Forældre som ressource i en anerkendende skolekultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældre som ressource i en anerkendende skolekultur"

Transkript

1 Forældre som ressource i en anerkendende skolekultur

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Om skolen... 4 Aktive Forældre... 4 Beskrivelse af udviklingsarbejde... 5 Forældre som ressource... 7 Udvikling af en evalueringskultur Kærlighedsbarnet som skoleelev Elevplaner som udviklingsredskab Anerkendende tilgang teoretiske perspektiver Anerkendende tilgang ledere lærere Viden om anerkendende tilgang En ressourcetankegang Coaching Fællesskabet som basis Kompetenceudvikling Værdier i praksis Teamudvikling lærergruppen Ledelse der lykkes Side 2 af 57

3 Forord Vester Mariendal Skole er en skole i bevægelse. Vi udvikler vores praksis på mange områder. Rapporten giver et billede af den fortsatte udvikling under Undervisningsministeriets udviklingsområde:. Midtvejsrapporten Aktivt Samarbejde kan læses på skolens hjemmeside Skolens udvikling fremgår desuden af bl.a. Skoleplan, skolebestyrelsens principper og helhedsaftale, som også kan downloades fra skolens hjemmeside. Målstyring, ressourcestyring og evaluering anvendes som systematisk pædagogisk redskab på alle plan, hvilket også vil fremgå af den videre beskrivelse. Skolen er kendetegnet af en mangfoldighedsledelse og en udviklingskultur, hvor alle udvikler og udvikler sig. Når udvikling og nye tiltag initieres i et team eller en afdeling får det i mange tilfælde efterhånden afsmittende effekt for hele skolens virksomhed. Hele tæppet ryger med, når vi rykker i det ene hjørne. Vi giver rum og plads til forskellighed og får på den måde kreativiteten og mangfoldigheden i spil. Følgende hensigtserklæring ligger til grund for vores virksomhed: Som organisation vil vi være åbne, lyttende og understøtte ideer og forslag til pædagogisk fornyelse, der ligger inden for de fastsatte mål Forvente tilegnelse af aktuel relevant litteratur - og forholden sig til pædagogisk og faglig ekspertise (intern/ekstern) med det formål at styrke faglige engagement Medtænkning af alle interessegrupper i og om skolen. Alle problemer i deres forståelse og løsning skal ses ud fra alle perspektiverne: forældre, lærere, pædagoger, andre personalegrupper, politisk niveau - og børnene under en accept af, at disse grupper kan have forskellige behov Støtte udviklingen af holdninger til arbejdet, så medarbejderne bliver inspireret og ønsker at tage medansvar - fælles holdninger, vi-følelse Målrettet personaleudvikling og -pleje (udviklingssamtaler, uddannelsesplaner og omsorgsplaner) vil bidrage til den enkelte medarbejders motivation, udvikling og arbejdsglæde (personlig, social og faglig vækst) Skolens profil i forhold til det omgivende samfund ved at være en aktiv udadvendt samarbejdende kulturbærende skole i lokalsamfundet Udvikling af konstruktive holdninger til det pædagogiske arbejde og fællesskab på skolen i retningen af den lærende organisation for alle Prioritere børnenes trivsel højt ved at skabe et trivselsfremmende læringsmiljø, der overordnet sikrer, at alle børn i skolen bevarer lysten til at lære. Undervisningsmiljøundersøgelsens resultater bruges tillige som redskab hertil. De gode historier betyder meget for skolens samlede udvikling. Vi forsøger gennem åbenhed og information at fortælle om det, vi brænder for. Det smitter af på såvel daglig praksis, en positiv vifølelse som skolens image og profil. Derfor er informering via nyhedsbreve, skoleblad, hjemmeside, folder om skolen til nye forældre, forældremappe, synspunkter i lokale avis, foredrag for forældre, midtvejsevaluering, foredrag for kolleger fra andre skoler m.v. vigtige for os. Det betyder meget for skolens udvikling, at alle medarbejdere giver udtryk for, at det er en god arbejdsplads, at praktikanter giver udtryk for deres tilfredshed med praktikforløb, at eleverne er stolte af deres skole, at undervisningsmiljøundersøgelsen og brugerundersøgelser viser stor tilfredshed, og Side 3 af 57

4 at vi i det daglige får nogle positive tilbagemeldinger fra forældre, der bakker os op og respekterer vores professionalitet. Vi er stolte af vores skole og arbejdsplads. Vores kultur er præget af mangfoldighed med respekt for den enkelte i en anerkendende udviklingsaktiv kultur. Vi værdsætter andres succes fordi det er vores succes. Vi har fokus på det, der virker, det der lykkes. Med slutrapportens indhold håber vi, at vi kan medvirke til inspiration og videndeling til kolleger på skoler rundt omkring i landet. God læselyst Grethe Andersen Skoleleder Vester Mariendal skole Om skolen Vester Mariendal Skole er en folkeskole fra 1968 i et lokalområde præget af forskellighed. De godt 500 elever kommer fra vidt forskellige miljøer. 60 elever med fysisk handicap og specifikke indlæringsvanskeligheder går i centerklasser. Disse elever modtager undervisning, fysio- og ergoterapi samt fritidstilbud, hvor de i et eller andet omfang er integreret i den såkaldte normalskole. Så vi er mange ansatte på en stor og kompleks arbejdsplads knap 140 heraf de 10 på lederaftale. Skolens teamledelse består af skoleleder som teamleder, viceskoleleder, afdelingsleder for centerklasserne og Dusfællesleder 1. Alle fire er teamledere for ledelsesteam. Knap halvdelen af medarbejderne er læreruddannede, de samarbejder med pædagoger, fysio-, og ergoterapeuter, støttemedhjælpere, rengøringsassistenter og teknisk administrativt personale. Alle medarbejdere er organiseret i selvstyrende team. Mangfoldigheden og forskelligheden på vores skole ser vi i dag som en styrke. Såvel på børne- som voksenniveau. Aktive Forældre Skolen skal løse sine opgaver i et tæt samarbejde med forældrene. Undervisningsministeriet har åbnet for forskellige forsøgs- og udviklingsarbejder, der med udgangspunkt i lokale interesser og behov afdækker nye muligheder for aktiv inddragelse og medvirken fra forældreside i skolens virksomhed med fokus på: Samarbejde og ansvar. Vi har fået godkendt et udviklingsarbejde under overskriften: Udbygning af forståelse mellem hjem og skole i form af kontrakter om forældrenes og skolens gensidige ansvar. Det er sigtet med dette initiativ at videregive erfaringer med forskellige former for samarbejde om udformning af kontrakter og andre aftaler mellem hjem og skole. Kontrakter og andre aftaler er ikke retslige bindende dokumenter, men tjener alene til at skabe klarhed over, hvad parterne kan forvente af hinanden. De enkelte udviklingsarbejder skal afspejle forældres forventninger til skolen og skolens forventninger til forældrene, men det skal være tydeligt, at en skolekontrakt er formuleret med ud- 1 Dusfællesleder er leder af SFO, der i Aalborg benævnes DUS Det Udvidede Samarbejde. Dusfællesleder på Vester Mariendal Skole er indskolingsleder, afholder medarbejder- og teamudviklingssamtaler med lærere og pædagoger i indskolingen. Side 4 af 57

5 gangspunkt i elevernes hverdag. Elever trives bedre, når de kan have tillid til, at hjem og skole har afstemt deres gensidige forventninger vedrørende elevernes skolegang. Gensidige forventninger nedfældet i en kontrakt skal ikke alene dreje sig om forældre, som forventes at sende undervisningsparate børn i skole, og om lærere, som forventes at leve op til folkeskolelovens undervisningsmål. En skolekontrakt skal også indeholde forventninger om en rummelig folkeskole, som fremmer en udvikling i overensstemmelse med skolens værdigrundlag. Det kan betyde, at skolen skal skabe mulighed for, at forældre kan deltage i skolens liv, og at forældre skal støtte skolens bestræbelser for at øge elevernes ansvarlige omgang med skolens ting. Det er vigtigt, at også forældre, hvis børn modtager specialundervisning, er to-sprogede eller benytter sig af skolens SFO, medtænkes i skolekontrakters udformning. Beskrivelse af udviklingsarbejde Skolebestyrelsen ser en væsentlig opgave i at skabe vilkår for en udvikling med højere grad af forældreinvolvering ved at sætte ind med en række tiltag. I relation dertil er det en gevinst at få støtte fra Undervisningsministeriets udviklingsmidler. Dels giver ressourcerne os mulighed for flere tiltag set med økonomiske briller, dels vil signalet over for skolens interessenter blive forstærket af opbakning udefra. Se midtvejsrapport Aktivt Samarbejde. Formålet Vores mål er: At forældrene inddrages mest muligt så der er en fælles forståelse af barnet, skolens værdier og praksis (www.vmarieskole.dk) Elevplaner skal rumme mål og aftaler mellem skole og hjem, idet der tages udgangspunkt i barnet styrkesider (positiv tilgang) Forældremøder skal i højere grad anvendes til at opnå fælles forståelse for skolens og hjemmets opgaver i samarbejdet At se forældre som skolens vigtigste ressource At nytænke forældrerådenes rolle og opgave og iværksætte nye handlinger i relation dertil At medtænke tosprogede forældre, idet forventninger til samarbejdet afklares Baggrund De krav/forventninger skolen generelt bliver mødt med er bl.a. at: opfylde forældrenes forventninger om barnets individuelle uddannelse og læring forberede eleverne på at være borgere og medarbejdere i et kompliceret og omskifteligt samfund Skolen skal definere og opfylde klare mål ikke blot undervisningsministeriet, men også de lokale politikeres og forældrenes. Samtidig er der en hel vifte af forskellige holdninger til børneopdragelse, skolens rolle, samfundets ansvar, forældrenes ansvar osv. Kernen i hele problematikken er måske at finde her. Forældrene skal i højere grad se sig som medansvarlige for opstilling af mål for og med eget barn samt følge op på dem i hjemmet. Ligesom det er afgørende vigtigt, at forældre ser sig selv som medansvarlige for og medskabere af en god skole for ikke kun ens eget barn, men også alle barnets årgangs/klassekammerater. Side 5 af 57

6 Indholdet Der er fokus på alle fire initiativer under temaet "Aktive forældre" Fokus på temaet forældreinvolvering v. skolebestyrelsesmøder, samarbejdsudvalget, arbejdsmiljø (undervisningsmiljøundersøgelse), pædagogisk råd, afdelingsmøder, teammøder, forældremøder, forældrerådsmøder, elevrådsmøder mv. Fællesarrangementer, der matcher nutidens forældres behov og ønsker Etablering af forældrekurser/dialogaftener, hvor der bl.a. informeres om forventninger Skolebestyrelsen inddrages aktivt i forældremøderne for klargøring af beslutninger fra bestyrelsen og for at skabe legitimitet for lærerens praksis Stor information fra skolen Individuelle handleplaner som metode (mange læringsstile bygger på de mange intelligenser) til at skabe vilkår for, at alle børn når optimale faglige, sociale og personlige resultater Fællesaktiviteter der skaber sammenhørighed og tilhørsforhold Handlingsplan Forårssemesteret 2004: Evalueringsskema udfyldes af forældrerådsrepræsentanter for alle årgange samt for SFO. Fokus på forældreinvolvering i relation til fortsat udvikling af en rummelig skole. Efterårssemesteret 2004: På basis af evaluering og drøftelser i mødefora afholdes foredrags- og debataften med forældrerådsrepræsentanter. Resultatet af drøftelser om ønsket fremtid skal samles i en forældrefolder om forældreinvolvering. Forårssemesteret 2005: Midtvejsevaluering og videndeling i pædagogisk råd og skolebestyrelsen/forældreråd samt fortsat erfaring med tiltag beskrevet i folder omdelt til alle hjemme Efterårssemesteret 2005: Temaaften om forældreinvolvering ansvarlighed i relation til eget barns klassekammerater og øvrige netværk. Status på tiltag forældreinvolvering. Nye udviklingstiltag i relation dertil (skoleplan 2006) Efterårssemesteret 2005: Fælles foredrag pædagogisk råd v. Flemming Rishøj Kommunikation 2 Efterårssemesteret 2005; Skolens status og udvikling i relation til Fælles Skolebeskrivelse Forårssemesteret 2006: Fortsat udvikling af individuelle udviklingsplaner principper for elevplaner. Efterårssemesteret 2006: Udvikling af en anerkendende kultur og kommunikation på alle skolens niveauer: Elev pædagogisk personale, skole-hjem, personale indbyrdes. Evaluering Sker i de nævnte mødefora samt via spørgeskemaer (brugerundersøgelse) og specifik opfølgning på undervisningsmiljøundersøgelse. Succeskriterium: Et trygt læringsmiljø, hvor der er oplevelse af, at skole-hjem samarbejdet er en positiv forudsætning. 2 Ressourcer fra Undervisningsministeriets udviklingspulje er prioriteret dertil Side 6 af 57

7 Den følgende beskrivelse synliggør dels konkrete udviklingstiltag, dels teoretiske refleksioner og beskrivelser af, hvordan teori og praksis samstilles. Forældre som ressource På Vester Mariendal Skole ser vi forældre som aktive medspiller og som ressource såvel i forhold til eget barn som i forhold til barnets klassekammerater og øvrige netværk. Alle forældre har ressourcer, som vi bør være langt bedre til at medtænke i skolens virksomhed og det er vores erfaringer, at forældre meget gerne vil medvirke til skolens fortsatte kvalitetsudvikling. Vi har de børn, vi har og de forældre de har. Vi respekterer og anerkender forskellighed og går gerne i dialog om skolens virksomhed. Det er en helt naturlig udvikling, at forældre af i dag er meget mere optaget af at få at vide, hvordan det går deres barn i skolen på alle områder. De er optaget af at få at vide, hvilke aktiviteter der foregår i klassen, hvordan lærerne vil nå de faglige mål, hvor deres eget barn er i forhold til forventede niveau, hvordan det sociale miljø er og hvordan skolens holdninger og værdier er. I dag flyttes grænserne mellem skole og omverden. Denne åben op og demokratisering giver muligheder i nærmiljøet. Men det har også betydet, at skolen er blevet mere sårbar, og det er derfor blevet nødvendigt for skolen at finde sin egen indre proaktive udviklingskultur, og sætte ord på sine handlinger for dermed bedre at være i stand til at forklare sig for omverdenen. Traditionelt har det lukkede perspektiv traditionen præget udviklingen af skolen. Skolens professionelle har igennem tiden udviklet skolen som autoritativt system, hvor idealbillede har været den autonome stat. Med det åbne perspektiv står vi med en helt anderledes udfordring. Sandheden om skolen findes ikke den er i den grad diskutabel. Skolens autoritative rolle brydes samtidig med krav om bruger- og interessentindflydelse. Det kan medføre stor usikkerhed i forhold til opgaven og for en del af skolens ansatte som en stor psykisk og social belastning. Det sætter skoleledelsen i et komplekst krydspres, hvor en tilgang kan være, at personaleledelse er at tydeliggøre opgaven og drage omsorg for sine medarbejdere. Omsorg handler ikke kun om nærvær og beskyttelse, men om definition af udviklingsmål i samarbejde med medarbejderne, intern formidling af en fælles vision samt en proaktiv personalepolitik. Kvalitet kan vi forestille os visualiseret i en kvalitetspyramide. Fundamentet er ledelsens engagement. De fire sider er: Deltagerinvolvering, udvikling (som løbende forbedring), fokus på facts og fokus på brugerne. Når vi diskuterer kvalitet i folkeskolen, er det netop for at få brudt den negative cirkel. Vi skal lytte til brugerne - børn og forældre. Når vi lever op til forældrenes forventninger samtidig med, at vi formår at tydeliggøre vores professionalitet, får vi etableret grundlaget for gode cirkler. Det handler om at skabe sikkerhed vi tror på og at skabe tryghed vi har tillid til. Et entydigt billede af, at forældre kun er interesseret i deres eget barn, kan vi ikke genkende. Forældre vil meget gerne medvirke til et godt undervisningsmiljø for såvel eget barn som for de børn, der er barnets netværk i hold, klasser, årgange - afdelinger. Når forældrene taler godt om skolen til deres børn, får børnene igen respekt for lærer- og pædagogpersonen. Lærerens og pædagogens status bliver højere. Når respekten for skolens professionelle stiger, vil det give arbejdet større gennemslagskraft. Kvaliteten af undervisningen og andre læringsaktiviteter højnes. Vi får en flok aktive, tilfredse og glade medarbejdere. Forældrene bekræftes i deres positive forventninger. Lærerne og pædagogerne er parate til at vedligeholde og udbygge den høje kvalitet af de grund- og sekundærydelser, der er forbundet med arbejdet som professionel. Brugerne får positive oplevelser, når de kommer på skolen, her er nogle lærere og pædagoger, der Side 7 af 57

8 tager os alvorlige, der er proaktive og udvikler sig selv og skolen og dermed giver mit barn mulighed for personlig, social og faglig udvikling. Et positivt image opbygges ved at skabe gode resultater/oplevelser og informere omverden om dem. Vi opnår også anerkendelse blandt skolens forældre for vores måde at håndtere konflikter og problemstillinger for og om den enkelte elev. Eksempelvis fører lærerne i overbygningen dagligt huskesedler. Sedlerne sidder i en plastmappe sammen med fraværslisterne. Der noteres kortfattet og med forkortelser, så det ikke tager unødigt lang tid. Uhensigtsmæssig adfærd noteres også (under Andet). Huskeliste for 9.a i uge Alle lærere skriver dato, fag og forglemmelsens art. Hjemmet orienteres af klasselæreren Elevnavne Forglemmelser for... sendes med hjem med 4-6 ugers mellemrum, hvordan det nu passer. En seddel med få forglemmelser er en ros, og der skriver lærerne som regel en positiv bemærkning under Andet. Der kan de også skrive, hvis der er en fremgang med et eller andet. Væsentlige problemer ringer lærerne som regel til hjemmet om. Sedlerne er ikke lærernes løftede pegefingre, men en registrering, som forældre kan bruge til at få en indsigt og derefter afklare bemærkningerne med deres barn. Hver elev har en mappe med de sedler, der er sendt med hjem. At bladre i den giver også et overblik. Enkelte elever ser det som en sport at have "en blank" mappe. Enkelte elever får dem ikke afleveret hjemme og tilbageleveret til skolen. I disse tilfælde sender vi dem med posten. Lærerne har en oplevelse af, at tiden til dette er givet godt ud. Vi har god dokumentation, både til de påpasselige elever og til dem, der har dårlig orden i deres ting. Samtidig involverer vi på den måde forældrene løbende i deres barns skolegang og tilgang til det at gå i skole. Forglemmelser mv.. for i ugerne Lektier: Bøger mm.: Side 8 af 57

9 Fravær: For sent: Andet: Klasselærer: Dato: Forældre: Dato: Afleveres i underskrevet stand til klasselæreren 3 dage efter modtagelsen. Med huskesedlerne får forældrene den løbende orientering om eleven, der gør at de kan tage deres forældreansvar på sig og læreren og eleverne får god tid og ro til undervisning. De mange konflikter der eller kan være i forbindelse med at en elev kommer dryssende til undervisning, ikke har klaret sine lektier eller glemt sine ting bliver der på den måde ikke brugt god undervisningstid på. Samtidig har vi dokumentationen for elevens adfærd og tilgang, når skolens ledelse kommer ind i billeder. På ledelsesnivau anvender vi aftaler/ kontakter som hjælp til selvhjælp til eleven og hans forældre. Følgende er eksempel på formulering af kontrakt. Trivselskontrakt mellem elev X og Vester Mariendal Skole I samarbejde mellem elev X, X mor, klasselærer og viceskoleinspektør, har X selv nævnt, hvilke mål han vil arbejde hen mod for at gøre sin trivsel på Vester Mariendal Skole acceptabel for alle parter: Jeg vil være bedre til at gå over til de voksne Jeg vil lade være med at true de andre børn Jeg vil lade være med at slå de andre børn Jeg vil tale pænt til de voksne Side 9 af 57

10 X vil i samarbejde med klasselærer lave en opfølgning på kontrakten om en måned, for at se, hvordan det går med at overholde de opstillede mål. Dato X Dato X s mor Dato klasselærer Dato viceskoleleder Udvikling af en evalueringskultur Et meget nærværende spørgsmål har været: Hvorfor skal der evalueres? Et meget kontant svar har været, at det skal der, fordi Folkeskoleloven af 1993 lægger op til, at der gøres status og startes en løbende evaluering med det formål at opnå en udvikling frem mod de ganske høje mål, loven stiller for skolen som helhed. (Egelund, 2000 i ). Formål med evaluering: - at udvikle og forbedre - at drage nytte af erfaringerne - at bevidstgøre/at reflektere - at dokumentere/at begrunde - at synliggøre Etablering af en evalueringskultur, der både rummer status (kontrol) og udvikling involverer alle skolens aktører. Det centrale er vores interesse for og tro på, at det er processen, der fører til læring og udvikling. Dermed er omdrejningspunktet for udvikling af en evalueringskultur og et evalueringskoncept, at det skal medvirke til at skabe øget selvtillid, selvrespekt og selvværdsættelse 3, samt skabe bedre resultater. Evaluering er et væsentligt systematisk pædagogisk redskab i skolens samlede virksomhed på alle plan. Målet med evaluering som pædagogisk redskab er at blive klogere, professionalisere og forbedre skolens virksomhed, så alle elever får optimale vilkår for faglig, social, kulturel og personlig udvikling samt at løfte skolens selvbevidsthed, identitet og dermed skabe legitimitet såvel indad som udadtil. Evaluering: bliver en måde, hvor organisationen kan identificere og værdisætte deres sociale praksis giver anledning til nyvurdering og fortolkning er ved at få den funktion, planlægning havde tidligere, idet begge dele er styringsredskaber. Planerne styrer fremadrettet og evalueringerne styrer ved feedback 3 Se beskrivelse af Axel Honnets teorier i praksis side 35 Side 10 af 57

11 Internt kan evalueringen være med til at udvikle refleksionskompetence 4. Evaluering er knyttet til kravet om refleksionskompetence både som personlig og faglig kompetence i den moderne skole for løbende at kunne justere og finde nye midlertidige løsningsmuligheder. Udviklingsmulighederne i evalueringsarbejdet ligger i at anvende energien på kollegial refleksion og dialog om nye handlemuligheder. Opgaven er at formidle og fokusere på de positive fortællinger frem for de pessimistiske at bygge vindmøller frem for læhegn. Formålet ud fra en narrativ perspektiv kan dermed være: - at udvikle organisations- og selvidentitet Hvem er vi? Hvorfor gør vi det på denne måde? - at fortælle for at skabe orden og overblik over komplekse hændelser og begivenheder - at fortælle for at skabe helhed og menig - at fortælle for at give muligheder for handlingsvalg Evalueringsfænomenet handler i dets substans om at kunne fortælle iscenesætte, symbolisere noget ud ad til egne oplevelser eller overleverede historier for herigennem at kunne distancere sig fra det uvæsentlige og se nye perspektiver og at forståelser åbner sig. Hvad forstås ved begrebet evaluering i skolen: - Der skal både beskrives og vurderes for at få en sammenhængende undersøgelse af udvalgte dele af skolens virksomhed - En evaluering kan iværksættes med henblik på udvælgelse af et bestemt indhold. - En evaluering indebærer, at der er bestemte hensigter og interesser knyttet til evalueringen. - En evaluering kan være handlingsorienteret og fremadrettet. - En evaluering kan være bagudrettet (retro-perspektiv) - En evaluering kan være rettet mod at undersøge hvorfor før der træffes en vurdering om forholdene - Et demokratisk princip: At de, der bliver berørt af en evaluering også har indflydelse på udformning og gennemførelsen. - Et anvendelsesprincip: At de, som har størst/mindst glæde af konsekvenser af evalueringen har indflydelse på udformning og planlægning af evalueringen. - Princippet om magtfri dialog (Habermas, 83 ii ) Kvalitetskriterier bør drøftes af alle interessenter (eks brugerundersøgelsen) - Princippet om anerkendelse (Honneth iii ) - Princippet om spørgende og systematisk tilnærmelse: At evaluering bør tage udgangspunkt i spørgsmål, problemfelter eller dilemmaer, som egner sig til systematisk indsamling af information og gensidig drøftelse af resultater. En udforskende, ikke dømmende informationsindsamling. - Princippet om gyldighed: Hvor relevant er spørgsmålet, som skal stilles? - Princippet om pålidelighed: Give et nuanceret og dækkende billede af det, der skal undersøges. - Princippet om læreren som forsker (Dale1999 iv og Tiller 2000 v ). - Princippet om kritisk ven : Hjælp udefra som hjælp til selvhjælp. - Princippet om indsigt og åbenhed: At retten til eksternt indsigt i skolens virksomhed går gennem intern evaluering. Ekstern indsigt kan bruges skolefokuseret med brug af eksperter udefra, der lægger andre perspektiver ned over skolen og derved rokker ved traditionelle forestillinger om undervisning, læring og opdragelse i skolen. - Princippet om klargjorte kvalitetskriterier: Det skal så vidt muligt fremgå tydeligt af evalueringen, hvor der er tale om rene beskrivelser eller fortolkninger og vurderinger af resultatet. 4 Se side 51: Dales kompetenceniveauer Side 11 af 57

12 Evaluering er kulturskabende, meningsskabende og udviklende for lærerne og skolen forventninger(andersen, 2002) vi. Evaluering er en situation, hvor man standser op og reflekterende betragter sine erfaringer midt i en bestemt social praksis. Med evaluering tilvejebringes mulighederne for udvikling af enkel-sløjfelæring til dobbelt-sløjfelæring. Fra planlægning til handling, fra handling til refleksion over handling, fra refleksion over handling til refleksion over refleksion osv. Teorigrundlaget bliver dermed en meningsfuld fortælling i dialektik mellem det personlige og det sociale (Vygotsky) resultatet bliver selvdannelse kognitiv og sproglig udvikling m.v. Herved ligner evalueringer det, som mennesket i bredeste forstand foretager sig, når det skaber mening. Evalueringer er fortolkningsmæssigt moderne, fordi de identificerer en bestemt social praksis (tillægger den værdi). Evalueringer er anledninger til nyvurderinger og fortolkninger. De er moderne med mening (Dahler-Larsen 1998 vii ). Det er vigtigt, at evalueringen som selvevaluering ikke kun er beskrivende, men i høj grad også er af analyserende og vurderende karakter. Den lærende organisation er netop karakteriseret ved, at den udvikler pædagogiske offentligheder, hvor organisationen kan udveksle erfaringer og vurderinger og som har arbejdsprocedurer, der gør, at organisationen kan huske og lære af sine erfaringer. Peter Senge (Senge, 1997) viii definerer Den Lærende Organisation som en organisation, hvor mennesker til stadighed udvider deres evne til at skabe resultater, de virkelig ønsker, hvor nye initiativer og måder at tænke på støttes, hvor der er et fælles engagement, og hvor mennesker kontinuerligt lærer at lære sammen. Det handler om en ny måde at tænke på, at man ikke skal se enkeltdele men helheder, at man ikke skal se mennesket som en hjælpeløs brik i et spil men som en aktiv deltager som selv er med og skaber sin virkelighed, og at man ikke skal klage over det som er, men selv skabe en fremtid. Senge opstiller fem discipliner, som tilsammen kan føre til en lærende organisation. Den femte disciplin er systemisk tænkning, og den er en grundlæggende forudsætning for at en organisation har evnen til at se helheder og kontinuerligt kan løse organisationens opgaver bedst muligt. Som medlem af en organisation indgår man i helheden, hvor de enkeltes handlinger er sammenvævet og dermed både forbundet og afhængige af hinanden.(bottrup, 2001) ix. Fælles visioner er en fælles afklaring af, hvad vi vil, med det vi gør. Senge postulerer, at når en fælles vision findes, udvikler folk sig og lærer udelukkende af lyst (Senge, 1997, s. 18). Dertil hører, at ledelsen må have kompetence til at igangsætte og forestå skoleevalueringer, der kan fremstille dokumentation for skolens pædagogiske (og administrative) praksis, som omgivelserne i stadig højere grad efterspørger - og som i sig selv kan være brugbare og fornuftige arbejdsredskaber i skolens og lærernes udvikling. Herunder hører kompetence til at forstå afklaringen af de værdier, der skal lægges til grund for såvel praksis som evalueringen af praksis. Evaluering er en vigtig del af en ændringsproces, hvor alle involverede er aktivt engagerede i en kritisk vurdering og forbedring af egen praksis. Den primære hensigt er at forbedre elevernes, lærernes, pædagogernes og organisationens læring og udvikling. Ved en løbende evaluering opnås såvel proces- som resultatevaluering. Med andre ord en effektundersøgelse og kontinuerlig justering med henblik på videreudvikling og afprøvning af arbejdsmetoder. Samtidig tilgodeses ønsket om at sikre overensstemmelse omkring mål og motiver. Det er vigtigt at præcisere, at det at evaluere er at indgå i dialog og dermed en kompetence, der skal læres og udvikles. Hvis evalueringen skal kvalificere samarbejdet om børnenes læreprocesser, børnenes lærings- og udviklingsmiljø, børnenes mulighed for medbestemmelse og medansvar for deres egen læreproces osv., må den bygge på et åbent samarbejde mellem alle implicerede parter. I arbejdet er der lagt vægt på: Side 12 af 57

13 at evalueringen bliver en del af en professionel arbejdsform i en organisation, der sætter sin egen læring på dagsordenen som grundlag for løbende at udvikle den enkeltes kompetence i forhold til opgaverne at de professionelle i forhold til skolens opgave arbejder systematisk med anvendelse af evalueringsmetoder, der kan kvalificere didaktiske overvejelser, refleksioner og begrundelser for valg af handlinger at forældre og skolebestyrelse inddrages i værdisætning, målformulering og evaluering af relevante områder at evalueringen kvalificerer informationerne og mulighederne for synliggørelse og dokumentation af skolens arbejde så dialogen kvalificeres og styrkes Vi kan ikke have en evalueringskultur uden skriftlighed. Skriftligheden sikrer den systematik som kvalificerer evalueringen. Vi kan gå tilbage og se, hvad det var, vi ville. Vi får tilfredsheden med, fordi vi kan se, hvor langt vi er kommet mod de mål, vi satte os. Refleksionsfasen kvalificeres, når drøftelser skal munde ud i en skriftlig beskrivelse af status, mål og handlinger. Evaluering som ritualer har såvel en intern som ekstern funktion. Indadtil er det med til at bekræfte og bestyrke bestemte tolkninger af, hvordan organisationens liv og virksomhed skal foregå, hvordan omverdenen ser ud, og hvad den forventer af organisationen, og hvilke positioner og funktioner de professionelle må have i organisationen. Offentligheden skal erkende, at lærerne er professionelle ved, at lærerne begrunder, forklarer og dokumenterer. Gennem evaluering og dokumentation kan skolen leve op til kravet om, at de offentlige institutioner skal kunne aflægge regnskab ligesom de private producerende organisationer. I mangel af den økonomiske bundlinje som er virksomhedernes legitimering overfor ejerne, har man måttet udvikle andre udtryk for kvalitet og kvantitet i den offentlige ydelse. Evaluering bliver dermed skolens forsøg på at legitimere sig overfor offentligheden. Samtidig giver evalueringen mulighed for, at skolevæsenet og dets institutioner udvikler sig i retning af konstante refleksioner behovene for at identificere sig selv og sin udvikling. Det handler om at nyprofessionalisere skolen med de redskaber vi i dag anser for vigtige. Skolens virksomhedsplan, lærernes faglige årsplaner, årsplaner for teamsamarbejdet, løbende nyhedsbreve om mål og resultater af evaluering og elevplaner er alt sammen skolens ansigt udadtil og skolens pædagogiske samarbejdsredskaber indadtil. Systematisk evaluering som pædagogisk redskab skal indgå fagligt professionelt i skolens virksomhed på alle plan til at sikre fokus på, hvad der virker evidens i skolens virksomhed. Altid med opfølgning for øje. Evaluering er ikke noget i sig selv vi skal undgå tom retorik og rituelle processer. Det skal være ubureaukratisk, overskueligt og relevant. Udvikling af en evalueringskultur betinger og giver for det første et fælles sprog og nogle tidssvarende billeder af og historier om, hvad en god skole er. Vores legitimitet ligger i det at kunne agere i spændingsfeltet mellem teori og praksis det er i sig selv forudsætningen for overhovedet at tale om professionalitet. Fælles Skolebeskrivelse er Aalborg Kommunes svar på, hvad det vil sige at holde god skole 5. Det er fælles platform for alle skoler. 89 handlepunkter skal indarbejdes som en del af skolernes praksis. Alle skoler udarbejder skoleplaner (virksomhedsplaner) hver andet år, derudover midtvejsevaluerer vi på vores skole årene imellem. Vi koncentrer os først konsekvent om evaluering og den aktuelle status. Vi blander ikke status og udvikling sammen. Når vi evaluerer status i relation til den kommunale Fælles Skolebeskrivelse og vore egne indsatsområder, har vi øje for alt det, der lykkes, det vi er stolte af og med begejstring 5 Side 13 af 57

14 gerne fortæller om. Det giver et fantastisk positivt afsæt for den videre udvikling. Listen over alt det vi sammen har formået, giver energi til de kommende to år og hjælper os med i udviklingsfasen at prioritere de nye mål, tiltag og succeskriterier. En tydelig rammesættende politisk styring er af stor betydning. I Aalborg har vi igennem de sidste 10 år gennemført skoleudvikling på basis af klare mål og handleplaner. En visionær forvaltningsstab har dels skabt vilkår for ambitiøse tydelige mål og handleplaner dels støttet skolernes selvevaluering og udvikling. Det er et stærkt ledelsesredskab at kunne sige til sine medarbejdere, at vi skal organisere os i selvstyrende team, det er politisk besluttet, og dermed ikke til diskussion, men hvordan vi gør det, er vores fælles valg og udvikling. Banen er kridtet op for indflydelse, så det er spild af tid og energi at forsøge at sætte spørgsmål ved, hvorvidt organisering i selvstyrende team er det rigtige. Da politikkerne i Aalborg Kommune gav os udfordringen at udvikle en rummelig skole, fik evalueringen ligeledes afgørende betydning. Vi valgte en fænomenologisk tilgang, hvor vi via dialog i en flerstemmig mødekultur i fællesskab fandt frem til vores svageste kort. Vi nåede til den erkendelse, at vi bruger for meget og forkert tid på de to tre elever i klasserne som kan karakteriseres som AKT-elever (børn med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer). Det førte til et AKT-team bestående af tre lærere og to pædagoger, der har spidskompetencer inden for det felt. De har ugentlige timer, hvor de er udstyret med en vibrerende mobiltelefon i sammenhænge, de kan forlade. Der bliver ringet, når der er brug for at få et barn af kogepladen, få skabt ro om og for eleven og undervisningen for de øvrige. Ordningen bliver ligeledes løbende evalueret, justeret og udviklet. Vi kan konstatere, at det er en succes. Samarbejdet mellem AKT-teamet og de selvstyrende team er formaliseret med formularer til beskrivelse og senere evaluering af de aftaler, der indgås. Med ordningen har vi også fået et afsæt for den anerkendende kultur og anerkendende kommunikation, som vi nu koncentrer os om at udvikle. Eleven bliver set i sammenhænge og relationer. Det sker, at det er læreren, der ønsker feedback og beder om at blive observeret af og få tilbagemeldinger fra sin AKT-kollega, når nu det tilsyneladende i særlig grad er i hans timer, det går galt. Vi valgte også at arbejde med holddannelse på tværs af årgangene. Et halvt år efter fik alle team et spørgeskema med såvel kvantitative som kvalitative spørgsmål. Eksempelvis: Hvilke kriterier har I succes med at holddele efter? Og hvor stor procentdel af undervisningen holddeler I i løbet af en måned? Svaret på det sidste spørgsmål lå på mellem 8 og 60%! Evalueringsresultaterne bringes naturligt i skolebestyrelsen, der har tilsyn med skolens virksomhed, og de lægges på fælles personaleintra. Der bliver anvendt mange ressourcer på skolerne til mødevirksomhed. Vores erfaringer er, at afdelingsmøder (eks. organisering i indskoling, mellemgruppen og overbygningen), hvor alle bidrager med refleksioner over praksis, evalueringer, teoretiske begrundelser og en nysgerrig spørgen, kan betegnes som et udviklings- og læringsrum en lærende organisation. Den norske forsker Dalin siger, at praksis ændrer sig før opfattelsen. Ved at tænke højt i det fælles rum opnår alle en ny indsigt og en lyst til at afprøve andres succeser i praksis. Det er tilladt at fortælle begejstrede, om det der lykkes, om alle visioner, om alt hvad man gør også selv om det kan betyde, at der kan komme et pres fra forældreside om, at andre lærere må gøre det samme. Der er en villighed til at risikere den andens succes, fordi den bliver vores succes. I dag ser vi værdien i forskelligheden og mangfoldigheden. Konsensus som middel og mål er ikke vejen frem. Det handler ikke om at nedstemme nye tiltag eller at overbevise via det bedste argument Side 14 af 57

15 som nemt bliver ét synspunkt, der betvinger de andre, med mindre argumentet er vidensbaseret. Det handler om at give plads til al den nytænkning, kreativitet og opkvalificering, der ligger deri. En kvalificeret dialog skal kombineres med skriftlighed. Vi kan ikke have en evalueringskultur uden skriftlighed. Skriftligheden sikrer den systematik som kvalificerer evalueringen. Vi kan gå tilbage og se, hvad det var, vi ville. Vi får tilfredsheden med, fordi vi kan se, hvor langt vi er kommet mod de mål, vi satte os. Refleksionsfasen kvalificeres, når drøftelser skal munde ud i en skriftlig beskrivelse af status, mål og handlinger Samtidig har skolestyrelsen spillet en væsentlig rolle ved formulering af principper, der bygger på evalueringsresultaterne, ligesom skolens ledelse sikrer dokumentation indad og udadtil. Brugerundersøgelser initieret i skolebestyrelsen er også en naturlig del af vores virksomhed. De tydeliggør organisationens styrker og svagheder, giver anledning til selvevaluering som svar på ekstern kritik - og skaber forbedringer og udvikling af kvalitet, styring og organisation, men brugerundersøgelserne kan da også skabe utryghed, usikkerhed og utilstrækkelighedsfølelse, hvem skal måle hvad med hvilket formål? Igen kan vi konstatere, at praksis ændrer sig før opfattelsen. Efter to tilfredshedsundersøgelser er det nu et nyt plejer i skolens virksomhed. Kærlighedsbarnet som skoleelev Elever og forældre har krav på at kende de faglige, sociale og personlige mål og indgå i samarbejdet derom. Forældre sender deres kærlighedsbarn i skolen. De kender barnet i familienetværket og andre primære sociale netværk. Dion Sommer definerer forhandlerfamilien ud fra begreberne humanisering og demokratisering. Humanisering karakteriserer den kulturbundne moderne opfattelse, at børn er humane væsener, der bør tages hensyn til ved: at blive hørt og set at blive inddraget at have personlig betydning, at blive værdsat at være unik og at have særlige behov at blive stillet over for krav, de kan leve op til Demokratisering i hverdagen handler dybest set om at grundlægge de holdninger og kompetencer, der skal til for at kunne handle og leve i et demokratisk samfund. Argumenter, synspunkter og kompromiser er elementer i forhandlerfamiliens kultur, der bygger på: Regler kan ændres, individer har medbestemmelse og oplevelse af mestring og lyst til social deltagelse. Forhandlerfamilien som begreb er udtryk for, at man grundlæggende er fyldt af en oplevelse af kontingens. Oplevelsen af at alt kan være anderledes, og at man derfor hele tiden skal vælge: arbejde, partner, bolig, skole til børnene og sig selv. Alle har et konstant og livslangt identitetsarbejde, der skal håndteres. I skolen er kærlighedsbarnet fra forhandlerfamilien skoleelev, som skal lære at agere som så. Inden for skolens mure er udfordringen, at eleven er i centrum med alle forventningerne i rygsækken samtidig med, at vi værdsætter fællesskabet i form af klassen og andre former for holdorganisering. En stor forandring ses i nedbrydning af det kendte skoleskema og anvendelse af andre former for organisering end klassen. Samtidig med at vi bekymrer os om risikoen for, at vi gradvis kasserer fællesskabets rammer. Et andet karakteristika ved en skole, som vi udvikler os i retningen af, er, at eleverne oplever et reelt medansvar for egne læreprocesser. En forudsætning herfor er netop, at vi får udviklet redskaber og måder at arbejde på, så det altid står klart for det enkelte barn og hans forældre, hvad målet er for den kommende periodes arbejde, hvad og hvordan der skal arbejdes og at der Side 15 af 57

16 er planlagt med udgangspunkt i de aftaler, der er indgået med eleven og forældrene om den nærmeste udviklings- og læreproces. Elevplaner som udviklingsredskab Hvert team udvikler sin skabelon og sit indhold i elevplanerne i samarbejde med forældrene. Følgende model er en af mange. Processen er sket i teamet og over personaleintra. Andre team vælger eks. målcirkler til at kvalificere resultatet. Det væsentlige er som sådan ikke valg af skabelon og proces, men at sikre at planerne bliver brugbare som dynamisk udviklingsredskab såvel i relation til det enkelte barns udvikling som til kvalificering af undervisningen. Eksempel 1: Elevplan Elev: Klasse: Skole: Y dreng 4. klasse Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Team: Periode: Alsidige personlige og social udvikling Kompetencer: Hjælper andre Bidrager til klassens sociale liv og fællesskabet Holde orden omkring sig Sætter i rimelig grad papirer i mappe Siger sin mening Siger fra og vælge Viser nysgerrighed og lyst til at lære Samarbejde ansvarligt med den rette partner Tager initiativ Potentialer: Argumentere for sine meninger Tænke og handle kreativt Side 16 af 57

17 Lede et samarbejde Samarbejde ansvarligt med alle Vente på tur Være klar til timen Udvise selvstændighed Vise opmærksomhed og bevare fokus Tale pænt til andre Pædagogisk handleplan: Løbende samtaler med Y Placering foran i klassen Finde velegnede samarbejdspartnere Konstant at øve sig på at vente på tur og at bevare opmærksomheden Faste aftaler med forældre og lærere Hver lærer skriver ned eller informerer klasselæreren hvis Y har overtrådt reglerne - det noteres Elevmål: Stoppe med at drille og true andre Stoppe med at afbryde i timen - en frist på en uge ellers indføres kuglerammen Dansk Kompetencer: Giver udtryk for fantasi, følelser og viden Læser sikkert og med god hastighed Læser lix 24 med god sikkerhed Giver et referat af en tekst Skriver sammenhængende og kronologisk Anvender staveregler i egen stavning Har kendskab til forskellige genrer Potentialer: Lytte aktivt Læse med god forståelse Sætte punktum med sikkerhed Anvende repliktegn og spørgsmålstegn Lave afsnit Side 17 af 57

18 Skrive sammenbunden skrift Tale med om hovedindhold, tid, sted og genre i tekster Skrive mere beskrivende i egne tekster Korrekt stavelsesdeling Indstilling og arbejdsindsats: Laver lektier og har orden på materialer Deltager aktivt på klassen Arbejder selvstændigt ved lette opgaver Bør vise en højere grad af ansvarlighed ved samarbejde Test resultater: S3 - C5 Pædagogisk handleplan: Øve sig på selv at gå i gang med en opgave - at stole på sig selv Fortsat øve sig meget på at bevare fokus specielt ved klasseundervisning Øve sammenbunden skrift mere løbende - efter aftale med klasselærer Opfordres til at bruge flere tillægsord når han skriver Øvelser i korrekt stavelsesdeling Finde forholdsvis korte bøger der kan fange Ys interesse Elevmål: Skrive historier og række hånden op Matematik Kompetencer: Måle i m, cm, mm Komma-tal (kr., øre, kg, g, m, cm) Omkreds og areal Simpel brøkregning (1/1, ½, ¼, 1/3) Aflæse diagrammer Potentialer: Gangetabeller 1-10 Koordinatsystem (afsætte punkter) Simpel division Side 18 af 57

19 Pæn opsætning i regneark Indstilling og arbejdsindsats: Bedre til at arbejde i timerne og følge med under gennemgang. Test resultater: MG 3 C4 Pædagogisk handleplan: Tabeltræning og koncentration Elevmål: Bedre koncentration. Øve minus med tier-overgange. Tabellerne 7,8,9. Målestoksforhold. Engelsk Kompetencer: Forstår sætninger og udtryk om nære emner Svarer på enkle spørgsmål omkring sig selv Læser korte, enkle tekster med hjælp Tør i høj grad dat udtrykke sig på engelsk og har masser af mod på at gætte Kender til levevilkår i USA og Storbritannien Har en rigtig god udtale Potentialer: Skrive enkle ord og udtryk om nære emner Udvide sit ordforråd så han i højere grad kan tale med om nære emner Indstilling og arbejdsindsats: Er positiv Deltager meget aktivt Arbejder godt med enkelt-mands opgaver Har svært ved at bevare fokus ved par-arbejde Pædagogisk handleplan: Øve sig i at huske ordene - bruge i så mange sammenhænge som muligt Sættes i situationer hvor han skal bruge sproget skriftligt Læse små enkle, tekster med hjælp Side 19 af 57

20 Elevmål: Deltage mere aktivt Natur og teknik Fagmål: Kendskab til kortlære og Danmarks geografi. Kender til forskellige affaldstyper og kan sorterer dem efter materiale, har fået kendskab til renovations- og genbrugssystemet i Danmark. Kendskab til Costa Rica Potentialer: Kende danmarkskortet med byer og landsdele. Kende verdenskortet. Indstilling og arbejdsindsats: Kan være mere positiv og koncentre sig bedre. Elevmål: Kende kort og finde byer og lande. Kristendom Fagmål: Faglige mål der er arbejdet med i skoleårets første periode: Kende til kirken ud fra en religiøs såvel som historisk vinkel Søge på nettet om kirker Fortælle, læse, lytte, samtale og dramatisere over forskellige bibelfortællinger Tale om retfærdighed og uretfærdighed og lave et dramastykke ud fra emnet Tale om tro og tvivl Lytte til Grundtvigs salme "Den yndigste rose er funden" - se på det gamle sprog vs. nyt, og kende til ordbilleder (metaforer) for Jesus Status: Kan arbejde godt i kristendom Viser god interesse for faget og de emner der er blevet gennemgået følger godt med, og bidrager godt til de fælles diskussioner Er god til at drage paralleller til oplevelser Y selv har haft, hørt om, læst om eller set. Husker godt Side 20 af 57

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Virksomhedsaftale 2010

Virksomhedsaftale 2010 Virksomhedsaftale 2010 indgået mellem og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Brederødvej 40, 3300 Frederiksværk Christina Helverskov Langhoff Skole og Undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater 2005 25. oktober kl. 17-20 EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere