Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser
|
|
- Kristian Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Maj 2010
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kvalitetsmodeller, akkreditering og anerkendelser Kvalitet Kvalitetsmodeller Akkreditering Ekstern anerkendelse med kvalitetsmodeller Kvalitetsudvikling i kommunerne Anvendes i små institutioner Understøtte udviklingen af kvaliteten i den enkelte institution Indeholde få og klare kriterier Have resultat- og effektfokus frem for alene et input- og procesfokus Understøtte helhedsorienteret og systematisk tilgang Understøtte kommunernes koncernstyring, herunder kommunalbestyrelsernes tværgående prioritering og styring Skabe ramme for fælles sprog Understøtte afbureaukratisering Den Kommunale Kvalitetsmodel Selvevaluering og dialog Kvalitetsmodellens opbygning Systematisk dokumentation Afprøvning af Den Kommunale Kvalitetsmodel
3 1. Indledning Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser er især i de seneste ti år blevet brugt i den offentlige sektor som redskaber til at udvikle og sikre service af høj kvalitet og understøtte den løbende kvalitetsudvikling i den enkelte institution. I det følgende beskrives generelle træk ved kvalitetsmodeller og akkreditering samt ligheder og forskelle ved de forskellige modeller til kvalitetsudvikling. Formålet med pjecen er at give inspiration til det videre arbejde med modeller til kvalitetsudvikling i kommunerne. Pjecen kan læses uden forudgående erfaringer med akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser. Pjecen opsummerer og afrapporterer på arbejdet i det tværoffentlige udvalg, der har kortlagt og analyseret viden og erfaringer med akkrediterings- og kvalitetsmodeller internationalt og i Danmark jf. nedenfor. Pjecen er ikke en vejledning i anvendelsen af de enkelte kvalitetsmodeller og akkrediteringer. Der gives løbende henvisninger til hjemmesider hvor mere uddybende materiale kan findes. Pjecen beskriver otte fokuspunkter for anvendelsen af kvalitetsmodeller og akkreditering i kommunerne. Fokuspunkterne tydeliggør, at kvalitetsmodeller og akkreditering i kommunerne bør kunne: 1. Anvendes i små institutioner 2. Understøtte udviklingen af kvaliteten i den enkelte institution 3. Indeholde få og klare kriterier 4. Have resultat- og effektfokus frem for alene et input- og procesfokus 5. Understøtte helhedsorienteret og systematisk tilgang 6. Understøtte kommunernes koncernstyring, herunder kommunalbestyrelsernes tværgående prioritering og styring. 7. Skabe ramme for fælles sprog 8. Understøtte afbureaukratisering De otte fokuspunkter bygger på de ti principper for god decentral styring, som regeringen og KL blev enige om i aftalen om kommunernes økonomi for Principperne udstikker rammerne for ansvarsfordelingen mellem stat og kommuner. Det er ikke alle eksisterende akkrediterings- og kvalitetsmodeller, der imødekommer alle fokuspunkterne. Modellerne varierer bl.a. med hensyn til: I hvor høj grad de understøtter kommunernes koncernstyring, ved at være åbne for at inkludere kommunalbestyrelsernes fastsatte mål og/eller resultatindikatorer. Hvordan deres begreber og opbygning kan spille sammen med et fælles kvalitetssprog i kommunen. Hvorvidt de er målrettet et sektor- eller fagområde (som fx sundhed eller social), eller om de kan anvendes på tværs af fagområder. 3
4 Det tværoffentlige udvalg anbefaler ikke anvendelsen af bestemte modeller. Valget af model eller modeller bør ske ud fra en konkret vurdering i den enkelte kommune af, hvilke formål eller behov modellen skal imødekomme. I kapitel fire beskrives Den Kommunale Kvalitetsmodel som ét eksempel på en kvalitetsmodel, der bygger på de otte fokuspunkter. Baggrund for pjecen Regeringens kvalitetsreform, der blev lanceret i august 2007, omfatter en række initiativer, der skal understøtte den kommunale kvalitetsudvikling og -sikring. Initiativerne omfatter: Kvalitetskontrakter. Kommunalbestyrelsens kontrakt med borgerne om den udvikling på hvert serviceområde, som kommunen vil arbejde for. Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser. Pilotprojekt der måler og sammenligner brugernes oplevelse af kvaliteten på dagtilbuds-, ældre-, skole- og handicapområdet. Faglige kvalitetsoplysninger. Projekt der afprøver redskaber til at måle og beskrive den faglige kvalitet i kerneydelserne i dagtilbud og plejeboliger. Akkreditering. Projektet skulle udvikle og afprøve akkreditering som redskab til kvalitetsudvikling i dagtilbud og plejeboliger. Projektet er nu afløst af en aftale om evaluering af systematiske og helhedsorienterede kvalitetsmodeller i kommunerne jf. nedenfor. I aftalen om kommunernes økonomi for 2009 blev regeringen og KL enige om at samarbejde om at udvikle frivillige akkrediteringsmodeller for dagtilbud og plejeboliger, som beskrevet i kvalitetsreformen. Et udvalg med deltagelse af KL, Indenrigs- og Socialministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet kortlagde og analyserede viden og erfaringer med akkrediteringsog kvalitetsmodeller internationalt og i Danmark. Denne pjece tager afsæt i udvalgets arbejde og i kapitel tre præsenteres otte fokuspunkter for arbejdet med akkrediterings- og kvalitetsmodeller i kommunerne, som udvalget har opstillet. KL og en række kommuner har i 2008 og 2009 udviklet en kommunal kvalitetsmodel i regi af Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel er en helhedsorienteret model, der bygger på de otte fokuspunkter. Det vil fx sige, at modellen kan anvendes på tværs af fagområder på både små og store institutioner. I aftalen om kommunernes økonomi for 2010 blev regeringen og KL enige om, at kommunerne arbejder videre med systematiske og helhedsorienterede kvalitetsmodeller, der er velegnede for små institutioner som fx dagtilbud og plejeboliger. Dermed afløses projektet i kvalitetsreformen om frivillige akkrediteringsmodeller på dagtilbud og plejeboliger. Der er enighed om på tværs af opgaveområder at 4
