Ny kommunal ungeindsats i Ungdomscentret pr. 1. august 2019

Transkript

1 Sagsnr P Dato: Ny kommunal ungeindsats i Ungdomscentret pr. 1. august 2019 Direktionen foreslår, at de kommunale ungeindsatser for de årige i Horsens Kommune samles i én organisatorisk enhed Ungdomscentret - i direktørområdet Uddannelse og Arbejdsmarked pr. 1. august Anledningen til organisationsændringen er ny lovgivning om den kommunale ungeindsats, der træder i kraft d. 1. august Organisationsændringen sker som led i en større strategisk satsning på at forbedre kommunens resultater for de årige. Horsens Kommune har stadig for mange unge på uddannelseshjælp, det vil sige uden for uddannelse og job. Med den strategiske satsning og organisationsændringen ønskes det at skabe en fælles tilgang til de unge og sætte størst muligt fokus på effekt i forhold til de unges uddannelse og beskæftigelse. Den strategiske satsning bygger på en tænkning om en tværfaglig koordineret tilgang, hvor den unge oplever én indgang til kommunen. Ungdomscentret vil samle de kommunale ungeindsatser for årige med det formål at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, udvikle livsduelighed og mestring af eget liv. De afdelinger, der samles i Ungdomscentret, er: Ungeenheden Ungerådgivningen (14-17 år) Specialrådgivningen (14-17 år) Ungecentret Aktuel baggrund Ny lovgivning Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre indgik d. 13. oktober 2017 Aftale om bedre veje til uddannelse og job, som omhandler den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) og en sammenhængende, koordineret ungeindsats i kommunerne. Folketinget har i maj 2018 vedtaget lovgivning på baggrund af Aftale om bedre veje til uddannelse og job, herunder Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Kommunerne skal ifølge loven have det fulde ansvar for at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunerne får herved ansvaret for alle unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller har opnået fast

2 tilknytning til arbejdsmarkedet. Den nye lovgivning indebærer, at kommunerne får ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen, at der er én indgang og at den unge har én gennemgående kontaktperson. Udfordringer i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi udfordringer med for mange udsatte unge og for mange unge uden uddannelse. Der er tilført ressourcer til området, men der ses ikke tilstrækkelig effekt. Derfor foreslås nu en ændret organisering, der kan styrke den tværfaglige indsats over for de årige. Der er stadig for mange unge på uddannelseshjælp, det vil sige uden for uddannelse og job, i Horsens Kommune sammenlignet med andre kommuner. På trods af, at ungdomsarbejdsløsheden falder i Horsens Kommune, har kommunen fortsat flere ledige unge på uddannelseshjælp end på landsplan, og faldet er mindre i Horsens end på landsplan. Fra september 2017 til september 2018 er antallet af uddannelseshjælpsmodtagere faldet med 2,7 % i Horsens Kommune imod 4,5 % på landsplan. Denne manglende effekt ses trods det, at der i Horsens Kommune er investeret i initiativer for at sikre et faldende antal unge ledige bl.a. Projekt Mod til uddannelse for de aktivitetsparate unge 1. Der er ligeledes for mange unge på efterværn i Horsens Kommune sammenlignet med andre kommuner, og udgifterne hertil er for høje 2. Nøgletal 2018 for Velfærd og Sundhed (april 2018) viser udviklingen i antal unge på efterværn 3. 1 Jf. Beskæftigelsesplan 2019, vedtaget af byrådet d. 18. december Der er i perioden sket en stigning i udgifter til unge i efterværn i andre kommuner på knap 9 mio. kr. (jf. budgetlægning for på Velfærds- og Sundhedsudvalgets ramme behandlet på Velfærds- og Sundhedsudvalgsmøde d. 23. maj 2018). 3 Efterværn er tilbud til unge i alderen år. Hjælpen har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. Side 2

3 Yderligere baggrund Sammenhængende børne- og ungepolitik samt forebyggelsesstrategien Horsens Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 4 bygger på en vision for alle børn og unge om en god start i livet, uddannelse, beskæftigelse og et godt og meningsfyldt liv. I forlængelse heraf tager forebyggelsesstrategien 5 udgangspunkt i det almene område med et forstærket fokus på tidlig indsats og indsats på rette tid. Det er et politisk ønske at rykke det specialiserede område tættere på det almene område, hvor børn og unge har deres daglige gang, da forebyggelse er noget, vi gør sammen i et tæt tværfagligt samarbejde mellem det almene og det specialiserede område. Ligesom der er et ønske 4 Den sammenhængende børne- og ungepolitik blev vedtaget af byrådet d. 28. februar Den reviderede forebyggelsesstrategi blev vedtaget af byrådet d. 24. september Side 3

4 om at, de forebyggende indsatser foregår på det almene område så lang tid som muligt. Budgetaftale 2018 og 2019 I budgetaftalen 2018 udtrykte forligspartierne ønske om, at et kommende Børne- og Skoleudvalg skulle forholde sig til de samlede ungeindsatser på tværs af Uddannelse og Arbejdsmarked og familieområdet under Velfærd og Sundhed. I den forbindelse var forligspartierne enige om, at det skulle sikres, at der er størst muligt fokus på effekt i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Samtidig blev der udtrykt ønske om, at der skal være fokus på et fortsat stærkt samarbejde med ungdomsuddannelserne i forhold til at få alle unge med. I budgetaftale 2019 har forligspartierne på baggrund af Aftale om bedre veje til uddannelse og job udtrykt ønske om, at den retning, der allerede er sat i Ungeenheden, skal fortsættes og videreudvikles med henblik på at imødekomme de nye lovkrav samt sikre sammenhæng for de unge i overgangen mellem folkeskole, ungdomsuddannelse og job. Forskning Forskning viser, at uddannelse og beskæftigelse er afgørende for, at udsatte børn og unge ikke ekskluderes og ender uden for såvel sociale som familiemæssige fællesskaber. Flere børn og unge har psykiske udfordringer (angst, depression, ensomhed m.m.), misbrug, vold, læse/stavevanskeligheder eller lignende, og det afgørende er en tidlig og fleksibel indsats. Nogle børn og unge behøver en omfattende og mere langvarig støtte med en livline, og andre behøver en kort rådgivning og kontakt til netværk og ungeaktiviteter. Nordens Välfärdscenter ( Unge ind i Norden psykisk sundhed, arbejde, uddannelse (2017)) anbefaler: Tidlig og lettilgængelig rådgivning og indsats, der hvor de unge har deres hverdagsliv, primært i skole og uddannelsesinstitutioner. Fremskudt virksomhed til unge i risikogruppen eller til unge med problemer. Rådgivning, udredning, støtte til studiet, ungelivet og hverdagslivet. Fokus på sundhed i skoler og ungdomsuddannelser (psykisk sundhed, ensomhed, KRAM, søvn m.m.). Side 4

5 Helhed for den unge. Tværgående løsninger med den unge i centrum. Det starter med dialogen med den unge og med udgangspunkt i den unges ønsker og drømme, ikke med en tværgående gruppe af professionelle. Ifølge Nordens Välfärdscenter efterspørger de unge: Se os og lyt til os. Det gode møde. Respekt og tryghed i mødet og relationen. Støtte til at finde vej og retning. Forløse den enkelte unges potentiale. Være en del af fællesskabet. Kontakt med venner og familie. Kontakt til andre unge ligestillede. Deltage i fritidsliv. Side 5

6 Tænkningen bag Ungdomscentret Hvad vil vi styrke på baggrund af hvilke udfordringer På landsplan ses der børn og unge med en række udfordringer, som er genkendelige i forhold til Horsens Kommune. Det drejer sig for eksempel om: Børn og unge med højt fravær Børn og unge med multiple problemstillinger - mulitsyge Børn og unge med læse- stavevanskeligheder Unge der ikke gennemfører en uddannelse Unge med handicap i ungdomsuddannelser mm. Unge der frafalder uddannelse manglende fastholdelse Overgange mellem uddannelser Flere børn og unge med diagnoser, mistrivsel, dårlig mental sundhed På baggrund af den viden vi har, de erfaringer vi har gjort os, budgetforlig og ændret lovgivning ønsker vi at styrke: Effekt i form af læring, trivsel og personlig mestring, uddannelse og beskæftigelse Fremskudt virksomhed, rådgivning og fra første kontakt støtte til egenmestring Helhed og koordineret indsats på tværs og med borgeren i centrum Én indgang, en kontaktperson Hvilke spor skal lægges og hvorfor Vi skal møde børnene, de unge og deres familier der, hvor de lever deres liv og har deres hverdag. Vi skal rykke ud i det almene liv og i de almene tilbud for at styrke de 4 indsatsområder nævnt ovenfor. Vi ønsker at sammentænke de understøttende/forebyggende indsatser og de specialiserede/afhjælpende indsatser. Vi vil derfor anlægge en tværfaglig koordineret tilgang, med det formål at skabe sammenhængende indsatser mellem de almene tilbud, uddannelses- og beskæftigelsesområdet og familie-, børn og ungeområdet illustreret i nedenstående tegning. Side 6

7 Almene liv og tilbud Kultur og fritid Boligområder Virksomheder Civilsamfund Almene /forberedende indsatser Understøttende /forebyggende indsatser Specialiserede /afhjælpende indsatser TEfL Familier og børn 0-13 år Ungdomscentret år Beskæftigelsesområdet Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte (Velfærd og Sundhed) Frontmedarbejdere Figur 1 Den fremskudte og rådgivende virksomhed, hvor det specialiserede rykker ud i det almene, har vi allerede i dag erfaringer med. For eksempel i sundhedsplejen, med psykologer på uddannelsesinstitutionerne og socialrådgivere på skoler og i dagtilbud. Der arbejdes ligeledes med forløbsprogrammer, tidlig opsporing og udredning. Der hvor vi skal have styrket vores fremskudte virksomhed er i forhold til: Unge i ungdomsuddannelser, incl. FGU Unge i voksen- og efteruddannelse Implementering af forløbsprogrammer Samspil med foreninger og frivillige Side 7

8 Organisering af den kommunale ungeindsats i Horsens Kommune Samlet organisering på tværs I Horsens Kommune implementerer vi lovgivningen om den kommunale ungeindsats ud fra KLs model 3 6, således at der i Horsens Kommune etableres en samlet organisering af opgaveløsningen på tværs af lovgivnings- og fagområder. Målgruppen for den samlede organisering vil være alle unge fra 14 til 29 år. De kommunale ungeindsatser i Horsens Kommune vil blive samlet i én organisatorisk enhed i direktørområdet Uddannelse og Arbejdsmarked pr. 1. august Ungdomscentret vil samle de kommunale ungeindsatser for årige med det formål at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, udvikle livsduelighed og mestring af eget liv. De afdelinger, der samles i Ungdomscentret er: Ungeenheden Ungerådgivningen (14-17 år) Specialrådgivningen (14-17 år) Ungecentret En mindre del af Modtagelsen vil indgå i Ungdomscentret. Det drejer sig om den klassiske modtagefunktion, hvor unge fra 14 år og op skal kunne gå ind af en dør, hvilket vil foregå i Ungdomscentret. Underretninger m.m. vedrørende unge fra 14 år og op vil dog fortsat skulle sendes til Modtagelsen. 6 KL har til inspiration beskrevet 3 modeller for mulig organisering, der kan opfylde formålet. 1. Tværfaglige netværksmøder om konkrete sager 2. Tværgående team med faste mødeintervaller 3. Samlet organisering på tværs Side 8

9 TEfL Udviklingsrådet for psykiatri og mestring Konsulentteamet Psykologteamet Tale- hørekonsulenterne Fysio- ergoterapeuter Børne og Familieenheden (0-13 år) Socialrådgivere i dagtilbud og skoler Modtagelsen/ Underretninger Børnerådgivningen (0-11 år) Ungerådgivningen (12-13 år) Specialrådgivningen (0-13 år) Familiebehandlingen Familieplejen Sundhedsplejen Tandplejen Ungdomscentret Ungeenheden Ungerådgivningen (14-17 år) Specialrådgivningen (14-17 år) Ungecentret (12-17 år) Fordele og ulemper ved en samlet organisering Ved en samlet organisering samles forskellige kompetencer og dermed medarbejdere i et særligt team eller enhed, der får til opgave at samarbejde om en sammenhængende ungeindsats for de årige. I dette tilfælde vil man typisk adskille økonomien og give den særlige enhed et selvstændigt budget. Finansieringen til den særlige enhed tages i givet fald fra de forvaltninger/afdelinger, hvorfra man flytter opgaveansvaret. Udfordringen er naturligvis at fastlægge, hvor mange midler der skal flyttes til den nye organisatoriske enhed. Ved denne model vil der være helt klare retningslinjer, som gælder alle på tværs. Der arbejdes ud fra samme metodeapparat og efter et fælles mål. Der vil derfor være et fælles blik på den unges behov, så tildeling af en kontaktperson kan ses i en større sammenhæng. Der vil være klarhed over, hvordan en uddannelsesplan skal bruges i indsatsen. En samlet organisering giver en systematik og en fast ramme for det tværfaglige arbejde. Én indgang betyder én tilgang til opgaven. Der vil være Side 9

10 mulighed for at lave fælles kompetenceudvikling af medarbejdere på tværs for at styrke arbejdet om det fælles mål. Fordele: Faste rammer for samarbejdet Entydig beslutningskompetence og budgetansvar Nemmere at finde løsninger på tværs af lovgivning Tværfaglig viden Bedre grundlag for fælles mål Ulemper: Omfattende organisationsændring Medarbejdere skal spænde bredt Behov for koordination til øvrig organisation i kommunen, herunder eks vis familiebehandling Hvad bibeholdes organisatorisk Unge med vedvarende og betydeligt handicap forankres i Velfærd og Sundhed i Handicap- og Ældrerådgivningen (HÆR), der fungerer som brobygning til Hammel Neurocenter og til psykiatrien. Det sikrer én indgang for unge med svært handicap. I de komplekse sager arbejdes der fortsat i teams på tværs, hvor der aftales plan og én kontaktperson, som i dag. Velfærd og Sundhed fortsætter som tovholder for teams og udviklingsråd på området. I HÆR vil der altid være fokus på tilbagevenden til uddannelse/job på sigt, - hvis muligt, hvorfor det fortsat er vigtigt at prioritere den samarbejdsmodel som er oparbejdet på tværs af Velfærd og Sundhed og Uddannelse og Arbejdsmarked i forhold til de særligt komplekse sager. Side 10

11 Tidsplan 21. januar 2019 Økonomi- og Erhvervsudvalget Direktionen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget Beslutter høring af organisationsændring for den kommunale ungeindsats (14-29 år) Beslutter analyse af børneområdet (0-13 år) 21. januar 2019 Høring i MED-systemet Organisationsændring fremlægges af direktionen til høring på fælles MED-møde mellem OMU Ungeenheden og OMU Familie og Forebyggelse Høringsfrist 5. februar februar 2019 Temamøde for byrådet Direktionen orienterer byrådet om den ny kommunale ungeindsats: Lovgivning Lokale udfordringer marts 2019 Høring i politiske udvalg 7. marts 2019 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. marts 2019 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. marts 2019 Velfærds- og Sundhedsudvalget 18. marts 2019 Direktionsmøde Forslag samt høringssvar fra MED-systemet fremlægges til høring i de berørte politiske udvalg. Direktionen forbereder på baggrund af forslag og samlede høringssvar sagens fremlæggelse for Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet April 2019 Beslutning 8. april 2019 Økonomi- og Erhvervsudvalget 29. april 2019 Byrådet Byrådet tager beslutning på baggrund af forslag og samlede høringssvar. Side 11

12 Maj-juni 2019 Etablering af det samlede ledelsesteam i Ungdomscentret 1. august 2019 Den kommunale ungeindsats i Ungdomscentret træder i kraft. Side 12