Effektrapport 3. kvt Effektopfølgning på Arbejdsmarkedsområdet

Transkript

1 Effektrapport 3. kvt Effektopfølgning på Arbejdsmarkedsområdet

2 INDLEDNING Dette er Frederiksberg Kommunes effektrapport på arbejdsmarkedsområdet. Rapporten udarbejdes som udgangspunkt én gang i kvartalet og forelægges Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget. Denne rapport vedrører 3. kvartal Rapporten følger op på de mål, der er i Beskæftigelsesplanen for Beskæftigelsesplanen er Frederiksberg Kommunes ramme for beskæftigelsesindsatsen og fungerer som overlægger for målgruppeplanerne Vækst og Jobskabelse og Unge godt på vej. Der følges særskilt op på ungeindsatsen i to halvårlige opfølgninger, som sætter fokus på mål, resultater og effekter af de indsatser, der er på ungeområdet. Effektrapporten er opdelt i afsnit. I første afsnit følges der op på beskæftigelsesplanen, i andet afsnit gives en status på antallet i de enkelte målgrupper og udviklingen heri samt øvrige politiske målsætninger, som er gældende i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget. Til sidst i rapporten er et appendiks med forklaringer til begreber. I Frederiksberg Kommune er der en klar strategi for beskæftigelsesindsatsen. Den hedder Job i Fokus. Det indebærer bl.a., at der arbejdes med udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft og den kortest mulige vej til beskæftigelse eller uddannelse. Samtidig er målet, at der skabes resultater og indsatser, som har en effekt. Sidstnævnte er også baggrunden og udgangspunktet for denne opfølgning. SIDE 2 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMLET OVERBLIK 4 1. BESKÆFTIGELSESPLAN (baggrund og mål) 6 - Alle ydelsesgrupper 7 - Dagpengeområdet 8 - Sygedagpengeområdet 9 - Langtidsledighed 10 - Job på særlige vilkår 11 - Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet ØVRIGE OPFØLGNINGER (baggrund og mål) 14 - Udviklingen i antal ydelsesmodtagere 15 - Kontant- og uddannelseshjælp 16 - Socialt bedrageri og fejludbetalinger 17 - Status på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ankommet efter 1. januar APPENDIKS 19 - Begrebsforklaring 20 SIDE 3 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

4 SAMLET OVERBLIK 1:2 - BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 Mål - Alle ydelser Frederiksberg Kommune skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen ift. hvor stor en andel af befolkningen mellem år, som er på ydelse inden for alle målgrupper - Dagpengeområdet Frederiksberg Kommune skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen ift. hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der modtager a-dagpenge Resultater Andelen af ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen er 10,3 pct. i Frederiksberg Kommune, hvilket er 1,2 pct. - point lavere end klyngegennemsnittet Andelen af a-dagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken er 3,2 pct. i Frederiksberg Kommune, hvilket er 0,9 pct. - point højere end klyngegennemsnittet - Sygedagpengeområdet Frederiksberg Kommune skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen ift. hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der er på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb - Langtidsledighed Frederiksberg Kommune skal højst ligge på gennemsnittet af klyngen i andelen af langtidsledige, hvor langtidsledige måles som modtagere af kontanthjælp, a- dagpenge eller integrationsydelse der er på sidste refusionstrin - Job på særlige vilkår Frederiksberg Kommune skal højst ligge på gennemsnittet af klyngen i andelen af fleksjobledige Frederiksberg Kommune skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen ift. hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der er i målgruppen for job på særlige vilkår (forrevalidering, revalidering eller i ressourceforløb) - Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Frederiksberg Kommune skal være den bedste i klyngen målt på andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er i beskæftigelse i juni måned 3 år efter ankomst Andelen af sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb i pct. af arbejdsstyrken er 1,7 pct. i Frederiksberg Kommune, hvilket er 0,2 pct. - point lavere end klyngegennemsnittet Andelen af langtidsledige a-dagpenge-, kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere er 46 pct., hvilket er 7,7 pct. - point lavere end klyngegennemsnittet Andelen af fleksjobledige er 21,0 pct., hvilket er 3,3 pct. - point højere end klyngegennemsnittet Andelen i målgruppen for job på særlige vilkår er 0,7 pct., hvilket er 0,4 pct. - point lavere end klyngen Frederiksberg Kommune er nummer 1 i klyngen. Andelen af målgruppen som er i beskæftigelse er 60,2 pct., hvilket er 13,3 pct. point højere end nr. 2 i klyngen (Dragør) Positiv / delvist SIDE 4 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

5 SAMLET OVERBLIK 2:2 ØVRIGE OPFØLGNINGER Mål Resultater - Udvikling i målgrupper Antal fuldtidspersoner i målgrupperne ift. de oprindeligt fastlagte budgetforudsætninger udarbejdet i 2017 for budget 2018 (vurderingen er opgjort på delsum). Førtidspension er markeret med gult. Det bemærkes, at en del af målgruppen finansieres af staten. Målgruppe Ydelser Budgetforudsætning Antal i seneste opgjorte måned Dagpengeområdet A-dagpenge Sygedagpenge Sygedagpengeområdet Jobafklaringsforløb Delsum Ledighedsydelse Job på særlige vilkår 1:2 Fleksjob Job på særlige vilkår 2:2 Delsum Revalidering Forrevalidering Ressourceforløb Delsum Kontanthjælp Kontant- og uddannelseshjælp Uddannelseshjælp Delsum Integrationsydelse Integrationsydelse Førtidspension Førtidspension Kontant- og uddannelseshjælp Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i forhold til hvor stor en andel af arbejdsstyrken der er på kontant- eller uddannelseshjælp - Socialt bedrageri og fejludbetalinger Frederiksberg kommune skal styrke indsatsen mod socialt bedrageri og fejludbetalinger - Status på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ankommet efter 1. januar 2014 Andelen af selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte skal være mindst 40 pct. efter 3 år. Andelen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er 2,3 pct, hvilket er 1,4 pct. - point lavere end klyngegennemsnittet Magistraten har på mødet den 9. april 2018, pkt. 121, modtaget en status for Kontrolenhedens arbejde med socialt bedrageri og fejludbetalinger i pct. af de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som ankom i kvoteåret 2014 er selvforsørgende, mens det samme gælder 59 pct. af dem, som ankom i kvoteåret 2015 Positiv / delvist SIDE 5 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

6 1. BESKÆFTIGELSESPLAN BAGGRUND I henhold til 4 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen skal kommunerne udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen for Frederiksberg Kommune godkendes i Kommunalbestyrelsen hvert år i december. Beskæftigelsesplanen beskriver Frederiksberg Kommunes overordnede målsætninger og strategier inden for beskæftigelsesområdet det kommende år og ligger i forlængelse af kommunens overordnede strategiplan Frederiksbergstrategien. Målsætningerne i Beskæftigelsesplanen er formuleret så enkelt som muligt, så det er nemt at forstå og følge op på. Der er tale om et dynamisk målesystem, hvor der sammenlignes med de kommuner, som har de samme rammevilkår som Frederiksberg Kommune for en given målgruppe. Disse sammenligningskommuner omtales som klyngen. Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår er udmeldt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Inddelingen er sket på baggrund af en analyse af kommunernes rammevilkår fra SFI og KORA i Det er med til at gøre det enklere og mere validt, når der sammenlignes med kommuner, som ligner Frederiksberg Kommune. Det skyldes, at kommunerne flytter sig både i forhold til resultatet af indsatsen og samfundets konjunkturer. Den generelle målsætning er, at Frederiksberg Kommune som minimum skal ligge på gennemsnittet af klyngen inden for alle ydelsesgrupper. Udover den overordnede målsætningen, er der udpeget 5 indsatsområder med mere konkret specificerede mål, nemlig: Dagpengeområdet Sygedagpengeområdet Langtidsledighed Job på særlige vilkår Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Til hvert mål vil den præcise definition af målet være beskrevet, samt en uddybende status i forhold til målopfølgning. I afsnit 1 følges der op på den generelle udvikling. SIDE 6 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

7 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Alle ydelsesgrupper STATUS Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i forhold til hvor stor en andel af befolkningen år, som er på ydelse inden for alle målgrupper. I juli 2018 var 10,3 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune på offentlig forsørgelse. Det er 1,2 pct. - point lavere end klyngen og 5,6 pct. - point lavere end gennemsnittet for hele landet. I Frederiksberg Kommune var der i juli fuldtidspersoner som modtog en offentlig ydelse. Antallet af ydelsesmodtagere er faldende og i løbet af det seneste år (fra juli 2017 til juli 2018) er antallet faldet med 3,7 pct. Alle ydelser dækker over både de midlertidige forsørgelsesydelser, som eksempelvis a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp og sygedagpenge, men også mere varige forsørgelsesydelser som fleksjob og førtidspension. Andelen af ydelsesmodtagere ift. befolkningen er lav, både ift. sammenlignelige kommuner, men især ift. niveauet for hele landet. Figur 1: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på alle ydelser Figur 2: Figuren viser udviklingen i andelen af befolkningen år i alle ydelsesgrupper ANTAL Faktisk PCT. Frederiksberg Klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Hele landet Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk SIDE 7 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

8 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Dagpengeområdet STATUS Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i forhold til hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der er på a-dagpenge. I Frederiksberg Kommune modtog 3,1 pct. af arbejdsstyrken a- dagpenge i juli Dette er er 0,9 pct. - point højere end klyngegennemsnittet, og 0,4 pct. - point højere end landsgennemsnittet. I august modtog fuldtidspersoner a-dagpenge. Sammenlignet med samme måned sidste år er antallet af dagpengemodtagere faldet 1,8 pct. Andelen af dagpengemodtagere i forhold til arbejdsstyrken var i august 3,1 pct. i Frederiksberg Kommune, hvilket er 0,9 pct. - point højere end niveauet for klyngen. Antallet af dagpengemodtagere er sæsonpræget, og Frederiksberg Kommune adskiller sig på dagpengeområdet fra både klynge og hele landet ved at have relativt mange akademikere og dimittender, hvilke også gør, at sæsonudsvingene adskiller sig fra resten af landet. Figur 3: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på a-dagpenge Figur 4: Figuren viser udviklingen i andel af arbejdsstyrken på a-dagpenge ANTAL Faktisk Budgetforudsætning PCT. Frederiksberg Klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Hele landet , , ,0 2, , , , , ,0 Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk SIDE 8 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

9 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Sygedagpengeområdet STATUS Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i forhold til hvor stor en andel af arbejdsstyrken der er på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb I juli var 1,7 pct. af arbejdsstyrken i Frederiksberg Kommune på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb, hvilket er 0,2 pct. point lavere end klyngegennemsnittet og 1,1 pct. - point lavere end landsgennemsnittet. I juli var 933 fuldtidspersoner enten på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb. Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet 13,3 pct. fra juli 2017 til juli 2018, mens antallet i jobafklaringsforløb er steget med 13,7 pct. i samme periode. Samlet set er antallet dog faldet med 7,0 pct. det seneste år. Antallet af sygedagpengemodtagere ses i sammenhæng med jobafklaringsforløb, da borgere, der ved revurderingen af retten til sygedagpenge efter 5 måneder ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, men fortsat er uarbejdsdygtige, har ret til et jobafklaringsforløb. Andelen af personer på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb i forhold til arbejdsstyrken er 1,7 pct., hvilket er 0,2 pct. point lavere end klyngegennemsnittet, og markant lavere end landsgennemsnittet på 2,8 pct. Figur 5: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb Figur 6: Figuren viser udviklingen i andel af arbejdsstyrken på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb ANTAL Faktisk Budgetforudsætning PCT. Frederiksberg Klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Hele landet ,6 3,4 3,2 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Jobindsats.dk Jobindsats SIDE 9 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

10 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Langtidsledighed STATUS Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i andelen af langtidsledige, hvor langtidsledige måles som modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge eller integrationsydelse der er på det sidste refusionstrin (hvor kommunen finansierer 80 procent af udgiften og hvor kommunen får 20 procent i refusion eller medfinansiering). I august var 46 pct. af målgruppen ramt af langtidsledighed i Frederiksberg Kommune. Det er 7,7 pct. point lavere end gennemsnittet for klyngen. I Frederiksberg Kommune var der i august personer på kontanthjælp, a-dagpenge eller integrationsydelse på sidste refusionstrin, som dermed er kategoriseret som langtidsledige. Antallet af langtidsledige er faldet med 4,1 pct. det seneste år. Refusionstrappen blev indført som led i refusionsreformen, der trådte i kraft den 4. januar Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er i udgangspunktet ens på tværs af ydelser og refusionssatsen aftrappes over tid. Ved mere end 52 uger på offentlig forsørgelse er refusionssatsen 20%. Andelen af langtidsledige på Frederiksberg var i august 46,1 pct., hvilket er hhv. 7,7 og 10,3 pct. point lavere end klynge- og landsgennemsnittet. Figur 7: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner som er langtidsledige på kontanthjælp*, a-dagpenge eller integrationsydelse *Bemærk at uddannelseshjælpsmodtagere i løntilskud er inkluderet, da det ikke er muligt at skelne mellem uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i løntilskud. ANTAL 2050 Faktisk Figur 8: Figuren viser udviklingen i andelen af langtidsledige på kontanthjælp*, a- dagpenge eller integrationsydelse *Bemærk at uddannelseshjælpsmodtagere i løntilskud er inkluderet, da det ikke er muligt at skelne mellem uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i løntilskud. PCT. Frederiksberg Klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Hele landet Kilde: STAR LIS Kilde: STAR LIS SIDE 10 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

11 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Job på særlige vilkår 1:2 STATUS Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i andelen af fleksjobledige (andelen på ledighedsydelse ud af den samlede gruppe af fleksjobberettigede) I september var Frederiksberg Kommune med 21,0 pct. fleksjobledighed nr. seks ud af de otte kommuner i klyngen. Dette er 3,3 pct. - point over klyngegennemsnittet på 17,7 pct. I Frederiksberg Kommune var der i september 572 fuldtidspersoner i fleksjob eller på ledighedsydelse, hvilket er en stigning på 4,0 pct. på et års sigt. Af det samlede antal var 452 i fleksjob, mens 120 var på ledighedsydelse. Området for fleksjob og job på særlige vilkår blev især ændret ved reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft fra den 1. januar Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Det er derfor vigtigt, at personer der visiteres til et fleksjob ikke blot ender på ledighedsydelse. Andelen af fuldtidspersoner på ledighedsydelse var i Frederiksberg Kommune 21,0 pct. i september 2018, hvilket er 3,3 pct. - point højere end gennemsnittet for kommunerne i klyngen. Forskellen til klyngegennemsnittet er dog indsnævret markant de seneste måneder. Figur 9: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner i fleksjob eller på ledighedsydelse Figur 10: Figuren viser udviklingen i andelen af fleksjobledige (andelen på ledighedsydelse ud af den samlede gruppe af fleksjobberettigede) ANTAL 600 Faktisk Budgetforudsætning* PCT. Frederiksberg Klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Hele landet Kilde: Jobindsats *Data er kun tilgængeligt for 2018 Kilde: Jobindsats SIDE 11 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

12 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Job på særlige vilkår 2:2 STATUS Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i forhold til hvor stor en andel af arbejdsstyrken der er i målgruppen for job på særlige vilkår (revalidering, forrevalidering eller ressourceforløb). I september var 0,7 procent af arbejdsstyrken i Frederiksberg Kommune i målgruppen for job på særlige vilkår. Dette er 0,4 pct. point lavere end klyngegennemsnittet på 1,1 pct. I september var 404 fuldtidspersoner i målgruppen for job på særlige vilkår i Frederiksberg Kommune. Dette er et fald på 2,2 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Andelen af personer i målgruppen for job på særlige vilkår var i september 0,7 pct., hvilket er hhv. 0,4 og 0,3 pct. - point lavere end andelen for klyngen og hele landet. Frederiksberg Kommune har sammen med Halsnæs den næstlaveste andel ud af de 19 kommuner i klyngen. Figur 11: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner i målgruppen for job på særlige vilkår (revalidering, forrevalidering eller ressourceforløb) Figur 12: Figuren viser udviklingen i andelen i målgruppen for job på særlige vilkår (revalidering, forrevalidering eller ressourceforløb) ANTAL Faktisk Budgetforudsætning* PCT. Frederiksberg Klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Hele landet 500 1, , , , , , ,2 0 0,0 Kilde: Jobindsats *Data er kun tilgængeligt for 2018 Jobindsats.dk SIDE 12 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

13 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Frederiksberg skal være den bedste i klyngen målt på andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge som er i beskæftigelse i juni måned tre år efter ankomståret. I Frederiksberg Kommune var 60,2 pct. af de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der ankom i 2015, i beskæftigelse i august I forhold til at få målgruppen i beskæftigelse klarer Frederiksberg sig fortsat væsentligt bedre end de resterende kommuner i klyngen, og ligeledes sammenholdt med landsgennemsnittet. STATUS 60,2 pct. af de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som ankom i 2015, var i beskæftigelse i august Dette er 13,3 pct. - point højere end den næstbedste i klyngen (Dragør) og 21,5 pct. - point over landsgennemsnittet. Figur 13: Figuren viser udviklingen i andel af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ankommet i 2015 som er i beskæftigelse PCT. Frederiksberg Dragør (nr. 2) Hele landet Jobindsats.dk SIDE 13 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

14 2. ØVRIGE OPFØLGNINGER BAGGRUND Ovenstående afsnit har taget udgangspunkt i Beskæftigelsesplan Det er derudover relevant at se på antallet af ydelsesmodtagere og udviklingen i målgrupper på et års sigt som et samlet overblik. Er der blevet flere eller færre ydelsesmodtagere gennem det seneste år og hvor mange ydelsesmodtagere er der for nuværende. Det gennemgås i det følgende. Målgrupperne er derudover i et vist omfang grupperet, således at det er muligt også at se udviklingen i eksempelvis kontant- og uddannelseshjælp sammen. Eksemplet med kontant- og uddannelseshjælp er valgt, da de er en indikation af status for kontanthjælpsreformen. Derudover er målgruppen for Job på særlige vilkår samt fleksjobvisiterede grupperet, idet der følges op herpå i Beskæftigelsesplanen. Endelig er sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb valgt. Med sygedagpengereformen der trådte i kraft i juli 2014 blev der indført jobafklaringsforløb for de borgere, der ikke kan forlænges efter gældende forlængelsesregler, og som fortsat er uarbejdsdygtige. Udover de målsætninger som er defineret i Beskæftigelsesplanen er der øvrige fokusområder, som enten omtales i planerne på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område uden egentlige målsætninger, eller hvor Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område gør en indsats i forhold til politiske planer som ikke er direkte forankret under udvalget. Disse fokusområder følges der op på i dette afsnit. Investeringsstrategier eller andre initiativer, som er vedtaget i budgettet for Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget og som kræver særlig opfølgning vil også være i dette afsnit. I forhold til budget 2018 er der ikke sådanne strategier eller initiativer. ØVRIGE FOKUSOMRÅDER TIL OPFØLGNING De øvrige fokusområder med særlig interesse i 2018 er: Udviklingen i kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Socialt bedrageri og fejludbetalinger Status på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ankommet efter 1. januar 2014 SIDE 14 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

15 2. ØVRIGE OPFØLGNINGER Udvikling i målgrupper Nedenstående tabel viser udviklingen i ydelsesgrupper fra juli 2017 til september Udviklingen i procent er opgjort pr. juli for alle målgrupper, da opgørelsen for august og september ikke er klar for enkelte målgrupper. På et års sigt, fra juli 2017 til juli 2018, er antallet af ydelsesmodtagere faldet med 3,7 pct.. Den sidste kolonne viser de budgetmål, som der blev lagt ifbm. budgettet for Budgetforudsætningen er årsgennemsnittet. Tabel 1: Udviklingen i målgrupper antal fuldtidspersoner Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Udvikling 7/ 17-7/ 18 i pct. Budgetforud -sætninger 2018 A-dagpenge ,8% Kontant- og arbejdsmarkedsydelse Sygedagpenge ,3% 923 Jobafklaringsforløb ,7% 200 Delsum ,0% Ledighedsydelse ,9% 120 Fleksjob ,0% 437 Delsum ,5% Revalidering ,1% 68 Forrevalidering ,7% 12 Ressourceforløb ,1% 320 Delsum ,5% Kontanthjælp ,0% Uddannelseshjælp ,9% 307 Delsum ,8% Integrationsydelse ,6% 352 Førtidspension ,6% I alt ,7% SIDE 15 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

16 2. ØVRIGE OPFØLGNINGER Kontant- og uddannelseshjælp STATUS Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i forhold til hvor stor en andel af arbejdsstyrken der er på kontant- eller uddannelseshjælp I september 2018 var andelen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere ift. arbejdsstyrken 2,3 pct., hvilket er markant under klyngegennemsnittet på 3,7 pct. I september modtog fuldtidspersoner kontant- eller uddannelseshjælp. Dette er et fald på 12,2 pct. på et års sigt. Andelen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere indgår som del af det samlede mål i Frederiksberg Kommunes beskæftigelsesplan. Andelen af arbejdsstyrken der er på kontant- og uddannelseshjælp i Frederiksberg Kommune er fortsat markant under klyngegennemsnittet. Kontant- og uddannelseshjælp er ikke en del af de områder der særligt skal prioriteres i Da målgrupperne er relativt store medtages de her. I september modtog 2,3 pct. af arbejdsstyrken kontant- eller uddannelseshjælp, hvilket er 1,4 pct. point lavere end klyngegennemsnittet. Faldet i 2016 skal ses i sammenhæng med indførelsen af integrationsydelse til alle, hvor borgere med ophold i Danmark i under 7 ud af de seneste 8 år overgik til integrationsydelse. Figur 14: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på kontant- eller uddannelseshjælp ANTAL Faktisk Budgetforudsætning Figur 15: Figuren viser andelen af arbejdsstyrken der er på kontant- eller uddannelseshjælp i Frederiksberg Kommune sammenholdt med klyngegennemsnittet (ekskl. Frederiksberg) PCT. 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Uddannelseshjælp Frederiksberg Kontanthjælp Frederiksberg Kontant- og uddannelseshjælp - klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Jobindsats.dk Jobindsats.dk SIDE 16 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

17 2. ØVRIGE OPFØLGNINGER Socialt bedrageri og fejludbetalinger Frederiksberg kommune skal styrke indsatsen mod socialt bedrageri og fejludbetalinger. STATUS Magistraten har på mødet den 9. april 2018, pkt. 121, modtaget en status for Kontrolenhedens arbejde med socialt bedrageri og fejludbetalinger i 2017 Et ministermål for 2018 er, at bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at reducere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser i Frederiksberg Kommune. I kommunen er der etableret en kontrolenhed, som arbejder med flere indsatser ift. bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger. Der arbejdes med: Styrkelse af kontrol og folkeregister Fokus på syge selvstændige Fokus på fejludbetalinger Øget internt samarbejde i kommune Samarbejde med eksterne instanser. Magistraten har på møde den 9. april 2018, pkt. 121, modtaget en status for Kontrolenhedens arbejde med socialt bedrageri og fejludbetalinger i I statussagen peges bl.a. på, at indsatsen har været medvirkende til øget fokus på korrekt udbetaling af ydelser, korrekte registreringer i Det Centrale Personregister (CPR), samt retssikkerheden for borgerne. Det fremgår af statussagen, at der i 2017 blev stoppet og/eller krævet tilbagebetalt ydelser for i alt 9,5 mio. kr., samt opnået en besparelse på de perifere ydelser på 1,3 mio. kr. Indsatsen har bl.a. omhandlet, at flytteanmeldelser til adresser i kommunen har været udtaget til en manuel gennemgang Det fremgår endvidere, at der eksisterer et velfungerende samarbejde internt i kommunen. Kontrolenheden har bl.a. haft fokus på relationerne til de relevante faggrupper i Jobcenteret og Ydelsesafdelingen under Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Samarbejdet på tværs har betydet, at Kontrolenheden har oplevet en stigning i antallet af interne henvendelser. Ligeledes har det vist sig, at der har været en væsentlig højere effekt i sager modtaget internt i forvaltningen. SIDE 17 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

18 2. ØVRIGE OPFØLGNINGER Status på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ankommet efter 1. januar 2014 STATUS Andelen af selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte skal være mindst 40 pct. efter 3 år. 59 procent af de flygtninge der kom i kvoteåret 2015 er i selvforsørgelse i oktober Tabel 3 viser antal modtagne flygtninge og familiesammenførte, som ankom i kvoteårene fra 2014 til Det er endvidere muligt at se kommunekvoten for årene. Antallet dækker over dels voksne dels børn. Í tabel 4 er det muligt at se status for forsørgelsen pba. de enkelte ankomstår. Af de aktuelt 337 voksne flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 66 år, som er ankommet siden 2014, er 173 i selvforsørgelse. Som det fremgår stiger selvforsørgelsen jo længere tid siden det er, at den enkelte flygtninge og familiesammenførte kom til Frederiksberg Kommune. Tabel 3: Tabellen viser antal modtagne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt efter status ved modtagelsen på Frederiksberg Jan 14 feb 15 Mar 15 feb 16 Mar 16 feb 17 Mar 17 -feb 18 Mar 18 -Okt 18 Kommunekvote for kvoteåret Antal voksne modtagne flygtninge i kvoteåret I alt Antal modtagne ledsagede børn Antal modtagne uledsagede børn Modtagede flygtninge under flygtningekvoten i alt Antal familiesammenførte voksne til flygtninge Antal familiesammenførte børn til flygtninge Modtagede familiesammenførte til flygtninge Modtagede flygtninge og familliesammenførte i alt Tabel 4: Tabellen viser aktuel status på selvforsørgelse og ydelsestyper for voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Jan 14 Mar 15 Mar 16 Mar 17 Mar 18 feb 15 feb 16 feb 17 -feb 18 -Okt 18 Selvforsørgende Aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere i program Jobparate integrationsydelsesmodtagere i program Integrationsydelsesmodtagere uden integrationsprogram I alt Uddannelseshjælp A-dagpenge Sygedagpenge Jobrotation Fleksjobansatte Førtidspension I alt aktuelt antal voksne flygtninge og familiesammenførte Andel selvforsørgende voksne flygtninge og familiesammenførte år % 59% 45% 31% 8% 51% 5 Kilde: Flygtningeoversigten og Fasit Kilde: Flygtningeoversigten og Fasit SIDE 18 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

19 APPENDIKS BAGGRUND I det følgende er der en oversigt med forklaringer til de mest fagspecifikke begreber som anvendes under Arbejdsmarkeds- og Undervisningsudvalgtes område. SIDE 19 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

20 APPENDIKS Begrebsforklaring I tabellen nedenfor er en forklaring til de mest brugte fagbegreber som benyttes i effektrapporten. Tabel 5: Begreber på arbejdsmarkedsområdet Begreb Forklaring At kommuner eller jobcentre har samme rammevilkår og derfor indgår i en sammenlignelig klynge af kommuner betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles. Konsekvensen af disse fællestræk er, at borgerne i kommunerne inden for klyngen må forventes at modtage overførselsindkomst i nogenlunde det samme antal dage i løbet af ét år. Man må med andre ord forvente, at disse kommuner/jobcentre klarer sig nogenlunde lige godt. Klynge Statistiske analyser viser, at flere forhold hos borgerne har betydning for, hvor mange dage de i gennemsnit kan forvente at modtage overførselsindkomst i løbet af et år. For eksempel vil en høj andel af enlige forsørgere i en kommune øge det forventede antal overførselsdage pr. borger. Tilsvarende betyder en høj andel indvandrere, lavt uddannede og lejere, at det forventede antal overførselsdage pr. borger er højt. Alt andet lige må det derfor forventes, at borgere i Brøndby og Ishøj Kommune har flere overførselsdage pr. år end borgere i Furesø og Gentofte Kommune. Derfor vil det ikke være retvisende for indsatsen at sammenligne indsatsen i f.eks. Brøndby med Gentofte Kommune. Når jobcentret sammenlignes med andre jobcentre med samme rammevilkår, bliver sammenligningen mere retvisende for indsatsen. Eller sagt på en anden måde, når jobcentrene sammenlignes med andre jobcentre med samme rammevilkår, skyldes de forskelle, man finder i jobcentrenes resultater ikke, at jobcentrene har forskellige rammevilkår, men at de har gjort noget forskelligt i deres beskæftigelsesindsats. Til grund for klyngerne ligger en meget omfattende statistisk analyse udarbejdet af SFI og KORA fra Undersøgelsen omfatter alle personer mellem 16 og 66 år, det vil sige godt 3,7 mio. personer. Fuldtidspersoner Arbejdsstyrken Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode Arbejdsstyrken er defineret som summen af antallet af bruttoledige og beskæftigede i alderen år. SIDE 20 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE