Forældre som ressource i en anerkendende skolekultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældre som ressource i en anerkendende skolekultur"

Transkript

1 Forældre som ressource i en anerkendende skolekultur

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Om skolen... 4 Aktive Forældre... 4 Beskrivelse af udviklingsarbejde... 5 Forældre som ressource... 7 Udvikling af en evalueringskultur Kærlighedsbarnet som skoleelev Elevplaner som udviklingsredskab Anerkendende tilgang teoretiske perspektiver Anerkendende tilgang ledere lærere Viden om anerkendende tilgang En ressourcetankegang Coaching Fællesskabet som basis Kompetenceudvikling Værdier i praksis Teamudvikling lærergruppen Ledelse der lykkes Side 2 af 57

3 Forord Vester Mariendal Skole er en skole i bevægelse. Vi udvikler vores praksis på mange områder. Rapporten giver et billede af den fortsatte udvikling under Undervisningsministeriets udviklingsområde:. Midtvejsrapporten Aktivt Samarbejde kan læses på skolens hjemmeside Skolens udvikling fremgår desuden af bl.a. Skoleplan, skolebestyrelsens principper og helhedsaftale, som også kan downloades fra skolens hjemmeside. Målstyring, ressourcestyring og evaluering anvendes som systematisk pædagogisk redskab på alle plan, hvilket også vil fremgå af den videre beskrivelse. Skolen er kendetegnet af en mangfoldighedsledelse og en udviklingskultur, hvor alle udvikler og udvikler sig. Når udvikling og nye tiltag initieres i et team eller en afdeling får det i mange tilfælde efterhånden afsmittende effekt for hele skolens virksomhed. Hele tæppet ryger med, når vi rykker i det ene hjørne. Vi giver rum og plads til forskellighed og får på den måde kreativiteten og mangfoldigheden i spil. Følgende hensigtserklæring ligger til grund for vores virksomhed: Som organisation vil vi være åbne, lyttende og understøtte ideer og forslag til pædagogisk fornyelse, der ligger inden for de fastsatte mål Forvente tilegnelse af aktuel relevant litteratur - og forholden sig til pædagogisk og faglig ekspertise (intern/ekstern) med det formål at styrke faglige engagement Medtænkning af alle interessegrupper i og om skolen. Alle problemer i deres forståelse og løsning skal ses ud fra alle perspektiverne: forældre, lærere, pædagoger, andre personalegrupper, politisk niveau - og børnene under en accept af, at disse grupper kan have forskellige behov Støtte udviklingen af holdninger til arbejdet, så medarbejderne bliver inspireret og ønsker at tage medansvar - fælles holdninger, vi-følelse Målrettet personaleudvikling og -pleje (udviklingssamtaler, uddannelsesplaner og omsorgsplaner) vil bidrage til den enkelte medarbejders motivation, udvikling og arbejdsglæde (personlig, social og faglig vækst) Skolens profil i forhold til det omgivende samfund ved at være en aktiv udadvendt samarbejdende kulturbærende skole i lokalsamfundet Udvikling af konstruktive holdninger til det pædagogiske arbejde og fællesskab på skolen i retningen af den lærende organisation for alle Prioritere børnenes trivsel højt ved at skabe et trivselsfremmende læringsmiljø, der overordnet sikrer, at alle børn i skolen bevarer lysten til at lære. Undervisningsmiljøundersøgelsens resultater bruges tillige som redskab hertil. De gode historier betyder meget for skolens samlede udvikling. Vi forsøger gennem åbenhed og information at fortælle om det, vi brænder for. Det smitter af på såvel daglig praksis, en positiv vifølelse som skolens image og profil. Derfor er informering via nyhedsbreve, skoleblad, hjemmeside, folder om skolen til nye forældre, forældremappe, synspunkter i lokale avis, foredrag for forældre, midtvejsevaluering, foredrag for kolleger fra andre skoler m.v. vigtige for os. Det betyder meget for skolens udvikling, at alle medarbejdere giver udtryk for, at det er en god arbejdsplads, at praktikanter giver udtryk for deres tilfredshed med praktikforløb, at eleverne er stolte af deres skole, at undervisningsmiljøundersøgelsen og brugerundersøgelser viser stor tilfredshed, og Side 3 af 57

4 at vi i det daglige får nogle positive tilbagemeldinger fra forældre, der bakker os op og respekterer vores professionalitet. Vi er stolte af vores skole og arbejdsplads. Vores kultur er præget af mangfoldighed med respekt for den enkelte i en anerkendende udviklingsaktiv kultur. Vi værdsætter andres succes fordi det er vores succes. Vi har fokus på det, der virker, det der lykkes. Med slutrapportens indhold håber vi, at vi kan medvirke til inspiration og videndeling til kolleger på skoler rundt omkring i landet. God læselyst Grethe Andersen Skoleleder Vester Mariendal skole Om skolen Vester Mariendal Skole er en folkeskole fra 1968 i et lokalområde præget af forskellighed. De godt 500 elever kommer fra vidt forskellige miljøer. 60 elever med fysisk handicap og specifikke indlæringsvanskeligheder går i centerklasser. Disse elever modtager undervisning, fysio- og ergoterapi samt fritidstilbud, hvor de i et eller andet omfang er integreret i den såkaldte normalskole. Så vi er mange ansatte på en stor og kompleks arbejdsplads knap 140 heraf de 10 på lederaftale. Skolens teamledelse består af skoleleder som teamleder, viceskoleleder, afdelingsleder for centerklasserne og Dusfællesleder 1. Alle fire er teamledere for ledelsesteam. Knap halvdelen af medarbejderne er læreruddannede, de samarbejder med pædagoger, fysio-, og ergoterapeuter, støttemedhjælpere, rengøringsassistenter og teknisk administrativt personale. Alle medarbejdere er organiseret i selvstyrende team. Mangfoldigheden og forskelligheden på vores skole ser vi i dag som en styrke. Såvel på børne- som voksenniveau. Aktive Forældre Skolen skal løse sine opgaver i et tæt samarbejde med forældrene. Undervisningsministeriet har åbnet for forskellige forsøgs- og udviklingsarbejder, der med udgangspunkt i lokale interesser og behov afdækker nye muligheder for aktiv inddragelse og medvirken fra forældreside i skolens virksomhed med fokus på: Samarbejde og ansvar. Vi har fået godkendt et udviklingsarbejde under overskriften: Udbygning af forståelse mellem hjem og skole i form af kontrakter om forældrenes og skolens gensidige ansvar. Det er sigtet med dette initiativ at videregive erfaringer med forskellige former for samarbejde om udformning af kontrakter og andre aftaler mellem hjem og skole. Kontrakter og andre aftaler er ikke retslige bindende dokumenter, men tjener alene til at skabe klarhed over, hvad parterne kan forvente af hinanden. De enkelte udviklingsarbejder skal afspejle forældres forventninger til skolen og skolens forventninger til forældrene, men det skal være tydeligt, at en skolekontrakt er formuleret med ud- 1 Dusfællesleder er leder af SFO, der i Aalborg benævnes DUS Det Udvidede Samarbejde. Dusfællesleder på Vester Mariendal Skole er indskolingsleder, afholder medarbejder- og teamudviklingssamtaler med lærere og pædagoger i indskolingen. Side 4 af 57

