstater for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden via bl.a. en aktiv arbejdsmarkedspolitik, styrkelse af de offentlige arbejdsformidlinger og støtte til uddannelses- 3
5 og lærlingeuddannelsesordninger. Alt dette vil bidrage til ungdomsgarantien (se bilag I, der indeholder et resumé af de pågældende henstillinger). For at gennemføre ungdomsgarantien kræves der vedvarende investeringer på nationalt plan. Erfaringerne har f.eks. i Østrig og Finland vist, at sådanne investeringer kan betale sig, og at de økonomiske og sociale omkostninger ved ikke at gøre noget er langt højere end omkostningerne ved at gennemføre garantien. Det vil tage tid, inden ungdomsgarantien fuldt ud fungerer, så det er vigtigt, at processen indledes nu med en klar plan for gennemførelsen i hvert enkelt land, hvori det forklares nøjagtigt, hvordan ungdomsgarantien skal gennemføres i praksis, idet der tages behørigt hensyn til udfordringernes omfang og art i de forskellige lande. Kommissionen opfordrer derfor: Rådet til at vedtage de foreslåede landespecifikke henstillinger vedrørende ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelse mere generelt og medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre disse henstillinger. Medlemsstater med regioner, hvor ungdomsarbejdsløsheden er på over 25 %, at fremlægge en plan for gennemførelsen af ungdomsgarantien inden oktober I disse planer skal det fastsættes, hvordan ungdomsgarantien skal gennemføres på nationalt plan, hvilke roller de offentlige myndigheder og andre organisationer skal spille, hvordan planerne skal finansieres, hvordan det kontrolleres, at der sker fremskridt, og tidsplanen for gennemførelsen. De øvrige medlemsstater opfordres til at fremlægge lignende planer inden foråret Udnytte Den Europæiske Socialfond til gavn for de unge EU's strukturfonde har i flere årtier vist sig at være en stærk motor for jobskabelse og social samhørighed i EU. Den Europæiske Socialfond (ESF) har ydet næsten 80 mia. EUR i tidsrummet Midlerne er i vidt omfang ydet i støtte til aktiviteter i hele EU, der har haft til formål at få de unge integreret på arbejdsmarkedet og udvikle den menneskelige kapital. Hvad angår tidsrummet , kommer de europæiske struktur- og investeringsfonde til at spille en væsentlig rolle, når det drejer sig om at støtte de unge og gennemføre ungdomsgarantien. Der er hårdt brug for en aftale om den næste FFR og programmerne til gennemførelse heraf for derved at sikre, at ESF og andre europæiske struktur- og investeringsfonde straks kan mobiliseres i januar Denne aftale skal afspejle, at EU prioriterer bekæmpelse og forebyggelse af ungdomsarbejdsløshed højt. Hvis mindst 25 % af midlerne til finansiering af samhørighedspolitikken afsættes til ESF, vil det kunne være med til at sikre, at der er mindst 80 mia. EUR til rådighed til investeringer i menneskelig kapital i EU. Parallelt hermed arbejder medlemsstaterne tæt sammen med Kommissionen om at udforme den næste generation af operationelle programmer, der skal regulere anvendelsen af disse 4
6 midler. Det udgør en oplagt lejlighed til at geare de nye programmer til de mest presserende reformprioriteter, hvad angår vækst og jobskabelse, som fastsat i de landespecifikke henstillinger, særlig gennemførelse af ungdomsgarantien. Kommissionen opfordrer derfor: Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at enes om den flerårige finansielle ramme og de nye forordninger om de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvilket ville sikre, at en minimumsandel på 25 % af midlerne til finansiering af samhørighedspolitikken (mindst 80 mia. EUR) tildeles Den Europæiske Socialfond. Medlemsstater med særlig høj ungdomsarbejdsløshed skal øremærke en fast andel heraf til prioriteter i forbindelse med bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. Medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at fremme partnerskabsaftaler og operationelle programmer i forbindelse med de europæiske struktur- og investeringsfonde og nøje holde fokus rettet mod ungdomsarbejdsløsheden, investeringer i menneskelige kapital og tilpasning af uddannelsessystemerne til virkeligheden på arbejdsmarkedet. 3. Kickstarte ungdomsbeskæftigelsesinitiativet I februar besluttede Det Europæiske Råd at lancere et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, der skal støttes med 6 mia. EUR fra EU-budgettet, for derved i højere grad at målrette den finansielle støtte mod de regioner og mennesker, der har de største problemer med ungdomsarbejdsløshed og inaktivitet. Initiativet er rettet mod de enkelte unge i alderen år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (de såkaldte NEETs). Kommissionen har fremskyndet de nødvendige forslag til retsakter og forelagt dem for Europa-Parlamentet og Rådet i marts Det vigtigste er nu, at Europa-Parlamentet og Rådet enes om disse forslag og snarest muligt stiller midlerne hertil til rådighed. 3.1 Fokusere og fremrykke ungdomsbeskæftigelsesinitiativet Kommissionen har foreslået, at støtten fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet først og fremmest ydes til regioner med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 % og inden for disse regioner til unge (NEETs) mellem 15 og 24 år. Der bør holdes fast i disse kriterier, idet en sænkning af denne tærskel ville medføre, at midlerne blev spredt for tyndt ud til skade for de regioner, der har det største behov 2. Det er også vigtigt, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet først og fremmest anvendes til at støtte gennemførelsen af ungdomsgarantien. Andre målgrupper vil 1 2 COM(2013) 144 final Hvis denne tærskel sænkes til regioner med en ungdomsarbejdsløshed på 20 % og støtten udvides til at omfatte personer i aldersgruppen år, ville mere end halvdelen af støtten pr. NEET falde fra 1360 EUR til 560 EUR, hvilket ville få alvorlige negative konsekvenser for virkningerne af denne støtte. 5
