Formålet med tilsynet

Transkript

1 LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Tasiigaa, Akureyrip Aqqutaa B-883, 3921 Narsaq Navn, adr. telefon og Telefon Fax og tasiigaa2@greennet.gl Tilsynsførende Deltagere ved tilsynet Eydna Nyvang Tilsynet udført d. 1. og 2. maj 2012 Forrige tilsyn udført d. 9. februar 2010 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Tilsynet var anmeldt. Tilsynsbesøgets struktur Set de fysiske rammer, talt med ledelse, personale og beboere. Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn. Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Sagsnummer: Dokumentnummer: Oprettet af: Eydna Nyvang et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. 1

2 I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutions området. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: dogn@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder 2

3 Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, og antal pladser. af institutionens aktuelle beboersammensætning. Køn/ alder? Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Har institutionen særlige indsatsområder? Eller er der planer for det? Hvilke husregler findes på institutionen, og overholdes disse? Hvis ikke, hvordan sanktioneres disse? Foreligger der halvårsrapportering / handleplan? et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Tasiigaa er et kommunalt børnehjem for omsorgssvigtede børn i alderen år. (Ved tilsynet konstateres, at en beboer er 18 år og en er 20 år, hvilket ikke er institutionens målgruppe) Målsætningen er at beboerne får tryghed og omsorg og bliver i stand til at klare daglige opgaver, så som at rydde op og passe egen hygiejne. Der er 6 pladser. Leder er anmodet om, at institutionen søger om ændring af målgruppen i forbindelse med beboernes alder. Leder mente, at de havde bevilling til 18 år. Pigen på 20 år, er der ikke søgt om dispensation for. P.t. er der 6 beboere indskrevet, 3 piger og 3 drenge. Pigerne er 16, 17 og 20 år og drengene er 12, 17 og 18 år. Den ene dreng er faktisk flyttet til sin kæreste, men er stadig indskrevet. En beboer afventer social bolig fra kommunen og er klar til udflytning. En beboer var på fåreholderbesøg i nogen tid. Ledelsen oplyser, at det er skiftende, men aktuelt er sammenhængen ok. Institutionen har talt om at have temadage med f.eks. forebyggelseskonsulent. Der findes husreger om, hvornår beboerne skal stå op, spisetider, hjemmetider o.l. For det meste bliver de overholdt. Hvis reglerne vedr. hjemmetider ikke overholdes, får beboeren stuearrest i en dag, ved overtrædelse gentagne gange, forlænges stuearresten i op til 3 dage. Hvis man ødelægger noget, skal man selv erstatte dette via sine lommepenge. Hvis en beboer ikke har været i skole, kan denne heller ikke gå på arbejde. Ja, institutionen laver ½-års rapporter. Der følger ikke handleplan med fra kommunen, 3

4 så Tasiigaa har selv lavet handleplaner for beboerne. Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og udendørs) Køkken, depot- faciliteter Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen Ja. Personalet på Tasiigaa er med til at bestemme hvilke beboere indskrives. Tasiigaa foreslår kommunen hvad der skal ske i forbindelse med udskrivning. Leder er social- og sundhedsmedhjælper, souschef er social- og sundhedshjælper (har opsagt sin stilling pr. 31/ ), derudover er der 2 socialmedhjælpere, 2 socialpædagoger, 6 ufaglærte medarbejdere og 1 køkken/rengøring. Ja, i forhold til antal af personale og nej i forhold til personalets uddannelse. Institutionen bør ændre målgruppen, således at alderen bliver 12 til 18 år. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Institutionen har til huse i et parcelhus i 2 planer med kælder og stueplan. I kælderen er der 4 beboerværelser, et lille opholdsrum uden vinduer, hvor der før har været TV, men dette var gået i stykker for nogen tid siden og ikke erstattet af et nyt, vaskerum med toilet, fyrrum med udgangsdør og gang med fryser og arkivskuffer med diverse rengøringsartikler. Kælderetagen er meget lav og vurderes til at være ca. 2 meter. På 1.salen er der entre, gang, smalt køkken, spise- opholdsstue, 2 beboerværelser hvoraf det ene havde skabe uden døre og ellers meget sparsomt møbleret leder oplyser, at beboeren ikke ønsker at have noget på væggene, kontor og fælles toilet. I stuen hang billeder af 5 nuværende og forhenværende beboere og en forhenværende leder. Leder blev anbefalet til at ajourføre billeder, således at nye beboere også kan føle sig hjemme. I stuen er der forskellige spil som beboerne kan benytte sig af. 4

5 Der er nogle døre som ikke duer, hvor der er bestilt nye for flere måneder siden, uden at de er leverede. Leder anmodes om at rykke for dørene. Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Hvordan arbejdes der med handleplaner? Udenfor er der en container som var planlagt at bruge som kondirum, og der står også flere motionsmaskiner, men disse bliver ikke brugt og er stuvet sammen i den ene ende, hvor resten bliver brugt som arbejdsskur. Der skal undersøges om der overhoved må være beboelse i kælderen som er meget lav. Leder skal rykke for de bestilte døre. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Beboerne opmuntres til at få færdigheder, således at de kan blive mere selvstændige. Personaet taler med beboerne og de skiftes til at have pligter. Der anvendes ikke en bestemt pædagogik, men beboerne skal være trygge ved personalet og have ansvar for hindanden. De skal føle sig værdige og at livet er værdigt at leve. Acceptere den fortid som de har og lære at leve med den. Da institutionen er kommunal, er der kun Narsaq socialkontor samt Qaqortoq der samarbejdes med og samarbejdet oplyses at være godt. Der er 2 skoleelever og det er godt samarbejde med skolen, sundhedsvæsen og tandplejen. Den ene beboer havde tendens til at pjække i starten af anbringelsen, så sendte institutionen en personale til at være sammen med beboerne i skolen, hvilket denne ikke syntes var så sjovt, så der er ikke længere så meget pjæk. Ellers ringer skolen til institutionen hvis beboeren pjækker. Nej. Institutionen laver selv handleplaner på beboerne. 5

6 Har der været sager til Børnesagkyndigudvalg? Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Nej. et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen synes at være god mellem personale og beboere. Ved tilsyn var der 3 beboere hjemme, og her vurderes kontakten at være god. Der blev ved tilsynet ikke ført samtale med beboerne, da disse var ude da samtalerne skulle holdes. Skemaet ser således ud: Beboerne vækkes kl. 06:30 og skal være stået op kl. 07:15 (weekend vækkes de kl. 09:45 og skal være stået op kl 10:15). Der er morgenmad mellem 07:00 07:45 og i weekenden 08:00 10:00. Der er frokost i tidsrummet 11:45 12:45 og eftermiddagsspisning kl. 14:00. Der er besøgstid om eftermiddagen til kl. 16:00 og om aftenen fra 19:00 til 22:00. Fra kl. 16:00 skal der laves lektier. Aftensmad er fra kl. 18:00 18:45. Fredag og lørdag kan der spilles computer. Hvis man ikke har været i skole, kan man ikke spille computer og heller ikke være ude, samt at man skal stå tidligere op dagen efter for at ordne sine pligter. Hjemmetid er kl. 23:00 og sengetid er kl. 23:15 og i weekenden skal man være hjemme kl. 01:00 og i seng kl. 01:30. Beboerne skal på skift vække hinanden om morgenen. 5 beboere har arbejde. 1 pige arbejder i Brugsen efter arbejdstid. 1 pige arbejder i Tømrergården fra 08:00 16:00, 1 pige arbejder i skolepasningen fra 08:00 16:00, 1 dreng arbejder i Pilersuisoq fra 09:00 18:00 og bliver snart fast ansat. 1 dreng er 6

7 Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Hvad gøres der hvis en beboer går fra institutionen? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? med på en kutter. Beboerne er således i arbejdsprøvning og får alle kr. 15,00 i timen, undtagen drengen på kutteren som får almindelig løn. et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Beboerne kan være med til at bestemme hvordan værelset skal se ud, med f.eks. at vælge farve. Ja, hver 14, hvor også alt personale er med. Der tales om regler o.l. Personalet oplyser, at beboerne ikke siger så meget på møderne. Institutionen blev foreslået, at det kun skal være beboerne og evt. 1 personale med til disse møder, således at beboerne føler sig mere frie til at sige det de har på hjerte. Beboerne bestemmer selv over deres værdier. 5 ud af 6 beboere har mobil. Der udbetales lommepenge hver fredag. Den yngste får kr. 50,- om ugen og resten får udbetalt kr. 294,- som er det samlede beløb for tøj- og lommepenge fra kommunen. Hvis en beboer ikke er kommet hjem, leder personalet efter vedkommende og taler med dem når de findes og så kommer beboeren hjem. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Samarbejdet er svært. Institutionen forsøger at arrangere aktiviteter o.l., men pårørende magter ikke at overholde aftaler. Pårørende kan komme på besøg når de har lyst, men ikke hvis de er berusede. 7

8 I hvilken grad er det formaliseret (nedskrevet)? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Er pårørende orienteret om hvordan de kommer i kontakt med relevante ledere og medarbejder på institutionen? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Er samtlige ansatte bekendte med reglerne for magtanvendelse og hvordan udøves disse? Det er ikke nedskrevet. Kontakten til pårørende er efter behov fra både beboere og pårørende og er ikke nedskrevet. Ja og forældrene er fordelt på følgende måde: 1 har mor i byen og far er død 1 har far i byen og mor er død 1 har mor i byen og far er og i byen nogle gange 1 er adopteret og adoptivforældrene bor i Danmark. Biologisk mor er død og far i Danmark. 1 har mor i byen og far i Danmark 1 har far i byen og mor i Danmark. Nej. et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Procedurerne af magtanvendelse bliver ikke fulgt og personale har ikke helt kendskab til reglerne. - - Nej. 8

9 Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret generelt en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Leder er henstillet til, at følge op på magtanvendelse og sikre sig, at både ledelse og personale kender reglerne på området et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Der tales om sund mad. 1 2 gange om ugen er der grønlandsk mad. Ja, en gang om ugen på skift, men det er ikke skemalagt hvornår hvem bestemmer. Der spises fisk 2 gange ugentligt. Ja, nogle gange. Ja. Institutionen har p.t. 2 beboere som får allergi piller. Disse opbevares i skab på kontoret. Nej. Der er en dreng og en pige som er kærester. De har været kærester i ca. 1 år. De sover sammen i weekenderne og ikke i hverdagen. Rengøringsstandarden er god. Beboerne gør selv rent på skift. Kontorleder og souschef ordner kontoret. Nej, ikke på skrift. P.t. ikke noget misbrug. 9

10 Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Gives der tilbud om behandling for beboere og personalet? Hvem koordinerer behandlingen? Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetenceudvikling? P.t. ikke noget, da der ikke er misbrug tilstede. Nej. - Institutionen rådes til at iværksætte en seksualitetspolitik og en misbrugspolitik. et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. - - Beboerne kan bruge internet på bærbar pc i 1 time pr. uge, hvis alle pligter er ordnet. De bruger internettet på skift og kan bruge det når de spørger (det vil sige, det er ikke skemalagt, hvem der skal bruge pc-eren hvornår). et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Leder er social og sundhedsmedhjælper, souschef er social- og sundhedshjælper, 1 laborant, 1 kantineassistent, 1 social- og sundhedshjælper og 3 uden uddannelse. Ledelsen vurderer, at personalesituationen hænger godt sammen med de beboere de har boende. Ledelsen oplyser, at de har været i Qaqortoq hvor de har holdt kursus sammen med Akilliit i 2 x 1 uge ved Karen Lyberth. Lederen har været på kursus i ledelse. Der har også været holdt kursus om omsorgssvigt i 2 x 3 dage. 10

11 Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets psykologer, konsulenter, økonomiske rådgivere o.l.? Hvordan fungerer det? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til Vagtplanen laves af leder og souschef for 2 mdr. ad gangen. Personalet kan ønske vagter og bytte indbyrdes. Der er 1 nattevagt som kan sove på sofaen i stuen. Leder og souschef skiftes til at have bagvagt hver anden uge. Der afholdes personalemøde hver anden torsdag. I forhold til rapportskrivning, skriver personale rapporterne i hånden, da de ikke har adgang til pc. Det er kun leder og souschef som har adgang til pc. På kontoret findes en lille kopimaskine som er meget langsom. Der er kun grønlandske medarbejdere. Der har i januar været afholdt MUS samtaler, hvor leder og souschef har holdt med hinanden og personalet. Der tilbydes ikke supervision. Ja. Nogle gange ved behov. Det psykiske arbejdsmiljø vurderes at være godt, både af ledelse og personale. Mange har været ansat siden institutionen åbnede. Ledelsen oplyser, at det kun er det mandlige personale som skifter. Der er ansat 9 kvinder og 2 mænd. Det er ikke noget nævneværdigt sygefravær. Uenighed forsøges løst mellem de involverede parter. Hvis dette ikke løses, kan de tale med ledelsen. Nej. Personalet har dårligt kendskab til regler og retningslinjer. 11

12 aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Der har været en samtale med en ansat for ca. 1 år siden pga surhed dette skal snart tages op igen. Døgninstitutionen har en flad ledelsesform. Personalet bør have adgang til computer. Der skal strammes op om retningslinjer. Vedr. magtanvendelser, så er institutionen stadig ikke bekendt med regler og procedurer på området. Tilsynet vurderer, at tilrettelæggelsen virker noget tilfældig og der mangler struktur. Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Henstilling Påbud Institutionen skal gennemføre undervisning i magtanvendelser og brandinstrukser og der skal være røgalarmer og brandslukningsudstyr. Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: 30. maj