5 gangspunkt i elevernes hverdag. Elever trives bedre, når de kan have tillid til, at hjem og skole har afstemt deres gensidige forventninger vedrørende elevernes skolegang. Gensidige forventninger nedfældet i en kontrakt skal ikke alene dreje sig om forældre, som forventes at sende undervisningsparate børn i skole, og om lærere, som forventes at leve op til folkeskolelovens undervisningsmål. En skolekontrakt skal også indeholde forventninger om en rummelig folkeskole, som fremmer en udvikling i overensstemmelse med skolens værdigrundlag. Det kan betyde, at skolen skal skabe mulighed for, at forældre kan deltage i skolens liv, og at forældre skal støtte skolens bestræbelser for at øge elevernes ansvarlige omgang med skolens ting. Det er vigtigt, at også forældre, hvis børn modtager specialundervisning, er to-sprogede eller benytter sig af skolens SFO, medtænkes i skolekontrakters udformning. Beskrivelse af udviklingsarbejde Skolebestyrelsen ser en væsentlig opgave i at skabe vilkår for en udvikling med højere grad af forældreinvolvering ved at sætte ind med en række tiltag. I relation dertil er det en gevinst at få støtte fra Undervisningsministeriets udviklingsmidler. Dels giver ressourcerne os mulighed for flere tiltag set med økonomiske briller, dels vil signalet over for skolens interessenter blive forstærket af opbakning udefra. Se midtvejsrapport Aktivt Samarbejde. Formålet Vores mål er: At forældrene inddrages mest muligt så der er en fælles forståelse af barnet, skolens værdier og praksis (www.vmarieskole.dk) Elevplaner skal rumme mål og aftaler mellem skole og hjem, idet der tages udgangspunkt i barnet styrkesider (positiv tilgang) Forældremøder skal i højere grad anvendes til at opnå fælles forståelse for skolens og hjemmets opgaver i samarbejdet At se forældre som skolens vigtigste ressource At nytænke forældrerådenes rolle og opgave og iværksætte nye handlinger i relation dertil At medtænke tosprogede forældre, idet forventninger til samarbejdet afklares Baggrund De krav/forventninger skolen generelt bliver mødt med er bl.a. at: opfylde forældrenes forventninger om barnets individuelle uddannelse og læring forberede eleverne på at være borgere og medarbejdere i et kompliceret og omskifteligt samfund Skolen skal definere og opfylde klare mål ikke blot undervisningsministeriet, men også de lokale politikeres og forældrenes. Samtidig er der en hel vifte af forskellige holdninger til børneopdragelse, skolens rolle, samfundets ansvar, forældrenes ansvar osv. Kernen i hele problematikken er måske at finde her. Forældrene skal i højere grad se sig som medansvarlige for opstilling af mål for og med eget barn samt følge op på dem i hjemmet. Ligesom det er afgørende vigtigt, at forældre ser sig selv som medansvarlige for og medskabere af en god skole for ikke kun ens eget barn, men også alle barnets årgangs/klassekammerater. Side 5 af 57

6 Indholdet Der er fokus på alle fire initiativer under temaet "Aktive forældre" Fokus på temaet forældreinvolvering v. skolebestyrelsesmøder, samarbejdsudvalget, arbejdsmiljø (undervisningsmiljøundersøgelse), pædagogisk råd, afdelingsmøder, teammøder, forældremøder, forældrerådsmøder, elevrådsmøder mv. Fællesarrangementer, der matcher nutidens forældres behov og ønsker Etablering af forældrekurser/dialogaftener, hvor der bl.a. informeres om forventninger Skolebestyrelsen inddrages aktivt i forældremøderne for klargøring af beslutninger fra bestyrelsen og for at skabe legitimitet for lærerens praksis Stor information fra skolen Individuelle handleplaner som metode (mange læringsstile bygger på de mange intelligenser) til at skabe vilkår for, at alle børn når optimale faglige, sociale og personlige resultater Fællesaktiviteter der skaber sammenhørighed og tilhørsforhold Handlingsplan Forårssemesteret 2004: Evalueringsskema udfyldes af forældrerådsrepræsentanter for alle årgange samt for SFO. Fokus på forældreinvolvering i relation til fortsat udvikling af en rummelig skole. Efterårssemesteret 2004: På basis af evaluering og drøftelser i mødefora afholdes foredrags- og debataften med forældrerådsrepræsentanter. Resultatet af drøftelser om ønsket fremtid skal samles i en forældrefolder om forældreinvolvering. Forårssemesteret 2005: Midtvejsevaluering og videndeling i pædagogisk råd og skolebestyrelsen/forældreråd samt fortsat erfaring med tiltag beskrevet i folder omdelt til alle hjemme Efterårssemesteret 2005: Temaaften om forældreinvolvering ansvarlighed i relation til eget barns klassekammerater og øvrige netværk. Status på tiltag forældreinvolvering. Nye udviklingstiltag i relation dertil (skoleplan 2006) Efterårssemesteret 2005: Fælles foredrag pædagogisk råd v. Flemming Rishøj Kommunikation 2 Efterårssemesteret 2005; Skolens status og udvikling i relation til Fælles Skolebeskrivelse Forårssemesteret 2006: Fortsat udvikling af individuelle udviklingsplaner principper for elevplaner. Efterårssemesteret 2006: Udvikling af en anerkendende kultur og kommunikation på alle skolens niveauer: Elev pædagogisk personale, skole-hjem, personale indbyrdes. Evaluering Sker i de nævnte mødefora samt via spørgeskemaer (brugerundersøgelse) og specifik opfølgning på undervisningsmiljøundersøgelse. Succeskriterium: Et trygt læringsmiljø, hvor der er oplevelse af, at skole-hjem samarbejdet er en positiv forudsætning. 2 Ressourcer fra Undervisningsministeriets udviklingspulje er prioriteret dertil Side 6 af 57