7 blive støttet med andre midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og navnlig fra Den Europæiske Socialfond. For at sikre, at midlerne fra de europæiske struktur- og investeringsfonde hurtigt begynder at tilflyde, når der er opnået enighed om den retlige ramme, foreslår Kommissionen at tilpasse den næste FFR's profil, således at det fulde beløb på 6 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger stilles til rådighed inden for de første to år af den næste FFR. Det kan ske ved at ændre gennemførelsesprofilen for andre programmer, således at de samlede årlige forpligtelsesniveauer forbliver uændrede. Medlemsstaterne skal være parat til straks at iværksætte deres operationelle programmer og en lang række projekter for at hjælpe unge til et job, en lærlingeuddannelse eller en uddannelse af høj kvalitet. Gennemførelsen af programmerne og projekterne skal starte straks, selv inden partnerskabsaftalerne er kommet på plads, og den retlige ramme er trådt i kraft. Det afhænger af, om medlemsstaterne har deres programmer parat til tiden, idet Kommissionen hurtigt kan behandle dem. Kommissionen opfordrer derfor: Europa-Parlamentet og Rådet til at enes om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for at målrette støtten mod regioner med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 % og unge (NEETs) mellem 15 og 24 år og sætte stærk fokus på foranstaltninger til støtte for ungdomsgarantien. Europa-Parlamentet og Rådet til at enes om at stille alle 6 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger til rådighed til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2014 og 2015 ved at tilpasse profilen for forpligtelsesbevillinger i næste FFR og vedtage forordningerne om de europæiske struktur- og investeringsfonde, således at udgifter inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet anses for støtteberettigede fra datoen for indgivelsen af de operationelle programmer for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, selv inden partnerskabsaftalerne er kommet på plads, og den retlige rammer er trådt i kraft. Medlemsstaterne til at fremskynde udarbejdelsen af særlige programmer inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og fremlægge dem i løbet af 2013 med henblik på øjeblikkelig gennemførelse. 3.2 Genindføre indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen I 2012 oprettede Kommissionen sammen med de medlemsstater, der har særlig stor ungdomsarbejdsløshed, fælles indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen. Indsatsholdene skulle være med til at sikre, at midlerne fra EU's strukturfonde blev brugt således, at de sikrede unge den størst mulige støtte. I forbindelse hermed er ca. 16 mia. EUR af EUmidlerne allerede blevet afsat specifikt til at opnå hurtigere resultater eller omfordeling. Det vil med tiden hjælpe mere end 1 mio. unge, og resultaterne er allerede begyndt at kunne ses i marken (se nedenfor og bilag II). 6
8 Eksempler på resultatet af det arbejde, indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen har gjort: I Portugal har "Impulso Jovem"-initiativet medført en omfattende omprogrammering af EU's strukturfonde og vil komme unge til nytte og støtte små og mellemstore virksomheder inden udgangen af Der er f.eks. blevet omfordelt 143 mio. EUR i EU-midler til finansiering af foranstaltninger, der omfatter lærlingeuddannelser inden for vigtige økonomiske sektorer samt støtte til ansættelse af personer i alderen år ved at refundere arbejdsgivernes socialsikringsbidrag. I Spanien er over 286 mio. EUR fra ESF blev omfordelt til foranstaltninger vedrørende unge. Blandt de foranstaltninger, der hidtil er blevet gennemført, er værkstedsskoler og workshopper om beskæftigelse med deltagelse af ca unge. Der er blevet ydet tilskud i form af mindskelse af socialsikringsbidragene for virksomheder, der ansætter unge, hvilket er kommet unge til gavn. I den nye strategi for iværksættervirksomheder og ungdomsbeskæftigelse fastsættes yderligere 100 foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Der er øremærket 3,485 mia. EUR til disse foranstaltninger, hvoraf nogle vil blive samfinansieret af ESF. EFRU finansierer adskillige konkrete foranstaltninger i regioner, hvor ungdomsarbejdsløsheden er højst. I Italien er der som en del af handlingsplanen for samhørighed blevet tildelt 1,4 mia. EUR til foranstaltninger rettet mod unge, herunder en plan for beskæftigelse af unge på Sicilien til en værdi af 452 mio. EUR, uddannelsesaktiviteter for studerende fra de sydlige regioner og nye muligheder for. I fase 2 er der blevet afsat yderligere 620 mio. EUR til nye foranstaltninger til støtte for unge og NEETs, herunder børnepasning, støtte til iværksættervirksomhed og foranstaltninger for at forhindre skolefrafald. ESF vil også samfinansiere foranstaltninger til støtte for lærlingeuddannelsesordninger (100 mio. EUR) og til fremme af vejledning og praktikophold for elever og unge dimittender (36 mio. EUR). På grundlag af disse positive erfaringer er Kommissionen parat til at genindføre og udvide indsatsholdene for ungdomsbeskæftigelsen med henblik på, at de samarbejder med de medlemsstater, der er berettiget til finansiel støtte inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. På de pågældende medlemsstaters initiativ vil der blive oprettet hold, der skal støtte og fremme arbejdet med at udarbejde de operationelle programmer og rådgive om, hvordan EU-midlerne fra ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bedst kan anvendes for at gennemføre ungdomsgarantien. Kommissionen opfordrer derfor: De medlemsstater, der er berettiget til støtte fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, og som måtte ønske det, at samarbejde med Kommissionens eksperter via de særlige indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen for at bistå med gennemførelsen af ungdomsgarantiordningen og mobiliseringen af ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med henblik herpå. For at støtte denne proces vil Kommissionen, efter at en medlemsstat har anmodet herom, koordinere den tekniske bistand, f.eks. gennem parvis samarbejde mellem medlemsstater. 4. Fremme mobiliteten sammen med Eures og ESF På det indre marked tilbydes EU's unge en lang række muligheder for job, lærlingeuddannelse og uddannelse. Alt tyder på, at de unge er ivrige efter at gribe disse muligheder. I praksis kan det imidlertid virke afskrækkende at skulle finde frem til og gribe disse muligheder i andre medlemsstater. Kommissionen har derfor længe arbejdet for at lette mobiliteten til gavn for både enkeltpersoner, arbejdsgivere og den europæiske økonomi generelt. 7
9 Eures-portalen giver adgang til flere end 1,4 mio. ledige job og næsten registrerede arbejdsgivere. EURES-nettet fungerer dog endnu ikke fuldt ud. Kommissionen har iværksat en større reform for i højere grad at tilpasse Eures-systemet til virkeligheden på arbejdsmarkedet og skabe øget fokus på unges mobilitet ved at tilbyde job og mulighed for at kombinere arbejde med uddannelsesmuligheder som f.eks. lærlingeuddannelser. Euresportalen er også ved at blive moderniseret og gjort mere brugervenlig, og der vil inden årets udgang blive fremlagt et Eures-charter med fælles aftalte EU-retningslinjer for de nationale Eures-foranstaltninger for at sikre resultater. Derudover arbejder Kommissionen på ny lovgivning for at styrke Eures-tjenesterne for både arbejdsgivere og jobsøgende. Målet er at tilbyde flere ledige stillinger og forbedre mulighederne for at matche de ledige stillinger med jobansøgninger og samtidig i højere grad integrere Eures i de nationale offentlige arbejdsformidlinger. For en ung er det en