Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup
|
|
- Jonas Holmberg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsrapport 2015 Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 2016
2 Indholdsfortegnelse 1. Formål: Opgørelsen Data og materiale Indsendelsernes geografiske placering Undersøgelser og resultater Undersøgelser for virus Undersøgelser for bakterier og coccidier Undersøgelser for bakterier og coccidier Andre undersøgelser for virus og bakterier Histopatologiske undersøgelser... 22
3 1. Formål: Denne rapport indeholder opgørelser af laboratoriedata vedrørende svin fra DTU-veterinærinstituttet (DTU-Vet) og SEGES, Laboratorium for svinesygdomme, Videncenter for Svineproduktion, Kjellerup (VSP-Kjellerup). Det er hensigten at beskrive omfang og resultater af de laboratorieundersøgelser, som foretages på materialer fra svin på de to laboratorier i Danmark. Der foretages også en del undersøgelser på udenlandske laboratorier, specielt laboratorier i Tyskland. Omfanget af dette er desværre ukendt og data er ikke tilgængelige. Data fra DTU-Vet er for visse materialer opdelt efter hensigten (anledning til indsendelse), hvilket omfatter eksport, overvågning og diagnostik. Overvågningen inkluderer prøver foretaget i forbindelse med import, karantænestalde, KS-stationer og prøver i relation til overvågning af lovomfattede sygdomme eller vedrørende SPF-sundhedsovervågning. Prøver fra udlandet indgår ikke i materialet. For data fra VSP Kjellerup foretages der ikke registreringer af hensigten med indsendelserne, men her gælder det i overvejende grad, at de serologiske undersøgelser vedrører overvågning af visse SPF-relevante sygdomme, og de øvrige undersøgelser vedrører primært diagnostik af endemiske sygdomme. 2. Opgørelsen 2.1 Data og materiale Tabel 1 viser antal indsendelser, prøver og undersøgelse per laboratorium. Indsendelser til DTU-Vet vedrører histopatologiske, bakteriologiske, parasitologiske, serologiske og/eller virologiske undersøgelser. Indsendelser til VSP-Kjellerup vedrører obduktioner, bakteriologiske, parasitologiske og serologiske undersøgelser. For VSP-Kjellerup er det ikke muligt for nærværende at opgøre antal blodprøver, jf. fodnoter til tabel 1. Tabel 1: Antal indsendelser, prøver og analyser per laboratorium DTU-Vet VSP-Kjellerup Antal indsendelser Antal prøver Antal analyser Antal prøver per Median (5-95 percentil) 5 (1-30) indsendelse Gennemsnit (min-max) 10 (1-931) 1 inkl. blodprøver. 2 Inkl. organer til USK og prøver vedr. nysesyge; ekskl. blodprøver til serologi. 3 Kun blodprøver til serologi 2
4 Alle Indsendelser Indsendelsestyper excl. praksis Antal Praksis Andre 0 VSP/lab Slagteri FVST Andre offentlige Indsendelser Prøver Analyser Figur 1: Oprindelse af indsendelserne til DTU-Vet Langt hovedparten af indsendelser til DTU-Vet har oprindelse fra praksis (figur 1) og 96 % hidrører fra besætninger med CHR-nummer. Anledningen er for de fleste indsendelser diagnostik (figur 2). En betydelig del (14 %) af indsendelser til DTU-Vet kommer fra VSP-Kjellerup med henblik på specifikke undersøgelser, herunder histolologi, serologi, identifikation af agens ved PCR, MALDI-TOF eller typebestemmelser ved anden metode. Overvågning udgør også en betydelig andel af indsendelserne til DTU-Vet (figur 2). En stor del af disse prøver vedrører overvågning af eksotiske sygdomme mhp. dokumentation af frihed. Endvidere er der mange prøver, som vedrører SPF sundhedsovervågningen i henhold til regler fastsat af SPFsundheds-styringen ( 3
5 Indsendelses-hensigt Diagnostik Avl Eksport Overvågning Mistanke Antal indsendelser Figur 2: Antal indsendelser til DTU-Vet fordelt på foranledninger Figur 3-5 viser fordelingen af indsendelser, prøver og analyser pr. uge (blå kurver) og måneder (grå søjler) til DTU-Vet i Det øgede antal prøver i januar er relateret til den årlige SPF-screening for serotyperne 1, 5, 7 og 10 af Actinobacillus pleuropneumoniae. Det øgede antal prøver og analyser i efteråret er dels relateret til nogle eksporter og dels til en årstidsvariation for indsendelser af sokkeprøver til undersøgelser ved PCR for diarrefremkaldende bakterier. Antal indsendelser / uge Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal indsendelser / måned Figur 3. Antal indsendelser til DTU-Vet fordelt på uge og måned 4
6 Antal prøver / uge Antal prøver / måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 0 Figur 4. Antal prøver modtaget på DTU-Vet fordelt på uge og måned Antal anlyser / uge Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal analyser / måned Figur 5. Antal analyser på DTU-Vet fordelt på uge og måned 5
7 Tabel 2: Antal indsendelser og prøver til DTU-Vet opdelt efter besætningstype og størrelse. Avl og Karantæne Andre Produktion Besætningsopformering KS-station station 2 /ukendt størrelse Antal indsendelser Ukendt dyr dyr dyr >1000 dyr Antal prøver Ukendt dyr dyr dyr >1000 dyr : Besætningsstørrelse målt på antal søer 2: CHR-numre der er registreret som Karantænestation i CHR registeret, uden dyr registreret som produktions- eller avlsbesætning. 3: Hovedsagligt prøver indsendt fra samlesteder, slagterier eller via VSP-Kellerup mhp. serologisk overvågning af PED, CSF, PRRS og Aujeszky (1039 indsendelser, prøver). Desuden er et mindre antal indsendelser fra besætninger hvor CHR-nr mangler, eller aldersgruppe ikke fremgår af CHR. Tabel 2 viser, at det er de største produktionsbesætninger, som sender flest prøver til DTU-Vet. Avlsbesætninger, KS- og karantænestationer udgør nogenlunde lige store andele af prøvemængden. 6
8 Tabel 3: Antal prøver af forskellige materialer indsendt til DTU-Vet og VSP- Kjellerup Næsesvaber DTU- Vet Blod Fæces Kadaver Organer Spyt Bakterie -kultur USK organer Ikke VSP ,213 oplyst DTU-Vet har desuden modtaget 313 udstrygnings-præparater samt diverse materialer i mindre antal (svaberprøver, kropsvæsker og biopsier). 1: Inkl organer fra VSP Kjellerup. Desuden 250 organer indsendt fra Kjellerup til analyse for CSF og ASF (overvågning). 2: Omfatter alle aldersgruppe, inkl. USK grise. 3: Omfatter 1102 hele grise til USK. Størstedelen af prøvemateriale fra svin til DTU-Vet er blodprøver til serologiske undersøgelser, hvor antallet i 2015 var forøget med 28 % sammenlignet med 2014, jf. tabel 3. Antal fæcesprøver var stort set uændret. På VSP-Kjellerup blev der modtaget næsesvaberprøver, som primært angik overvågning for nysesyge i SPF-avlsbesætninger. Omfanget af kadavere var 11 % højere i 2015 i forhold til 2014, hvor der blev modtaget kadavere (inkl. USK grise) på VSP-Kjellerup. Antal fæcesprøver faldt med 42 % (2.515 i 2014), hvorimod antal organer var uændret. Antallet af USK organer var højere i 2014 ( mod i 2015), hvilket skyldtes et stort projekt i Antallet af blodprøver til VSP-Kjellerup vedrørende SPF sundhedsovervågningen er ikke oplyst, men antallet af analyser på disse blodprøver fremgår af tabel 18, og det var stort set uændret. 2.2 Indsendelsernes geografiske placering Der var i CHR aktive svinebesætninger registret i 2015, hvor en aktiv besætning er defineret som en besætning, der havde mindst 1 dyr 1.oktober 2015, og/eller sendte prøver til mindst et af de to laboratorier i løbet af Mange af disse besætninger er små og kan eventuelt være tomme en del af perioden, og omfatter desuden også slagterier, samlesteder mv. Ud af de aktive besætninger har sendt prøver til DTU-Vet i løbet af 2015 og 2,472 besætninger har indsendt til VSP-Kjellerup. I alt har besætninger sendt prøver til mindst et af laboratorierne i
9 Figur 6. Placering af aktive svinebesætninger i Danmark i Blå besætninger (n=2156)indsendte prøver til DTU-Vet; røde besætninger(n=355) kun til VSP- Kjellerup, grønne besætninger(n=2093) indsendte til begge laboratorier og grå besætninger indsendte ikke prøver til nogen af dem. Figur 6 viser placering af aktive svinebesætninger i Danmark og hvilke der har indsendt prøver til DTU-Vet, VSP-Kjellerup eller begge laboratorier. En del af de prøver, som tilgår DTU-Vet er prøver fra VSP-Kjellerup til supplerende undersøgelser (typebestemmelser, PCR, histologi, IHC, FISH, serologi). Figuren viser, at prøverne bliver sendt fra hele landet, men at mange (3609) aktive svinebesætninger, som ikke har sendt prøver til nogen af de to laboratorier i Derudover er der nogle steder, især Nordsjælland, hvor relativt få besætninger som har indsendt prøver. 8
10 Figur 7. Analyse af svinebesætningers placering i forhold til indsendelse af prøver til DTU-Vet og VSP-Kjellerup. Svinebesætninger som indsendte prøver til laboratorierne (blå) og aktive svinebesætninger i hele landet (grå) i Grønne områder: Clustre af besætninger med signifikant lavere indsendelses rate; Blå områder: Clustre med signifikant højere indsendelsesrate (p<0.001) Figur 7 viser en analyse af svinebesætningers placering i forhold til indsendelse af prøver til de to laboratorier. Analysen udpeger områder, hvorfra signifikant færre eller flere besætninger indsendte prøver end fra andre områder i forhold til antal svinebesætninger i området. Det fremgår, at svinebesætninger på Sjælland (grønne områder) sender betydeligt færre prøver end andre besætninger i Danmark. Sandsynligheden for at en svinebesætning i Nordsjælland sender prøver til laboratorierne er 6 gange mindre (RR=0,13) i forhold til besætninger andre steder i landet. Tilsvarende er den relative risiko, RR=0,87 for at en besætning på Midtsjælland indsender prøver. Omvendt var der en større andel af besætningerne i Sydøstjylland (RR=1,33) og i Vendsyssel (RR=1,38), der indsendte prøver i
11 2.3 Undersøgelser og resultater Undersøgelser for virus Resultater for analyser for tilstedeværelse af virus er vist i Tabel 4. De forskellige undersøgelser for virus har forskellige anledninger. For de eksotiske virus kan der være tale om mistanker, men for svinepest drejer det sig især om 250 early warning sager, der er særligt udvalgt materiale fra obduktioner på VSP Kjellerup, samt nogle mistanker/kontroller for CSV/ASF. Undersøgelser for de endemiske virus har baggrund i afklaring af sygdomsårsager til problemer i besætningerne. Alle 511 influenzavirus positive prøver blev testet for H1N1pdm09 subtypen, som blev påvist i 75 indsendelser. Dette er en del af overvågningen af influenzavirus i svin, som financieres af FVST. Tabel 4: Antal undersøgelser for virus 1 Virus Antal indsendelser Antal analyser I alt Positive I alt Positive Afrikansk Svinepest, CSV Klassisk svinepest, ASF SVD Influenza PPV PRRS PCV PCV2 (IF på fosterhjerter) PED PRCV Rota TGE Omfatter analyser på svin registreret på CHR-nr. samt nedskudte vildsvin og hængebugsvin. 1: Udført på DTU-Vet ved PCR bortset fra - undersøgelse for rotavirus, som er udført på VSP-Kjellerup. - undersøgelse for PCV-2 på fostre (fra VSP), som er undersøgt ved immunofluorocens. 2: Omfatter også analyser foretaget i forbindelse med luftvejspakken, som fremgår separat af tabel
12 Tabel 5: Serologiske undersøgelser for endemiske virus på DTU-Vet Formål og sygdom/virus Indsendelser Analyser I alt Positive I alt Positive Overvågning Svineinfluenza PCV PPV PRRS ved EU-IPT PRRS ved US-IPT PRRS ved EU-ELISA PRRS ved US-ELISA PRCV Diagnostik Svineinfluenza PCV PPV PRRS ved EU-IPT PRRS ved US-IPT PRRS ved EU-ELISA PRRS ved US-ELISA PRCV Eksport Svineinfluenza virus PCV PPV PRRS ved EU-IPT PRRS ved US-IPT PRRS ved EU-ELISA PRRS ved US-ELISA PRCV I alt Svineinfluenza PCV PPV PRRS ved EU-IPT PRRS ved US-IPT PRRS ved EU-ELISA PRRS ved US-ELISA PRCV
13 Vedrørende tabel 5: Resultater for serologiske undersøgelser for endemiske virus er vist i Tabel 5. Disse analyser udføres oftest som del af en overvågning, herunder SPF-sundhedskontrol og ved eksport. Ved sundhedskontrol indsendes ofte mange prøver til undersøgelse for PRRS fra hver besætning, og der indsendes ofte mange gange fra hver besætning, især fra avlsbesætninger hvor der sendes omkring indsendelser per besætning per år. Derudover indsendes prøver i forbindelse med almindelig diagnostik, dvs. ved mistanke om udbrud af endemiske virus. Når formålet er diagnostisk er der oftest kun en enkelt eller nogle få indsendelser fra hver besætning per år. Det bør dog bemærkes, at formålet med undersøgelsen kan være registreret forkert i nogle sager. Vedrørende tabel 6: En stor del af undersøgelserne for antistoffer overfor aujeszky, svinepest og PED virus er overvågning til dokumentation for frihed. Mange undersøgelser vedrører eksport, dog i mindre omfang PED. Undersøgelser med anledningen diagnostik er overvejende mistanker opstået på forskellig vis. 12
14 Tabel 6: Serologiske undersøgelser for eksotiske virus (antistoffer) på DTU- Vet Antal Formål og virus indsendelser Antal analyser I alt positive I alt positive Overvågning Afrikansk svinepest (ASF) Klassisk svinepest virus (CSF) Aujeszky-virus (MA) Porcin epidemisk diarre virus (PED) Transmissible gastroenteritis virus (TGE) Swine vesicular disease virus (SVD) Vomiting and wasting disease (HEV) Diagnostik/mistanker Afrikansk svinepest (ASF) Klassisk svinepest virus (CSF) Aujeszky-virus (MA) Porcin epidemisk diarre virus (PED) Transmissible gastroenteritis virus (TGE) Swine vesicular disease virus (SVD) Eksport Afrikansk svinepest (ASF) Klassisk svinepest virus (CSF) Aujeszky-virus (MA) Porcin epidemisk diarre virus (PED) Transmissible gastroenteritis virus (TGE) Swine vesicular disease virus (SVD) Ialt Afrikansk svinepest (ASF) Klassisk svinepest virus (CSF) Aujeszky-virus (MA) Porcin epidemisk diarre virus (PED) Transmissible gastroenteritis virus (TGE) Swine vesicular disease virus (SVD) Vomiting and wasting disease (HEV) : To reagenter ved Elisa-test blev fundet positive ved NT test. Disse blev afklaret ved opfølgende undersøgelser. 2: En reagent ved ELISA test afklaret ved negativ NT test 3: Fire sager (4 prøver) var falsk positive ved ELISA, hvilket blev afklaret ved NT-test. 1 sag blev afklaret ved klinisk inspektion (FVST) i besætningen. Tre sager (8 prøver) afklaret med opfølgende undersøgelser. 13
15 2.3.2 Undersøgelser for bakterier og coccidier Fund af forskellige patogene bakterier på VSP Kjellerup, som anført i tabel 7, afviger kun ubetydeligt i forhold til de fund, der blev observeret i Tabel 7: Antal indsendelser til VSP-Kjellerup, hvor de forskellige bakterier blev påvist Bakterie Antal positive Bakterier isoleret fra luftvejene indsendelser Actinobacillus pleuropneumoniae Bordetella bronchiseptica 37 Haemophilus parasuis 48 Pasteurella multocida 32 Tarmbakterier Brachyspira hyodysenteriae 7 Clostridium perfringens type A type C type E Lawsonia intracellularis 147 Hæmolytiske, spontan aggl. 64 Serotype serotype O Hæmolytiske E. coli 2 serotype O serotype O serotype O serotype O157 2 serotype O64 3 Salmonella 3 68 Andre bakterier Erysipelothrix rhusiopathiae. 5 Leptospira spp. 1 Staphylococcus hyicus 8 Streptococcus dysgalactiae dysgalactiae 0 equisimilis 26 type 2 38 Streptococcus suis type 7 24 type 8 8 anden type 60 1: Detaljer om typebestemmelser i tabel 11. 2: E. coli som er fundet hæmolytiske og/eller identificeret som en af de angivne serotyper. Fundet i 328 indsendelser, hovedsagelig fæcesprøver, tarme og/eller grise med diarre. 3: Salmonella isoleret fra indsendelser vedrørende klinisk sygdom; serotyper se Tabel 9. 4: Tilhører ikke de sædvanlige kendte patogene serotyper. 14
16 Tabel 8: Antal indsendelser til VSP-Kjellerup hvor Salmonella blev påvist i relation til afklaring af klinisk sygdom Serotype Salmonella enterica Antal Typhimurium 22 4,12:i:- (monofasisk Typhimurium) 16 4,5,12:i:- 17 Beslægtet med 4,12:i eller 4,5,12:i 2 Livingstone 2 Infantis 3 Derby 5 Rissen 2 Salmonella Typhimurium er langt den hyppigste Salmonella serotype hos svin i forbindelse med klinisk sygdom (Tabel 8). Antallet af S. Typhimurium og monofasiske S. Typhimurium steg fra samlet 32 i 2014 til samlet 57 i De monofasiske udgjorde i % af S. Typhimurium gruppen mod 31 % i 2014, hvilket er en bemærkelsesværdig stigning. Antallet af andre serotyper (typisk foderbårne) var uændret (hhv. 14 og 12). Tabel 9: Antal indsendelser til VSP-Kjellerup hvor coccidier 1 blev undersøgt Grad af oocystudskillelse Antal indsendelser Antal prøver/pools ialt positive ialt positive Lavgradig 33 Middelsvær Massiv 9 1: 187 indsendelser med i alt 318 prøver/pools undersøgt Tabel 9 viser indsendelser til undersøgelse for coccidier. Parasitologiske i øvrigt undersøges formentlig hovedsagligt i dyrlægepraksis. Omfanget af parasitologiske undersøgelser inkl. coccidiose i dyrlægepraksis er imidlertid ukendt. 15
17 2.3.3 Undersøgelser for bakterier og coccidier Tabel 10: Antal undersøgelser for specifikke bakterier 1 udført på DTU Vet. Bakterie Antal indsendelser Antal analyser I alt positive I alt positive Leptospira spp., IF Pasteurella multocida, v. MALDI-TOF Pasteurella multicida toxin Lawsonia intracellularis IF PCR Brachyspira hyodysenteriae, FISH Mycoplasma hypopneumonia, PCR Mycoplasma hyorhinis, FISH Clamydiaceae., FISH Haemophilus parasuis, PCR Erysiopelothrix rhusiopathiae, FISH Streptococcus suis, BU-MALDI-TOF Staph. hyicus, BU-MALDI-TOF Omfatter undersøgelser ved specifikke metoder, ikke almindelig bakteriologisk dyrkning. 2 Undersøgelse af næsesvaberprøver i forbindelse med eksport. 3 Andre Brachyspira spp. er udeladt fordi analyserne kun er gennemført systematisk for B. hyodysenteriae på det indsendte materiale. 4 Omfatter ikke PCR undersøgelser for M. hyopneumoniae ved luftvejspakke, se tabel 15. Mange af indsendelserne anført i tabel 10 kom fra VSP-Kjellerup og en delmængde indgår derfor også i tabel 7. Ud af de 268 sager undersøgt for L. intracellularis var der f.eks. 80 sager indsendt fra Kjellerup, de øvrige 188 sager vedrørte indsendelser direkte fra praksis. Antallet af undersøgelser for L. intracellularis på DTU-Vet faldt med 36 % i forhold til 2014, hvilket til dels kan skyldes, at VSP-Kjellerup etablerede PCR for L. intracellularis i september 2015 og udførte 125 PCR analyser indtil årsskiftet. En del af de bakteriefund på DTU-Vet, der fremgår af tabel 10, er identifikationer ved MALDI-TOF af isolater fremsendt fra VSP-Kjellerup. Det gælder f.eks. P. multocida, streptokokker og stafylokokker. 16
18 Tabel 11: Typebestemmelser på DTU-Vet af bakterie-isolater modtaget fra VSP-Kjellerup Bakterie Antal typebestemmelser Antal positive analyser Actinobacillus pleuropneumpniae 237 indsendelser, 237 isolater Type Type 5-3 Type 6-65 Type 7-4 Type 8-4 Type 12-8 Clostridium perfringens 112 indsendelser, 112 isolater 112 Type A Type C Staphylococcus hyicus, 2 indsendelser, 19 prøver Toksin type A 10 Toksin type B, C, D 0 Toksin ikke påvist 9 E. coli 73 indsendelser, 87 isolater F F5, F6, eller F41 47(for hver type) 0 F LT STA 89 6 STB VT2e F18 + VT2e + negativ for resten (også inkluderet under F18 og VT2e) typebestemmelse ikke mulig for 1 isolat, hverken serologisk eller ved PCR. Et isolat blev identificeret som Haemophilus parasuis. Fordelingen af serotyper for A. pleuropneumoniae er meget lig den, som har været gældende gennem mange år. For C. perfringens er type C fortsat meget sjælden. Antallet af toksinundersøgelser af S. hyicus med henblik på fremstilling af autovaccine er meget begrænset, og fremstilling af autovaccine mod sodeksem anvendes ikke i samme omfang som for år siden. Antal isolater til undersøgelse for E. coli virulensfaktorer steg fra 64 i 2014 til 89 i 2015, heraf var der 29 isolater med ødemsyge typen (F8, VT2e). 17
19 Tabel 12: Undersøgelser for Brucella spp. på DTU-Vet Bakterie og metode Antal sager Antal analyser I alt Positive I alt Positive Dyrkning fra organpools /testikler Brucella Antistof i blod SAT Antistof i blod Rose-Bengal Antistof i blod komplement-fixation : de 4 positive prøver blev gentestet (ved ELISA-c test) i henhold til bekendtgørelse nr. 502 af : To prøver var negative ved ELISA-c test og to prøver var positive ved ELISA-c test. Videre undersøgelse af organpool fra de to dyr var negative ved dyrkning for Brucella. Serologiske undersøgelser for antistoffer overfor bakterier udført på DTU-Vet fremgår af tabel 13. De serologiske undersøgelser for A. pleuropneumoniae (Ap) omfatter blandt andet de årlige/halvårlige screeninger for Ap serotype 1, 5, 7 og 10 i avls- og opformeringsbesætninger (rød SPF). Derudover indsendes der et lignende antal prøver til undersøgelse for Ap serotype 2 og 6 samt til mix- ELISA for Ap serotype 2, 6 og 12. Disse indsendelser kan både være i forbindelse med overvågning af SPF-status i produktionsbesætninger (blå SPF) og i forbindelse med diagnostisk afklaring af et sygdomsproblem. Serologiske undersøgelser for C. abortus foretages primært i relation til eksporter, fordi der er visse lande, som stiller krav om dette. Det skal fremhæves, at den pågældende test ikke er egnet til afklaring af reproduktionsproblemer, og at det i stedet anbefales at indsende fostre eller andet materiale til VSP-Kjellerup, som videresender relevante prøver til DTU- Vet mhp. undersøgelse for Chlamydia spp. eller andet ved FISH. Vedrørende L. bratislava ses der godt og vel en fordobling i antallet af indsendelser/analyser i forhold til Andelen af positive prøver er på uændret niveau (2/3 af prøverne er positive). Årsagen til det øgede antal prøver kan være en skærpelse i krav til dispensation for anvendelse af en ikke-registreret vaccine. 18
20 Tabel 13: Serologiske undersøgelser for bakterier-antistoffer ved DTU Vet Bakterie Antal Antal analyser indsendelser 1 I alt Positive I alt Positive Mycoplasma hyopneumoniae serotype serotype serotype serotype serotype Actinobacillus pleuropneumoniae serotype serotype serotype serotype serotype serotype serotype type 2, 6, 12 (mix-elisa) H. parasuis Lawsonia intracellularis Chlamydia abortus, eksport andet australis bataviae bratislava canicola grippotyphosa hardjo ballum Leptospira hebdomadis tarassovi icterohaemorrhagiae poi pomona, pomona, eksport saxkoebing sejroe Antal indsendelser svarer til antal undersøgte besætninger 19
21 Tabel 14: Serologiske undersøgelser på VSP-Kjellerup Bakterie Antal journaler Antal analyser I alt positive I alt Positive Ap Ap Ap M. hyopneumoniae PRRS Den overvejende del (72 %) af de serologiske analyser på VSP-Kjellerup er den månedlige screening af avls- og opformeringsbesætninger i SPF-systemet (rød SPF), men der sendes også prøver fra SPF-produktionsbesætninger (blå SPF), dels til årlig screening for anførte agens og dels i forbindelse med afklaring af en mistanke til ny introduktion af smitte i en besætning. 20
22 2.3.4 Andre undersøgelser for virus og bakterier Tabel 15: Antal undersøgelser og resultater af PCR- diarrepakker på sokkeprøver og fæcesprøver ved DTU-Vet Patogen Antal indsendelser Antal analyser I alt Positive I alt Positive PCR på fæcesprøver/tarmindhold E. coli fimbrietype F4 (K88) E. coli fimbrietype F18 (F107) Lawsonia intracellularis Brachyspira pilosicoli PCR på sokkeprøver E. coli fimbrietype F4 (K88) E. coli fimbrietype F18 (F107) Lawsonia intracellularis Brachyspira pilosicoli Antallet af undersøgelser ved PCR-diarrepakker har været på samme niveau i 2014 og Der er imidlertid sket en relativ stigning i antal sokkeprøver og et tilsvarende fald i antal fæcesprøver. Fordelen ved sokkeprøverne er dels en let og simpel metode til indsamling af en poolet fæcesprøve fra flere stier, men der er også en fordel ved en mere præcis kvantificering af indholdet af de fire bakterier. Ved fæcesprøverne inddeles de positive i tre niveauer af hver enkelt bakterie (lavgradig, moderat og massivt indhold). Ved sokkeprøverne angives der et antal DNA-kopier (=bakterier) pr. gram fæces. Endvidere angives der en værdi for, hvornår summen af bakterier i prøven vil være indikativ for bakteriel betinget diarre og dermed for relevans af behandling med antibiotika. 21
23 Tabel 16: Antal undersøgelser og resultater af PCR-luftvejspakke, DTU-Vet. Patogen (i lungestykker) Antal indsendelser Antal analyser I alt positive I alt Positive Influenza virus Mycoplasma hyopneumoniae PCV Histopatologiske undersøgelser De fleste histopatologiske og immunhistokemiske undersøgelser vedrørende svin foretages på materiale indsendt fra VSP-Kjellerup. Det er bemærkelsesværdigt, at der ved anvendelse af FISH har været ganske mange fund af klamydier i aborterede fostre, fortrinsvis Chlamydophila pecorum. Alle klamydia positive fostre havde føtopatier i form af pneumoni og/eller placentitis. Tabel 17: Histopatologiske og in situ agens-undersøgelser på DTU-Vet Antal indsendelser Antal prøver Anledning og undersøgelser I alt Positive I alt klamydier (FISH) Aborter PCV2 (hjerter, IF) Leptospirose (nyre, IF) Mistanke om PCMV 1 forårsaget rhinitis og respirationsvejssygdom Mistanke om mulberry heart disease (MHD) Nyre/lever, USK 2 7 Ikke relevant 60 1: Porcint cytomegalovirus (påvisning af intranukleære inklusionslegemer i epitelceller). 2: Undersøgt for forekomst af mykotoxin-associerede læsioner. 22
Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup
Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser
Læs mereÅrsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup
Årsrapport 2016 Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Februar 2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål:... 3 2. Opgørelsen...
Læs meresvin i Danmark
SVIN Laboratorieundersøgelser vedrørende sygdomme hos svin i Danmark 214-217 SVEN ERIK LIND JORSAL 1, VIBEKE FRØKJÆR JENSEN 1, BIRGITTA SVENSMARK 2, NIELS TOFT 1 1 DTU Veterinærinstituttet 2 SEGES Laboratorium
Læs mereTypisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens
Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!
Læs mereSUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereÅrsrapport 2014. vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet
Årsrapport 2014 vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet Juli 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Data... 1 2.1 Materialer... 1 2.2 Geografisk fordeling
Læs mereBliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK
Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye
Læs mereVÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme
VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs mereFå styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Læs mereKLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.
KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereKapitel 2 Indgåelse og opsigelse af aftale. 3. En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for besætningen og en besætningsdyrlæge.
Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 29. juni 2013,
Læs mereÅrsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet
Årsrapport 2015 Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet Maj 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Data... 1 2.1 Materialer... 1 2.2 Besætningstyper... 5 2.3
Læs mereStatus på PRRS fra Ornestation Horsens
Status på PRRS fra Ornestation Horsens Bent Nielsen Afdelingschef Veterinær & Kvalitetsforhold Kilde PRRS.com PRRS virus PRRS-1 og PRRS-2 Overvågning for PRRS på ornestationer Danbred ornestationer overvåges
Læs mereImmunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder
Læs mereÅrsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup
Årsrapport 2016 Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Maj 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Data... 1 2.1
Læs merePED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger
BEK nr 534 af 27/05/2014 Udskriftsdato: 20. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-15-31-00024 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger
Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger I medfør af, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 15 og 38, stk. 4, i bekendtgørelse af lov om dyrlæger nr. 1149 af 12. september 2015,
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE
ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt
Læs mereSalmonella er der flere problemer nu?
Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med
Læs mereSEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST
UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereÅrsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital
Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar
Læs mereOmløberproblematikken, Aborter og Chlamydier
Disposition Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier Dyrlæge Flemming Thorup, E&R Svend Haugegaard, Veterinærlaboratoriet Omløberproblematikken Omløbere, flåd og aborter i bestemte sædbatches Chlamydia
Læs mereUDKAST Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger
UDKAST Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger I medfør af, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 11. januar
Læs mereKURSUS I SUNDHEDSSTYRING
KURSUS I SUNDHEDSSTYRING Videncenter for Svineproduktion Immunitetsstyring og smittebeskyttelse 2016 IMMUNITETSSTYRING OG SMITTEBESKYTTELSE IMMUNITETSSTYRING IMMUNITETSSTYRING Hvad forstår I ved immunitetsstyring?
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger
BEK nr 33 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 15. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereOmløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK
Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereDiagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise
Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål
Læs mereÅrsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet SEGES Laboratoriet i Kjellerup og Eurofins
Årsrapport 217 Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet SEGES Laboratoriet i Kjellerup og Eurofins Maj 218 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Data... 1 2.1 Materialer...
Læs mereSpirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis
Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger
BEK nr 1536 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2015-15-31-00187 Senere
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereAnders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002
Anders Mikkelsen Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002 Motivation - økonomi Typisk vaccinationsstrategi i en besætning Søer Coli/tarmbrand Rødsyge/PPV 17 kr. x 2,35 kuld/år = 40 kr 15 kr. x 2,35 kuld/år = 35
Læs mereNye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling
Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede
Læs mereBAKTERIELLE PATOGENER
SVIN BAKTERIELLE PATOGENER i fæces fra fravænningsgrise i 214-216 - og valg af antibiotika til behandling før og efter laboratorieundersøgelse TEKST VIBEKE FRØKJÆR JENSEN 1, SVEN ERIK LIND JORSAL 2, ELISABETH
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Smittebeskyttelse 2018
SUNDHEDSSTYRING Smittebeskyttelse 2018 SPF DANMARK 1. Almindelig lungesyge (+ Myc) 2. Ondartet lungesyge (+ Ap 1-12) 3. Smitsom nysesyge (+ Nys) 4. Svinedysenteri (+ Dys) 5. PRRS (1 & 2) 6. Lus 7. Skab
Læs mereKOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion
KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko
Læs mereHvorfor vaccinerer vi?
Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke
Læs mereCenter Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen
Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Dianova A/S Den 15. november kl. 13-15
Læs mereDiarré hos smågrise og slagtesvin
Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,
Læs mereOBJEKTIV SUNDHEDSOVERVÅGNING: LUFTVEJSSYGDOMME
OBJEKTIV SUNDHEDSOVERVÅGNING: LUFTVEJSSYGDOMME ERFARING NR. 1718 Luftvejsagens smitte varierer meget inden for den enkelte besætning. Det er derfor vigtigt med et indgående kendskab til både det kliniske
Læs mereABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde
ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter
Læs mereDiarré hos klimagrise og slagtesvin
Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereRespirationsvejslidelser - kalve. Kvægkursus Kjellerup 22-23. Oktober 2015 Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet DTU
Respirationsvejslidelser - kalve Kvægkursus Kjellerup 22-23. Oktober 2015 Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet DTU 2 Respirationsvejslidelser er multifaktorielle! Kenneth Krogh design 3 Luftvejs smitstoffernes
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereSEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED
Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,
Læs mereat importerede svin skal slagtes på et slagteri, som ikke er USA-godkendt,
Bilag 1 Vejledning for importører af avls- og brugssvin samt grise til opfedning, indført fra et 3. land, hvor EU har foreskrevet samhandelsbetingelser eller via samhandel. Før import 1. Alle, der ønsker
Læs mereSaneringsøkonomi TEMA
Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering
Læs merePED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES
PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise
Læs mereDyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Læs mereBekendtgørelse om præparater og undersøgelser ved Danmarks Tekniske Universitet
BEK nr 1234 af 15/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 11. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2011-20-2301-00876 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKvantitativ PCR kan være et godt supplement til påvisning af cytomegalovirusinfektion
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Apr 09, 2019 Kvantitativ PCR kan være et godt supplement til påvisning af cytomegalovirusinfektion Meddelelse nr. 1162 Tolstrup, Lola; Haugegaard, Svend; Larsen, Lars Erik;
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs mereUNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING
UNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING ERFARING NR. 1710 Simple grafiske fremstillinger er et skridt på vejen mod sundhedsovervågning i realtid. Samtidig kan graferne give en bedre forståelse af fortløbende resultater
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4)
10. november 2011 PRODUKTRESUMÉ for Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4) 0. D.SP.NR. 09519 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Doxycyclin 2care4 Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV
Læs mereER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion
ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus
Læs mereHistoriske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Læs mereKOLDING ONSDAG DEN 4. MARTS 2015
KOLDING ONSDAG DEN 4. MARTS 2015 Videncenter for Svineproduktion Peter Arendt Nielsen SPF, Sundhed og Diagnostik - dyrlæge DISPOSITION PED Trusler udefra Grænsen/vaskehaller Udlevering af eksportgrise
Læs mereMARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN
MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget
Læs mereUNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.
UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver
Læs mereINGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF
INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF ERFARING NR. 1701 Patogen coli (F4/F18) blev fundet ved PCR i 17 ud af 17 undersøgte besætninger med fravænningsdiarré. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE
Læs mereGiv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø
Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE
RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng
Læs mereHvad får du ud af at vaccinere?
Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.
Læs mereSvært, men vigtigt emne. Smittebeskyttelse er flere ting: Svært emne fordi: Ekstern smittebeskyttelse. Ekstern smittebeskyttelse. team.
Svært, men vigtigt emne Hvad tænker I, når emnet er smittebeskyttelse? www.vet- Smittebeskyttelse er flere ting: Eksterne smitte vi ønsker ikke at få smitte ind i Danmark eller i besætningen Intern smittebeskyttelse
Læs mereAnvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereTarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
Læs mereSVINEBRANCHENS REGELSÆT FOR IMPORT, SLAGTNING OG HANDEL MED IMPORTEREDE SVIN OG AFKOM HERAF
SVINEBRANCHENS REGELSÆT FOR IMPORT, SLAGTNING OG HANDEL MED IMPORTEREDE SVIN OG AFKOM HERAF Generelt SEGES søger at opnå en frivillig, skriftlig aftale med alle, der ønsker at importere svin til Danmark.
Læs mereLEPTOSPIROSE KAN DIAGNOSTICERES PÅ URINPRØVER FRA SØER
LEPTOSPIROSE KAN DIAGNOSTICERES PÅ URINPRØVER FRA SØER ERFARING NR. 1502 Leptospirer udskilles med urin, så test af urinprøver kan påvise smitteudskillere. I 3 besætninger blev ca. 50 søer pr. besætning
Læs merePCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER
PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER ERFARING NR. 1719 PCV2 blev ikke fundet i pattegrisene fra undersøgelsens 60 medvirkende besætninger. Ganske få besætninger vaccinerede deres søer og
Læs mereDagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn
Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i
Læs mereRødsyge - serologiske profiler i vaccinerede danske sobesætninger
Rødsyge - serologiske profiler i vaccinerede danske sobesætninger Dyrlæge Rikke Søgaard Fagdyrlægeopgave Vejleder: Professor Jens Peter Nielsen Forord Laboratorios Hipra, S.A fra Spanien etablerede i februar
Læs mereUdtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis
Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages
Læs mereSpædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Læs mereUDVIKLING AF ANTISTOFFER EFTER VACCINATION MOD OG PODNING MED PRRSV
Støttet af: UDVIKLING AF ANTISTOFFER EFTER VACCINATION MOD OG PODNING MED PRRSV MEDDELELSE NR. 1067 Der var den samme udvikling af antistoffer mod PRRSV efter vaccination og podning med PRRSV uafhængigt
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereKursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI
Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb
Læs mereSEGES P/S seges.dk TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 MIG? HVAD SKAL VI NÅ? HVORFOR SKAL VI VACCINERE HVORDAN VIRKER VACCINATION
TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Axelborg Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen Dyrlæge, Ph.d. Mia Pawlowski Dyrlæge Poul Bækbo
Læs mereSmittebeskyttelse er flere ting:
Smittebeskyttelse er flere ting: Ekstern smittebeskyttelse vi ønsker ikke at få smitte ind i Danmark eller i besætningen Intern smittebeskyttelse vi ønsker at begrænse smitten inde i besætningen Zoonotisk
Læs mereStatus på smittebeskyttelse
Status på smittebeskyttelse PED og ASF Fagligt nyt Børkop 9/9-2014 Peter Arendt Nielsen SPF, Sundhed og Diagnostik Porcint epidemisk diarre PED Corona virus rammer kun grise Først påvist i Europa i 1977,
Læs mereLuftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet
Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer
Læs mereSygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.
Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN
SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN ERFARING NR. 1720 Der er ikke en klar sammenhæng mellem forekomst af diarré hos slagtesvin og fund af bakterier ved sokkeprøver
Læs mereMARKEDSNYT For grisekød
MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 26. november 2018 Uge 48 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles ferske skinker til svagt stigende eller uforandret prisniveau i denne uge. For øvrige
Læs mereTilsyn i staldene. - forholdsregler ift. smitterisiko. Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen
Tilsyn i staldene - forholdsregler ift. smitterisiko Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen Landbrugsårsmøde i Syddjurs Kommune den 5/9-19 Agenda Hvem er jeg og hvad laver jeg Forberedelser
Læs mereNYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016
NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)
Læs mereEvaluering for sygdomsfrihed
1 Evaluering for sygdomsfrihed Fagdyrlægeogave Kjetil Johansen FD-2006 Formål med opgaven: At forstå nogle af de epidemiologiske begreber og værktøjer der bruges til at evaluere diagnostiske tests. At
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg
Læs mereDet veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme
Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,
Læs merePåvisning af PCV2 Notat nr 1807
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,
Læs mere