5 anbefale principperne i den Kommunale Kvalitetsmodel eller lignende modeller med henblik på at sikre sammenhæng i kommunernes indsats, jf. de otte fokusområder. Kommunernes anvendelse af Den Kommunale Kvalitetsmodel eller lignende modeller evalueres i Læsevejledning Kapitel to giver en introduktion til kvalitetsbegrebet og gennemgår kort danske erfaringer med akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser samt kendetegn og muligt udbytte ved de forskellige tilgange. I tredje kapitel gennemgås de otte fokuspunkter for arbejdet med akkrediteringsog kvalitetsmodeller i kommunerne, som udvalget, der har kortlagt og analyseret viden og erfaringer med akkrediterings- og kvalitetsmodeller, har opstillet. Fokuspunkterne tager udgangspunkt i de ti principperne for god decentral styring og udtrykker forhold, som man bør være særligt opmærksom på, når man arbejder med modeller til kvalitetsudvikling i kommunerne. I kapitel fire beskrives Den Kommunale Kvalitetsmodel, herunder modellens opbygning, hvordan den kan anvendes til systematisk kvalitetsudvikling og dokumentation og det igangværende afprøvningsforløb i kommunerne. Den Kommunale Kvalitetsmodel præsenteres som ét eksempel på en kvalitetsmodel, der bygger på de otte fokuspunkter. 5
6 2. Kvalitetsmodeller, akkreditering og anerkendelser Når man taler om den offentlige sektors service, støder man på begreberne kvalitet, kvalitetsmodel, akkreditering og anerkendelser. I Danmark er akkreditering et forholdsvis nyt fænomen i den offentlige sektor og initiativerne er ofte relaterede til indsatser inden for specifikke sektorer. På undervisningsområdet har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) siden 2004 gennemført akkrediteringer inden for de videregående uddannelser. 1 I hospitalsvæsenet er der igennem en årrække gjort erfaringer med kvalitetsmodeller, som kan ligge til grund for akkreditering. Regionerne fik i august 2009 et fælles sæt af akkrediteringsstandarder for sygehuse i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Inden 2012 skal alle offentlige sygehuse og de privathospitaler og - klinikker, der har en aftale med regionerne under reglerne for det udvidede frie sygehusvalg, akkrediteres. Der arbejdes derudover aktuelt med at udvikle og afprøve Den Danske Kvalitetsmodel til også at dække de kommunale sundhedsydelser i fx plejeboliger på frivillig basis. 2 På det sociale område påbegyndte Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS) arbejdet med akkreditering som et udviklingsprojekt støttet af midler fra det daværende Socialministerium i Fra 2008 har institutionerne kunne søge om akkreditering i regi af akkrediterings-organisationen Akkreditering Danmark. 3 Der er derudover udviklet en række kvalitetsmodeller, der kan anvendes på tværs af sektorer, men ikke understøtter akkreditering. Kvalitetsmodeller af denne type har bredt sig i den offentlige sektor i Danmark i de sidste to årtier. De to mest anvendte kvalitetsmodeller er KValitetsværktøj til udvikling af Innovation og Kompetence (KVIK) og Excellence Modellen. Excellence modellen er udviklet for 20 år siden. KVIK er en nyere model, som er udviklet i 2004 og tilrettet institutioner i den offentlige sektor. KVIK kan anvendes af både mindre og større institutioner. 4 I kølvandet på kommunalreformen igangsatte KL Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt, der består af 18 delprojekter om ledelse, attraktive arbejdspladser, dokumentation, styring, forenkling og kvalitet i kerneydelser. Et af projekterne har til formål at udvikle en kommunal kvalitetsmodel med udgangspunkt i den helhedsorienterede kvalitetstænkning i KVIK. I de følgende afsnit introduceres kvalitetsbegrebet, hvorefter der gives en kort beskrivelse af erfaringer med kvalitetsmodeller, akkreditering og anerkendelser. 1 Læs mere om akkreditering i regi af Danmarks Evalueringsinstitut på: 2 Læs mere om akkreditering i regi af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenets (IKAS) på: 3 Læs mere om akkreditering i regi af Akkreditering Danmark på: 4 Læs mere om de to kvalitetsmodeller KVIK og Excellence hos Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudviklings (SCKK): 6
7 2.1 Kvalitet I en offentlig kontekst forstås kvalitet ofte som det at skabe størst mulig værdi for institutionens interessenter inden for de givne politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige forudsætninger. Interessenter kan fx være brugere, politiske beslutningstagere, forskellige myndigheder og faglige organisationer. Kvalitet forstås typisk ud fra tre dimensioner: faglig kvalitet, brugeroplevet kvalitet og organisatorisk kvalitet. Med den faglige kvalitet er fokus rettet mod den ydelse, en offentlig institution tilbyder borgerne, vurderet ud fra faglige kriterier samt lovgivningsmæssige standarder og krav til ydelsen. Tre kvalitetsdimensioner Faglig kvalitet Brugeroplevet kvalitet Organisatorisk kvalitet I den brugeroplevede kvalitet er der fokus på brugernes oplevelser af en bestemt offentlig service, fx målt via brugertilfredshedsundersøgelser. Den organisatoriske kvalitet vedrører de rammer, der ligger til grund for skabelsen af faglig og brugeroplevet kvalitet. Den organisatoriske kvalitet kan eksempelvis omfatte kvalitet i lederskab, effektive arbejdsprocesser, medarbejder- og kompetenceudvikling, strategisk planlægning, organisationsformer og ressourcestyring. Kvalitet i den offentlige sektor vurderes sædvanligvis på baggrund af disse tre dimensioner. Modeller, der rummer alle tre kvalitetsdimensioner, betegnes helhedsorienterede modeller. De fleste akkrediterings- og kvalitetsmodeller indeholder træk af alle tre kvalitetsdimensioner. 2.2 Kvalitetsmodeller Der findes mange forskellige typer af kvalitetsmodeller. Fælles for dem er, at de understøtter institutionerne i at udvikle deres kvalitet. En række kvalitetsmodeller kan derudover ligge til grund for akkreditering. Kvalitetsmodellerne består almindeligvis af en række temaer med underliggende spørgsmål og emner. Med modellerne kan institutionerne undersøge sammenhængen mellem institutionens daglige arbejde med kerneydelsen herunder temaer som lederskab, kompetenceudvikling af medarbejdere og arbejdsgange - og hvilken betydningen arbejdet har på de opnåede resultater. Det kaldes ofte selvevaluering. Selvevaluering sker med henblik på at komme med forslag til, hvordan ændringer i indsatser kan udvikle institutionens kvalitet. I selvevalueringen ser institutionen på sammenhænge mellem forskellige temaer, spørgsmål og emner for at evaluere, hvordan konkrete indsatser har indflydelse på de opnåede resultater. Selvevaluering betyder: at institutionen vurderer sig selv. Fx ved at se på, hvordan institutionens resultater forbedres på grundlag af forskellige aktiviteter, såsom brugerinddragelse, kompetenceudvikling og udvikling af kerneprocesser 7