ting at finde job- eller uddannelsesmuligheder i udlandet og noget andet at gribe disse muligheder. Kommissionen er på nuværende tidspunkt ved at afprøve et nyt system, der skal hjælpe unge med at gribe de jobmuligheder, der findes i Eures, og samtidig hjælpe små og mellemstore virksomheder med at ansætte unge jobsøgende fra hele EU. "Dit første Eures-job" bistår unge med at finde job i andre medlemsstater ved at yde økonomisk støtte til sprogkurser og andre uddannelsestiltag, der er behov for, rejseudgifter og integrationsprogrammer i tilfælde af ansættelse i en lille eller mellemstor virksomhed. Pilotprojektet "Dit første Eures-job" vil kunne være med til at finde job til ca unge i seks deltagende medlemsstater og vil i 2013 blive udvidet til at omfatte lærlingeuddannelser og praktikophold. De første resultater har været meget opmuntrende, og nogle medlemsstater såsom Tyskland har baseret deres egne mobilitetsordninger på denne model. Via EU-programmet for social udvikling og innovation under den næste FFR vil der kunne ydes en supplerende direkte støtte på ca. 5 mio. EUR årligt til denne type målrettede ordninger. I lyset af udfordringens størrelse vil det være medlemsstaterne via deres offentlige arbejdsformidlinger og arbejdsgiverne, der skal optrappe deres finansielle støtte til beskæftigelsen via mobilitet internt i EU, ved at bygge videre på erfaringerne med "Dit første Eures-job". ESF vil også støtte op om indsatsen, idet der fra 2014 vil blive ydet økonomisk støtte til sproguddannelse og erhvervsorientering, rejseudgifter og integration i værtslandet. Kommissionen opfordrer derfor: Medlemsstaterne til at gøre brug af mulighederne for midler fra ESF og nationale finansieringsmuligheder for at fremme arbejdskraftens mobilitet internt i EU, herunder brug af Eures, og at styrke de nationale offentlige arbejdsformidlingers kapacitet i den forbindelse. Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at behandle det kommende lovgivningsmæssige forslag fra Kommissionen med henblik på at styrke Eures, som vil blive fremsat ved udgangen af
10 5. Lette overgangen fra uddannelse til arbejde At hjælpe unge med at blive indsluset på arbejdsmarkedet, efter at de har forladt skolen eller universitetet, er en vigtig del af ungdomsgarantien. Kommissionen har i dette års landespecifikke henstillinger henstillet til 16 medlemsstater, at de fokuserer på at reformere programmerne for erhvervsrettet uddannelse (VET) ved i højere grad at gøre dem arbejdsmarkedsrelevante ved hjælp af en stærkere arbejdsbaseret læringskomponent og at fremme reformen af lærlingeuddannelserne. EU-budgettet kan støtte denne proces. Medlemsstaterne kan anvende ESF, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og "Erasmus+programmet" til at forbedre uddannelsessystemernes kvalitet og effektivitet. Overgangen fra uddannelse til arbejde var et centralt element i ungdomsbeskæftigelsespakken, via hvilket der blev iværksat to specifikke initiativer for at lette denne overgang, nemlig en europæisk alliance for lærlingeuddannelser og en kvalitetsramme for praktikophold. 5.1 Gennemføre den europæiske alliance for lærlingeuddannelser Erfaringerne har vist, at lande med stærke og attraktive VET-systemer, navnlig de, der har veletablerede lærlingeuddannelsessystemer med en stærk arbejdsbaseret læringskomponent, har tendens til at klare sig bedre, når det drejer sig om at lette overgangen fra uddannelse til arbejde og holde ungdomsarbejdsløsheden nede. Det er derfor en vigtig del af ungdomsbeskæftigelsesstrategien, at udbuddet og kvaliteten af lærlingeuddannelserne forbedres. Kommissionen er som bebudet i ungdomsbeskæftigelsespakken ved at lancere en europæisk alliance for lærlingeuddannelser for at forbedre udbuddet og kvaliteten af lærlingeuddannelserne og at skabe en mentalitetsændring over mod arbejdsbaseret læring. Alliancen vil bringe medlemsstater, arbejdstagere, virksomheder, Kommissionen og andre relevante aktører sammen med henblik på at udvikle lærlingelignende erhvervsuddannelser og knowhow vedrørende arbejdsbaseret læring inden for VET samt at fremme nationale partnerskaber om uddannelses- og lærlingeordninger, hvor der skiftes mellem teoretisk og praktisk læring. Startskuddet til alliancen vil blive givet den 2. juli Det giver mulighed for at sætte fornyet gang i den private sektor og dermed udbuddet af og efterspørgslen efter lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring af høj kvalitet. Virksomhederne har alt at vinde ved at få adgang til en stor gruppe potentielle ansøgere om en lærlingeuddannelse og ved nu at investere i at skabe fremtidens højtkvalificerede arbejdsstyrke Kommissionen opfordrer derfor: Medlemsstaterne til at gennemføre de foreslåede landespecifikke henstillinger om lærlingeuddannelser og erhvervsrettet uddannelse. 9
11 Medlemsstaterne til at medtage reformen af lærlingeuddannelserne i deres planer for gennemførelsen af ungdomsgarantien og at mobilisere EU-midler til støtte for dette mål samt til at indgå tætte partnerskaber på nationalt plan om uddannelses- og lærlingeordninger, hvor der skiftes mellem teoretisk og praktisk læring, mellem uddannelses- og beskæftigelsesmyndighederne, arbejdsmarkedets parter, handelskamre, udbyderne af erhvervsuddannelser, ungdoms- og studenterorganisationer, arbejdsformidlinger og de myndigheder, der forvalter EU-midler. Den private sektor til fuldt ud at støtte alliancen og love at øge udbuddet af lærlingeuddannelser af høj kvalitet på grundlag af nyere initiativer, der gennemføres af erhvervslivet. 5.2 Sikre praktikophold af høj kvalitet Praktikophold spiller også en vigtig rolle, når det drejer sig om at lette overgangen fra uddannelse til arbejde, navnlig i krisetider. Praktikophold af høj kvalitet hjælper med til at fremme de unges beskæftigelsesegnethed og udgør et vigtigt skridt hen imod et rigtigt job. Selv om der er bred konsensus over betydningen af praktikophold, skaber det alvorlig bekymring at se kvaliteten af praktikopholdene og deres merværdi. Det skyldes det utilstrækkelige indhold af læringen og uhensigtsmæssige arbejdsforhold samt det forhold, at praktikopholdene gentages og reelt bruges som erstatning for rigtige job. For at tage fat på disse problemer har Kommissionen som en del af ungdomsbeskæftigelsespakken bebudet et nyt europæisk initiativ vedrørende en europæisk kvalitetsramme for praktikophold. Kommissionen har hørt arbejdsmarkedets parter, og arbejdet hermed vil nu blive fremskyndet, således at der kan fremsættes forslag herom inden udgangen af Kommissionen opfordrer derfor: Rådet til hurtigt at behandle det kommende kommissionsforslag om en europæisk kvalitetsramme for praktikophold med henblik på at have denne nye ramme på plads i begyndelsen af Erasmus+-programmet - åbne op for uddannelsesmuligheder på tværs af grænserne De målrettede EU-programmer udgør også et vigtigt bidrag til udviklingen af VET og til at hjælpe unge med fuldt ud at udnytte det indre marked. Øget mobilitet for studerende øger arbejdskraftens mobilitet og er med til at skabe et mere integreret arbejdsmarked. Det nuværende program for livslang læring navnlig Leonardo da Vinci-underprogrammet for VET har f.eks. allerede gjort det muligt for personer, der er ved at tage en erhvervsrettet uddannelse, og studerende på videregående uddannelser at drage nytte af arbejdsbaseret læring i en anden medlemsstat, hvilket sætter dem i stand til at udvikle både de jobrelevante og de tværgående kvalifikationer, som arbejdsgiverne efterspørger. 10
12 Eksempler på, hvordan de europæiske mobilitetsprogrammer på erhvervsuddannelsesområdet hjælper de unge I 2012 deltog Lili fra Rumænien i et mobilitetsprojekt under Leonardo da Vinci-programmet om anvendelse af moderne systemer for sundhedspleje. Hun tilbragte fire uger med at erhverve sygeplejekvalifikationer på et uddannelseskursus på hospitalet Barmherzige Brüder i Wien i Østrig. Det gav hende lejlighed til at erhverve ny viden om plejeteknikker og moderne forskningsteknikker og at forbedre sine tyskkundskaber. Disse erfaringer og det såkaldte "Europass Mobility Certificate", som hun fik efter opholdet, hjalp hende, så hun fandt et nyt job i udlandet. Joanna fra Polen deltog i 2008 i et erhvervsuddannelsesophold af en måneds varighed i Tyskland via Leonardo da Vinciprogrammet, hvor hun arbejdede i et lokalt frøfirma, Appels Wilde Samen. Opholdet gav hende en række kvalifikationer vedrørende dyrkning af mange slags planter og erfaringer med at arbejde i et andet sprogligt og kulturelt miljø. Det banede vejen for, at hun kunne få sin egen gård i Polen, hvorfra hun stadig har tæt kontakt med værtsvirksomheden i Tyskland. Matthias fra Tyskland fik en grundlæggende lærlingeuddannelse i Münchens internationale lufthavn for at blive mekatronikekspert og tog derefter via Leonardo da Vinci-programmet tre uger til Wiens lufthavn for at få erfaring i udlandet. Udlandsopholdet gav ham mulighed for at få ny indsigt i forskelle i arbejdspraksis og kultur og satte arbejdsprocesserne i virksomheden i hjemlandet i et nyt perspektiv. Under den næste FFR vil der som en del af det af Kommissionen foreslåede "Erasmus+program" blive ydet betydelig mere støtte til næsten 5 mio. unge i alt, herunder over erhvervsrettede praktikophold. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner vil blive øget gennem strategiske partnerskaber og alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer med henblik på at støtte uddannelsesprogrammer af høj kvalitet og mobilitet på tværs af grænserne. Virkningerne af dette samarbejde kan øges ved at indskyde nationale midler og EU-midler navnlig fra ESF for at tilbyde et endnu større antal unge muligheder. Det er tydeligt, at efterspørgslen efter mobilitet på tværs af grænserne er høj, og at der er et væsentligt potentiale for at øge antallet af praktikmuligheder i udlandet. For at udnytte dette potentiale vil Kommissionen fremskynde gennemførelsen af denne del af programmet "Erasmus+program", og medlemsstaterne skal anvende deres ESF-midler til dette formål. Kommissionen opfordrer derfor: Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at enes om det nye "Erasmus+-program". Kommissionen vil fremskynde gennemførelsen af VET-delen af dette program, når det lanceres i Medlemsstaterne til at anvende ESF til at udvikle og støtte mobiliteten i forbindelse med VET for at hjælpe unge med at erhverve de kvalifikationer, der er nødvendige for, at de kan finde deres plads på arbejdsmarkedet. 11
13 5.4 Investere i kvalifikationer og tage fat på problemet med mismatch mellem de udbudte og de efterspurgte kvalifikationer EU's konkurrenceevne, innovative kapacitet og produktivitet afhænger i meget høj grad af, at der er højt- og veluddannede arbejdstagere til rådighed. Tendensen til at kræve stadig højere kvalifikationer, som har varet ved i mange år, betyder, at unge uden de kvalifikationer, som økonomien kræver, vil få stadig sværere ved at finde arbejde. Hvis ungdomsarbejdsløshedsproblemet skal løses, kræves det derfor, at der gøres en indsats for at løse problemerne med mangel på kvalifikationer og mismatch mellem de udbudte og de efterspurgte kvalifikationer. Processen med at erhverve kvalifikationer begynder i skolen og fortsætter gennem videregående uddannelse og arbejdsbaseret læring. I dag fungerer mange uddannelsessystemer imidlertid ikke hensigtsmæssigt, idet der er et uacceptabelt stort uddannelsesfrafald, og det ikke lykkes at give de unge en række vigtige kvalifikationer. Der er derfor et presserende behov for at sætte uddannelsessystemerne i stand til i højere grad at tilpasse sig de nuværende og fremtidige behov for kvalifikationer, således at der ikke opstår et mismatch mellem de udbudte og de efterspurgte kvalifikationer og flaskehalse. Det har derfor særlig vigtigt, at der tages fat på problemerne med mismatch mellem de udbudte og de efterspurgte kvalifikationer i sektorer, hvor det erkendes, at der er potentiale for at skabe job, f.eks. it, sundhedspleje og grøn økonomi. Kommissionen indledte i marts 2013 et bredt partnerskab mellem mange interessenter i EU - et storstilet samarbejde om job i it-sektoren - for at tage fat på problemet med mangel på kvalifikationer på it-området i EU og besætte de forventede flere hundrede tusinde ledige job, hvor der kræves disse kvalifikationer. Kommissionen iværksatte i april 2013 som en del af sin handlingsplan for sundhedspersonale i EU en fælles aktion med henblik på at forbedre prognoserne for og planlægningen i forbindelse med arbejdsstyrken i sundhedssektoren og få medlemsstaterne og de berørte parter til at udveksle oplysninger om bedste praksis. Kommissionen er også ved at gennemføre en kortlægningsundersøgelse på tværs af medlemsstaterne vedrørende innovative ansættelsesstrategier såsom brug af de sociale medier til at tiltrække de unge til at vælge at gøre karriere i sundhedssektoren. Kommissionen vil indlede lignende samarbejder eller iværksætte bredere handlingsplaner for at frigøre jobskabelsespotentialet inden for "grøn økonomi". Det er også vigtigt, at de unge, der søger arbejde og starter egen virksomhed, har iværksætterfærdigheder. Hvis alle unge har praktiske erfaringer med iværksættervirksomhed vil det være med til at skabe forbindelsen mellem uddannelse og den virkelige verden og omsætte kreative idéer i iværksætteraktiviteter. For at støtte forandringerne på tværs af uddannelsessystemet vil Kommissionen afstikke mere detaljerede politiske retningslinjer vedrørende iværksætterkulturen i uddannelserne. Et samarbejde med OECD om en vejledende ramme for iværksætteruddannelse i skoler, inden for VET og på universiteter vil fremme undervisningen og læringen på iværksætterområdet. 12
14 For yderligere at hjælpe de unge med at få et job i udlandet arbejder Kommissionen tæt sammen med medlemsstaterne og de berørte parter om at skabe et europæisk område for kompetencer og kvalifikationer. Det skal sikre, at kompetencer og kvalifikationer lettere anerkendes på tværs af grænserne og lette arbejdskraftens mobilitet. Kommissionen opfordrer derfor: Medlemsstaterne til at modernisere og forbedre deres uddannelsessystemer ved at tage fat på hullerne i de grundlæggende kvalifikationer, optrappe indsatsen for at forhindre skolefrafald, sikre en højere grad af tværgående kvalifikationer som f.eks. kvalifikationer på it-området, iværksætterevner og sprogfærdigheder og at optrappe brugen af it-baseret læring. Alle berørte parter til at øge deres støtte til det storstilede samarbejde om job på itområdet med henblik på at tage fat på det forventede problem med mangel på itfagkyndige i EU i Skabe et europæisk arbejdsmarked på længere sigt De fleste af de ovenfor beskrevne foranstaltninger vil, hvis de gennemføres nu, have en umiddelbar virkning. På mellemlang sigt mangler der dog at blive gjort meget for at reformere økonomien, således at der kan skabes et europæisk arbejdsmarked, inden for hvilket alle borgere, unge såvel som ældre, frit kan arbejde, studere eller tage en erhvervsuddannelse. Det vil gøre den europæiske økonomi mere dynamisk og fleksibel og samtidig sikre den nødvendige beskyttelse af dem, der udøver deres ret til at bo, arbejde og studere i udlandet. Der er allerede fremsat mange forslag, som skal være med til at få det indre marked til at fungere mere effektivt, bl.a. de foreslåede ændringer af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer, direktivet om overførsel af supplerende pensionsrettigheder og direktivet om håndhævelse af mobile arbejdstageres rettigheder. Der er også et presserende behov for at forbedre håndhævelsen af den eksisterende EU-ret, navnlig hvad angår job og arbejdsbetingelser. Derudover arbejder Kommissionen på mere borgervenlige regler for koordinering af socialsikringsordninger i forbindelse med arbejdsløshedsunderstøttelse, og den er ved at analysere mulighederne for, at arbejdstagere, der søger arbejde i en anden medlemsstat, kan tage deres arbejdsløshedsunderstøttelse med til udlandet i mere end de nuværende tre måneder. Det nylige kommissionsforslag med henblik på at modernisere og øge samarbejdet mellem de offentlige arbejdsformidlinger vil også være med til at forbedre den måde, arbejdsmarkedet fungerer på, og sikre, at arbejdsmarkedsprogrammerne giver resultater og derved hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet. Kommissionen vil foreslå, at der oprettes et net af offentlige arbejdsformidlinger for at starte et benchmarkingsystem, og de tilsvarende gensidige læringsaktiviteter vil være med til at skabe et europæisk arbejdsmarked og i sidste ende sikre jobsøgende og arbejdsgiverne bedre og mere effektive arbejdsformidlinger. 13
15 Kommissionen opfordrer derfor: Europa-Parlamentet og Rådet til at optrappe arbejdet med alle forslag, der skal fremme udviklingen af et egentligt europæisk arbejdsmarked, som alle unge har adgang til. 7. Skabe job hjælpe virksomhederne med at ansætte unge Ungdomsarbejdsløsheden vil kun falde vedvarende, hvis der skabes flere job i økonomien. Hele den indsats, der gøres i EU for at sætte gang i væksten og jobskabelsen vil derfor være med til at løse ungdomsarbejdsløshedsproblemet. De prioriteter, der fremhæves på EU-plan i forbindelse med den årlige vækstundersøgelse og på nationalt plan inden for rammerne af de landespecifikke henstillinger, viser vejen frem. I den forbindelse er der brug for en særlig indsats for at skabe det rette incitament for virksomhederne, navnlig de små og mellemstore virksomheder, til at ansætte unge og beholde dem. De unge er i uforholdsmæssig stor grad berørt af arbejdsløsheden. Det afspejler de bredere, dybtgående problemer i forbindelse med den måde, arbejdsmarkederne fungerer på. I mange lande er de unge overrepræsenteret, når det drejer sig om midlertidigt ansatte. Hvis kløften mellem lovgivningen om sikkerhed i beskæftigelsen i forbindelse med henholdsvis midlertidig og fast ansættelse mindskes, vil det gøre det lettere for nye arbejdstagere, herunder de unge, at gå fra det første job af kort varighed til mere stabile job, der tilbyder gode karrieremuligheder. Derudover kan en mindskelse af udgifterne ved at ansætte de unge i deres første job, f.eks. gennem målrettede tilskud og mindskelser af socialsikringsbidragene i tilfælde af stillinger, der kræver få kvalifikationer, under de rette omstændigheder gøre en stor forskel. Små og mellemstore virksomheder og navnlig mikrovirksomheder er særlig vigtige i forbindelse med skabelse af job til unge, og som følge heraf bør der gøres alt for at hjælpe dem med at få adgang til den finansiering, de har brug for for at klare sig godt. Her kan EU's instrumenter, navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, spille en vigtig rolle med både at yde direkte støtte til små og mellemstore virksomheder og at samfinansiere en lang række finansielle instrumenter. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har også en vigtig rolle at spille, når det drejer sig om at give små og mellemstore virksomheder adgang til midler. Dens nylige kapitalforøgelse på 10 mia. EUR vil frigøre supplerende lånemuligheder på 12,5 mia. EUR hvert år i direkte finansiel støtte til små og mellemstore virksomheder i tidsrummet , og banken kan være med til at mobilisere i alt ca. 37,5 mio. EUR til lån til små og mellemstore virksomheder, når der tages hensyn til andre typer lån, der indirekte kommer små og mellemstore virksomheder til gavn, og samfinansiering. Derudover arbejder Kommissionen på nuværende tidspunkt sammen med EIB om at udvikle fælles instrumenter til støtte for långivningen til små og mellemstore virksomheder. Kommissionen opfordrer derfor: Medlemsstaterne til at gennemføre de landespecifikke henstillinger, der er rettet til dem, herunder at begrænse skatten på arbejde, mindske kløften mellem sikkerheden i 14
16 beskæftigelsen for forskellige ansættelsesforhold og udnytte de målrettede foranstaltninger til at skabe incitament til at ansætte unge. EIB til at øge støtten til små og mellemstore virksomheder, der skaber job og tilbyder lærlingeuddannelser til unge under 25 år og til at fremme samarbejdet med Kommissionen om at gennemføre nye ordninger til støtte for små og mellemstore virksomheder. *** 15
17 Bilag 1: Landespecifikke henstillinger vedrørende ungdomsbeskæftigelse BE BG Forenkle og styrke sammenhængen mellem beskæftigelsesincitamenter, aktiveringspolitikker, arbejdsformidling, uddannelse, livslang læring og erhvervsuddannelse, politikker for ældre og unge. Fremme det nationale ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, f.eks. gennem en ungdomsgaranti. Tilpasse loven om skoleuddannelse og fortsætte reformen af de højere uddannelser, navnlig gennem en bedre tilpasning til behovene på arbejdsmarkedet og et øget samarbejde mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv. DK EE ES Forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne for at sænke frafaldsprocenten og øge antallet af lærlingeuddannelsesmuligheder. Fortsætte indsatsen for at forbedre de arbejdsmarkedsrelevante aspekter af uddannelsessystemerne, herunder i højere grad inddrage arbejdsmarkedets parter og gennemføre målrettede foranstaltninger for at løse problemet med ungdomsarbejdsløshed. Gennemføre og nøje overvåge effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, jf. strategien for iværksættervirksomhed og beskæftigelse , f.eks. gennem en ungdomsgaranti. Fortsætte indsatsen for at gøre uddannelserne mere arbejdsmarkedsrelevante, mindske omfanget af skolefrafald og øge den livslange læring, nemlig ved at udvide anvendelsen af erhvervsuddannelser med skiftevis skolegang og praktik efter den nuværende pilotfase og ved inden udgangen af 2013 at indføre et omfattende system til overvågning af, hvor godt eleverne klarer sig. FI FR HU Gennemføre og nøje overvåge virkningerne af de igangværende foranstaltninger for at forbedre unges og langtidslediges stilling på arbejdsmarkedet med særlig fokus på udviklingen af jobrelevante kvalifikationer. Træffe yderligere foranstaltninger for at forbedre overgangen fra skole til arbejde via f.eks. en ungdomsgaranti og fremme af lærlingeuddannelser. Tage fat på problemet med ungdomsarbejdsløsheden, f.eks. via en ungdomsgaranti. Gennemføre en national strategi for skolefrafald og sikre, at uddannelsessystemet giver alle unge arbejdsmarkedsrelevante færdigheder, kompetencer og kvalifikationer. Støtte til overgangen mellem de forskellige uddannelsesfaser og overgangen til arbejdsmarkedet. Gennemføre en reform af de højere uddannelser, så flere får en videregående uddannelse, navnlig dårligt stillede studerende. 16
18 IT Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme deltagelsen på arbejdsmarkedet, navnlig kvinders og unges deltagelse, f.eks. via en ungdomsgaranti. Styrke erhvervs- og efteruddannelse, sikre større effektivitet i den offentlige arbejdsformidling og forbedre karriererådgivningstjenesterne for studerende på videregående uddannelser. Styrke indsatsen for at forebygge skolefrafald og forbedre skolens kvalitet og resultater, også ved at reformere lærernes faglige udvikling og karriere. LT LU LV MT PL RO Forbedre de unges beskæftigelsesegnethed, f.eks. via en ungdomsgaranti, styrke gennemførelsen af lærlingeordninger og deres effektivitet og tage fat på problemet vedvarende mismatch mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Styrke indsatsen for at mindske ungdomsarbejdsløsheden ved at forbedre udformningen og overvågningen af aktive arbejdsmarkedspolitikker Styrke de almene og erhvervsfaglige uddannelser for at sikre et bedre match mellem unges kvalifikationer og efterspørgslen efter arbejdskraft, navnlig i forbindelse med unge med indvandrerbaggrund. Tage fat på langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden ved at lade de aktive arbejdsmarkedspolitikker dække mere bredt og forbedre deres effektivitet samt sikre mere målrettede sociale tjenester. Forbedre de unges beskæftigelsesevne, f.eks. via en ungdomsgaranti, indføre omfattende karrierevejledning, gennemføre reformer inden for erhvervsuddannelse og forbedre kvaliteten af praktikpladser og gøre dem lettere tilgængelige. Videreføre indsatsen for at mindske skolefrafaldet, især ved at indføre et omfattende overvågningssystem og gøre uddannelserne mere arbejdsmarkedsrelevante, således at kvalifikationshullerne kan blive fyldt ud, bl.a. gennem den annoncerede reform af praktikpladssystemet. Styrke indsatsen for at mindske ungdomsarbejdsløsheden, f.eks. via en ungdomsgaranti, forbedre muligheden for at få en læreplads og uddannelse på arbejdspladsen, styrke samarbejdet mellem skolerne og arbejdsgiverne og forbedre kvaliteten af undervisningen. Bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, straks gennemføre den nationale plan for ungdomsbeskæftigelse, herunder f.eks. via en ungdomsgaranti. Optrappe reformerne af erhvervsuddannelserne. I højere grad tilpasse de videregående uddannelser til behovene på arbejdsmarkedet og forbedre adgangen for dårligt stillede. Gennemføre en national strategi for at forhindre skolefrafald, som fokuserer på at give bedre adgang til førskolepædagogik af høj kvalitet, herunder for romabørn. 17
19 SE SI Øge indsatsen for at forbedre integrationen af personer med lave kvalifikationer eller med indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet gennem mere målrettede foranstaltninger for at forbedre deres beskæftigelsesegnethed og øge efterspørgslen efter arbejdskraft i disse grupper. Øge indsatsen for at lette overgangen fra uddannelse til arbejde, bl.a. ved større anvendelse af arbejdsbaseret læring, praktikpladser og andre former for aftaler, der kombinerer arbejde og uddannelse. Fuldføre ungdomsgarantien, så den i højere grad omfatter unge, der hverken er under uddannelse eller i praktik. Træffe yderligere foranstaltninger for at øge beskæftigelsen af unge med en videregående uddannelse, ældre og lavtuddannede ved at fokusere ressourcerne på skræddersyede aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og samtidig forbedre deres effektivitet. Løse problemet med det manglende match mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer ved at gøre de relevante erhvervsuddannelses- og videreuddannelsesprogrammer mere relevante og yderligere udvikle samarbejdet med de relevante interessenter ved vurderingen af behovene på arbejdsmarkedet. SK UK Styrke indsatsen for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, f.eks. via en ungdomsgaranti. Tage skridt til at tiltrække unge til læreruddannelsen og forbedre de uddannelsesmæssige resultater. Styrke udbuddet af læring på arbejdspladsen inden for erhvervsuddannelserne. Oprette flere joborienterede bachelorprogrammer inden for de videregående uddannelser. Bygge videre på "Youth Contract" og fremskynde foranstaltninger til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, f.eks. gennem en ungdomsgaranti. Øge kvaliteten og varigheden af praktik- og lærlingeuddannelserne, forenkle kvalifikationssystemet og involvere erhvervslivet, navnlig med henblik på tekniske færdigheder på mellemniveau og højere niveau. Nedbringe antallet af unge i alderen år med meget dårlige grundlæggende færdigheder, bl.a. ved en effektiv gennemførelse af praktik- og lærlingeuddannelsesprogrammet. 18
20 Bilag 2 Eksempler på, hvordan indsatsholdene for ungdomsbeskæftigelsen har hjulpet de unge Irland I december 2012 blev der oprettet en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, kaldt Momentum, som led i Irlands beskæftigelsesplan for at sikre uddannelse af indtil langtidsledige. ESF vil bidrage med 10 mio. EUR til denne fond, som har et samlet budget på 20 mio. EUR. Et af de fire indsatsområder i denne fond tager navnlig sigte på unge under 25 år. I øjeblikket er 816 unge omfattet af dette indsatsområde. Men da unge også kan deltage på de tre andre indsatsområder, er det samlede antal unge, der deltager i Momentum, Der er afsat 25 mio. EUR til det integrerede Youthreach-program, der tilbyder uddannelse og arbejdserfaring til unge, der har forladt skolen tidligt uden kvalifikationer eller erhvervsuddannelse. Det vil gøre det muligt at bevare uddannelsespladser indtil udgangen af Slovakiet Efter tildelingen fra ESF blev to nationale projekter (til 70 mio. EUR) iværksat i november 2012 med henblik på at skabe job til unge under 29 år i private og selvregulerende sektorer i de regioner, der har den største arbejdsløshed (mål: nye job). Gennemførelsen af projekterne har hidtil været en succes, og mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder har vist den største interesse i at tilbyde unge jobmuligheder. Medio maj 2013 var der skabt over nye job (i alt 33,1 mio. EUR). Litauen I Litauen er alle planlagte ESF-foranstaltninger ved at blive gennemført. Et projekt blev omlagt for at tilbyde erhvervsuddannelsesprogrammer til omkring unge. Budgettet er på ca. 6 mio. EUR. Projektet startede i august 2012 og slutter i august Der er deltagere. Et projekt, der skal give unge deres første jobkompetencer, blev udvidet med et budget på yderligere 6 mio. EUR og vil støtte omkring unge. Projektet startede i juli 2011 og slutter i november unge arbejdsløse har allerede deltaget i dette projekt. Iværksætterfonden (ESF 14,5 mio. EUR) yder lån og tilbyder uddannelse for startupvirksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende, idet unge er den prioriterede fokusgruppe inden for denne ramme. En ny foranstaltning (til 3 mio. EUR) blev godkendt for at gøre låneordningen for startupvirksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende mere attraktiv. En anden ny ESF-foranstaltning (9,3 mio. EUR) "Støtte til det første job" blev for nylig godkendt til erstatning for det eksisterende løntilskud til første job i form af nedsat socialsikringsbidrag. Projektet startede i august 2012 og slutter i september Der forventes deltagere. Den 18. april 2013 var der 19
21 indkommet ansøgninger. En ny foranstaltning til 2,3 mio. EUR "Styrkelse af unges beskæftigelse og motivation" blev godkendt den 17. april To af disse projekter vil fokusere på frivilligt arbejde og individuel støtte til sårbare unge. Letland Der er afsat 11 mio. EUR til forskellige foranstaltninger, der støtter unge uden erhvervsmæssige kvalifikationer, som søger nye erhvervsrettede kvalifikationer. Som følge af disse foranstaltninger vil andelen af unge arbejdsløse, der modtager EU-støtte, stige fra 24 % til 40 %, mens antallet af personer i erhvervsuddannelse fordobles. Det 5-årige projekt "Erhvervsuddannelse, erhvervelse af grundlæggende færdigheder og kompetencer til støtte for uddannelse og karriereudvikling" tager sigte på at uddanne unge på sekundærniveau inden for erhvervsrettet uddannelse for at fremme erhvervelse af erhvervskompetencer og færdigheder med sigte på erhvervsaktiviteter og videreuddannelse og fremme integrationen på arbejdsmarkedet. Det gennemføres i partnerskab med erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og tilbyder erhvervskvalificerende programmer på 2. og 3. niveau på måneder for mindst unge under 25. Ved udgangen af maj 2013 havde elever opnået 2. og 3. niveau af de erhvervsmæssige kvalifikationer. I 2013 gennemføres foranstaltningen "Ungdomsworkshopper", der samfinansieres af ESF, med det formål at hjælpe op mod 500 unge mellem 15 og 24 år, der har en erhvervsuddannelse, med at prøve 3 erhverv og foretage et velinformeret karrierevalg. Portugal Et nationalt initiativ kaldet "Impulso Jovem" medførte en omfattende omprogrammering af strukturmidler, der vil komme unge til gode ved udgangen af 2015 på det portugisiske fastland. Der blev tildelt 143 mio. EUR fra ESF til at finansiere foranstaltninger vedrørende praktikophold i vigtige økonomiske sektorer samt støtte til ansættelse af unge mellem 18 og 30 år ved at godtgøre arbejdsgiverens socialsikringsbidrag. I februar 2013 blev programmets anvendelsesområde ændret, idet kriterierne for støtteberettigelse blev udvidet, og det blev udbredt til flere regioner. Ved udgangen af maj var unge indtil videre omfattet af programmet. Der blev foretaget en overførsel på 10 mio. EUR fra EFRU's operationelle program (Madeira) til ESF's tilsvarende operationelle program for at støtte foranstaltninger til fremme af ungdomsbeskæftigelsen, som f.eks. praktikantophold og ansættelsesincitamenter. Ved udgangen af maj var unge omfattet. 20
UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereCultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo
Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og
Læs mereVerifikation af miljøteknologi (ETV)
Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Spaniens nationale reformprogram for 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 259 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Spaniens nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Spaniens stabilitetsprogram
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse
Læs mereBeskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 15.7.2014 B8-0051/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om ungdomsbeskæftigelse (2014/2713(RSP))
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Læs mereOffentlig onlinehøring om mobilitetsordningen Dit første EURES-job og muligheder for yderligere EU-initiativer om unges jobmobilitet inden for EU
Offentlig onlinehøring om mobilitetsordningen Dit første EURES-job og muligheder for yderligere EU-initiativer om unges jobmobilitet inden for EU Denne åbne onlinehøring holdes som led i den efterfølgende
Læs mereForslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetkontroludvalget 2016/2242(INI) 6.6.2017 UDKAST TIL BETÆNKNING om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereAKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE
Det Europæiske Råd 14-15/3-13 Bilag 10 Offentligt AKT AF U OPD EUR 14.- AKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE DEN 14.-15. MARTS
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereDen europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.
Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 28-294
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2010/0115(NLE) 8.6.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 28-294 Udkast til betænkning Csaba Őry (PE441.223v01-00) om forslag til Rådets afgørelse
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0661 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.11.2006 KOM(2006) 661 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 9.10.2014 2014/2098(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0467 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0467 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.07.2004 KOM(2004)467 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om
Læs mereEuropaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Det Europæiske Råd Bruxelles, den 7. marts 2016 (OR. en) SN 28/16 NOTE Vedr.: Erklæring fra EU's stats- og regeringschefer
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/0009(COD) 3.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget
Læs mere9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:
Læs mere15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:
Læs mereEuropaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780351 Fax 7262 6790 njo@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Grund- og nærhedsnotat
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 429 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram
Læs mere10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juni 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0014 (COD) 2014/0013 (NLE) 10456/14 AGRI 406 AGRIFIN 90 AGRIORG 96 CODEC 1393 NOTE fra: til: Formandskabet
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. 29. august 2002 PE 316.
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 29. august 2002 PE 316.259/1-15 ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 Udkast til udtalelse (PE 316.259) Neena
Læs mereTolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen?
MEMO/0/174 Bruxelles, den 7. april 00 Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? EU har nu i to år haft 5 medlemsstater og 0 officielle sprog. De mange sprog gør EU unik i verden, og for nogle kan
Læs mereEuropaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt
Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 16.12.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Andragende 0895/2011 af Anthony Webb, britisk statsborger, om afslag på ydelse til arbejdssøgende i henhold
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012
Læs mereSamrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig
Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331}
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.3.2005 KOM(2005) 82 endelig GRØNBOG om lovvalg og kompetence i skilsmissesager (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} DA DA GRØNBOG om
Læs mereEn styrket indsats over for unge ledige
En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der
Læs mereForslag til en. ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 12.3.2013 COM(2013) 146 final 2011/0276 (COD) Forslag til en ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles bestemmelser
Læs mere10416/16 hsm 1 DG B 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU
Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mere10. juni 2014 EM2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
10. juni 2014 EM2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Arbejdsløsheden i Grønland er voksende, og til trods for at størstedelen af de arbejdsløse er ufaglærte, ansætter
Læs mere9291/17 bmc/lma/ef 1 DG B 1C - DG G 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juni 2017 (OR. en) 9291/17 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ECOFIN 397 UEM 146 SOC 377 EMPL 291 COMPET
Læs mereEN KOMMUNE OG ET ARBEJDSMARKED I VÆKST
Beskæftigelsesudspil 2016: EN KOMMUNE OG ET ARBEJDSMARKED I VÆKST I Randers er vi ikke bange for at tænke nyt og prøve ting af. Vi er mere optagede af at stimulere og afprøve nye veje. På tværs af ildsjæle,
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereAlle unge skal have ret til et godt arbejde
Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget, Energiudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Transportudvalget, Kommunaludvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:
Læs mereEU s samhørighedspolitik. En introduktion til. Juni 2014. Samhørighedspolitik 2014-2020
En introduktion til EU s samhørighedspolitik 2014-2020 Juni 2014 Samhørighedspolitik Hvad er samhørighedspolitik? Samhørighedspolitikken er EU s vigtigste investeringspolitik Den omfatter alle regioner
Læs mereAftale om Forebyggelsesfonden
Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige
Læs mereHjælp til at søge medarbejdere i Europa
Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge
Læs mereSAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020
FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU
Læs mereZA5898. Flash Eurobarometer 384 (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy, wave 3) Country Questionnaire Denmark
ZA898 Flash Eurobarometer 8 (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy, wave ) Country Questionnaire Denmark FL 8 - Regional Policy - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE
Læs mereIndstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. oktober 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne (besvarelse af
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2015/0009(COD) 6.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Budgetudvalget
Læs mere7875/17 js/top/bh 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. april 2017 (OR. en) 7875/17 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 15792/2016 Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereRevision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring. Høringsoplæg
Revision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring Høringsoplæg 1. Indledning I nogle medlemsstater findes der officielle eksportkreditinstitutter, der yder dækning af kortfristede
Læs mereJAs arbejdsmarkedspolitik
JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der
Læs mereKOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER"
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.4.2012 COM(2012) 166 final KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER" KOMMISSIONENS SVAR PÅ
Læs mereERKLÆRING FRA MEDLEMMERNE AF DET EUROPÆISKE RÅD 1 DEN 30. JANUAR 2012
DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 30. januar 2012 (OR. en) ERKLÆRING FRA MEDLEMMERNE AF DET EUROPÆISKE RÅD 1 DEN 30. JANUAR 2012 PÅ VEJ MOD VÆKSTFREMMENDE KONSOLIDERING OG BESKÆFTIGELSESFREMMENDE VÆKST
Læs mere8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. april 2017 (OR. en) 8461/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 7875/17
Læs mereUngdomsgaranti til Alle!
Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereGrund- og nærhedsnotat
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig
Læs mereNedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.
Bilag 3. Forstærket indsats for flere praktikpladser I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. maj 2017 (OR. en) 9235/17 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 22. maj 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ECOFIN 368 UEM 117 SOC 346 EMPL 261 COMPET 363 ENV 463
Læs merelønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) EPSCO-Rådet Tidl. dok. nr.: 6719/14 SOC 141 EMPL 30 ECOFIN 167 EDUC 68 JEUN 35 Komm. forsl. nr.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 4. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0431 (NLE) 7029/1/14 REV 1 NOTE fra: til: SOC 159 EMPL 35 ECOFIN 195 EDUC 76 JEUN 38 De Faste Repræsentanters
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-29
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2072(INI) 9.6.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 Thomas Händel (PE441.371v01-00) Finansieringen og funktionen af Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-15
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc
Læs mereStrategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018
Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en
Læs mereMål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.
24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks
Læs mereUnge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa
P7_TA(2011)0230 Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings-
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål FORELØBIG 2002/2243(INI) 4. februar 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål til Udvalget om Beskæftigelse
Læs mereStorhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme
12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.9.2010 KOM(2010) 477 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Unge
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.6.2017 COM(2017) 299 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan
Læs mere- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats
Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas
Læs mere