Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler i kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Transkript

1 Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler i kl., SSP konsulent, Furesø Kommune.

2 Programmet Oplæg ved, SSP konsulent i Furesø Kommune De afgørende sammenhæng for risikoadfærd og skolernes og forældrenes rolle Oplæg ved Torben Marcussen, Lille Værløse Skole Om undervisnings programmet Tackling Oplæg ved Charlie om årgangsmødet med forældrene mødets indhold og forventninger til lærerne og klub-pædagogerne Tid til at lave aftaler om tidspunktet for årgangsforældremøde mellem skoler og klubberne. 2

3 Forebyggelse af risikoadfærd blandt unge. Hvad er risikoadfærd? Tobaksrygning, kriminalitet, mobning, stort forbrug af alkohol, hash, tidlig seksuel debut og brug af andre stoffer end hash. Risikoadfærd har en stærk sammenhæng med tre faktorer: Manglende trivsel i skolen. Trivsel blandt unge herunder størrelsen af den sociale kapital i den enkelt klasse er afgørende for antallet af unge, som begår eller udsættes for risikoadfærd. Manglende trivsel i familierne. Forholdet mellem voksne og børn specielt hvor meget tid de bruger sammen. Gadeorienteret livsstil. at hæng formålsløst ud med andre unge i det offentlige rum. 3

4 Forebyggelse af risiko adfærd i skolerne. 1.a. Trivsel i skolen. b. Styrkelsen af den sociale kapital i den enkelt klasse. 4

5 Eleverne i 8. kl. procentfordelt efter hvad de synes om at gå i skole (hele landet) Bryder jeg mig ikke om Ligeglad Temmelig godt Vældig godt Balvig

6 Procent af eleverne i 8. kl. som inden for det seneste år har begået butikstyveri, set i forhold til hvad de synes om at gå i skole Bryder jeg mig ikke om Ligeglad Temmelig godt Vældig godt Balvig

7 Samme mønster for følgende risikoadfærds typer: Vold Drukket sig fulde seneste måned. Tobaks rygning. Hash rygning. Har gået i seng med nogen. 7

8 Hvad har betydning for om man synes om at gå i skole? Der er tre forhold der stikker ud: At man har et vældig godt forhold til ens klassekammerater. At man synes at man er gode eller virkelig gode til at hjælpe hinanden i klassen. At man mener man tilhører den tredjedel i enes klasse, der klarer sig bedst. Balvig

9 Procent af unge der har megen selvtillid, er ikke utryg, er veloplagte det mest af tiden m.v. set i forhold til den social kapital i deres klasse (Ny Herning, 2006) Ikke utryg Megen selvtillid Lykkelig meste af tiden Veloplagt mest af tiden Lav Middel Høj Balvig,

10 Procent for, hvor stor en del af de unge, der har været udsat for mobning inden for det seneste år, set i forhold til størrelsen af den sociale kapital i klassen, 2005 (hele landet) Procent Lav Middel Social kapital Høj Balvig,

11 Procent for, hvor stor en del af de unge, der har begået butikstyveri inden for det seneste år, set i forhold til størrelsen af den sociale kapital i klassen, 2005 (hele landet) Procent Lav Middel Høj Social kapital Balvig,

12 Procent af unge der har begået vold eller været udsat for vold inden for detseneste12 måneder, set i forhold til størrelsen af den sociale kapital i deres klasse, 2005 Ny Herning kommune, 2006) Procent Begået vold Udsat for vold Lav Middel Høj Social kapital Balvig,

13 Procent af unge der ryger dagligt, drikker sig fulde mindst en gang om måneden mv. set i forhold til størrelsen af den sociale kapital i deres klasse (Ny Herning, 2006) Procent 15 Ryger dagligt 10 5 Drikker pga. pres 0 Drikke sig fuld mindst engang om måned Hash seneste år Lav Middel Høj Social kapital Balvig,

14 Procent for, hvor stor en del af de unge, der har foretaget sig eller er blevet udsat for forskellige former for risikoadfærd, set i forhold til størrelsen af den sociale kapital i klassen, 2005 (hele landet) Procent Lav Middel Social kapital Høj Balvig,

15 Hvordan kan man styrke den sociale kapital i en klasse? Sociale kompetencer fra 0. kl. Aktive inddragelse af forældrene hele vejen i gennem skolesystemet. Gode forholde mellem lærere og elever. Gode rammer fra kommunerne og skoleledelserne. Arbejde bevidst med klasser, som har en lav social kapital. Århuseksperimentet den vise sten er endnu ikke fundet! 15

16 Den generelle forebyggelse i skolerne. 1.a. Trivsel i skolen. b. Styrkelsen af den sociale kapital i den enkelt klasse. 2.Undervisning i klassen. 16

17 Forebyggelse gennem undervisning. 1. Oplyse om faren ved en bestemt adfærd skræmmekampagner. Alene oplyse om de faktuelle sider af f. eks. rusmidlerne. Affektive metoder forsøge at påvirke elevernes evner til at træffe beslutninger - holdningsbearbejdning. Disse metoder viser sig enten at være uden effekt eller kan producere det modsatte resultat at unge bliver mere risiko villige. Socialpejlingsmetoder eller den normative indgangsvinkel. 17

18 Hvad virker bedst? Elev-involvering direkte kontakt og diskussion. Ingen moralisering. Fokus på risikoadfærd. Mellem 12 og 14 år. Nøjagtig gennemførelse af programmet træning for instruktørerne Sociale påvirkninger socialpejling - normer. Aktiv inddragelse af forældre/lokalsamfundet 18

19 Socialpejling eller normative programmer. Vægten på de unges (indbyrdes) sociale liv. Risikoadfærd foregår i grupper. Sociale pejling hvad man tror de andre gør. Sociale kompetencer - evnen til at sige til og fra. Alle de andre gør det Ringstedforsøg/ÅrhusEksperimentet 6. kl. Tackling USA afprøvet i DK. 19

20 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobningsforløb Årgangsforældremøde Undervisning samt forældremøde Er du med mod mobning? 6. kl. Sociale overdrivelser Årgangsforældremøde Intromøde, undervisning samt forældremøde Alle de andre gør det 7. kl. Ungdommen Årgangsforældremøde Undervisning og forældremøde Tackling 8. kl. og 9. kl Ungdommen Undervisning Tackling 20

21 Tackling. Bygger på et undervisningsprogram fra USA Life skills, men er tilrettet til danske forhold. Hovedelementer i Tackling er: At elevernes normer i forhold til risikoadfærd blotlægges gennem procesorienterede undervisningsformer. At eleverne oparbejder sociale kompetencer i forhold til hinandens forventninger. 21

22 Tackling i kl. Identitet At tage beslutninger Rygning Alkohol Hash Reklame At tackle utryghed og nervøsitet At tackle sin vrede Vold i medierne God kommunikation At komme i kontakt med andre At bliver sikker på sig selv At tackle konflikter At modstå gruppepres 22

23 Tackling i folkeskolen. Programmet forudsætter lektioner i 7. kl., 20 lektioner i 8. kl. (booster) og 10 lektioner i 9. kl. (booster). Vi anbefaler kun til 7. og 8. kl., da udfordringerne i 9. kl. er store på grund af afgangseksamen men måske skulle vi prøve. Intro-møde for alle 7. kl. lærere og pædagoger i begyndelsen af skoleåret. 23

24 Tackling: effekt evaluering (2008). Positive resultater på følgende områder: Fuldskab. Rygning. Hash rygning. Mobning. Forskellen mellem kontrol klasser og interventiondsklasser stiger ved implementerings grad. Forskellene stiger med intensitet. Hvis Tacklings genemføres både i 7. og 8. kl. stiger forskellen. Der er ingen forskelle som er betinget i alder, forældres materialle velstand, etnicitet, køn eller familietype. Sundhedsstyrelsen,

25 Ung dialog. Dialogmødet Alle dialogmøder varer 2 lektioner og afholdes uden lærerens tilstedeværelse. Møderne forstås af unge veluddannede mennesker, typisk gymnasier elever eller studerende, som har fået en kursus. Mødet omfatter faktuel viden og dialog om handlemuligheder, følelser og relationer. I dialogen lægger formidlerne op til, at eleverne får mulighed for selv at tage stilling til egen og andres praksis for dermed at få et større ejerskab over for budskaberne. Ung Dialog afholder dialogmøder om tre temaer: 1. Dialogmøder om sex, kærester & følelser. 2. Alkohol, fester & hash 3. Som en 2-årig forsøgsordning udbydes dialogmøder om rygning til kommuner i Region Hovedstaden. Tilbydes til alle kommuner, som har abonnement på Ung Dialog det har Furesø Kommune. Kan bruges som supplement til Tackling men må ikke erstatte Tackling forløbet. Ung Dialog kan ses på 25

26 Program for forældremøderne Oplæg. Gruppearbejde - klassevis. Opsamling i plenum. 26

27 Forældremøde i 7. kl. Balvig s undersøgelse Lovlydig ungdom! 2011 hvordan det går med 8. kl. elever i skolen, familien og fritiden. Betydning af trivsel i familien og i skolen Dannelse af grupper som marginaliseres herfra stammer det meste af risikoadfærd. 27

28 Forældremøde i 7. kl. Gennemgang af betydningen af den enkeltes trivsel i skolen og den sociale kapital i den enkelte klasse. Hvad kan skolen og lærerne gøre for at øge trivslen og den sociale kapital. Hvad kan familien gøre for at fastholde et godt forhold til deres børn i teenage- alderen. Faresignaler i skolen og i familien. 28

29 Forældremøde i 7. kl. Oplysning af omfanget af alkoholforbrug blandt unge. Relevant vejledning til forældre om, hvordan de skal i dialog omkring alkohol. Oplysning af omfanget af hash- og stofforbrug blandt unge. Afmytologisering af en række fordomme og om hvordan ungdommen (8. kl.) er flest. 29

30 De fleste årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen Har ikke inden for det seneste år slået (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor de er henne, og hvornår de kommer hjem, når de er ude om aftenen (65 %) Synes godt om at gå i skole (76 %) Pjækker aldrig fra skolen (62 %) Er ikke det seneste år blevet væk fra skolen, fordi de var bange for at gå derhen på grund af andres drilleri, vold eller mobning (92 %) Mener ikke, at det er noget problem at få tiden til at gå i sin fritid (84 %) Mener, at når noget er forbudt ved lov, skal man rette sig efter det (77 %) Har ikke inden for det seneste år stjålet noget i en butik (90 %) eller tævet andre (86 %) Er ikke inden for det seneste år blevet slået eller tævet af nogen (89 %) Mener ikke det er sejt at være rocker (91 %) Har aldrig nogensinde i deres liv lavet hærværk (82 %) Har ikke været i seng med nogen (75 %) Er uenig i levereglen Lev stærkt dø ung (83 %) Har de sidste 4 uger hele tiden eller det meste af tiden følt sig lykkelig (57 %) Har ikke inden for det seneste år stjålet en cykel (90 %) Har ikke inden for det seneste år stjålet en taske fra en anden ung (99,8 %) Balvig,

31 Forældremøde i 7. kl. Præsentation af resultaterne fra undersøgelsen af elever og forældre. (SSP kontaktlærer gennemføre undersøgelsen). Visning af 4 minutters klip fra konfliktmæglings DVD. 31

32 Materiale som deles ud til 7. kl. forældre. Rusmiddelguiden. Sikker chat: Dit barns sociale liv på net og mobil hvad er din rolle som forældre. Hvor svært kan det være! GODA. Til eleverne. Til forældre til teenager. GODA. Konfliktmælings folder. SSP Furesø. 32

33 Forventninger til lærerne og pædagoger. At årgangsmødet i 7. kl. finder sted mens Tackling er i gang helst i efterår I kan aftale nærmere nu og også med mig d.d. Ellers via mail. Lærernes engagement er afgørende for om der kommer forældre. Der er et fælles indkaldelse som findes på hjemmesiden som I kan brug som udgangspunkt. Meget vigtig med tilmelding til mødet. Under 60 % tilmelding (elev rep.) afløses mødet. 33

34 SSP Furesø