Nyhedsbrev Lemvigegnens Landboforening

Transkript

1 Nyhedsbrev Lemvigegnens Landboforening I dette nummer: Folkevalgtes indlæg 2 Personalenyt 3 E-faktura og E-arkiv 4 Farmsekretær 5 Den økonomiske situation 5 Håndværkerfradrag 6 Virksomhedsordningenprivat kassekredit 6 Generationsskifte 7 Sidste nyt om tilskudsordninger i Betragtninger før høst 9 Pas på dit korn Dine svins produktivitet 11 LandboUngdom 12 Åbent Landbrug 13 Bedriftsbesøg 14 UCH 15 Nr. 4 August 2015 Øget kvælstoftildeling øger ikke udbyttet hvis afgrøden mangler kalium eller et af andre essentielle plantenæringsstoffer som f.eks. svovl, jern, molybdæn eller fosfor. Planternes optagelse af kvælstof kan også forhindres pga. sur jord (lavt reaktionstal). Derfor er det vigtigt at få taget jordbundsanalyser hvert 5. år. GPS-jordprøver: Jordprøverne udtages med vores specielle udstyr. Resultaterne overføres derefter til en spreder, der også har GPS-udstyr. På den måde kan f.eks. kalk tildeles i de områder af marken og i de mængder, der er behov for. Vi er et af de få planteavlskontorer her i landet, der har mange års gode erfaringer med GPSjordprøver. Med GPS kan næringsstoffer tildeles, hvor der er behov. Almindelige jordprøver: Vi tilbyder naturligvis også udtagning af almindelige jordprøver. Ønsker du selv at gøre arbejdet, kan jordspyd og æsker lånes på kontoret. Som analysepriserne ser ud lige nu, forventer vi samme prisniveau som sidste år. Ønsker du at få taget jordprøver, er du meget velkommen til at kontakte: Anders Kjær Ingvard Kristensen

2 Folkevalgtes indlæg v/ Niels Chr. Lind, bestyrelsesmedlem Skal man tro kalenderen, er sommeren ved at gå på hæld. Skal vi nå at have noget, der ligner sommer i 2015, skal august blive både varm og uden store nedbørsmængder. Som bonde, hvor græs er en stor del af grovfoderet, har sommerens vækst været god med passende temperatur og rigeligt med nedbør. Det har dog været en udfordring at ramme det rigtige tidspunkt for slåning af græsset, hvor det ville være tørt nok. I den nærmeste fremtid skal vi se udbyttet, af en del af vores arbejde det sidste år. Høsten bliver dog en del senere end normalt, hvilket giver problemer med at få etableret efterafgrøderne til tiden. Jeg kan ikke rigtig forstå, at efterafgrøder skal være et problem, idet vi alle har været klar over, at høsten ville blive i den sidste del af august. Der er netop givet en dispensation for tidspunkt for såning af efterafgrøder. Vækstsæsonen er ikke sådan at passe ind i en lovgivning. Det er endnu et eksempel på, at lovgivningen ikke kan styre, hvordan vækstsæsonen er!! Siden det sidste nyhedsbrev er der kommet en ny (blå) regering. De har sammen med de andre borgerlige partier udarbejdet en 16 punktsplan for lettelser i landbruget. Det bliver så spændende, om de kan/vil gennemføre planen. Vi går en dejlig tid i møde. Høsten og efteråret er for mig tiden, hvor vi normalt, har travlt på en dejlig måde. Vi følger naturens luner, og skal høste frugten af det sidste års arbejde i marken, samt lægge frøene til næste års udbytter. God høst!!!!!!!! Pga. arrangement for bestyrelsen, udvalg og personale har Landboforeningen lukket fredag den 11. september

3 Personalenyt v/ Henrik Damgren, direktør Personalenyt v/ Ana Maria Sasu, revisorassistenttrainee 45 års ansættelse hos Lemvigegnens Landboforening Anny Kjærgaard har den 1. august haft ansættelse hos landboforeningen gennem 45 år, og har endnu ikke nået pensionsalderen. 45 års ansættelse i samme virksomhed er i sig selv en særlig bedrift, som kun yderst få oplever. I forbindelse med dagen bemærkede Anny selv, at det også er til stor glæde, at have fået mulighed for 45 års ansættelse i samme virksomhed uden en eneste dag som arbejdsløs. Med de ord rammer Anny ret præcist den fornemmelse, som hendes tilstedeværelse efterlader - den at hun trives og glædes ved det daglige arbejde. På denne side skal der også lyde en stor tak og et tillykke til Anny for den mangeårige indsats for områdets landmænd og for Landboforeningen som arbejdsplads. Udviklingschef, Christian Benedicts ansættelse er ophørt. Gennem mere end et halvt år har der været arbejdet hen mod, at Christian Benedict skulle begynde sin ansættelse på fuldtid hos Lemvigegnens Landboforening pr. 15. august. I forbindelse med tiltrædelsen, skulle Christian Benedict med sin familie flytte fra Frankrig til Thyholm. Af personlige årsager har Christian Benedict meddelt, at han ikke kan tiltræde stillingen. Mit navn er Ana Maria Sasu. Jeg er pr. 1. august startet som revisorassistenttrainee hos Lemvigegnens Landboforening. Jeg er født og opvokset i Rumænien, hvor jeg har gennemført en uddannelse, der svarer til dansk gymnasium/handelsskole. Jeg har også en teknisk uddannelse i finansielle og kommercielle aktiviteter indenfor landbruget. Jeg fik her igennem et legat til at rejse til Danmark og tage modul 1A og 1B på Borris Landbrugsskole. Efter endt uddannelse der, har jeg haft forskellige jobs ved landbrug inden for svineavl. Jeg har gennem de seneste år været tilknyttet universitetet i Iasi Rumænien, hvor jeg som fjernstudie har gennemført en uddannelse som Ingeniør i økonomi indenfor landbrug. Jeg kommer fra en stilling som tester hos Vestas og har tidligere været ansat som salgsassistent hos Jyden. Privat, er jeg gift med Valentin, som også er født og opvokset i Rumænien. Sammen har vi to børn, og vi bor i Krunderup tæt på Holstebro. Vi har boet i Danmark i henholdsvis 11 år og 14 år. Det betyder, at vi straks går i gang med at rekruttere en anden person til stillingen som udviklingschef. 3

4 E-faktura og E-arkiv v/ Peder Østergaard, chefkonsulent E-faktura og E-arkiv er de to elementer i DLBR SUMMAX, som giver mulighed for en elektronisk håndtering af dine bilag. En E-faktura er en elektronisk dannet faktura, som du modtager fra din leverandør. DLBR SUMMAX udvikles og forbedres løbende, og pt. er BankConnect løsningen i pilotafprøvning. Med BankConnect løsningen er SUMMAX nu så langt fremme, at du kan godkende, betale, kontere og arkivere dine bilag i en arbejdsgang uden, at du skal udskrive dine bilag. Det hele foregår elektronisk. En gruppe af vore regnskabskunder har været med til test af systemet, heraf er 5 landmænd, som sidder i driftsøkonomi- og regnskabsudvalget. Dem er du velkommen til at kontakte, så du kan høre deres mening om systemet. Finn Dahl Hansen (formand) Thorleif Bjerre (næstfmd.) Kent Lisby Jacobsen Bent Graversen Poul Nygaard BankConnect løsningen forventes frigivet i september måned og herefter vil alle, dog med undtagelse af kunder i Nordea og Danske Bank kunne betale deres e-faktura direkte gennem SUMMAX. Er du interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Ø90 ansvarlig, Lis Nygaard på tlf Et opstartsmøde hvor du får en assistent ud, som hjælper dig i gang med systemet koster kr. Du vil med fordel kunne kombinere det med at få en farmsekretær, som beskrevet nedenfor. Internt på Landboforeningen går vi for alvor gang med brugen af e-arkiv her i efteråret. Fra den 1. januar 2016 er planen, at halvdelen af alle vore kunder vil være lagt om til e-arkiv. Altså forsvinder bilagsmapperne og alle bilag vil fremover blive arkiveret i e-arkivet. Med e-arkivet vil du have adgang til dine bilag via internettet. Alle bilag vil automatisk få tilknyttet søgeord, så du hurtigt vil kunne udsøge f.eks. alle lønsedler eller bilag fra diverse leverandører. Du vil også kunne søge på enkelt ord i alle bilagene, så er du interesseret i at finde alle bilag på et bestemt middel eller en maskine, vil det også kunne lade sig gøre. Vi starter op med alle, der er kunder i Vestjysk Bank. Er du kunde der, vil du høre nærmere fra din assistent i løbet af efteråret. Årsagen til, at vi starter med Vestjysk Bank kunder er, at de udgør ca. halvdelen af vore kunder, og er med i første runde af BankConnect løsningen. For dem der vil, er det muligt at få e-faktura løsningen koblet på. Du kan læse meget mere om SUMMAX på vores hjemmeside: 4

5 Farmsekretær Er kontorarbejdet tilovers og vil du gerne slippe for bøvlet, er en farmsekretær en oplagt mulighed. Vi tilbyder: bogføring hjemme hos dig indberetning af moms oprydning på kontoret/sortering af bilag og post betaling af regninger via din netbank oprydning og sortering af mails vi aftaler, hvor ofte farmsekretæren skal komme Pris: 435 kr./time Kontakt din revisor eller økonomikonsulent Den økonomiske situation v/ Peder Østergaard, chefkonsulent Priserne på stort set alle landbrugsprodukter er lave lige nu. Det giver blandt andet økonomiske udfordringer med både resultat og likviditet. Priserne kan vi desværre ikke gøre noget ved, så det eneste, der kan gøres, er fortsat at fokusere på egen situation, og det du selv kan påvirke. Driftsøkonomi- og regnskabsafdelingen er klar til at hjælpe For den enkelte er gennemsnitstal for hele erhvervet ikke særlig anvendelig, men viser blot en generel udvikling. For mange bliver 2015 en stor udfordring, og man bliver nød til at forholde sig til sin egen situation og muligheder. Har du behov for at få drøftet din økonomiske situation eller ønsker assistance til mødet med banken, er du meget velkommen til at kontakte din revisor eller driftsøkonomikonsulent. Vi hjælper med udarbejdelse af budgetter, som skaber klarhed over det forventede resultat og ikke mindst likviditetsbehovet i det kommende år. Vi hjælper med udarbejdelse af virksomhedsanalyser som afdækker bedriftens udfordringer og potentialer. Som supplement til årsrapporten udarbejder vi driftsgrensanalyser, som viser bedriftens nøgletal pr. driftsgren og kombineret med benchmarking, opnår man et unikt sammenligningsgrundlag for at finde forbedrings- og fokusområder. Uanset prisniveauet vil der altid være en stor tilfredshed ved at præstere blandt de bedste og det vil vi gerne hjælpe med, at du fortsat gør. 5

6 Håndværkerfradrag igen! v/ Søren Lund, økonomikonsulent Regeringen har fremsat forslag om forlængelse af BoligJobordningen, og det ser ud til, at der er politisk opbakning til forslaget. Ifølge forslaget skal ordningen indføres med tilbagevirkende kraft til den 1. januar, og reglerne bliver de samme, som var gældende i 2013 og Det betyder, at der kan fratrækkes udgifter til arbejdsløn inklusiv moms, men ikke til materialer. Udgifterne kan være til i standsættelse af helårsboliger og sommerhuse, samt udgifter til hjælp i hjemmet altså rengøring, børnepasning, vinduespudsning, mm. Det maksimale fradrag er stadig kr pr. person, og kr for ægtepar. Den faktiske skattebesparelse er ca. 30 %, hvilket svarer til ca. kr og kr Man bør være meget opmærksom på: at regninger opfylder kravene herunder mht. angivelse af lønudgiften, at der betales via en elektronisk betalingsform, at der indberettes, hvis man vil have fradraget. Der er varslet ændringer i 2016 og 2017 således, at der alene gives fradrag for ydelser, der har et grønt sigte. Der vil blive orienteret nærmere om dette, når lovforslaget er vedtaget. Virksomhedsordningen privat kassekredit v/ Søren Lund, økonomikonsulent Stramningen af reglerne for virksomhedsordningen som blev gennemført sidste år, bliver løbende tydeligere for os i forbindelse med offentliggørelser af bindende svar. I det seneste svar blev der forespurgt på, om en nyetableret privat kassekredit på kr uden sikkerhedsstillelse ville medføre skattemæssige konsekvenser for låntageren. I situationen havde låntageren en positiv regnskabsmæssig egenkapital i virksomheden på omkring kr. 8 mio., mens den private egenkapital nok også ville være positiv, hvis den private bolig og private sommerhus var medtaget i formueopgørelsen til den reelle værdi, og ikke kun til ejendomsværdien. I virksomheden var der en betydelig likvid beholdning, som banken ville kunne modregne gælden på den private kassekredit i. Skatterådet fastslog, at modregningsadgangen i det konkrete tilfælde ikke skulle sidestilles med en sikkerhedsstillelse. Det var dog tillagt betydning, at den selvstændige kunne have stillet sikkerhed i private ubehæftede aktiver, hvis banken havde krævet dette. Afgørelsen viser altså, at det er vigtig at være opmærksom på, om der er ubehæftede aktiver i privat regi, som eventuelt kan bruges som sikkerhedsstillelse, hvis man ønsker at optage et privat lån. Havde det ikke været så åbenlyst i denne situation, kunne udfaldet sikkert meget let være blevet et andet. Det er derfor vigtig, at kontakte din revisor, hvis du ønsker at optage et lån i privat regi. 6

7 Generationsskifte v/ Bjarne Henriksen, advokat (L) Når det er afklaret, om der er finansieringsmæssig grundlag for at gennemføre et generationsskifte, er der følgende andre forhold, der også skal afklares. Skat Det skal afklares, om sælger får en ejendomsavanceskat og størrelsen heraf, og om skatten skal betales, eller køber ved succession skal / kan overtage skatten, eller om skatten skal håndteres på anden måde, genanbringelse eller ophørspension. Herunder skal det afklares, om sælger skal omdanne til selskabsform inden generationsskiftet, og om køber fremadrettet skal drive i selskabsform. Prisen Værdien af det, der generationsskiftes, skal fastlægges, og der skal foretages en værdimæssig fordeling af de væsentligste aktiver. Samtidig skal det afklares, hvorledes køber betaler købesummen. Ved generationsskifte imellem familiemedlemmer kan generationsskiftet gennemføres uden, at køber skal komme med kontant betaling, og således at køber i stedet overtager gælden, overtager skatten og udsteder et anfordringsgældsbrev til sælger, samt eventuelt modtager afgiftsfri gave fra sælger. Hvem skal bo hvor Det er godt på forhånd, at få afklaret, hvem der skal bo i stuehuset, og hvornår flytning / indflytning gennemføres. Flere ejere Hvis sælger skal beholde en del af ejerskabet, eller der sker generationsskifte til flere købere i forening, skal vilkårene for et sådant sameje klarlægges i en samejeaftale eller i en interessentskabskontrakt, og hvis der drives i selskabsform, i en ejeraftale. Testamente og særeje Hvis der generationsskiftes til en søn eller datter, og sælger har flere børn, kan den værdimæssige ligestilling af alle sælgers børn opnås ved oprettelse af testamente. Ved én eller flere ejere skal det afklares, om hver enkelt ejer skal have sin ejerandel som særeje, herunder brøkdelssæreje og kombinationssæreje. Beslutningsgrundlag Ved de indledende overvejelser samt i det videre forløb, er det godt, at der løbende udarbejdes et skriftligt beslutningsgrundlag, hvor der fastlægges en tidsplan for generationsskiftet, afklares hvilke rådgivere, der skal medvirke, og hvilke dokumenter der skal udarbejdes. Ovennævnte punkter er langt fra udtømmende, men gode at have med i sine indledende overvejelser om generationsskifte. 7

8 Sidste nyt om tilskudsordninger i 2015 v/ Helle Kalkrup, miljøkonsulent I foråret sendte vi nogle tidspunkter ud for ansøgningsrunder for forskellige tilskuds- ordninger, men der kom så et folketingsvalg på tværs, og nogle af ordningerne blev udskudt. Ordninger Økologisk investerings støtte Miljøteknologi Pesticid og kvælstof (randzoner) Ansøgningsperiode 15. september 16. oktober 2. november 1.december Økologisk investerings støtte Tilskudsordningen er en del af regeringens Økologiske Handlingsplan. Formålet er at udvide det økologiske areal og økologisk produktion indenfor svinesektoren, kvægsektoren, frugt og grøntsektoren, planteavl samt æg og fjerkræbranchen. Der er endnu ikke kommet en vejledning til, hvad man kan søge til, men det forventes at blive ca. som i Eksempelvis fik nogle tilsagn om tilskud til adfærdssensor til reproduktion (heatimer), mælketaxa, kompakt fodring (fuldfoderblander). Tilskuddet udgør 40 %. Har du et projekt eller bare spørgsmål til ordningerne er du velkommen til at kontakte Lene Gadgaard, tlf eller Helle Kalkrup, tlf Miljøteknologi Pesticid og kvælstof - randzoner Formålet er at reducere i brugen af pesticider samt udledningen af kvælstof, og kan søges af alle bedrifter, der har randzoner. Der er endnu ikke kommet en vejledning til, hvad man kan søge til. Noget tyder på at det bliver gyllenedfældere, forsuring af gylle, samt forskellige delelementer af sprøjteudstyr. Status Miljøteknologi 2015 Modernisering kvægstalde Efter en turbulent ansøgningsrunde i foråret venter vi nu spændt på at høre, hvem der får tilsagn. Der var afsat 100 mio. kr. til kvægstalde, men interessen viste sig at være enorm stor. Der er blevet søgt om tilskud for 349 mio. kr. fra 586 kvægbrugere. Der er siden hen kommet 33 mio. kr. mere til puljen, da puljen til løsdrift i farestalde ikke blev tømt for midler. Formålet med moderniseringsordningen af kvægstalde er at give tilskud til nye stalde og tilbygninger, samt renoveringsprojekter af eksisterende stalde, der skal fremme bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet. Ansøgningerne fordelte sig således: 286 har søgt til renovering (40 mio. kr. i puljen) 137 til nybyggeri (20 mio. kr. i puljen) 163 til tilbygning (40 mio. kr. i puljen) De ekstra 33 mio. kr. bliver fordelt proportionelt i forhold til, hvor der er søgt mest. I slutningen af august får ansøgerne besked, om de har fået midler. Har du et projekt eller bare spørgsmål til ordningerne er du velkommen til at kontakte Lene Gadgaard eller Helle Kalkrup. 8

9 Betragtninger før høst v/ Peder Helms, chefkonsulent kvæg Sommeren 2015 har på mange måder været speciel. 1. Store og gode mængder græsensilage 2. Majsudbytter der peger på lave udbytter med lavt stivelsesindhold 3. Gode kornudbytter med lave afregningspriser Ludbehandlet korn: Da der i mange foderrationer kommer til at mangle stivelse, vil det være nærliggende at fodre med sodabehandlet korn. Her gælder: 3 % lud til hvede og rug 5 % lud ved byg Lav til maksimalt 3 måneder. Korn i majsen: En anden mulighed er at blande valset korn i majsen, når der skal ensileres majs. Det kræver lagerfast korn indtil majshøst. Kornet skal fordels godt i majsen. Der skal ikke mere korn i majsensilagen, end det der svarer til 2 kg korn / ko / dag. Roepiller i majsen: I umoden majs med lysegule kerner med et mælket indhold er tørstofindholdet typisk %. Målet er minimum 28 % ts for at undgå saftafløb. Tørstofindhold skal derfor i værste fald hæves med 5 8 % enheder. Hvad kan der gøres? 1. Øget snitlængde 2. Højere stubhøjde 3. Samensileres med tør byghelsæd 4. Samensileres med roepiller Vedr. punkt 2 Øgning af stubhøjde med 20 cm medfører, at tørstofprocenten øges med 1 1,5 % enheder. Foderværdien øges med 0,15 mj pr kg ts. (0,03 kg ts. pr Fen). Udbyttetabet cirka 350 Fen / ha. Vedr. punkt 4 Tørstofspct. hæves med ca. 1 pct-point for hver gang der tilsættes 15 kg umellaserede roepiller pr. ton grønmasse. Eksempel: Cirka 5000 Fe / ha og en tørstofpct. på 23. Ønsker 28 % ts. Cirka 25 ton grønmasse pr. ha ønsker 5 % ts stigning. Det svarer til 15 kg roepiller x 25 ton grønmasse x 5 % stigning = 1875 kg roepiller pr. ha. Ovenstående er nogle betragtninger, som kan indgå i jeres overvejelser i forbindelse med korn- og majshøsten. I er velkomne til at ringe til kvægbrugskontoret på tlf for yderligere oplysninger. 9

10 10

11 Pas på dit korn Dine svins produktivitet afhænger af det! v/ Lone Danholt, SvineRådgivningen Årets kornhøst er i fuld gang og det er vigtigt at være opmærksom på bevaring af kornets kvalitet. For svineproducenter er kornets kvalitet essentiel for svinenes sundhed og produktivitet. Der ofres normalt stor opmærksomhed på kornets ve og vel i vækstperioden, men en forkert behandling efter høst kan ødelægge kornet i løbet af kort tid. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på opbevaring og tørring af kornet for at bevare kornets kvalitet. Korntørringsanlæg og siloer skal passes og tilses. Selv ved et vandindhold på kun 15 % kan man risikere, at kornet selv tager varme til sig. Korn er et levende produkt, der ånder ligesom alt andet levende. Det at ånde producerer fugt, som kan medføre, at kornets vandindhold stiger under opbevaringen. Derfor er det ligeså vigtigt at køle kornet ned, som at tørre kornet. Kornet skal ned på 14 % vand, før det er lagerfast ved de temperaturer, det normalt lagres ved. Hvis du anvender hjemmeavlet korn i dine foderblandinger, er det vigtigt at kende værdien af kornet. Indholdet af råprotein og fosfor i byg og hvede kan variere med mere end 30 % mellem partier. Hvis der anvendes gennemsnitsværdier for råprotein og fosfor i korn, og værdierne reelt ligger på den laveste værdi fra landstallene, kan det resultere i et tab i DB på op til 2 kr. pr. produceret slagtesvin. Når der fodres med nyhøstet korn, kan det være en god idé at hæve niveauet af E- vitamin, fordi kornet under færdigmodningen forbruger E-vitamin som antioxidant. Under færdigmodningen af korn efter høst, dannes der gennem oxidation forskellige stoffer som f.eks. frie radikaler og peroxider. Disse meget reaktive stoffer modvirkes af det naturlige indhold af antioxidanter, som derfor forbruges, og niveauet af bl.a. naturligt forekommende E- vitamin falder. For at undgå konsekvenserne af en såkaldt nykornsforgiftning med deraf følgende udsving i produktiviteten, kan det være en god idé at tilsætte ekstra E-vitamin eller antioxidanter i foderet, når det nye korn tages i brug. Ekstra E-vitamin skal tilsættes i 2-3 måneder efter ibrugtagning af det nye korn. Tilsætningen af ekstra E-vitamin skal sammenholdes med, om der er antioxidanter i foderet og om niveauet af E-vitamin i forvejen er hævet over normen. Har du spørgsmål vedrørende foder, er Fodergruppen i SvineRådgivningen klar til at hjælpe dig. Vi har stor erfaring med optimering af foder til alle typer anlæg og generel foderrådgivning. 11

12 Nyt fra Lemvigegnens LandboUngdom v/ Lotte Flansmose, Lemvigegnens Landbo- Ungdom Juni måned stod i dyrskue og traktortrækkets tegn. Der var en del forbi vores stand i løbet af dyrskueweekenden, hvor det var muligt at prøve kræfter med vores minigraver, som skulle bruges til at hælde øl/sodavand op i et plastikkrus. Ved samme lejlighed fik vi også nogle nye medlemmer. Årets traktortræk blev en stor succes med en god stemning og godt vejr. Der var rigtig mange mennesker, og det resulterede i at den helstegte pattegris blev udsolgt efter et par timer. Efter trækket var der en del, som blev og hyggede sig i teltet. Aftenen gav et rigtigt godt overskud. Til landskuet var vi rigtig godt repræsenteret på LU-midtvest holdet til bondedyst, som LU-midtvest havde arrangeret. LU-midtvest holdet var op imod "Rigtige mænd" fra tv2 udsendelsen af samme navn, Familielandbruget, landsledelsen i LU og Landboforeningerne Midtvest. Desværre fik LUmidtvest holdet ikke sejren, som i stedet gik til Familielandbruget. Landboforeningen og LLU er blevet enige om at arbejde mere sammen om bla. arrangementer. Samtidig har vi fået en repræsentant med til landboforeningens bestyrelsesmøder. Planlægning af vinterens program er i fuld gang med både faglige og sociale arrangementer. 12

13 Nyt fra Åbent Landbrug v/ Kirsten Mette Lundgaard Madsen, formand for Åbent Landbrug, Lemvig Sommeren går på hæld, og høsten nærmer sig. Sidste år havde vi på denne dag ophøstet. I år er vi slet ikke begyndt. Det har endnu engang været et unormalt vækstår. I Åbent Landbrug har vi haft en ganske almindelig sæson. I foråret havde vi 4. klasser ude på gårdbesøg fra 6 skoler i kommunen, i alt 193 elever og deres 11 lærere. I år var eleverne kun ude at se malkekvægsbesætninger, - og ingen grise, da det hele var arrangeret på det tidspunkt, hvor der igen blev åbnet op for muligheden for at besøge svinestalde. På landplan skriver L & F s Ida Binderup: På trods af, at op imod en fjerdedel af alle jer skoleværter har været sat stand-by det meste af skoleåret, har skoleelever og deres cirka lærere i det forgangne skoleår brugt en skoledag på landet. Det er ganske tæt på sidste års rekord på elever. Det er ikke til at vide, hvor stor en del af grise-besøgene der er strømmet til andre gårde, men mon ikke vi havde sat endnu en rekord, hvis alle havde fået lov at trække? Sommerprogrammet med Lemviggaarden, hvor alle kan komme på vidensturisme på moderne danske landbrug, har igen i år været en succes. Det har været velbesøgt. Der har i snit været 50 gæster pr. landbrug. En enkelt havde 80 gæster og en anden 25. Hos kødkvæg, får og hyrdehunde var der knap så mange. Alle landmændene fortæller om meget interesserede gæster, og kun få skeptiske, der efter en rundvisning på gården, får forståelse for landmandens arbejde. Det er en god oplevelse, at have besøg og vise sit landbrug frem, siger de. I efterårsferien slår landmænd i Paris, Ølby og Ramme igen dørene op for flere gæster. Vi takker alle jer, der har åbnet jeres stalddøre og taget imod skoleklasser og familier. Da der er mange, der ikke til hverdag har mulighed for at komme i nærkontakt med dyr, og til i det hele taget at få kendskab til vores erhverv, er det en vigtig indsats, I har gjort. God høst. På Lemvig Marked og Dyrskue havde vi Gæt en frøsort, hvor 350 deltog og afleverede et svar. Klappegården var endnu et hit, hvor børn og voksne tilbragte meget tid sammen med dyrene. Grisene fik vi også lov at have med her, bare folk afsprittede hænder før og efter besøget. Sammen med dyrlægerne havde vi lavet nogle oplysningsplancher om MRSA og en konkurrence. Her fik folk sig noget nyttig viden, om hvor lidt farligt MRSA er i forhold til så meget andet og ikke mindst at rejse. 13

14 Kødkvægsregion Midt-Vest inviterer til bedriftsbesøg tirsdag den 6. oktober kl Vi mødes hos Mogens og Peder Østergaard, Bonnesigvej 19, 7600 Struer. Mogens Østergård driver en kødkvægbesætning på knap 20 Galloway køer, og Peder Østergård driver en kødkvægbesætning på godt 15 Blonde d'aquitaine køer. Kl. ca mødes vi på Ausumgaard, Holstebrovej 101, 7560 Hjerm, hvor der er kaffe. Her vil Kristian Karlshøj fortælle om gården, og planerne om en mulig opstart af et kraftcenter for fødevarer, uddannelse og oplevelser på Ausumgaard. Arrangementet er gratis og alle er meget velkomne! Af hensyn til det praktiske arrangement er tilmelding nødvendig senest torsdag den 1. oktober på tlf. til

15 15

16 Afsender Lemvigegnens Landboforening Industrivej Lemvig A Industrivej 53, 7620 Lemvig Tlf Fax ll@lemvig-landbo.dk Hjemmeside: Mandag - torsdag Fredag