Grenen Hemmedvej Glesborg. Uanmeldt tilsyn hos Den sikrede institution Grenen, Hemmedvej 1, 8585 Glesborg

Transkript

1 Regionshuset Viborg Grenen Hemmedvej Glesborg Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel kontakt@rm.dk Uanmeldt tilsyn hos Den sikrede institution Grenen, Hemmedvej 1, 8585 Glesborg Udført af tilsynsteamet Jan Tolstrup og Ellen Brunebjerg den 27. februar 2008 Dato Ellen Brunebjerg Tel Ellen.Brunebjerg@ps.rm.dk Side 1 Formalia Deltagere i tilsynet: Ledelsen: Forstander Lars Emil Teamkoordinator på Dalstrup Nord, Ole Teamkoordinator på Roden, Glesborg, Jacob Teamkoordinator på Toppen, Glesborg, Joos Medarbejderrepræsentanter: Repræsentanter for medarbejderne blev udpeget af ledelsen. Medarbejdernes navne er kendt af tilsynsteamet, men anonymiseres i rapporten. Pædagogmedhjælper på Roden Pædagogmedhjælper på Toppen Beboerrepræsentanter: Repræsentanter for beboerne blev udpeget af ledelsen. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men anonymiseres i rapporten. Ung mand, har boet knap 3 mdr. på Roden Ung mand, har boet 5 mdr. på Roden Program: Kl Kl Kl Planlægning af dagen sm.m. ledelsen Interview med ledelsen Rundvisning

2 Kl Kl Kl Interview med medarbejdere Interview med unge Opsamling med teamkoordinator Indledning Ved ankomsten blev tilsynsteamet modtaget af en assistent. Denne adviserede hele ledelsesgruppen, som havde møde. Forstanderen tilrettelagde dagen sammen med tilsynsteamet. Programmet indeholdt møde med hhv. ledelsen, medarbejdere, rundvisning i de åbne afdelinger og værksteder og møde med brugere. Til sidst var der en opsamling med teamkoordinator for Roden. Tilsynsteamet havde udvalgt afdeling Roden i Glesborg, hvor hovedadministrationen for Grenen også ligger, og var særligt fokuseret på relationer mellem ledelse, medarbejdere og brugere. Desuden har magtanvendelser og hygiejne været i fokus. Den sikrede institution Grenen drives efter 67 i Lov om Social Service. Grenen er en institution for kriminelle eller kriminalitetstruede unge mellem 12 og 18 år. Grenen er organiseret i seks afdelinger i Glesborg, Dalstrup, Grenaa og Randers med i alt 33 pladser. Seneste anmeldte tilsynsbesøg ved Grenen var den 23. august 2007 i den særligt sikrede afdeling i Dalstrup Nord. Tilsynet har ved dette besøg fulgt op på opmærksomhedspunkterne fra den seneste tilsynsrapport. Læs herom til sidst i denne rapport. Resumé Grenen er en sikret institution, som tilbyder døgnanbringelse for unge efter en ungdomssanktion, i varetægtssurrogat eller unge, som kommunen tvangsfjerner og anbringer. I Grenens åbne afdeling i Glesborg er der primært unge, som sluses ud fra sikrede afdelinger. Grenen arbejder bl.a. med en konsekvent pædagogik og mesterlære, suppleret med tillidstrin. Sidstnævnte betyder at de unge får flere frihedsgrader, jo længere de rykker op. Til gengæld skal de følge de aftalte retningslinier. De unge deltager i undervisning, værksteder og aktiviteter, hvor der også lægges vægt på at træne sociale færdigheder. Aktiviteterne indeholder ofte sport/motion både ude og inde. Medarbejderne arbejder med fokuspunkter for de unge, hvilket revideres hver anden uge. Medarbejderne skriver dagbogsnotater i et Word-dokument. De unge, som tilsynet talte med, var generelt tilfredse med opholdet på Grenen. De følger et fastlagt program med værksted og undervisning, og de har indflydelse på aktiviteterne. De synes generelt medarbejderne er lydhøre overfor deres ønsker og kritik. De føler de har adgang til ledelsen via teamkoordinatoren. De unge medvirker ved udarbejdelsen af deres handleplaner. De unge, som tilsynet mødte, har ikke oplevet magtanvendelser under deres ophold. På Grenen er der magtanvendelser om året, som én gang om året bliver taget op i MEDudvalget for intern læring. Grenen har faste procedurer for uddannelse af medarbejdere om Side 2

3 magtanvendelsesbekendtgørelsen, og både pårørende og de unge gøres bekendt med reglerne for magtanvendelser. Glesborg-afdelingen har 13 pladser fordelt på 2 boafdelinger. Dertil kommer et hus til indslusning og lejligheder til udslusning. På samme matrikel ligger de 5 værksteder, skole og faciliteter til aktiviteter, som fx gymnastiksal, motionsrum, udendørs idrætsfaciliteter og friluftsliv. I hver boafdeling bor der 5 unge på værelser, og de deles om bad og toiletter. Der er fælles køkken og opholdsstue. Grenen benytter intern supervision til læring, primært ved morgenmøder, men også ved overlap og på personalemøder. Medarbejderne efterspørger tilførsel af ekstern viden og supervision. På Grenen bliver en handleplan sat i gang med ekstern konsulent, som opfølgning på arbejdsmiljøet i afdeling Roden i Medarbejderne, som tilsynet talte med, udtrykte tilfredshed med samarbejdet med ledelsen og i afdelingen. Sygefraværet har været øget i 2007 (4,69 %) pga. arbejdsmiljøet i én afdeling, men generelt er personaleomsætningen lille. Der er en mødestruktur med fastlagte ledermøder, planlægningsmøder i afdelinger, morgenmøder mellem boafdeling, skole og værksteder samt MED-møder. Organisationen er kritisk overfor strukturen, som løbende revideres. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter Dagbogssystem: Kan indførsel af Bosted fremmes, så Grenens dagbogsnotater kommer i et godkendt system til personfølsomme oplysninger? Faglig udvikling: Hvordan kan Grenen arbejde med at få ekstern inspiration og uddannelse af medarbejdere? Værdier mv.: Hvordan kan ledelsen blive mere tydelig i udmeldinger om værdier, strategi og metodeudvikling? Den generelle faglige indsats Målgruppen for Grenens afdeling i Glesborg er primært unge, som sluses ud fra Grenens sikrede afdelinger i forbindelse med ungdomssanktion eller tvangsfjernede unge, som kommunen anbringer. Målgruppen består af unge mellem 14 og 18 år. Kerneydelse Kerneydelsen på Grenen er sammenhængende og ubrudte behandlingsforløb for døgnanbragte unge i sikrede og særligt sikrede afdelinger og i åbne afdelinger, som fx i Glesborg. Grenen anvender en konsekvent pædagogik overfor de unge. Det faglige grundlag på Grenens afdelinger i Glesborg er blandt andet mesterlære, hvor de unge spejler sig i de voksne. Forstanderen fortæller, at de unges forløb ofte er karakteriseret ved en udvikling fra ydre styring til selvforvaltning. I Glesborg arbejdes med de unge på tillidstrin: Alle unge starter på trin 1, hvor der er mindst frihedsgrader. Hvis de unge følger programmet og passer deres ting, rykkes op på tillidstrin 2, forudsat der er enighed blandt medarbejderne. Det giver efterhånden adgang til at gøre flere Side 3

4 ting på egen hånd. Ved oprykning til trin 3 er der endnu flere frihedsgrader. De unge, som tilsynet talte med, fortæller at 2 unge på trin 3 fx må være sammen, uden der er voksne tilstede. Grenen i Glesborg består af Stammen, Roden, Toppen, Knasten, intern skole og værksteder, som ligger på samme matrikel. Indslusning sker i Stammen, hvor den unge over den første uge møder alle medarbejdere. Derfra flytter den unge i Roden eller Toppen, hvor de unge bor. Knasten er en ungdomsbolig, som de unge flytter i for at lære at bo selv. Der er fastlagt program for arbejdsdagene, hvor de unge deler dagen mellem skole, værksteder og aktiviteter. De unge, som ønsker mere undervisning, går i skole om formiddagen, og i værksted eftermiddag. De mere praktiske anlagte unge får mere tid i værkstederne om formiddagen, og går i skole om eftermiddagen. Der er ikke gengangere blandt medarbejdere fra skole/værksteder og boafdelingerne, så de unge kan få en frisk start ved overgangen. Afdelingen har 5 værksteder, hvor de unge får introduktion i 1 uge hvert sted. Derefter vælger de værksted for 3 måneder ad gangen. Efter arbejdstid er der aktiviteter, som kan være fælles, planlagte eller selvvalgte. Aktiviteterne kan tilrettelægges med henblik på at udvikle sociale færdigheder gennem udfordringer, spil og leg. Grenen arbejder ikke med kontaktpersonordning. Teamkoordinatorerne er hovedansvarlig for de unge, og socialrådgiveren har en sagsmappe på hver ung. Medarbejderne i boafdelingerne skriver dagbog for- og eftermiddag i Word-dokumenter på Grenens netværk. Der er bestilt et journalsystem Bosted, som er under udvikling. Der holdes fælles morgenmøder med deltagelse af 2 medarbejdere fra både Toppen og Roden, socialrådgiver og forstander. Formålet er at drøfte dagbogsnotater, herunder hvordan de unge fungerer, hvilke opgaver der er og særlige fokuspunkter. Desuden gives intern supervision ved morgenmøder. Det er medarbejdernes møde, fortæller medarbejderne, som er tilfredse med den flade struktur. Hver 14. dag er der planlægningsmøder, hvor der kan tages emner med fra morgenmøder. Ved disse møder drøfter personalet, hvad der er gået godt og dårligt i forhold til de unge, og beslutter hvilke fokuspunkter, der skal arbejdes med. Alle medarbejdere kan give deres mening tilkende, og medarbejderne synes de bliver hørt. Der opstilles max. 3 fokuspunkter for hver ung. Samme eftermiddag holdes fælles ungemøder i hhv. Roden og Toppen, hvor de unge får besked om fokuspunkterne. Dog kan en medarbejder snakke med en ung om følsomme ting på værelset. De unge skriver derefter deres fokuspunkter på en tavle på værelset. Medarbejdere understøtter fokuspunkterne i det daglige arbejde. Det er kommunens beslutning, hvilket tilbud den unge skal have efter ophold på Grenen. Medarbejdere bliver hørt, men beslutningen træffes ikke i samarbejde med medarbejderne. På Grenen prioriteres sammenhængende og ubrudte behandlingsforløb, fordi ledelse og medarbejdere mener det fungerer bedre end korte forløb, hvor de unge sendes fra sted til sted. Forstanderen fortæller at nye målinger, som ganske vist er foretaget på en lille population fra Grenen, viser et mindre tilbagefald til kriminalitet, når de unge sluses til en åben afdeling fra de sikrede, som led i en ungdomssanktion. Nogle unge udsluses fra Glesborg til Grenens afdeling i Randers. Medarbejdere kører fx en ung derud en fredag til en overnatning som forberedelse til flytning. De pårørende inddrages af Side 4

5 Grenens socialrådgiver og teamkoordinator ved flytning. Mange pårørende ringer og snakker med medarbejdere, som betragter pårørende som ressourcepersoner for de unge, da de kan have værdifulde oplysninger om de unges baggrund. Grenens personale følger ikke de unge, når de er kommet ud fra Grenen. De unge ringer ofte til afdelingerne, og enkelte har holdt Jul eller Nytår i afdelingen i Glesborg. Teamkoordinator ved Roden vurderer, at der nu kommer flere unge med psykologiske problemer, mens det tidligere var unge kriminelle, typisk af anden etnisk herkomst. Der er få rømninger fra Grenens åbne afdelinger, måske 4-6 pr. år. Beboeren/pårørende På Roden bor der 7 unge pt. I alt er der 13 normerede pladser i Glesborg, men hvis en ung er tilbageført til sikret afdeling, vil der være færre. De unge, som tilsynet talte med er begge på tillidstrin 3; den ene bor i lejlighed i Knasten, men er fortsat tilknyttet Roden. De unge fortæller at personalet i store træk er rare ved dem. Det er rart at være på Grenen, hvor reglerne er nogenlunde retfærdige, siger de. I dagligdagen står de unge op kl. 7, og spiser morgenmad sammen, før de går i værksted eller skole efter en ugeplan, som værkstedsleder hhv. skoleleder udformer. De unge kan komme med ønsker til den følgende uges aktivitetsplan ved ungemødet hver søndag. De unge synes, medarbejderne lytter til deres ønsker, som kan være lørdagsindkøb i Grenå, eller køb af fælles spil og cd ere. Der er samling i boafdelingerne i køkkenet hver dag kl Der gives fælles beskeder, og de unge skal beslutte hvad Fri Fælles Aktivitet skal indeholde. Det kan være aktiviteter, som går på tværs at boafdelingerne, fortæller medarbejderne. De unge er på skift med til