7 Den følgende beskrivelse synliggør dels konkrete udviklingstiltag, dels teoretiske refleksioner og beskrivelser af, hvordan teori og praksis samstilles. Forældre som ressource På Vester Mariendal Skole ser vi forældre som aktive medspiller og som ressource såvel i forhold til eget barn som i forhold til barnets klassekammerater og øvrige netværk. Alle forældre har ressourcer, som vi bør være langt bedre til at medtænke i skolens virksomhed og det er vores erfaringer, at forældre meget gerne vil medvirke til skolens fortsatte kvalitetsudvikling. Vi har de børn, vi har og de forældre de har. Vi respekterer og anerkender forskellighed og går gerne i dialog om skolens virksomhed. Det er en helt naturlig udvikling, at forældre af i dag er meget mere optaget af at få at vide, hvordan det går deres barn i skolen på alle områder. De er optaget af at få at vide, hvilke aktiviteter der foregår i klassen, hvordan lærerne vil nå de faglige mål, hvor deres eget barn er i forhold til forventede niveau, hvordan det sociale miljø er og hvordan skolens holdninger og værdier er. I dag flyttes grænserne mellem skole og omverden. Denne åben op og demokratisering giver muligheder i nærmiljøet. Men det har også betydet, at skolen er blevet mere sårbar, og det er derfor blevet nødvendigt for skolen at finde sin egen indre proaktive udviklingskultur, og sætte ord på sine handlinger for dermed bedre at være i stand til at forklare sig for omverdenen. Traditionelt har det lukkede perspektiv traditionen præget udviklingen af skolen. Skolens professionelle har igennem tiden udviklet skolen som autoritativt system, hvor idealbillede har været den autonome stat. Med det åbne perspektiv står vi med en helt anderledes udfordring. Sandheden om skolen findes ikke den er i den grad diskutabel. Skolens autoritative rolle brydes samtidig med krav om bruger- og interessentindflydelse. Det kan medføre stor usikkerhed i forhold til opgaven og for en del af skolens ansatte som en stor psykisk og social belastning. Det sætter skoleledelsen i et komplekst krydspres, hvor en tilgang kan være, at personaleledelse er at tydeliggøre opgaven og drage omsorg for sine medarbejdere. Omsorg handler ikke kun om nærvær og beskyttelse, men om definition af udviklingsmål i samarbejde med medarbejderne, intern formidling af en fælles vision samt en proaktiv personalepolitik. Kvalitet kan vi forestille os visualiseret i en kvalitetspyramide. Fundamentet er ledelsens engagement. De fire sider er: Deltagerinvolvering, udvikling (som løbende forbedring), fokus på facts og fokus på brugerne. Når vi diskuterer kvalitet i folkeskolen, er det netop for at få brudt den negative cirkel. Vi skal lytte til brugerne - børn og forældre. Når vi lever op til forældrenes forventninger samtidig med, at vi formår at tydeliggøre vores professionalitet, får vi etableret grundlaget for gode cirkler. Det handler om at skabe sikkerhed vi tror på og at skabe tryghed vi har tillid til. Et entydigt billede af, at forældre kun er interesseret i deres eget barn, kan vi ikke genkende. Forældre vil meget gerne medvirke til et godt undervisningsmiljø for såvel eget barn som for de børn, der er barnets netværk i hold, klasser, årgange - afdelinger. Når forældrene taler godt om skolen til deres børn, får børnene igen respekt for lærer- og pædagogpersonen. Lærerens og pædagogens status bliver højere. Når respekten for skolens professionelle stiger, vil det give arbejdet større gennemslagskraft. Kvaliteten af undervisningen og andre læringsaktiviteter højnes. Vi får en flok aktive, tilfredse og glade medarbejdere. Forældrene bekræftes i deres positive forventninger. Lærerne og pædagogerne er parate til at vedligeholde og udbygge den høje kvalitet af de grund- og sekundærydelser, der er forbundet med arbejdet som professionel. Brugerne får positive oplevelser, når de kommer på skolen, her er nogle lærere og pædagoger, der Side 7 af 57

8 tager os alvorlige, der er proaktive og udvikler sig selv og skolen og dermed giver mit barn mulighed for personlig, social og faglig udvikling. Et positivt image opbygges ved at skabe gode resultater/oplevelser og informere omverden om dem. Vi opnår også anerkendelse blandt skolens forældre for vores måde at håndtere konflikter og problemstillinger for og om den enkelte elev. Eksempelvis fører lærerne i overbygningen dagligt huskesedler. Sedlerne sidder i en plastmappe sammen med fraværslisterne. Der noteres kortfattet og med forkortelser, så det ikke tager unødigt lang tid. Uhensigtsmæssig adfærd noteres også (under Andet). Huskeliste for 9.a i uge Alle lærere skriver dato, fag og forglemmelsens art. Hjemmet orienteres af klasselæreren Elevnavne Forglemmelser for... sendes med hjem med 4-6 ugers mellemrum, hvordan det nu passer. En seddel med få forglemmelser er en ros, og der skriver lærerne som regel en positiv bemærkning under Andet. Der kan de også skrive, hvis der er en fremgang med et eller andet. Væsentlige problemer ringer lærerne som regel til hjemmet om. Sedlerne er ikke lærernes løftede pegefingre, men en registrering, som forældre kan bruge til at få en indsigt og derefter afklare bemærkningerne med deres barn. Hver elev har en mappe med de sedler, der er sendt med hjem. At bladre i den giver også et overblik. Enkelte elever ser det som en sport at have "en blank" mappe. Enkelte elever får dem ikke afleveret hjemme og tilbageleveret til skolen. I disse tilfælde sender vi dem med posten. Lærerne har en oplevelse af, at tiden til dette er givet godt ud. Vi har god dokumentation, både til de påpasselige elever og til dem, der har dårlig orden i deres ting. Samtidig involverer vi på den måde forældrene løbende i deres barns skolegang og tilgang til det at gå i skole. Forglemmelser mv.. for i ugerne Lektier: Bøger mm.: Side 8 af 57

9 Fravær: For sent: Andet: Klasselærer: Dato: Forældre: Dato: Afleveres i underskrevet stand til klasselæreren 3 dage efter modtagelsen. Med huskesedlerne får forældrene den løbende orientering om eleven, der gør at de kan tage deres forældreansvar på sig og læreren og eleverne får god tid og ro til undervisning. De mange konflikter der eller kan være i forbindelse med at en elev kommer dryssende til undervisning, ikke har klaret sine lektier eller glemt sine ting bliver der på den måde ikke brugt god undervisningstid på. Samtidig har vi dokumentationen for elevens adfærd og tilgang, når skolens ledelse kommer ind i billeder. På ledelsesnivau anvender vi aftaler/ kontakter som hjælp til selvhjælp til eleven og hans forældre. Følgende er eksempel på formulering af kontrakt. Trivselskontrakt mellem elev X og Vester Mariendal Skole I samarbejde mellem elev X, X mor, klasselærer og viceskoleinspektør, har X selv nævnt, hvilke mål han vil arbejde hen mod for at gøre sin trivsel på Vester Mariendal Skole acceptabel for alle parter: Jeg vil være bedre til at gå over til de voksne Jeg vil lade være med at true de andre børn Jeg vil lade være med at slå de andre børn Jeg vil tale pænt til de voksne Side 9 af 57

10 X vil i samarbejde med klasselærer lave en opfølgning på kontrakten om en måned, for at se, hvordan det går med at overholde de opstillede mål. Dato X Dato X s mor Dato klasselærer Dato viceskoleleder Udvikling af en evalueringskultur Et meget nærværende spørgsmål har været: Hvorfor skal der evalueres? Et meget kontant svar har været, at det skal der, fordi Folkeskoleloven af 1993 lægger op til, at der gøres status og startes en løbende evaluering med det formål at opnå en udvikling frem mod de ganske høje mål, loven stiller for skolen som helhed. (Egelund, 2000 i ). Formål med evaluering: - at udvikle og forbedre - at drage nytte af erfaringerne - at bevidstgøre/at reflektere - at dokumentere/at begrunde - at synliggøre Etablering af en evalueringskultur, der både rummer status (kontrol) og udvikling involverer alle skolens aktører. Det centrale er vores interesse for og tro på, at det er processen, der fører til læring og udvikling. Dermed er omdrejningspunktet for udvikling af en evalueringskultur og et evalueringskoncept, at det skal medvirke til at skabe øget selvtillid, selvrespekt og selvværdsættelse 3, samt skabe bedre resultater. Evaluering er et væsentligt systematisk pædagogisk redskab i skolens samlede virksomhed på alle plan. Målet med evaluering som pædagogisk redskab er at blive klogere, professionalisere og forbedre skolens virksomhed, så alle elever får optimale vilkår for faglig, social, kulturel og personlig udvikling samt at løfte skolens selvbevidsthed, identitet og dermed skabe legitimitet såvel indad som udadtil. Evaluering: bliver en måde, hvor organisationen kan identificere og værdisætte deres sociale praksis giver anledning til nyvurdering og fortolkning er ved at få den funktion, planlægning havde tidligere, idet begge dele er styringsredskaber. Planerne styrer fremadrettet og evalueringerne styrer ved feedback 3 Se beskrivelse af Axel Honnets teorier i praksis side 35 Side 10 af 57

