<s> "L/ I D ^ ^ 0 l^ 6 ^ I_ I6 ^ 6 I6 I_ I0 7 ^^ ! > > 7^.

Transkript

1

2

3

4 <s>! > > i s 7^ I D ^ ^ 0 l^ 6 ^ I_ I6 ^ 6 I6 I_ I0 7 ^^ "L/ t 7^. O F

5 ! - s >! t - 1 i! > j i?! i LNMi' i 1»

6 l I r k I i i '»»

7 Kort Anvisning sor Husmand t il Dyrkning af i Rodfrugter, Staldfodringsplanter og Handetsplanter. Af F. Wendt, Gartner og Gaardejer, St. Jorgensbjerg ved Roskilde.» i Ved Udvalget sor Folkeoplysnings Fremme. Kisbenhavn. 3 Lom m isfion hos G. E. C. Gad. G. S. Wibes Bogtrykkeri.

8 i tt 4 - ^ 1 r^- O» - I M - -> > l-'/- ' V'

9 E fte r den Plan for Dyrkningen af Husmandslodder, vi fo r et Aar siden fremsatte her i Folkeloesning" (nemlig i Smaastykker, 4de B in d s 2det Hefte S. 107 flg.)*) og fremdeles anbefale, skal Husmanden forsi og fremmest grave sin J o rd, begyndende med et mindre eller storre Stykke. Sam tidig eller lid t derefter kan han tage fat paa Noedyrkningen, idet han ogsaa derved begynder med et mindre Stykke, saa at han indvinder E rfaring t il denne Dyrkningsmaade, inden han udvider den t il storre Stykker. D e rtil stal han behandle sin Grcesmark godt og ved en hensigtssvarende Besaaning med forstjellige Klover- og Grcesarter skaffe sig det stsrste og værdifuldeste Udbytte, saa at han efterhaanden kan indrette sig paa en temmelig fuldstændig S ta ld fo d rin g ; ved Hjcelp af denne og en rigelig og kraftig Fodring om Vinteren kan han forsge og forbedre sin Kreaturbescetning og tillige staffe sig den storst mulige Gjodningsmcengde. Forst da kan han rigtig med Fordel dyrke Handelsplanter, af hvilke flere baade forlange en fo rtrin lig behandlet Jord og megen G jodning, og forst da er Tiden kommen for ham til at indrette sig paa at tiltroekke Mark- og Have- *> O m Husmandens S tillin g som Arbejder paa Landet og om Dyrkning af Husmandslodder." (Sartrykket heraf (N r. 46) kjobes hos Boghandler Gad for 8 S killing <25 Exemplarer for 1 Rdl. 3 M k. 6 Sk.)

10 fro og t il i sin Have at dyrke Boerfrugter og Kjokken- urter til Salg. Gravning og Gjsdning. N aar vi varmt anbefale G ravning med Spade eller Greb, saa er det ikke alene, for at Husmanden derved kan blive f r i fo r at betale fo r sin Huslods P le j ning, eller for at give Vederlag i Arbejde, men hans Jord forbedres tillige betydeligt i flere Henseender. D els renses den derved grundigt for fladelige Ukrudsplanter, dels bliver den mere fljo r, saa at den fra Luften kan trcekke mere Ncering og Fugtighed t i l sig. Derncest kunne P lanterodderne, naar Jorden bliver dybere gjennemarbejdet, troenge dybere ned og soge deres Ncering i Undergrunden, ligesom ogsaa Gjodningen troenger dybere ned; men jo dybere Redderne kunne gaa i Jorden, desto bedre ville Planterne ogsaa kunne modstaa indfaldende tort V ejrlig og Bloest. S om vi i den noevnte Artikel have viist, er Gravning ikke saa uoverkommelig, som det ved forste Ojekast skulde synes; da en M and kan grave li! Favne om Dagen si Akkord for H L 1 h pr. il! Favn), kan han saaledes vende Jorden paa en Skp. Land i 2^ t il 4 Dage og paa 1 Tde. Land i 20 t il 30 Dage. D a nu Gravningen srembyder saa store Fordele ved Jordens K u ltu r, saa er det at grave virkelig en Forretning, som det lonner sig at udfore med T.cenksomhed og Overlceg. Naar derfor Husmanden bestemmer sig t il at grave sin Jord, saa maa han begynde med at undersoge, hvorledes Overfladen eller Madjorden og Undergrunden stille sig til hinanden. De sorfljellige Jorder deles i lette og svcere; de forste ere de, hvori Sand eller M u ld har Overvcrgten, de sidste, hvor Leret er den overvejende Bestanddel. M a n be-

11 ncevner derefter Jorden som S andjord, Kalkjord, M e r geljord, Lerjord og M u ld jo rd (d. e. indeholdende oploste D y r og Planter). E r Jorden i et Spademaals Dybde god muldet J o rd, da kan man grave saa dybt, man kan komme; er derimod Underlaget stcerkt Ler, eller Undergrunden kold og vaad, da skal man forsle Gang, man graver, kun gaa et P ar Tommer dybere, end den forhen har vceret plojet eller behandlet; ved hver Gang, man igjen graver, gaar man atter et P ar Tommer dybere, for ikke paa eengang at faa formeget af den stive eller kolde Jord frem for Luftens Indvirkning. M a n kan da senere, naar man faar det overste Lag godt dyrket, gaa endnu dybere, end Spaden kan naa, og grave den paa hollandsk, det v il sige, man kaster det forsle Spademaal i 1 t il 2 Alens Brede tilside, og graver saa Undergrunden; derpaa gaar man t il det nceste Stykke af 1 t il 2 Alens Brede, og kaster hver Spadefuld Jord herfra hen paa det Undergravede, graver saa Undergrunden, og saaledes bliver man ved, in d til hele Stykket er behandlet. Dette Arbejde svarer altsaa t il en dygtig Undergrundsplsjning. Forsi naar man efter flere Aars Forlob faar sin Jord i en Kulturtilstand som Havejord, kan det betale sig at reolgrave, hvilket som bekjendt bestaar i, at man forst udgraver eet Spademaal af Jorden, og derncest eet t il nedenunder og tillige opskovler den lose J o rd ; derefter udgraver man Jorden ved Siden af paa samme Maade i 2 Spademaals Dybde og fylder den derved udgravede Jord i den ved forste Udgravning frem komne Grube, saa at altsaa Madjorden bliver Undergrund, og den forrige Undergrund kommer overst, og paa denne Maade vedbliver man at udgrave og omflytte Jorden in d til den sidste Udgravning, da man saa fylder Jorden, der er lagt tilside fra den forske Grube, i den sidste. Gravningen bor helst foretages, iscrr naar Jorden er

12 stcerk og leret, i tort V ejr. Den vintergravede Jord v il oftest gjsre bedre N ytte, end den om Foraaret gravede, iscrr naar den opkastes i B ulke; thi jo mere ujevn den er, desto bedre indvirker Frosten paa den og stjerner den. D et er forbavsende, hvad saadan dybtgravet Jord kan udrette, idet den giver ikke alene et stsrrre Fyld og U d bytte, men ogsaa bedre og vcegtigere Produkter. M en der udfordres ogsaa t i l at foretage disse forfljellige G ravearbejder en god velforarbejdet Spade eller S ta al gr eb, " der maa vcere stcerk og af godt M ateriale, men ikke tung eller klodset; thi med det lette velforarbejdede Vcerktsj ar- " bejdes jo ikke alene et langt storre Stykke i lige T id, men selve Vcerktojet bliver varigere, ved at der ikke brydes saameget paa det, som paa det tunge, svcrre Arbejdsredskab. Kun ved stenet og fast, leret Jord bor Redskabet vcere noget svcerere. D a de Fordele, der folge med Gravning og dyb Behandling af Jorden, ere saa store, folger det af sig selv, at der t il en saadan bearbejdet Jord fordres ogsaa mere G jsdning*); men denne v il jo efterhaanden fremkomme i sorsget Mcengde ved selve den bedre B e handling, idet Produktet foroges og Kreaturholdet bliver storre; eller ogsaa indvindes der ved de bedre og dyrere Produkter en storre Jndtcegt, hvorfor der kan indkjobes Gjod- ning, enten det nu er Kunftgjodning, Fuglegjodning eller Kreaturgjodning fra Omegnen. N aar Husmanden saa- ledes anskaffer sig Gjsdning andenftedsfra, maa han se ^ at vcelge saadanne S o rte r, som passe bedst fo r hans Jo rd, og fo r ikke herved at gjsre Fejlgreb og maaste be-. i! *) Staldgjsdningen deles i hidsige og kolde Gjsdninger. T i l de - fsrste hsre Heste- og Faaregjodning, t i l de sidste Svinegjsdning. Kogjodning staar m idt imellem. De fsrste virke bedst paa kolde > og lerede Jorder, de sidste paa lette Jorder. i

13 tale G jodning, som gjor ham liden eller ingen Nytte, stal han sorst prsve sig for med mindre Stykker. Han v il naturligvis ogsaa hos andre mere erfarne Folk kunne faa gode Raad i den Retning. D a vor Jord i Regelen mere. trcenger t il de fosforsyreholdige Gjodninger end t il de kvcelstofholdige, saa v il han oftest haye bedst Fordel af at benytte de fsrste frem for de sidste, skjsndt begge i F o r ening og tilsammen med Staldgjodning i de fleste T ilfcrlde ville gjore bedst Nytte. V i have jo nu saamange S o rte r G jsdning, at der er nok at vcelge imellem; det gjoelder blot at trcrfse den rette og ikke lade sig narre. Fuglegjsdning eller Guano horer t il de hurtigst virkende og kvcelstofholdige; for at Planterne ved Vcexten kunne faa Nytte af den, maa den fsrst fores paa med V intersceden og Vaarsceden, naar disse saas, hvorimod sur fosforsur Kalk og Benmel, der hore t il de mere langsomt, men lcengere virkende, bedst paafores Jorden sildig om Efteraaret og Vinteren. Kunstgjodning benyttes dels som Overgjodning, dels kan den udstrss paa Jorden og nedharves. V i have i vor tidligere Artikel omtalt, at H u s manden stal samle alt Affald, Ukrud, Afskovling af Veje, Torvesmul, Sod o. l. i en Kompostmodding. N aar denne behandles rig tig, de enkelte Dele fordeles lagvis, og der jevnlig paagydes Gjodningsvand, naar der undertiden blandes lid t Kalk derimellem, og Gjodningsmassen af og til omstikkes, saa v il den efter 1 eller 2 A ar afgive en fo rtrin lig Gjodning og Hjcelp ved flere Vcexters K ultur. Ogsaa Tang maa regnes som Gjodningsmiddel, iscer i gron Tilstand; man bor derfor, naar man bor i Ncerheden af Stranden, samle alt heraf, enten t i l G jo d ning, Anbringelse i Kompostdynger, eller t il Dcrkning osv.

14 Rodfrugter og Kaal. D et fsrste S k rid t, Husmanden stal gjsre for at forbedre sin Jords K u ltu r, er at dyrke Rodfrugter; men for at faa et godt Resultat heraf, stal han begynde med et mindre Stykke, det er: ikke stsrre, end han kan passe i rette Tid og behandle til Fuldkommenhed. Dyrkningen af Rodfrugter er det bedste M iddel t il at faa Jorden ren og befri den for Ukrudsplanter, som jo altid tcrre mere eller mindre paa Jorden t il Skade for de dyrkede Planter. Ved Dyrkning af Rodfrugter stal han im idlertid ikke indstrcenke sig t il en enkelt S o rt; thi i mangt et Aar kunde en enkelt let mislykkes; men han stal dog sornemlig dyrke saadanne faa S orter, som passe bedst fo r hans J o rd, og som han, ved at dyrke dem i mindre Stykker ad Gangen, snart v il have loert at kjende. Ved D yrkning af Rodfrugter er Husmanden i Regelen stillet bedre end den stsrre Jordbruger; thi han har i Forhold t il sin Jords Udstrækning Raadighed over en stsrre Arbejdskraft, idet han dertil kan have fo rtrin lig Hjcelp af Kone og B s rn. De Arbejder, som det fornemlig kommer an paa ved Rodfrugtdyrkning, S aaning, P la n t ning, Lugning, Hypning og Hakning samt Optagning, ere alle saadanne, at selv de mindre B s rn kunne give en nyttig Haandsrcekning; de vcennes derved til Arbejde fra Barndommen og faa en sund Beskæftigelse i deres ofte lange F ritid fra Skolen eller Undervisningen. T i l Rodfrugtdyrkning udfordres Hyppe- og Hakkejern af god Konstruktion. Den kostbare Helbrak, hvorved et A ars Udbytte gaar tabt, kan undvceres ved Roedyrkning. A f de for Husmanden lsnnende Rodfrugter flulle vi ncevne Kartofler, Gulersder, Runkelroer, Kaalrabi og T u rn ip s; men Hovedkaal og de stsrre Bladkaalsarter som blaa Kjcempekaal (Lippedetmolder),

15 Kokaal, hojstammet kruset Gronkaal, kunne paa Grund af deres Dyrkningsmaade og Fodervcerdi passende omtales under den samme Afdeling. Kartofler. Denne R odfrugts D yrkning er bedst kjendt af H u s manden, idet han altid, om ogsaa blot i sin Have, dyrker et Stykke med denne nyttige Plante. Im id le rtid se vi oste flere Fejl begaaede, som have et mindre godt Udbytte tilfolge. Kartofler ynde jo helst en muldet, eller muldleret og m ild Jordbund, hvorimod de paa lerede og kolde Jorder, naar disse ikke ere godt behandlede eller torlagte, give et ringere Udbytte og af flettere Beskaffenhed, der ogsaa lettere angribes af den almindelige Kartoffelsyge. Forst og fremmest bor man t il Lcegning vcelge de bedst udviklede Knolde af Middelstsrrelse, dem som ere rene og glatte paa Huden, og de bor vcere fu ld kommen torre, naar de loegges. De store Kartofler ere mere vandede, og det bor fraraades at fljcere disse istykker, hvorved Surhed let fremkommer, inden de om Foraaret komme i Voext; de smaa Kartofler ville flyde svage S pirer, som kun frembringe smaa og ufuldkomne Knolde og fo r ringe det Udbytte, som Jorden ellers vilde give. M a n har baade tidlige og sildige S orter, lange og runde, hvide og rode, blaa, ja endog sorte S o rte r; nogle blive store og voegtige, og egne sig bedst t il Kreatursoder; andre blive mindre og finere i Smagen, hvorfor de bedst kunne scelges; isoer de tidlige S orter af disse kunne oste give en god Jndtcegt som de askebladede eller saakaldte 6 Ugers Kartofler, der hore t il de lange nyredannede. De sorskjellige Kartoffelsorter, man dyrker, lober op til et hojt T a l; hver Egn har tidt en, som soerlig yndes. Saaledes i Hornsherred i Sjoelland en stor rund M a rk-

16 kartoffel, der har faaet en stcerk Udbredelse under Navn af Roeskilde Kartofler, fordi den er frugtbar og har holdt sig godt f r i fo r Sygdom. M a n bor ikke lcegge sine Kartofler for tid lig t om Foraaret, ikke forinden Jorden er bleven mild og har faaet Varme fra Luften; thi det er ikke godt, at de skulle ligge for lcenge i Jorden, forinden de spire, men det er derimod godt, naar man kan overkomme det, at lade dem fremspire, forinden de lcrgges, iscer de tidlige S o rte r. M a n lcegger jo Kartofler i Rader med 1 Alens A f stand og omtrent ^ Alen mellem Knoldene. Saasnart de ere godt opkomne, bor de hyppes, og det er godt at foretage denne Hypning flere Gange, dels for al samle Jorden godt t il Stcenglerne, dels for at holde Jorden ren. Renholdelsen af Kartoflerne bliver ofte forfomt, iscer naar Toppen bliver stor; men det er af ikke ringe V ig tighed, at man stadig har sin Opmærksomhed henvendt herpaa, da Ukrudet jo ikke blot tcerer paa Jorden og fo r ringer Udbyttet, men ogsaa gjor Jorden uren for de efterfslgende Afgroder, ligesom det i fugtige Aaringer holder Jorden end mere vaad omkring Kartoflerne, som mindst af alle Rodfrugter taale Fugtighed og Surhed i Jorden, hvorved Sygdomme saameget lettere fremkomme. Optagningen af Kartoflerne fler bedst lid t efter Mikkelsdag, naar Knoldene ere fuldkommen udviklede og let losne fra Rodderne. M a n ssge da saavidt m uligt at sortere dem; de syge fratages, og de andre lufttorres en T id derefter, hvorpaa de anbringes torre enten i en Kjcelder eller i Hobe ovenpaa Jorden; men dog bor de ikke lcrgges for tykt i B unker, som hojst maa have 3 Alens Brede ved Grunden og derfra flraa jevnt opad som et Tag omtrent t il 2*/s Alens Hojde. M a n tildcekke dem da med et Lag tort Tang, hvis saadant haves, og derefter med et tyndt Lag Jo rd af 6 t i l 8 Tommers Tykkelse; og

17 derpaa senere, naar det bliver koldt, med et tykkere Lag in d til Z Alen. H ar man ikke Tang, kan man ogsaa dcekke med R or, S iv, torre Bregneblade, Lyng eller strid Halm. Dette sidste M ateriale er im idlertid det daarligste, da det let frembringer Muggenhed og Skim m el, hvorfor det ofte er rigtigst, iscrr i vaade A a r, at tildoekke dem alene med Jord. D et er hensigtsmcessigst at lcegge D ra in - ror i Bunden af Kulen og paa Siden af den for at frembringe Lufttrcek og udlede den fugtige L uft, der omgiver Knoldene. N aar Frosten senere bliver stoerkere og er trcengt ^ Alen ind i den omgivende Jord, maa Kulen udvendig dcekkes med et Lag Tang, H a lm, Gjodning, Blade eller lignende Dcekmateriale. Ved Udtagningen af Knoldene om Foraaret er det godt at lufttorre dem nogle Dage, forinden de lcrgges, hvorved den Muggenhed, som ikke har kunnet undgaas, bortvejres. Hvad der her er omtalt om Anbringelsen af K a rto f ler om Vinteren i Kuler, gjcelder for de fleste andre Rodfrugtsorter; dog behsver Kaalrabi, som er mere haardfo r, ikke at dcekkes saa omhyggeligt om Vinteren. Guleroden er en ncerende, meget voerdifuld og nyttig Rodfrugt og den, der kan give det storste Udbytte in d til 3 eller 400 T d r. pr. Tde. Land; ogsaa indeholder den en betydelig D e l Sukkerstof. Den trives bedst paa dybt bearbejdede, rene, kraftige M uldjorder i god G jsdningskraft; men man bor ikke anvende frist Staldgjodning t il den, hvorved Rodderne let angribes af O rm. Helst anvender man forraadnet Gjodning eller paaforer Gjodningen om Vinteren. Gulerodsfroet, der er besat med smaa Pigge, kan enten bredsaas i Bede eller i Rader med omtrent 1 Alens M ellem rum. D et er lid t vanskeligt at udsaa det

18 paa Grund af de omtalte Pigge, hvorfor det gnides imellem Hcenderne og blandes for Udsaaningen med Sand. F o r at lette Spiringen kan man blande det med vaadt Sand 24 t il 48 T im e r, forinden Saaningen fler. E f- terat Froet er kommet op, maa Planterne luges og udiyndes savledes, at de staa i en Afstand af 3 4 T o m mer. Saaet paa flad Jo rd, hvor Raderne kunne vcere tcettere, maa man passe, at Planterne ikke komme tcettere end a n fo rt, hvorimod det paa Bulke har mindre at betyde. Lugning og Renholdelse maa derfor fle 2 t il 3 Gange om Sommeren, og det maa altid vcere Regel ved disse som ved alle Rodfrugter, at foretage Lugning og Renholdelsesarbejde, som tillige fler med Hakke eller Hyppejern, i r e t og betimelig T id, da Arbejdet saa langt lettere og billigere kan overkommes, og Ukrudet udryddes, forinden det har fladet Planterne og tceret paa Jordens K raft. Lader man dette Arbejde vente for lcenge, v il det let blive uoverkommeligt, og man kan da ofte have G rund t i l at frygte fo r et daarligt Udbytte. D e r bruges t il at besaa en Tde. Land 4 t il 6 Pd. Fro. M a n har flere S o rte r Gulerodder, hvoraf nogle ere mere fordelagtige at dyrke i M arken end andre. D e almindeligst dyrkede ere den lange hvide overjordiske, den rodgule overjordiske, den rode Kjcempegulerod og den gule Saalfelder, hvilke alle ere lette at optage om Efteraaret, da de fleste af dem voxe ovenfor Jorden. For Husmanden er det ogsaa ofte fordelagtigt at dyrke de korte, tykke Karotter, som, naar Jorden er rigtig god, give et omtrent ligesaa stort Udbytte som de fsrstncevnte, og tillige ere de bedst anvendelige i H usholdningen og derved de bedste t i l S a lg. Optagningen fler i Oktober eller i Begyndelsen af November; en ringe Frost flader dem ikke, naar de staa i Jorden. D a im idlertid Optagningen og Afpudsningen

19 er meget senere ved Guleroden end ved de andre R odfrugter, stal man ikke udscette dette Arbejde for langt ud paa Efteraaret, t il Vejret bliver koldt og raat. S a a - snart Toppens Farve gaar over fra den grsnne t il den rodlige, er det T id at optage den; derefter afpudser man Toppen, som man har ladet urort for Optagningens Skyld, der lettes, naar man med Haanden kan fatte om den. Den hvide overjordiske Gulerod giver undertiden det storste Udbytte, men den indeholder ikke saa meget S u k kerstof og holder sig ikke saa godt som de rodgule og gule S o rte r, der ofte kunne gjemmes til langt ud paa F oraaret, ja in d til J u n i Maaned, naar de efter Optagningen af Kulen om Foraaret lcegges paa et kjoligt Logulv og man flittig rsrer dem, saa at de ikke faa T id t il at spire. M a n stal helst lade Hjertebladene af Toppen blive ved Rodderne, naar de optages. Gulerodstoppen er et sundt og nerende Foder for alle Kreaturer, iser for Heste og S v in. Rodderne ere et fo rtrin lig t M iddel mod Kolik for Heste og et melkegivende Foder, iser for Grisesoer; de edes med Begjerlighed af alle Kreaturer, saavel Heste, Hornkveg, Faar, S v in, som af G je s og andre S m aakreaturer. Rodderne opbevares i K uler, som anfsrt om Kartofler. Runkelroe«, som paa godt dyrket, dybt behandlet Jord kan give et nesten ligesaa stort Udbytte som Guleroden, lykkes bedst paa gode muldlerede og milde Jorder. Ere Jorderne meget lette, torre og magre, trives den ikke, ligesom den bliver ringe paa stive, lerede, vaade og kolde Jorder. D et saakaldte Fro af Runkelroen er egentlig en lille Nod med 1 t il 5 Kjerner, omgivne af en tyk haard S ka l; det er derfor nyttigt for Loegningen at udblode det i Vand i 2 3 Dage, hvorved Spiringen lettes, og der ikke saa let bliver S p rin g i Raderne. Dette M id d el er isoer godt

20 i terre Aaringer. Freet, som saas i Begyndelsen af M a j, lcegges i Rader med henved 1 Alens Afstand og henved ^ Alen fra hinanden i Raderne*), ikke gjerne i sterre Afstand. M a n lcegger helst 3 5 Korn paa hvert Sted, og naar Planterne ere opkomne, udtyndes de saaledes, at kun den kraftigste Plante bliver tilbage. Paa svcer Jord er det nyttigt at opkomme Jorden, hvorpaa Kammen tromles og fasttrykkes, og derefter lcegges Froet. D er behoves 5 6 Pd. t il 1 Tde. Land. E r Jorden ikke ren eller temmelig stcerk, er det oste fordelagtigt at plante Runkelroerne, hvorved man vinder T id t il at behandle og rense Jorden; men saa maa man aldrig bruge de lange, dybtgaaende S o rte r, hvorimod de tykke og halvlange, runde eller flade S o rte r ere hertil de hensigtsmcessigfte. Froet maa da saas noget tidligere, end naar man lcegger dem paa Blivestedet, i Begyndelsen eller M idten as A p ril Maaned, og i et Jordstykke omtrent af samme Beskaffenhed som det, hvori Planterne senere flulle plantes, men godt behandlet og gjodet. M a n skal ikke trcrkke t il Plantning, forinden Planterne have naaet en god Tykkelse; thi ere Planterne fo r spcede, bortvisne de let i to rt V e jrlig, hvorimod de gjerne kunne have in d til en lille Fingers T y k kelse. N aar Planterne ere optagne af Frsbedet, dyppes Redderne i en tyk Vcelling, bestaaende af Kokasser, Lerjord og Vand, og paa den Maade behandlede, kunne de endogsaa ofte undvcere Vanding efter Plantningen. Runkelroer fordre ligesom Gulersdder tidlig Lugning, Hakning og H ypning, dog ikke fuldkommen saa meget Arbejde, idet Udtyndingen er nemmere. D a Runkelroen ikke taaler synderlig Frost, naar den staar i Jorden (ovenfor den taaler den ingen), saa er det den Rodfrugt, *) De middelstore Roer indeholde efter kemisk Analyse det meste Næringsstof, hvorimod de store blive vandede og af den Grund forholdsvis mindre ncrrende og holdbare om Vinteren.

21 som forst maa optages, nemlig fra M idten af Oktober t il lid t ind i November. Nogle Dage i Forvejen aftages Bladene, som give et godt, sundt Overgangsfoder for Kreaturerne fra M a rk t il S ta ld ; har man flere, end der kan fodres op i Lobet af 3 Uger, thi lomger kunne de ikke godt holde sig, kan man nedsylte dem, hvorved iag t tages, at de nedlcegges torre, lagvis blandede med S a lt, i en Grube, der er tor og toet, og at de tildcekkes t il S lu t ning saaledes, at Luften ikke kan komme t il dem. Paa denne Maade behandlede kunne de holde sig helt ind i Vinteren. Roerne anbringes efter Optagningen i B a t terier eller K uler, som ved Kartoflerne anfsrt. M a n har baade lange, halvlange eller kegleformede, runde og flade S orter. De lange S orter egne sig bedst t il dybe muldede Jorder, de andre t il stcerkere og mindre dybe Jorder. A f lange anbefales: Kjcempepcel og lange overjordiske, af halvlange tykke: Pohls Kjoempe, ny rod Kjoempe og Kjcempeflaske, af runde: Oberndorser og Wurzburger, af flade: Wiener Lsgroe. Rodbeden, helst de nyere runde S orter, kan ogsaa benyttes som Rodurt i Marken, iscer til Udbedring af de udgaaede Pletter i Runkelroemarken. Den taaler bedre Torre, er sod af Sm ag, men giver et mindre Udbytte. Kaalrabi. A f dem har man overjordiske eller Glaskaalrabi og underjordiske, den saakaldte Rutabaga eller svenske Roe«De ynde, iscer de sidste, en leret Jordbund, der er stcerkt gjodet. Den sorste S o rt giver ikke saa stort Udbytte som den egentlige eller underjordiske Kaalrabi, men den voxer paa en noget lettere Jord, er finere af Smagen og bruges i Husholdningen; den er dog ogsaa en god Foderurt.

22 I Regelen planter man Kaalrabierne, efter forst at have fremtrukket Planter ved at saa dem i Begyndelsen eller M idten af A p ril paa et frit, udsat S ted, og ved Optagningen dypper man Redderne i en Vcelling, som anfort ved Runkelroer. M a n maa ikke benytte for smaa Planter og heller ikke gjerne uden Nodvendighed afstudse Toppen. Plantningen foretages enten paa flad Jord eller ophojede B u lke, saaledes som det er anfort om Runkelroer, i samme Afstand imellem Raderne og Planterne, og de behandles omtrent paa samme Maade med Lugning og Renholdelse. Jordlopperne ere i Regelen flemme ved Kaalrabi, og man kjender desvcrrre ikke noget sikkert M iddel t il deres Odelceggelse. D e r er anbefalet at bestrs Bladene paa de unge Planter med Afle og Sod eller stcenke dem med Gjodningsvand; det virksomste M iddel synes dog Tobaksftov at vcrre. N a a r Jorden er ren og lo s, kan man ogsaa saa Kaalrabien paa Blivestedet; dertil maa kun anvendes de nye Afarter, der have en hurtigere Vcext, og man maa da udtynde, de opkomne Planter. D er er den M islighed derved, at de undertiden sdelcegges af Jordlopper, og der skal da esterplantes, hvilket altid er en usikker Sag. Bedre v il det vcere at eftersaa med T urnips eller Hostroer. Kaalrabier angribes ogsaa, naar de blive celdre, af B ladlus, og overtrcekkes af en klcrbrig Bcedfle (det saakaldte M u r), der standser Voexten. D et bedste M iddel herimod er, naar det kan udfores, en O verbrusning med koldt Vand. A f de overjordiske Kaalrabi gives der baade blaa og hvide S o rte r. A f de underjordiske har man nu foruden den almindelige Rutabaga flere nyere, der mere eller mindre overgaa den celdre i Storrelse og Ssdme. De bedste af de underjordiske ere: D e n rodgraahudede, gule Kjcrmpekaalrabi, I^ain 8 improve6,

23 Jorden). SkirvinAs improvell, 6 kamp io n, violethoved,. ' Last Lotkiau, broncehoved o. F l. samt Pommersk Kande (der forovrigt voxer endel ovenfor Alle disse kunne taale at saas paa Blivestedet. Kaalrabien er den haardforeste af alle Roesorter, og man kan derfor vente med Optagningen t il Slutningen af November, hvis Vejret tillader det. ikke saa stcerk Dcekning om Vinteren i Kulen. Den behover heller Bladene ere ikke saa gode t il Fodring som Gulerods- og Runkel- roetop, og give let Afsmag paa Mcelken, hvorfor den ikke bor benyttes alene, men i Forbindelse med de andre. D e t Samme gjcelder ogsaa om Rodderne, hvorfor man kun maa anvende mindre G ifter heraf t il Malkekvæget; loengere ud paa Vinteren tabe Rodderne endel af deres fkarpe Smag. alle Rodfrugter. Kaalrabi er tillige den mest holdbare af Turnips er den mindst voerdifulde af Rodurterne, men da den kan lade sig noje med en lettere Jordart og er hurtigere af Vcext, er den ofte en nyttig Foderurt og kan bruges paa saadanne Steder, hvor andre Fodervcexter ere flaaede fe jl.*) Den ynder fo r Resten ogsaa en leret Jord, og helst sandleret; i godt gjodet Jord naaer den ofte en temmelig betydelig Storrelse, men bliver vandet, ofte svampet og hul og kan ikke holde sig saalcrnge, hvorfor man forst bor opfodre Turnipsen. Dette passer da ogsaa bedst af den G ru n d, at Turnipsen let giver Mcelken Afsmag, og der er mindst Moelk om Efteraaret. helst t i l Fedekvcrg, Ungkvceg og Goldkvoeg. Den anvendes derfor *) Turnipsen passer bedre for Jylland, hvor den ikke saa let angribes af Jordlopper eller Lus, men mindre godt for sjcrllandste Forhold.

24 Paa Grund af sin hurtige Voext, og af at den, ved at saas tid lig, bliver for hurtig udviklet og gjerne bliver stcerkt angrebet af Jordlopper tidlig paa Aaret, stal man ikke saa T u rn ip s for i Slutningen af M a j eller Begyndelfen as J u n i, ja den kan endnu med Fordel saas i Begyndelsen af J u li. D er bruges omtrent 4 5 Pd. Fro pr. Tde. Land. Den passes med Udtynding, Lugning, Hakning og H ypning, som ved de andre Rodurter er angivet; O p tagningen fler i Slutningen af Oktober og Begyndelsen af November. Den kan vel taale lid t Frost, men bliver da mindre holdbar. D a Toppen let giver Afsmag paa Mcelken, og en stor D e l af den ved Optagningen er bortvisnet, har den ej synderlig Vcerdi og bor helst blandes med andet Foder. M a n har baade lange og runde, hvide, gule og rode S o rte r; de gule ere de mest holdbare. A f lange haves l a u k a r 6, hvide, gule og rodhovedede. Afrunde ere de bedste: kom m eranian 1obe, stor hvid, Lloolls im perial, gul med gron Top, I^ar 6 re6 roun6, rod, 8kirv1nS8 purpletop, gul, k'oztertons Kzsdri6, gul med rodt Hoved, L.ar 6 ^ItrinK kam, gul. En A fa rt as T urnips er den saakaldte Host- eller Stubroe (H ost-turnips), hvoraf man har baade lange og runde. Den benyttes mest t il Efterbedring af udgaaede Pletter i Roemarken; da den kan saas sent og voxer hurtigt, saas den ogsaa i den opplojede Rugstub, men naar der ikke indtroeffer en tidlig Host, saa at dette Arbejde kan fle allerede i J u li, giver den ingen synderlig Rod. Toppen er im idlertid af Nytte i foderknappe Aaringer om Efteraaret, hvor det ofte mangler paa Groesning. Ogsaa kan Stubroen ofte holde sig Vinteren over

25 i Jorden, og giver da i Forbindelse med selvsaaet Rug god Afgræsning allertidligst om Foraaret. Kaalarterne. Heraf dyrker man baade Hovedkaal og Bladkaal. A f den forste har man atter Sommerkaal og Vinterkaal; t il Sommerkaal horer S pidskaal og Saoojkaal, hvoraf dog ogsaa haves sildige S orter, og af Vinterkaal har man Hvidkaal og Rodkaal. Hovedkaalen er en fo rtrin lig og vcerdifuld F o derurt, naar Jorden er kraftig Lerjord, dybt gjennemarbejdet og stcerkt gjodet. D et er den as alle Foderurter, der kan taale stcrrkest Gjodning, men den fordrer ogsaa megen Plads for at naa nogen Storrelse, idetmindste 1 Alen imellem Raderne og 1 Alen imellem Planterne; de tidlige S o rte r kunne dog nojes med ^ A l. Afstand. Froet udsaas paa et varmtliggende Sted i Begyndelsen af A p ril, og Planterne plantes ud i M a j eller Begyndelsen af Ju n i. De fordre en ftcerk Ophypning, optages i November, og scettes med Hovedet nedad i Kuler, efterat man forst har befriet dem for de lose B lade, men man stal helst lade Stokken blive ved. Naar Hovedkaalen kommer i den for den passende Jo rd a rt, og Jorden er dybt bearbejdet og stcerkt gjodet, giver den et godt Udbytte, og Hoveder, som man ikke selv benytter, ville altid vcere en god Handelsartikel. I Marken er det mest Fordel at dyrke de store S orter, som, om de ikke give faste Hoveder, dog give stor B la d - fylde. D a Hovedkaalen fordrer ftcerk Hypning, tjener den af alle Foderurter bedst t i l at rense Jorden. A f Bladkaal har man egentlig 3 A farter: 1) med mange glatte Blade og tykke 5 6 Fod hoje Stokke, hvortil horer den egentlige Koka al (^aesarean eo>v eadbake), Laplcender o. fl.; 2) den blaa eller brune Kjcempekaa Ilder kan blive in d til 7 8 Fod hoj, har tynde Stokke og

26 20 Grsnfodrings- og Staldfodringsplanter. - foerre Blade, hertil horer den bekjendte Lippe-Det- molderkaal, og 3) den egentlige G rsnkaal, hvoraf iscrr den hoje, krusede Grsnkaal er den mest anvendelige t il Foder. Bladkaalen kan lade sig noje med lid t magrere Jord end Hovedkaalen; naar den bliver godt gjsdet, giver den ogsaa et fyldigt og fo rtrin lig t Foder. Froet saas i B e gyndelsen af A p ril, men de opkomne Planter anfaldes i Begyndelsen let af Jordlopper; dog ere de blaa og brune S o rte r ikke saa udsatte for disse Angreb, som den egentlige Grsnkaal. M a n planter Bladkaalen i Rader med en Afstand af 1 1^ Fod og ^ 1 Fods Afstand i Raderne; den fordrer mindre Hypning, og paa G rund af den tcet- tere Plantning og hurtigere Vcext, hvorved Jorden snart dcekkes af Toppen, er Renholdelsesarbejdet ogsaa nemmere end ved Hovedkaalen og Rodfrugterne. Grsnfodrings- og Staldfodringsplanter. Medens Husmanden ved Hjcrlp af Rodfrugter og ved Kjernefodring eller Jndkjsb af Krastfoderstoffer, saasom Hvede-, R u g -, og B ygklid, Dodder-, O lie -, R a p s-, og Palmekager, giver sine Kreaturer en rigelig Ncering om Vinteren, staar Sommerfodringen ofte i M isfo rh o ld hertil. Paa Grund af Klsvertrcrthed, Udsced af flet F rs og i utilstrcekkelig Mcengde samt M angel paa tilstrækkelig G jsdningskraft ere Græsmarkerne nemlig sparsomme med Sommerncrring for Kvceget, saa at dette i tsrre, foderknappe Aaringer ofte sultfsdes, og endel af det tidligere anvendte Foder gaar derved tabt. En delvis eller fuldkommen Som m erstaldfodring v il for H u s manden i Særdeleshed vcere fordelagtig; thi ved Hjcelp af Kone og B o rn kan han bedre end andre drage den

27 fulde Nytte heraf, ved at anvende enhver D e l, som i dette Djemed er tjenlig. Ved Udlcegget af Græsmarken begaas de fleste Steder, og i Scerdeleshed hos Husmanden fordi han skal kjobe det dertil medgaaende Fro den Fejl, at der spares formeget paa Udsveden. N aar det ved Kornvcexterne og tildels ved Roerne gjcrlder om, at de dyrkede P lanter komme t i l at staa i den bedst mulige Afstand, fo r at Toppen og Redderne rigtig kunne udvikle sig t i l F u ld kommenhed, saa gjcrlder det ved Grces- og Gronmarkerne, at de kunne levere det mest mulige B la d - og Topudbytte af den storste Nceringsmcengde og give et tcet G rondcekke. T i l F roavl o. l. kan man oste ved at give en god Afstand imellem Planterne opnaa fyldig Top og Stcengler, men de blive da ofte grove og af mindre god Ncrringsvcerdi. Derimod er en toet Grces- og Klsvermark af stor Vigtighed og Nytte baade for Jorden og det udvundne Udbytte. Se vi hen t il de naturlige frodige Enge, ere disse altid bevoxede med flere Klover- og Grcesarter, der hore til de selskabelige P lanter; vi skulle soge at efterligne Naturen, og i Grcesmarken derfor saa flere S o rte r, saaledes Rod-, H vid- og Alsikkeklover sammen med gode Grcesarter. A f R o d klover har man flere Afarter, opkaldte efter de Steder, hvor de dyrkes, saaledes: schlesisk, hollandsk, fransk, amerikansk o. fl.; de hore alle til de saakaldte tidlige Klovere; da de to sidstncevnte S orter ere avlede i et varmere Klim a, passe de ikke for vore Forhold; Froet af dem er mindre i Kjernen. De saakaldte sildige Klovere ere oprindelige«fremkomne af F ro, der enten er avlet i Holsten eller her i Danmark efter flere Aars Dyrkning. Den sildige Klover giver vel en stsrre F y ld ; men naar den eengang er flaaet eller afgrcrsset, bliver der i samme A ar kun en sparsom

28 Eftergrcesning, hvorimod den tidlige flere Gange kan afgrcesses, har flere Blade og er mere noerende. Avlen af Rodkloverfro er meget gaaet tilbage i de senere Aaringer, dels paa G rund af, at den tidlige Klover foretrækkes til Groesning, dels fordi Froet er vanskeligt at faa indhostet og volder megen Ulejlighed ved Aftcrrflningen. Den sildige Klover v il dog ofte med god Virkning kunne saas imellem andre Kloverarter, fo r at give et storre Houdbytte, og fordi den er mere haardfsr, om end de grove Stomgler ikkun ere af mindre Fodervcrrdi end ved de tidlige Klovere. Hvidkloveren er en fo rtrin lig Foderplante, men af mindre Voext; da den im idlertid baade taaler Torre og ogsaa langt mere Fugtighed, fortjener den almindelig D yrkning t il Iblanding med andre Kloverarter. Alsikkekl overen er i mange Retninger den fo r trinligste Kloverart, idet den giver et Udbytte, der ncermer sig Rodklsverens, men er af storre Nceringsvcerdi. Den er mere haardfor, gaar ikke saa dybt med Rodderne i Jorden, men udskyder flere Trevlersdder, saa at Jorden ikke saa snart bliver klovertrcet. Den taaler, ligesom Hvidkloveren, at saas paa fugtig Jord, men trives saavelsom Rodkloveren mindre godt paa torre Jorder. D a den af alle Kloverarterne er lettest at avle Fro af, hvilket endogsaa kan fle 2 Gange om Aaret, v il Husmanden let kunne skaffe sig en god Jndtcegt herved, idet den endnu er i hoj P ris. Froet er meget fin t og rcekker omtrent dobbelt saa langt som Rodkloverfrs. T il lette sandede Jorder anvender man andre K lsverarter, som Sandklsver, Humleklsver, Hum le- Sneglebcelle, Sand-Lucerne, gul Rundbcelle. Ligesom man bor saa 2 3 eller flere S orter Klover, saaledes bor man heller ikke, som saa ofte er Tilfceldet, kun anvende en enkelt Grcesart mellem Kloverne, men vcrlge flere efter Jorden passende Arter.

29 S om oftest saar Husmanden kun 4 8 Pd. Rodklover og 2 4 Pd. Thimotheum pr. Tde. Land i sin Udlcegsmark, men det er ncesten kun den halve Udsced, som er fornoden. Thimotheum er oven i Kjobet en af de mindst voerdifulde Grcesarter, da den kun har faa, ru Blade og grove Stoengler, der kun nodig cedes af Kvceget. T il Ho kan den bedre anvendes, da den fylder godt, men der er kun ringe Ncering i Foderet. B lo t paa kolde, fugtige Lerjorder har den Betydning. A f de Grcrsarter, der kunne passe t il almindelige gode Jorder, maa iscrr anbefales italiensk Rajgrces, og derncest engelsk Rajgrces og endelig Hundegrcr's. Den forste er meget hurtigvoxende, saftig og giver godt Foder baade til Afgrcesning og H o ; og jo oftere den afgrcesses eller slaas, jo hurtigere kommer den igjen, men det crgte italienske Rajgrces, som giver storst og saftigst Udbytte, er lid t kjcelen ved lcengere B a rfro st. D e t engelste Rajgrces bliver undertiden i tsrre Aaringer lid t to rt i Straaet og naaer kun den halve Hojde imod det italienske Rajgrcrs, men er dog en af de bedre Grcrsarter. Hundegrcrsset, der voxer vild hertillands, er ogsaa en af de bedre Grcrsarter. Den er baade bladrig og voxer stcrrkt til, saa at den giver godt Udbytte baade t il Afgrcesning og t il H o ; den fremkommer tid lig om Foraaret med sine saftige B lade, der holde sig gronne hele Sommeren til ud paa Efteraaret. Den giver bedst Udbytte i rigtig muldet kraftig J o rd, men trives ogsaa paa andre Jorder, naar de blot ikke'ere for vaade. Naar den bliver for grov, cedes den med mindre Begjcrrlighed. Fransk Rajgrces felter hsj Draphavre), der helst voxer paa lette sandlerede eller sandmuldede Jorder, er for Kvceget et godt og ncerende Foder. Den taaler bedre T orre end andre Grcesser, og i kraftig Jord bliver den

30 meget hsj. D en trives godt sammen med andre Grcesarter. Engsvingel er ogsaa en af vore bedre Grcesarter og trives godt de fleste Steder, iscer paa muldrige Jorder, der ere lid t fugtige. Faaresvingel kan anbefales t il torre endog sandede Jorder og er et fo rtrin lig t Faaregroes, men bliver kun lav i Straaet. Eng-Rcevehale er en af vore bedste Fodergrcesser paa fed fugtig J o rd ; den giver en rig Afgrode og er et tidligt Grcrs. Den cedes med stsrste Begjcerlighed af Kvceget, men Froet faas ikke altid af bedste Kvalitet, og den voxer de forste to A ar lid t langsomt. Den horer t il de varige Grcesser. Flsjelsgrces (eller uldbladet Hestegrces) voxer iscer paa fugtig S a n d jo rd eller T orve jo rd, ogsaa paa skyggefulde Steder, og har derfor en vis B etydning, da den gror, hvor Rod- og Hvidklover ikke ville trives. Skjondt den ikke er af de bedste Grcesarter, cedes den dog gjerne af Kvceget. Fioringrces (eller krybende Hvene) er ofte et besvcerligt Ukrud, hvor det kommer paa Marken, men har dog nogen Vigtighed derved, at den trives paa side Steder og paa G rund af dens krybende Vcext horer t il de varigste Grcesarter. Iscer er den fo rtrin lig ved in d dæmmede Strandjorder, hvor det er fordelagtigt at plante Rodderne. Eng-Rapgrcrser en af vore bedste Grcesarter paa muldrige Enge, men paa vaade Steder trives den ikke og bliver kun kort paa torre Steder. Hoet er af fo rtrin lig Godhed. Froet spirer lid t vanskeligt. Paa almindelige gode Grcesjorder voxe altsaa bedst italiensk Rajgrces, engelsk Rajgrces og Hundegrces, paa torre Jorder hoj Draphavre og Faaresvingel, paa fugtige

31 Jorder derimod Eng-Svingel, Thimotheum, Eng-Rapgrcrs, Eng-Noevehale, Flojelsgroes og Fioringroes. M a n har forovrigt endel flere Græsarter, som dyrkes og gjore en god Virkning blandede med andre; saaledes vellugtende Gulax, der ynder tor Jord og giver Hoet en fo rtrin lig V ellugt; Kamg roes, der voxer paa fede, meget sidliggende Jorder og passer- godt sammen med Eng - Noevehale, Eng-Svingel og Eng-Rapgroes. Endel andre Groesarter have kun Betydning for soeregne Jorder. En Groesart, der i den senere T id er bleven anbefalet paa G rund af dens hurtige Voext og store Bladfylde, er amerikansk Hejre, der danner O vergangen til de egentlige Staldfodringsplanter; men da den om Vinteren ved Barfrost ofte dor bort, behandles den helst som etaarigt Groes. V i have tidligere omtalt, at der i Almindelighed, og isoer af Husmanden, saas for lid t Fro i Udloegsmarken og for faa Sorter, hvorved Groesmarken i et uheldigt og tort Aar let bliver nogen og hverken giver tilstrækkelig Groesning eller nogen Hoflcet. V i have allerede i en Roekke af Aar anbefalet at anvende en storre Moengde t il Udsced, nemlig fra Pd. pr. Tde. Land, og derncest flere S o rte r Klover- og Groesarter blandede, og man har a l lerede mange Steder indrammet Nytten heraf; Groestccppet er blevet toettere og fyldigere, idet den ene Plante luner og beskytter den anden, og M is v «x t er bleven sjeldnere, da et Aar ikke let er ugunstigt for alle de S orter, der ere saaede. V i anbefale altsaa Husmanden, at han skal soge at faa sin Udlcegsmark i god G jo d n in g skrå ft* ), at han *) Groesmarker kunne vgsaa med Fordel vandes med Gjodnings- vand eller overstros med Guano, Chilisalpeter, med Aste og Kompostgjodning. Kalk v il ogsaa kunne gjore Nytte. 2

32 ved en toet Udsoed skal skaffe sig et toet Gronsvoer, og at han skal saa flere passende Klover- og Groesarter sammen, for at faa ikke alene det storste Udbytte, men tillige den efter hans Jord mest voerdifulde Groesning eller Hosloet. D a hans Grcesmark kun undtagelsesvis bor voere beregnet paa mere end to A a r, vil han have mest Gavn af de S orter, som i de to sorste Aar give det storste Udbytte. Med Kloverfro bor han kun besaa ^ t il ^ D el, for at Jorden ikke skal blive klsvertrcet eller kjed af at boere Klover. V i flulle her fremsoette nogle Blandingsforhold og foreflaa at anvende fra Pd. pr. Tde. Land; og da vi ere gaaede ud fra, i vor t id ligere A rtikel, at en Husmandslod paa 3 T dr. Land er inddelt i S kifter paa 3^ Skpr. Land, anbefale vi folgenoe B la n din g er: f o r almindelig god, m uldleret Jord: 2 a 3 Pd. Rsdklover, Pd. Alsikkeklover, ^ Pd. Hvidklover, ^ Pd. Humlesneglebcelle, 2 t il 3 Pd. italiensk Rajgroes, 1 Pd. engelsk D ito, 1 Pd. Hundegroes, ^ Pd. Thimotheum, H Pd. E ng-s vingel. f o r lette, tildels sandede Jorder: 1 Pd. Rodklsver, 1 Pd. Hvidklover, 1 Pd. Humlesneglebcelle, H Pd. Humleklover,? Pd. Sandklover, 1 Pd. italiensk Rajgroes, Pd. engelsk D ito, 1 t il 2 Pd. Hundegroes, 2 Pd. hoj Havre, 1 Pd. Faaresvingel. fo r fugtige, men ikke vaade Jorder: 1 Pd. Rodklsver, 1 Pd. Alsikkeklover, 1 Pd. Hvidklover, 2 Pd. Thimotheum, 1 Pd. Eng-Rcevehale, 2 Pd. Eng-Svingel, 1^ Pd. Flojelsgroes, 1 Pd. Fioringroes. Den meste Nytte faar Husmanden af sin Groesmark ved at fodre Klaveret og Groesset inde paa S ta ld, hvorved han tillige indvinder den storste G jodningsmasse. H an kan da, naar den frodige Voext er op-

33 hort, senere aftojre Groesset; eller hvis han dyrker S ta ld fodringsplanter, kan han i den varme T id benytte G ræ s marken t il at scette sine Koer ud paa om Natten, for at de kunne faa frist Luft og Lejlighed t il at bevoege sig. M en in d til Husmanden rigtig kommer igang med Staldfodring, v il han oftere voere i Forlegenhed med, hvad han stal fodre sit Kvceg med hele Sommeren paa S talden; vi skulle derfor beskrive, hvorledes han den meste T id af Sommeren kan have Staldfodring. Naar han i det Skifte (3*/s Skp. Land), der er bestemt til Staldfodringsplanter, besaar omtrent 1?,s Skp. Land, Halvdelen med Rug og Halvdelen med Hvede, kan han nceste Aar forsi afslaa Rugen, og senere Hveden. De ovrige 2 Skpr. Land inddeler han i 2 eller 3 Dele. Den ene af disse Dele besaar han saa tidligt som m uligt om Foraaret med Staldfodringsplanter, bestaaende af V ikle r, W rte r, Havre og Byg, som ville kunne afgive Foder, efter at Kloverafgroden er fortoeret; den anden eller de to andre Dele besaas med samme Blanding med -omtrent 14 Dages M ellem rum, hvorved Gronfodringen kan udtroekkes i loengere T id. Naar han da tillige ved S t. Hansdagstid besaar et Stykke i det Skifte eller et andet S ted, han har til Raadighed, med S t. Hansrug, der blandes med Vikker, W rte r, Havre og Byg til lidt over Halvdelen, saa v il han i Hostens T id have et fo rtrin lig t Foder, og dog v il han senere kunne afhugge eller aftojre det samme Stykke et P ar Gange endnu paa en T id, hvor der i Regelen er M angel paa Grcesning. S t. Hansrugen v il nu have bredt sig godt i Bunden, og kan da staa Vinteren over og give en god Kjerneasgrode ncrste A ar, naar Marken er i god Krast, paa lid t noer som af almindelig Rug. Skulde Jorden voere meget let, og de forhen omtalte Foderplanter ikke give tilstrekkelig Foder t il enkelte Tider, v il han med Fordel ogsaa kunne besaa et Stykke med 2*

34 hojstammet Spergel, der paa lette Jorder voxer godt t il (1 t il 1^ A l.) og giver et fo rtrin lig t mcelkegivende Foder og tillige scerdeles godt Ho. Den er tjenlig til Fodring 7 8 Uger efter Udsceden, som kan ske fra Foraaret t il ind i J u li Maaned. D er anvendes omtrent 3 Pd. Fro pr. Skp. Land t il Udsced. Den lavstammede Spergel bliver meget lavere og kan med Fordel kun anvendes t i l Grcesning paa meget sandet Jo rd. Ligeledeser ogsaa Boghvede, som forst behover at saas i M a j Maaned, i gron Tilstand paa lettere Jorder et godt Fodermiddel. M a n bruger paa sandede Jorder at ploje den ned en T id efter Opkomsten, og den tjener da som G jodning lgrsn Gjodning). Heste bonnen er en god Foderplante, da baade Top og B onner kunne benyttes. M a n dyrker iscer 2 S o r ter, med smaa og store Bonner. Den lykkes i almindelig god J o rd, Lerjord, naar den ikke er fugtig, og trives godt efter alle Scrdarter, ligesom de fleste Sccdarter voxe godt efter den. Den taaler megen Gjodning og giver derefter et storre Udbytte. Den kan bredsaas, men voxer bedst i Radsaaning i 1 Alens Afstand, da man derved kan rense Jorden imellem Raderne. Hestebonnerne ere haardfore og kunne lcegges saa tid lig t, som man kan komme i Jorden, og i en Dybde af 2 3 Tommer. B o n nerne hostesi September, naar Bcelgene blive sorte, og de afgive et meget kraftigt Foder for Heste og S v in. S elv Stomglerne cedes med Begjcerlighed af Kreaturerne og skjoeres i Hakkelse. I Kartoffelmarken kan man lcegge t Bonne imellem hver 2 K artofler, hvorved man faar et extra Udbytte, der ikke forringer Kartoffel-Udbyttet, og da Bonnerne komme tidligere frem af Jorden end Kartoflerne, tjene de t il at beflytte disse mod koldt V ejr og Blcest, ligesom de senere stygge fo r dem i to rt V e jr.

35 M a js og nogle af Hirse arterne afgive et fo rtrin ligt Grontfoder om Efteraaret i varme Aaringer; men da de i almindelige Aaringer ofte flaa fe jl, forst maa drives frem paa et Varmbed og senere udplantes i varm t- beliggende, muldet og beflyttet Jord, passe de mindre godt for vore Forhold. D et samme gjcelder om G r «s kar, der, naar de lykkes, i varme Aaringer give et godt Sommerfoder, iscer for S v in. ^ Han-elsplanter. Navnet Handelsplanter er et ubestemt U dtryk; egentlig ere jo alle P lanter, altsaa ogsaa vore Kornarter, der ere Gjenstand for Handel, Handelsplanter, men man betegner med hint Navn fa rlig saadanne, som i Regelen ikke indordnes i den almindelige D r if t, ikke anvendes til Kreaturer og derfor alene benyttes t il S alg. Jovrigt bsr det vel erindres, at Fordelen ved deres Dyrkning kan vare meget forfljellig i forfljellige Egne og under forfljellige Forhold, da det ved flere af dem gjcelder om, at der maa vare en let Afsatning fo r dem. M a n kan dele dem i: 1. Olieplanler, hvortil horer V interraps, S o m merraps, Vinter- og Sommer-Rybs, D odder, Valmue o. fl. 2. Planter, der afgive Spind, nemlig H o r og Hamp. 3. Planter, der indeholde skarpe Stoffer, som Sen- nop. Kommen, Humle o. fl. 4. Fabriksplanler, som Tobak, Cichorie, Karteboller, Sukkerroer o. fl. 5. Farveplanler, som Krap, Saslor, sort Malve, Vau o. fl.- Lcegeplanter, som S alvie, Jsop, Angelica,

36 B aldrian, Nyserod, Levisticum, Kamelblomster, Krusemynte, o. s. v. Efterhaanden som den mindre Landbruger gaar fremad, bliver det nodendigt for ham at benytte enhver Plet Jo rd, af hvad Beskaffenhed den end er, paa den hensigtsmæssigste Maade og dyrke de P lanter, som efter O m d riften deri voxe bedst og efter Omstændighederne betale sig bedst. Mange af de ncevnte Handelsplanter ere tidligere af Ligegyldighed og Magelighed blevne forsomte; men her er en vid M a rk at arbejde paa, som kan komme til Nytte fo r Fremtidens Jordbrugere, og navnlig for Husmanden. I. Olieplanter. A f disse indtager vel Vinterrapsen den forste Rang, som den almindeligst dyrkede; da dens Dyrkning er temmelig almindelig bekjendt, flulle vi kun omtale de vigtigste Punkter. I Almindelighed bredsaar man den, og der medgaar hertil pr. Tde. Land omtrent 3 4 Potter Fro. Tiden, hvorpaa Udsveden fler, er fra midt i J u li t il midt i A u gust, efterat Jorden i Forvejen har voeret godt gjodet og behandlet. Den ynder iscer en lerholdig dyb Jord. Paa mindre Lodder v il det vcere fordelagtigsi at saa den i Rader paa H 1 Alens Afstand. De opkomne Planter blive paa denne Maade bedre- beflyttede mod Fugtighed, rodfcrste sig bedre mod Frosten, ligesom Jorden kan blive bedre behandlet og holdes ren imellem Raderne. M a n erholder derved ogsaa et storre Udbytte og fyldigere, vcrgtigere Kjerner. M a n kan ogsaa plante Rapsen paa almindelig Maade eller efter Ploven, men den bliver da sjelden saa kraftig, og Plantning kan kun anbefales til at udbedre udgaaede Pletter, eller naar man ikke har den dertil bestemte Jord i Orden t il rette T id. I saa Fald maa man saa et Stykke, som man soerlig bereder t i l dette B ru g i

37 Udkanten af Marken, og beflytte det imod B a rfro st, ved at stro et tyndt Lag Halm over Planterne; i snerige V intre v il Stroningen med Halm let foranledige F orraadnelse; men da det isoer er Afvexling af Solskin og Nattefrost om Foraaret, der er fladelig for Rapsen, saa kan man vente med Overstroningen, in d til Sneen er gaaet bort. Naar Rapsen er moden, hvilket kjendes paa, at Kjernerne begynde at blive brune, asfljceres Stilkene, og disse lcrgges i Bunker i henved 14 Dage, hvorpaa A f- tcerflningen fler. I den forste T id efter Aftcerflningen maa Frset flere Gange med Omhyggelighed omrores, for at det ikke skal mugne. Sommerrapsen, som forst saas i A p ril eller senere, behover kun en lettere Jord, men forlanger for Resten ligesaamegen Gjodning som Vinterrapsen for at give et godt Udbytte. D a den kan saas sent om Foraaret, er den mest anvendelig t il at udbedre udgaaede Stykker i V in - terscrdmarken. D a den ikke udbreder sig saameget som Vinterrapsen, og i det Hele taget har tyndere, mindre grenede Stilke, kan den saas tcettere, og der udfordres lidt mere Saasced. Behandlingen og Jndhostningen fler som ved Vinterrapsen omtalt. D a Kjernerne ere mindre, veje mindre og give mindre Olie, er den ogsaa i lavere P ris end Vinterrapsen, og den gjor mest Nytte ved at benyttes t il Esterbedring af Vinterrapsen. V interrybs lykkes paa Jord, hvor Vinterraps ikke lykkes, saaledes endog paa S andjord, taaler en udsat B e liggenhed og kan saas senere, i Slutningen af August. Kjernen er mindre og bor ogsaa saas tcettere. M o d n in gen fler noget tidligere end Vinterrapsen. Den giver et noget mindre Udbytte og man opnaar ogsaa kun en la vere P ris. En A fart, A ve hl, har storre Top og giver mere Udbytte, men den er noget kjcelen imod B arfrost.