at lave mad i boafdelingen, hvor de samarbejder om at rydde af bordet. De er tilfredse med maden, som de får, og kan have indflydelse på menuen. Den unge, som bor i lejlighed, laver selv mad en gang om ugen, men det går ikke altid helt efter planen, fortæller han. Han er glad for at bo alene, så kan han spille høj musik, og han nyder at have eget bad. Han øver sig i at blive klar til at få sin egen lejlighed, når han flytter ud fra Grenen til efteråret. De 2 unge på trin 3 må være sammen uden opsyn, og de spiller Playstation eller ser film sammen i den enes lejlighed i Knasten. De kan også gå til sport udenfor Grenen, og kan komme i praktik eller finde arbejde. Den ene tager kørekort inde i Grenå, og tager bussen frem og tilbage. De unge ser især frem til at komme hjem på weekend fra fredag til søndag, selvom de skal følge en plan, som er aftalt med afdelingen forud. Den ene af de unge kommer fra Grenens sikrede afdeling. Han synes, det var lettere at være i den sikrede afdeling, hvor der ikke er tillidstrin, og alt er planlagt. I den åbne afdeling er der mange ting at tage stilling til. De unge synes de skal gøre meget for at rykke et tillidstrin op, men det koster kun en lille fejl at rykke ned. Ingen af de unge, som tilsynet talte med, har oplevet magtanvendelser på afdelingerne i Glesborg i de seneste 4 måneder. De mener, det er fordi reglerne er skrappe, og personalet står fast. Desuden kan den unge blive tilbageført til en sikret afdeling. De unge fortæller, at hvis de ikke følger personalets anvisninger eller ikke taler pænt, så bliver de sendt på værelset, og skal blive der, til de voksne giver lov til at komme ud igen. Ledelsen beskriver dette, at de Side 5

6 unge får en opgave udenfor fællesskabet i et voksenforløb. De skal fx skrive, hvad der er sket, og efterfølgende snakke med en medarbejder om forløbet og hvilke konsekvenser det får for den unge, fortæller ledelsen. De unge synes medarbejderne tager imod kritik, men de henviser kritik til den person, det drejer sig om. Den ene af de unge prøvede 2 gange at give kritik til en medarbejder uden det hjalp. Så gik han til teamkoordinatoren, de fik snakket om problemet, og den unge er meget tilfreds med at blive hørt. Begge unge har været med til at lave deres handleplaner sammen med en sagsbehandler fra kommunen. De deltager i de halvårlige møder om handleplanerne, som de synes er gode, og de har opbakning fra deres familier. De unge har fremtidsplaner om at arbejde på hhv. autoværksted og tømrerværksted. Hvis de kunne ændre på afdelingens regler, ville de tage hjem på weekend uanset tillidstrin. I dag er reglerne, at unge på trin 1 og 2 kun kan komme hjem med en voksen ledsager i få timer. På trin 3 er der en langsom optrapning af hjemmebesøg uden ledsager. Familie og venner kan besøge de unge i Glesborg i de faste besøgstider; i starten ved besøg på værelset. Den ene har haft besøg af sin familie fra Sjæblland, som efter teamkoordinatorens forslag overnattede i en lejlighed på Knasten, så besøget kunne strækkes over flere dage. Han blev taget ud af de planlagte aktiviteter for at være sammen med familien. Det synes han var flot. Der er sat et arbejde i gang med udvikling af pårørendepolitik for Grenen. Arbejdet skal være afsluttet i efteråret Magtanvendelser og håndtering af klager På Grenen har der sammenlagt været magtanvendelser i 2007, heraf 7 i Glesborg. Én gang om året bliver alle magtanvendelser taget op i MED-udvalget for intern læring. Umiddelbart efter ikke tilladte magtanvendelser giver ledelsen undervisning i afdelingen. Alle medarbejdere har gennemført casebaserede, interne kurser om magtanvendelsesbekendtgørelsen. Forstanderen udleverer materiale om magtanvendelser mv., som medarbejderne kvitterer for modtagelse af. Forældrene gøres bekendt med reglerne for magtanvendelse via socialrådgiveren, og de unge kvitterer for, at de har modtaget bekendtgørelse og vejledninger. Afdeling Dalstrup Nord er opbygget med meget erfarne medarbejdere, og de unge har ofte været voldsomme på andre sikrede afdelinger. De unge bliver lang tid i afdelingen og kender reglerne. Derfor bliver antal magtanvendelser på et relativt lavt niveau, mener ledelsen. Hvis der er optræk til en konflikt, så er politikken at medarbejderen ikke viger, men træder frem og tager konflikten, når det er nødvendigt. Det er også holdningen, at der tages de nødvendige magtanvendelser. Personalet signalerer, at de kan rumme den unge, så der ikke sker mere end nødvendigt. Konflikter er gode, fordi der er læring i dem, mener en teamkoordinator. Ved rekruttering af nye medarbejdere går ledelsen efter personer, som evner konfrontation, som er empatiske, kontaktstærke og grænsefaste. Der er en klar strategi fra ledelsen, at der ikke accepteres vold på Grenen, og personalet skal sende klare signaler om det. I forhold til sikkerhed går alle ansatte med alarmer, som kan tilkalde assistance, og der er en høj normering. Side 6

7 Samarbejdsrelationer Når de unge modtages i afdelingen i Glesborg, sker der en overlevering ved medarbejdere fra den sikrede afdeling, for så vidt at de unge kommer derfra. Derved får afdelingen værdifuld viden om den unge og dennes problemer. Kommunen skal lave handleplaner for de unge, og Grenens socialrådgiver orienterer medarbejderne om indholdet i handleplanen. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Afdelingen i Glesborg åbnede i 2005 med 10 unge; nu er der 13 pladser. Der er følgende boafdelinger: Stammen, Roden, Toppen og Knasten, hvor sidstnævnte ligger lidt for sig selv på matriklen. Afdelingen har 5 værksteder, som ligger i bygninger separat fra boafdelingerne, nemlig: ude-, træ-, smede-, auto- og køkkenværksted. Der er en gymnastiksal, som også anvendes som biograf og til undervisning, da Grenen er VISO-leverandør, og tilbyder kurser for kommuner mv. Der er et motionsrum, og desuden arealer til udendørs sport fx fodbold. Afdelingen kan benytte den tilliggende skov til aktiviteter og friluftsliv, og har desuden havkajakker. I skolen er der undervisningsrum, og flere unge samles i én klasse for at fremme social træning, og så sættes flere lærere på, hvor det er nødvendigt. Der er et musikrum, hvor en tilknyttet freelancemusiker underviser, et IT-rum med internetforbindelse, et kreativt rum, hvor en kunstner underviser to gange om ugen. Desuden er der bordtennis, billardbord og et opholdsrum. Tilsynet fik en rundvisning i Roden, som indeholder et medarbejderrum med toilet og bad, medarbejderrum med pc og seng for sovende nattevagt. Der er en tavle med de fokuspunkter, som de unge skal arbejde med. Der er 5 værelser til unge, som deler 2 badeværelser og toilet. Desuden er der opholdsstue og køkken. Hygiejne Det er en fast regel, at de unge tager bad hver morgen og efter sport og værkstedsaktiviteter. Nogle unge tager ikke bad eller skifter tøj på eget initiativ, så det kan kræve individuel støtte, fortæller medarbejdere. De unge rengør egne værelser og fællesarealer i boafdelingerne. De unge har desuden på skift tjanser med madlavning og rengøring af toiletter. Medarbejderne vurderer, at de unge er effektive og gode til at strukturere rengøringen. Tilsynet vurderer, at der er rent og ryddeligt. Medicinadministration Der er et medicinskab på aflåst vagtrum i hver boafdeling. Det registreres hvilken medicin og dosis, der gives til hvem. Skemaet udfyldes hver gang, der udleveres medicin. Der er ikke mange, som får medicin i afdelingerne i Glesborg. Der er tilknyttet en lægekonsulent til afdelingerne i Dalstrup, men ikke i Glesborg. Kost/motion De unge er flittige til at benytte motionsrum og dyrke sport, både ude og i salen, vurderer ledelsen. Motion og sport bruges også som social træning. Side 7

8 Rygning, alkohol- og stofmisbrug Medarbejdere må kun ryge udendørs. De unge må ryge, når de er alene på eget værelse med lukket dør og åbent vindue. De må også ryge udendørs, men ikke under aktiviteter. I de særligt sikrede afdelinger i Dalstrup har man et rygerum for personalet. Medarbejdere og medarbejderforhold Der er i alt 140 ansatte på Grenen inkl. stabe og vikarer, fordelt på faggrupperne: pædagoger, socialrådgiver, lærere, faglærere, psykolog, pædagogmedhjælpere, værkstedsassistenter og teknisk-administrativt personale. Faglig udvikling Før indflytning i de åbne afdelinger i Glesborg fik medarbejderne et introduktionsforløb i en måned. I dag får nye ansatte et kortere forløb og løbende opkvalificering. Der er afsat 2 uddannelsesdage om året for alle medarbejdere. Alle Grenens medarbejdere samles i Glesborg 8 gange om året til en dag med fokus på fælles viden og inspiration. Det er samtidig en social dag på tværs af afdelingerne. I takt med at verden forandrer sig, og det samme gør målgruppen, kan der opstå behov for ny viden i afdelingerne, og det er muligt at integrere, vurdere teamkoordinatorerne. Der er mulighed for jobrotation, men der er ikke mange som benytter det. Afdelingerne hjælper hinanden, når der i en periode er få unge, og det er med til at skabe sammenhæng mellem afdelingerne. Medarbejderne synes de har gode værktøjer til rådighed, både fagligt og til værkstedsarbejdet. Der er relevant intern undervisning, men medarbejderne efterspørger ekstern undervisning, både om pædagogiske og praktiske emner. Der er intern supervision ved morgenmøder og i overlap. Der gives supervision ved teamkoordinator eller souschef/forstander, som har uddannelse i supervision. Desuden er der supervision ved personalemøder hver 14. dag, hvilket kan tage udgangspunkt i dagbogsnotater. Grenen har haft ekstern supervision i afdelingen i Grenå, hvilket ikke var velfungerende. Ledelsen medgiver, at organisationen er meget løsningsorienteret, og reflekterende teams, som kredser om problemstillingen, har efter ledelsens vurdering ikke den ønskede virkning. Der er planer om at etablere 10 nye pladser på sikrede institutioner i Danmark, hvor ledelsen håber, at Grenen kan få 5 nye sikrede pladser. Desuden vil de gerne ansætte 1-2 psykologer. Grenen laver undervisning for kommunerne via en kontrakt med VISO. Arbejdsmiljø Arbejdstilsynet har truffet en foreløbig afgørelse i en sag om mobning af personale i afdeling Roden fra efteråret En enig sikkerhedsorganisation på Grenen har tilbagevist afgørelsen, og Region Midtjylland har anket sagen, som ikke var afgjort ved tilsynets besøg. Regionen har valgt at lave en tids- og handleplan for at drage læring af processen. Handleplanen er endnu ikke ført ud i livet, da det afventer ekstern konsulentbistand. I 2006 var sygefraværet 2,98 %, hvilket i 2007 var steget til 4,69 %. Det skyldes primært fravær fra 4 medarbejdere jf. ovenstående sag, oplyser ledelsen. Personaleomsætningen er generelt lille, men 3 medarbejdere stoppede i Roden som følge af arbejdsmiljøet. Side 8

9 Medarbejderne, som tilsynet talte med, mener de bliver hørt og anerkendt på arbejdspladsen. De føler sig trygge i arbejdet og ved, hvor de har kollegaerne ved konflikter med de unge. De har ikke selv udløst alarmen, men de har oplevet, at systemet virker. Temakoordinatorerne siger, at de har det godt sammen i ledelsen. Grenen har en voldspolitik, som bla. indeholder ambulancebreve, hvor hver medarbejder har skrevet navne på 3 kollegaer. En medarbejder, som har været udsat for vold eller trusler, bliver kørt hjem, og det sikres at han/hun ikke skal være alene. Den ene medarbejder, som tilsynet talte med, har sammen med en kollega anmeldt en ung for vold, og hér fungerede voldspolitikken. Medarbejderne kan få kollegial supervision, når de skriver dagbog, hvis der er behov for det. Det er legalt at sige det, hvis man har været bange i en situation, fortæller medarbejderne. Der gives fælles supervision på en sag, hvis der er læring i det. Stemningen i afdelingen er generelt god, vurderer de to medarbejdere, som tilsynet talte med. Medarbejderne præciserer, at deres udtalelser om arbejdsmiljøet alene er dækkende for dem selv. Samarbejde internt og eksternt Der holdes sikret ledermøde hver fredag, hvor socialrådgiver, forstander og souschef deltager. Der gives information om den enkelte unge og aktuelle problemstillinger, og sparres med lederkollegaer. Til sidst på møderne tales om driften. Lederne tager lidt vagter i afdelingerne for at få perspektiv på opgaverne. Kendskabet til de unge giver mulighed for at dække ind for hinanden ved ferie eller sygdom. Der holdes åbent ledermøde hver 14. dag med deltagelse fra skole, værksted, åbne afdelinger og forstander/souschef. Her drøftes de unge og tværgående emner, fx planlægning af skitur. Tidligere holdt man samlede ledermøder 1 gang pr. måned, men ved et nyligt lederseminar er samarbejdsstrukturen revurderet. Det er nu besluttet at holde hyppigere og kortere møder hver 3. uge. Møderne skal være tematiserede og fokuseret på ledelsesopgaver, mere end på de unge. Teamkoordinatorerne hilser den nye samarbejdsstruktur velkommen. Grenen har en håndbog for ledelse under opbygning, hvilket er startet med ekstern hjælp i efteråret. Det skal munde ud i en vejledning til internt brug. Som en følge af Arbejdstilsynets afgørelse har Grenen arbejdet med kollegiale kommunikationsværdier, og politikken er besluttet i LMU på baggrund af drøftelser på alle afdelinger. I organisationen skal der ofte tages beslutninger under pres og efterfølgende orienteres nærmeste leder, fortæller forstanderen. Lederen tager det med til sikret eller åbent ledermøder, og evt. på ledermøde. Medarbejderne vurderer at leder og teamkoordinator er tilgængelig. De kan tage emner op ved personalemøder, hvor der er direkte kommunikation med ledelsen. MED-systemet fungerer med orientering på personalemødet hver 14. dag for hver afdeling. Side 9

10 En gang imellem samles afdelingerne til fælles MED-møde. Der er en god stemning og personalet taler åbent sammen om tingene, fortæller medarbejderne. Andre forhold Efter sidste tilsynsbesøg har Grenens afdeling Dalstrup Nord lagt handleplanen for opmærksomhedspunkterne på hjemmesiden sammen med tilsynsrapporten. Tilsynsteamet fulgte op på opmærksomhedspunkterne med ledelsesgruppen ved besøget: Tilsynsrapporten stillede spørgsmål ved om kulturen har været, at man ikke indberetter trusler i Dalstrup Nord. Efterfølgende har ledelsen sat fokus på indberetninger, og emnet er drøftet på personalemøde og i overlap. Forstanderen har sagt, at der indberettes for få trusler, men mener det kan hænge sammen med rekrutteringen, at medarbejdere sjældent føler sig truet. Trusler og vold registreres internt, hvilket ledelsen har sat fokus på. Det indberettes ikke til Region Midtjylland. Hvis en medarbejder har følt sig udsat, indberettes i EASY. Ledelsen er opmærksom på at det slider, hvis man konstant er udsat for trusler og vold, og mange medarbejdere renser ud ved at reflektere efter episoderne. Afdelingen i Dalstrup vil gerne ansætte kvinder, men der er ikke mange kvindelige ansøgere, fortæller teamkoordinatoren. Med de særligt voldelige unge i afdeling Nord, er der flere mænd, som lever op til kompetencerne. En kvindelig lærer er gennemgående på hverdage i de særligt sikrede afdelinger. - Ellers er billedet på Grenen i øvrigt, at der er ansat kvinder på flere afdelinger, men vagtplanen skal sikre at en kvinde ikke er alene som sovende nattevagt, fortæller forstanderen. Når der flyttes en ung fra sikret til åben afdeling vil der være besøg fra åben afdeling inden flytningen. Efter flytningen deltager medarbejdere fra den sikrede afdeling ved et personalemøde i åben afdeling og fortæller om den unge for at overlevere viden. I Dalstrup Nord er der daglig kollegial supervision i overlap. Det foreslås at ledelsesgruppen drøfter formaliseret supervision i afdelingen. Side 10