E,r L. t.' i'1. -.' p. k'v L>- '^v>» ^.v. h <

Transkript

1

2

3

4 E,r L <r / ^ > D t.' i'1 -.' p k'v > K > L>- M T, '^v>» ^.v h < i

5 > - 7^ i I 7 ' ' i l tltz. >,'7 / 77^' 7 I ^>' ^»..7-, '-.»>:/<^»,7- '''M V W M d ' ^>. 7.. 'r^4»lk«-w» I! 7^- E ' -»») K..'ti'/ ' c: '' ^ V t H,!, L / t> i.

6 j. K ^ ^ K 7 ^ ^. < 7 7, ^ K 5. K 7 r-.:v " ' K. K M' ^ K' -L. -.>. -,.-» ^ r " ' '-... >. ^. 7 K s M 7 7 «^ 7-«.!-»'^. -...'K'-^MM M M KK*L>>- 7 M 7 W ^ ^ M - " 7 7 K K K ' ' M K <r 7', ^ - '..-2^. ' E V. '"7? < ',' ^ K ' M M -^. -'/K -. s'," ^ 7i 7 -- ' ' >' 7 - K> ' <7 -'-'^ -. l M ^ i» i» -:^, 'i. 'L :-^7 '. > / v ^ S 7» i. -- -'»».r> «> --K '.'> 'S >v-.-..^ «S «M B K 77 :? 1 S -.L ffm < ^ ^ - ^ ^ " 7 ^ -,77^ - 77 K.. ^. : ^ t ' - 7 / ^ ' ' ^ E M 7 E «- M 7 ' 7 7? " " ' " - ^ K. '. 7 K > K 5 K '.-. ^. ^ ^. 5 > ^ K K K- ^ ' ^ 7-7) 7:,. -» ^ > '.'«r»..'-» ^ < -> '--L,'---L -M -- 7'-.-M.7-4 A >. " ^ ' ^ K. 7; -77 7^. '' v"7k'^7 77^ K / * ^ K "K'' -.<"' ^ ^ K 7 ^ '. M K - E ,. 7-,.. ' 7 - ^, i'.'7, -K.H-K - -'-. " ^ K- '.s.7 7. K K ' 7 ' ' K M. 7 ^ ^ ^ " -. ^ ' 7 K.7 > / - ' 7-7KK ' - > L - M K 7. x M M ' - /. 7 7 M L ^ 7 K K - ' 7 - -^...- K 7 M ; T M M K. K ^ - ^ ' ' '. 'K ' K.K,. ' '.. 7 ^ 7.^7 KM^L'WTAW M E K W W M E - ^ M M p '. - L 7. 7, 7-?. - V ^, K 7^.7'--^'... --' V "-"'i>.^7.7-^7.-,.'-.-7. ' - '. ' 7W -7 L K K K " - 7, - 7 ^ ^ ^ ^ 7 7 L» 7 - >,. ', L 7 - '7.7-7 : K ^ -., > i--. "-'-, <L ^ '.-> : K- ' ^ K K7-' - / M M - M K K ^ ' 7 ' K ^, ' ' ' 7-. ^ , k ^ K 7 ' ^ r«l..-< >7. ^-7. 7',.'. -^-- 7' < '.7 7'.! K," ^7)K >' '7<.. - '. -'K >:K K K... '.7 «' -, > 7F, : - ' ' -'v 7 KK^-' 7 ' ^"7. 7- 'k-. " 7 K..K ^77-, -- -.^. ". V "-/-.-7E 7 M ^. 7-7»- - M ' >:, 7 f L V ^ >»M 'I.... ' " ^ ' -7K " 'K '- ^ D 7-.Hi ^ K.5-M 1. - M M ^.' '.«- - M l - - r s - TI. - ^ U '» 7 < '' :. ' " I - ^ ' ' - ^ 7 ^. K <. ' K ' K G 7 H.M 7, ' >,B».--^.7... M 7 ^ M K ^ ^. ^ ' 7-, 7/7L^^-^7-^;K'-: -7^ ^ '.7 '" " ^ > K.7- -' K.,....,-. M A 7 «7 K ^ : ^ 7 ^ ^ ^ -. ^. 7 ^. ' ^ L «- M K ^ - ^ ^ ^ ^ ^.. N K K L - 7 ^ K - K ^, ^ 7. -< - 7 ^ KK 7-77., -> W ^x/w.7 «7iKM--7W c».- ^ 7 > - 7^-' - ^ - M - -'< / ^ 5 7 M K K K -. n, i,' 7 -. ^... : K > -..-^-v ' W 7W 7M M M ---. A ^ 7 M E M K - ^. ' 7 ' K 7 ^ ^ W. 1 KK>. 'E ^ -'-K " K. 'K K M M - -- '-'7 ^ N M U 7 7 : , , ^7 7.7.M U K - -,.. ^ " 7^ - < - K -> 7 -:-L 7 ---». '7..,- s "»».-.,» ^ - 7 K K 7 L '. M M W K M L M 7 E - M - ' 7 >^7> -,.K - 7. W K ^ - >, - -.» «L,77! ^..^' M.j-I ^ '^, 7/. -.>7' 7-" K,.. v M 'M' -.? '.7 7 V. -^ ^lk - -?7 " /. M - '. " ' 7/. --. >K M > K.7 ^ 7 7 ^* - ^ 7 ^ " > L».-. K - W-.' M S W " M M M M M ^ * 7: > M '- 7 < K M z s '. L M M ' 7 ^ 7 : L. ^, K K M 4 _ - W,, ^ 7.. '. 7 : ^. 7' M.7 ^ ' 7 K' - --.' ' '7^ X i ^.-'l' -.c - - 1L-. ' - - ' K - ^ ^-c'^ ^ ^ -.-7 ' j. -' '77 < ^ ^ '''K ^ M ' ' - ' - - / M M > 7 7 K K E - K " ' L K S-7 -. v., ,-7, ,^ 7 - K K.- K, W 7 M M 7 ^ 7 i' «7-'. K <...V K '.-.^7 L ' M K K ' ^- -7- '' '.' ^ -7', -... ^ --' - :. ^, ' M K... ^..7V'.^.-7LKK.--. >' -.-^ < 7..7 H L K K --.^ > 7. ^...j -.'.' : 7-.-., K K ' ^ -K S k» 7 ' ' ^ M W ' K.. ^.-.- '- H W - M '' ^ - K '-K ^ 7, r K K ' M ^ ' K <- 7,5- >-M.' ^'L M K '< 7,.> -^ * '. ' ' K 7 7 c i - ^ b "., n K!'-7 K : - K 7 Z ^ ^» ,. K / ^ ' 7.^.-. 7 ',.! 7->> "-. < 77>- -«^.- <77 7K- d f ^ z H 7. - G ^ ''7 ' M I * '. l KE s K S * K. K. - > < 7'7---^K.'r^'-'777>./K7-" "V, A / , '.^' --.^> ^.-- 7.' K - " ',. ' ^7. '.. --7!.. M 7.. 7"..-.'> 7 M ^ 7.. 7eK, M 7.> ' 7. K 7 G K m ^ ^. ' ^ ' ' n. : W. - M v -., / - > 'K 7 K ^. ' ' ^... ^ ^ r ; L -- " ' ' ' L ' K '' - -'. '77- K,- 7 Z 4 K 77?O^.K ' -.7"..,'.- 7 7^.,."v- - ^ - >- -V- ^ ^ M M. L -.:: - L L - - ^ K - ' -. ^ E ^ 7 -'7 > ' K7, 7"7 7, 7^..- -r ^ - ' ^ -..»---7. >7'-7 -/. M E Z G E M 7 K ^7 - v K 7 > M '^ K K >7-7 7 W 7 ' -,, -'7.> 7- -^77- - ' 7» < K - : 7 ^ M k M '7.x '.-7. K-,- 7.. ^ ' /: ^, ^ 7/ - 1 > L >s.5 / 5 L l- < K" 7 '. - -'.8 7 / - M -, 'K SK ^'MK > ' ' E 7?. '.!il.. '. L - - K- - - K k-..- l - < «i L 7-7 ".7 - S.- - ' '. ^ > ^ - 7 ' '.' ^ -«.L S X> K / K K W M MW -4

7 T ild e ls efter 6te Udgave af K r. von Tschudis P r is flr ift vei> A r t h u r Feddersen. Fsrste Del. - -» - -> Kjsbenhavn. H. G. P h r l i xsenk F o r l r r g. ' ^ I. C o h e n s Bogtrykkeri

8 s? l ' t I 1 «i > -?'.?. / i» i! I'- '-1 ' - i 1 i «' ^

9 D e t kunde m ulig synes overflødigt, at udgive en landøkonomisk Lcesebog, da der i vor Literatur findes en saa udmcerket Lcerebog som H r. Overlcerer Lacoppidans Agerdyrkningslcere". M en fo r den, der med Opmærksomhed fplger vore Folkehpjskolers Udvikling og det stedse stigende T a l af Aften- eller Fortscettelsesfkoler paa Landet, hvor Agerbruget ikke er optaget eller kan optages som direkte Undervisningsfag, v il det staa klart, at der troenges t il en Lcesebog, der omhandler Landbruget og de det noer staaende Emner.. For at impdekomme dette oftere udtalte Onske, har jeg paataget mig Udarbejdelsen af en saadan Lcesebog, og da jeg i det Hele og scerlig som Lcerer erkjender, at den bedste P lan er bleven fu lg t i en scerdeles udbredt landøkonomisk Lcesebog af den, for sin Virksomhed i Folkeoplysningens Tjeneste og som populcer Forfatter, navnkundige Schweizer F r. v o n Tschudi, har jeg tillcempet hans Lcesebog efter danste Forhold. Det er en Selvsplge, at jeg stadig har raadfprt mig med de bedste danske Forfattere, lige som jeg desuden har begrcenset en tit unødvendig Brede hos Tschudi. Jeg stal ellers ikke udtale mig ncermere om Bogen og dens B ru g, men jeg skal dog bemcerke, at den vistnok er

10 mest brugelig ved den forste Vejledning og som Grundlag fo r Sam taler imellem Lcereren og Eleverne, der desuden ved denne Lcesebogs Hjcelp hurtig ville kunne gjores fo rtro lige med de fleste af de Udtryk, som man ncesten moder i enhver Afhandling om Landbrug. A f den Grund kunde det m ulig ogsaa vcere n yttigt, t il Afveksling med de almindelige Lceseboger ved Undervisningen i Dansk, at bruge denne Bog i Landsbyskolens'yverste Klasse. Dersom Bogen finder den nødvendige Udbredelse, er det Meningen, at dens 2den D e l skal fortscettes med en Afdelin g om Husdyrene og afsluttes med en S a m lin g af landøkonomiske Lcesestykker af forskjellige danste Forfattere. Viborg 22. M arts Arthur Fcddersen-

11 r 7W v» In d h o ld. I I I. Om Luften, Bandet, Barmen og Lyset. Side 1. Luften Kvcelstof I 3. Ilte n > 4. Kulstof og K u ls y r e... 7.! 5. B r in t e n i i i 7. Varmen og Varmemaaleren.. ^ Varmen og B a n d e t Om Barmens Meddelelse i 10. Om Lysets V i r k n i n g ! Jorden og dens Behandling. 11. Jordskorpens F rem ko m st Om de ulige Slags Jord og Lerjorden Sandjorden K a lk jo rd e n H u m u s Hvorpaa kjender man i Almindelighed Jordarten? En omtrentlig J o rd p rp v e , T il en god Jord h p r e r : Jordens Forbedring Droening i andre Lande og Udbyttet deraf Hvad Naturen selv bidrager t il Jordens Bearbejdelse Hvad den kunstige Bearbejdelse udretter P lo v e n De forskjellige Plojningsmaader En Landsbyhistorie om P lp jn in g Harven og T ro m le n G r a v n in g ss ^ > /»

12 H I. Godningen. Side 29. Hvad er G ydning, og hvorfor bruges den? S ta ld g p d n in g M a ddin gen Gydningen Paa Marken Om K unstgø dnin g Agerbrug uden G y d n in g IV. Plantens Bygning og Liv. 35. Plantens S a m m e n sæ tn in g Plantens indre B y g n in g Frpets S p i r i n g ' Plantens F p d e Plantens F o rm e re lse Vore Dyrkningsplanters H je m Plantesygdomme V. Dyrkningsplanterne. 42. K o rn p la n te rn e K o rn s o rte rn e B r p d S æ d s k ifte t...' Saaniugen H p s te n B æ lg p la n te r Kartoffeldyrkningens Historie Kartoflen som Fpd emid d e l Mangler ved K artoffeldyrkningen Runkelroer og andre R o d fr u g te r T o b a k s p la n te n Hprren E n g e n e Landbrugerens Have Om Ukrudtets Udryddelse

13 Om Lusten, Vandet, Varmen og Lyset. -,-V Landbruget er anvendt Naturkundskab." P la n te r og D y r, altsaa alle levende Vcesener, ere afhoengige af visse almindelige F orhold, som gjore det m uligt for dem, at de kunne leve. H e rtil horer fremfor A lt, Luft, Vand, Varme og Lys. Om dem ville v i derfor i Korthed tale lid t noermere, forend v i gaa over t il at omtale Jordbunden, Planterne og Dyrene. Derved v il Meget af det Folgende blive lettere at fatte. 1. Luften er den forste Betingelse for alt L iv ; hverken Mennesket eller D y re t eller P lanten kan undvcere den; uden den kan hverken Kornet spire eller Planten vokse. Den omgiver alle Emner i rigeligt M a a l, og den findes overalt paa Jorden, hvor ikke et andet Emne optager Pladsen. Den trcenger endog ind i andre Legemer, og den indeholdes derfor ogsaa baade i vor Krop og i Troe, Sten og Vand. Hvad v i i daglig T a le kalder tom t, er ogsaa altid fy ld t af Luften. Den o m g i ver hele Jo rd e n, som et usynligt H av, der kaldes L u ft- Feddersens landokonom. Lcesebog. 1

14 /-.-E,»? S» -V >>' «f! i s x i i i s t r! / s >! kredsen eller Atmosfceren. M a n ved ikke, hvor hojt dette Lufthav strcekker sig over os. Nogle regne dets Hojde t il 4, Andre til 10 og atter Andre t il 27 M ile. Luftens Vcegt er meget ringe. Den er nemlig omtrent 770 Gange lettere end Vandet, og en Kubikfod Luft vejer kun omtrent 8 K vint. Men saa ringe ogsaa denne Vcegt er,' udover Luften dog paa Grund af den umaadelige Luftmasse, fom er over os, et mcerkeligt Tryk paa alle Emner. Mange S lags Erfaringer lcere os dette; naar man saaledes scetter den ene Ende af et R or i et Kar med Vand og derpaa, ved at udsuge Luften af den modsatte Ende, formindsker dens T ryk indeni Roret, saa v il Trykket af den over Vandet liggende Luftmasse ojeblikkelig tvinge Vandet t il at stige op i Roret. E ller: naar man lcegger et Stykke P a p ir over et med Vand aldeles fy ld t G la s, trykker Papiret fast t il og vender Glasset omkring med Bunden i Vejret, saa bliver, om man nu ogsaa trcekker Haanden bort. Papiret liggende saa tcet op imod Vandet, at ikke en eneste Draabe flyder ud. H vorfor? Fordi Luftens Tryk ude fra virker stcerkere paa P a pire t end Vcegten af Vandet i Glasset. Varmen udvider Luften og gjor den derved tyndere og lettere. A f den Grund presses den et Djeblik over en Flamme holdte Blodkop fast imod Huden: den ydre Lufts Tryk er nemlig storre end Modstanden af den indre fortyndede Lufts. Ligesom man kan udvide Luften, saaledes kan man ogsaa sammenpresse og fortcette den. Dette sker f. Eks., naar man trykker et tcet sluttende Stempel ned i et for neden lukket Nor, eller naar man med Haanden sammentrykker en med Luft fyldt og tilbunden Blcere. S lipper man atter med Haanden, b live r Blceren igjen rund, idet den i den indesluttede Luft paany udvider sig. J o stcerkere man sammenpresser indesluttet L u ft, med des storre Voldsomhed soger den at frigjore sig. Dette ser man saaledes ved Drengenes Hyldebosser, ved Vindbosser, S projter o. s. v. Den Evne at kunne udvide sig og paany sammentrcekke sig, kaldes E lasticitet"

15 eller F jederkraft". D et hpje over os liggende Lu ftla g trykker paa det lavere, i hvilket v i bevcege os; derfor er dette tcettere og tungere end hint. Jo hpjere v i stige op paa et Bjerg, des tyndere og lettere bliver Luften. For altsaa at kunne optage lige saa megen Luft i vore Lunger som i Dalen, maa vi aande tiere og hurtigere, naar v i ere paa et hpjt Bjerg. V i have 'Instrum enter, der npje udmaale Luftens Vcegt eller Tcethed, de saakaldte Lusttryksmaalere eller Barometre, som senere skulle blive n o r mere omtalte. Den fri (atmosfæriske) Luft, hvori vi leve, er ikke noget enkelt, udeleligt Em ne, men den er sammensat af to L u fteller G asarter, nemlig af Kvcelftos og as I lt. De ere begge Grundstoffer eller Elementer*). 2. Lvcrlstof er en L u fta rt, der n cest en udgjpr de fire Femtedele as den atmosfceriske Luft. D et har lige saa lidt Lugt, Smag eller Farve som denne. M en hvorledes kan man da skille Kvcelstof fra den atmosfceriske Luft? Det sker med Lethed paa fplgende Maade: man hcelder Vand paa en flad Tallerken, lader en lille Trcebrik flyde paa V andet, lcegger et *) Tidligere kaldte man L n ft, Jord, Band og I l t for Elementer": nu betegner man med dette Navn alle enkelte Grundstoffer, som ikke kunne deles i uensartede Bestanddele. M an kjcnder for Tiden noget over 60 saadanne Elementer, og man inddeler dem i M e taller (G uld, Jern, A p lv o. s. v.) og Ikke-Metal ler ( I lt, B rin t, K ul, Svovl o. s. v.>, som man ikke yderligere kan adskille i uensartede Dele. Hundrede Pund fri Luft indeholder i Forhold til sin Vcegt omtrent 77 Pund Kvcrlsto'f og 2Z Pund I l t, eller i Forhold t il Rumfanget indeholdes der i hundrede Kubikfod alm indelig Lnft omtrent 89 Kubikfod Kvcelstof og 21 Kubikfod I l t, fo r uden en ringe Mcengde Bauddampe, Kulsyre og Spor af andre Luftarter (Ammoniak, Salpetersyre og meget smaa Mcengder af mineralske og organiske Emner.)

16 Stykke Fosfor paa den, tcender det og stiller derpaa hurtigt et tomt G las over Flammen, saa at Glassets Rand rprer Vandet. D et broendende Fosfor optager den i Glasset indeholdte Lufts I l t, og den tilbage blivende Luft er da rent Kvcelstof, hvori Fosforet ikke kan vedblive at broende, men maa slukkes. I lt e n udgjorde omtrent den ene Femtedel af Luften i Glasset, og da den nu er forbrugt, faa v il Vandet paa Grund af den atmosfoeriske Lufts Tryk indtage *dens P la d s, og det v il derfor netop stige op i Glasset in d t il en Femtedel af dets Rumfang. A t Kvcelstoffet, som udgjor de ovrige fire Femtedele i Glasset, ikke er a lm in delig L u ft, ser man straks deraf, at for det Fprste ingen Flamme kan vedligeholdes deri og at for det Andet ethvert D y r, som bliver bragt ind deri, straks v il blive kvalt. Deraf kommer ogsaa Navnet Kvcelstof. M en hvorfor mon vor Luft for den aller stprste D el bestaar af en L u fa rt, hvori hverken Mennesker eller D y r kunne aande eller Ild e n kan brcende? Svaret v il falde let, naar man kjender Egenskaberne hos Luftens anden Hovedbestanddel, nemlig Ilte n ; Kvcelstoffet er nemlig saa rig e lig tilstede, fo r at kunne mildne Ilte n s heftige V irk n in ger. A f de fem Femtedele L u ft, som v i hvert øjeblik indaande, bruge v i t il vort Legeme egentlig kun den ene Femtedel I l t, medens v i igjen afgive de fire Femtedele Kvcelstof. Disse have kun tjent t il at fortynde Ilte n, og de frembringe ellers ikke nogen scerlig V irkning paa vo rt Legeme. Kvcelstof forbinder sig kun med faa andre Grundstoffer og med dem endda kun lidet v illig t og under scerlige Omstcendigheder. Saaledes forbinder 74 Vcegtdele I l t sig med 26 Vcegtdele Kvcelstof t il Kvcelstofsyre, somi Forbindelse med noget Vand danner den saakaldte Salpetersyre eller Skedevand". MenSalpetersyrefremstaar ogsaauundervisse Omstcendigheder af kvcelstofholdige, organiske Emner. T illig e har en lps J o rd b u n d, dersom der i den findes Alkalier (f. Eks. K a li, Natron) eller alkaliske Jo rd a rte r lf. Eks. Kalk)

17 den Evne at kunne forene I l t og Kvcelstof t il Salpetersyre. Lynet ligesom ogsaa en i fugtig Luft broendende Flamme, virker saaledes paa Luftens Bestanddele, at en D el af det frigjorte Kvcelstof omdannes t il salpetersurt Ammoniak, som v i senere ville lcere ncermere at kjende; det dannes ogsaa ved enhver Fordam pning af Vand i den atmosfæriske Luft. I Planterne og Dyrene findes Kvcelstof som en Bestanddel af Kjodtrcrvlerne, Lim et, Ostestoffet, LEggehviden o- s. v. Ved Planternes Erncering, Farvning og Befrugtning spiller det en vigtig, gaadefuld Rolle; iscer fremkalder det en foroget B la d- og Roddannelse. 3. Ilte n, som er den anden Bestanddel af den atmosfæriske Luft, ligner i mange af sine Egenstaber Kvcelstosfet, men er i andre netop dets Modscetning. Den er ligesom Kvcelstof uden Lugt, Smag og Farve; derimod fremmer den i hoj Grad Aandedrcettet og Forbrændingen og forbinder sig meget let med andre Grundstoffer. I ren, ublandet Tilstand sindes den ikke i Naturen, men den maa konstig udskilles af de Emner, hvori den indeholdes. En Flaste, der er fyldt med I l t, ser ud som en Flaske, der er fyld t med Kvcelstof eller med atmosfcerist L u ft; men bringer man et glodende Stykke Kul ind i den forsi ncevnte, v il det blusse op med et meget liv lig t Skcer. Bringer man et Stykke glodende Fyrsvamp paa Enden af et Stykke Jerntraad ind i Flasten, brcrnder det rask, og endog Jerntraaden teendes med en meget klar Flamme og under ftor Varmeudvikling, idet. der kastes livlige Jldgnister t il alle Sider. Det er ikke Ilte n i Flasken, som brcender; den frem mer kun Forbrcendingen, og i den brcender endog saadanne Legemer, som ikke kunne bringes i Brand i den atmosfceriske Luft. B ringer man et D y r ind under en med I l t fyldt Glasktokke (en Fugl eller en M u s ), aander det i Forstningen meget lettere end i den atmosfceriske L u ft, og Blodomlobet bliver hurtigere; men snart kommer det i en

18 feberagtig Tilstand, og det dor tilsidst af den store Anstrengelse ved dets overdrevne Livsvirksomhed. Deraf kunne v i se, hvorfor der sindes saa meget Kvcelstof i den atmosfæriske Luft. Det er omtrent af den samme Grund, som bringer os t il at blande stcerk V in med Vand. Dersom Atmosfceren nemlig bestod af I l t alene, vilde vor Livsvirksomhed blive saa voldsom, at den hurtig mnatte ophore, oo en opstaaet I l d vilde gribe om sig med uimodstaaelig Voldsomhed, medens omvendt, naar Ilte n manglede i den atmosfæriske Luft, intet Menneske vilde kunne aande, og ingen I l d vilde kunne brcende. Naar v i blcese t il Moderne paa Skorstenen eller ved Hjcelp af et Spjceld fremkalde et Lufttroek i Ovnen, saa tilfo re v i derved mere I l t og fremme derved Forbrændingen. Ilte n sindes i uhyre Mcengder i Naturen, og da den sau let og v illig t forbinder sig med andre Emner, indeholdes den baade i Vandet, i Jorden, i de fleste M ineralier og i alle organiske Legemer. Endskjont den selv ikke har nogen S m ag, frembringer den dog i sine Forbindelser mange Emner, som smage syrligt. Udscetter man saaledes Moelk, O l o. s. v. i lcengere T id for den atmosfceriske L u ft, ville de blive sure paa Grund af Indvirkningen af den i Luften indeholdte I l t. Ligesom I lt e n paa den ene Side er en nodvendig Betingelse for L ive t, saaledes er den ogsaa en meget vigtig Aarsag t il Oplosning, Omdannelse og Odelceggelse. Den paavirker endog de haardeste, ucedle M etaller, ved i fugtigt V ejrlag at danne Rust paa dem og derved ligesom fortcere dem; endog de cedle M etaller kan den odeloegge, naar den virker i Forbindelse med Varme ag Syrer. Den forbinder sig med Gjo.dningen i Jorden, og den er Betingelsen for Modningens fuldstændige Raadnen. Den vcekker Spiren i Froet til Liv, og den optages af Planten under hele dennes Voekstliv. Alle gronne Plantedele optage nemlig I l t om Natten og udskille I l t, medens Solen skinner. Jndaandet

19 med den atmosfceriste Luft i Lungerne, tjener den t il at omdanne de kulholdige Dele af Blodet i Lungerne t il kulsur Luft (Kulsyre), i hvilken Form de da ved Udaandingen fjcernes fra Legemet. Et udvokset Menneske, som daglig omtrent aander 2600 Gange, optager aarlig 800 Pund I l t af Luften. V i se saaledes, at Ilte n spiller en umaadelig vigtig Rolle i Naturen: den danner og pdeloegger, opholder og omdanner, giver Liv og droeber. Uden den er intet Liv m u lig t, og det Dpde vilde uden den for evigt vcere dpdt. 4. Kulstof og Kulsyre. K ul eller Kulstof er ligesom I l t og Kvoelstof et Grundstof; men det er et fast Legeme, og det danner i Forbindelse med visse M ineralier det faste Grundlag for alle D y r og Planter. Det er uden Smag og uden Lugt, og det kan ikke oplpses. Det kan hverken smelte eller broende, naar det ophedes i lukkede Kar, men udsoettes det for Ilte n s Paavirkning og samtidig opvarmes stoerkt nok, brcender det aldeles bort og efterlader In te t, idet det helt omdannes t il Kulsyre. I Naturen findes det foruden i de organiske Legemer ogsaa i mange M ineralier i Forbindelse med andre Emner. Aldeles rent Kulstof danner den sjceldne og dyre Diamant, som egenlig ikke er andet end en Kulkrystal; noesten rent findes Kulstof i Plantekul (Troekul, B runkul, Tprvekul); i Dyrekul (Benkul, Blodkul) er det forenet med Kvoelstof. K ul har den moerkelige Egenskab med stor Begjoerlighed at kunne in d suge forskjellige Luftarter og at kunne fortoette dem. En Kubiktomme Troekul optager saaledes in d til 25 Kubiktommer atmosfoerisk Luft i sig. Kullet bliver ikke derfor stprre i O m fang, men den i Kullets fine Aabninger indeholdte Luft er 25 Gange toettere sammenpresset end den f r i atmosfæriske Luft. K ul er derfor meget tjenligt t il Vandets og t il Stueluftens Rensning for fremmede og usunde Luftarter o. s. v. M en endnu moerkeligere er vistnok Kullets Evne,

20 at kunne omdannes t il en Luftart ved at forbinde sig med Ilte n. Den derved dannede Luftart kan derpaa ved at sammentrykkes stcerkt forvandles t il en Vcedske, ja endog t il et fast Legeme. Naar man lcegger et Stykke glodende K ul under en med I l t fyldt Glasklokke, broender det med klar Flamme. Ilte n forbinder sig nemlig derved med Kulstoffet, og hvad der da findes i Klokken, er hverken I l t eller K ul lcenger, men en noje Forening af dem begge, en L u fta rt, fom man kalder Kulfyre, og som har helt andre Egenskaber end de Emner, hvoraf den er fremkommen. Det morke, uigennemsigtige K ul er nu blevet en usynlig Luftart. Denne Kulfyre opstaar ikke alene ved Forbrændingen af rent Kulstof i ren I l t ; men overhovedet, naar kulstofholdige Legemer (og det er alle Dyreog Planteemner) broende, gjentager sig det Samme: disse Legemers Kulstof forbinder sig nemlig med den i Luften indeholdte I l t, og derved dannes Kulsyre. V i frembringe folgelig hver Dag Kulsyre i Moengde, og den stiger i Strom m e fra vore Ildsteder og Ovne op i Luften. V i ville betragte dens Egenstaber noget noermere. V o rt Oje kan ikke stille den fra I l t og Kvcelstof, da den ligner dem i at vcere en farvelos Luftart. Derimod har den en noget stikkende Lugt og en syrlig Smag. Broendende Legemer slukkes i den, og t il vort Aandedroet duer den lige saa lid t som ren Kvcelstof. Den virker paa Lungerne som G ift, og den droeber efter kort T ids Forlob ethvert levende D y r, selv om den end ikke er helt ren, men er blandet med temmelig meget atmosfcerisk Luft. D a den er meget tungere end denne, kan man hoelde den ligesom en Vcedske fra et Kar over i et andet. Den fremkommer ogsaa ved enhver. Gjcering, og den udvikles undertiden saa rigelig ved Vinens Gjcering, at den ikke sjcelden, naar man kommer ned i loengo aflukkede Vinkjoeldere, slukker Lysene og droeber Mennesker og D y r. Den er desuden tilstoede i Kildevand, i mineralske:

21 Vande, i D l o. s. v. Det er den, som bringer dem t il at skumme og som giver disse Drikke en vederkvægende Friskhed. Undertiden samler den sig i stor Moengde paa dybt lig gende, aflukkede S teder, i Bjergvcerker, i underjordiske H u ler, som s. Eks. i -Hundegrotten ved Neapel, hvor den danner et giftigt Luftlag over Gulvet, h v o ri, efter faa Djeblikkes F o rlo b, alle levende Vcesener do. T il Lykke er den, skjont den hvert Djeblik efter umaadelig Maalestok frembringes ved Aandedrcettet, Gjceringen og Forbrændingen, kun tilstede i ringe Moengde i Forhold t il den hele Atmosfoere; i 10,000 Dele Luft findes nemlig kun 3 6 Dele Kulsyre, men dog altid saa meget, at den vilde kunne - danne et 6-8 Fod hojt Lag omkring Jorden. A t den virkelig findes i Luften, kan vises ved et simpelt Forsog. S tille r man nemlig et Kar, hvori der er klart Kalkvand, d. v- s. V and, i hvilket man har oploft ganske lid t broendt Kalk, aabent i Luften, saa v il man se, at der lid t efter lid t paa Overfladen, af Vandet, dannes en hvid Hinde, som synker t il B unds; derpaa afloses den af en ny H inde, som ogsaa synker t il Bunden, og saaledes gaar det fremdeles, in d til der ikke er mere Kalk oploft i Vandet. Hvad er der nu flet? Den i Kalkvandet oplofts Kalk har optaget den i den atmosfceriske Luft vcerende Kulsyre, og derved er der dannet kulsur Kalk, som ikke kan holde sig oploft i almindeligt Vand. Hcelder man nu det kalkfri Vand fra, og hcelder noget stoerk Eddike eller fortyndet Svovlsyre (V itrio lo lie ) paa Bundfaldet, saa fremkommer der en hoeftig B rusning. Disse Vcedskers stoerkere S yre r forbinder sig nemlig med K alk-b undfaldet og uddriver den tidligere fra Luften indsugede Kulsyre. V i have gjentagne Gange bemcerket, at Mennesker og D y r udaande Kulsyre. Derom kan man ogsaa let overbevise sig. Hcelder man nemlig noget af det ncevnte klare Kalkvand i et Glas og derpaa igjennem et G lasror puster Luft langsomt ned i Kalkvandet, v il det snart blive helt mcelket at se til. Ogsaa i dette Tilfcelde har Kulsyren

22 forbundet sig med det i Vandet oplyste Kalk og har dannet kulsur Kalk. Vedbliver man im idlertid i lcrngere T id at puste Kulsyre ned i Vandet, bliver Vandet paany kla rt, fordi den kulsure Kalk igjen oplyses paa Grund af et Overskud af Kulsyre og endog vedblivende holdes oplyst deraf. M en hvoraf kommer det da, at der kun sindes en saa yderst ringe Mcengde Kulsyre i den atmosfæriske L u ft, medens dog i hvert Ojeblik M illio n e r Lunger frembringe den i Moengde og M illioner af Ildsteder fyrer den i Strymme t il Luften? H vorfor danner denne Kulsyremcengde ikke paa Grund af sin styrre Tyngde et g iftig t Luftlag um iddelbart over Jorden? Det kommer ligefrem - af, at Luften ncesten altid er i styrre eller mindre Bevcegelse, og at de forskjellige Luftarter i den let blande sig imellem hverandre. Derved bliver den paa et Sted i soerlig Mcengde dannede Kulsyre strax fordelt og udbredt, og derved bliver den ogsaa tilfo rt saadanne Legemer, som begjcerlig optage den i sig. Dette er i ganske scerlig Grad Tilfceldet med Planterne. Disse, der, fom v i have sagt, i deres faste Dele hovedsagelig ere dannede af Kulstof, optager dette i stor M'cengde fra Luften. De indsuge nemlig Luftens K u l syre, for at tage dennes Kulstof i Brug til deres Vcekst, og de udskille tildels igjen Ilte n, som de samtidig have optaget. Ogsaa Dug og Regn optage Kulsyre fra Luften, fyre den ned i Jorden og vande dermed Planternes Rydder. V i kjende altsaa nu den vise N a tu rlo v, hvorpaa D yrets og Plantens Liv beror. Kulsyren, som Mennesker og D y r udaande, er L iv s lu ft for Planterne, og disse udskille igjen af den Ilte n, som er L ivslu ft for Mennesker og D yr. Mennesker og D y r leve altsaa saavel af den L u ft, som Planterne udaande, som af det Emne, hvoraf disse ere dannede, og Planterne leve atter af Dyrenes Luft og Emner, og imellem dem gaar Kulstoffet i et evigt Kredslob.

23 5. Brinten. V i have ogsaa ncevnt Vanddampene som endnu en Bestanddel af den atmosfæriske Luft. De ere altid endog i den hedeste og torreste Luft tilstcede i storre eller ringere Mcengde. M an kan paa forskjellige Maader overtyde sig herom. Udscetter man saaledes i et aabent Kar meget stcerk Svovlsyre fo r Luften, v il Vcedfken tiltage i Rum fang og mulig endog styde ud over Karrets R and, idet S yren vedbliver at indsuge Vanddampe fra Luften. Ligeledes optage Potaske, Kjokkensalt o. s. v. Vand af Luften og blive derved fugtige. Denne i den atmosfæriske Luft indeholdte Vanddamp er en sammensat Forbindelse af I l t og B rint. Det sidst ncevnte Emne er ligesom I l t og Kvcelstof et Grundstof (Element) i Luftform, uden Farve, Smag eller Lugt. D et er den letteste af alle Luftarter, ja af alle Emner, og det er fjorten Gange lettere end den atmosfæriske Luft og seksten Gange lettere end Ilte n, hvorfor man ogsaa har brugt Brinten til Fyldning af Luftbaloner. I ren,' ublandet Tilstand findes den lige saa lid t frit i Naturen fom de ovrige luftagtige Grundstoffer, men mest er den forbundet med I l t (som Vand) og med Kulstof. Derimod kau riran meget let fremstille den konstigt. Dette sker lettest, idet man kaster nogle Jernsom i et med Vand halvt fyldt G las og derpaa tilgyder lid t Svovlsyre. De Smaablcerer, der da stige op af det ligesom kogende Vand, og fom man kan opsamle i et under Vand vcerende, omvendt staaende G la s, er ren B rin t. Den er dannet derved, at Jernet under Syrens Paavirkning har tiltrukket Ilte n fra Vandet (der jo er sammensat af I l t og B rin t) og derved har frig jo rt Brinten i Luftform, saa at den nu paa Grund af sin Lethed undviger som fmaa Luftblcerer. Undersoge v i derpaa den i Flasken opsamlede B rin t ncermere, finde v i, at den lige saa lid t er til at indaande fom Kvælstoffet, men at den derimod kan brcende. Lader

24 man den nemlig strpmme ud fra Flasken igjennem et lille R pr og derpaa teender den ved dettes M unding, broender den i den atmosfæriske Luft med en bleg, svagt lysende Flamme, og idet den frembringer stoerk Varme. Dersom det kunde lykkes paa en billig Maade, at udskille Brinten i stor Moengde af Vandet, kunde den udmoerket godt bruges til Opvarmning, Kogning o. s. v., og v i kunde da altsaa varme op med Vand. Med andre Emner indgaar B rinten mangfoldige Forbindelser. Saaledes, som det allerede er sagt, med Ilte n ; under visse Betingelser forene nemlig to M a a l B rin t sig med et M a a l I l t, de fortcettes derved samtidig, gaa over t il at blive flydende, og af de to usynlige Luftarter fremstaar paa den Maade det synlige Vand. Denne Forening sker im idlertid kun, naar Blandingen af B rin t og I l t teendes, og Brinten ligesom broender i Ilte n. Ogsaa med Kulstof forbinder Brinten sig, og Kulmoengden fremmer da betydeligt dens Lysevne. V or klart broendende Gas er saaledes sammensat af 1 D e l K u l stof og 2 Dele B rin t, og den faaes derved, at man gjennemglpder Troe, K u l, Harpiks eller O lie r i lukkede Kar. F lam men af brcendende Troe, Olie o. s. v. er heller ikke andet end broendende B rin t i Forbindelse med Kulstof (Kulbrinte). Med Kvcelstof forbinder B rin t sig t il Ammoniak, en for Planternes Ernoering uundvoerlig Luftart, som v i senere ville omtale noget ncermere. Se v i nu tilbage paa det hidtil S agte, saa have v i lcert flere S la g s hpjst vigtige Emner at kjende som Bestanddele af den atmosfoeriske L u ft, nemlig I l t, Kvcelstof, Kulsyre og Vanddam p, der alle ere indbyrdes sammenblandede og i Luftform ; altsaa to Grundstoffer alene og to andre i Forening med I l t. De tre luftformige Grundstoffer ( I l t, Kvcelstof og B rin t) ere i Forbindelse med det faste Grundstof Kul, som er Grundlaget for den hele levende V erden, og i enhver P lante eller i ethvert D y r ere

25 enten alle disse fire Grund emner eller i det Mindste tre af dem tilstcede. 6 Vandet. Hvilken Vigtighed Vandet har for alle levende Vcesener, viser sig allerede deraf, at det udgjor en Hovedbestanddel af alle Planter og D yr. De levende P lanter indeholde ncesten tre Fjerdedele V and, og Dyrene indeholde ligeledes en meget stor Mcengde Vand. Et Menneske, som vejer 154 P und, skal indeholde 116 Pund Vand og kun 38 Pund faste Emner. Vandet er ogsaa rigelig tilstcede i en Mcengde Emner. Saaledes er der i 10 Pund Mcelk omtrent 8 V2 og i 10 Pund V in over, 9 P und, og endog i hundrede Pund torret Trce endnu 6 10 Pund Vand tilstede. De fleste Legemer vilde altsaa siet ikke kunne tcenkes uden Vand, og soerlig vilde intet Liv vcere m uligt; thi enhver Erncering af D yret eller Planten kan kun ske i Forbindelse med Vand. D erfor er det ogsaa tildelt Jorden i saa umaadelige M asser, og enten i flydende Tilstand eller i Form af I s dcekker det (som Verdenshav) de tre Fjerdedele af Jordens Overflade. Men i Soerdeleshed er det en overalt tilstede vcerende Del af Agerjorden, som dels modtager det fra Luften som atmosfærisk Vand ved Nedbor (som Regn, Dug, Sne, 0. s. v.) dels fra de dybere liggende Jo rd la g s Forraad ved en u a f brudt Opstigning t il de ovre, udtorrede Jorbundslag. I disse oploser det i Forening med Luften Jordens Bestanddele og danner Fode fo r Planterne. V i vide allerede af det tidligere Sagte, at Vandet er en Forbindelse af I l t og B rin t. I 100 Dele Vand er der 89 Dele I l t og 11 Dele B rin t eller i. 9 Pund Vand' er der 8 Pund I l t og 1 Pund B rin t. M en dette ene Pund B rin t indtager netop dobbelt saa megen Plads som de 8 Pund I l t, da, som sagt, Brinten er 16 Gange lettere end Ilte n. Begge Emner findes meget fortcettede i Vandet. I et eneste G las Vand er der en saa stor Mcengde B rin t og I l t, at

26 et Vcerelse derved en hel Dag igjennem kunde opvarmes og oplyses. V i vide ogsaa, hvorledes Vandet er fremstaaet af hine Luftarter, nemlig derved at Brinten har brcendt i I l t Vand er egentlig altsaa brcendt B rint. Saa tidt dette brcender, fremstaar Vand, om det endogsaa i Almindelighed paa Grund af Varmen fordamper og undviger. V i fe det f. Eks. derpaa, at naar man scetter et hoj, tort O lglas ned over en Lysflamme, saa at denne brcender inden i Glasset, v il der kort T id efter afscettes en Dug paa Glassets indvendige Side, som under heldige Omstændigheder bliver til Draaber. Den breendte B rin t er altsaa netop bleven t i l Vand. Vand, som er dannet paa denne Maade, er meget rent. Men i Naturen findes Vandet nceppe nogensinde helt rent. Endog det for rent gjceldende Regnvand oplager paa sin Vej fra Skyerne t il Jordens Overflade foruden Stov en D el af den i Luften indeholdte Kulsyre og bliver derved mere eller mindre kulsyreholdigt. Trcenger det derpaa ned i Jorden, moder det oven'i Kjobet tidt underjordiske Forraad af Kulsyre, og det har da, naar det under Jorden samles t il en Kilde, idet det strommer frem igjen af Jorden, den friske S m ag, fom det netop skylder sit In d h o ld af K u l syre. Dette er i scerlig hoj Grad Tilfceldet ved de saakaldte S urbronde (Sodavand). M en Kildevandet indeholder desuden mange Bestanddele. Som bekjendt oploser Vandet lettelig sorskjellige faste Emner, saasom Sukker, Soda, S a lt o. s. v. Det i Jorden rindende Vand oploser derfor en D el af de oploselige Minera lie r, som det moder paa sin Vej og forer deres Bestanddele med sig. Dette gjcelder iscer om de kulsure Vande, som virke langt mere oplysende end andre. Oploser nu kulsurt Vand kulsur Kalk, der jo ncesten overalt i Mcrngde findes i Jorden, saa bliver det kalkholdigt, hvad de fleste as vore Kilder ere. Saadant kalkholdigt Vand, som allerede rober sig fo r v o rt Oje ved sin overordentlige Klarhed, kalder man

27 haardl Vand, fordi mange Fodevarer kun vanskeligt lade sig koge more deri. Den i Vandet oploste kulsure Kalk bundfceldes nemlig paa Grund af Opvarmningen, som uddriver Kulsyren af det, og derved hceves den Forbindelse, i hvilken Kalken var bleven oploselig, og den bliver nu atter uoploselig. Den afscetter sig derved som en Skorpe paa Kedlen (Kedelsten); det Samme sker ogsaa, naar Solen opvarmer Vandet i Bcekke og Floder, idet Kalk afscettes paa deres Bund og paa Stenene i dem. Ved den begyndende O p varmning i Gryden overtrcekkes Kjodet o. s. v. med et tyndt Kalklag, og dette hindrer Indtræ ngningen af 'de hede Vanddampe og solgelig ogiaa at Kjodet bliver mort. I haardt Vand forkalker Sceben og bliver uoploselig; derfor duer haardt Vand heller ikke til Vask. Opvarmer man det derimod, sorend man bruger det, saa bundfceldes Kalken, og det bliver derved paany blodt og brugeligt. Men endnu mere urent end Kildevandet, er Vandet i Floder, Aaer, Soer og Sumpe, i hvilket der tid t findes en hel Mcengde sorskjellige Emner oploste. Havvandet indeholder i hundrede Dele gjennemsnitlig omtrent tre Dele S a lt oploft. Paa denne Vandets Evne at kunne oplose, beror i A l mindelighed dets Vigtighed for Planternes Erncering, idet disse kun kunne optage oploft Fode, og isoer dets udmcerkede Tjenlighed t il Engvanding. Naar Vandet er, som det skal vcere, tilfo re r det nemlig Engene en Mcengde gjodende Em ner og srugtbargjor derved Jordskorpen. Men er det stcerkt kalkholdigt, eller dersom det indeholder mange S yre r, er det ubrugeligt t i l Engvanding. I Vandet indeholdes, foruden en storre eller mindre D el Kulsyre, ogsaa en betydelig Mcengde af andre Lufarter. M an ser dette allerede, naar man stiller et G las fyld t med ' klart Kildevand i Solen, idet der da snart udskilles en Mcengde Smaablcerer as Vandet, som scette sig paa Glassets S id e r; men endnu tydeligere ser man det ved Vandets O p varmning over Ild e n, idet Luften derved undviger endnu

28 16 >.c- - i-. -( ftcerkere. Denne i Vandet indesluttede Luft ligner vistnok den atmosfceriske Luft, men den indeholder ncesten en Trediedel I l t og kun noget over to Trediedele Kvoelstof. De i Vandet levende D y r optage denne Luft igjennem Gjceller og andre Aandedrcetsredftaber, men de bruge ligesom Landdyrene kun Ilte n. Indeholdt Luften i Vandet kun omtrent en Femtedel I l t som den atmosfceriske, saa vilde Vanddyrene ikke have nok deraf, og de maatte da gaa t i l Grunde. M an taler undertiden om raadent Vand og forbinder dermed den fejlagtige Mening, at det er Bandet f. Eks. i Gjodninggruber, som er gaaet i Forraadnelse. Rent Vand alene kan aldrig raadne, men kun de Plante- og Dyrelevninger, som findes i det. Skiller man derfor disse fra, idet m an-lader Vandet gaa igjennem K ul eller Sand (filtrerer), saa v il det igjen vise sig temmelig rent. Aldeles' rent Vand faar man ved en Destillation af Regn- eller Kildevandet o.s. v. derved, at man opvarmer det i et lukket K a r, omdanner det t il Damp og derpaa ved Afkpling atter bringer det i flydende Tilstand. Saadant Vand smager fla vt, da det mangler Kulsyrens forfriskende Smag. Det raadner a ld rig, naar det holdes godt tilproppet, paa en Flaste. Vandet har en betydelig Vcegt. En Kubikfod Vand vejer omtrent 62 Pund og fylder netop 32 Potter. En P o t Vand vejer ncesten 2 Pund. Der v il i et senere Afsnit blive ta lt om Vandet i den atmosfceriske Luft, hvor det jo findes som Skyer, Taage, Dug, Regn o. s. v. ; her ville v i endnu kun omtale, hvorledes Kilder dannes. Det paa Jordens Overflade i Havet, i Sper, i Floder, og i Bcrkke, i Sne og I s, i alle P la n te r, ja i ncesten alle Legemer vcerende Vand fordamper uophorligt d. v. s. det stiger som en usynlig Damp i Form af smaa Luftblcerer op i Luften. Her danner det sig til's kyer, som grebne af Vinden fpres om i Luftrummet, in d til de under visse Omstcendigheder fortcettes og da falde ned igjen paa Jordens Overflade fom Regn, D u g, Sne, H a g l o. s. v. Regnen og

29 den ovrige Nedbor fordamper dels igjen fra de forskjellige Legemers Overflade, dels trcenge de ned i Jordens pverste Lag, hvor de blive opfugede af Planterodderne, men dels synke de ogsaa dybere ned i Jordskorpen, in d til de mode faste Bjergmasser eller tcette Lerlag, som hindre dem i at troenge endnu dybere ned. P aa saadanne uigjennemtrcengelige underjordiske Lag samles nu samtlige smaa Vandaarer fra et storre eller mindre Omraade; de flyde sammen og komme endelig t il Syne paa et lavere liggende Punkt som en Kilde, for tidligere eller senere igjen at fores op i Luften som Vanddamp og paany begynde Vandels evige Kredslob. 7. Varmen og Varmemaaleren. H id til have v i kun omtalt de Grundstoffer i Naturen, hvoraf de levende Vceseners Liv vcesenlig afhcenger; men Grundstofferne alene kunne ikke fremkalde Livet og ikke en Gang vedligeholde det. H e rtil krceves der fremfor alt Varme og for de fleste Skabningers Vedkommende tillig e Lys. Varmen er Kilden t i l a lt Liv, og den hersker i V e r den som en mcegtig bevcegende Naturkraft. Uden den vilde Spiren i Froet og i LEget do, og uden den bryder hverken Bladet eller Blomsten frem af Knoppen. I vor Klodes glodende In d re udvikles den som en evig I l d, den fremkalder J o rd skorpens Rystelser, og den bryder frem igjennem de ildsprudende Bjerge (Vulkanerne). Den fremkalder snart V ind og Skyer, snart Regn og Sne. Den bestemmer i tallose F o r mer Klimaet og Grcenserne for Plante- og D yrelivet. Den tjener Mennesket ved hans Ild s te d, i hans Værksteder og ved hans Maskiner. Den fremkaldes hvert Ojeblik i vort eget Legeme, og den skaber her som i den mindste F ugl og i det mindste S tra a de mcerkeligste Forvandlinger. Varmen fremstaar paa hojst ulige Maade. Den fremkaldes saaledes ved to Legemers Gnidning imod hinanden Feddersens landokonom. Lcesebog. 2

30 1«, l,» «W O' - ^ 7^?", ^ 18! (ved H am ring, B o rin g, Stod o. s. v.), ved Kalkens Lceskning, D ved enhver Forbrænding, ved Gjcering; men fremfor alt -! strommer den med Sollyset ud over vor J o rd og fylder - ^ den hele organiske Verden med sin oplivende K raft. Et. B lik paa det hoje Nordens halvt uddpde N atur og paa det varme Jordbceltes herlige Planteverden og rige D yreliv viser ; iscer, hvilke vidunderlige Virkninger Solen fremkalder ved sit L y s og sin Varme i Sammenligning med alle andre Varmekilder. Selv paa den aandelige Verden udover ^ Solens Lys og Varme um iddelbart deres Indflydelse, og ^. vo r Sindsstemning er uden Sam m enligning hojere og gladere ved den fulde P ragt paa en solklar Foraars- eller Sommer- : dag, end naar det er vedholdende Taage eller Regn. Varm e og Lys voekke ikke alene over a lt L iv, men de danne ^ ogsaa hele den levende N a tu r in d til det mindste Vcesen. ^ Varm en giver endog tild e ls den livlose N a tu r dens Form.,! A f den afhcenger det, om Vandet er i flydende eller i fast ( I s ) eller i lu ftfo rm ig (Dam p) T ilstand, og om Metallerne -- ere haarde eller flydende: den cendrer altsaa helt mange ^ Emners Beskaffenhed. V i bedpmme i Almindelighed Mcengden af den rilstcedevcerende Varme ved Hjcrlp af vor Folelse, og v i tale i Henhold dertil om Hede, om Varme og om M angel paa Varme d. v. s. Kulde. Men v i have ingen sikre Grcenser! fo r de enkelte Afskygninger. Den ene kalder det koligt, som! den anden mener at vcere varm t. Lunkent Vand synes ' koligt, naar Haanden forud var i varmt, derimod synes det ; v a rm t, naar den lige forud var i koldt V a n d, og i visse. A a r tale v i om en kold Sommer og en varm V in te r, end- ' fljo n t denne utvivlsom t va r langt koldere end hin. D a det er usikkert, at skulle skjonne en given Varme- ' grad ved Folelsen alene, er det godt, at v i have et Redflab - (et Instrum ent), som aldeles noje og ensartet viser Tilstcede- vcerelsen af en storre eller ringere Varmemængde. V i kalde dette Instrum ent en Varmemaaler eller et Ther-

31 m o meter. Lad os se nojere paa det. Det viser sig da at vcere et G lasror, som er tilsmeltet oven til, og som neden til er udvidet i en med Kviksolv fyld t Kugle; desuden er det fcestet t il et lille smalt Trcestykke, hvorpaa findes S tre ger og T al. Scetter man denne Varmemaaler i kogende Vand, saa sitiger Kviksølvet op i Roret nojagtig t il et bestemt Punki, det saakaldte Kogepunkt, som ikke overskrides saa lcenge Thervwmetret er i kogende Vand. Scetter man derpaa Varmemaaleren i smeltende Sne eller I s, saa synker Kviksolvet i Roret ned t il et bestemt Punkt, det snakaldte Frysepunkt, hvorunder det nu ikke scenker sig, saa lcenge V a r memaaleren holdes i den smeltende Sne. Rummet imellem disse to Punkter inddelte (1730) den franske Naturkyndige Reaumur (udtales Reomyr) i firsindstyve, den svenske Naturkyndige Celsius (1742) i hundrede lige store Dele eller Grader". Den Reaumurske Inddeling er almindelig hos os og i Tyskland, Inddelingen efter Celsius eller den hundreddelelige bruges s. Eks. i Frankrig og af ncesten alle Videnskabsmand. Optcellingen af Graderne gaar hos dem begge op ad fra Fryse- eller Nulpunktet (O"), og 4 Grader efter Reaumur ere altsaa lig 5 Grader Celsius, hvad man kortfattet kan udtrykke ved: 4" R 5" C. Men da der gives langt hojere Varmegrader end det kogende V ands, saa gaar Graddelingen ved storre Thermometre endnu hojere end til 80 0, og da der ogsaa gives en storre Kulde end den Grad, hvorved Isen smelter, saa sindes under Nulpunktet en nedad gaaende Graddeling. De over 0 vcerende Grader kalder man Varme-, de under 0 vcerende Kuldegrader, og man scetter foran hine, naar man skriver dem, almindelig et P lus-tegn (d. v. s. mere end 0) og foran disse et Minustegn (mindre end 0). V il man nu maale Luftens Varme i et Vcerelse, saa ophcenger man Thermometret i det og iagttager efter en Tids Forlob, ved hvilken Grad Kviksolvsojlen er bleven staaende. H ar man et efter Reaumur inddelt Thermometer,

32 opgiver man Varmegraden saaledes: 16 ^ U.; ester det hundreddelelige Thermometer er denne da lig med -st 2 0 " 0. M en hvorfor stiger Kviksolvet op i Roret? Den hele Varmemaaling hviler paa den N a tu rlo v, a t Varmen udvider Legemerne. En med koldt V and, Mcelk, o. s. v. aldeles fy ld t Flaske v il saaledes flyde over, naar den scettes paa et varm t S te d, fo rd i Vcedsken straks begynder at udvide sig og'altsaa ikke lcenger har Plads i Flasken. Men de forskjellige Emner udvide sig dog ikke i samme G rad: 23 M a a l koldt Vand blive, naar de opvarmes til Koghede, lig 24 M a a l; 12 M a a l O lie blive ved samme Varme til 13 M a a l o. s. v. Noget lignende sker med de faste Legemer; en iskold B lytraad, som er 351 Fod lang, bliver, naar den opvarmes t il 80 o U., 352 Fod lang; en 812 Fod lang Jerntraad bliver ved den samme Varme 813 Fod. Kviksølvet, som er i Thermometrets Kugle, udvider sig ligeledes under Varmens Paavirkning og dertil meget regelret, og det stiger, da der ikke er P lads i andre Retninger, op i det lufttom t gjorte, indvendig overalt nojagtig lige vide Ror og betegner derved noje den Varmes G rad, fom den er udsat for. B liv e r Varmen ringere, horer ogsaa U d videlsen op, og Kviksolvsojlen synker nojagtig i samme F o r hold som Varmen. B live r Kulden saa ftoerk, at Kviksolvet fryser, saa har det naaet den ringeste Grad af sin Udvidelse eller med andre Ord, den hojeste Grad af sin Sammentroekningsevne, og det bliver fast. Det kan altfaa ikke bruges t il at bestemme endnu hojere Kuldegrader, og det maa da aflyses af et Vinaandsthermometer, da Vinaand taaler en hojere Varmegrad uden at fryse. Denne N a tu rlo v, at Varmen udvider Legemerne, er selvfolgelig godt kjendt i det daglige Liv. Kokkepigen fylder saaledes ikke det K a r, hvori hun v il koge Vand helt t il Randen, fordi det ellers ved at opvarmes v il flyde over. Smeden, som v il lcegge Jernbaandet' rig tig fast om V ognhjulet, soetter det paa, medens det er glodende, fordi Baan-

33 det ved at afkjoles trcekker sig sammen, altsaa bliver sncevrere og derfor slutter bedre fast. 8 Varmen og Vandet. D a Varmen udvider Legemerne, blive de, som v i have set, derved mindre tcette og i Forhold t il det samme Rumfang lettere, hvorfor ogsaa et M a a l koldt Vand s. Eks. er tungere og toettere end det samme M a a l kogende Vand. Men ved Vand indtroeder nu den hojst vigtige Omstoendighed, at dets Sammentrykning ikke fortsoettes lige t il Frysepunktet, men ot det allerede har sin storste TEthed ved -j (eller 3 ^" li). B live r Varmen endnu mindre, udvider Vandet sig igjen noget og netop saa lcrnge, in d til det ved O" bliver t il I s, i hvilket Ojeblik der pludselig indtroeder en langt betydeligere Udvidelse, hvoraf fslger, at Isen bliver saa let, at den kan svpmme paa det kolde Vand. Paa denne Ejendommelighed hos Vandet hviler nu en Mcengde for Landbruget hojst vigtige Fremtoninger, ja man tpr endog sige, at derpaa hviler endog en D el af Jordens Beboelighed. Udvidelsen af det frysende Vand sker med en saadan K ra ft, at det ikke alene sprcenger fyldte G las, Kar, Vandbeholdere, men endog S ten, M ure og K lipper, hvis Ridser og Revner forud ere blevne udfyldte med V and; ogsaa Trcestammer, som fryse, kunne revne. Hvilken V ig tig hed Vandets Udvidelse ved Frysningen har for Jordens Dannelse, ville vi senere faa at se. At den er en mcegtig Hjcelp ved Jordens Bearbejdelse og Frugtbargjorelse, ved enhver Landbruger. D erfor plojer han om Efteraaret sin tunge, seje Lerjord saa dybt som m ulig, og han lader den derfor ligge Vinteren over, for at den kan vcere udsat for gjentagen Frysning og O ptoning, saa at den kan blive tjenlig" d. v. s. at de i Revner og Furer indtrcengte Vanddele saa tit kunne fryse og folgelig udvides, at Lerdelene sprcenges fra hverandre og smulre. Dersom

34 det frysende Vand ikke udvidede sig og derved blev lettere, men derimod blev toettere og tungere, vilde den dannede I s straks synke t il Bunden af Soer, Floder og Bcekke. Om Vinteren vilde der altsaa fra Bunden af i dem danne sig stedse tiltagende Jsmasser, som i vort Land kun i faa Fods Dybde vilde kunne paavirkes og optoes af Sommervarmen, medens de vilde tiltage igjen i den paafolgende Vinter. Derved vilde vore Vande blive t il store Jsbeholdere, som vilde gjore vort Lands Klima meget koldere, foruden at alle Vandets P lanter og D y r vilde drcebes. Men t il al Lykke sker der ved den vise Ordning af Naturforholdene noget helt andet ved Vandets Overgang t il I s, nemlig folgende: Afkoles Luften ved V in te rtid, meddeles dens Kulde til det overste V andlag, som afkoles. Dette afkolede Vand synker, fordi det er blevet tungere, ned til Bunden, og et varmere V andlag indtager derpaa dets P la d s. Dette afkoles ligeledes af Luften og synker til Bunden, og saaledes gaar det fremdeles i en nceppe moerkelig S tro m, in d til den hele Vandmasse er afkolet til -P 40 L.. Derpaa kommer der en Hviletilstand. Ligevcrgten er bragt t il Veje, og alt Vandet er ensartet koldt. Men fortsattes im idlertid Luftens Afkoling endnu videre, omdannes det overste Vandlag til I s ; dette er, som v i have set, lettere end Vand og svommer folgelig oven paa. Det danner i denne Tilstand et Dcekke over den neden for vcerende Vandmasse og vcerner denne imod den kolde Lufts Paavirkuing, saa at Kulden fra denne kun langsomt kan trcenge ned i Vandet og derved gjore Jsdcekket stoerkere. Jo dybere Vandene ere, des lcenger varer Vandmassens ligeartede Afkoling in d til Frysepunktet. I dybe Soer varer den i vort Land saa loenge, at der i A lm indelighed, forend den er t i l Ende, igjen kommer en hojere Luftvarm e, hvorfor de heller ikke bnndfryse- Flydende Vande fryse i Almindelighed t i l fra Bredden,