8 De to helhedsorienterede kvalitetsmodeller KVIK og Excellence har fokus på intern kvalitetsudvikling gennem selvevaluering og anvendes ikke til akkreditering. KVIK og Excellence modellerne bygger på ni overordnede temaer, hvoraf fem er indsatstemaer (ledelse, strategi, medarbejdere, ressourcer og partnerskaber, samt processer) og fire er resultattemaer (brugerresultater, medarbejderresultater, samfundsresultater og nøgleresultater), jf. figur 1. Figuer 1: KVIK modellen Under de ni temaer findes der i Excellence modellen i alt 32 og i KVIK modellen 28 spørgsmål. Spørgsmålene er åbne og dækker den samlede institutions indsatser og resultater. Da KVIK og Excellence modellerne ikke er rettet mod en specifik sektor, skal institutionen selv afgøre, hvilke konkrete indsatser og resultater der bedst opfylder spørgsmålene og er meningsfulde i relation til institutionens vision, mål og kerneydelser. Eksempler på spørgsmål i KVIK Hvordan ledelsen og den samlede institution opnår at: Tema 1: Lederskab 1.1 Give retning for institutionen ved at udvikle mission, vision og værdier? Tema 5: Processer 5.2 Udvikle og levere ydelser og service baseret på brugernes behov? Tema 6: Bruger- og Borgerresultater Inspireret af KVIK har KL udviklet en 6.2 Indikatorer på bruger- og borgertilfredshed? kommunal kvalitetsmodel med udgangspunkt i den helhedsorienterede kvalitetstænkning. I kapitel fire beskrives Den Kommunale Kvalitetsmodel mere indgående, som et eksempel på en helhedsorienteret kvalitetsmodel, der kan anvendes af alle institutioner i en kommune. 8
9 Andre typer af kvalitetsmodeller, fx Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet samt modeller på undervisnings- og socialområdet, er opbygget så de, udover at kunne anvendes til kvalitetsudvikling med selvevaluering internt i institutionen, også kan ligge til grund for akkreditering. Kvalitetsmodellerne skal sikre, at alle de institutioner, der akkrediteres, bliver akkrediteret i forhold til samme grundlag. Den Danske Kvalitetsmodel Modellen målrettet sygehusområdet har 104 standarder og godt 450 indikatorer fordelt på 37 temaer. Standarderne er typisk udtryk for en konsensusbaseret bedste praksis, evidensbaseret viden, og/eller lovgivningsmæssige krav til det specifikke sektorområde. Fælles for kvalitetsmodeller, der kan ligge til grund for akkreditering er, at de er rettet mod en bestemt sektor og type af institutioner og derfor ikke imødekommer et tværgående koncernstyringsperspektiv. Eksempelvis er Den Danske Kvalitetsmodel udviklet med standarder for sygehusområdet, kommuner og apoteker, og der er standarder på vej for det præhospitale område. De sektorrettede kvalitetsmodeller, der kan anvendes til akkreditering, har ofte flere og mere specifikke standarder og indikatorer, som hver institution skal arbejde med. En måde at skabe stringens og systematik i kvalitetsmodellerne er ved at gå ud fra principperne i kvalitetscirklen - også kaldet kvalitetshjulet eller PDCA-cirklen (Plan-Do- Check-Act). Kvalitetscirklen er et metodisk udgangspunkt i både Den Danske Kvalitetsmodel, EVA s akkrediteringer på de videregående uddannelser samt KVIK og Excellence modellerne. Kvalitetscirklen handler om at indarbejde rutiner for, hvordan opgaver planlægges, gennemføres, måles og evalueres for derefter at tilpasse og forbedre opgaverne på grundlag af den opnåede læring. Kvalitetscirklen Handle Planlægge Undersøge/ evaluere Udføre Kvalitetscirklen er et klassisk værktøj til at arbejde systematisk med forbedringer. 2.3 Akkreditering Akkreditering er en måde at vurdere kvalitetsniveauet på i en institution, som foretages af eksterne faglige personer. Akkreditering foretages med udgangspunkt i standarderne i en kvalitetsmodel. Standarderne skal være så specifikke, at det sikres, at alle institutionerne akkrediteres i forhold til samme grundlag. Akkreditering kan defineres som: Den proces, hvor en uafhængig organisation (akkreditør) giver en institution feedback og anerkendelse ud fra en vurdering af, i hvilken grad institutionen imødekommer et sæt af på forhånd fastlagte standarder eller kriterier. 9
10 Akkreditering er en samlet betegnelse for en model og en akkrediteringsproces, der består af en række faste elementer som selvevaluering, besøg af eksterne akkreditører, feedback og akkrediteringsvurdering. Når en institution bliver akkrediteret, vil det sige, at den bliver vurderet af uvildige fagpersoner. På baggrund af den faglige vurdering tildeles institutionen ved opnået akkreditering en godkendelse af, at institutionens ydelser og processer lever op til en specifik standard eller kvalitetsniveau. Man skelner typisk mellem tre typer af akkrediteringsvurderinger: akkrediteret, akkrediteret med anmærkninger og ikke akkrediteret. I de gængse kvalitetsmodeller, som kan ligge til grund for akkreditering (akkrediteringsmodeller), er der et fast sæt af standarder, som alle institutioner, der ønsker at blive akkrediteret, skal vurderes i forhold til. Det faste sæt af standarder er med til at sikre et fælles grundlag for akkreditørernes feedback og anerkendelse, gennemsigtighed for de akkrediterede institutioner og ensartede rammer for tildeling af akkreditering. Standarderne er derfor ofte udformet således, at der kan foretages en saglig og ensartet ekstern vurdering af den enkelte standard. Standarderne i en akkrediteringsmodel retter sig derudover ofte mod specifikke processer og ydelser, der er særligt væsentlige for kvaliteten dvs., hvor der vurderes at være en særlig risiko. Eksempel på akkrediteringstandard for opholdssteder (Akkreditering Danmark) 1. Ydelsesbeskrivelser Opholdsstedet skal beskrive sine kerne- og delydelser samt de pædagogiske og/eller behandlingsmæssige teorier og metoder, som indholdet i ydelserne bygger på. Herunder skal opholdsstedet: beskrive målgruppen for kerne- og delydelserne. gøre ydelsesbeskrivelserne tilgængelige for børn og unge, forældre, netværk, og samarbejdspartnere. beskrive hvordan ydelsesbeskrivelserne minimum 1 gang årligt gennemgås med medarbejdergruppen. Danske erfaringer med akkreditering Fælles for erfaringerne med akkreditering på sygehuse, uddannelses- og socialområdet, er, at der ofte er fokus på arbejdet med at udvikle rammerne og processerne for at løfte kvalitetsniveauet frem for at fokusere på selve kvaliteten af ydelserne i form af resultater og effekter. 5 Det betyder dog ikke, at kvaliteten i ydelserne dermed ikke forbedres. EVA vurderer således, at akkrediteringerne på undervisningsområdet har haft en væsentligt udviklende betydning for kvaliteten frem for alene at være et kontrolinstrument. 6 Undersøgelser af medarbejderes erfaringer med akkreditering inden for undervisningsområdet, sygehusområdet og det sociale område viser, at medarbejdere oplever akkreditering som et værktøj til kvalitetsudvikling, når de vurderer, at gevinsterne står mål med det anvendte tidsforbrug. Desuden kan målet godt være fastlagt som standard i modellen, men metoderne og de nødvendige aktiviteter til at nå målet skal fastlægges af institutionen selv. I den udformning går medarbejderne ofte positivt ind i arbejdet med modellen og med at forbedre institutionens ar- 5 Akkreditering: Kendetegn og erfaringer. Krevi Erfaringer fra og resultater af University Collegeakkrediteringer EVA
11 bejdsprocesser Derudover er ledelsesopbakningen afgørende for processens forløb, hvilket især gør sig gældende i starten af forløbet. 7 Samlet set viser erfaringer, at det i forbindelse med akkreditering er vigtigt, at institutioner og medarbejdere har en vis frihed til at indrette arbejdet med kvalitetsudvikling, så det kan tilpasses den enkelte institutions behov. Det er også en måde at undgå, at den enkelte institution oplever unødig bureaukrati i forbindelse med akkreditering. 2.4 Ekstern anerkendelse med kvalitetsmodeller De helhedsorienterede kvalitetsmodeller KVIK og Excellence kan ikke umiddelbart anvendes som akkrediteringsmodeller. I akkrediteringsmodeller dækker standarderne i deres helhed de centrale og sektorspecifikke krav til processer og ydelser, som stilles til den enkelte institution. De skal desuden være udformet så der kan foretages en saglig og ensartet ekstern vurdering af den enkelte standard med henblik på, at akkreditering tildeles på samme baggrund. Kvalitetsmodellernes spørgsmål og emner er åbne for alle typer af institutioner og er derfor ikke fokuseret mod de centrale krav til sektorområdet. Samtidig er de ikke udformet med fokus på den enkelte standard, men med fokus på sammenhænge mellem indsatser og resultater, hvilket gør det vanskeligt at anvende dem som akkrediteringsstandarder. De helhedsorienterede kvalitetsmodeller kan dog ligge til grund for ekstern anerkendelse af institutionens generelle kvalitetssikring og -udviklingsarbejde. Det har således været muligt at søge forskellige anerkendelser baseret på KVIK (fra 2005) og Excellence modellerne (fra 1997) i regi af Kvalitetsprisen for den Offentlige Sektor. Ekstern anerkendelse er generelt mere åben og fleksibel end akkreditering og har som hovedformål at give institutionen et eksternt blik og feedback på deres arbejde med helhedsorienteret og systematisk kvalitetsudvikling. Anerkendelser giver ikke en godkendelse (sikring) af, at institutionens ydelser og processer lever op til en specifik standard eller kvalitetsniveau. Fokus er i stedet på at give feedback om forbedringsområder, udviklingen af kvaliteten bredt set samt ny energi til at forsatte den løbende kvalitetsudvikling. Anerkendelse kan for mange institutioner være en god måde til at få videreudviklet en systematik i arbejdet med kvalitetsudvikling og en helhedsorienteret forståelse af institutionens arbejdsgange og resultater. Erfaringerne med systematisk kvalitetsarbejde fra anerkendelser kan derudover være nyttige i et eventuelt senere arbejde med akkreditering. 7 Akkreditering: Kendetegn og erfaringer. Krevi 2009 og Erfaringer fra og resultater af University Collegeakkrediteringer EVA
12 3. Kvalitetsudvikling i kommunerne I det følgende gennemgås otte fokuspunkter for arbejdet med modeller til kvalitetsudvikling i kommunerne, som det nedsatte udvalg, der har kortlagt og analyseret viden og erfaringer med akkrediterings- og kvalitetsmodeller, har opstillet. 8 Fokuspunkterne er udtryk for, at den kommunale virkelighed stiller en række krav, man skal være opmærksom på, når man arbejder med modeller til kvalitetsudvikling i kommunerne. Fokuspunkterne tydeliggør, at akkrediterings- og kvalitetsmodellerne bør kunne: 1. Anvendes i små institutioner 2. Understøtte udviklingen af kvaliteten i den enkelte institution 3. Indeholde få og klare kriterier 4. Have resultat- og effektfokus frem for alene et input- og procesfokus 5. Understøtte helhedsorienteret og systematisk tilgang 6. Understøtte kommunernes koncernstyring, herunder kommunalbestyrelsernes tværgående prioritering og styring. 7. Skabe ramme for fælles sprog 8. Understøtte afbureaukratisering Akkrediterings- og kvalitetsmodeller imødekommer ofte en række af disse fokuspunkter. På nuværende tidspunkt er der ikke udviklet en akkrediteringsmodel, der imødekommer alle otte fokuspunkter, hvorimod der findes kvalitetsmodeller, som understøtter alle fokuspunkterne. Den Kommunale Kvalitetsmodel, som beskrives i kapitel fire, er et eksempel på en kvalitetsmodel, der bygger på de otte fokuspunkter. Anvendelsen af modellen og lignende modeller evalueres i 2012 bl.a. i forhold til fokuspunkterne. Fokuspunkterne bygger på de ti principper for god decentral styring, som regeringen og KL blev enige om i aftalen om kommunernes økonomi for Principperne for god decentral styring skal understøtte kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen lokalt i de enkelte institutioner. Målet er en højere grad af gennemsigtighed, så ansvaret for serviceniveau og De ti principper for god decentral styring 1. Tydeligt opgaveansvar over for borgerne 2. Enkeltsager løses konkret 3. Klare mål og fokus på resultater 4. Dokumentation af indsats og effekt 5. Politiske målsætninger er styrende for indsatsen 6. Decentralt ledelsesrum og metodefrihed 7. Mål og resultater synliggøres for borgerne 8. Aktiv inddragelse af medarbejdere og brugere 9. Systematisk forenklingsindsats af regulering 10. Nye former for kvalitetssikring 8 Udvalget blev som nævnt i indledningen nedsat som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2009, hvor regeringen og KL blev enige om at samarbejde om at udvikle frivillige akkrediteringsmodeller på dagtilbud og plejeboliger. I udvalget deltog KL, Indenrigs- og Socialministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet. 9 Aftalen om de ti principper for god decentral styring kan læses på: central%20styring.aspx 12
13 prioriteringer synliggøres, og indsats og resultater af arbejdet fremstår klart for borgerne. De ti principper er med til at sætte retning for arbejdet med kvalitetsudvikling, og for hvilke typer af akkrediterings- og kvalitetsmodeller der er hensigtsmæssige. 3.1 Anvendes i små institutioner Kvalitetstiltag skal understøtte den lokale forankring af ansvaret for kvalitetsudvikling og sikre løbende læring i de enkelte kommunale institutioner som dagtilbud, plejeboliger og skoler. Kommunale institutioner spænder fra store til meget små institutioner. Akkrediterings- og kvalitetsmodeller i kommuner skal kunne anvendes af dem alle. Det stiller krav til udformningen og omfanget af modellerne, især i forhold til de mindre institutioner. Indholdet i modellerne skal være meningsfuldt for lederne og medarbejderne, og krav til og omfang af dokumentation af indsatser og resultater skal opleves som relevant og bidrage til institutionens egen kvalitetsudvikling. Kulturen og kompetencerne i institutionen skal sættes i spil, så der skabes ejerskab til kvalitetsarbejdet. Akkrediterings- og kvalitetsmodeller skal derfor være så fleksible, at lokale forhold og udfordringer kan inddrages og det lokale ledelsesrum og metodefrihed understøttes. 3.2 Understøtte udviklingen af kvaliteten i den enkelte institution De ti principper lægger vægt på, at nye former for kvalitetssikring - såsom akkrediterings- og kvalitetsmodeller - skal understøtte både kvalitetssikring, systematisk kvalitetsudvikling og løbende læring på de kommunale institutioner. Udviklingen af kvaliteten i den enkelte institution sker bl.a. gennem aktiv inddragelse af medarbejdere og brugere. Medarbejderne og brugere har ofte en unik viden om, hvordan kvaliteten kan forbedres i den borgernære service. En viden, der ikke altid indsamles og anvendes i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at akkrediterings- og kvalitetsmodeller inddrager, hvordan medarbejdernes viden systematisk anvendes til kvalitetsudvikling, og at brugernes feedback indgår i udviklingen af ydelser fx gennem brugertilfredshedsmålinger eller andre former for brugerinddragelse. Akkrediterings- og kvalitetsmodeller vægter kvalitetssikring og kvalitetsudvikling forskelligt. Kvalitetssikring retter sig ofte mod specifikke kerneprocesser og ydelser, hvor der vurderes at være en særlig risiko. Kvalitetssikring har derudover ofte til formål at sikre, at et særligt kvalitetsniveau nås. Kvalitetsudvikling har i højere grad fokus på forsat og løbende at forbedre kvaliteten - også udover eventuelle fastsatte mål og standarder. Kvalitetsudvikling anvender ofte kvalitetssikringssystemer som et springbræt til at stille spørgsmål, skabe re- 13
14 fleksion og se på tværs og videre end de traditionelle måder at levere ydelser og løse problemer på. Kvalitetsmodeller som den Kommunale Kvalitetsmodel og KVIK har almindeligvis fokus på helhedsorienteret løbende kvalitetsudvikling. Akkrediteringsmodeller indeholder ofte et stærkt element af kvalitetssikring og har forskellig vægtning af kvalitetsudviklingsperspektivet. 3.3 Indeholde få og klare kriterier Akkrediterings- og kvalitetsmodeller er opbygget af kriterier (i form af standarder eller spørgsmål og emner), som er normative udsagn om kvalitet, der gør det muligt at vurdere, om kvaliteten er god. Det er vigtigt, at akkrediterings- og kvalitetsmodellerne understøtter kvalitetsudvikling i den enkelte institution uden at skabe unødig bureaukrati. Modellerne skal derfor bestå af få og klare kriterier, der understøtter ledelsesrum, fleksibilitet og metodefrihed lokalt. Den enkelte institution skal kunne tilrettelægge egne processer mest hensigtsmæssigt. Der er meget stor forskel på antallet af kriterier og deres detaljeringsgrad i akkrediterings- og kvalitetsmodeller. Traditionelt har der været en tendens til, at akkrediteringsmodeller omfatter mange og detaljerede kriterier, hvorimod kvalitetsmodeller i højere grad giver rum til lokale forskelle og at institutionen ubureaukratisk kan indføre egne metoder, mål og særlige faglige satsninger og udfordringer. Få og klare kriterier er også med til at give en højere grad af gennemsigtighed, så serviceniveau og prioriteringer synliggøres, og indsatserne og resultater af arbejdet fremstår klart for borgere og politikere. 3.4 Have resultat- og effektfokus frem for alene et input- og procesfokus Statens styring af kommunerne tager afsæt i mål- og rammestyring med enighed om at dokumentere resultaterne og give kommunerne frihed i valg af metode i indsatsen. Dokumentation af resultaterne er en forudsætning for gennemsigtighed og en løbende vurdering af den kommunale opgavevaretagelse og effekterne heraf. På samme vis sætter kommunalbestyrelserne mål for de decentrale institutioner og informerer om de resultater, der opnås. Kommunalbestyrelserne skal give oplysninger om, hvad borgerne kan forvente sig af den leverede service, herunder de aktuelle mål for serviceniveau og udviklingsområder. Akkrediterings- og kvalitetsmodeller i kommunerne bør derfor have et klart resultat- og effektfokus, der gør det muligt at vurdere målopfyldelse i institutioner. Hermed flyttes fokus fra primært at se på processer, metoder og procedurer, til at diskutere sammenhængen mellem indsatser og resultater, og vurdere den udvikling institutionen har opnået i udvalgte kerneprocesser og resultatindikatorer. 14
15 Akkrediteringsmodeller har traditionelt fokus på indsatser og sikring af gode processer, men i mindre grad resultat- og effektfokus. Kvalitetsmodeller fokuserer derimod almindeligvis på sammenhængen mellem indsatser og resultater. Arbejdet med resultat- og effektfokus kan inspireres af en række af de øvrige initiativer i kvalitetsreformen, herunder initiativet om trivselsmålinger blandt medarbejdere, sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser og faglige kvalitetsoplysninger. Tilsvarende har en række delprojekter i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt fokus på kommunernes styring og dokumentation Understøtte helhedsorienteret og systematisk tilgang Akkrediterings- og kvalitetsmodeller i kommunerne skal understøtte en helhedsorienteret og systematisk tilgang til kvalitetsarbejdet. Helhedsorienteret kvalitetsudvikling betyder, at institutionen arbejder med at udvikle alle de tre kvalitetsdimensioner (brugeroplevet kvalitet, faglig kvalitet og organisatorisk kvalitet) samt dokumentere resultaterne af arbejdet, der kan formidles til borgere og politikere. Modeller til kvalitetsudvikling i kommunerne skal derudover understøtte opbygning af evalueringskapacitet og læringskultur, der gør kvalitetsudvikling og forandringsprocesser meningsfulde bredt i institutionen. Det sker bl.a. ved at indføre en systematik for, hvordan opgaverne i institutionen løbende planlægges, gennemføres, måles og evalueres kaldet kvalitetscirklen eller PDCA-cirklen (Plan-Do- Check-Act). Når det lykkes at anvende en sådan systematik, vil en ny indsats altid bygge videre på den seneste erfaring som udgangspunkt for at forbedre resultaterne. 3.6 Understøtte kommunernes koncernstyring, herunder kommunalbestyrelsernes tværgående prioritering og styring Mål- og rammestyring understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for prioritering og opgaveløsning samt vigtigheden af, at politiske målsætninger er styrende for indsatsen. Den politiske styring styrkes igennem mål for indsatsen, aftaler med institutionerne samt opfølgning på, at de aftalte mål og resultater opnås. Akkrediterings- og kvalitetsmodeller skal understøtte kommunernes koncernstyring, herunder kommunalbestyrelsernes tværgående prioritering og styring. For at undgå parallelsystemer og bureaukrati skal en akkrediterings- og kvalitetsmodel indeholde et koncernperspektiv og spille sammen med og give input til de eksisterende styrings- og ledelsesinformationssystemer. Kriterierne i modellerne skal derfor være formuleret åbent, så de er fleksible nok til at rumme kommunalbestyrelsernes fastsatte mål og/eller resultatindikatorer i fx de kommunale kvalitetskontrakter, hvorved der skabes sammenhæng med og udnyttelse af den eksisterende ledelsesinformation. 15
16 Målet er således, at modeller til kvalitetsudvikling kan blive dels et værktøj til at dokumentere opfyldelsen af politiske mål gennem objektive data og procedurer, dels et dialogværktøj, der identificerer, hvor den enkelte institution og kommune som helhed har forbedrings- og udviklingspotentialer. 3.7 Skabe ramme for fælles sprog For at kunne understøtte koncernperspektivet er det en klar fordel, at akkrediterings- og kvalitetsmodeller understøtter et fælles sprog i kommunen. Herved kan der skabes sammenhæng i arbejdet med kvalitet og styring i den enkelte kommune og i det fælles statslige kommunale udviklingsarbejde. Der er imidlertid allerede nu en udvikling i gang, hvor der er risiko for, at der inden for forskellige opgaveområder udvikles særskilte kvalitetsmodeller og akkrediteringssystemer med hver deres principper og sprog. En sådan udvikling kan vanskeliggøre et fælles sprog i det tværgående arbejde med kvalitet i kommunerne Akkrediterings- og kvalitetsmodeller, der alene anvendes indenfor nogle sektorområder, skal derfor kunne kobles til et allerede eksisterende fælles kvalitetssprog i kommunen eller tilbyde en overordnet fælles generisk ramme, der kan anvendes på tværs af sektorområderne og dermed giver grundlag for et fælles sprog i kommunen. Det stiller særligt krav til akkrediteringsmodeller, der traditionelt er udviklet til specifikke sektorområder, og hvor kriterierne ofte er rettet mod specifikke kerneprocesser og ydelser, der vurderes at være særligt risikobetonede. 3.8 Understøtte afbureaukratisering I de ti principper lægges der vægt på, at der skal foregå en systematisk forenklingsindsats af regulering. Målet er, at detaljerede procesregler i forbindelse med det kommunale tilsyn afvikles i takt med, at der etableres nye former for kvalitetssikring af den kommunale opgavevaretagelse. Arbejdet med akkrediterings- og kvalitetsmodeller i kommunerne vil i sig selv ikke give mindre administration. Modellerne kan derimod bidrage til styring og kvalitet gennem en bedre systematik i de mange indsatser, kvalitetsudviklings- og dokumentationsaktiviteter, der allerede foretages i institutionerne. Modellerne bør derfor inddrage de styringsmæssige aktiviteter i institutionerne og eksisterende dokumentationskilder (nøgletal, ledelsesinformation mv.), for at undgå, at der indføres parallelle systemer. For at akkrediterings- og kvalitetsmodeller ikke medfører unødvendig administration, bør kommunerne forholde sig til, hvordan lokale kvalitetsudviklingsredskaber og styringsredskaber kan sammentænkes med og eventuelt erstattes med modellernes indførelse. Modellerne kan således sætte en ramme for kvalitetsarbejdet med et klart fokus på kerneydelserne og -fagligheden. 16
17 4. Den Kommunale Kvalitetsmodel Den Kommunale Kvalitetsmodel er et eksempel på en model, der bygger på de otte fokuspunkter beskrevet i kapitel tre. Kvalitetsmodellen er udviklet i et samarbejde mellem en række kommuner og KL i 2008 og 2009 som et delprojekt i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Kvalitetsmodellen er kommunernes bud på en helhedsorienteret kvalitetsmodel, der kan anvendes på både små og store institutioner på tværs af fagområder fra borgerservice til dagtilbud. Kvalitetsmodellen understøtter kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på institutionsniveau. Samtidig tager den hensyn til kommunens behov for kvalitetsstyring på koncernniveau ved at kunne anvendes på tværs af kommunen. Med kvalitetsmodellen skabes dermed et fælles sprog og en fælles ramme, der gør det muligt at arbejde systematisk med kvaliteten i serviceydelserne på alle niveauer i hele kommunen. Formål med Den Kommunale Kvalitetsmodel Kvalitetsstyring på koncernniveau Helhedsorienteret og systematisk kvalitetsarbejde Enkelhed i anvendelsen Fleksibilitet sammenkædning med eksisterende styrings- og ledelsesinformationssystemer samt tilpasning til sektorspecifikke forhold 4.1 Selvevaluering og dialog Kvalitetsmodellen er baseret på et princip om selvevaluering på institutionsniveau. Ved at fokusere på institutionens resultater skal lederen og medarbejderne sammen besvare: Hvordan ved vi, at vores indsatser lever op til de mål, vi sætter for dem? og på længere sigt: Er det de rigtige mål, vi sætter for vores indsatser?. Dialogen om resultaterne understøtter en læringsproces i forhold til institutionens styrker og mulige forbedringsområder. Det er den tætte sammenkædning af indsatser og resultater, der er afspejlet i kvalitetsmodellens opbygning jf. figur 2. Men muligheden for dialog stopper ikke ved institutionen. Med kvalitetsmodellens fælles sprog for kvalitet kan dialogen også foregå på tværs af institutioner og fagområder. Og mellem det politiske niveau, forvaltningsniveauet og institutionsniveauet, det vil sige de forskellige niveauer i kommunens styringskæde. Tilsvarende kan kvalitetsarbejdet inden for kvalitetsmodellens rammer også bidrage til, at institutioner på tværs af kommunegrænser har et fællessprog og kan arbejde sammen om at udvikle kvaliteten. 4.2 Kvalitetsmodellens opbygning Figur 2 viser kvalitetsmodellens helhedsorienterede spørgeramme, der omfatter otte temaer fire indsatstemaer og fire resultattemaer. Tilsammen forholder temaerne sig både til den organisatoriske, faglige og brugeroplevede kvalitet. 17
18 Figur 2: Den Kommunale Kvalitetsmodel spørgerammen Til spørgerammen hører 20 spørgsmål (2-3 spørgsmål under hvert tema), der skal besvares i forbindelse med selvevalueringen. Det er spørgerammen og de underliggende spørgsmål, der giver et fælles blik på kvaliteten og et fælles kvalitetssprog. Det gælder for kommunen som helhed, inden for den enkelte sektor og på den enkelte institution. Men samtidig er spørgerammen så fleksibel, at den kan rumme de forskelle, der er mellem fagområdernes sprogbrug og de anvendte metoder og processer. 4.3 Systematisk dokumentation Gennem institutionernes selvevaluering opnås der systematisk dokumentation om resultater og indsats. Kvaliteten dokumenteres inden for hvert af de otte temaer gennem målinger på resultatindikatorer og indsatsindikatorer. Hvordan kvaliteten dokumenteres, og hvad der dokumenteres, kan være besluttet centralt i kommunen (af kommunalbestyrelsen eller direktionen), på et forvaltningsniveau inden Eksempler på spørgsmål i Den Kommunale Kvalitetsmodel Tema 3: Medarbejdere Hvad gør institutionen for at tiltrække og fastholde medarbejdere? Tema 4: Metoder og processer Hvad gør institutionen for at forbedre arbejdsgange og metoder? Tema 5: Brugerresultate r Vurder brugernes tilfredshed med institutionen med udgangspunkt i de gennemførte brugertilfredshedsmålinger Tema 7: Faglige resultate r Vurder ydelsens faglige kvalitet i forhold til de faglige mål og standarder 18
19 for det enkelte fagområde eller af institutionen selv. Det er et valg, den enkelte kommune træffer. 4.4 Afprøvning af Den Kommunale Kvalitetsmodel På tidspunktet for denne pjeces udarbejdelse er kvalitetsmodellen i form af spørgerammen med 20 fælles spørgsmål gjort klar til afprøvning i ni kommuner. Afprøvningen vil finde sted i foråret På baggrund af erfaringerne herfra vil kvalitetsmodellen blive tilpasset og være klar til brug i sommeren Parallelt med kvalitetsmodellens afprøvning opstilles en redskabskasse for hvert af kvalitetsmodellens otte temaer. Redskabskasserne skal indeholde eksempler på redskaber, som kommunen eller institutionen kan anvende i arbejdet med at dokumentere og udvikle kvaliteten. Inden for de forskellige temaer eksisterer der allerede en lang række redskaber, som kommunerne anvender eksempelvis redskaber til lederevaluering, økonomistyring, tilfredshedsmålinger, motivation af medarbejdere og måling af resultater som kan indgå i redskabskassen. Opstillingen af redskabskasserne skal bidrage til at give kommunerne inspiration og skabe overblik over redskaberne. I forhold til måling og udvikling af den faglige kvalitet, der vedrører temaet Metoder og processer, er der til gengæld behov for at få udviklet og afprøvet nye redskaber inden for en række fagområder. I forlængelse af Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt er der igangsat en række aktiviteter, som skal bidrage hertil. Og i projektet fra kvalitetsreformen om faglige kvalitetsoplysninger udvikles og afprøves en række redskaber til måling og udvikling af den faglige kvalitet inden for dagtilbuds- og plejeboligområdet. På samme vis kan projektet fra kvalitetsreformen om sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser, hvor der afprøves et redskab til at måle og sammenligne brugernes oplevelse af kvaliteten, bidrage til at arbejde med brugerresultater i modellen. 19
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereIndledning. Den 28. februar 2009. Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 3275. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S
DEN KOMMUNALE KVALITETSMODEL Indledning I denne pjece præsenteres de foreløbige resultater af arbejdet med at udvikle en enkel kvalitets model for hele kommunen. Projektet er en del af Det Fælleskommunale
Læs mereDen Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion
Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb
Læs mereSkal I akkrediteres? Januar 2015
Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som
Læs mereCenter for ophold, botilbud, familiepleje
Center for ophold, botilbud, familiepleje Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereSCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole
Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til
Læs mereKVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK
KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-
Læs mereFebruar 2007. Klare mål og ansvar for resultater
Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater
Læs mereHelhedsorienteret selvevaluering -Fra dokumentation til organisationsudvikling
Helhedsorienteret selvevaluering -Fra dokumentation til organisationsudvikling Dansk Evalueringsselskabs årskonference Lørdag 13. september 2008, Hanne Dorthe Sørensen Direktør for Statens Center for Kompetence-
Læs mereOm projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009
Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt
Læs mere07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereDIREKTIONENS STRATEGIPLAN
DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare
Læs mereKVALITETSMODEL BILAG 2
KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen
Læs mereIntroduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud
1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer
Læs mereDen Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område
Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen
Læs mereDepartementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet
DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereErfaringer med akkreditering i Danmark
Erfaringer med akkreditering i Danmark Notat KREVI Akkreditering vinder i disse år frem som styringsredskab inden for både den regionale og kommunale sektor. Kommunerne er i gang med som forsøg at udvikle
Læs mereDet strategiske beslutningsniveau
Den Kommunale Kvalitetsmodel Det strategiske beslutningsniveau Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Systematisk gennemgang af indsatsen 6 Hvordan arbejder man med Den Kommunale
Læs mereFormålet med dette notat er, at skitsere de indholdsmæssige rammer for arbejdet med at udvikle en fælleskommunal kvalitetsmodel.
KVALITETSMODEL Rammenotat for kvalitetsmodel Formålet med dette notat er, at skitsere de indholdsmæssige rammer for arbejdet med at udvikle en fælleskommunal kvalitetsmodel. I dette dokument redegøres
Læs mereFTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.
12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereMunkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende
Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende 12 1 Hvad er god kvalitet af fysioterapi til patienten med kronisk neurologisk lidelse og spasticitet? Vend det
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereUdbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole
Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen
Læs mereAnerkendende ledelse i staten. December 2008
Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt
Læs mere15. december Faglige kvalitetsoplysninger
15. december 2009 Faglige kvalitetsoplysninger Program 12.00-12.30 Introduktion til projektets formål, rammer og roller i udviklings- og afprøvningsforløbet 12.30-13.15 Præsentation af og spørgsmål til
Læs mereIntroduktion til KVIK
Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Torsdag d. 3. april 2008 kl.13-16 SCKK Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Nyt program 13.00-13.15: Velkomst og gennemgang
Læs mereStatus for projekt akkreditering på dagtilbudsområdet i Faaborg - Midtfyn Kommune september Status
Status for projekt akkreditering på dagtilbudsområdet i Faaborg - Midtfyn Kommune september 2009 1. Status Der har nu været afholdt de fem planlagte temadage for de 14 frivilligt medvirkende institutioner
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereTid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?
Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Auditering som metode som middel til at undersøge om kvalitetsarbejdet møder eksterne forventninger og interne udfordringer i praksis. 4. april 2013 Chefkonsulent
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin
Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS
Den Danske Kvalitetsmodel Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Hvad er DDKM? En kvalitetsmodel, som dækker hele det danske sundhedsvæsen med det formål at sikre og
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs merePræsentation af KVIK
Præsentation af KVIK C2E-netværket 2. september 2005 Hvem bruger KVIK? Hvordan bruges KVIK til selvevaluering? Og hvad kan KVIK i forhold til Excellence? Hvad er erfaringerne med brugen af KVIK? KVIK-modellens
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mere1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?
Økonomi Et styringskoncept for Assens Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 1. Styringskoncept i Assens Kommune...3 1.1. Baggrund...3 1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?...3
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereProcesplan for seniorpolitikken 2014-2017
Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereDiakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde
Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereDokumentation i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Oplæg for projektledere i det norske kvalitetsprojekt den 18. marts 2009 København
Dokumentation i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg for projektledere i det norske kvalitetsprojekt den 18. marts 2009 København Agenda Dokumentationsdagsordnen i Danmark før og efter kommunalreformen
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole
Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS
Læs mereUdbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereFUS - Lederforum onsdag d. 24 september 2008
FUS - Lederforum onsdag d. 24 september 2008 Præsentation af Akkreditering Danmark og arbejdet med at lave en akkrediteringsstandard for erhvervsskoler, dagtilbud og erhvervsafklaring - Oplæg v/ Jan Alder,
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereDANAKs strategi 2015-2020
DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At sikre troværdig dokumentation for overholdelse af kravspecifikationer gennem akkreditering. DANAKs vision At øge værdien af akkrediterede ydelser. Den Danske
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereSystematisk kvalitetsudvikling. til gavn for borgerne. Akkreditering af RusmiddelRådgivning. Januar 2015. Systematisk kvalitetsudvikling
Systematisk kvalitetsudvikling til gavn for borgerne Akkreditering af RusmiddelRådgivning Januar 2015 Systematisk kvalitetsudvikling RusmiddelRådgivning akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM),
Læs mereTitel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé:
Evt. sorteringsnøgle: Placering:Digitaliseringsprogram (er flyttet til ny projektdb)» SPOR» Kanal- og servicestrategi» Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé: Type: Dokument
Læs mereÅben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet
Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 14:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale E, 4. sal, Codanhus Fraværende: Følgende sager
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereUdbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter
Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af
Læs mere1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering
Læs mereKvalitet i uddannelserne
Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereUDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med
Læs mereJOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF
JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereVurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015
Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Kommuner: Vurderingsprincipper kortfattet
Læs mereHandicap og psykiatripolitik
Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereFælles tilsynsprincipper for de regionale tilbud
Fælles tilsynsprincipper for de regionale tilbud Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner Oplag: 600 Danske Regioner juli 2007 Indledning Regionerne har ansvaret for at føre tilsyn med egne tilbud.
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereAkkreditering kvalitetsudvikling af praksis, i praksis, med praksis
Akkreditering kvalitetsudvikling af praksis, i praksis, med praksis Oplæg på konferencen Den gode anbringelse 9. 10. maj 2011 Trine Kokholm, specialkonsulent, Akkreditering Danmark og Geert Jørgensen,
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereSkitse til fremtidig kvalitetsmodel oplæg til policynotat
Skitse til fremtidig kvalitetsmodel oplæg til policnotat 31. august 2007 En fremtidig model for kvalitetsudvikling i den kommunale sektor Indledning De kommunale servicedelser er under løbende forandring.
Læs mereInnovations- og medborgerskabsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles
Læs mere