Biblioteksafgiftsnævnets afgørelse i sagen vedrørende klage fra Peter Adolphsen om opgørelse af biblioteksafgift for bogen "En million historier"

Transkript

1 MINISTERIET Biblioteksafgiftsnævnet BIblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade København K Tlf Fax kum@kum.dk Web september 2009 Biblioteksafgiftsnævnets afgørelse i sagen vedrørende klage fra Peter Adolphsen om opgørelse af biblioteksafgift for bogen "En million historier" Sagens faktiske omstændigheder Styrelsen for Bibliotek og Medier fremsendte den 27. juni 2008 en opgørelse over biblioteksafgift for 2008 til forf~tterenpeter Adolphsen. M listen fremgik det, at biblioteksafgiften for værket "En million historier" var opgjort på baggrund af et sidetal på 9. I en mail af 26. september 2008 til styrelsen meddelte Peter Adolphsen, at han ønskede at gøre indsigelse mod opgørelsen af biblioteksafgiften for Forfatteren oplyste, at han ikke fandt opgørelsen af værkets sidetal korrekt. Til støtte herfor var det anført, at bogens sider er opskåret i strimler, og at tekstdelene benytter et kombinationssystem, der gør, at bogen indeholder en million forskellige historier. Videre var det anført, at det også er det tal, som forfatteren ønsker lagt til grund for opgørelsen af biblioteksafgiften. I erkendelse af, at der består visse problemer med at registrere bogen som indeholdende en million sider, anførte forfatteren dog, at denne - som et kompromis - kunne nøjes med 1% heraf. Ved brev af 6. november 2008 meddelte Styrelsen for Bibliotek og Medier, at værket "En million historier" er registreret i Nationalbiografien med et sidetal på 9. Styrelsen anførte, at en bogs registrering i Nationalbiografien er af væsentlig betydning for beregningen af biblioteksafgiftens størrelse, og hvem der er berettiget hertil. Videre henviser styrelsen til bemærkningerne til forslag til lov om biblioteksafgift fremsat den 31. januar 1991 (L 116). Der citeres følgende fra de almindelige bemærkninger: "Oplysninger om, hvem der har bidraget til en bog og dermed kan få del i afgiften, baseres principielt på oplysningerne i den såkaldte Nationalbibliografi." Herudover henvises til de specielle bemærkninger til 2, stk. 1, nr. 4, hvoraf fremgår, at "Nationalbibliografiens oplysninger i øvrigt i almindelighed påtænkes anvendt som grundlag for fordelingen af afgiften". J. Nr

2 Side 2 Herudover blev det anført, at det fra ordningens tilvejebringelse har været forudsat i lovgivningen, herunder forarbejderne til lovforslag nr. L 116, at det er Nationalbiografiens registrering, der er grundlaget for biblioteksafgiftsordningen efter den nye lov. Der blev også henvist til, at flere bestemmelser i bekendtgørelse nr af 7. december 2007 om biblioteksafgift lægger registrering i Nationalbibliografien til grund. I en mail af 20. november 2008 har Peter Adolphsen anført, at værket "En million historier" bør udgøre en undtagelse til forudsætningen om, at Nationalbibliografien lægger til grund for beregningen af biblioteksafgift. Forfatteren anfører til støtte herfor, at det afforarbejderne til lovforslag nr. L 116 fremgår, at "Oplysninger om, hvem der har bidraget til en bog og dermed kan få del i afgiften, baseres principielt på oplysningerne i den såkaldte Nationalbibliografi." Hertil anføres det, at der er tale om en bog, der ikke adlyder gængse normer, da den indeholder en million forskellige historier, og at 9 sider derfor er en urimelig opgørelse af sidetallet. Endeligt anfører forfatteren, at den endelige beregning bør være 1% af en million. I en mail af 6. februar 2009 spurgte forfatteren, om hans indsigelser til Styrelsen for Bibliotek og Medier var videresendt til Biblioteksafgiftsnævnet. Ved brev af 9. februar 2009 afsagde styrelsen afgørelse. Det blev meddelt, at værket "En million historier" i 2008 var opført på forfatterens titelliste med sidetallet 9, og at styrelsen efter at have haft værket til gennemsyn fastholdt Nationalbibliografiens registrering. Herudover orienteredes Peter Adolphsen om klageadgangen til Biblioteksafgiftsnævnet. Ved brev af 19. februar 2009 klagede Peter Adolphsen til Biblioteksafgiftsnævnet over afgørelsen truffet af Styrelsen for Bibliotek og Medier den 9. februar Forfatteren oplyste, at det af ham tidligere fremsatte ønske om, at bogens sidetal måtte blive opgjort till% af en million af indlysende årsager ikke er muligt, og at selv en promille af en million, dvs sider, ikke er rimeligt. Peter Adolphsen anførte endvidere, at han dog ikke fandt, at 9 sider står mål med arbejdsindsatsen. Videre blev det på ny oplyst, at bogen indeholder 6 x 10 strimler, hver med to linjers tekst, der passer ind i hinanden, således at der genereres 10 6 mulige kombinationer - en million forskellige historier. Endvidere blev det anført, at hver af disse 60 strimler har udgjort mindst lige så meget arbejde som en almindelig sides prosa, og forfatteren foreslår på den baggrund at opgøre bogen til 62 sider svarende til 60 sider plus titelblad og forord. Ved brev af 11. marts 2009 anmodede Biblioteksafgiftsnævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier om en udtalelse i sagen på baggrund af Peter Adolphsens klage. Ved mail af 31. marts 2009 modtog Biblioteksafgiftsnævnet en udtalelse i sagen fra styrelsen. Det fremgår af udtalelsen, at Nationalbibliografien er den officielle registrant over alle bøger og lydbøger m.v., der udkommer i Danmark, samt at Nationalbibliografien udarbejdes af Dansk Biblioteks Center.

3 Side 3 I udtalelsen henvises til bemærkningerne til forslag til lov om biblioteksafgift fremsat den 31. januar 1991 (L 116), hvoraffremgår, at Nationalbibliografiens oplysninger i almindelighed påtænkes anvendt som grundlag for fordelingen af afgiften, at de i Nationalbibliografien indeholdte oplysninger i bekendtgørelsen påtænkes anvendt som grundlag for en nærmere afgrænsning af de bøger, som skal berettige til udbetaling af afgift, og at Nationalbibliografien giver et rimeligt udgangspunkt for en sådan afgrænsning, selvom den primært er udarbejdet med henblik på andre formål I udtalelsen henvises endvidere til forarbejderne til forslag til lov om ændring af lov om biblioteksafgift fremsat den 28. oktober 1998 (L 62), hvortil styrelsen anfører, at det tillige lægges til grund, at registreringen i Nationalbibliografien som hovedregel fortsat er grundlaget for biblioteksafgiften. Yderligere henviser styrelsen til, at man til fastlæggelsen af sidetal!minuttal skal anvende de i Nationalbibliografien (den nationalbibliografiske database) indeholdte oplysninger, jf. 6 i bekendtgørelse nr af 7. december 2007 om biblioteksafgift. Det er anført i udtalelsen, at styrelsen i visse tilfælde kan undlade at lægge visse af Nationalbibliografiens oplysninger til grund, men at dette kun gør sig gældende, såfremt der er tale om bøger med flere end tre bidragydere, der har udført samme funktion, jf. 9, stk. 1, jf. 19, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, i bekendtgørelse nr af 7. december 2007 om biblioteksafgift. Styrelsen anfører hertil, at disse forhold ikke er af betydning for denne klagesag og finder derfor ikke, at der er hjemmel til at fravige Nationalbibliografiens registrering af værket "En million historier" med et sidetal på 9. Endvidere anfører Styrelsen for Bibliotek og Medier, at sidetallet 9 er lagt til grund ved beregningen af forfatterens biblioteksafgift for 2008 for værket. Styrelsen påpeger, at det på en ikke-opklippet side forrest i bogen benævnt "Brugsanvisning" var anført, at bogen består af 10 sider, og at læseren derved har mulighed for at sammensætte en historie på 6 x 2 linjer ud afi alt 106, det vil sige 1 million kombinationsmuligheder, som bogen indeholder. Videre anfører styrelsen, at værket "En million historier" adskiller sig i sin fysiske fremtoning fra de fleste andre litterære værker, og at det ved et gennemsyn afværket kan konstateres, at der reelt er 9 sider, som hver er skåret i 6 strimler af 2 linjer, samt at der endvidere er en side bagerst i værket, som er pagineret med tallet 9, og som ikke er opklippet, og på tilsvarende vis indeholder 6 x 2 linjer med tekst. Styrelsen anfører, at der herudover er en ikke-opklippet side forrest i bogen, der er benævnt "Brugsanvisning", og som har karakter af et forord, og at det af denne side blandt andet fremgår, at man vil kunne slå med en lo-sidet terning i forbindelse med, at man læser bogens dele, derved vil kunne sammensætte en historie ad denne vej.

4 Side 4 Efter styrelsens vurdering har værket på flere måder karakter af at være et spil, herunder som følge af forslaget om at anvende en terning. Videre anføres det, at et spil ikke i sig selv i henhold til regelgrundlaget er en værkstype, som kan danne grundlag for biblioteksafgift. Styrelsen anfører, at man ud fra en samlet vurdering af værket og dets karakteristika fastholder, at det i det væsentligste har karakter af at være en bog og et støtteberettiget værk. Styrelsen anfører endelig, at man henset til, at værket "En million historier" er klassificeret som en bog i Nationalbibliografien og med et sidetal på 9, samt at Nationalbibliografien danner grundlag for afgiften, fastholder grundlaget for biblioteksafgiftens beregning for 2008 og størrelsen af denne for værket, og at der ikke efter styrelsens vurdering er forhold, der kan føre til en anden vurdering. Ved brev af 31. marts 2009 anmodede Biblioteksafgiftsnævnet Peter Adolphsen om hans eventuelle bemærkninger til Styrelsen for Bibliotek og Mediers udtalelse af samme dato. Biblioteksafgiftsnævnet modtog ingen bemærkninger fra Peter Adolphsen. Retsregler Ifølge 7 i lov om biblioteksafgift, jf.lovbekendtgørelse nr af 17. december 2002, skal Biblioteksafgiftsnævnet træffe den endelige administrative afgørelse vedrørende klager over afgørelser om fordeling af biblioteksafgift truffet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Denne hjemmel er nærmere reguleret i 22 i bekendtgørelse nr af 7. december 2007 om biblioteksafgift. Nævnets virksomhed er desuden reguleret i bekendtgørelse nr. 683 af 27. juni 2008 (Forretningsorden for Biblioteksafgiftsnævnet). Peter Adolphsen er klageberettiget, da han er part i sagen. Forfatterens klage over opgørelsen af biblioteksafgiften for 2008 blev indgivet til Styrelsen for Bibliotek og Medier den 26. september M 6, stk. 2, i lov om biblioteksafgift fremgår, at klagen skal være indgivet inden den 15. oktober i det pågældende år. Klagen var således rettidigt indgivet. Ved brev af 19. februar 2009 klagede Peter Adolphsen til Biblioteksafgiftsnævnet over afgørelsen truffet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Der findes ingen klagefrist for indgivelse af klage til Biblioteksafgiftsnævnet. M de almindelige bemærkninger til forslag til lov om biblioteksafgift fremsat den 31. januar 1991 (L 116) opremses hovedpunkterne i lovforslaget. Som et punkt fremgår, at den årlige manuelle totaloptælling på samtlige biblioteker afskaffes og erstattes af edbindberetning, som foretages på titelniveau, hvorved det bliver muligt for flere berettigede til en enkelt titel, fx to forfattere og en illustrator, at dele afgiften. Oplysninger om, hvem der har bidraget til en bog og dermed kan få del i afgiften, baseres principielt på oplysningerne i den såkaldte Nationalbibliografi.

5 Side 5 M de specielle bemærkninger til 2, stk. 1, nr. 4, i forslag til lov om biblioteksafgift fremsat den 31. januar 1991 (L 116) fremgår, at Nationalbibliografiens oplysninger i øvrigt i almindelighed påtænkes anvendt som grundlag for fordelingen af afgiften. Herefter henvises til de specielle bemærkninger til 4, stk. 5, hvoraf følger, at de i Nationalbibliografien indeholdte oplysninger i bekendtgørelsen påtænkes anvendt som grundlag for en nærmere afgrænsning af de bøger, som efter 2 skal berettige til udbetaling af afgift. Videre fremgår det, at "Som Nationalbibliografien i dag er udformet giver den efter Kulturministeriets opfattelse et rimeligt udgangspunkt for en sådan afgrænsning, selvom den primært er udarbejdet med henblik på andre formål." Forslag til lov om ændring af lov om biblioteksafgift fremsat den 28. oktober 1998 (L 62), indeholder en ændring af 2, stk. 1, nr. 4, der regulerer, hvem der er berettiget til at modtage afgift. Bestemmelsen ændres derhen, at kriteriet om, at bidrag fra andre bidragsydere til bøger end forfattere, illustratorer, m.v. ikke længere behøver at være registreret i Nationalbibliografien for at berettige dem til at modtage biblioteksafgift, når blot der kan fremlægges dokumentation for deres berettigelse til afgiften. Herudover indeholder bemærkningerne til lovforslaget ingen relevante oplysninger i relation til problemstillingen om registrering i Nationalbibliografien. Efter 6 i bekendtgørelse nr af 7. december 2007 om biblioteksafgift, anvendes de i Nationalbibliografien (den nationalbibliografiske database) indeholdte oplysninger ved fastlæggelsen af sidetal!minuttal. Flere andre bestemmelser i bekendtgørelse nr lægger registrering i Nationalbibliografien til grund, herunder 8 og 12 om bestemmelse af litteraturtype, der har betydning for afgiftens beregning, 9 om fastsættelse af afgiftens fordeling mellem flere berettigede, samt 11 om afgørelsen af, om bidragydere til visse litteraturtyper er berettigede til biblioteksafgift. På enkelte områder er de oplysninger, som findes i Nationalbibliografien, ikke tilstrækkelige. Dette er tilfældet, såfremt der er mere end tre bidragsydere af samme kategori til en bog. Styrelsen for Bibliotek og Medier kan derfor undlade at lægge Nationalbibliografiens oplysninger til grund, såfremt der er flere bidragydere, der har udført samme funktion, jf. 9, stk. 1, jf. 19, stk. 1, nr. 3 og stk. 2. Styrelsen har i dette tilfælde mulighed for at fravige Nationalbibliografiens opdeling i primære og sekundære bidragydere på baggrund af en ansøgning. Der findes ikke at være anden udtrykkelig hjemmel til at fravige Nationalbibliografiens registrering. Biblioteksafgiftsnævnet afgørelse Nævnet har behandlet sagen på sit møde den 10. september Grundlaget for fastlæggelsen og fordelingen af biblioteksafgiften er som udgangspunkt de oplysninger, der findes i Nationalbiografien. Det er normalt pagineringen på publikationens sidste side, der afgør, med hvilket sidetal, en publikation er registreret i Nationalbibliografien. Således også i nærværende sag, hvor værket "En million histori-

6 Side 6 er" er registreret i Nationalbibliografien med et sidetal på 9. Dette beror på, at der på værkets sidste side er påført tallet 9. Nævnet er af den opfattelse, at sammenkædningen af Nationalbibliografiens oplysninger og biblioteksafgiften er velbegrundet og hensigtsmæssig, og at beregningen af biblioteksafgift på baggrund af Nationalbibliografiens oplysninger overvejende fører til fornuftige og hensigtsmæssige løsninger. Der kan imidlertid tænkes grænsetilfælde, hvor dette ikke er tilfældet. Nævnet er i modsætning til Styrelsen for Bibliotek og Medier af den opfattelse, at der er hjemmel til at fravige Nationalbibliografiens registrering, og at dette bør ske netop i sådanne grænsetilfælde. Nævnet støtter sit synspunkt blandt andet på bemærkningerne til forslag til lov om biblioteksafgift af 31. januar 1991 (L 116), hvoraf fremgår, at Nationalbiografiens oplysninger i almindelighed påtænkes anvendt som grundlag for fordelingen af afgiften (nævnets fremhævelse). Det forhold, at der i bekendtgørelsen om biblioteksafgift er angivet visse tilfælde, hvor man kan undlade at lægge Nationalbibliografiens oplysninger til grund, betyder ikke, at der ikke kan være andre tilfælde, hvor det er nødvendigt at fravige registreringen i Nationalbiografien. J. "En million historier" er i sin form en helt særegen og usædvanlig publikation - et grænsetilfælde. Indledningsvist kan det fastslås, at der er tale om en bog og et støtteberettiget værk, og at styrelsens bemærkninger om, at værket på flere måder har karakter af et spil, ikke kan tiltrædes af nævnet. Den særegne form består i, at 9 af bogens sider er skåret i hver 6 "strimler", og hver "strimmel" er forsynet med to linjers tekst bestående af 3-4 sætninger. Den 10. side er ikke opklippet, men på tilsvarende måde forsynet med 6 x 2 linjers tekst. Den nummerering, værket er forsynet med, har ikke karakter af en egentlig paginering afværket. Dette ses blandt andet af, at den første side, der er skåret op i strimler, er påført tallet o. Nummereringen er nødvendig for at værket kan bruges, sådan som forfatteren lægger op til, hvor de forskellige historier skabes aflæseren ved at de enkelte strimler kombineres på "en million" forskellige måder. Værkets sidetal i relation til biblioteksafgiften må derfor fastsættes ud fra andre kriterier end Nationalbibliografiens. Nævnet har besluttet, at hver af bogens 54 "strimler" betragtes som en side. Dertil skal lægges 6 sider først i bogen samt bogens sidste, ikke opklippede side. Dette fører til et samlet sidetal på i alt 61 sider. Dette sidetal skal danne grundlag for fastsættelsen af biblioteksafgiften. ~.'v-e:eav%~ Hanne Kirk Deieh"mann Formand for Biblioteksafgiftsnævnet