Forslag KOMMUNEPLAN

Transkript

1 Forslag KOMMUNEPLAN

2 Indholdsfortegnelse FORSLAG - Bymønstret 3 FORSLAG - Principper for byudviklingen 9 FORSLAG - De vigtigste byomdannelsesområder 12 FORSLAG - Perspektivområder 15 FORSLAG - Kriterier for byudvikling 19 FORSLAG - Boliger for alle 20 FORSLAG - Nye initiativer i forhold til byudvikling 22 FORSLAG - Karrébyen 23 FORSLAG - Højhuse i Odense 24 FORSLAG - Kvalitet i boligbebyggelsen 31 FORSLAG - Odense indre havn 33 FORSLAG - City Campus 37 FORSLAG - Roulund 39 FORSLAG - Gasa 41 FORSLAG - Sukkerkogeriet 42 FORSLAG - Vestre Stationsvej og Rugårdsvej 44 FORSLAG - Dalumvej 46 FORSLAG - Status og ændringer 48 FORSLAG - Tarup 50 FORSLAG - En enkel trafikstruktur - sådan ser byen ud 52 FORSLAG - Nye udfordringer og initiativer 58 FORSLAG - Status, ændringer og nye udpegninger 60 FORSLAG - Parkering i den tætte midtby 62 FORSLAG - Kollektiv parkering 63 FORSLAG - Parkering på Odense havn 65 FORSLAG - Etagebyggeri 66 FORSLAG - Parkering 68 FORSLAG - Opholdsarealer 71 2

3 3.1.1 Bymønstret Odense Kommune har et bymønster, der helt overordnet består af den udvidede bymidte, den sammenhængende by, de selvstændige forstæder, øvrige byområder og landsbyer. Bymønstret viser et samlet billede af kommunes forskellige byer og byområder, deres indbyrdes sammenhæng og arbejdsdelingen mellem dem. Mål Grundlaget for den bæredygtige og attraktive storby skal sikres gennem et klart og veldefineret bymønster Odenses rolle som regionens hovedby skal fastholdes Budviklingsstrategien skal styrke bymønstret med udbygning af de vigtige byudviklingsområder i forhold til den udvidede bymidte, infrastrukturen (letbanen) og den Grøn-blå struktur. Den udvidede bymidte Den sammenhængende by Bymønster Den udvidede bymidte omfatter middelalderbykernen, den eksisterende bymidte samt udvidelsesmulighederne i de nærliggende ældre industrikvarterer. Den sammenhængende by består af tidligere forstæder, der er vokset sammen med Odense. De selvstændige forstæder er 9 byer omgivet af åbent land og med egen lokal De selvstændige forstæder 3

4 service: Seden, Bullerup, Fraugde, Højby, Skt. Klemens, Bellinge, Korup, Næsbyhoved-Broby og Stige. De øvrige byområder består af to mindre bebyggelser, Ejlstrup og Utzon Parken, i byzone. Landsbyerne er 26 mindre byer i landzone. Odense regionens hovedby Odense er hovedby i Region Syddanmark og på Fyn. Dette angår størrelse samt variation og muligheder inden for arbejdsmarked, bosætning, kulturliv, uddannelse, sundhedsområdet og handel. I hele kommunen er der cirka indbyggere, hvoraf knap bor i den udvidede bymidte og den sammenhængende by og knap i de selvstændige forstæder. I Odense finder man de særlige kulturtilbud, de højeste og tætteste bebyggelser, de største og mest specialiserede institutioner, arbejdspladser og butikker i Region Syddanmark. Landsbyerne Byens betydning som regionens hovedby skal forstærkes, og positionen som landets tredjestørste by skal udbygges. Den udvidede bymidte Den nuværende bymidte udvides, så den består af den gamle bykerne omkring Vestergade, Overgade og Nørregade, Østerbro, City Campus og den indre havn. Den udvidede bymidte skal udvikles til et nyt stort samlet byområde med flere byfunktioner, varierede bebyggelser, nye offentlige pladser og mindre offentlige parker. Den udvidede bymidte er hovedcenteret i byen. Området er tætbefolket og udgør byens største arbejdsplads. Her findes mange vigtige byfunktioner, for eksempel mange arbejdspladser inden for offentlig og privat service og administration, specielle detailhandelsbutikker, som normalt kun findes i storbyer, privatklinikker inden for sundhed og kulturtilbud, som teatre, museer, biografer, restaurationer og caféer. Læs mere i afsnit Den udvidede bymidte Den sammenhængende by Den sammenhængende by består af bykvarterer og tidligere forstæder, der er vokset sammen med Odense. Det er kvarterer som Skibhuskvarteret, Dalum, Hjallese, Sanderum, Bolbro, Tarup, Paarup og Vollsmose. Disse sammenvoksede forstæder har i høj grad bevaret en egen identitet, der blandt andet kan registreres i det lokale foreningsliv. Her ligger byvillaer, etageboliger og erhvervsområder. Læs mere i afsnit Den sammenhængende by De selvstændige forstæder De selvstændige forstæder består af: Seden, Bullerup, Fraugde, Højby, Skt. Klemens, Bellinge, Korup, Næsbyhoved-Broby og Stige. De selvstændige forstæder ligger 5-10 km fra Odense omgivet af åbne marker og småskove. De er adskilt fra den sammenhængende by af åbent land, større vandløb eller store veje. De selvstændige forstæder har mellem og indbyggere. Her er offentlig og privat service med folkeskole, børneinstitutioner, plejecentre, detailhandelsbutikker, idrætsfaciliteter samt kirke. De selvstændige forstæder har ofte en stærk lokal identitet med et rigt 4

5 foreningsliv omkring kultur, lokalhistorie og idræt. Læs mere i afsnit De selvstændige forstæder Øvrige byzoneområder Odense Kommune har to mindre bebyggelser i byzonen med ingen eller beskedne servicetilbud. Det er Ejlstrup og Utzon Parken. De betegnes i bymønstret som Øvrige byzoneområder. Læs mere i afsnit Landsbyerne Landsbyerne I landzonen er der 26 landsbyer, hvor der bor knap mennesker. Udbygning og byggeri i landsbyerne kan alene ske efter planlovens landzoneregler og inden for den afgrænsning, der er fastsat i kommuneplanrammerne, for eksempel i form af 'huludfyldning'. Læs mere i afsnit Landsbyerne Landzonen Der kan ikke ske byudvikling i det åbne land. Retningslinjer a Der fastlægges et bymønster, der består af: Odense udvidede bymidte, Den sammenhængende by, De selvstændige forstæder: Bellinge, Korup, Stige, Bullerup, Seden, Fraugde, Højby, Skt. Klemens og Næsbyhoved-Broby, Øvrige byområder i byzone Ejlstrup og Utzon Parken samt 26 landsbyer b Byudvikling skal ske i Odense udvidede bymidte og langs letbanen og i mindre grad i den sammenhængende by c Byomdannelse kan kun ske i mindre grad i de selvstændige forstæder: Bellinge, Korup, Stige, Bullerup, Seden, Fraugde, Højby, Skt. Klemens og Næsbyhoved- Broby d Byudvikling skal ske i overensstemmelse med kriterierne for byudvikling. 5

6 KORT 6

7 7

8 Kortbilag: Bymønstret 1 : (hvis udskrevet i A3)

9 3.1.2 Principper for byudviklingen Odense har et godt udgangspunkt for at være storby. Byen har næsten indbyggere, en historie der rækker langt tilbage, en stærk identitet og et dynamisk erhvervs- og handelsliv. Odense ligger "midt i landet" langs motorvejen E20 og hovedjernbanelinjen mellem København og Aarhus. En ny letbane i 2020 vil yderligere styrke byens velfungerende infrastruktur. Kortet viser Odense Kommunes hovedstruktur med bymønstret, centerstruktur, erhvervsstruktur, infrastruktur og den Grøn-blå struktur - alle disse emner er beskrevet i kommuneplanens forskellige underafsnit. Generelle udviklingsprincipper Odense skal være en bæredygtig storby. Den skal være konkurrencedygtig i økonomisk forstand, social mangfoldig og miljømæssig bæredygtig, ligesom de store bystrategiske projekter, som for eksempel omdannelse af Odense indre havn, letbanen og Campus med Syddansk Universitet, Cortex Park og Nyt Odense Universitetshospital, skal være katalysator for bytransformationen. Byfortætning skal udvikle bymidten til et stærkt og attraktivt centrum, der er omdrejningspunkt for hele storbyen Odense. Boligudbygningen samt centerog erhvervsstrukturen koncentreres ved at lade byen fortættes indefra og ud, primært omkring den udvidede bymidte og omkring letbanens 1. etape. Byfortætning skal ske med kvalitet, og den Grøn-blå struktur friholdes for bebyggelse. Der skal spares på arealforbruget til byudvikling. Odense bymidte 9

10 skal udvides for at styrke og udvide underlaget for de bestående service- og kulturfaciliteter, som byen har, og for at skabe grundlag for flere funktioner og aktiviteter. Bebyggelsestætheden er størst ind mod bymidten og aftager, jo længere man kommer ud i forstæderne. Tilsvarende gælder, at de mest specielle byfunktioner ligger i bymidten. I forstæderne forefindes dagligdags service, såsom dagligvarebutikker, børneinstitutioner og folkeskole. Mindre byomdannelsesprojekter med en rummelighed på under 50 boliger på arealer, hvor den nuværende anvendelse ophører, vil i begrænset omfang kunne imødekommes i hele byzonen, dvs. i den udvidede bymidte, i den sammenhængende by og i de selvstændige forstæder. Bymidten udvides Bymidten udvides for at styrke oplevelsen af Odense som storby. Byomdannelsen i den udvidede bymidte prioriteres højst sammen med byomdannelse langs letbanens 1. etape. Bebyggelsestætheden i den udvidede bymidten skal øges, så der skabes et øget befolkningsunderlag for byens aktiviteter. Byomdannelsen skal respektere bebyggelses- og vejstruktur i den ældste del af Odense bymidte. I takt med at Odense bliver tættere, skal den gøres grønnere - der skal skabes nye grønne rekreative områder i den tætte by. Handelslivet skal styrkes med blandt andet Viva, et nyt indkøbscenter på slagterigrunden. Nye boliger skal være af varierende størrelser og type. Det vurderes, at der er særligt behov for at bevare bestående billige boliger og nye boliger til unge, enlige og børnefamilier. Den sammenhængende by Byomdannelse langs letbanens stationer prioriteres på linje med byomdannelse i bymidten. Byomdannelsen kan herudover ske i de udpegede byomdannelsesområder og via mindre byomdannelsesprojekter. Ligesom i bymidten skal nye boliger være med til at skabe et varieret udbud af boliger, især boliger til børnefamilier. Bygninger skal tilpasses det bestående byggeri. Odense styrkes som vidensby. Syddansk Universitet i Odense SØ udvides løbende, ligesom forsker- og Videnparken, Cortex Park, udvikles. Der etableres et nyt supersygehus, Nyt Odense Universitetshospital, i tilknytning til universitetet. De selvstændige forstæder Der kan ske en boligudbygning i de allerede lokalplanlagte områder og i forbindelse med mindre byomdannelsesprojekter, jvf. ovenfor. Mulighederne for efterfølgende at opføre boliger i de udlagte perspektivområder vurderes af byrådet ved næste normale revision af kommuneplanen om 4 år. Retningslinjer 3.1.2a Nye ansøgninger om byomdannelse vil blive prioriteret ud fra områdets placering i bymønstret, det vil sige, at projekter i den udvidede bymidte, nær denne og langs letbanens første etape prioriteres højst b Større byomdannelsesprojekter ud over de udpegede byomdannelsesområder kan ikke accepteres i den sammenhængende by, medmindre projektet opfylder et særligt behov for byen c I de selvstændige forstæder skal de allerede lokalplanlagte områder være ved 10

11 at være realiseret, inden udbygning af perspektivområder kan finde sted d Byomdannelse af eksisterende bebyggede arealer kan dog tillades for mindre projekter (max 50 boliger) inden for byzonen e I landsbyerne kan der ske begrænset boligbyggeri inden for landsbyernes afgrænsninger f Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling i landzonen eller i den Grøn-blå struktur. Ud fra princippet om bæredygtig byudvikling udvides bymidten mod nord via banegården og City Campus-kvarteret til havnen og over til Skibhuskvarteret samt mod øst på indre Østerbro. På det ydre Østerbro, Odense havn, Gasa-kvarteret og det nuværende universitetshospitals vestlige del planlægges der flere familieboliger som muligt alternativ til familieboliger i forstæderne. 11

12 De vigtigste byomdannelsesområder Rækkefølge for udviklingen af de udpegede omdannelsesområder 1: Bymidten 2: Indre havn 3: Østerbro 4: City Campus 5: Sukkerkogeriet 6: Universitetet og forsker- og videnpark (Cortex Park) 7: Nyt Odense Universitetshospital 8: Tasso i Hjallese 9: Højstrup 10: Gasa 11: Odense Universitetshospital 12: Dæhnfeldt 13: Roulund 14:Dalumvej Første prioritet - Byudviklingen år Thomas B. Thriges Gade (omdannelsesområde i bymidten) er et af de vigtigste byudviklingsprojekter i byen. Via bebyggelse, stræder og byrum bindes bymidten sammen og forbedrer bymiljøet i bymidten. Forbindelsen til vitale dele af byen forbedres med letbanen, og bebyggelsen kommer til at indeholde kontorvirksomheder, butikker, erhvervsservice og lejligheder til enlige og familier. Ved Thomas B. Thriges Gade ligger også musik-, teater- og konferencehuset, Odeon, som skal rumme blandt andet Syddansk Musikkonservatorium, Odense Teater og Skuespillerskolen. Huset og bliver et af landets største kulturhuse. Odense indre havn er et byomdannelsesområde, der allerede er taget hul på med blandt andet Promenadebyens etagebyggeri. Omdannelsen kommer til at strække sig over mange år, idet der kan bygges cirka boliger på havnen. Kommuneplanforslaget indeholder derfor et forslag til, hvordan havnen kan udbygges i hele planperioden. Den indre havn bliver et nyt bykvarter med det specielle miljø, som havnen bidrager med. Kvarterplanen by-havn er sammen med en ny og revideret Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn med til at fastlægge de overordnede linjer for udviklingen. City Campus-kvarteret, som skal skabe sammenhæng mellem by og havn, 12

13 er et centralt kvarter, hvor byomdannelsen skal være præget af tætte, høje bygninger svarende til dem i bymidten. Kvarterets kvaliteter er den bynære beliggenhed samt nærhed til banegården og havnen. En kommende grøn kile skal forbinde bymidten med skoven og havnen. Omdannelse til uddannelsesformål er gået i gang og flere uddannelsesinstitutioner har placeret sig i området. Der kan opføres ca. 200 boliger i området, der kan være ungdomsboliger. Østerbro er udpeget til byomdannelsesområde. På Coop-lageret er der mulighed for at placere lejligheder og byhuse, mens der på indre Østerbro ønskes et tættere byggeri med lejligheder og kontorer, afhængigt af naboforholdene. Slagterigrunden ved Odense banegård er et omdannelsesområde i bymidten, der skal udbygges med et nyt stort butikscenter, som både henvender sig til bymidten og besøgende i bil. Lokalplanen for området giver også mulighed for cirka 550 etageboliger - heriblandt ungdomsboliger. En del af boligerne er opført eller er under opførelse. Universitetet og forsker- og videnparken er skudt i gang med første etape øst for Campusvej ud mod Niels Bohrs Allé. Universitetet er ligeledes i gang med at udvide både øst og vest for det nuværende universitet. Munkebjergvej forlænges og tilsluttes motorvejen, der senere udvides til 6 spor. Hermed sikrer man en ideel vejadgang i forhold til resten af Danmark. Sukkerkogeriet ved Vesterbro omdannes gradvist til et blandet bolig- og erhvervsområde. De første 110 boliger kan opføres i den østlige del på baggrund af en lokalplan. Gasa i Bolbro indeholder stort potentiale for at opføre mange byhuse som et godt supplement til Bolbros almennyttige etageboliger. På og omkring Gasa findes også plads til at udvide idrætsfaciliteter og supplerende offentlig service. Gasa ligger nær en kommende letbanestation og bydelscenteret i Bolbro. Der skal udarbejdes en helhedsplan for Gasa, der kan danne grundlag for byomdannelsen. Dalumvej dækker et område ved Dalum Papirfabrik på begge sider af Odense Å. Området har en naturskøn beliggenhed og har potentiale som et meget attraktivt boligområde med familieboliger i en tæt-lav struktur, der passer til Dalums skala. Der skal udarbejdes en helhedsplan for området, der sikrer områdets værdier, stistruktur i en kvarterpark langs åen og en plan for etapevis udbygning af området. Anden prioritet - Byudviklingen år Letbanen skal etableres fra Tarup Center til Hjallese Station via bymidten, Rosengårdcentret, universitetet og det nye sygehus. Når det nye universitetshospital tages i brug i , skal letbanenettet være færdigt. Odense Universitetshospital skal omdannes til et kvarter i byen med lejligheder og familieboliger til unge børnefamilier, der ønsker at bo centralt. Mange af de nuværende bygninger, som er bygget til sygehus og forskning, vil stadig kunne anvendes til disse formål. Der bliver således tale om et blandet kvarter, hvor tilknytningen til fortiden på sin vis bevares. Udnyttelsen af området afhænger af tidspunktet for sygehusets flytning. Nyt Odense Universitetshospital bliver byen største arbejdsplads. Universitetshospitalet skal bygges syd for universitetet med letbaneforbindelse til Hjallese Station og bymidten, og det forventes taget i brug i Byggeriet forventes at gå i gang i Byomdannelsen af Odense havn fortsætter. 13

14 Tredje prioritet - Byudviklingen år Byomdannelsen af bymidten, Odense havn, Odense Universitetshospital, Sukkerkogeriet og Gasa fortsætter. 14