11 Internt kan evalueringen være med til at udvikle refleksionskompetence 4. Evaluering er knyttet til kravet om refleksionskompetence både som personlig og faglig kompetence i den moderne skole for løbende at kunne justere og finde nye midlertidige løsningsmuligheder. Udviklingsmulighederne i evalueringsarbejdet ligger i at anvende energien på kollegial refleksion og dialog om nye handlemuligheder. Opgaven er at formidle og fokusere på de positive fortællinger frem for de pessimistiske at bygge vindmøller frem for læhegn. Formålet ud fra en narrativ perspektiv kan dermed være: - at udvikle organisations- og selvidentitet Hvem er vi? Hvorfor gør vi det på denne måde? - at fortælle for at skabe orden og overblik over komplekse hændelser og begivenheder - at fortælle for at skabe helhed og menig - at fortælle for at give muligheder for handlingsvalg Evalueringsfænomenet handler i dets substans om at kunne fortælle iscenesætte, symbolisere noget ud ad til egne oplevelser eller overleverede historier for herigennem at kunne distancere sig fra det uvæsentlige og se nye perspektiver og at forståelser åbner sig. Hvad forstås ved begrebet evaluering i skolen: - Der skal både beskrives og vurderes for at få en sammenhængende undersøgelse af udvalgte dele af skolens virksomhed - En evaluering kan iværksættes med henblik på udvælgelse af et bestemt indhold. - En evaluering indebærer, at der er bestemte hensigter og interesser knyttet til evalueringen. - En evaluering kan være handlingsorienteret og fremadrettet. - En evaluering kan være bagudrettet (retro-perspektiv) - En evaluering kan være rettet mod at undersøge hvorfor før der træffes en vurdering om forholdene - Et demokratisk princip: At de, der bliver berørt af en evaluering også har indflydelse på udformning og gennemførelsen. - Et anvendelsesprincip: At de, som har størst/mindst glæde af konsekvenser af evalueringen har indflydelse på udformning og planlægning af evalueringen. - Princippet om magtfri dialog (Habermas, 83 ii ) Kvalitetskriterier bør drøftes af alle interessenter (eks brugerundersøgelsen) - Princippet om anerkendelse (Honneth iii ) - Princippet om spørgende og systematisk tilnærmelse: At evaluering bør tage udgangspunkt i spørgsmål, problemfelter eller dilemmaer, som egner sig til systematisk indsamling af information og gensidig drøftelse af resultater. En udforskende, ikke dømmende informationsindsamling. - Princippet om gyldighed: Hvor relevant er spørgsmålet, som skal stilles? - Princippet om pålidelighed: Give et nuanceret og dækkende billede af det, der skal undersøges. - Princippet om læreren som forsker (Dale1999 iv og Tiller 2000 v ). - Princippet om kritisk ven : Hjælp udefra som hjælp til selvhjælp. - Princippet om indsigt og åbenhed: At retten til eksternt indsigt i skolens virksomhed går gennem intern evaluering. Ekstern indsigt kan bruges skolefokuseret med brug af eksperter udefra, der lægger andre perspektiver ned over skolen og derved rokker ved traditionelle forestillinger om undervisning, læring og opdragelse i skolen. - Princippet om klargjorte kvalitetskriterier: Det skal så vidt muligt fremgå tydeligt af evalueringen, hvor der er tale om rene beskrivelser eller fortolkninger og vurderinger af resultatet. 4 Se side 51: Dales kompetenceniveauer Side 11 af 57

12 Evaluering er kulturskabende, meningsskabende og udviklende for lærerne og skolen forventninger(andersen, 2002) vi. Evaluering er en situation, hvor man standser op og reflekterende betragter sine erfaringer midt i en bestemt social praksis. Med evaluering tilvejebringes mulighederne for udvikling af enkel-sløjfelæring til dobbelt-sløjfelæring. Fra planlægning til handling, fra handling til refleksion over handling, fra refleksion over handling til refleksion over refleksion osv. Teorigrundlaget bliver dermed en meningsfuld fortælling i dialektik mellem det personlige og det sociale (Vygotsky) resultatet bliver selvdannelse kognitiv og sproglig udvikling m.v. Herved ligner evalueringer det, som mennesket i bredeste forstand foretager sig, når det skaber mening. Evalueringer er fortolkningsmæssigt moderne, fordi de identificerer en bestemt social praksis (tillægger den værdi). Evalueringer er anledninger til nyvurderinger og fortolkninger. De er moderne med mening (Dahler-Larsen 1998 vii ). Det er vigtigt, at evalueringen som selvevaluering ikke kun er beskrivende, men i høj grad også er af analyserende og vurderende karakter. Den lærende organisation er netop karakteriseret ved, at den udvikler pædagogiske offentligheder, hvor organisationen kan udveksle erfaringer og vurderinger og som har arbejdsprocedurer, der gør, at organisationen kan huske og lære af sine erfaringer. Peter Senge (Senge, 1997) viii definerer Den Lærende Organisation som en organisation, hvor mennesker til stadighed udvider deres evne til at skabe resultater, de virkelig ønsker, hvor nye initiativer og måder at tænke på støttes, hvor der er et fælles engagement, og hvor mennesker kontinuerligt lærer at lære sammen. Det handler om en ny måde at tænke på, at man ikke skal se enkeltdele men helheder, at man ikke skal se mennesket som en hjælpeløs brik i et spil men som en aktiv deltager som selv er med og skaber sin virkelighed, og at man ikke skal klage over det som er, men selv skabe en fremtid. Senge opstiller fem discipliner, som tilsammen kan føre til en lærende organisation. Den femte disciplin er systemisk tænkning, og den er en grundlæggende forudsætning for at en organisation har evnen til at se helheder og kontinuerligt kan løse organisationens opgaver bedst muligt. Som medlem af en organisation indgår man i helheden, hvor de enkeltes handlinger er sammenvævet og dermed både forbundet og afhængige af hinanden.(bottrup, 2001) ix. Fælles visioner er en fælles afklaring af, hvad vi vil, med det vi gør. Senge postulerer, at når en fælles vision findes, udvikler folk sig og lærer udelukkende af lyst (Senge, 1997, s. 18). Dertil hører, at ledelsen må have kompetence til at igangsætte og forestå skoleevalueringer, der kan fremstille dokumentation for skolens pædagogiske (og administrative) praksis, som omgivelserne i stadig højere grad efterspørger - og som i sig selv kan være brugbare og fornuftige arbejdsredskaber i skolens og lærernes udvikling. Herunder hører kompetence til at forstå afklaringen af de værdier, der skal lægges til grund for såvel praksis som evalueringen af praksis. Evaluering er en vigtig del af en ændringsproces, hvor alle involverede er aktivt engagerede i en kritisk vurdering og forbedring af egen praksis. Den primære hensigt er at forbedre elevernes, lærernes, pædagogernes og organisationens læring og udvikling. Ved en løbende evaluering opnås såvel proces- som resultatevaluering. Med andre ord en effektundersøgelse og kontinuerlig justering med henblik på videreudvikling og afprøvning af arbejdsmetoder. Samtidig tilgodeses ønsket om at sikre overensstemmelse omkring mål og motiver. Det er vigtigt at præcisere, at det at evaluere er at indgå i dialog og dermed en kompetence, der skal læres og udvikles. Hvis evalueringen skal kvalificere samarbejdet om børnenes læreprocesser, børnenes lærings- og udviklingsmiljø, børnenes mulighed for medbestemmelse og medansvar for deres egen læreproces osv., må den bygge på et åbent samarbejde mellem alle implicerede parter. I arbejdet er der lagt vægt på: Side 12 af 57

