Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet SEGES Laboratoriet i Kjellerup og Eurofins

Transkript

1 Årsrapport 217 Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet SEGES Laboratoriet i Kjellerup og Eurofins Maj 218

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Data Materialer Besætningstyper Geografisk fordeling af besætninger, som har indsendt materiale til DTU-Vet Resultater Bakteriologiske undersøgelser Histopatologiske undersøgelser Parasitologiske undersøgelser Virologiske undersøgelser Serologiske undersøgelser... 22

3 1. Indledning Denne rapport indeholder opgørelser af laboratorieundersøgelser på materialer fra kvæg indsendt til DTU-veterinærinstituttet (DTU-Vet) eller til Laboratorium for Svinesygdomme (SEGES-Lab) samt Eurofins Laboratoriet (via SEGES) i 217. Formålet med rapporten er at skabe et overblik over laboratorieundersøgelser for diverse sygdomme i den danske kvægproduktion. Prøver indsendt fra udlandet er således ikke medtaget, mens prøver fra importerede dyr i karantæne i Danmark er medtaget. Prøver fra diverse projekter er som udgangspunkt også medtaget, for så vidt dyrene er opstaldet på et CHR nummer i Danmark. Rapporten fokuserer på oprindelse og omfang af materialer, undersøgelsernes art og antal samt resultater af undersøgelserne. I 217 er der suppleret med nye grafiske fremstillinger af resultater til illustration af udvikling over tid for Eurofins data 2. Data 2.1 Materialer Tabel 1 viser antal indsendelser, prøver og undersøgelser. Indsendelser til DTU-Vet vedrører alle laboratoriemæssige discipliner vedrørende infektiøse sygdomme (bakteriologi, parasitologi, virologi, histopatologi og serologi). Tabel 1. Antal analyser, prøver og indsendelser, til DTU-Vet DTU-Vet SEGES Antal indsendelser Antal prøver Antal analyser na Antal prøver per indsendelse 2 (1-1) 1 3,8(1-65) 2 na= data ikke tilgængelige. 1 Median (5-95 percentiler). 2 Gennemsnit (minimum; maximum). 1(1-8) 1 2,(1-11) 2 1

4 Antal indsendelser / uge Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 1: Antal indsendelser pr uge i løbet af Antal prøver / uge Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 2: Antal prøver pr uge i løbet af

5 Antal anlyser / uge Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 3: Antal analyser pr uge i løbet af Figur 1-3 viser henholdsvis indsendelser, prøver og analyser pr uge fordelt på uger fra 215 til 217. Stigninger i antal prøver i marts og august skyldes primært serologiske undersøgelser for brucella, IBR, BVD, leukose og leptospira. Det er typisk indsendelser med mange prøver og analyser i forbindelse med eksport af avlsdyr. Langt hovedparten af indsendelser kommer fra praksis (figur 4), og anledningen for de fleste indsendelser er diagnostik (figur 5). Eksport, avl og overvågning er også hyppige anledninger til indsendelse. For indsendelser fra praksis er antallet af prøver per indsendelse og antallet af analyser pr prøve relativt højt. Det kan forklares ved, at der ved diagnostiske indsendelser fra praktiserende dyrlæger ofte er tale om bredere undersøgelser, hvor der indsendes flere prøver og på disse udføres typisk flere analyser pr prøve (Figur 4). 3

6 Figur 4: Indsendelsernes oprindelse Figur 5: Antal indsendelser til DTU-Vet fordelt på forskellige anledninger 4

7 Størstedelen af prøvemateriale til DTU-Vet var blodprøver til serologiske undersøgelser (6%), efterfulgt af fæces (14 %) (Tabel 2 og Figur 6). Tabel 2: Antal prøver fordelt på materialer indsendt i 216 Forhudsskyl DTU- Vet Blod Fæces /tarm Organer Fostre og kalve Tracheal skyl Bakteriekultur Sæd SEGES Endvidere 54 mælkeprøver og 4 prøver af andet materiale udover nævnte kategorier indsendt til DTU-Vet 1: Aborterede fostre 2: Inkl. pleuravæske (5 prøver). 3: Inkl. 28 lungesæt antal prøver (ikke blod) antal blod-prøver Fæces Organer (DTU+SEGES) Forhudsskylleprøver Fostre (abort) Sæd Trachealskyl (DTU+SEGES) Blod Figur 6: Udvikling i antal indsendelser til DTU-Vet af forskellige typer materialer. 5

8 2.2 Besætningstyper I 217 var der i alt 18.47aktive besætninger, defineret som besætninger med kvæg registreret som aktive i CHR i løbet af 217 eller foretaget indsendelse til DTU-Vet. Heraf havde besætninger et antal kvæg registreret pr 31. december 218 og/eller indsendt prøver i 217. Tabel 3 viser antal besætninger fordelt på forskellige kategorier, og heraf fremgår det også, at det er en meget begrænset andel af besætningerne, som har sendt materiale til laboratoriemæssig undersøgelse i 217. Indsendelser til DTU-Vet kom fra i alt 737 besætninger i 217, hvilket er 2 % lavere end i 216. Størstedelen af prøverne kom fra malkekvægs besætninger, hvorfra 12 % indsendte prøver, og er uændret i forhold til 216, men lidt lavere end 215 (14 %). Antal indsendende malkekvægbesætninger viser en årstidsvariation med flest indsendende besætninger i 4. kvartal (Figur 8). Antal indsendende slagtekalvebesætninger per kvartal viser en faldende tendens i perioden (Figur 8), mens der på årsplan er sket en lille stigning fra 56 besætninger (9 %) i 215 til 69 besætninger (1 %) i 217 (Table 3). Dette indikerer at flere besætninger indsender prøver (formentlig pga. nogle projekter vedr. luftvejspatogener i ), mens der er færre indsendelser (færre kvartaler) per indsendende besætning. Tabel 3: Antal aktive kvægbesætninger fordelt på besætningstyper og antal besætninger med indsendelser til DTU-Vet i 217 Besætningstyper Antal Antal (%) CHR som har CHR numre indsendt prøver Kødkvægbesætninger (1,2 %) Slagtekalvebesætninger (1 %) Malkekvægsbesætninger 1 og kviehoteller (12 %) Hobbykvæghold, afgræsning mv (,6 %) Tyrestationer og individprøvning 4 4 (1 %) Handelsbesætninger og samlesteder 97 Slagteri og forarbejdning 8 Karantænestation og isolationsstalde (52 %) 1: Konventionelle og økologiske. 2: Heraf var lukkede 31/12/17; 4 af disse havde indsendt prøver. 3: Inkl. naturpleje og zoologiske haver 6

9 Antal indsendelser Malkekvæg Kødkvæg mm. Slagtekalve Tyrestation Karantæne Figur 7: Antal af indsendelser fra forskellige besætningstyper 217 Kviehoteller indgår under malkekvæg. Hobbybesætninger og naturpleje under kødkvæg. Individprøver inkluderet under tyrestationer; isolationsstalde under karantæne antal indsendende besætninger Kødkvæg og hobbykvæg Mælkeproducenter og kviehoteller Slagtekalve Andre Figur 8: Antal indsendende besætninger fordelt på besætningstype NB: nogle besætninger indsender prøver i flere kvartaler. 7

10 2.3 Geografisk fordeling af besætninger, som har indsendt materiale til DTU-Vet Den geografiske placering af besætninger der har indsendt prøver til analyse på DTU-Vet og SEGES, sammenholdt med placeringen af alle kvæg besætninger fremgår af Figur 9. En cluster-analyse viser at en større andel af besætninger i Vestjylland indsender prøver til analyse (RR=1,9). Dette cluster omfatter en større del af Vestjylland end i 216. Adskilte clusteranalyser for malkekvæg-, slagtekalve- og kødproducerende besætninger (kødkvæg og hobbykvæg) (Figur 1, 11 og 12) viser at clusteret i Syd-Vestjylland hænger sammen med den høje tæthed af malkekvægbesætninger i dette område. Figur 9. Analyse af kvægbesætningers placering i forhold til indsendelse af prøver til DTU-Vet og SEGES-Lab i 217. Kvægbesætninger i hele landet i 217, inkl. 753 besætninger, som har indsendt prøver: 721 kun til DTU-Vet (blå), 16 kun til VSP (Rød) og 16 besætninger som har indsendt prøver til begge laboratorier (grøn). Blåt område: Cluster med signifikant større andel af besætninger (RR=1,9) som har indsendt prøver til analyse (p<.1) i forhold til resten af landet. 8

11 Figur 9. Analyse af malkekvægbesætningers placering og indsendelse af prøver til DTU-Vet eller SEGES i 217 Omfatter 4.51 malkekvægbesætninger og kviehoteller med koordinater. Blå markeringer: besætninger som indsendte prøver til DTU-Vet eller SEGES; Besætninger markeret med gråt indsendte ikke prøver til laboratorieundersøgeler. Grønt område: Cluster med signifikant lavere andel af besætninger (RR=,6) som har indsendt prøver til analyse (p<.1) i forhold til resten af landet. Analyser af malkekvægbesætningers placering (Figur 9) i forhold til indsendelse af prøver viste ikke nogle clustre større andel af besætninger, som har indsendt prøver til analyse i forhold til resten af landet. Derimod ses et cluster med lavere andel af indsendende besætninger i et område sydvest for Limfjorden. Der ses en høj tæthed af malkekvægbesætninger i Himmerland og Vestjylland/Sønderjylland, hvorfra tilsvarende mange af indsendelserne kommer. 9

12 Figur 11. Analyse af kød- og hobbykvægbesætningers placering og indsendelse af prøver til DTU og SEGES i 217 Omfatter besætninger med koordinater i 217. Analyser af geografisk placering af besætninger (142) der har indsendt prøver til analyse på DTU eller SEGES - Lab viste ingen signifikante geografiske clustre. Størstedelen af kvægbesætningerne, omkring to tredjedele, er kødkvægsbesætninger, men besætningsstørrelserne er lav i forhold til andre kvæghold. Tætheden af kødkvægs- og hobbybesætninger er høj i hele landet, men der indsendes kun prøver til laboratorieanalyse fra en lille andel af disse besætninger. Dette skyldes formentlig, at det typisk er småbesætninger med dyr på græs med henblik på slagtning, som har lav forekomst af produktionssygdomme, dels en begrænset handel med dyr, f.eks. eksport. 1

13 Figur 12. Analyse af slagtekalvebesætningers placering og indsendelse af prøver til DTU og SEGES-Lab i 217 Omfatter 682 besætninger med koordinater (grå eller blå prikker). Analyser af geografisk placering af 73 besætninger (blå) der har indsendt prøver til analyse på DTU eller SEGES-Lab. Blåt område: Geografisk område med signifikant højere andel af slagtekalvebesætninger der indsendte prøver til laboratorieanalyse i 217. Slagtekalvebesætningerne er spredt jævnt ud over Danmark, med lidt større tæthed i Jylland. Der var et signifikant geografisk cluster Sønderjylland/ Sydvestfyn med større andel (RR= 4,5) af besætninger, der sendte prøver ind til laboratorieanalyse i. 11

14 3. Resultater 3.1 Bakteriologiske undersøgelser Tabel 4: Antal indsendelser til nogle specifikke bakteriologiske undersøgelser 1 Bakterie Antal indsendelser Positive indsendelser Salmonella BU-Sal Mycoplasma bovis PCR 3 12 Mycoplasma bovis BU 2 Campylobacter fetus 143 Coxiella burnetii FISH 2 Undersøgelse for botulisme(toxin) 2 Anaerob BU 1 2 Clostridium perfringens 4 Clostridium subthermale 1 Clostridium chauvoei 1 Bacillus licheniformis 1 Bacteroides pyogenes 1 BUID MALDI 3 : Trueperalla pyogenes 2 Bibersternia trehalosi 3 Manheimia haemolytica 19 Manheimia veriegena 1 Histophilus somni 9 Pasteurella multocida 15 Klebsiella pneumoniae 1 Streptococcus canis 2 Sterptococcus uberis 2 Streptococcus agalactiae 1 Clostridium perfringens 4 Diverse bakterier 4 9 1: Analyser ved BUID- MALDI er sædvanligvis på isolater fra SEGES 2: Anaerob dyrkning i 1 sager. 3: Primært på indsendte bakterieisolater, oftest fra SEGES 4: Kun potentielle patogener 12

15 Undersøgelser for Camplylobacter fetus vedrører overvågningsprøver fra Viking Genetics (tyrestationer). Salmonella undersøgelser foretages dels på prøver med klinisk mistanke om salmonella, men især i forbindelse med intensiveret overvågning for Salmonella Dublin, som er opfølgende undersøgelser ved positive blodprøver (jf. bekendtgørelse nr om Salmonella hos kvæg). Dette er årsagen til den relativt hyppige forekomst at Salmonella Dublin, jf. tabel 5, som viser fordeling af Salmonella typer. Tabel 5: Typebestemmelse af Salmonella fund 1 Type Antal isolater (indsendelser) Salmonella Typhimurium 9 (4) Salmonella 4,12:i:- (monofasisk Typhimurium lignende) 1 Salmonella 9_12_-_- 2(2) Salmonella Dublin 51 (32) Salmonella Give 1 Salmonella Oranienburg 1 Salmonella Newport 1 1: Salmonella er påvist i 43 indsendelser til specifik undersøgelse for Salmonella. Fra 41 af indsendelsene er 71 salmonella isolater typet. 13

16 Tabel 6: Aborter. Forskellige fund af mikroorganismer i 52 aborter 1 Agens Antal positive fostre Acinetobacter spp. 3 Aerococcus viridans 4 2 Aeromonas spp. 1 Brucella spp. Citrobacter spp. 1 Non-hæmolytiske E. coli 13 Staphylococcus spp. 4 Streptococcus lutensis 2 Streptococcus uberis 2 Pantoea agglomerans 1 Morganella morganii 1 Serratia spp. (fonticola, rubridea) 2 Vagococcus fluvialis 2 Lactococcus garviae 2 Diverse bakterier 3 7 Neospora caninum (neosporose) 4 11 Svampe (mykoser) 4 4 1: Herunder 3 aborter fra en besætning under mistanke for brucellose, foranlediget af Veterinærregion Syd. De øvrige 49 aborter omfattede 3 tvillingeaborter. Indsendelserne vedrørte således 55 aborterede fostre. 2: To af disse var tvillinger 3: Diverse bakterier: Corynebacterium glutamicum(1), Enterococcus faecalis (2), lactococcus lactis (3), Lelliottia amnigena(1), Micrococcus luteus(1) 4: Neosporose og mykoser påvist ved histopatologisk undersøgelse. I 217 blev der modtaget aborter, som indgår i overvågning for brucellose iht. aftale med Fødevarestyrelsen. Det er dermed et bidrag til dokumentation af Danmarks status for frihed for brucellose.. De 3 aborter fra besætningen med mistanke om brucellose var alle negative for brucella, men havde alle evidente læsioner i hjerne, hjerte og lever på neosporose (infektion med Neospora caninum). Den hyppigst diagnosticerede årsag til abort i 217 var neosporose med 21%, hvilket er på niveau med de seneste 1 år. Efter flere år med næsten ingen diagnosticerede svampeinfektion påvistes 4 tilfælde af mykoser i 217. Ved bakteriologisk undersøgelse af de 52 aborter blev der i 32 tilfælde 14

17 identificeret specifikke bakterier, mens der i 5 fostre påvistes uspecifik blandingsflora og i et foster fandtes overvækst med proteus i alle prøver. Betydningen af de identificerede bakterier i relation til mikroskopiske læsioner undersøges i et igangværende forskningsprojekt, men de fleste bakteriologiske fund må antages at være sporadiske. Indsendelse af fæcesprøver var primært med henblik på undersøgelse for Salmonella (213 indsendelser, 13 fæcesprøver). Kun 11 af disse indsendelser blev undersøgt for Salmonella i forbindelse med en bredere undersøgelse for tarmpatogener. I 217 blev der på DTU-Vet modtaget 17 fæcesprøver (59 indsendelser) til udredning af diarre, typisk ved undersøgelse for virus og cryptosporidier og/eller bakteriologisk undersøgelser. Undersøgelser for E. coli er kun relevant for prøver, der hidrører fra kalve yngre end ca. 1 dage, hvilket omfattede 25 indsendelser i 217. Af disse blev 2 indsendelser undersøgt bakteriologisk og non-hæmolytiske E.coli påvist. Fra 19 af disse indsendelser blev 29 isolater undersøgt for fimbrietype F5 (tabel 7). Yderligere 5 bakterie-isolater indsendt fra SEGES-Lab blev identificeret som NH E. coli og typet. For kalve er det primært fimbrietype F5 (tidligere K99), som har betydning for adhæsion til tarmepitelet og for udvikling af diarre. Der blev påvist F5 positive E. coli i fire af i alt 19 undersøgte indsendelser (tabel 7). Betydningen af F5-negative E. coli er usikker/tvivlsom. Derimod er forekomsten af protozoer og virus væsentlig hyppigere end E. coli F5+ i relation til diarre, jf. tabel 1 og

18 Tabel 7: Typebestemmelse af non-hæmolytiske E. coli fra fæces/tarm 1 Non-hæmolytiske E. coli Antal prøver (indsendelser) Positive for F5 (K99+) 4(4) Negativ for F5 (K99-) 3(21) Spontan agglutinerende () Antal undersøgte prøver 34(24) 1: 29 isolater fra fæces fra spædkalve-diarre, 5 indsendte isolater Tabel 8: Mikrobiologiske fund i indsendelser vedr. luftvejsinfektion og associerede infektioner Bakterie Antal indsendelser SEGES DTU-Vet Materiale Lunge / trachealskyl Diverse 1 Bakterie kultur /væske 2 Mannheimia haemolytica Mannheimia spp 2 3 Pasteurella multocida Mycoplasma bovis Trueperella pyogenes Histophilus somni 28 9 Bibersteinia trehalosi 3 3 Klebsiella pneumoniae 1 Moraxella bovis Bovin coronavirus Bovin Resp. Syncytial Virus Bovin parainfluenza virus Ingen specifikke luftvejspatogener påvist Indsendelser i alt bes. 1: Næse-, øjen- og øresvaber samt ledvæske. En indsendelse af milt og lever (fund af T. pyogenes) 2: BUID-Maldi på bakterieisolater eller BRSV-PCR på væske (indsendt fra SEGES-Lab), hvor luftvejspatogener er påvist. Opgjort på besætning. 3: Moraxella er ikke specifikt luftvejspatogen, men associeret med keratoconjunktivitis i kvæg. 16

19 3.1 Histopatologiske undersøgelser Størstedelen af de histopatologiske undersøgelser blev udført på aborter (Tabel 9), som indgår i overvågning for brucellose iht. aftale med Fødevarestyrelsen. I 11 af aborterne blev påvist neosporose og i 4 aborter blev påvist mykose ved histopatologiske undersøgelser. De bakterologiske fund i aborterne fremgår af tabel 6. De øvrige histopatologiske undersøgelser omfattede én BSE mistanke (hoved / hjerne), samt diverse indsendelser til almindelig diagnostisk undersøgelse (lever, lymfekirtler, hjerte, mv). Tabel 9: Antal prøver til histopatologiske undersøgelser Analyse Histologisk undersøgelse Antal prøver Abort kvæg 55 1 BSE mistanker 1 2 Andet materiale 11 1: 52 indsendte aborter, inkl. 3 tvillingeaborter undersøgt ved makroskopisk, histologisk og bakteriologisk undersøgelse, jf. Tabel 5. 2: Negativ, ingen tegn på BSE fundet histologisk 17

20 3.2 Parasitologiske undersøgelser I 217 blev der indsendt 429 forhuds skylleprøver, som alle blev fundet negative for Tritrichomonas foetus. Fund af Neospora caninum i aborterede fostre fremgår af Tabel 5. Endvidere er en fæcesprøve indsendt fra hund i forbindelse med aborteret kalvefoster med negativt resultat. For andre parasitologiske undersøgelser (tabel 1) er antallet af indsendte prøver for lavt til at vurdere prævalensen i populationen, og da prøverne oftest indsendes til undersøgelse for bestemte parasitter, kan den relative betydning af de forskellige parasitter heller ikke vurderes. Dog kan den relative forekomst af gastrointestinale nematoder, som stort set kun undersøges ved McMaster vurderes, idet forekomsten undersøges ved samme analyse (se Figur 13). Umiddelbart indikerer Figur 1, at en mindre andel af indsendelserne var positive i 216 end i 215 og 217. Imidlertid var antallet af prøver per indsendelse til undersøgelse ved McMaster, næsten dobbelt så højt i 217 ift 216. Dette medførte en højere sensitivitet for påvisning af nematoder på besætningsniveau i % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % sager uden nematodeæg Trichuris æg Strongyloidesæg (trådorm) Strongylideæg Nematodirusæg (tarmorm) Capillariaæg (hårorm) Figur 13. Procent positive indsendelser for forskellige mave-tarm-parasitter (nematode æg) ved McMaster-teknik, DTU-Vet. Nogle sager var positive for flere parasitter, hvorfor % positive for de enkelte parasitter er underestimeret i figuren. 18

21 19

22 Tabel 1: Antal prøver og indsendelser med fund af forskellige parasitter Parasit Nematoder Indsendelser Prøver I alt positive I alt positive Dictyocaulus larver (lungeorm) Capillariaæg (hårorm) Nematodirusæg (tarmorm) 4 4 Strongylideæg Strongyloidesæg (trådorm) 4 11 Toxocara æg (spolorm) Trichuris æg 4 12 McMaster ialt Tremtoder Fasciola æg (leverikte) Protozoer Oocyster Cryptosporidium Eimeria Balantidium coli Babesia divergens : Baerman metoden 2: Analyser ved McMaster metoden. Nogle indsendelser var positive for flere parasitter. Der blev ikke påvist parasitter/æg i materialet fra 31/49 indsendelser undersøgt ved McMaster (en del af disse var dog positive for protozoer) 3: Der blev påvist strongylideæg i yderligere to sager hvor kun sedimentering blev anvendt. 4: Sedimentering. 5: Ziehl-Neelsen. 6: McMaster. 7: Mikroskopi og PCR. 2

23 3.3 Virologiske undersøgelser Tabel 11: Antal indsendelser til undersøgelse for virus Virus Bovin virusdiarré virus (BVD) Infektiøs bovin rhinotracheitis virus (IBR) Bovin respiratorisk syncytial virus (BRS) Coronavirus Metode Antal indsendelser Antal prøver I alt Positive I alt Positive cellekultur RT-PCR Antigen ELISA 41 1 PCR (RT,G) 4 16 PCR PCR Antigen ELISA Rotavirus Antigen ELISA Bluetongue virus RT-PCR 5 5 Mund- og klovesyge virus PCR (RT-, G-) 3 1 cellekultur 2 Schmallenberg virus RT-PCR 4 4 Parainfluenzavirus PCR PCR-G 1 Rabies virus 1 IF 1 PCR 3 Lumpy skin disease virus 3 ELISA 3 2 1: Prøver fra igangværende saneringer i kendte positive besætninger. 2: Diagnostiske indsendelser; Resultaterne fremgår også af tabel 8. 3: Mistankesager. I en af sagerne blev prøverne undersøgt i England. De to andre sager omfattede 5 prøver. 2 4 De forskellige undersøgelser for tilstedeværelse af virus har forskellige anledninger. Eksempelvis undersøges der for coronavirus og rotavirus ved diarrepakke på fæcesprøver fra kalve, for BRS virus på lunger og trachealskyl i forbindelse med kalvepneumonier. Nogle kalvelunger undersøges også for coronavirus. For lovomfattede virus kan der være tale om mistanker, samt overvågning og eksport. 21

24 3.4 Serologiske undersøgelser Der er mange forskellige anledninger til de serologiske undersøgelser fortaget på DTU-Vet; tabel 11 indeholder summen af indsendelser og analyser vedrørende mistanker, overvågning, eksport/import og diagnostik. Figur 12 og 13 viser trend i antal serologiske analyser. Undersøgelserne omfatter primært avl og anden overvågning (46 %), mens diagnostik og eksport hver især er anledning til 28 % af analyserne. Undersøgelser vedr. leptospira vedrører dog næsten udelukkende eksport. Undersøgelser for salmonella og mycoplasma antistoffer vedrører primært diagnostik. Prøver i forbindelse med den nationale overvågning for BVD, IBR, leukose og Salmonella primært foretages på Eurofins laboratorium se tabel 13. I 217 var der 15 indsendelser til DTU-Vet, der var positive for BVD antistoffer: To indsendelser vedr. positive prøver fra Eurofins (den ene fra kendt positiv besætning). En mistanke, som opfølgning på test fra Tyskland, vedrørende importerede dyr. En indsendelse fra karantænestation. Tre indsendelser fra praksis på klinisk mistanke (herunder en sag foranlediget af aborter). En indsendelse med prøver fra importerede vandbøfler, samt to opfølgende indsendelser, med undersøgelse for PI dyr Fire indsendelser (fra tre besætninger) fra dyr i isolation. Der er formodentlig tale om vaccinerede importdyr. En indsendelse i opfølgende undersøgelse på kendt positiv besætning. Diagnosen blev stillet ved PCR foranlediget af mistanke d. 11. maj, og i opfølgende undersøgelse d. 17maj blev der fundet både seroreagent og virus ved PCR. 22

25 Tabel 12: Serologiske undersøgelser Antal indsendelser Antal analyser Påvisning af antistof overfor følgende agens: I alt Positive I alt Positive Bluetongue virus Antistof-test ved ELISA Bovin Leukose virus Antistof-test ved indirekte ELISA Bovin virusdiarre Antistof-test ved ELISA BTV BLV BVD SBV IBR MKS Brucella Schmallenberg virus Antistof-test ved ELISA Virusneutralisation Infektiøs Bovin Rhinotracheitis Antistof-test ved ELISA Virusneutralisation Mund-og-klovsyge virus Antistof-test ved ELISA Brucella (abortus/suis/melitensis) 28 Antistof-test ved agglutination Antistof-test ved CF Chlamy diaceae Leptospira Mycoplasma Myco bac. Salmonella Q- Feber Chlamydiophilia abortus 8 11 L. hardjo / interrogans (MAT) Diagnostik Eksport Leptospira spp Mycoplasma bovis, Antistoftest ved indirekte ELISA Mycoplasma mycoides Antistof-test ved CF 4 5 Mycobacterium paratuberculosis Antistof-test ved absorberet ELISA Salmonella Typhimurium/Dublin Antistof-test ved Mix-ELISA Salmonella Dublin Antistof-test ved ELISA Coxiella burnetii På blod Antistof-test ved ELISA På mælk : Antistof positiv, PCR negativ. Opfølgning på undersøgelse på udenlandsk laboratorium 2: Se kommentarer s : Gentagne test af tyre i forbindelse med eksport af sæd 4: Test ved MAT for antistoffer overfor L. canicola, L. grippotyphosa, L. hebdomadis, L. ichterohaemorrhagica og L. pomona 23

26 8 7 6 Antal analyser Figur 14: Udvikling i antal serologiske analyser for virus antistoffer hos kvæg, DTU-Vet BLV BTV BVD IBR SBV Antal analyser Brucella M. bovis M. paratuberculosis Leptospira L. hardjo Salmonella spp. S. Dublin Coxiella Figur 15: Udvikling i antal serologiske analyser for antistoffer overfor bakterier og coxiella hos kvæg, DTU-Vet 24

27 Tabel 13: Overvågningsprøver analyseret serologisk på Eurofins laboratorium i 217 Agens Materiale Antal prøver 216 Antal prøver 217 Antal positive 217 BVD virus 1 Blod Tankmælk IBR virus 2 Blod Tankmælk Leukose virus Blod Tankmælk Salmonella Dublin Blod Mycoplasma bovis Tankmælk Tankmælk: Serologi PCR : inkl. screeningstest og konfirmationstest 2: To reagenter (ikke-negative), omfattende et dyr med IBR, diagnosticeret positiv i karantæne; Tankmælksprøven blev sendt videre til DTU-Vet, hvor den blev fundet seronegativ. Overvågningen af Bovin Virusdiarre omfattede i 217 et 18 % højere antal antal blodprøver og 3 % færre tankmælksprøver sammenlignet med 216. I 217 var der en stigning i antal positive tests: 2,9 % positive blodprøver mod 2,1 % i 216; dette kunne tyde på en fortsat stigende trend, da der også sås er stigning fra 1,7 % i 215. Stigningen er formentlig relateret til udbrud i to besætninger i 216 (påvist på DTU-Vet), med opfølgninger i 217. For tankmælksprøver var der derimod et fald i prævalensen af positive tankmælksprøver til,4 % 217 fra,8 % i 216 og,6 % i 215. Antal blodprøver for leukose analyseret hos Eurofins var højere i 217 end i 216 (tabel 13); det skal dog sammenholdes med at der var et fald i 216. Endvidere blev der foretaget 784 leukoseanalyser på DTU-Vet i 217, hvilket repræsenterer et fald på 1 % i forhold til 216; også på DTU-Vet var antal 25

28 analyser for leukoseantistoffer dog lidt lavere i 216 sammenlignet med 215 (Figur 15). Antal blodprøver prøver analyseret for IBR og Salmonella Dublin steg i 217 med 24 % hhv. 17 %. Andelen af Salmonella Dublin positive blodprøver fald fra 6,9 % i 216 til 5,3 %. Derimod var der en fortsat stigning i antal Salmonella Dublin positive tankmælksprøver, fra 1 % i 215, 18 % i 216, til 28 % positive i BVD(-blod) 1 BVD (mælk) Antal analyser IBR (blod) IBR (mælk) Salmonella Dublin (blod) S. Dublin (mælk) M. Bovis (mælk) Q1 Q2 Q3 Q4 Figur 16: Antal serologiske analyser for antistoffer overfor bakterier og virus hos kvæg per kvartal i 217, Eurofins 26