15 3.1.5 Perspektivområder Odense Kommune har udpeget perspektivområder til byudvikling efter Perspektivområder til byudvikling efter år 2027 I Odense Kommune er der mere areal til rådighed for byudvikling, end der er brug for i de kommende 12 år. Nogle af de større områder, der ikke medtages i denne revision af kommuneplanen, er derfor udpeget som perspektivområder til byudvikling efter år Områderne fremgår af kortet på denne side. En del af perspektivområderne er boligområder i den sammenhængende by og i de selvstændige forstæder. Perspektivområder i de selvstændige forstæder omfatter de ikkelokalplanlagte byvækstområder, der er udlagt i Kommuneplan I den sammenhængende by er det for eksempel: Vollsmose, der planlægges udbygget, når letbanens etape 2 projekteres Dele af Odense Universitetshospital samt dele af indre havn Ny revision af kommuneplanen i år 2020 Med den næste revision af kommuneplanen om 4 år skal der igen foretages en vurdering af behovet for arealer til ny byudvikling for en kommende 12- års periode. Perspektivområderne og eventuelle nye potentielle byomdannelsesområder kan på dette tidspunkt tages op til revision. 15

16 KORT 16

17 17

18 Kortbilag: Perspektivområder 1 : (hvis udskrevet i A3)

19 3.1.6 Kriterier for byudvikling Nye ansøgninger om byomdannelse vil i den kommende planperiode blive prioriteret i overensstemmelse med de overordnede mål under "3.1 Storby i udvikling", "3.1.2 Principper for byudviklingen" og "3.4.2 Langs letbanen". Odense Kommune vil i begrænset omfang imødekomme/vurdere byudviklingsprojekter, der ikke ligger i den gældende kommuneplan, under følgende forudsætninger: At der er tale om mindre byomdannelsesprojekter (under 50 boliger) inden for byzonen Større projekter anses for at have strategisk betydning og vil i udgangspunktet indgå i de overordnede strategiske vurderinger af den kommende byudvikling, som foretages i forbindelse med den næste planstrategi. Alternativt skal der være tale om større byomdannelsesprojekter, som opfylder et særligt behov eller tilfører byen noget ganske særligt, som for eksempel en demensbydel. Det kan også være projekter, der bidrager med en særlig boligtype, som er underrepræsenteret i byen som sådan eller i den enkelte bydel. Disse projekter prioriteres primært i den udvidede bymidte og langs letbanen, men kan også være placeret i den sammenhængende by. Projekterne vil blive vurderet i forhold til skolekapacitet, kollektiv trafik og offentlig infrastruktur i øvrigt. Bygherren skal dokumentere dette behov såvel kvantitativt som kvalitativt, for eksempel via statistiske opgørelser eller udtalelser fra lokale ejendomsmæglere vedrørende efterspørgsel. Større projekter forelægges By- og Kulturudvalget, der beslutter, om planlægningen skal sættes i gang. Der er frem til 2020 afsat en buffer på minimum 500 boliger til at imødekomme disse endnu ikke kendte byomdannelsesprojekter. 19

20 3.1.7 Boliger for alle Odense skal være mangfoldig. Der skal være plads til alle byens borgere, og der skal udvikles blandede boligområder med forskellige boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Mål I Odense skal der være en mangfoldighed i beboersammensætningen i de enkelte kvarterer Der skal være små boliger til studerende og ældre, og større boliger til familier eller bofællesskaber Der skal skabes attraktive boliger og områder for børnefamilier, så flere unge og familier bliver i byen efter endt uddannelse Private og almene boliger skal blandes, og der skal være boliger til alle indkomstgrupper i byen Mangfoldighed og plads til familier i byen Der skal kunne tilbydes et varieret boligudbud, som kan dække ethvert boligbehov, uanset økonomisk formåen. En blanding af boligtyper og boligstørrelser kan understøtte mangfoldigheden i byen. Der ønskes en alsidig beboersammensætning i byens forskellige områder. Der er af samme grund et særligt fokus på at kunne tilbyde attraktive omgivelser og boligtyper til den moderne børnefamilie som supplement og alternativ til parcelhuset i forstaden. Placering af nyt alment byggeri Almene boliger i Odense udgør, som i øvrige større byer i Danmark, omkring 25 % af antallet af boliger. Inden for den nuværende budgetramme kan der årligt forventes opført cirka 80 almene familieboliger eller cirka 130 almene ungdomsboliger. Placering af nyt alment byggeri skal ske med udgangspunkt i, at byggeriet bedst understøtter byens udvikling og under hensyn til, hvor i byen alment byggeri er underrepræsenteret. Der er almene boliger i alle dele af byen, men de er ikke ligeligt fordelt. Generelt er der stor repræsentation i de indre forstæder omkring Ring 2, mens der er underrepræsentation i store dele af bymidten og i nogle af de selvstændige forstæder. Nye almene boliger, målrettet unge og studerende, skal primært placeres i den udvidede bymidte og kan i begrænset omfang placeres ved Syddansk Universitet eller andre større uddannelsesinstitutioner. Der er p.t. godt 3000 almene ungdomsboliger i kommunen, inklusiv boliger, der endnu ikke er opføt; men som der er givet kommunalt tilsagn til. Nye almene familieboliger skal primært placeres i byomdannelsesområderne i den udvidede bymidte eller langs letbanens 1. etape, hvor de kan understøtte byudviklingen. Der kan i mindre omfang opføres familieboliger i byområder, hvor alment byggeri i forvejen er underrepræsenteret, blandt andet Korup, Bellinge og Stige. Der er cirka almene familieboliger i Odense. Boligudbygning billige boliger Huslejeniveauet, såvel i det almene boligbyggeri som i private udlejningsejendomme, er relativt lavere i Odense end i andre større 20

21 byer. Borgere med lav indkomst har således relativt gode muligheder for at få en lejebolig. I forbindelse med udarbejdelse af fysiske helhedsplaner for almene boligområder vil Odense Kommune sikre, at der resterer boliger, der alene renoveres i nødvendigt omfang, så huslejen for den enkelte beboer kan holdes på et lavt niveau. Ved nyt boligbyggeri bør der i større omfang fokuseres på at fremme alternative boligformer, som for eksempel bofællesskaber, hvor huslejen for den enkelte beboer kan holdes på et lavt niveau. Flexboliger Der er bopælspligt i Odense Kommune, hvilket ønskes opretholdt for at undgå periodevist mennesketomme og utrygge boligområder. Retningslinjer a Byomdannelsesområder skal indeholde en variation i boligtyper og boligstørrelser, så der åbnes mulighed for en mere mangfoldig beboersammensætning b Varierede og fleksible boligstørrelser, der kan benyttes af enlige, men også af familier eller bofællesskaber, prioriteres c Nye almene boliger, målrettet unge og studerende skal primært placeres i den udvidede bymidte og kan i begrænset omfang placeres ved Syddansk Universitet eller andre større uddannelsesinstitutioner d Der tillades ikke flexboliger. 21

22 3.1.8 Nye initiativer i forhold til byudvikling Flere mål i kommuneplanen vil blive fulgt op af konkrete initiativer. Nye initiativer Handleplan for Danmarks grønneste storby Odense har en lang tradition og gode resultater med at planlægge, anlægge og vedligeholde de grønne områder. Det grønne er blandt andet vigtigt i forhold til bosætning, jobskabelse, sundhed, leg og livskvalitet. Odense har derfor et stort potentiale for at blive Danmarks grønneste storby. En handleplan skal vise hvordan. Handleplanen skal: redegøre for de grønne potentialer, som Odense har i dag definere, hvad det vil sige at være Danmarks grønneste storby fastlægge, hvilke tiltag og investeringer, der skal udføres for, at Odense bliver Danmarks grønneste storby Ny kvarterpark ved Odense Å i Dalum I forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsplan for Dalum Papirfabrik skal der indgå en ny kvarterpark til glæde for alle borgerne i byen. Kvarterparken vil være med til at højne attraktiviteten af byomdannelsesområdet for de kommende beboere. Offentlig service i den omdannede by Der opstilles et scenarie for, hvilken indflydelse storbytransformationen vil få for et muligt ændret behov for offentlig service og dermed for de kommende års kommunale anlægs- og driftsbudgetter. Der gennemføres en analyse med udgangspunkt i kommuneplanens konkrete udlæg, byomdannelsen samt fortætningen i primært den centrale del af byen. 22

23 Karrébyen Karrébebyggelsen er en sammenhængende bebyggelse omkring et veldefineret gårdrum. Nogle karrébebyggelser har butikker eller erhverv i stueetagen vendt mod gaden. Det er med til at skabe liv i byen. Karrébebyggelsen kan bestå af flere forskellige bygninger og alligevel opleves som en helhed. Den kan rumme mange boliger på begrænset plads og samtidig tilbyde mulighed for ophold og leg i det fælles gårdrum. Karrébebyggelserne ligger typisk langs byens veje og understøtter herved byens struktur og gaderum. Retningslinjer a Ny bebyggelse i eksisterende karrébebyggelser skal opføres som en afsluttet karré og fastholde gadelinjen. Eventuelt byggeri på bagarealer skal respektere matrikelskel og i proportioner underordne sig forhusbebyggelsen. Eksempel på typisk karré b Stueetager og kantzoner mod aktive byrum skal indrettes, så de understøtter byliv. Stueetager skal være højere end de øvrige etager og indgangspartier skal placeres mod gaden c Lange facader skal brydes op for eksempel med lodrette opdelinger, skift i arkitekturen, karnapper eller lignende d Gårdrum skal have opholdskvaliteter. 23

24 Højhuse i Odense Odense er kendetegnet ved at være en lav by med kun få højhuse. Særligt bymidten har bevaret en lav bebyggelse i 1-4 etager og smalle gader. De bygninger, som er gået i højden, er bygninger som traditionelt har spillet en særlig rolle i byen, for eksempel kirkerne, og erhvervsbygninger som fx siloerne på havnen og enkelte kontorhuse. Herved har bymidten opnået et særpræg blandt de største danske provinsbyer, som er værd at værne om. Det er i den forbindelse væsentligt, at den middelalderlige bykerne fortsat kan opleves som et helstøbt område, der bidrager til fortællingen om byens historie, herunder formidlingen af H. C. Andersens liv i Odense. Højhuse kan have en stor værdi i deres evne til at markere et særligt sted eller en funktion. Et højhus kan ses mange steder fra og har stor indflydelse på deres nærområder, blandt andet i forhold til skygge og vindpåvirkning. I Odense er der mulighed for efter nærmere vurdering at opføre højhuse i udvalgte områder. Formålet med de udpegede højhusområder er dels at give mulighed for at markere vigtige orienteringspunkter i byen, dels at sikre en sammenhæng med den omkringliggende by. Typisk eksempel på et højhus Højhusområderne er beliggende nær bymidten og på udvalgte steder langs letbanen, mens middelalderbyen og den øvrige by fredes for højhuse, så de ikke kommer til at stå tilfældigt i bystrukturen. De steder, hvor der bygges højt, bør også være godt betjent i forhold til offentlig trafik. Derfor prioriteres udvalgte områder langs letbanen, Rosengårdcentret, Odense havn, Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet med videre. VVM-screening Odense Kommune har modtaget flere projektansøgninger om nye højhuse i byen. Disse ansøgninger vurderes efter VVM-reglerne, idet det undersøges, om projekterne har såkaldte "Væsentlige Virkninger på Miljøet". Det kan for eksempel være visuelle virkninger på byens skyline eller i nærmiljøet, vind- og skyggeforhold eller andre mikroklimatiske virkninger i og omkring projektområdet. 24

25 Retningslinjer a Højhuse må kun placeres i de områder, som udpeges til områder for højhuse og kun efter en nærmere vurdering af den konkrete placering. Inden for disse områder skal den bedste placering undersøges og dokumenteres. Herunder hvordan højhuset påvirker omgivelserne i forhold til mikroklima, skyggevirkning, vindforhold, udsigtskiler, skala, bevaringsværdier og påvirkning af Odenses skyline. Især er sigtelinjer fra indfaldsveje til byens kirketårne vigtige, og disse skal friholdes for højhuse. Den middelalderlige bykerne skal fortsat opleves som et helstøbt område, der bidrager til fortællingen om byens historie b Højhusets base skal have en udformning, som trækker bygningen ned i en skala, som passer til den øvrige by. Basen skal have en udformning, som indbyder til ophold og ikke "privatiserer" området c Arealet omkring højhuset skal indrettes og udformes, så det får både visuel og funktionel sammenhæng med den øvrige by og bidrager som et attraktivt opholdsrum til byen d Højhuse skal placeres, så de ikke kommer til at mindske kvaliteten og attraktionen for øvrige bebyggelser i området e Højhuse skal have tårnvirkning, det vil sige høje og smalle, og må som udgangspunkt højst være 50 m høje f Parkering til højhuse skal ske under terræn. 25

26 26

27 27

28 KORT 28

29 29

30 Kortbilag: Højhuse i Odense 1 : (hvis udskrevet i A3)

31 3.2.4 Kvalitet i boligbebyggelsen Når Odense fortættes, skal det ske på en måde, som tager hånd om byens kvaliteter - både de nuværende og de fremtidige. Det skal være attraktivt at bo i den tætte by, også for fremtidens børnefamilier og for de unge, som der arbejdes på at tiltrække, og som også gerne skal blive boende, når de har endt deres uddannelse i byen. Byfortætningen skal give merværdi til Odense både i forhold til den enkelte bolig og i forhold til byens rum, pladser og grønne områder. Det gøres blandt andet ved, at der stilles krav om god kvalitet i de nye boliger og byområder, der bygges, og i de opholdsarealer og byrum, som omgiver boligen. Mål I Odense vil vi sikre gode og varierede boliger med gode udendørs opholdsrum, også i den tætte by Vi vil have særligt fokus på at skabe attraktive boliger til familier i den tætte by, som et alternativ til parcelhuset i forstaden Kvaliteten i opholdsarealer og grønne områder til boliger skal, som en del af storbytransformationen, udvikles og forbedres Sollys i boligen giver gode boligkvaliteter Dagslys og sollys Med Odenses placering i Nordeuropa, hvor sollyset ikke er så kraftigt, og solen står lavt i vinterhalvåret, er der grund til at have særligt fokus på lysindtaget i vores bygninger. Både dagslys og sollys har stor indflydelse på, hvordan man trives i og omkring sin bolig. Lys kan både vurderes kvantitativt efter målbar mængde lys og kvalitativt, efter hvordan lyset opleves. I mange boliger opleves nordvendte rum som mørke selvom der er store vinduer og fuldt dagslys. Alle boliger - også små boliger - skal derfor have vinduer mod flere sider, og boliger skal så vidt muligt placeres, så de også får indfald af sollys i løbet af dagen. Krav til dagslys og sollys i boliger fremgår af de generelle rammebestemmelser. En gennemtænkt behandling af området lige foran stueetagen (kantzonen) kan øge såvel boligkvaliteten som kvaliteten af byrummet Fleksibel indretning af stueetager og kantzonen mellem bolig og by I etagebebyggelser er stueetagen den vigtigste etage i forhold til bylivet på gaderne foran bygningen og den kan derfor indrettes til fleksibel anvendelse. Stueetagen kan med fordel udføres med ekstra højde, så der er mulighed for at udnytte den til butikker, erhverv eller service. En gennemtænkt behandling af området lige foran stueetagen (kantzonen) kan øge såvel boligkvaliteten som kvaliteten af byrummet. I kantzonen kan der være opholdsmuligheder, mulighed for vareudstilling, udeservering eller beplantning, der bidrager til liv og tryghed i gaden. Krav til fleksible stuetager og kantzoner fremgår af de generelle rammebestemmelser. Opholdsarealer og fælles opholdsarealer til boliger Opholdsarealer er de nære, udendørs arealer, som er knyttet til den enkelte bolig. I etagebyggeri bor man tæt sammen og derfor er det vigtigt, at der etableres private og fælles opholdsarealer af god kvalitet. Opholdsarealer skal indrettes, så der er mulighed for ophold i sol og læ på de tidspunkter, hvor de fleste mennesker har fri. Fælles privat gårdareal Gode boligkvaliteter I Odense skal boligkvaliteten være god. Derfor skal der i både de 31

32 Opholdsarealer skal så vidt muligt indrettes både som private arealer til den enkelte bolig, for eksempel i form af altaner, og som fælles arealer, hvor der er varieret beplantning og mulighed for fællesskab og aktivitet. Krav til opholdsarealer til boliger fremgår af de generelle rammebestemmelser samt i retningslinjer for byrum, parker og grønne områder. Parkeringsarealer til biler og cykler Med byfortætning er det vigtigt at finde balancen mellem byggeri, udendørs opholdsarealer og plads til parkering. I områder med blandede anvendelser skal parkeringsbehovet betragtes som en helhed, således at erhverv og boliger kan udnytte samme parkeringspladser på forskellige tidspunkter. fremtidige og eksisterende bebyggelser sikres gode lysforhold i boligerne og sikres at boligernes udendørs opholdsarealer er placeret og indrettet, så de er rare at opholde sig på. I kommuneplanens rammedel er der fastsat rammebestemmelser som gennem lokalplanlægningen skal sikre god kvalitet i boligudbygningen. En placering ved letbanen og etablering af gode cykelfaciliteter kan i nogle tilfælde mindske parkeringsbehovet til biler. Hvis familieboliger i den fortættede by skal være et alternativ til parcelhuset, skal der dog være parkeringsmulighed tæt ved boligen. Som udgangspunkt skal parkering i den tætte by udføres i konstruktion, det vil sige i parkeringskælder eller parkeringshus, så arealerne på terræn kan bruges til ophold. Krav til parkering fremgår af de generelle rammebestemmelser og afsnit 6.7 Parkering. 32

33 Odense indre havn Kvartersammenhæng En levende bydel ved vandet Siden 2003, hvor Byrådet vedtog den første byomdannelsesplan for den indre havn har området udviklet sig til en ny bydel med boliger, kontor/service og fritids- og kulturaktiviteter til lands og til vands. Samtidig har udviklingen af City Campus mellem by og havn taget fart med etableringen af Byens Bro og etableringen af nye uddannelsesinstitutioner. Havnens beliggenhed og helt særlige kvaliteter udgør således et stort potentiale for byudviklingen og byens udbud af attraktive boliger tæt ved både bymidte og natur. Indre havn er udpeget som byomdannelsesområde med første prioritet. Skålformet terræn og sigtelinjer Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn understøtter den igangværende byudvikling, men øger fortætningen af området, så der kan bygges i alt boliger i den indre havn. Dermed øges også behovet for parkering og udendørs opholdsarealer til den enkelte bolig samt friarealer til fælles benyttelse. Områder ved Gammelsø inddrages til boligområder, og der foreslås en ny markering af ankomsten fra by til havn. Offentligt kajareal, bygninger på fladen og aktive stueetager 33

34 Parkeringsstrategien differentieres, så der afhængigt af konteksten kan etableres parkeringspladser i enten kælder, konstruktion eller centralt placerede parkeringshuse. Det er fortsat visionen, at Odense havn skal være en attraktiv og levende bydel for dem, der bor og arbejder i området, og samtidig rumme offentlige funktioner, byrum samt kultur- og fritidstilbud for alle borgere og besøgende. Samtidig skal tilgængeligheden og trygheden for bløde trafikanter styrkes. Oprindelige havneerhverv udflyttes inden for en overskuelige tidshorisont til mere velegnede lokaliteter og giver plads til fortsat omdannelse af den indre havn, uden at der opstår miljøkonflikter. Planens hovedprincipper Kanaler og promenader 1. Sammenhæng mellem by og havn Havnen og byen skal bindes tættere sammen. Det skal være oplagt, nemt og trygt at komme til og fra havnen. De væsentligste forbindelser og krydsninger skal sikres og udvikles sammen med udbygningen af havneområdet. 2. Kvartersammenhæng Byggeri og byrum skal udformes i samspil med omgivelserne og have forskellig karakter, alt efter om det ligger ved skovene mod vest, City Campus og bymidten mod syd eller Skibhuskvarteret mod øst. 3. Terræn og vigtige sigtelinjer Indre havn ligger i en lavning, der har været en del af Næsbyhoved Sø. Terrænet omkring havnen danner en skålform, der især opleves fra de omgivende veje. Sigtelinjer som visuelle forbindelser til vand, havnemiljø og skove skal sikres i den videre byomdannelse. 4. Kanal og promenade forbinder øst og vest Den tværgående kanal og promenade på tværs af havnen skal sikre sammenhæng fra øst til vest, give adgang til en større, synlig vandflade og definere havnens forskellige delområder. Vigtige byrum 5. Offentlig adgang til alle havnekajer Havnekajerne har sammenhæng med den tværgående promenade og skal være offentligt tilgængelige, sikre visuel kontakt med vandfladen og give mulighed for ophold, bevægelse og tryg færdsel. Havnekajerne skal holdes fri for parkering og på udvalgte steder skal det være muligt at komme tæt på vandet og forstærke oplevelsen. 6. Byrum med forskellig karakter I tilknytning til promenader og havnekajer planlægges byrum i forskellige størrelser og med forskellige funktioner i takt med udbygningen af området. Alle offentlige byrum skal give de bedst mulige betingelser for ophold, bevægelse og oplevelse af vandet som en særlig kvalitet. En fælles designlinje for byrum sikrer sammenhæng og en særlig identitet for bydelen. 7. Strategi for parkering En samlet strategi for havnen skal sikre, at parkeringsbehovet dækkes, og at både private og offentlige byrum holdes fri for parkering. Områder og punkter med stor kulturhistorisk værdi Parkering skal etableres i kælder, konstruktion eller parkeringshus og kun i meget begrænset omfang på terræn. Planen angiver løsninger for alle delområder, og der udpeges lokaliteter til etablering af to større parkeringshuse. 34

35 8. Kvarterer og byggeri med identitet og variation Havnens delområder er defineret af de gamle havnebassiner og nyere kanaler og bindes sammen af infrastrukturen. Som helhed tilstræbes et varieret byområde, hvor det enkelte delområde har sin egen karakter og identitet. Nyt byggeri skal som i det oprindelige havnemiljø "stå på fladen" uden væsentlig afstand og afskærmning mellem offentlige og private arealer. Særligt langs kajer og promenader skal stueetager og kantzoner bidrage med kvaliteter, detaljer og aktive funktioner, der giver størst mulig værdi og effekt i forhold til bylivet. 9. Bygningshøjder Bygninghøjderne varieres i området, så de som hovedregel er lavest, hvor terrænet danner en "skål" omkring havnen. På udvalgte steder kan bebyggelsen være højere og mere markant. Det skal sikres, at højhuse kan tilpasses omgivelserne, jævnfør kommuneplanens retningslinier. 10. Kvalitet i byfortætning og byggeri Kommuneplanens principper for byfortætning med kvalitet skal respekteres. Nyt byggeri skal altid vurderes i forhold til omgivelserne, og der skal sikres gode, velbelyste boliger og friarealer med gode opholdskvaliteter (sol, læ og klima med videre) samt parkering. 11. Landskab og grønne områder Åløkkeskoven og Næsbyhoved Slotsbanke afgrænser havneområdet mod vest og udgør et markant landskabeligt og kulturhistorisk element. Det rekreative og kulturhistoriske potentiale skal sikres og udfoldes som supplement til havnens tætte bebyggelse og give mulighed for fritidsaktiviteter i lidt større skala. 12. Kulturhistorie og havnemiljø Havnens oprindelige struktur med bassiner og kajer skal bevares og fortsat være genkendelig. Havnens historiske og bevaringsværdige bygninger og elementer skal i videst muligt omfang bevares og genanvendes for at sikre identitet og kvalitet på stedet. Kulturarven skal bruges og spille sammen med det nye. 13. Kunst og kultur Kunst og kultur skal indtænkes strategisk i byudviklingen og være en integreret del af havnens byrum og byliv. 14. Infrastruktur Området kobles på den eksisterende infrastruktur (Havnegade, Toldbodgade, Gammelsø) og suppleres med bedre forbindelser for de bløde trafikanter (cykelstier og gangforbindelser) og offentlige bustransport. Se Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn. Bebyggelsestætheden og antallet af boliger øges Målet er et skabe et mangfoldigt og varieret område både bygningsmæssigt og fordelt på boligtyper. Med Byomdannelsesplan 2.0 skabes der mulighed for i de næste år at etablere cirka nye boliger. De kan ifølge planen opføres som henholdsvis lejligheder i høje huse, lejligheder i karréer og rækkehuse. Mulighed for højhuse Dele af Odense indre havn er udpeget som mulige højhusområder. Det betyder, at der kan opføres højhuse i området, hvis forudgående undersøgelser kan dokumentere, at det kan ske uden væsentlige virkninger på miljøet samt at de høje huse kan indpasses i forhold til det omgivende bymiljø. VVM-screening Odense Kommune har modtaget en projektansøgning om fire nye højhuse i 35

36 området. Denne ansøgning vurderes efter VVM-reglerne, dvs. at det undersøges, om projektforslaget har "Væsentlige Virkninger på Miljøet". Det kan for eksempel være visuelle virkninger på byens skyline eller i nærmiljøet, vind- og skyggeforhold eller andre mikroklimatiske virkninger i og omkring projektområdet. Offentlige service og skolekapacitet Med en jævn udbygningstakt forventes udviklingen ikke i første omgang at påvirke skole- og institutionskapaciteten i området. Den fortsatte, og samlet set ret omfattende, udbygning af Odense havn kan dog på sigt udløse et tilsvarende behov for udbygning af den offentlige service. Rækkefølgeplan Omdannelsen af havnen er godt i gang, og der udarbejdes løbende lokalplaner for delområder på havnen med udgangspunkt i Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn. I kommuneplanens rækkefølgeplan prioriteres cirka boliger i første del af planperioden ( ), cirka 200 boliger i anden del af planperioden ( ) og cirka 600 boliger i tredje del af planperioden ( ). Byens Ø og det østligste del af den indre havn er udlagt til perspektivområder, der forventes udbygget efter Retningslinje a I forbindelse med konkret lokalplanlægning på havnen skal behovet for offentlig service, herunder skolekapaciteten i bymidten som helhed, løbende vurderes. 36

37 City Campus Byomdannelse i City Campus Det stationsnære kvarter for uddannelse og service med videre City Campus, der er koncentreret omkring Ejlskovsgade og Lerchesgade, er et meget centralt placeret kvarter med direkte tilknytning til banegården og bymidten via Byens Bro. Kvarteret er under omdannelse fra at være et blandet kontor- og industriområde til primært at blive et uddannelsesområde. City Campus med udadvendte funktioner City Campus-kvarteret er i kraft af sin fremtidige optimale tilgængelighed oplagt til især uddannelse. Såvel VUC som Erhvervsakademiet Lillebælt har allerede tilført området mange hundrede daglige brugere, og flere uddannelsesinstitutioner har vist interesse for at etablere sig i netop dette kvarter. Ud over uddannelser kan kvarteret rumme anden kursusvirksomhed, hotel og service samt regionale eller statslige funktioner. Kvarteret er et af de strategiske byudviklingsprojekter, der har stor bevågenhed i de kommende år. Det er her, at forbindelsen mellem bymidten og havnen skabes - anvendelsesmæssigt i form af en "vidensakse", landskabeligt i form af en grøn kile fra Byens Bro mod Odense Havn og Åløkkeskoven samt en opgradering af Lerchesgade som en mere bymæssig forbindelse for fodgængere og cyklister på vej til havnen. En forøget tæthed i området med begrænset boligbyggeri Ved de nye uddannelsesinstitutioner er bebyggelsesprocenten på , og mange m 2 er allerede opført eller omdannet. I perioden forventes det, at der med en lavere bebyggelsesprocent - kan opføres eller omdannes 200 boliger, fortrinsvis som ungdomsboliger. Enkelte erhvervsbygninger i området har en karakteristisk arkitektur, som bør bevares. 37

38 Centerbyggeri på Slagterigrunden Umiddelbart syd for området - på Slagterigrunden og på godsbanearealerne - etableres en stor bebyggelse som en udvidelse af bymidten. I området opføres et detailhandelscenter, der blandt andet kommer til at indeholde cirka m 2 butikker og m 2 serviceerhverv. Landskabelig og urban forbindelse Med "centerudvidelsen" mod syd og de omdannede havnearealer mod nord får det nye City Campus en markant strategisk betydning for byens udvikling og sammenhæng. Der er planlagt henholdsvis en landskabelig og en urban forbindelse gennem området, som samtidig skal sikre værdifulde kig til skov og havn. Rækkefølgeplan Det forventes, at boliger i området vil kunne etableres i første del af planperioden. 38

39 Roulund Et regionalt erhvervsområde med sammenhæng til Universitetsområdet Erhvervsområdet ved Roulund bliver med sin beliggenhed det nye ankomstområde for bilister fra motorvejen med ærinde på det kommende universitetshospital og universitetsområdet. Erhvervsområdet skal supplere funktionerne i universitetsområdet og dermed understøtte transformationen af Odense fra industriby til en moderne vidensby. Planlægningen skal sikre, at erhvervsområdet udvikler sig til en attraktiv indkørsel til Odense. Der skal sikres sammenhæng mellem den fremtidige letbane, en ny tilkørsel til motorvejen, universitetet, Cortex Park, det nye universitetshospital og de omkringliggende virksomheder. Helhedsplan for Roulunds arealer Helhedsplan for Roulunds arealer blev politisk vedtaget i 2014 og fastlægger de rammer, som den videre planlægning skal tage udgangspunkt i. Helhedsplanen består dels af den bebyggede del, hvor der på sigt tænkes opført nye og attraktive erhvervsbebyggelser, dels af en rekreativ del med nye landskabsoplevelser og stiforbindelser, som skaber adgang til herregårdslandskabet omkring Hollufgård. Helhedsplanen lægger vægt på at udnytte og styrke områdets eksisterende grønne og rekreative værdier, så området på sigt bliver til glæde for både områdets ansatte og Odenses borgere samt de bilister, der kører igennem området på vej ind til Odense eller det kommende universitetshospital. Samtidig lægger helhedsplanen op til, at både byrum og bygninger i det nye erhvervsområde udføres i høj arkitektonisk kvalitet. Helhedsplanen er udformet i dialog med områdets grundejere. Vejene tegner området Området tegnes trafikalt af motorvejen, ramperne fra den nye afkørsel 50 og Munkebjergvejs forlængelse til rampeanlægget. De overordnede veje deler området i fire, og der er adgang til delområderne fra Munkebjergvejs 39

40 forlængelse, kaldet Søndre Hospitalsvej og Drejebænken. Der etableres supercykelsti fra universitetsområdet og det nye universitetshospital i overgangen mellem erhvervsområdet og herregårdslandskabet. Stien ledes her over motorvejen og fortsætter mod kommunens sydlige forstæder. Vej- og stianlægget åbnede delvist for trafik ved udgangen af Yderligere stistruktur fastlægges i den videre planlægning og skal understøtte mulighederne for at færdes i området på cykel. Planlagt disponering af området God tilgængelighed til letbanen Letbanen planlægger station i den nordlige del af området, der skal ligge sammen med et areal til Park and ride med 1500 p-pladser. Herfra kan der skabes cykelstiforbindelse til erhvervsområdet. Selve letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter er planlagt til at dække erhvervsområdets nordlige delområde. Ny sø, herregårdslandskab og grønne kiler Der er etableret et meget stort regnvandsbassin i herregårdslandskabet lige øst for erhvervsområdet. Bassinet vil aftage regnvandet fra både det kommende og det eksisterende erhvervsområde. Samtidig er bassinet og omgivelserne udformet, så de øger de landskabelige, rekreative og naturmæssige kvaliteter i hele området. Landskabsplan Helhedsplanen skal følges op af en landskabsplan, som fastlægger de grønne strukturer, som de kommende erhvervsbyggerier kan placere sig i. Ved at etablere en stærk grøn struktur kan området optage forskellige variationer af byggerier og samtidig fremstå som et samlet erhvervsområde og en attraktiv ankomst til Odenses hospitals- og universitetsområde. 40

41 Gasa Signaturforklaring Gasa en unik placeringsmulighed for såvel boliger som servicefunktioner Gasa i Bolbro ønsker inden for de nærmeste år at flytte fra deres ejendom ved Middelfartvej/Lavsensvænget til fordel for en placering nærmere motorvejen. Området er stort og bynært med gode forbindelser til bymidten, idet det ligger mellem bymidten og Odense Idrætspark. Det store område indeholder blandt andet et stort potentiale for at opføre familieboliger i form af byhuse som et godt supplement til Bolbros almene etageboliger. På og omkring Gasa kan også findes plads til supplerende offentlig service og eventuelt en udvidelse af idrætsfaciliteterne. Gasa ligger mellem to kommende letbanestationer og i gangafstand til såvel bymidten som til bydelscenteret i Bolbro. Ved en større boligudbygning skal området også indeholde en kvarterpark, og der skal udarbejdes en helhedsplan for Gasa, der kan danne grundlag for byomdannelsen. Gasa i Bolbro ligger 2-3 km fra Odense centrum og har stort potentiale for at blive et nyt attraktivt bykvarter i Bolbro Miljø og infrastruktur Gasa ligger ud til Middelfartvej mod syd og jernbanespor mod øst. Desuden har Odense Renovation et område nordvest for arealet, hvorfra der også kan være støjpåvirkning. Derfor er der flere støjforhold, der skal håndteres i planlægningen af området. Gasa vejbetjenes via Lavsensvænget. Nord for området går Langesøstien, der er en af Odenses supercykelstier. Letbanen passerer lige syd for området, der betjenes af både letbanestationerne ved Bolbro og Sukkerkogeriet. Udbygningsmulighed Det samlede område giver mulighed for en udbygning på m 2 til boliger og serviceerhverv. GASA i dag Rækkefølgeplan Ifølge rækkefølgeplanen for boligudbygningen kan der opføres cirka 600 byhuse/rækkehuse fra 2016 og fremefter. Fra 2020 og fremefter kan der opføres cirka 200 lejligheder. 41

42 Sukkerkogeriet Sukkerkogeriet Sukkerkogeriet et nyt omdannelsesområde med central placering Sukkerkogeriet mellem Vesterbro og Roersvej er et tidligere industriområde som i dag bruges til serviceformål, herunder pladskrævende butikker. Området har en central placering umiddelbart vest for bymidten og med bymidtens handelsliv inden for gangafstand. Området er desuden placeret på letbanens første etape og får eget stoppested. Flere funktioner i området er fraflyttet eller under fraflytning, bl.a. vil Odense Teaters aktiviteter flytte til Odeon, og scenen på Sukkerkogeriet vil derfor blive lukket. Området fremstår som et asfalteret parkeringsområde, men indeholder også gamle, bevaringsværdige bygninger såvel som nyere bygninger. Et centralt område med potentiale for familieboliger Området er i kraft af sin centrale placering velegnet til såvel kontor- og servicefunktioner som til boliger. Afgørende for udviklingen af området er, at parkering på terræn samlet set reduceres, placeres på udvalgte steder og afgrænses med træer og andre grønne elementer. Infrastruktur En ny stiforbindelse, der skal forbinde letbanestoppet med såvel nye som eksisterende boliger syd for Sukkerkogeriet, bliver vigtig for fodgængere, der skal krydse området. Umiddelbart vest for området går en gang- og cykelstiforbindelse til boldbaner og rekreative grønne områder i den sydvestlige del af byen. Fra Vesterbro går cykelstier mod bymidten, banegården og stadionområdet. Letbanestoppet placeres i områdets nordvestlige del ud mod Vesterbro. En forøget tæthed i området med boliger som vigtigt element Den bevaringsværdige bebyggelse i området består primært af store bygninger med en karakteristisk arkitektur. Flere af disse bygninger kan omdannes til andre formål kontor-, service- og boligformål, mens en stor tidligere lagerbygning kan blive et fremtidigt parkeringshus for området. Mellem de eksisterende bygninger kan nye blive føjet til, fortrinsvis i en 42

43 karréstruktur, der skaber gode opholdsrum for de fremtidige beboere, både i form af fælles gårdarealer og private altaner, terrasser eller tagterrasser. Bebyggelsesprocenten kan variere fra 105 % i den østlige del til 150 % i den vestlige del. Ved nybyggeri skal det tilstræbes at boligandelen bliver på minimum 50 %. Rækkefølgeplan Det forventes, at der kan bygges eller omdannes minimum 300 boliger, fortrinsvis familieboliger, heraf cirka 150 i den østlige del i den første planperiode. De resterende boliger forventes realiseret efter tredje planperiode (perspektiv). 43

44 Vestre Stationsvej og Rugårdsvej Falck-arealet kan byomdannes Falck-arealet En række mindre omdannelsesmuligheder I det ældre erhvervsområde mellem Vestre Stationsvej og jernbanen er en række muligheder for mindre projekter, der tilsammen vil kunne tilføre byen over 400 boliger. Vestre Stationsvej Langs Vestre Stationsvej ligger i dag en række ejendomme opført til kontorog serviceformål, men omgivet af boligområder på alle sider. Letbanen vil optage plads på Vestre Stationsvej, og en af bygningerne skal rives ned for at løse trafikken omkring hjørnet ved Fjordsgade, mens flere af de øvrige bygninger står tomme. Midt på strækningen vil der være et letbanestop. Ny bebyggelse kan opføres til boliger og kontorerhverv. Bebyggelsen skal trækkes nogle meter tilbage fra vejen for at give bedre plads til alle trafikanter og til nye vejtræer langs Vestre Stationsvej. Eksisterende bebyggelse kan dog ikke omdannes til boliger. Opførelse af ny bebyggelse vil give den nordlige side af gaden en helt ny og meget mere bymæssig karakter. Udbygningsmulighed Ved Vestre Stationsvej er der mulighed for at opføre i alt 100 boliger. Rugårdsvej og Falck-arealet Rugårdsvej 2-6 er lokalplanlagt for cirka 100 boliger på den tidligere CinemaxXgrund, I umiddelbar nærhed er der mulighed for en omdannelse på Falckgrunden, og på den nordlige side af Rugårdsvej, i forlængelse af Fjordsgade, kan erhvervsejendomme blive omdannet til boliger. Ved Rugårdsvej 33 kan opføres en ny bebyggelse, hvis parkeringen løses på anden vis. Udbygningsmulighed 44

45 Ved Rugårdsvej er der mulighed for at opføre 320 boliger, hvoraf de 100 er lokalplanlagt. Rækkefølgeplan Nye bebyggelse på falck-arealet (Rugårdsvej) kan ifølge rækkefølgeplanen opføres fra Ny bebyggelse langs Vestre Stationsvej kan opføres fra

46 Dalumvej Dalum Papirfabrik mod Dalumvej Dalum Papirfabrik i dag Dalum Papirfabrik i fremtiden Dalumvej mulighed for attraktive familieboliger i naturskønt område ved Dalum Papir Den tidligere Dalum Papirfabrik er nu lukket, mens kraftvarmecentralen i området drives videre af Fjernvarme Fyn indtil cirka Området er meget attraktivt beliggende mellem Odense Å, Dalum Kloster og Dalum Kirke. Odense Å løber igennem området Området ligger i byens grønne struktur langs Odense Å, men har indtil nu ikke været tilgængelig for offentligheden. Det har store herlighedsværdier og potentiale som såvel rekreativt område som boligområde. Et grønt område ved å og skov med mulighed for rekreative tilbud og attraktive familieboliger Papirfabrikken har ejet arealer på begge sider af Odense Å. Arealerne på åens nordøstlige side er siden solgt fra, men skal indgå i en samlet planlægning for området. Der skal laves en helhedsplan, der omfatter alle arealerne omkring Dalum Papir. Helhedsplanen skal omfatte sikring af naturværdier, bevaringsværdi og stiforbindelser og indeholde en plan for en etapevis udbygning af området. Ved at reservere arealer på minimum 40 meters bredde på begge sider af Odense Å sikres naturens flora og fauna gennem området. Samtidigt gives der mulighed for at etablere en kvarterpark med et sammenhængende stiforløb mellem Fruens Bøge og Dalumgårds arealer. Det grønne bælte med den nye kvarterpark langs Odense Å vil forbedre byens Grøn-blå strukturer til gavn for både de nærmeste naboer, Dalum og alle borgere i Odense. Tilbagetrukket fra åen kan der skabes en unik ny bebyggelse med meget attraktive familieboliger i en fortrinsvis tæt-lav struktur, der passer til Dalums skala og områdets følsomhed. Miljø og infrastruktur Så længe kraftvarmeværket er i drift, sætter det en miljømæssig begrænsning på udbygningen i Dalum. Foruden støj fra kraftvarmeværket og fra et mindre 46

47 spidsbelastningsværk skal der i området håndteres vejstøj fra Dalumvej og Stenløsevej, fra jernbanen mod Svendborg, fra scenen i Den Fynske Landsby samt fra Engen i Fruens Bøge. Langs Dalumvej skal bebyggelsen udformes, så den fungerer som støjværn. Området ligger ikke på letbanestrækningen, men nær stationer på Svendborgbanen og har desuden nem adgang til bibliotek og indkøb i bydelscentret langs Dalumvej. Der er hurtig biladgang til den fynske motorvej. Den direkte vejadgang til området vil ske fra Dalumvej, og der er cykelstier ind til Odense via Dalumvej og Stenløsevej. Udbygningsmulighed Det samlede område giver mulighed for en udbygning på m 2 til boliger og kontor- og serviceerhverv, heraf m2 hvor Dalum Papirfabrik ligger. Rækkefølgeplan Inden for planperioden vil der være mulighed for at starte en udbygning af området fra syd i de områder, der ikke er belastet af støj fra kraftvarmecentralen. 47

48 5.1.3 Status og ændringer Dette afsnit om detailhandel erstatter Kommuneplan tidligere afsnit om detailhandel. I afsnittet beskrives status for detailhandlen i Odense Kommune samt de overordnede mål og indsatser der skal til, for at styrke detailhandelen. Afsnittet beskriver resultaterne af en detailhandelsundersøgelse, som er udarbejdet for Odense Kommune i slutningen af De nye mål, initiativer og retningslinjer tager afsæt i detailhandelsundersøgelsens resultater og anbefalinger. Herudover bygger afsnittes mål og indsatser på Odense Kommunes Planstrategi og Kommuneplan samt mål og visioner i Vision Odense. Afsnittets bestemmelser for detailhandelsstrukturen i Odense NV er revideret i forbindelse med kommuneplanrevision på grundlag af to supplerende detailhandelsanalyser, som belyser udvidelsesmuligher for Odense NV. Ændringer I forhold til Kommuneplan satses der særligt på at styrke bymidten som et levedygtigt detailhandelscenter, blandt andet med to nye udbudspunkter og mulighed for at etablere større butikker i bymidten. Magasin i Vestergade. Disse tiltag har den konsekvens, at det indenfor afgrænsningen af bymidten kvalificeres, hvor der kan etableres større udvalgsvarebutikker. I forbindelse med kommuneplan blev 4 nye lokalcentre og Bellinge lokalcenter opgraderet til bydelscenter. Korup lokalcenter er siden kommuneplan blev vedtaget opgraderet fra lokalcenter til bydelscenter gennem et særskilt kommuneplantillæg. I forhold til kommuneplan er detaihandelsstrukturen for Odense NV ændret med henblik på at imødekomme ønsker om forbedringer af detailhandelsforsyningen. Det omfatter følgende ændringer: 48

49 Der indarbejdes en rækkefølgeplan for en samlet m 2 stor udvidelse af Tarup Center indenfor Tarup bydelscenter, hvoraf m 2 umiddelbart kan etableres med kommuneplan og resten først kan etableres, når byggeriet af VIVA er igang gennem særskilt kommuneplantillæg. Ændring af afgrænsningen af Tarup bydelscenter med henblik på at koncentrere funktionaliteten og butiksudbuddet omkring Tarup Center og etablere nyt lokalcenter ved byomdannelsesområdet ved Nordisk Tekstil. Det hidtil udlagte centerområde mellem Nordisk Tekstil og Rugårdsvej 234 overføres til boligformål. Eksisterende butikker kan fortsat drives som enkeltstående butikker udenfor detailhandelsstrukturen. Bilforretningen "Kronsbjerg" på Rugårdsvej ændrer hermed status til butik til særligt pladskrævende varegrupper og detailhandelsstrukturen suppleres med et nyt område til disse inkl. udvidelsesmulighed for denne. Næsby bydelscenter ændrer afgrænsning mod øst, således at en eksisterende dagligvarebutik ved Fuglsang kan udvides. 49

50 Tarup Tarup er omsætningsmæssigt det største bydelscenter, blandt andet på grund af Tarup Center, som med cirka 45 butikker er det største overdækkede butikscenter i kommunen bortset fra Rosengårdcentret. Detailhandelsanalysen viser, at butiksantal og samlet omsætning i Tarup er omtrent status quo i forhold til Omsætningen for dagligvarer er i perioden faldet med 30 %, mens udvalgsvarehandlen er gået tilsvarende tilbage. Tarup er dog stadig det bydelscenter, der er markant stærkest på udvalgsvarehandel, særligt inden for beklædning. Afgrænsningen af bydelscentret har med den hidtil gældende planlægning været langstrakt langs Rugårdsvej. Denne indsnævres med henblik på at øge funktionalitet og butiksudbuddet omkring Tarup Center/Rismarksvej som vist på kortet. Tarup Center ud til Rismarksvej. Tarup bydelscenter har inden for kommuneplanens hidtidige butiksramme været fuldt udbygget. Der er udarbejdedet supplerende detailhandelsanalyser, som belyser detailhandelsmæssige konsekvenser af to scenarier for udvidelser af Tarup Center: Uden udvidelser af udvalgsvarebutiksarealet i Tarup bydelscenter forventes dets andel af den samlede omsætning i Odense Kommune at falde. Tarup Center kan umiddelbart udvides med m 2 uden at påvirke detailhandelsstrukturen i forhold til bymidten og omgivende bydelscentre væsentligt med en begrænset stigning i omsætningen og uændret opland. Tarup Center kan yderligere udvides med op til m 2 uden at påvirke detailhandelsstrukturen i forhold til bymidten og omgivende bydelscentre væsentligt efter VIVA er etableret. Med VIVA forventes bymidtens omsætning styrket så meget, at Tarup bydelscenter kan øges tilsvarende uden at ændre balancen i detailhandelsstrukturen mellem bymidten og Tarup bydelscenter. Hermed kan målet om at styrke bymidten opfyldes samtidigt etablering af en relativt begrænset udvidelse af Tarup bydelscenter. Kommuneplanens butiksramme for Tarup bydelscenter øges derfor med m 2 til m 2. Når VIVA er etableret kan Tarup Center udvides gennem et opfølgende kommuneplantillæg, som fastlægger nye rammebestemmelser for Tarup bydelscenter, der giver mulighed for yderligere m 2 udvidelse. 50

51 51

52 6.1.1 En enkel trafikstruktur - sådan ser byen ud Motorvej E20 kobler Odense til landets samlede vejnet. Jernbanen skal på sigt inden for en time skabe forbindelse til København, Aarhus og Esbjerg. Vejene, navnlig de store indfaldsveje og ringveje, sikrer en velfungerende fordeling af biltrafikken. En velfungerende kollektiv trafik med bybusser, Svendborglinjen og fra 2020 også letbanens 1. etape, samt et veludbygget net af supercykelstier, cykelstier og stier, gør det let og attraktivt at bo i Odense uden bil. Mål Odenses trafikstruktur af veje, kollektiv trafik, cykelstier og stier skal hænge sammen i et velfungerende netværk med god fremkommelighed, hvor velplacerede omstigningspunkter (trafikale knudepunkter) sikrer mulighed for, at borgerne kan kombinere brug af flere trafikformer Mageløs Ring 3 Øst Kort over vejnet, letbane, jernbane, supercykelstier og trafikale knudepunkter Bussluse ved Blangstedgård Prioritering af trafikarterne - det bæredygtige valg Kommuneplanen angiver en prioritering af de forskellige transportmidler i forhold til ture til og fra bymidten. Inden for Ring 3 vil mange af turene være i en acceptabel cykelafstand, og fokus vil være på at øge andelen af ture på cykel ved forbedrede stiforbindelser, prioriterede lyskryds og andre cyklistfremmende tiltag. Cykler/kollektiv trafik skal her være det tidsbesparende transportmiddel, hvilket kan realiseres gennem gradvis etablering af bus - og cykelsluser i 52

53 delområder af byen, der giver disse kortest og hurtigst adgang. Biltrafik anvises ruter via de overordnede ringveje. Eksempler på disse løsninger ses for eksempel ved Blangstedgård. Byområder uden for den ydre ringvejskorridor er beliggende i en afstand, hvor der vanskeligere kan etableres løsninger, hvor cyklen er det hurtigste transportmiddel. Udenfor Ring 3 opretholdes trafikstrukturen uændret i den ydre zone. Kommuneplanen angiver et område, hvor der efterfølgende udpeges konkrete tiltag via handleplan for Trafik- og mobilitetsplan. Det forventes, at trafikken vil stige på trafikvejene i de kommende år. Det er væsentligt, at trafikken hovedsageligt ledes ad ringvejene og indfaldsvejene, og der vil være et særligt fokus på at undgå unødig smutvejskørsel. Indfaldsvejene skal sikre, at det er muligt at komme ind mod bymidten og parkere bilen i rimelig afstand fra målet. Den kollektive trafik er tilpasset de overordnede veje, hvor der blandt andet satses på pendlertrafikken til og fra nabokommunerne og de større pendlerstrømme i Odense og samspil til den kommende letbane. Udover at udbygge den eksisterende infrastruktur er det nødvendigt at satse på mere bløde tiltag som kampagner, Smart City og nudging, hvis vi skal lykkes med at få en let tilgængelig storby med fokus på bæredygtig mobilitet. Generelt er erfaringerne, at man kommer længst med en kombination af infrastrukturforbedringer og mere bløde tiltag. I forhold til udfordringerne på vejnettet i Odense skal der satses på det hele, hvis det skal lykkes at få en tilgængelig storby med fokus på bæredygtig mobilitet. Dette belyses nærmere i en kommende handleplan for Trafik- og Mobilitet. Hjælp til selvhjælp Trafiksystemet bestående af infrastruktur (sikker skolevej, cykelstier og den kollektive trafik) skal indrettes, så alle borgere ved egen kraft, eventuelt med begrænset hjælp til selvhjælp, selv kan transportere sig til hverdagens mål. Det er et særligt indsatsområde at mobilisere borgernes egne kræfter til i fællesskab at sikre, at ældre og bevægelsesbegrænsede borgere længst muligt kan transportere sig ved egen kraft. Herved kan den offentlige opgave med transport af borgere med særlige transportbehov gradvis reduceres over planperioden. Vejene Odenses overordnede vejstruktur består af Ring 3, den ydre ringvejsforbindelse, Ring 2, der er blevet færdigudbygget med åbningen af Odins Bro i 2014 og inderst Cityringen, hvor trafik til bymidten fordeles. Indfaldsvejene leder trafikken mod bymidten og har til formål at fordele trafikken på det overordnede vejnet. Motorvej E20 udgør syd for byen en del af Ring 3. Der er stadig udfordringer på det overordnede vejnet - betjeningen af havneområdets boliger og virksomheder, kapacitetsproblemer på Kertemindevej og mulig udbygning af Ring 3 vest. Den kollektive trafik Den kollektive trafik består af jernbanen, der forbinder Odense til resten af landet. Lokalbanen til Svendborg og de regionale busser, der skaber sammenhæng til det øvrige Fyn. Den fremtidige letbane med etape 1 i 2020 og planlagt etape 2 og bybusserne sikrer en velfungerende kollektivt trafik i Odense. Supercykelstierne Supercykelstierne består af 5 ruter, der primært er pendlerruter, der gør 53

54 cyklen til et alternativ til bilen i den daglige transport. Trafikale knudepunkter Der er udpeget 15 trafikale knudepunkter, hvor det skal være nemt at skifte mellem de forskellige transportformer og hermed understøtte en mere bæredygtig mobilitet og større fleksibilitet. Knudepunkterne er inddelt i 4 niveauer: Fyns Hovedbanegård Odense Banegård er Fyns Hovedbanegård. Herfra er der i dag adgang til samtlige transportformer. Jernbanedrift til København og Aarhus med videre, og på sigt Odense Letbane samt de eksisterende cykelforbindelser. Langs letbanen Knudepunkterne langs letbanestrækningens etape 1 og den planlagte etape 2 støtter op omkring byudviklingen i Odense og skal løbende udvikles. Knudepunkterne varierer i størrelse og forbindelse med de forskellige transportformer. Knudepunkter der kan udvikles Knudepunkterne ved bl.a. byudviklingsområderne har et stort udviklingspotentiale i forbindelse med integration i senere byomdannelse ved anlæg af for eksempel parkeringspladser og etablering af cykelparkeringsfaciliteter. Eksisterende knudepunkter Eksisterende knudepunkter, er enten færdigudbygget eller har et mindre potentiale for udbygning. Smukke trafikarealer med kvalitet Trafikarealerne er de offentlige udendørsarealer, hvor borgere hyppigst opholder sig. Det er derfor vigtigt, at de fremstår som smukke, funktionelle og sammenhængende arealer i byens rum. Det stiller krav til udformningen af vejene og indretningen med trafikteknik, beplantning og byrumsudstyr. Trafikarealerne er visitkort overfor tilrejsende både som bilister på indfaldsvejene og fra rejsende med tog. Indfaldsveje og byens bagside mod jernbanearealerne fremstår ofte nedslidt, og det er en selvstændig opgave at formgive disse, så en æstetisk smuk sammenhæng sikres. Stier og supercykelstier er også vigtige at indpasse som indbydende og trafiksikre rum med oplevelse af tryghed for brugere og naboer. Retningslinjer a Inden for det viste område på kortet i højre side prioriteres cykel og kollektiv trafik med hurtige direkte forbindelser mod centrum og gennem henvisning af biltrafik til ruter via det fjernere overordnede vejnet (ringveje og indfaldsveje) før de ledes mod bymidten b Der udpeges 15 transportknudepunkter, jævnfør kortet i højre side, som sikrer forbindelse mellem forskellige trafikarter. 54

55 KORT 55