Kaninhåndbog Hellerup Dameroklub Strandparksvej Hellerup

Transkript

1 Hellerup Dameroklub Kaninhåndbog Hellerup Dameroklub Strandparksvej Hellerup Opdateret marts 2019

2 Kære kanin Hjertelig velkommen til Hellerup Dameroklub (HDR)! For at hjælpe dig godt i gang som ny roer har vi samlet en række praktiske informationer i denne håndbog, som vi håber giver dig en god introduktion til roningen og klublivet i HDR. Alt nyt kan virke overvældende, men ved at deltage i klubbens roture og øvrige aktiviteter har du gode muligheder for at komme godt ind i klublivet. For at holde dig orienteret om roture, øvrige aktiviteter og nyheder opfordrer vi dig til at holde øje med klubbens hjemmeside og rokort.dk. Se nærmere side 7 under: Følg med i klublivet. Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at spørge et andet medlem, din instruktør eller et bestyrelsesmedlem. Forude venter dig mange skønne timer på vandet med sved på panden og smil på læben. At ro giver god motion, dejlige naturoplevelser og hyggeligt samvær både på vand og på land. Rigtig god fornøjelse. Bestyrelsen 2

3 Indhold Fra kanin til roer...5 Roskolen i HDR... 5 Korttursstyrmandskursus... 6 Brush-up for 2.-årsroere... 6 Svømmebevis... 6 Praktisk rotøj... 7 Rokort.dk... 7 Styrmandens rolle... 7 Nøgle til klubhuset... 7 Leje af eget skab... 7 Følg med i klublivet... 7 Kanin get-together... 8 Kanindåb... 8 Sommeraktiviteter...11 Standerhejsning Motionsroning Faste roaftener Tirsdag formiddag Onsdag formiddag Individuel aftale Træning i kajakker Fællesture Klublangture Mandagscafé Faste arrangementer Entringsøvelse Standerstrygning Bådklargøring Vinteraktiviteter...16 Ergometertræning

4 Gymnastik og pilatestræning Yoga Badminton Faste arrangementer Mere om HDR...19 Verdens ældste dameroklub Klubhus Fastnettelefon Sommerhus Bestyrelse og udvalg Frivilligt foreningsarbejde Romateriel...22 Klubben har flere bådtyper Inrigger Coastalbåd og kajak Ankeprotekol Tegning af en 2-årers inrigger Tværsnit af 7-bords inrigger Rotaget...29 Rokommandoerne...31 Løfte- og bæreregler...35 Løfteregler Bæreregler Gode knob at kunne...37 Råbåndsknob Pælestik Dobbelt halvstik

5 Fra kanin til roer Roskolen i HDR Som nyt medlem kaldes man kanin. Er du kanin, skal du gennemgå en roskole, inden du kan deltage i den daglige roning. På roskolen vil klubbens instruktører lære dig rotaget og de kommandoer, du skal kunne for at blive frigivet som roer. Instruktørerne vil desuden sætte dig ind i spørgsmål om sikkerhed og alt det praktiske, du bør vide som roer uden roerfaring. Frigivne kaniner fra andre roklubber bliver taget med på en prøvetur med en af klubbens instruktører, før de eventuelt frigives i HDR. Du finder en oversigt over rotaget på siderne og rokommandoerne på siderne Roskolen ligger i foråret. Den indledes med en introduktionslørdag og -søndag efterfulgt af 10 fastlagte hverdage med instruktion kl. 11 eller kl. 17:15. Du får udleveret et skema over datoerne med tidspunkterne, så du selv kan vælge, om du vil deltage kl. 11 eller kl. 17:15. Du er velkommen til at deltage både kl. 11:00 og kl. 17:15 samme dag. Bemærk, at det er obligatorisk at deltage i både lørdagens og søndagens introduktions program. Det kræves desuden, at du efterfølgende deltager i mindst 8 af de 10 fastlagte instruktionslektioner på det udleverede skema. Når du har gennemgået roskolen, vil instruktørerne vurdere, om du har de nødvendige færdigheder til at blive frigivet som roer. Det er klubbens erfaring, at nye roere ( kaniner ) er klar til at blive frigivet som roer, hvis de efter 8-10 lektioner indenfor introduktionsperioden har fået godt styr på rotaget, roteknikken og ikke mindst kommandoerne. Skulle det mod forventning ikke være tilfældet, tilbyder HDR højst yderligere 2 instruktionslektioner i umiddelbar forlængelse af roskoleperioden. 5

6 Korttursstyrmandskursus Har du gennemført roskolen og roet mindst 200 km inden for samme rosæson, har du mulighed for at uddanne dig til korttursstyrmand og dermed lede dine egne roture indenfor det daglige roområde for korttursstyrmænd. Det daglige roområde kan ses i roreglementet, som fremgår af klubbens hjemmeside. Hvis du vil uddanne dig til korttursstyrmand, kræver det, at du gennemfører et teorikursus over tre aftener i februar/marts efterfulgt af praktik på vandet i rosæsonen. Når du har fået mere roerfaring, er det muligt at videreuddanne dig til klubtræner og langtursstyrmand. Brush-up for 2.-årsroere For at sikre, at du som 2.-årsroer kommer godt i gang med din anden sæson, inviteres du til en brush-up aften i april. Under en rotur vil instruktørerne gennemgå og repetere kommandoerne og roteknikken. Svømmebevis Du skal kunne svømme mindst 300 meter uden ophold. Når du melder dig ind i klubben, får du udleveret et svømmebevis. Som nyt medlem skal du sørge for at få svømmebeviset underskrevet i en svømmehal og afleveret i klubben, før du starter på roskolen. I de fleste svømmehaller kan du få bademesteren til at kontrollere din svømning og underskrive svømmebeviset. 6

7 Praktisk rotøj Det er en fordel at ro i svedtransporterende og hurtigtørrende materialer. Vælg almindeligt behageligt sportstøj og flade, bøjelige sko uden bred eller kraftig sål. Husk at have noget vindtæt på og tag eventuelt en ekstra trøje/jakke med. Et godt råd er altid at medbringe regntøj og solbriller, solcreme og en kasket. Det er også vigtigt altid at have en flaske vand med. Ekstra tøj og ting medbringes bedst i en vandtæt pose, som fås i outdoor-butikker. På længere sigt vil du måske gerne have noget af klubbens rotøj. Det kan købes hos Puls Sport, Strandvejen 138C, 2900 Hellerup. Et klubsæt består af 5 dele. De kan prøves i forretningen. Du behøver ikke anskaffe alle dele på én gang, men kan begynde med en jakke eller vest og en T-shirt. Rokort.dk Før roturen registrerer den ansvarlige styrmand båden i det elektroniske rokortsystem: rokort.dk. Det elektroniske bådkort udfyldes med dato, roernes navne, roretning og tidspunkt for afgang og forventet hjemkomst. Bådkortet viser, at båden og mandskabet er på vandet. Når man er hjemme igen, skriver styrmanden tidspunktet for hjemkomsten og antal roede kilometre ind i systemet. Dermed kan man se, at båden og mandskabet er vel hjemme, og hver roer får turens roede antal kilometer registreret. Turen slutter, når styrmanden elektronisk har afsluttet turen. Den kanin, der ror flest kilometer i rosæsonen, bliver udnævnt til Årets Kanin. Ved klubbens generalforsamling får årets kanin overrakt en vandrepokal indgraveret med sit navn og årstal for det år, pokalen er vundet. Styrmandens rolle Styrmanden har det fulde ansvar for mandskab og materiel under turen. Hun er bl.a. ansvarlig for, at båden og hver enkelt roer registreres både før afgang og ved hjemkomsten, så det elektroniske system viser, at mandskab og båd er tilbage i klubben, og at båden dermed igen står til rådighed. Nøgle til klubhuset Hvis du er over 16 år, kan du mod betaling få udleveret din egen nøglebrik til klubben. Kontakt bestyrelsens næstformand på naestformand@hdr.dk. Nøglebrikken giver også adgang til Hal 3 (gymnastik/badmintonhallen) og fitnessrummet (se side 18). Leje af eget skab Du kan leje et skab i klubbens omklædningsrum til tøj, sko mv. Leje af et skab koster 100 kr. om året. Når du har fået tildelt et skab, skal lejen (2 x 50 kr.) betales over PBS samtidig med den halvårlige opkrævning af dit kontingent pr. 1. april og 1. oktober. Klubben anbefaler, at du selv sætter en hængelås på dit skab, så det er tydeligt, at skabet er optaget. Kontakt medlem Carina Hilt Jørgensenpå carina_hilt@yahoo.dk, hvis du gerne vil leje et skab. Følg med i klublivet Det er vigtigt for dig løbende at følge med i klubbens mange aktiviteter - især som nyt medlem. 7

8 På hjemmesiden er der bl.a. nyheder og en aktivitetskalender, som opdateres løbende. Meddelelser og aktiviteter ses også på rokort.dk. Du kan få brugernavn og adgangskode til medlemssiderne af din instruktør eller kontakte webmasteren på På rokort.dk kan du tilmelde dig alle de aktiviteter, der slås op her - fra roture og fællesspisning om mandagen i rosæsonen til ergometerroning og yoga i vintersæsonen. Kanin get-together Som afslutning på roskolen holdes en kanin get-together med instruktørerne en aften i juni. Først ror kaninerne og instruktørerne en tur. Bagefter spiser vi middag og hygger os. Der er i øvrigt tradition for, at 2.-årsroerne står for maden. Kanindåb En lørdag i slutningen af august kommer Kong Neptun med sit følge til Hellerup for at døbe årets kaniner på behørig romanér. Inden dåben er der kaninkaproning, og efter dåben er der dækket op til middag, hvor kaninerne modtager deres dåbsbevis. 8

9 9

10 10

11 Sommeraktiviteter Standerhejsning Rosæsonen åbnes ved et festligt arrangement en lørdag kl. 15:00 i anden halvdel af marts/begyndelsen af april. Formanden holder tale, hvor hun bl.a. orienterer om den kommende sæson, og HDR s stander klubbens flag hejses. Der bydes på kaffe/tebord, og så er årets rosæsonen skudt i gang. Motionsroning Når du er frigivet som roer, er der flere muligheder for at komme ud at ro: 11

12 Faste roaftener Vi har faste roaftener mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 17:45. Fra september og rosæsonen ud dog fra kl. 17:00, da det bliver tidligere mørkt. Mandag: Klubaften med åbne roture. Du kan vælge mellem forskellige former for ture: Rotur med instruktør. Rotur uden instruktør, hvor man vælger mellem en længere eller en kort rotur. Herefter caféaften med fælles spisning (man tilmelder sig på rokort.dk inden fristens udløb). Tirsdag: Åben roaften Onsdag: Åben roaften. Sved-på-panden (SSP)-træning Torsdag: Åben roning: Træning i costalbåde og gig båd. Man ror med to årer i begge bådtyper. En styrmandsvagt sætter hold blandt de roere, der møder op. Læg dit rokort frem på bordet til styrmandsvagten, så snart du ankommer, og vær omklædt og klar til at tage af sted umiddelbart efter, at holdene er sat, dvs. senest kl. 17:45 (fra september og rosæsonen ud fra kl.17:00, jf. ovenfor). Tirsdag formiddag Der er almindelig roning hver tirsdag fra kl. 9:30-12:00. Der bydes også på en længere tur uden for lokalfarvandet. Turene oprettes på rokort.dk, hvor du tilmelder dig den korte eller den lange tur. Onsdag formiddag Der er åben rotur hver onsdag kl. 9:30. Roturen afpasses, så man er tilbage cirka kl. 12, for at de, der har tid og lyst, kan hygge sig sammen over en sammenskudsfrokost. Hvis det ikke er rovejr, er der mulighed for at træne i ergometre eller spille badminton. Der spilles også badminton i vintersæsonen. Individuel aftale Du kan også lave en roaftale med 2 eller 4 andre roere på et givent tidspunkt, blot du sikrer dig, at der er en roer med styrmandsret i hver båd. Tilmelding til alle ture sker på rokort.dk. Træning i kajakker. Træning i kajak tilbydes ikke på faste ugedage, men træningsture i kajak vil blive tilbudt ad-hoc. Tilmelding til alle ture sker også på rokort.dk. Fællesture I løbet af rosæsonen arrangeres fællesture, f.eks. en dagtur op langs kysten eller en tur fra andre roklubber. Herudover er der tilbud om at deltage i roture arrangeret af eller i samarbejde med andre roklubber. Alle fælles ture oprettes på rokort.dk, hvor du kan tilmelde dig. Klublangture Der arrangeres flere klublangtur hver sæson. En klublangtur foregår i andet farvand end HDRs daglige rofarvand og kan strække sig over flere dage. Langture giver dejlige naturoplevelser og stor roerfaring. I sæsonen arrangeres desuden ture sammen med andre roklubber i Københavnsområdet. Langturene kan både arrangeres i Danmark og i udlandet. 12

13 Mandagscafé Efter roturen om mandagen arrangeres fællesspisning i roklubben kl. 20 undtagen i juli måned, hvor mange medlemmer er bortrejst på ferie. Det kan varmt anbefales at spise med og på den måde at lære andre medlemmer at kende. Klubbens medlemmer kokkerer på skift henover sæsonen. Man tilmelder sig til spisning på rokort.dk senest dagen før. Faste arrangementer Hellerup Dameroklub har fødselsdag den 19. september. Klubben blev stiftet i 1901 og er verdens ældste selvstændige dameroklub. Vi fejrer dagen med at ro en tur, bagefter får vi et let måltid. Entringsøvelse I sensommeren arrangeres en entringsøvelse. Her træner man bl.a. i selv at kunne komme op i en robåd fra vandet, mens de øvrige roere i båden hjælper ved at vippe båden ned mod vandet for at gøre det nemmere at komme op i båden. Alle nye medlemmer (kaniner) opfordres til at deltage i entringsøvelsen. 13

14 14

15 Standerstrygning Rosæsonen slutter med, at vi stryger standeren. Sædvanligvis sker det ved et arrangement en lørdag kl. 15:00 i slutningen af oktober. Formanden holder tale, og der bydes på kaffe /te m.v. 15

16 Bådklargøring Efter sommerens roture gås bådene og materiellet efter og klargøres til næste sæson. Bådklargøringen finder sted i oktober, fortrinsvis i weekenderne. Bådene rengøres, slibes og lakeres. Årene slibes og males. Bådklargøringen starter i begyndelsen af oktober. Halvdelen af bådene gøres klar i første halvdel af oktober, mens der kan ros i de øvrige både. Midt i måneden byttes der for at klargøre de resterende både. Imens kan der stadig kan ros i de færdiggjorte både. Alle både skal være færdige senest 1. november, bortset fra de både, der har brug for en grundigere behandling af materialeudvalget. Roerne inddeles i bådfamilier, der er sammen om at klargøre en bestemt båd. På klubbens hjemmeside og opslagstavlerne i klubben, kan du se, hvilken bådfamilie, du er blevet medlem af. Det er vigtigt, at bådfamiliernes medlemmer deltager i bådklargøringen, for at bådene når at blive færdige i tide til, at klublokalerne skal bruges til ergometertræning og andre vinteraktiviteter. Vinteraktiviteter Ergometertræning Klubben har 14 ergometre /romaskiner og et løbebånd, som frit kan benyttes af medlemmerne. Der er ergometertræning på følgende tidspunkter: mandag: kl. 17:00-18:00 og 18:00-19:00. tirsdag: kl. 9:30-10:30 og 10:30-11:30 onsdag: kl. 16:45-17:45 og 18:00-19:00 (SPP roere) og 16

17 søndag: kl. 9:45-10:45 (SPP roere) og 11:00-12:00 (træning for alle). Her trænes teknik, styrke, kondition og puls i såkalde slides, som er sammenkoblede ergometre, to eller flere. Man sidder som i en robåd på vandet. Formålet er især at træne teknik, samtidighed og præcision i roningen. Følg med i klubbens træningsaktiviteter på rokort.dk og tilmeld dig her. Gymnastik og pilatestræning HDR og HR (Hellerup Roklub, vores nabo) tilbyder i fællesskab gymnastik i Hal 3 ved Hellerup Sejlklub på Strandparksvej ud for Paul Elvstrøms Plads. Du finder Hal 3 ved at gå lige over gården og ind her. Har du en nøglebrik til HDR s klubhus, kan du også bruge den til at komme ind ad døren. Indenfor til højre ligger Hal 3. Der er gymnastik på følgende dage: Mandag kl. 19:00 20:00 Onsdag kl. 18:00 19:00 og Pilatestræning: Torsdag kl. 15:00 16:00 Man skal ikke melde sig til blot møde op omklædt med indendørssko og en yogamåtte eller lignende under armen. 17

18 Yoga Der er yoga-træning torsdag kl. 11:00-12:15 i klubhuset og igen kl. 17:30-18:45. Aktiviteten slås op på rokort.dk, hvor du kan tilmelde dig. Fitnessrum Fitnessrummet ligger ved siden af Hal 3 og kan benyttes i alle døgnets timer. Nøglebrikken giver også adgang til fitnessrummet. Badminton Der er mulighed for at spille badminton i Hal 3. HDR s badmintontider fremgår af opslagstavlen. Faste arrangementer Generalforsamlingen holdes hvert år i november. Julefrokost holdes normalt sidste lørdag i november, og alle bidrager med en ret til julebordet. En munter dag med dejlig mad, julesang og hygge. 18

19 Mere om HDR Verdens ældste dameroklub Hellerup Dameroklub er verdens ældste eksisterende roklub for kvinder. Mere end fem generationer af kvinder har siden starten i 1901 roet i klubben. Først pionergenerationen, der oplevede kampen for kvindernes valgret, røg cigarer, aflagde korsettet og søgte efter nye veje ind i en sportsgren, som hidtil havde været forbeholdt mænd. For 30 ernes og 40 ernes frigjorte unge kvinder var roning den ideelle platform for et liv med "jazz, hav og - måske - elskov". 50 ernes og 60 ernes kvinder indfriede pionergenerationens drøm om, at kvinderoning skulle være en seriøs idrætsgren med plads til såvel elite som bredde. I 70 erne var det de modne kvinder, der fik lyst til at ro. Både de, som ville ro om kap, og de, som ønskede at forene motion og hygge i pauserne mellem jobbet og familien. I starten af 80 erne var kaproning nærmest et fyord. Det at konkurrere var lettere odiøst, og HDR havde kun et par kaproere, der i øvrigt trænede på Bagsværd Sø. Men da 90 erne kom, var klubben atter meget velfungerende og i stærk udvikling. Man måtte oprette ventelister, da interessen for at ro var meget stor på kvindesiden. Med 00 erne blev tiden en begrænsende faktor for klubbens medlemmer. HDR har udviklet sig til en klub for voksne kvinder mange med krævende stillinger og travlhed på hjemmefronten. De nyder samværet og motionen på vandet i sommerhalvåret og træner ihærdigt i ergometrene og i gymnastikhallen i vinterhalvåret. Dette er kun en oversigt over Hellerup Dameroklubs generationer af roere inspireret af HDRs 100 års jubilæumshæfte fra 2001: Hellerup Dameroklub Et stykke kvindehistorie over fem generationer af Hellerup Dameroklub og Ning de Coninck-Smith (kanin årgang 1997). Hvis du har appetit på en mere grundig beskrivelse af roklubbens historie, finder du den i jubilæumshæftet, som ligger på HDRs hjemmeside. "Fri for Støv og Støj udøves jo Rosporten i vort herlige Sund under de frieste og friskeste Former, som ønskes kan, og overgaas heri vel næppe af nogen anden Idræt." Citat: Gerda Bredsdorff Grove, der i 1901 var medstifter af Hellerup Dameroklub 19

20 Klubhus Hellerup Dameroklub hører til i lejede lokaler, ejet af kommunen, på Strandparksvej 42 i Hellerup med den skønneste beliggenhed ved Hellerup Havn. Det er muligt for medlemmer at leje klublokalerne dog ikke i oktober måned, hvor lokalerne bruges til bådklargøring. Kontakt Birgit Schøler, birgitsch@yahoo.dk for at leje klubhuset. Fastnettelefon I klubhusets entre hænger en fastnettelefon med nummeret Da den ikke er bemandet, er der ingen garanti for, at et opkald besvares, men på faste roaftener og til arrangementer i øvrigt, vil telefonen som oftest blive taget. Sommerhus HDR ejer et dejligt sommerhus på Sørens Allé 12 i Sletten ved Humlebæk. Klubben arrangerer jævnligt weekendture, hvor vi ror derop. Alle er velkomne til at tage initiativ til en tur til sommerhuset, men der skal være en langtursstyrmand i båden. Medlemmer kan leje sommerhuset på hverdage i sommerhalvåret. Reglerne for udlejning er beskrevet på HDRs hjemmeside under overskriften For medlemmer. Kontakt eventuelt Sommerhusudvalget ved Jean Lawrence, lawcat@gmail.com for at høre nærmere. 20

21 Bestyrelse og udvalg Klubbens bestyrelsen vælges på generalforsamlingen, som holdes i november. På hjemmesiden og på opslag i klubben finder du bl.a. roklubbens vedtægter, medlemmerne af bestyrelsen og kontaktpersoner til de forskellige udvalg. Bestyrelse består af fem medlemmer: Formand, næstformand, kasserer, rochef og sekretær plus en suppleant. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af klubben og ansvaret for klubbens daglige drift. Der er nedsat en række udvalg, som har til opgave at tage sig af klubbens mange praktiske opgaver: Roudvalg, Kajakudvalg, Materialeudvalg, Sommerhusudvalg, Arrangementsudvalg, Ergometerudvalg, Husforvalterudvalg, Medlemsudvalg, Web-udvalg, Kaninudvalg, Kaninhåndbogen, Fondsudvalg og GDR, der er en støtteforening. Udvalgene er meget åbne for nye medlemmer, så hvis du vil give en hånd med, skal du blot kontakte bestyrelsen eller det aktuelle udvalg. Du kan se alle udvalgene og deres medlemmer på HDRs hjemmeside og på opslag i klubben. Hellerup Dameroklub er medlem af DFfR (Dansk Forening for Rosport) og DIF (Dansk Idrætsforbund) og DKF (Dansk Kano og Kajak Forbund). Frivilligt foreningsarbejde Alt arbejde i HDR udføres ulønnet af klubbens medlemmer. Derfor kan vi holde det lave kontingent og derfor er det vigtigt, at alle giver en hånd med efter bedste evne. 21

22 Romateriel Klubben har flere bådtyper 15 inriggere: 2-årers og 4-årers 1 gig ( Kirke ) 1 singlesculler 2 coastalbåde: 2-årers og 4-årers 8 kajakker: 2 tur- og 6 havkajakker 22

23 Inrigger Inriggeren er den mest brugte båd i HDR. Det er en robust båd, der ligger stabilt selv i hårdt vejr. Vores inriggere er klinkbyggede, dvs. at de består af et afstivet træskellet, der er beklædt med bord (brædder), som lapper over hinanden. Bordene kan ikke tåle, at man træder på dem, derfor er båden forsynet med bundbrædder. Man må kun træde på midterlangremmen (se tegning side 23) og på bundbrædderne. Åregangen og riggen sidder på bådens kant. Heraf navnet inrigger. Inriggeren findes med syv og otte bord. Syvbordsinriggeren er knap så stabil som ottebordsinriggeren, til gengæld er den noget hurtigere. I inriggeren har hver roer én åre. Båden findes som 2-årers og 4-årers og har altid en styrmand. Coastalbåd og kajak I HDR kan du også ro coastalbåd, hvor man ror med to årer. Du kan læse mere om denne bådtype på hjemmesiden under overskriften Om HDR: Både. 23

24 Du kan også ro i kajak i HDR. Det kræver, at du er roer og har bestået et kajakkursus (EPP2). Klubben tilbyder med jævne mellemrum kajakkursus for roere, der er blevet frigivet. Hør nærmere hos rochefen. 24

25 Ankeprotekol Alle kan komme til at lave skade på en båd. Hvis du laver eller opdager en skade, skal den rapporteres på rokort.dk under reparationer/skader. Giv også Materialeudvalget besked om skaden. Materialeudvalget giver gerne råd og vejledning, hvis du har lyst til at være med til at udbedre skaden. 25

26 26

27 Tegning af en 2-årers inrigger 27

28 Tværsnit af 7-bords inrigger 28

29 Rotaget Her kan du lære det rigtige rotag. Tak til Ewoud Dronkert roklubben Triton, Utrecht 1. Roeren er klar til at sætte åren i vandet. Bemærk de strakte arme. Årebladet er lodret. 2. Åren sættes i vandet. Bemærk at bevægelsen sker i skulderleddet. Roeren slapper simpelthen af i skulderen, så går åren lodret ned i vandet af sig selv. Armene er stadig strakte. 3. Roeren indleder taget ved at strække benene. Der sker ingen bevægelse i arme eller ryg, prøv at sammenligne med billede 1 og 2. I praksis kan roeren godt begynde at rette ryggen op lidt tidligere end 'filmen' viser, nemlig på et tidspunkt mellem billede 2 og Knæene er strakte. Ryggen er rettet op - denne bevægelse sker fortrinsvis i hofteleddet. 5. Armene bøjes i albueleddene for at gennemføre sidste del af rotaget. 6. Roeren er nu i afslutningsstillingen. Nu skal hun have åren op af vandet. 7. Åren bringes lodret op af vandet ved at roeren trykker hænderne ned i skødet. Der er ingen bevægelse i resten af kroppen. 8. Roeren skiver åren så årebladet er vandret, så snart åren er fri af vandet. 29

30 9. Roeren strækker hurtigt armene, hvorved åren føres frem. Der er stadig ikke nogen bevægelse i ryg og ben, sammenlign billede Når hænderne er ca. over knæene, begynder roeren at skive åren op til lodret. Samtidig begynder hun at bøje ryggen (hofteleddet) 11. Nu bøjer roeren benene og kører langsomt frem på sædet. Åren er lodret allerede nu. 12. Rotaget er gennemført, og roeren er klar til næste tag. 30

31 Rokommandoerne Her er en liste over de mest almindelige rokommandoer. Vær opmærksom på, at det kun er styrmanden i båden, som giver kommandoerne. Mange af kommandoerne kan varsles på forhånd med et "klar til at...". Når styrmanden siger dette, betyder det, at der efterfølgende kommer en kommando til roerne - og ikke at man skal begynde selve kommandoen. Kommandoer til at gå om bord og at komme fra borde Klar til at gå om bord Om bord Klar til at gå fra borde Fra borde Kommandoer til at komme fri og skabe balance Sæt fra Balance Styrmanden holder båden fast midtskibs. Roerne stiller sig ved deres pladser og er klar. Roerne træder ned i båden og gør sig klar til at ro. Styrmanden holder båden fast midtskibs. Roerne løsner årer og fodremme og gør sig klar til at forlade båden Roerne rejser sig op og træder ind på pontonen. Roerne skubber båden fri af pontonen Roerne sidder i vel roet-stilling og trykker årehåndtaget ned på rælingen. Styrmanden skaber balance ved at flytte sig på styrmandssædet Åren på vandet Kommandoer til at starte roning eller skodning Til roning klar Ro væk Til skodning klar Skod væk Kommandoer til at ændre fart eller standse Vel roet eller Det er vel Småt roning Fuldt træk Stillingen er som ved "det er vel", men åren er på vandet. Forskellen mellem "åren på vandet" og "sæt i" er (udover et lille tvist) at "åren på vandet" benyttes, når båden ligger stille. Roerne kører langsomt frem og er klar til at begynde roningen. Roningen påbegyndes og skal fortsættes, indtil styrmanden giver en ny kommando Roerne trækker årehåndtaget ind til brystet og vender årebladet 'baglæns' Roerne sætter årerne i vandet og trykker håndtaget fremad. Skodningen skal fortsættes, indtil styrmanden giver en ny kommando Roningen skal straks ophøre, og roerne skal sætte sig i vel roet-stilling. Kommandoen skal falde i slutningen af rotaget. Roerne fører årerne let gennem vandet med samme kadence som før, men trækket er svagere, således at båden netop har styrefart. Alle roere skal igen trække lige kraftigt. Bruges til at ophæve "småt roning". 31

32 Sæt i (Hvis det er muligt bør der først kommanderes Vel roet eller Det er vel ). Roerne sænker straks det skivede åreblad ned umiddelbart under vandoverfladen. Årebladets forreste kant drejes lidt for at fange vandet, glide på vandet. Bemærk: Styrmanden skal sikre sig at roerne i denne stilling sidder med strakte arme og ben således, at det stærke tryk på åren kan modstås. Formålet med manøvren er en kraftig opbremsning af bådens fremdrift. Sæt hårdt i Hvis årebladet allerede er er skivet under overfladen som følge af kommandoen Sæt i, drejes det nu hurtigt så årebladet står lodret i vandoverfladen med den hule side mod bevægelsesretningen. Er kommandoen Sæt i ikke blevet givet eller nået at blive udført på det tidspunkt hvor Sæt hårdt i kommanderes (pga. en akut situation), skal årebladet omgående placeres lodret i vandoverfladen, som beskrevet før. Det er af yderste vigtighed at roerne strækker arme og ben for at kunne modstå presset på åren. I modsat fald vil båden ikke blive bremset tilstrækkeligt og roerne kan i værste fald komme til skade. Kommandoer til at ændre bådens retning Bagbord småt roning Bagbord vel roet Bagbord sæt i Bagbord sæt hårdt i Styrbord småt roning Styrbord vel roet Styrbord sæt i Styrbord sæt hårdt i Styrbord - fald ind eller Bagbord - fald ind eller blot Lige træk Kommandoer til vending af båden Bagbord til skodning klar - styrbord skal ro - skod væk Kommandoen bruges hvor Sæt i kommandoen ikke er tilstrækkelig til at bremse båden, eller en akut situation gør, at båden skal standses (evt. bakkes) øjeblikeligt. Med disse kommandoer kan man dreje båden mere eller mindre skarpt mod bagbord Båden drejer mindst ved "bagbord småt roning" og mest ved "bagbord sæt hårdt i". Drej ikke skarpere end nødvendigt, det er anstrengende for roerne. Som ovenfor, blot drejer båden nu mod styrbord. Styrbord (eller bagbord) falder ind i den roning (eller skodning), der foretages af den anden sides roere. Bruges hvis styrmanden har kommanderet "styrbord vel roet" eller lignende for at dreje båden. Denne kommando vender båden til bagbord, dvs. mod uret (huskeregel: båden drejer til samme side, som man skodder). Bagbordsroerne sætter sig i til skodning klar-stillingen Styrbordsroerne bliver siddende i vel roet-stillingen. 32

33 Styrbord til skodning klar - bagbord skal ro - skod væk Diverse kommandoer Kvart åren Åren ud Åren langs Rejs årer Lad falde Se til åren Idet der kommanderes "skod" begynder bagbordsroerne at skodde, og samtidig kører styrbordsroerne frem og tager et rotag, så snart bagbordsroerne er færdige med deres skoddetag. Der skiftevis ros og skoddes, indtil styrmanden kommanderer "det er vel". Denne kommando vender båden til styrbord, dvs. med uret (huskeregel: båden drejer til samme side, som man skodder). Styrbordsroerne sætter sig i til skodning klar-stillingen. Bagbordsroerne bliver siddende i vel roet-stillingen. Idet der kommanderes "skod", begynder styrbordsroerne at skodde, og samtidig kører bagbordsroerne frem og tager et rotag, så snart styrbordsroerne er færdige med deres skoddetag. Der skiftevis ros og skoddes, indtil styrmanden kommanderer "det er vel". Roerne trækker årerne ind, indtil de har fat med en hånd på hver side af klemringen. Dette skal ske, mens roerne kører tilbage på sædet, og uden at roningen standser eller rytmen ændres. Bruges i smalle kanaler eller ved passage af broer, hvor der ikke er ret meget plads i bredden. Modsat af "kvart åren"-kommandoen. Under tilbagekørslen skubbes åren ud, uden at roningen standser. Roerne slipper åren med den yderste hånd, læner overkroppen kraftigt tilbage, og fører åren hen over hovedet med den indvendige hånd. Bruges ved passage af et smalt sted eller ved anløb af en bro. Styrmanden skal først kommandere "vel roet" og "klar til at rejse årer", og han skal sikre sig, at roerne har løsnet årerne fra svirvlerne. Roerne svinger årerne op til lodret stilling, så håndtaget hviler på bundbrædtet tæt ved midterlangremmen. Årebladets hule side skal vende agterud. Bruges som hilsen til et andet skib. Kan også bruges ved tillægning ved et højt bolværk i stedet for "åren langs". NB: Styrmanden skal være sikker på, at roerne er stærke nok til at løfte årerne, ellers kommer det nemt til at se meget kikset ud. Ophæver "rejs årer"-kommandoen. Roerne sænker forsigtigt årerne ned på plads i swirvlerne og spænder dem fast. Derefter indtager roerne "vel roet"- stillingen. Alle roere skal se til deres eget åreblad, så det ikke støder ind i noget under roningen. Er en forhindring tæt på åren, 33

34 skal roeren kvarte åren eller lade den gå langs. Hvis der kun er forhindringer i den ene side, kan man kommandere "styrbord (eller bagbord) se til åren". 34

35 Løfte- og bæreregler Løfteregler 1. Gå tæt til byrden (undgå vridning af rygsøjlen). 2. God balance (bred gangstående stilling). 3. Fat byrden over knæhøjde (hvis muligt). 4. Fordel byrden ligeligt på begge arme (en inrigger i hver hånd). 5. Bedøm vægten ved at rokke med byrden. 6. Brug knæstøtte ved 1-arms løft (lave løft). 7. Benyt 1, 2, 3-princippet. 8. Udnyt kropsvægten ved at sætte overkroppen i bevægelse bagud - opad. 9. Når byrden sættes: Hold ryggen rank (svajet) og bøj først i knæene. 10. Hovedregel: Stå tæt på byrden, løft med svajet lænd. Udnyt de store muskler i hofteled og ben. 35

36 Bæreregler 1. Anbring byrden nær kroppens midtlinie. 2. Hold kroppen i lodret stilling med rank ryg. 3. Undgå vridning af rygsøjlen. 4. Ved tunge byrder benyttes små hurtige bredsporede skridt i letbøjede knæ. 5. Kan symmetrisk bæring ikke gennemføres, skiftes hyppigt side. 6. Når ryggen ikke længere kan holdes rank, sæt byrden og hvil. 7. Udnyt hjælpemidler (seler - åg stænger - m.m.). 8. Skal flere løfte en byrde, skal de være opstillet efter højde. 9. Hovedregel: Bær byrden med lodret krop tæt til kroppen. Om muligt symmetrisk om kroppens midtlinje. Det rigtige løft 36

37 Gode knob at kunne Det er en god ide at få lært disse tre knob, da vi bruger dem til at fortøjre båden sikkert med. Råbåndsknob Råbåndsknobet bruges til at sammenføje to tovender af samme tykkelse og materiale. Det færdige knob skal være helt symmetrisk, ellers er det blot en uduelig kællingeknude. Figur 3 Figur 1 Figur 4 Figur 2 Figur 5 37

38 Pælestik Pælestikket er det mest pålidelige knob til fastgørelse med fast øje. Det er ideelt til fortøjninger, men er lidt svært at lære. Figur 1 Figur 4 Figur 2 Figur 5 Figur 3 38

39 Dobbelt halvstik Dobbelt halvstik er utroligt anvendeligt i mange situationer, da det er nemt at lægge. Det anvendes ved midlertidig fortøjning, hvor rebet kan bindes om en fast genstand, idet det ikke er helt pålideligt ved ujævnt træk. Det kan også indgå i andre knob, f.eks. således at dobbelt halvstikket bruges til at fastgøre den løse tovende (rundtørn med dobbelt halvstik om egen part). Figur 2 Figur 1 Figur 3 Figur 4 39

40 Redigeret i marts 2019 af Anette Højberg Christensen og Carina Hilt Jørgensen. Fotos: Karin Bindseil, Lea Eggs og Carina Hilt Jørgensen m. fl. 40