13 at evalueringen bliver en del af en professionel arbejdsform i en organisation, der sætter sin egen læring på dagsordenen som grundlag for løbende at udvikle den enkeltes kompetence i forhold til opgaverne at de professionelle i forhold til skolens opgave arbejder systematisk med anvendelse af evalueringsmetoder, der kan kvalificere didaktiske overvejelser, refleksioner og begrundelser for valg af handlinger at forældre og skolebestyrelse inddrages i værdisætning, målformulering og evaluering af relevante områder at evalueringen kvalificerer informationerne og mulighederne for synliggørelse og dokumentation af skolens arbejde så dialogen kvalificeres og styrkes Vi kan ikke have en evalueringskultur uden skriftlighed. Skriftligheden sikrer den systematik som kvalificerer evalueringen. Vi kan gå tilbage og se, hvad det var, vi ville. Vi får tilfredsheden med, fordi vi kan se, hvor langt vi er kommet mod de mål, vi satte os. Refleksionsfasen kvalificeres, når drøftelser skal munde ud i en skriftlig beskrivelse af status, mål og handlinger. Evaluering som ritualer har såvel en intern som ekstern funktion. Indadtil er det med til at bekræfte og bestyrke bestemte tolkninger af, hvordan organisationens liv og virksomhed skal foregå, hvordan omverdenen ser ud, og hvad den forventer af organisationen, og hvilke positioner og funktioner de professionelle må have i organisationen. Offentligheden skal erkende, at lærerne er professionelle ved, at lærerne begrunder, forklarer og dokumenterer. Gennem evaluering og dokumentation kan skolen leve op til kravet om, at de offentlige institutioner skal kunne aflægge regnskab ligesom de private producerende organisationer. I mangel af den økonomiske bundlinje som er virksomhedernes legitimering overfor ejerne, har man måttet udvikle andre udtryk for kvalitet og kvantitet i den offentlige ydelse. Evaluering bliver dermed skolens forsøg på at legitimere sig overfor offentligheden. Samtidig giver evalueringen mulighed for, at skolevæsenet og dets institutioner udvikler sig i retning af konstante refleksioner behovene for at identificere sig selv og sin udvikling. Det handler om at nyprofessionalisere skolen med de redskaber vi i dag anser for vigtige. Skolens virksomhedsplan, lærernes faglige årsplaner, årsplaner for teamsamarbejdet, løbende nyhedsbreve om mål og resultater af evaluering og elevplaner er alt sammen skolens ansigt udadtil og skolens pædagogiske samarbejdsredskaber indadtil. Systematisk evaluering som pædagogisk redskab skal indgå fagligt professionelt i skolens virksomhed på alle plan til at sikre fokus på, hvad der virker evidens i skolens virksomhed. Altid med opfølgning for øje. Evaluering er ikke noget i sig selv vi skal undgå tom retorik og rituelle processer. Det skal være ubureaukratisk, overskueligt og relevant. Udvikling af en evalueringskultur betinger og giver for det første et fælles sprog og nogle tidssvarende billeder af og historier om, hvad en god skole er. Vores legitimitet ligger i det at kunne agere i spændingsfeltet mellem teori og praksis det er i sig selv forudsætningen for overhovedet at tale om professionalitet. Fælles Skolebeskrivelse er Aalborg Kommunes svar på, hvad det vil sige at holde god skole 5. Det er fælles platform for alle skoler. 89 handlepunkter skal indarbejdes som en del af skolernes praksis. Alle skoler udarbejder skoleplaner (virksomhedsplaner) hver andet år, derudover midtvejsevaluerer vi på vores skole årene imellem. Vi koncentrer os først konsekvent om evaluering og den aktuelle status. Vi blander ikke status og udvikling sammen. Når vi evaluerer status i relation til den kommunale Fælles Skolebeskrivelse og vore egne indsatsområder, har vi øje for alt det, der lykkes, det vi er stolte af og med begejstring 5 Side 13 af 57

14 gerne fortæller om. Det giver et fantastisk positivt afsæt for den videre udvikling. Listen over alt det vi sammen har formået, giver energi til de kommende to år og hjælper os med i udviklingsfasen at prioritere de nye mål, tiltag og succeskriterier. En tydelig rammesættende politisk styring er af stor betydning. I Aalborg har vi igennem de sidste 10 år gennemført skoleudvikling på basis af klare mål og handleplaner. En visionær forvaltningsstab har dels skabt vilkår for ambitiøse tydelige mål og handleplaner dels støttet skolernes selvevaluering og udvikling. Det er et stærkt ledelsesredskab at kunne sige til sine medarbejdere, at vi skal organisere os i selvstyrende team, det er politisk besluttet, og dermed ikke til diskussion, men hvordan vi gør det, er vores fælles valg og udvikling. Banen er kridtet op for indflydelse, så det er spild af tid og energi at forsøge at sætte spørgsmål ved, hvorvidt organisering i selvstyrende team er det rigtige. Da politikkerne i Aalborg Kommune gav os udfordringen at udvikle en rummelig skole, fik evalueringen ligeledes afgørende betydning. Vi valgte en fænomenologisk tilgang, hvor vi via dialog i en flerstemmig mødekultur i fællesskab fandt frem til vores svageste kort. Vi nåede til den erkendelse, at vi bruger for meget og forkert tid på de to tre elever i klasserne som kan karakteriseres som AKT-elever (børn med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer). Det førte til et AKT-team bestående af tre lærere og to pædagoger, der har spidskompetencer inden for det felt. De har ugentlige timer, hvor de er udstyret med en vibrerende mobiltelefon i sammenhænge, de kan forlade. Der bliver ringet, når der er brug for at få et barn af kogepladen, få skabt ro om og for eleven og undervisningen for de øvrige. Ordningen bliver ligeledes løbende evalueret, justeret og udviklet. Vi kan konstatere, at det er en succes. Samarbejdet mellem AKT-teamet og de selvstyrende team er formaliseret med formularer til beskrivelse og senere evaluering af de aftaler, der indgås. Med ordningen har vi også fået et afsæt for den anerkendende kultur og anerkendende kommunikation, som vi nu koncentrer os om at udvikle. Eleven bliver set i sammenhænge og relationer. Det sker, at det er læreren, der ønsker feedback og beder om at blive observeret af og få tilbagemeldinger fra sin AKT-kollega, når nu det tilsyneladende i særlig grad er i hans timer, det går galt. Vi valgte også at arbejde med holddannelse på tværs af årgangene. Et halvt år efter fik alle team et spørgeskema med såvel kvantitative som kvalitative spørgsmål. Eksempelvis: Hvilke kriterier har I succes med at holddele efter? Og hvor stor procentdel af undervisningen holddeler I i løbet af en måned? Svaret på det sidste spørgsmål lå på mellem 8 og 60%! Evalueringsresultaterne bringes naturligt i skolebestyrelsen, der har tilsyn med skolens virksomhed, og de lægges på fælles personaleintra. Der bliver anvendt mange ressourcer på skolerne til mødevirksomhed. Vores erfaringer er, at afdelingsmøder (eks. organisering i indskoling, mellemgruppen og overbygningen), hvor alle bidrager med refleksioner over praksis, evalueringer, teoretiske begrundelser og en nysgerrig spørgen, kan betegnes som et udviklings- og læringsrum en lærende organisation. Den norske forsker Dalin siger, at praksis ændrer sig før opfattelsen. Ved at tænke højt i det fælles rum opnår alle en ny indsigt og en lyst til at afprøve andres succeser i praksis. Det er tilladt at fortælle begejstrede, om det der lykkes, om alle visioner, om alt hvad man gør også selv om det kan betyde, at der kan komme et pres fra forældreside om, at andre lærere må gøre det samme. Der er en villighed til at risikere den andens succes, fordi den bliver vores succes. I dag ser vi værdien i forskelligheden og mangfoldigheden. Konsensus som middel og mål er ikke vejen frem. Det handler ikke om at nedstemme nye tiltag eller at overbevise via det bedste argument Side 14 af 57

15 som nemt bliver ét synspunkt, der betvinger de andre, med mindre argumentet er vidensbaseret. Det handler om at give plads til al den nytænkning, kreativitet og opkvalificering, der ligger deri. En kvalificeret dialog skal kombineres med skriftlighed. Vi kan ikke have en evalueringskultur uden skriftlighed. Skriftligheden sikrer den systematik som kvalificerer evalueringen. Vi kan gå tilbage og se, hvad det var, vi ville. Vi får tilfredsheden med, fordi vi kan se, hvor langt vi er kommet mod de mål, vi satte os. Refleksionsfasen kvalificeres, når drøftelser skal munde ud i en skriftlig beskrivelse af status, mål og handlinger Samtidig har skolestyrelsen spillet en væsentlig rolle ved formulering af principper, der bygger på evalueringsresultaterne, ligesom skolens ledelse sikrer dokumentation indad og udadtil. Brugerundersøgelser initieret i skolebestyrelsen er også en naturlig del af vores virksomhed. De tydeliggør organisationens styrker og svagheder, giver anledning til selvevaluering som svar på ekstern kritik - og skaber forbedringer og udvikling af kvalitet, styring og organisation, men brugerundersøgelserne kan da også skabe utryghed, usikkerhed og utilstrækkelighedsfølelse, hvem skal måle hvad med hvilket formål? Igen kan vi konstatere, at praksis ændrer sig før opfattelsen. Efter to tilfredshedsundersøgelser er det nu et nyt plejer i skolens virksomhed. Kærlighedsbarnet som skoleelev Elever og forældre har krav på at kende de faglige, sociale og personlige mål og indgå i samarbejdet derom. Forældre sender deres kærlighedsbarn i skolen. De kender barnet i familienetværket og andre primære sociale netværk. Dion Sommer definerer forhandlerfamilien ud fra begreberne humanisering og demokratisering. Humanisering karakteriserer den kulturbundne moderne opfattelse, at børn er humane væsener, der bør tages hensyn til ved: at blive hørt og set at blive inddraget at have personlig betydning, at blive værdsat at være unik og at have særlige behov at blive stillet over for krav, de kan leve op til Demokratisering i hverdagen handler dybest set om at grundlægge de holdninger og kompetencer, der skal til for at kunne handle og leve i et demokratisk samfund. Argumenter, synspunkter og kompromiser er elementer i forhandlerfamiliens kultur, der bygger på: Regler kan ændres, individer har medbestemmelse og oplevelse af mestring og lyst til social deltagelse. Forhandlerfamilien som begreb er udtryk for, at man grundlæggende er fyldt af en oplevelse af kontingens. Oplevelsen af at alt kan være anderledes, og at man derfor hele tiden skal vælge: arbejde, partner, bolig, skole til børnene og sig selv. Alle har et konstant og livslangt identitetsarbejde, der skal håndteres. I skolen er kærlighedsbarnet fra forhandlerfamilien skoleelev, som skal lære at agere som så. Inden for skolens mure er udfordringen, at eleven er i centrum med alle forventningerne i rygsækken samtidig med, at vi værdsætter fællesskabet i form af klassen og andre former for holdorganisering. En stor forandring ses i nedbrydning af det kendte skoleskema og anvendelse af andre former for organisering end klassen. Samtidig med at vi bekymrer os om risikoen for, at vi gradvis kasserer fællesskabets rammer. Et andet karakteristika ved en skole, som vi udvikler os i retningen af, er, at eleverne oplever et reelt medansvar for egne læreprocesser. En forudsætning herfor er netop, at vi får udviklet redskaber og måder at arbejde på, så det altid står klart for det enkelte barn og hans forældre, hvad målet er for den kommende periodes arbejde, hvad og hvordan der skal arbejdes og at der Side 15 af 57

16 er planlagt med udgangspunkt i de aftaler, der er indgået med eleven og forældrene om den nærmeste udviklings- og læreproces. Elevplaner som udviklingsredskab Hvert team udvikler sin skabelon og sit indhold i elevplanerne i samarbejde med forældrene. Følgende model er en af mange. Processen er sket i teamet og over personaleintra. Andre team vælger eks. målcirkler til at kvalificere resultatet. Det væsentlige er som sådan ikke valg af skabelon og proces, men at sikre at planerne bliver brugbare som dynamisk udviklingsredskab såvel i relation til det enkelte barns udvikling som til kvalificering af undervisningen. Eksempel 1: Elevplan Elev: Klasse: Skole: Y dreng 4. klasse Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Team: Periode: Alsidige personlige og social udvikling Kompetencer: Hjælper andre Bidrager til klassens sociale liv og fællesskabet Holde orden omkring sig Sætter i rimelig grad papirer i mappe Siger sin mening Siger fra og vælge Viser nysgerrighed og lyst til at lære Samarbejde ansvarligt med den rette partner Tager initiativ Potentialer: Argumentere for sine meninger Tænke og handle kreativt Side 16 af 57

17 Lede et samarbejde Samarbejde ansvarligt med alle Vente på tur Være klar til timen Udvise selvstændighed Vise opmærksomhed og bevare fokus Tale pænt til andre Pædagogisk handleplan: Løbende samtaler med Y Placering foran i klassen Finde velegnede samarbejdspartnere Konstant at øve sig på at vente på tur og at bevare opmærksomheden Faste aftaler med forældre og lærere Hver lærer skriver ned eller informerer klasselæreren hvis Y har overtrådt reglerne - det noteres Elevmål: Stoppe med at drille og true andre Stoppe med at afbryde i timen - en frist på en uge ellers indføres kuglerammen Dansk Kompetencer: Giver udtryk for fantasi, følelser og viden Læser sikkert og med god hastighed Læser lix 24 med god sikkerhed Giver et referat af en tekst Skriver sammenhængende og kronologisk Anvender staveregler i egen stavning Har kendskab til forskellige genrer Potentialer: Lytte aktivt Læse med god forståelse Sætte punktum med sikkerhed Anvende repliktegn og spørgsmålstegn Lave afsnit Side 17 af 57

18 Skrive sammenbunden skrift Tale med om hovedindhold, tid, sted og genre i tekster Skrive mere beskrivende i egne tekster Korrekt stavelsesdeling Indstilling og arbejdsindsats: Laver lektier og har orden på materialer Deltager aktivt på klassen Arbejder selvstændigt ved lette opgaver Bør vise en højere grad af ansvarlighed ved samarbejde Test resultater: S3 - C5 Pædagogisk handleplan: Øve sig på selv at gå i gang med en opgave - at stole på sig selv Fortsat øve sig meget på at bevare fokus specielt ved klasseundervisning Øve sammenbunden skrift mere løbende - efter aftale med klasselærer Opfordres til at bruge flere tillægsord når han skriver Øvelser i korrekt stavelsesdeling Finde forholdsvis korte bøger der kan fange Ys interesse Elevmål: Skrive historier og række hånden op Matematik Kompetencer: Måle i m, cm, mm Komma-tal (kr., øre, kg, g, m, cm) Omkreds og areal Simpel brøkregning (1/1, ½, ¼, 1/3) Aflæse diagrammer Potentialer: Gangetabeller 1-10 Koordinatsystem (afsætte punkter) Simpel division Side 18 af 57

19 Pæn opsætning i regneark Indstilling og arbejdsindsats: Bedre til at arbejde i timerne og følge med under gennemgang. Test resultater: MG 3 C4 Pædagogisk handleplan: Tabeltræning og koncentration Elevmål: Bedre koncentration. Øve minus med tier-overgange. Tabellerne 7,8,9. Målestoksforhold. Engelsk Kompetencer: Forstår sætninger og udtryk om nære emner Svarer på enkle spørgsmål omkring sig selv Læser korte, enkle tekster med hjælp Tør i høj grad dat udtrykke sig på engelsk og har masser af mod på at gætte Kender til levevilkår i USA og Storbritannien Har en rigtig god udtale Potentialer: Skrive enkle ord og udtryk om nære emner Udvide sit ordforråd så han i højere grad kan tale med om nære emner Indstilling og arbejdsindsats: Er positiv Deltager meget aktivt Arbejder godt med enkelt-mands opgaver Har svært ved at bevare fokus ved par-arbejde Pædagogisk handleplan: Øve sig i at huske ordene - bruge i så mange sammenhænge som muligt Sættes i situationer hvor han skal bruge sproget skriftligt Læse små enkle, tekster med hjælp Side 19 af 57

20 Elevmål: Deltage mere aktivt Natur og teknik Fagmål: Kendskab til kortlære og Danmarks geografi. Kender til forskellige affaldstyper og kan sorterer dem efter materiale, har fået kendskab til renovations- og genbrugssystemet i Danmark. Kendskab til Costa Rica Potentialer: Kende danmarkskortet med byer og landsdele. Kende verdenskortet. Indstilling og arbejdsindsats: Kan være mere positiv og koncentre sig bedre. Elevmål: Kende kort og finde byer og lande. Kristendom Fagmål: Faglige mål der er arbejdet med i skoleårets første periode: Kende til kirken ud fra en religiøs såvel som historisk vinkel Søge på nettet om kirker Fortælle, læse, lytte, samtale og dramatisere over forskellige bibelfortællinger Tale om retfærdighed og uretfærdighed og lave et dramastykke ud fra emnet Tale om tro og tvivl Lytte til Grundtvigs salme "Den yndigste rose er funden" - se på det gamle sprog vs. nyt, og kende til ordbilleder (metaforer) for Jesus Status: Kan arbejde godt i kristendom Viser god interesse for faget og de emner der er blevet gennemgået følger godt med, og bidrager godt til de fælles diskussioner Er god til at drage paralleller til oplevelser Y selv har haft, hørt om, læst om eller set. Husker godt Side 20 af 57

Forældre som ressource i en anerkendende skolekultur

Forældre som ressource i en anerkendende skolekultur Forældre som ressource i en anerkendende skolekultur Indholdsfortegnelse Forord... 3 Om skolen... 4 Aktive Forældre... 4 Beskrivelse af udviklingsarbejde... 5 Forældre som ressource... 7 Udvikling af en

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn C Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn B Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere