Social innovation ved nybyggeri og renovering. Analyserapport

Transkript

1 Social innovation ved nybyggeri og renovering Analyserapport Oktober 2013

2 Indhold Baggrund 3 Projektets metode 5 Konceptet 7 Trin 1: Afklaring af byggeriets beboersammensætning, sociale formål og karakteristika 9 Trin 2: Kortlægning af udækkede behov og ressourcer 11 Trin 3: Afdækning af samspilsmuligheder 13 Trin 4: Afdækning af platforme og fysiske rammer for social interaktion 14 Trin 5: Sikring af social interaktion og -vedligeholdelse 19 Mødet med virkeligheden 22 Konklusion 23 Litteraturliste 24 Annex I: Oversigt over lignende byggerier 26 Annex II: Respondenter og workshopdeltagere 31 Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut med støtte fra Realdania. Forfattere: John René Keller Lauritzen Karsten Frøhlich Hougaard Annemarie Holsbo Nanna Søvsø Mikkelsen 2

3 Baggrund Et innovativt koncept Hvordan skaber man de bedste betingelser for at fremme social innovation gennem byggeri? Dette spørgsmål har Teknologisk Institut søgt at afdække gennem et udviklingsprojekt for KAB. Projektet er finansieret af Realdania. Resultatet af projektet er et koncept med en række konkrete anvisninger til fremme af social innovation i boligbyggeri. Konceptet er rettet mod den almene sektor til anvendelse ved forestående nybyggerier, omdannelser og gennemgribende renoveringer. Byggerier udenfor den almene sektorkan dog også drage inspiration af konceptet. Konceptet er blevet praksisafprøvet på et konkret byggeri på Betty Nansens Allé på Frederiksberg. Denne rapport præsenterer baggrunden for konceptet samt går i dybden med hver enkelt af konceptets komponenter herunder hvordan man mere konkret kan arbejde med at implementere dem. Definition af social innovation Social innovation kan defineres som nye og bedre samfundsløsninger, som udvikles af og med samfundets aktører ikke for dem (Hougaard og Lauritzen, 2014) Social innovation der hvor vi bor Den danske velfærdsstat er udfordret. En voksende ældrebefolkning og fortsatte udfordringer på bl.a. -, handicap-, psykiatri- og socialområdet lægger pres på velfærdsstatens kapacitet. Det øgede behov for velfærdsløsninger modsvares imidlertid ikke af stigende skatteindtægter. Kløften mellem udbud og efterspørgsel efter velfærd er med andre ord voksende, og ser man alene på den demografiske udvikling, vil denne kløft øges i de kommende årtier. Dette kan betyde vanskeligere vilkår for en række befolkningsgrupper, med mindre der findes nye måder at løse vores kollektive samfundsudfordringer på. Løsninger, der ikke i samme udstrækning er afhængig af en offentlig sektor som eneleverandør, men som i højere grad mobiliserer samfundets andre ressourcer (Hougaard & Lauritzen, 2014) En oplagt platform for social innovation er, der hvor vi bor (se bl.a. Nygård, 2012). Det er i vores hjem og i miljøet omkring det, at vi tilbringer størstedelen af vores tid. Det er her vi sover, køber ind og slapper af. Men det er også her, at vi, måske uden at vide det, er omgivet af folk med ressourcer, der kan bringes i spil. Der er således et potentiale for social interaktion og for at bruge hinandens ressourcer til gensidig fordel. Den almene sektors rolle Den almene boligsektor i Danmark opstod med det formål at sikregode, sunde og betalelige boliger. Den generelle økonomiske udvikling i samfundet og den kommunale anvisningsret til almene boliger har ændret beboersammensætning og påvirket den sociale balance i boligområderne. Det er således ofte i det almene boligbyggeri, at de største sociale udfordringer skal findes. Andelen af fattige familier er tre gange så stor i den almene boligsektor sammenlignet med familier i ejerboliger (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2011) og langt størstedelen af de årligt ca udsættelser sker i den almene boligsektor. De sidste fire årtier har der gennem det boligsociale arbejde været eksplicit fokus på at gøre de almene byggerier til platforme for løsninger på sociale udfordringer (Andersen & Fridberg, 2006) Velfærdsstatens udfordringer afspejles således i høj grad i den almene sektor, hvorfor netop denne sektor er et oplagt genstandsfelt for social innovation. Social bæredygtighed Der er i øjeblikket et stigende fokus på fænomenet, social bæredygtighed : altså, hvordan den sociale dimension kan indtænkes som en integreret del af den langsigtede plan 3

4 for byggeriet. Dette tankemønster har i vid udstrækning sit udspring i Brundtlandrapporten, som blev udarbejdet af et udvalg under FN i Denne nævner social bæredygtighed som værende en lige så vigtig del af et byggeris samlede bæredygtighed som den økonomiske og miljømæssige (FN, 1987). Social bæredygtighed kan potentielt være et vigtigt supplement til den projektbaserede boligsociale indsats, der finder sted i udsatte almene boligområder. Selvom tilgangen om social bæredygtighed i teorien rummer et interessant potentiale, er der stadig et stykke vej i forhold til at få den implementeret i praksis. Dette kan bl.a. skyldes, at der er stor uenighed om hvad social bæredygtighed egentlig er, og at det er svært at vurdere værdien og måle resultaterne heraf (Dixon, 2011). Dette har ført til, at social bæredygtighed ofte vurderes ud fra fysiske parametre som adgang til kollektiv trafik, fælleshuse, legepladser og adgang til cykelparkering (se bl.a. Green Building Council Denmark & DGNB, 2012; Hegger, 2009; Terkelsen, 2012). Forhold som social sammenhængskraft, grad af social interaktion, gensidig nyttedragning mellem beboerne, trivsel, mv. synes derimod ikke at vægte væsentligt. Definition af social bæredygtighed Social bæredygtighed kan defineres som en proces, der skaber bæredygtige og succesfulde steder, som fremmer trivsel på baggrund af viden om de behov, mennesker har i forhold til de steder de bor og arbejder. Social bæredygtighed kombinerer således design af det fysiske med design af sociale verdener. Det kan her forstås som infrastruktur til støtte for socialt og kulturelt liv, sociale faciliteter, initiativer til borger engagement, samt rum for mennesker og menneskelig udvikling (Social Life, 2011) Der er med andre ord et stort behov for nye metoder og koncepter, der systematisk og metodisk afdækker, hvordan der kan arbejdes med at sikre, at den sociale bæredygtighed udvikles og vedligeholdes. Der er brug for social innovation. Behov for et nyt koncept For at tage dette skridt hen mod en mere kvalitativ forståelse af social bæredygtighed, må beboerne (og ikke byggeriet selv) nødvendigvis være omdrejningspunktet. Det er derfor konceptets grundtanke, at man hver gang, man står overfor et nybyggeri eller en renovering bør lære beboerne at kende: Foretage en analyse af hvem de er, hvilken livssituation de står i, og hvilken hverdag byggeriet skal indgå som en naturlig del af. Først herefter kan man danne sig en dybtgående indsigt i hvordan byggeriet kan være med til at fremme nye sociale løsninger. Inden for den almene boligsektor er arbejdet omkring beboerdemokratiske processer og boligsociale helhedsplaner allerede velbeskrevet (se bl.a. Almennet). Desuden er den almene sektor gennemgående velreguleret i forhold til den fysiske side af bæredygtighed. Dette være sig indenfor bl.a. bygningsmæssig vedligeholdelse, energidrift, økonomisk drift og digital fremtidssikring områder, der derudover også er kendetegnet ved en lang række udviklede koncepter, der skal sikre opfyldelsen af disse egenskaber. Endnu er der dog ikke udviklet et koncept for, hvordan byggerier og beboere kan være med til at skabe bæredygtige sociale løsninger at fremme social innovation. Konceptet, som er resultatet af dette projekt, er et forsøg på at udfylde dette videns-hul. 4

5 Projektets metode Projektet, Social innovation ved nybyggeri og renoveringer er blevet gennemført i perioden 1. marts til 30. september Formål Projektets formål er todelt: 1. At udvikle et koncept, der fremtidigt kan tages i anvendelse for at sikre, at social innovation indtænkes i forbindelse med nybyggeri, omdannelser og renoveringer 2. At udarbejde konkrete anbefalinger til bæredygtige løsninger for, hvordan social innovation i praksis kan integreres i bebyggelsen Betty Nansens Allé For at komme frem til dels konceptet og dels de konkrete anbefalinger til byggeriet på Betty Nansens Allé, har der været foretaget et omfattende analysearbejde, som denne rapport præsenterer resultatet af. Særskilt fra dette dokument findes en konceptfolder, der kort og præcist præsenterer det udviklede koncept. Anbefalingerne til byggeriet på Betty Nansens Allé er afleveret til KAB som et internt notat, til videre brug i byggeriet. Data I analysen har projektteamet primært gjort brug af tre typer kilder: 1. Litteraturstudie af forskningsartikler og relevante rapporter til afdækning af bl.a. betingelser for social innovation, erfaringer med sammensætning af forskellige beboergrupper og afdækning af ressourcer og behov hos forskellige beboergrupper. Den valgte litteratur er valgt som relevante nedslag til at belyse rapportens formål og skal derfor ses som et udpluk af den litteratur, der relaterer sig til konceptet. 2. Interview med beboere, lokale interessenter og eksperter til førstehåndsafdækning af behov og ressourcer hos beboere og i lokalområdet. I alt er der gennemført 24 antropologiske interview. 3. Opsamling af erfaringer fra beslægtede byggerier både byggerier, der har oplevet stor succes med at fremme social innovation, og byggerier, hvor det ikke er lykkedes. Denne viden blev tilvejebragt gennem læsning af rapporter og artikler udarbejdet om byggerierne, telefoniske interview og besøg i byggerierne. Forbehold og metodiske overvejelser Brugen af konceptet nødvendiggør et par metodiske overvejelser og forbehold. Udgangspunktet for dette projekt er, at mennesker på baggrund af deres konkrete livsituation i større eller mindre grad har mulighed for at bidrage til sociale fællesskaber. Sociale fællesskaber består af individer, der er socialt tilgængelige og står til rådighed for hinanden, og individer bidrager i højere grad til fællesskaber, når de føler sig anerkendt af og ligeværdige i fællesskabet (Salamon, 1992). Da menneskers livssituation kontinuerligt forandres, vil individets bidrag og sociale tilgængelighed i forhold til fællesskabet også være foranderligt. For at skabe bæredygtige sociale fællesskaber, der kan rumme foranderlige sociale bidrag, er det således vigtigt, at disse bygger på grundlæggende værdier som inklusion og ligeværd. Når dette projektets grundlæggende tankegang møder en praktisk virkelighed, og skal forsøge at kortlægge livssituationer og social tilgængelighed hos potentielt flere hundrede beboere, er det imidlertid nødvendigt at antage, at de enkelte beboergrupper i et byggeri meningsfuldt kan segmenteres, og at der inden for den enkelte gruppe eksisterer fællestræk. Dette fordrer, at eksempelvis børnefamilier kan betragtes som værende én gruppe med nogle bestemte karakteristika, vel vidende, at gruppen på en række parametre spænder meget vidt. Denne form for social segmentering er hyppigt anvendt inden for den sociologiske tradition bl.a. af Pierre Bourdieu (1977). I en dansk kontekst har eksempelvis Henrik Dahl benyttet sig af social segmentering til at beskrive forskellige livstile (Dahl, 1997). 5

6 Ulempen ved social segmentering er naturligvis, at individuelle nuancer går tabt. Fortløbende i denne rapport vil menneskers livssituation og sociale tilgængelighed blive italesat med begreber som ressourcer og udækkede behov. Disse begreber rummer en yderligere simplificering, og i de konkrete analyser og undersøgelser af beboeres livssituationer, er det vigtigt at have for øje, at disse er kontinuerligt foranderlige, og dermed kan ressourcer og behov aldrig forstås som statiske. Endnu en præmis bag analysen er den behavioristiske tilgang til menneskelig adfærd. Her antages det, at beboere vil interagere med hinanden og drage nytte af hinandens ressourcer, såfremt der indrettes de rette understøttende miljøer (se bl.a. Larsen O. S., 2008). Denne tilgang må betragtes som en simplificering af virkeligheden, men er et nødvendigt greb for at gøre konceptet håndterbart. Figur 1: Sammenhæng mellem analyse, koncept og anbefalinger Analyse Koncept: Social innovation ved nybyggeri og omdannelser Anbefalinger: Social innovation på Betty Nansens Allé 6

7 Konceptet Resultatet af udviklingsprojektet er et koncept bestående af fem trin, som tilsammen skal være med til at fremme social innovation i en beboelsesejendom eller i et boligområde. Det er efterstræbt at gøre konceptet simpelt for at fremme anvendelsen af det. Det er desuden vigtigt at understrege, at konceptet anskueliggør en mulig proces, og således ikke skal ses som en facitliste, der kan sættes to streger under. Figur 2: Konceptets fem trin 1. Afklaring af byggeriets beboersammensætning, sociale formål og karakteristika. Dette er en afklaringsfase, hvor bygherre samt evt. kommunen og andre implicerede afklarer hvilke beboere, der indgår eller skal indgå i byggeriet; hvad fordelingen mellem forskellige beboergrupper er eller skal være, og hvad byggeriet skal kunne i forhold til at adressere sociale udfordringer. Ved renoveringer vil beboersammensætningen ofte være givet på forhånd. 2. Kortlægning af udækkede behov, og ressourcer blandt beboerne og i nærmiljøet. En anden passende overskrift kunne være kend dine beboere. Det er her, der skabes indsigt i beboernes livssituation, dagligdag, styrker og mangler. Hvad har de af udækkede behov, og hvilke ressourcer har de, der ville kunne bringes i spil for at stille andres behov? Og vil der ske ændringer i forhold til disse i fremtiden? 3. Afdækning af samspilsmuligheder. På baggrund af behovs- og ressourceafdækningen identificeres i denne fase muligheder for at skabe bæredygtig social interaktion både internt blandt byggeriets beboere og eksternt mellem byggeriet og lokalområdet. 4. Udledning af platforme og fysiske rammer for social interaktion. Når samspilsmulighederne er identificeret, er næste skridt at identificere fysiske platforme, der kan danne rammen om disse former for samspil. Desuden 7

8 nedfældes der på denne baggrund også krav til den almindelige indretning af de fysiske rammer, så også disse bedst muligt understøtter den sociale dimension. 5. Sikring af social interaktion og vedligeholdelse. Her adresseres problemstillingen om, hvordan man vil sikre, at den sociale interaktion mellem beboerne kommer i gang og bibeholdes også efter at selve byggeriet eller renoveringen er afsluttet. Som en rød tråd gennem hele processen skal anvendelsen af konceptet hele tiden sættes i forhold til virkeligheden. Her møder det ideelle byggeri den faglige, organisatoriske, politiske og økonomiske virkelighed, og leder til en justering af anbefalingerne på baggrund af dette møde. Konceptets fem trin er tænkt som et præprojekt til idéfasen, før et byggeri eller en renovering igangsættes. Det er således vigtigt at de 5 trin i konceptet alle tænkes i gennem og planlægges inden byggeriet eller renoveringen igangsættes, og samtidig må konceptet fortløbende gennem realiseringen revideres, i tilpasningen til den praktiske virkelighed. Figur 3: Konceptets placering i byggeprocessen De følgende afsnit vil være dedikeret de enkelte trin i processen og under hvert gøre klart: a) Hvad rummer det enkelte trin; b) hvilke problemstillinger, skal det løse; og c) hvordan arbejder man sig igennem trinene? 8

9 Trin 1: Afklaring af byggeriets beboersammensætning, sociale formål og karakteristika Konceptets første trin rummer en afklaring af hvem byggeriet skal huse, og hvilke sociale formål byggeriet skal tjene til at fremme hos beboerne og i lokalområdet. Byggeriets beboersammensætning Med opdelingen i familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger vil det i den almene sektor altid være givet, hvilken overordnet målgruppe et byggeri er rettet mod. For at kunne skabe de optimale betingelser for social synergi mellem beboerne, er det dog vigtigt at dykke dybere ned i, hvilke familier, handicappede, ældre eller unge, byggeriet huser. Her kan eventuel viden fra den enkelte boligforening samt indhentning af de såkaldte KÅS-tal fra Danmarks Statistik være nyttige til at skabe et første groft overblik over beboernes aldersfordeling, familietyper, indkomstforhold, etnisk oprindelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, flyttemønstre etc. (Almennet, 2009). Er beboerne derimod ikke kendte på forhånd eksempelvis fordi der er tale om et nybyggeri eller en større omdannelsesproces er det nødvendigt at gøre sig en række strategiske overvejelser i forhold til byggeriets målgruppe. Hvor mange beboergrupper? Har man indflydelse på beboersammensætningen må man først og fremmest tage stilling til, hvor mange forskellige beboergrupper bebyggelsen skal rumme. Dette afhænger selvfølgelig af, hvilke og hvor forskellige beboergrupper, der er tale om. Eksempelvis er det relativt problemfrit at sikre social interaktion mellem unge studerende og unge i arbejde, mens det er langt vanskeligere mellem udsatte unge og ældre medborgere. Der findes til forfatternes kendskab endnu ingen forskning, der kommer med generelle anvisninger til hvilken beboerbalance, der sikrer et socialt velfungerende byggeri.. Det er derfor op til den enkelte bygherre at træffe denne beslutning baseret på de givne omstændigheder. Hvilke grupper? I forhold til nybyggeri og omdannelser, hvor nye beboere skal tiltrækkes, er det vigtigt at have blik for, hvilke beboergrupper, der tiltrækkes. Er det beboere med overskud til at bidrage til fællesskabet, eller er det beboere hvis aktuelle livssituation og hverdag gør det vanskeligt at indgå i bestemte typer af sociale relationer? Eksempelvis kan det være problematisk at sammensætte psykisk sårbare og plejefamilier under samme tag, da det i et sådant tilfælde vil være svært at skabe en bærende kultur, der bygger på socialt tilgængelige individer, der står til rådighed for fællesskabet. Men der kan også være store forskelle indenfor den enkelte beboergruppe. Mennesker med handicap er et godt eksempel på en samlebetegnelse for en gruppe, der spænder bredt i forhold til social tilgængelighed og ressourcer, hvilket har afgørende indflydelse på deres muligheder for at bidrage til fællesskabet. Hvem er de kulturbærende? Endelig bør man være opmærksom på fordelingen af beboere. Det kendes blandt andet fra diskussionen om de særligt udsatte boligområder, hvor der er opmærksomhed på eksempelvis beskæftigelsesgrad og uddannelsesniveau blandt beboerne. (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2012). Lignende overvejelser bør tages, når vi taler om sammensætning af andre beboertyper. Byggeriets sociale formål Parallelt med afklaringen af beboersammensætningen skal det afdækkes, hvilken rolle byggeriet konkret skal spille i forhold til at dække sociale behov hos de pågældende beboergrupper. Byggerier kan gennem den fysiske udformning og beboerrelationer bidrage til at adressere en lang række samfundsmæssige udfordringer. Eksempler fra beslægtede byggerier i Danmark 9

10 og udlandet inkluderer bl.a.: Bekæmpelse af social isolation hos ældre Styrkelse af unge menneskers uddannelse Integration af flygtninge og indvandrere Reduktion af CO2-udslip Social inklusion af handicappede Udslusning af tidligere indsatte Bekæmpelse af social udsathed Skabelse af bedre livsbetingelser for psykisk sårbare Det er i denne fase vigtigt at gøre sig klart, hvad andre beboere i byggeriet og nærområdet realistisk set kan bidrage med at adressere, og hvor grænsen går. Skal byggeriet eksempelvis kun fremme, at beboerne drager social omsorg for hinanden, eller vil man gå så vidt som at forsøge at fremme, at beboerne eksempelvis hjælper hinanden med husholdning, støtte gennem uddannelse eller egentlig pleje? Samtidig kan det være en god idé at inddrage fagprofessionel ekspertise for at realitetsteste forventningerne. Er det eksempelvis realistisk at forvente, at svært bevægelseshæmmede kan støtte udeboende gymnasieelever i deres uddannelse? Og i så fald, under hvilke omstændigheder? Byggeriets karakteristika Den tredje komponent i denne fase er at nedfælde de karakteristika, der skal kendetegne byggeriet, når det er færdigt. Disse karakteristika understøtter byggeriets sociale formål og skal optræde som en rød tråd gennem byggeriet både dets fysiske udformning og sociale dynamik. Ligeværd er en forudsætning når sociale løsninger skal opstå i mødet mellem beboerne. Med ligeværd forstås, at alle mennesker skal behandles værdigt, selv om de ikke besidder samme evner, viden, indflydelse, økonomiske ressourcer, fysisk eller formel magt (Jensen & Jensen, 2007). Bliver der tale om en asynkron beboersammensætning, hvor en gruppe udelukkende er giver, mens en anden gruppe udelukkende er modtager, er den sociale synergi i fare. Alle parter skal vinde, og alle skal føle sig lige. Ligeværd har både en fysisk og en social side. Den fysiske side betyder eksempelvis, at gangbesvær ikke er en begrænsning for social interaktion. Det er således vigtigt, at samtlige af bygningens kroge er lige tilgængelige for alle, og at faciliteterne kan udnyttes lige godt, hvad enten man er normalt gående, gangbesværet, kørestolsbruger, blind eller andet. Den sociale side betyder, at der er lige stor respekt for alle beboernes værdighed og personlige integritet. Derudover er det op til byggeriets parter og ikke mindst beboerne at identificere øvrige karakteristika sociale og fysiske der både skal gøre byggeriet attraktivt og samtidig effektfuldt i forhold til at skabe social værdi. Eksempler på karakteristika Kreativitet Fællesskab Grønt Mangfoldighed Tvær-generationelt Multikulturelt Fysisk aktivitet Etc. 10

11 Trin 2: Kortlægning af udækkede behov og ressourcer Efter kortlægningen af byggeriets beboersammensætning, sociale formål og karakteristika, er næste skridt at vende sig mod byggeriets beboergrupper og kortlægge deres ressourcer og udækkede behov i forhold til at bidrage til byggeriets sociale formål. Hvor der i trin 1 blev dannet et overordnet overblik over beboerne på makroniveau, går trin 2 ned på mikro-niveau. I nogle tilfælde, hvor det ønskes at byggeriet også skal bidrage til at skabe social værdi i lokalområdet (og ikke kun blandt byggeriets egne beboere), er en kortlægning af ressourcer og udækkede behov i lokalområdet også nødvendig. Ressourcer og udækkede behov blandt beboerne Ressourcer og udækkede behov kan tage mange forskellige former og kan relatere sig til områder så forskellige som viden, færdigheder, netværk, sociale egenskaber og psykiske forhold. Ofte er det vanskeligt at bruge klassiske interview, spørgeskemaer eller workshops til at afdække beboernes ressourcer og udækkede behov. Nogle gange overvurderes eller undervurderes egne evner i forhold til at kunne bidrage. Nogle gange svares der ud fra, hvordan tingene burde være, og ikke hvordan det rent faktisk forholder sig. Og andre gange er der en manglende erkendelse af, at de fleste mennesker faktisk både kan bidrage til og få dækket behov gennem fællesskaber. For at imødekomme denne udfordring anbefales det at gøre brug af antropologisk metode, hvor nuværende beboere eller kommende potentielle beboere aflægges besøg. Her er formålet dels at indsamle faktuel viden og holdninger, men i lige så høj grad at afdække den individuelle livssituation og hverdag, da det er den, byggeriet ultimativt skal kunne rumme. Er der tale om særlige beboergrupper kan fundene yderligere afdækkes af eksperter i den pågældende målgruppe (eksempelvis handicaporganisationer, seniororganisationer, kriminalforsorgen, mv.). For at undgå at afdækningen bliver for bred, kan det være en fordel at fokusere særligt på udækkede behov og ressourcer indenfor de områder, der blev udpeget som værende en del af byggeriets sociale formål eksempelvis sundhed, sociale relationer og uddannelse. Dog må afdækningen ikke fuldstændigt udelukke det brede perspektiv, da der skal være rum til at opdage eventuelle samspilsområder, som man i udgangspunktet kunne have overset. Nedenstående matrice kan være et brugbart værktøj i forbindelse med behovs- og ressourceafdækningen. Eksemplet omfatter ikke-udsatte børnefamilier og ikkeplejekrævende seniorer. Det skal understreges, at der blot er tale om et eksempel til illustration, og at det langt fra er udtømmende. Figur 4: Matrice: Afdækning af behov og ressourcer børnefamilier og seniorer som eksempel Udækkede behov Ressourcer Børnefamilier En hjælpende hånd med husholdning, madlavning, mv. Hjælp til børnehentning og børnepasning Lektiehjælp Mobilitet IT kompetencer Gode sociale ressourcer Seniorer Social interaktion Følelse af at gøre nytte og bidrage IT kompetencer Praktisk hjælp til fysisk krævende opgaver Ledig og fleksibel tid Livserfaring 11

12 Udækkede behov og ressourcer i lokalområdet Såfremt lokalområdet også tænkes ind i konceptet, er næste skridt at afdække hvilke udækkede behov og ressourcer, der eksisterer i lokalområdet. Hvor bor der eksempelvis borgere, der kunne have interesse i at komme i byggeriet? Hvilke ressourcer har lokale foreninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud, mv., der ville kunne bringes i spil? Denne afdækning kan bl.a. foretages gennem personlige interview i lokalområdet og gennem en eller flere workshops. Ovenstående matricekan også i denne sammenhæng være brugbar til at tydeliggøre og kategorisere behovene og ressourcerne i lokalområdet. I de fleste tilfælde vil afdækningen af ressourcer og udækkede behov internt såvel som eksternt nødvendiggøre en justering af byggeriets sociale rolle (Trin 1). Eksempelvis har man ofte en forventning om, at to grupper kan styrke hinanden på et givent område (eksempelvis indenfor uddannelse, sundhed eller i forhold til sociale relationer). Sådanne antagelser kan dog vise sig at skulle modificeres eller endda afvises, når den egentlige afdækning er gennemført blandt de udvalgte beboergrupper. 12

13 Trin 3: Afdækning af samspilsmuligheder Med afklaringen af udækkede behov og ressourcer på plads, er næste skridt at identificere samspilsmuligheder på baggrund af disse. Samspillet beboergrupperne imellem I afdækningen af, hvilke muligheder for samspil, der eksisterer beboerne imellem, kan der gennemgående sondres mellem to interaktionsformer: Grupperne stiller hinandens udækkede behov En type samspilsmuligheder er områder, hvor den ene gruppes ressourcer kan bidrage til at dække udækkede behov hos den anden gruppe og omvendt. Dette kunne eksempelvis være behov for mentoring hos unge, der ville kunne stilles af seniorer, der omvendt ville opnå styrkede sociale relationer og tilfredsstillelse ved at dele ud af deres viden og livserfaring. En forsimplet grafisk opstilling af denne type samspil kunne se sådan ud: Grupperne har fælles udækkede behov, som de sammen adresserer En anden type samspil findes der, hvor beboergrupperne deler de samme udækkede behov. Det kan eksempelvis være, at to grupper begge har behov for mere social interaktion, mere motion eller bedre mad. Ved at indarbejde de rette platforme i byggeriet (næste kapitel), kan de to grupper bringes sammen om at styrke og støtte hinanden i forhold til at få opfyldt de fælles behov. Platformene kunne eksempelvis være motionsrum, udearealer, madordninger, mv. En forsimplet illustration af denne type samspil ser således ud: Gruppe 1 Gruppe 2 Behov Platform Behov Behov Platform Ressourcer Gruppe 1 Gruppe 2 Ressourcer Platform Behov De udfyldte tabeller fra trin 2 kan i denne sammenhæng gøre stor gavn, da man her hurtigt kan danne sig overblik over, hvor der er ledige ressourcer, der kan bringes i spil til at matche udækkede behov. Nøgleordet i samspillet er, at begge parter drager nytte. Det må ikke blive en ensrettet vej, hvor den ene gruppe er giver, og den anden er modtager. I et sådant tilfælde vil bebyggelsen opnå karakter af en institution eller et velgørenhedsprojekt, som hverken er ønskeligt for beboerne, eller er bæredygtigt, og som bryder med det grundlæggende koncept om ligeværd. Samspillet med lokalområdet De to typer samspilsmuligheder kan også afdækkes i forholdet mellem bygningens og lokalområdets beboere. I forhold til at stille hinandens behov, kan det eksempelvis afdækkes, hvorvidt der er seniorer i omkringliggende byggerier, der ville kunne indgå i meningsfyldte fællesskaber med afdelingens børnefamilier. I forhold til de fælles behov kan det eksempelvis afsøges, hvorvidt der er lokale beboere, der har de samme udækkede behov som bygningens beboere, og om de med fordel ville kunne inviteres ind i det byggede for at imødekomme disse sammen med beboerne. Der er en stribe af aktører i lokalområdet, der bør tænkes ind i forhold til samspil med byggeriets beboere. Disse omfatter bl.a.: beboere i omkringliggende byggerier, lokale foreninger og organisationer, det lokale forretningsliv 13

14 frivillige pårørende i nærområdet relevante kommunale institutioner lokalområdets beboere, der kan identificere sig med dem. Derfor er en forudgående afdækning af samspilsmuligheder central. Bogen, Arkitektur der forandrer (Bjørn, 2014) rummer en række eksempler på, hvordan der gennem bedre samtænkning af byggeri og lokalområde kan opstå social værdi og sammenhængskraft. Nøgleord som bogen nævner igen og igen er ejerskab, ansvar og fællesskabsfølelse. Hvis disse faktorer er til stede, har beboerne i øget omfang tendens til at søge disse områder og til at passe på dem og udvikle på dem. Det centrale bliver derfor at gøre udeområderne relevante for så mange beboergrupper som muligt, så det ikke kun bliver en mindre del af byggeriets og Nedenstående figur illustrerer hvordan det almene byggeri både skal understøtte et sundt samspil internt mellem dets forskellige beboergrupper og hvordan det samtidig indgår i et nærmiljø med en række aktører, med hvilke der også skal sikres en velfungerende og bæredygtig interaktion. Modellen kan bruges som et konkret værktøj til at danne overblik over de forskellige samspilsmuligheder byggeriet skal kunne rumme. Her erstattes de generiske navne med de specifikke målgrupper og interessenter, der er knyttet til det konkrete byggeri. Lokalområdet Byggeriet Beboere i omkringliggende byggerier Det lokale forretningsliv Beboergruppe 1 Lokale foreninger og organisationer Beboergruppe 2 Beboergruppe 3 Pårørende i lokalområdet Relevante kommunale institutioner Frivillige 14

15 Trin 4: Afdækning af platforme og fysiske rammer for social interaktion Næste skridt i processen er at afdække, hvordan man mest hensigtsmæssigt indretter bygningen til at støtte op om realiseringen af de afdækkede samspilsmuligheder dels beboerne imellem og dels mellem beboerne og lokalområdets aktører. Vi opererer i denne sammenhæng med begrebet platforme, der er fysiske (eks: fælleskøkken), indholdsmæssige (eks: madklub) eller digitale (eks: beboer-app), som stimulerer social interaktion. Udover de egentlige platforme, bør der samtidig kigges på bygningens almindelige fysiske udformning, da denne også har stor betydning for typen og graden af social interaktion. Dette forhold adresseres sidst i kapitlet. Typer af social interaktion Når et bygget miljø skal indrettes til at stimulere social interaktion, er det vigtigt at have for øje, at der findes flere forskellige typer og grader af samspil mellem mennesker. Med inspiration fra Partens (1932) typologi over social interaktion, kan man sondre mellem 1) ingen interaktion, 2) observation, 3) parallelle aktiviteter og 4) fuld interaktion. Hvilken grad af interaktion beboerne ønsker og er parate til, er ofte meget forskelligt. Det vigtige er, at man er realistisk omkring hvilke former for interaktion, der kan lade sig gøre, og at der konstrueres miljøer, der egner sig til beboere på samtlige stadier. Fremme af interaktion På samme måde er man også nødt til at tage stilling til, i hvor høj grad og hvor aktivt man ønsker at arbejde for at fremme den sociale interaktion. Her kan der sondres mellem fire tilgange: Forpligte Skjult påvirkning (nudging) Invitere Skabe rammer Sociale forpligtelser ses bl.a. når man som udlejer vælger at indskrive sådanne i lejekontrakten. Skjult påvirkning ses eksempelvis når postkasser, skraldespande mv. placeres strategisk, så beboerne skal forbi fællesarealerne for at komme til dem, eller når køkkenerne pilles ud af de enkelte lejligheder og erstattes med fælleskøkkener. Nudgingtankegangen er i denne forbindelse ved at vokse frem som en interessant metode (se Thaler & Sunstein, 2008). Når der inviteres til socialt samspil, er der tale om en aktiv indsats for at involvere beboerne i det sociale, men det har ingen negative konsekvenser at vælge det fra. Et eksempel på dette er, når en social vicevært banker på hos den ældre beboer for at invitere hende til fællesspisningen. At skabe rammer handler derimod udelukkende om at skabe indbydende sociale miljøer, der i højere grad skal få beboerne til at vælge det fælles fremfor det individuelle alternativ. Her kan der tænkes i deciderede fællesarealer, men også i mere latente faktorer som placering af bænke og belysning. Hvilken tilgang (eller blanding af tilgange) der vælges, afhænger af den specifikke beboersammensætning. For nogle beboere vil det virke indgribende at blive skubbet mod fællesskabet, mens det for andre vil give dem det nødvendige skub ud af social isolation. Hvilken vej der vælges, må bero på byggeriets sociale formål og den konkrete beboersammensætning (trin 1). Fysiske og indholdsmæssige platforme Når der skal kortlægges platforme for social interaktion, er et oplagt første skridt at generere en bruttoliste over potentielle fysiske og indholdsmæssige platforme, der vil kunne fremme samspil mellem beboerne inden for de identificerede områder (trin 3). Målrettet indhentning af inspiration fra andre byggerier, der har haft held til at stimulere samspil mellem forskellige beboergrupper, er fordelagtigt i dette arbejde. Nedenstående tabel kan med fordel anvendes i arbejdet med at generere en bruttoliste over mulige 15

16 platforme, da den tydeliggør hvilke samspil, målgrupper og formål, hver enkelt platform er rettet mod at stimulere. Tabellen nedenfor rummer eksempler på, hvordan den i praksis ville kunne udfyldes. Efter genereringen af bruttolisten skal der foretages en udvælgelse af dem, man vil arbejde videre med. Udvælgelsen sker bl.a. på baggrund af platformenes styrker, svagheder, økonomi og deres indbyrdes samspil. Figur 5: Værktøj til afdækning af fysiske platforme til fremme af social interaktion i multigruppebyggerier Platform Samspil Styrker Svagheder Madordning Børnelounge med legerum bag plexiglas Klatrevæg Udendørs fitnessareal Nyttehave Sund madlavning Socialt samvær Børneleg og sjov Socialt samvær Motion og træning Socialt samvær Motion og træning Havedyrkning Socialt samvær Mad har de fleste menneskers interesse og er derfor et oplagt samlingspunkt, der kan bringes i spil på tværs af køn, generationer og etnicitet. En velfungerende madordning styrker sammenhold og gensidig tillid blandt beboerne og rummer også mulighed for at inddrage beboere fra lokalområdet. En madordning resulterer ofte i fællesspisning, som også stimulerer social interaktion for de beboere, der ikke laver maden. Dette kan blive børnefamiliernes mødested i al slags vejr. Forældre og bedsteforældre fra byggeriet og lokalområdet kan mødes over en kop kaffe, mens de kan holde øje med deres børn, der leger i legerummet. Platformen er selvkørende når først den er etableret. Udover at stimulere fysisk aktivitet og socialt samvær mellem beboerne styrker klatrevæggen også tiltro og selvtillid. Også en god aktivitet i forhold til at tiltrække lokalområdets unge. Et udendørs fitness-areal har både et sundhedsrettet og socialt formål. Udover at styrke sundhed og sammenhold blandt bygningens beboere, kan det også blive et samlingspunkt for lokalområdets motionister. Udover at give friske råvarer til madordningen, er nyttehaven først og fremmest et godt fælles projekt for beboere i alle aldre. Dette vil styrke sammenholdet og opbygge holdånd. Også en oplagt platform for samspil med beboere i lokalområdet. Afhængig af, at beboerne tager ansvar og lever op til deres forpligtelser. Kræver stor tolerance overfor andre mennesker i forhold til smag, hygiejne, fremgangsmåder, osv. Hygiejne og vedligeholdelse Sæsonafhængig Svær aktivitet at tilgå spontant. Kræver typisk facilitering. Sikkerhed Sæsonafhængig Kræver i høj grad ressourcepersoner, for at den kan fungere 16

17 Digitale platforme I tillæg til de fysiske og indholdsmæssige platforme, kan digitale platforme også spille en vigtig rolle i forhold til at understøtte den sociale dimension. De foretrukne platforme synes i dag at være lokale grupper på eksisterende sociale medier som eksempelvis Facebook samt blogs (Vaughan, 2011). I USA, Storbritannien og Australien, er såkaldte community apps dog ved at vokse frem. Disse er digitale applikationer, der er skræddersyede til mindre geografisk afgrænsede områder - herunder boligområder. Udover at indeholde elementer som beboerkartoteker og kontakt varmemesteren tjenester, rummer de også ofte diskussionsfora, oversigter over begivenheder i lokalområdet, nabo-hjælp søges tavler og muligheder for at dele billeder, videoer, mv. med de andre beboere (se bl.a. MyLoMo, NextDoor og SixFive). Muligheden for at bringe beboere sammen omkring andre sociale online-aktiviteter som f.eks. spil, kan ligeledes være en mulighed. I øjeblikket synes brugen af de fleste digitale platforme i boligafdelinger at være relativt sporadiske og løsrevet fra strategiske sociale dagsordener. Fremadrettet kunne det være interessant at kigge på mulighederne for at gøre de digitale platforme til en integreret del af arbejdet med at fremme den sociale synergi i det byggede miljø. Krav til de almindelige fysiske rammer Selvom både de fysiske, indholdsmæssige og digitale platformene er centrale i forhold til at fremme samspillet mellem beboerne, er det også vigtigt, at bygningens almindelige fysiske indretning understøtter byggeriets sociale formål. F.eks. kan det ofte være vigtigt at gøre op med de traditionelle opgange i almene byggerier enten ved at gå helt væk fra opgange, eller ved at tænke dem på en anden måde (se Figur 6). Det kan ligeledes være fordelagtigt at sikre en vis fleksibilitet i de rum, der skal huse de sociale platforme, da sådanne behov ændrer sig i takt med, at beboerne bliver ældre, at der kommer nye beboergrupper til, at moden skifter, e.l. Som oftest vil det også være ønskeligt at åbne byggeriet og de omkringliggende udearealer op for lokalområdet for at understøtte den sociale integration i nærmiljøet. Endelig er det tit en fordel at placere fællesmiljøer omkring boligerne i stedet for udelukkende at holde dem i et fælleshus eller på en bestemt etage for fællesaktiviteter. Det afgørende her er, at fællesskabet er tilgængeligt som en del af hverdagslivet.

18 Figur 6: Eksempel på indtænkning af sociale platforme i opgange i et klassisk alment byggeri Kilde: Multigenerationshuse.dk 18

19 Trin 5: Sikring af social interaktion og -vedligeholdelse Når de fysiske rammer er på plads, er sidste trin i processen at sikre, at der rent faktisk opstår en bæredygtig social interaktion mellem beboerne med udgangspunkt i de udviklede platforme og almindelige fysiske rammer. Dette trin i konceptet indgår således som en del af præprojektet, hvor planlægningen og strategien bag den sociale interaktion og - vedligeholdelse formuleres, samtidig med at elementerne i dette trin fortløbende vurderes og skabes i forhold til den praktiske implementering. Den sociale vedligeholdelse i den almene sektor er et relativt underbelyst område i litteraturen og der er i praksis langt imellem strategiske og metodiske tilgange til social bæredygtighed. Der er således behov for at tænke nyt, eksperimentere og udvikle nye modeller, der muliggør social vedligeholdelse inden for de organisatoriske og økonomiske rammer, som gælder for den almene sektor. Det gælder både i en opstartsfase dvs. umiddelbart efter at nybyggeriet eller renoveringen er færdiggjort samt løbende som en del af driften. De rette fysiske rammer er ikke nok Der er substantielt forskningsmæssigt belæg for, at intelligent fysisk design kan afhjælpe sociale udfordringer og være med til at fremme en socialt positiv udvikling og interaktion i et boligområde. Skabelse af fællesområder, hensigtsmæssig forbindelse af bolig og udeområder, semi-private zoner m.v. er eksempelvis alle greb, der har betydning for et byggeris sociale bæredygtighed (Bjørn N., 2013, 2014; se også Larsen V. G., 2013). Realisering af social interaktion i et byggeri er dog ikke nødvendigvis sikret ved blot at etablere velegnede fysiske rammer. Der vil ofte være et behov for, at den sociale interaktion understøttes og vedligeholdes. Erfaringer viser, at sociale netværk især i opstartsfasen, har et stort behov for støtte. Hvis sociale netværk ikke vedligeholdes, så er der fare for, at beboere føler sig fremmedgjorte fra deres hjem, de investerer ikke langsigtet i beboelsen og de flytter væk, når de har mulighed for det (Social Life, 2011) På baggrund af undersøgelser af nye beboelser i England og Tyskland understreger hhv. psykolog Gerda Speller og sociolog Marcus Menzl at social bæredygtighed i lokalsamfund i høj grad må forstås som en proces, der kontinuerligt skal vedligeholdes, snarere end et færdigt koncept, der bygges ind i byggeriets mure. Med Menzls ord så kan man; " ikke skabe et struktureret færdigt sted, og derefter bare forvente, at folk passer ind" (Social Life, 2011). Social bæredygtighed i byggeri skal således forstås som resultatet af en kontinuerlig proces, hvor steder skabes og omformes i forhold til beboernes behov. Den sociale vedligeholdelse er med andre ord essentiel, hvis man ønsker at gøre boligområderne til platforme for samfundsmæssige løsninger. Her er den sociale vedligeholdelse således nødt til at prioriteres lige så højt som den bygningsmæssige vedligeholdelse bliver det i dag også i forhold til afsættelse af ressourcer. Hvem har ansvaret for den sociale vedligeholdelse? Alle beboere kan potentielt bidrage til den sociale interaktion og vedligeholdelse i en bebyggelse. I en større undersøgelse omkring beboerdemokrati og forvaltning i den almene boligsektor fremgår det, at 62 % af husstandene i den almene sektor aldrig deltager aktivt i arbejde med eller for boligforeningen, mens 31 % i større eller mindre grad engagerer sig i beboerdemokratiet. 4 % af beboerne er egentlige ildsjæle, der decideret igangsætter aktiviteter og initiativer i afdelingerne. (Kristensen, 1999). Der er således et stort potentiale for at beboerne kan bære den sociale vedligeholdelse. Dog kan denne tilgang også gøre den sociale vedligeholdelse sårbar, da den risikerer at blive personafhængig og tilfældig i forhold til 19

20 beboersammensætningen på det givne tidspunkt. Alternativet til den beboerdrevne tilgang til den sociale vedligeholdelse, er den formaliserede. Her kan den enten gøres til en del af afdelingsbestyrelsens virke, gøres til en forpligtelse hos udvalgte beboere, eller tilvejebringes gennem ekstern bistand eksempelvis ejendomsfunktionæren. Tre nøgleområder for nytænkning af social vedligeholdelse Tre områder indenfor hvilke man med fordel kunne arbejde systematisk med at afsøge nye veje, er 1) afdelingsbestyrelsens og 2), ejendomsfunktionærens rolle i fremme af sociale forhold, samt 3) sociale forpligtelser i lejekontrakten. 1. Nytænkning af afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen fungerer som tillidsrepræsentanter for beboerne i afdelingen og samarbejder med beboerne, boligorganisationen og administrationen om forhold i afdelingen. Det vil derfor være nærliggende også at placere ansvaret for social interaktion og vedligeholdelse her måske skulle dette endog gøres til afdelingsbestyrelsernes hovedformål? Det kunne i den forbindelse være oplagt at eksperimentere med nye modeller, hvor bestyrelsen fik til opgave systematisk at arbejde med at vedligeholde byggeriets sociale platforme og herigennem fremme den sociale interaktion og gensidige nyttedragning blandt beboerne. Dette kunne potentielt bidrage til at give afdelingsbestyrelserne en ny profil, og øge incitamentet til at sidde i dem blandt beboerne. En sådan forpligtelse kunne understøttes med hjælp fra eksempelvis boligadministrationen fx i form af konsulentbistand til at hjælpe med at formulere og implementere en frivillighedspolitik, som foreslået i BLs debatoplæg om frivillighed (Danmarks Almene Boliger, 2012). En sådan frivillighedspolitik ville give et langt bredere fundament at placere den sociale vedligeholdelse på. Der er også et potentiale i at udfordre den traditionelle rollefordeling mellem boligadministration og afdelingsbestyrelse der giver afdelingsbestyrelsen mulighed for at have den sociale vedligeholdelse som primært fokus. Endelig kunne der omkring den enkelte afdeling nedsættes en ressourcegruppe, som bestyrelsen kunne trække på og som blev understøttet af boligadministrationen. En sådan ressourcegruppe kunne eksempelvis bestå af eksterne interessenter fra lokalområdet. 2. Nytænkning af ejendomsfunktionærens rolle Et alternativ eller supplement til en ny rolle for afdelingsbestyrelsen er at nytænke ejendomsfunktionærens rolle. Som en del af ejendomsfunktionærens funktionsbeskrivelse kunne social vedligeholdelse indskrives. For større ejendomme kunne en mulighed også være at tilknytte en vicevært alene med et socialt virke. I 1999 udgav Norges Byggforskningsinstitutt en brochure, der henvendte sig til beboere i flerkulturelle bo-miljøer. Heri opfordrede instituttet til, at man i boligforeninger ansætter en såkaldt miljøvaktmester, der tager vare på de fysiske og sociale omgivelser i foreningen. Miljøvaktmesteren har særlig ekspertise i forhold til at skabe rum for og udvikle sociale relationer og interaktion mellem beboerne i et lokalsamfund. I et projekt i et udsat boligområde, blev en lokal projektleder udnævnt som social vaktmester, som gennem kommunikation, interaktion og sociale initiativer skabte tillid og fællesskab blandt beboerne. Hans løn blev i dette tilfælde finansieret gennem huslejen, efter samme princip som beboere betaler for en vicevært (Gullestad, 2003). Også i Danmark har der med succes været eksperimenteret med sociale viceværter eksempelvis i Lundtoftegade i København (Sørensen, 2011) Fordelen ved en sådan model er, at den sociale vedligeholdelse ikke er helt så sårbar i forhold til den aktuelle beboersammensætning, hvis der eksempelvis er mangel på ildsjæle blandt beboerne. Til gengæld kan professionel, social vedligeholdelse hindre engagement og forpligtelse blandt beboerne. Også økonomisk kan en social vicevært været en udfordring for den enkelte afdeling. 20

21 3. Forpligtelser i lejekontrakten I mange private udlejningsejendomme varetages opgaven som vicevært af en beboer mod at få et nedslag i huslejen. En sådan model kunne også overføres til den sociale vedligeholdelse i en boligforening, hvor lejere mod et huslejenedslag forpligter sig til at tage initiativ til at skabe og vedligeholde social interaktion mellem beboerne. Forpligtelsen indgår som en del af lejekontrakten. Fra udlandet kendes flere eksempler på, at lejekontrakter udformes med sociale forpligtelser. Treehouse Community i Easthampton, Massachusetts er et eksempel på dette. Her bor 48 seniorer dør om dør med 12 plejefamilier. En forpligtelse i lejekontrakten sikrer, at hver senior bruger mindst 10 timer om ugen sammen med plejefamilierne. Faktorer til overvejelse Hvilken model til sikring af social interaktion og vedligeholdelse, der anvendes, afhænger af flere forhold. Helt afgørende er selvfølgelig byggeriets beboersammensætning. Er der mange beboere, der skønnes at kunne bidrage til den sociale vedligeholdelse, eller gør det modsatte sig gældende. Hertil kommer karakteren af de fysiske platforme, som udgør fundamentet for den sociale interaktion. Et eksempel er nyttehaver, som erfaringsmæssigt kræver et løbende engagement fra en eller flere ressourcepersoner, for at kunne fungere. Det samme gælder idrætsfaciliteter og fælles værksteder. I andre tilfælde kan nødvendigheden af social vedligeholdelse være mere ad hoc baseret og måske kun være nødvendig i en opstartsfase. Endelig spiller økonomien selvfølgelig en betydelig rolle i forhold til, hvilken model der er mulighed for at vælge til. 21

22 Mødet med virkeligheden I de fleste byggeprojekter vil der være afstand mellem idéfasens ønsker til byggeriets fysiske udformning og funktionalitet, og det byggeri, der praktisk kan lade sig gøre. Det gælder både for nybyggeri og renoveringer. Typisk vil der være tekniske eller økonomiske begrænsninger, men det kan også være politiske eller organisatoriske hensyn, som begrænser en realisering af drømmescenariet. Den inklusive proces Under udarbejdelsen af konceptet for social innovation i et bygget miljø, er det vigtigt så vidt muligt at inddrage et bredt spektrum af interessenter i hele processen. Det gælder både repræsentanter for de beboergrupper, som byggeriet skal omfatte, lokalområdets beboere og aktører samt repræsentanter for bygherren, kommunen, interesseorganisationer m.fl. Det endelige koncept skal også underkastes en realitetstest. Behovet for justeringer Hvis det viser sig, at det endelig koncept har brug for justeringer for at blive realiserbart, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken del af konceptet, justeringen vedrører: Byggeriets beboersammensætning, sociale formål og karakteristika (trin 1): Her kan der eksempelvis være et misforhold mellem byggeriets sociale formål og den faktiske beboersammensætning. Løsningen kan være, at en beboergruppe tænkes ud af byggeriet igen (hvis dette er en reel mulighed) eller at der foretages en justering af byggeriets sociale formål. Platforme og fysiske rammer for social interaktion (trin 4): De ideelle krav til de fysiske rammer og antallet af platforme for social interaktion vil ofte være i konflikt med de økonomiske rammer for byggeriet. En løsning kan være at begrænse antallet af platforme for social innovation. Social interaktion og vedligeholdelse (trin 5). Her kan der være udfordringer i forhold til beslutningen om, hvem den sociale vedligeholdelse skal påhvile. Selvom en forudgående analyse eksempelvis ville afdække, at det ville være fordelagtigt at involvere lønnede eksterne aktører, er det langt fra sikkert at kommunen eller boligforeningen ønsker denne løbende driftsudgift i budgettet. Et andet eksempel kunne være beboerengagementet, som kunne vise sig vanskeligere at fremme end først antaget, hvorfor den sociale vedligeholdelse må gentænkes. 22

23 Konklusion Den almene sektor har et stort potentiale som fundamentet for nye og bedre sociale løsninger, men det kræver et nyt tankesæt! I stedet for blot at betragte de almene boliger som steder at bo, bør de i stigende grad ses som platforme for eksempelvis skabelse af bedre sundhed, et bedre miljø, bedre uddannelse, højnede beskæftigelsesmuligheder og bekæmpelse af social isolation. Vi må supplere den projektbaserede boligsociale tilgang med en langt mere langsigtet og metodisk tilgang, hvor der skabes bæredygtige miljøer og fællesskaber, hvor beboerne kan interagere og drage nytte af hinandens ressourcer. Som Annette Holek og Niels Bjørn skriver i bogen, Arkitektur der forandrer : Groft forenklet kan man sige, at hvor vi i Danmark har forsøgt at løse ghettoproblemerne med sociale tiltag, forsøger man i udlandet at løse dem med mursten. Ingen af delene er holdbare på lang sigt, alene. Til gengæld batter det for alvor, når de to strategier kombineres (Bjørn, 2014, s. 18). I den almene sektor eksisterer der et væld af regulativer og koncepter, der skal sikre en sund bygningsmæssig vedligeholdelse og fremme økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. I forhold til social bæredygtighed og - vedligeholdelse er der derimod mangel på viden og anvisninger. Der er derfor brug for nye videnskabeligt og systematisk funderede modeller og koncepter, der arbejder med at sikre, at de almene boligområder succesfuldt og på lang sigt kan danne rammen om løsningen på samfundsmæssige udfordringer. Dette koncept giver et konkret bud på, hvordan dette kan gøres i forbindelse med et nybyggeri eller en renovering. Med dets fem trin rummer det en række handlingsrettede anvisninger, som de involverede parter i byggeriet kan gennemløbe. Konceptet motiverer parterne til, allerede inden idéfasen, at lægge en række grundsten til et socialt bæredygtigt byggeri. Konceptet giver tre overordnede anvisninger: Kend dine beboere Beboerne er nøglen til et socialt velfungerende byggeri. Derfor skal der foretages en grundig afdækning af, hvem de er, hvilke ressourcer og udækkede behov de har, og hvilken hverdag byggeriet skal danne rammen omkring. Bygningen skal tilpasses beboerne, ikke omvendt Mange byggerier rummer i dag sociale platforme som fællesrum, legepladser og gildesale, der ikke bliver brugt. Forklaringen er, at de ikke spiller sammen med beboernes livssituation og hverdag. Dette koncept lægger op til, at man bygger op omkring beboerne og gør bygningen i stand til at tilpasse sig beboernes ændrede behov over tid. Social vedligeholdelse skal betragtes på lige fod med den bygningsmæssige Det er ikke kun de fysiske rammer, der skal holde længe. Det skal det sociale liv i bygningen også. Derfor er det vigtigt, at den sociale drift og vedligeholdelse opnår lige så høj prioritet som den bygningsmæssige. Hvis vi for alvor vil innovere i forhold til, hvordan vi adresserer sociale problemstillinger i den almene sektor, må vi gøre det sociale til en integreret del af byggeprocessen en dimension, der tænkes ind fra starten på lige fod med de økonomiske, miljømæssige og byggetekniske hensyn. Vi må inddrage andre fagligheder i byggeriet fagligheder, der er specialiserede i at forstå beboernes livssituation og hverdag og bruge denne indsigt til at fremme sociale dynamikker gennem byggeriet. Sidst men ikke mindst har vi i den almene sektor brug for innovative ledere, der tør bryde med vanetænkningen og udforske nye metoder og koncepter. 23

24 Litteraturliste Almennet. (2009). AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan. AlmenNet. Andersen, H. S., & Fridberg, T. (2006). Den almene boligsektors rolle i samfundet. SBI. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. (2011). Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder. Hentet fra Bacon, N. (2013). Plugging the Gap - Turning Strangers into Neighbours. London: The RSA. Bjørn, N. (17. Januar 2013). Social bæredygtighed overses. Hentet fra Arkfokus: Bjørn, N. (2014). Arkitektur der forandrer. København: Gads Forlag. Bourdieu, P. (1977). Outline of a Theory of Practice. Cambridge: Cambridge University Press. Dahl, H. (1997). Hvis din nabo var en bil. Akademisk. Danmarks Almene Boliger. (2012). Debatoplæg om frivillighed. Danmarks Almene Boliger. Dixon, T. (2011). Putting the S-word back into Sustainability. London: Berkeley Group. FN. (1987). Our Common Future. New York: United Nations. Green Building Council Denmark & DGNB. (2012). An Introduction to DGNB. København. Gullestad, M. (2003). Changing relations of neighbourhood service, sociability, and social control in Oslo. Oslo: Institute for Social Research. Hegger, M. (2009). WohnwertBarometer - Bewertungshandbuch. Techniche Universität Darmstadt. Hougaard, K., & Lauritzen, J. R. (2014 (kommende)). Sammen om velfærd: Bedre løsninger med social innovation. København: Gyldendal. Jensen, L., & Jensen, S. (2007). Samarbejde og værdighed. Munksgaard Danmark. KL. (2013). Boligsocialt arbejde: Historien. KL. Kristensen, H. (1999). Beboerdemokrati og forvaltning i den almene boligsektor. SBI. Larsen, O. S. (2008). Psykologiens veje. Systime. Larsen, V. G. (2013). Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet. Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og InnoBYG. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. (2012). Hentede 31. oktober 2013 fra Gældende kriterier for særligt udsatte boligområder: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. (2013). Liste over særligt udsatte boligområder, oktober Hentet fra mbbl.dk: Nygård, J. (2012). Det Sociale Enzym. København V: KAB. Parten, M. (1932). Social participation among preschool children. Journal of Abnormal and Social Psychology, 28 (3), s Salamon, K. L. (1992). I grunden er vi enige. Antropologi, s Social Life. (2011). Design for social sustainability. London: Young Foundation. Social Life. (2011). Design for Social Sustainability. London: Young Foundation. Social Life. (2011). Design for Social Sustainability - a framework for creating thriving new communities. London: Young Foundation. Social Life. (2012). Creating Strong Communities. London: Berkeley Group. Sørensen, T. H. (2011). Evaluering af forsøg med social vicevært i AKB-Lundtoftegade. KAB. Terkelsen, E. (2012). BæredygtigBoværdiBarometer - Vejledning til spørgeskemaet. Arkitektskolen Aarhus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet samt Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet. Thaler, R. H., & Sunstein, C. R. (2008). Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth, and Happiness. Yale University Press. Young Foundation. (2011). Design for Social Sustainability. London: Young Foundation. 24

25 25

26 Annex I: Oversigt over lignende byggerier I forbindelse med udviklingsprojektet har Teknologisk Institut undersøgt en række eksempler på byggerier, hvor social innovation er forsøgt tænkt ind i boligernes koncept og den fysiske udformning. Navn Hvor Målgrupper Partnere Baggrund Beskrivelse Vigtig læring Treehouse Community Massachusetts, USA Ældre, plejefamilier, anbragte børn og unge Privat boligselskab, kommunen, interesseorganisation for ældre og interesseorganisation for plejefamilier Plejefamilier har tit brug for en hånd udefra. Det er et krævende job for forældrene, og børnene har ofte brug for individuel opmærksomhed og forkælelse. På den anden side er mange ældre mennesker ensomme, har behov for noget at stå op til om morgen og for en følelse af at gøre en forskel. Treehouse Community er et byggeri bestående af 48 seniorboliger og 12 boliger reserveret til plejefamilier. I midten ligger et såkaldt community center, der er en blanding af et fælleshus og et sted hvor kommunens professionelle (psykologer, sundhedsplejersker, mv.) har kontorer. De ældre forpligter sig på at udføre frivilligt arbejde mindst 10 timer ugentligt som en del af lejekontrakten. 1) Projektet demonstrerer, at der kan opnås enorm social værdi ved at sætte borgere med forskellige behov sammen. Det kan lykkes! 2) De ældre ved, at der er sociale forpligtelser forbundet med at bo der, og derfor er det kun ældre, der ønsker dette, som bor der. Dette er ifølge direktøren en vigtig succesparameter. 3) Der er en grænse for hvor utilpassede plejebørnene kan være. Der har tidligere været eksempler på meget selvdestruktive og voldelige børn, og de passer ikke i et miljø baseret på social interaktion. Magnetboliger Frederiksberg, Danmark Mennesker i alle faser af livet, der med deres kreativitet og engagement vil være med til at præge lokalområdet Frederiksberg forenede Boligselskaber, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Kunstakademiets Arkitektskole og KAB Magnetboligerne vil være beliggende i et område, hvor den sociale kontrast er stor, og vil fungere som et slags bindeled. Magnetboliger er almene boliger for beboere, der vælger at slå sig ned i et område, hvor de aktivt har mulighed for at bidrage til den daglige trivsel og gøre en positiv forskel for nærmiljøet. De nye almene boliger skal tiltrække beboere, der med deres normer, værdier og engagement kan være frontløbere i bestræbelserne på at skabe trivsel og balance i boligområdet. Det skal kunne tiltrække beboere, der vil engagere sig på tværs af alder, uddannelse og social baggrund. Der er satset på at tiltrække familier med børn, kreative og engagerede mennesker der er parate til at yde til fællesskabet. Projektet er ved at blive evalueret, og der findes derfor ikke nogen oversigt over de vigtigste læringspunkter. Unikken Frederiksberg, Center Frederiksberg UNIKKEN rummer stort potentiale for De fremtidige funktioner Projektet er ikke etableret endnu.

27 (forventes stå færdig 2015/2016) Danmark for Beskyttet Aktivitet og Beskæftigelse (CFBA) på Egegårdsvej i Rødovre, eksperimenterende musikorganisationer, herunder START, Frederiksberg Idrætsunion (FIU), Hovedstadens Svømmeklub og ROXY Kampsport klub Kommune, samt et samarbejde med målgrupper og evt. socialøkonomiske virksomheder at skabe synergi mellem musik-, idræts- og handicapområdet på Frederiksberg. Målet er at skabe merværdi for borgere og samfund. God synergi betyder, at rum og fagligheder udnyttes optimalt og at musikken, idrætten og handicapområdet opnår bedre resultater end hvert område kan opnå alene, fx maksimal udnyttelse af fysiske faciliteter, personaleressourcer, kreativitet og faglighed. og rum, som UNIKKEN skal favne, er: En musikdel, en idrætsdel, en handicap del, en svømmehal og en fællesdel. Samarbejde og social interaktion mellem idræt, musik og handicapområdet kan skabe nye måder at finde og bruge ressourcer på, hvilket har en positiv indvirkning på arbejdsmiljø og oplevet kvalitet i UNIKKEN. Forskellige arrangementer, sociale aktiviteter etc. der vil finde sted i UNIKKEN vil skabe gensidig værdi og stimulere nye møder mellem mennesker med handicap og civilsamfundets hverdagsliv. Lundtoftegade København, Danmark De ca beboere, som bor i en almen boligafdeling på Lundtoftegade. Dog især rettet mod bebyggelsens mest sårbare grupper: Ensomme og isolerede mennesker; tidligere og nuværende misbrugere; fysisk og psykisk syge beboere; skrøbelige ældre og marginaliserede flygtninge og indvandrere Boligselskabet AKB og Københavns Kommune med finansiel støtte fra Landsbyggefonden I en bebyggelse, der huser mange udsatte beboere, kan det ofte være vanskeligt at nå disse beboere, før det går galt. Problemerne omfatter manglende rengøring og personlig hygiejne; isolation, dårlig økonomi, som i sidste ende kan føre til fogedsager og udsættelse; konflikter og aggression. Ikke kun for de udsatte beboere selv, men også for øvrige beboere og bebyggelsen som helhed udgør dette manglende hul igennem til udsatte beboere et problem. Det gør ejendommen mindre attraktiv at bo i, og fogedsager og udsættelser rammer alle beboere økonomisk, da den manglende husleje skal dækkes af de øvrige. Ved at ansætte en social vicevært i et tre-årigt forsøgsprojekt ønskede Boligselskabet AKB at opnå større trivsel og tryghed blandt beboerne på Lundtoftegade; at bryde ensomheden og styrke livskvaliteten for svage beboergrupper samt at håndtere konflikter og nabostridigheder, inden de udvikler sig. Den sociale vicevært skulle især fokusere på at gennemføre sociale aktiviteter, konfliktmægling samt yde individuel hjælp og rådgivning, herunder hjælp ved fogedsager. En evalueringsrapport fra projektet dokumenterer, at den sociale vicevært har formået at skabe langt større tryghed og glæde ved at bo i bebyggelsen samt medvirket til at skabe større stabilitet både ved at undgå udsættelser, men også ved at mere ressourcestærke beboere har lyst til at blive boende. Projektet understreger også vigtigheden af, at den sociale vicevært har et tæt samspil med kommunens socialforvaltning idet en social vicevært i langt højere grad har mulighed for at møde beboerne i øjenhøjde og opdage udsatte beboere i tide. Fremtidens Plejehjem Aalborg, Danmark Ældre Aalborg Kommune, Ældre & Handicapforvaltningen Nørresundby Boligselskab Kuben Management Brains Business ICT North Denmark I Aalborg Kommune forventes en stigning i befolkningstilvæksten fra 2009 til 2029 på 50 % i aldersgruppen af borgere på over 65, og en stigning på 86 % i aldersgruppen over 80 år. Hertil kommer det forhold, at fremtidens generation af ældre i et væsentligere omfang end tidligere vil have nogle Fremtidens Plejehjem vil rumme 75 torums boliger med tilhørende aktivitets- og servicearealer. I visionen for Fremtidens Plejehjem spiller de menneskelige sanser en stor rolle. Velfærdsteknologi og de fysiske rammer skal motivere beboerne til at opsøge og deltage i forskellige Byggeriet blev påbegyndt i 2012 og forventes indflytningsklart ultimo Hvorvidt udformningen af fysiske rammer lykkes i forhold til at skabe social interaktion internt i bygningen og med det omgivende samfund er derfor endnu uvist. Men frem mod første spadestik har kommunen med 27

28 Aalborg Universitet UCN SOSU Nord Copenhagen Living Lab klare forestillinger om og stille større krav til deres seniorliv. På den baggrund opfører Aalborg Kommune Fremtidens Plejehjem, hvor de fysiske rammer, velfærdsteknologi og en attraktiv arbejdsplads skal skabe gode rammer for beboerne, samt skabe stabilitet og arbejdsglæde på personalefronten. aktiviteter i huset som stimulerer sanserne. Der lægges vægt på, at husets forskellige etager indbyder beboerne til at deltage i madaktiviteter, kunst og kultur, musik, wellness, netværk, træning, og meget mere. Beboerne på Fremtidens Plejehjem skal således ikke kun leve på den etage hvor de bor, men i hele huset. Plejehjemmet vil gerne blande sig med naboerne i området, og ser gerne, at naboer besøger stedet, drikker en kop kaffe i restauranten og fx bliver besøgsven for beboerne eller deltager i aktiviteter. samarbejdspartnere kørt en omfattende inddragelsesproces af interessenter i form af 3 arbejdsgrupper og afholdelse af idékonferencer. Alt sammen er med til at optimere de valgte løsninger og skabe opmærksomhed omkring byggeriet og alene af den grund været med til at gøre byggeriet attraktivt for kommende beboere og det omgivende miljø. Alte Schule Karlshorst Berlin, Tyskland Ældre, børnefamilier og mennesker med handicap Privat udlejer I Berlin er der stor efterspørgsel efter inter-generationelle kollektiver. Børnefamilierne har brug for ældre mennesker, der kan hygge, passe og hjælpe med det praktiske. De ældre og dem med handicap har brug for fællesskab, sammenhold og nyttige formål. En gammel skole havde stået tom i 15 år og blev solgt for billige penge til et privat ejendomsselskab, der gik i gang med renoveringen. Byggeriets motto er: At leve sammen og hjælpe hinanden. Byggeriet har 60 indbyggere fordelt på 21 lejligheder i alderen 2-75 år. Efterspørgslen efter at bo i bygningen er enorm og stadigt stigende. Alle boliger er handicapvenlige arkitekternes slogan var barrierefri. Huset har bl.a. fælleshave og beboerne koordinerer aftener, hvor ældre, voksne og børn sammen laver mad ud af de dyrkede grøntsager. Hver beboer har en tavle hængende ved siden af hoveddøren, hvor der skrives beskeder til/fra andre beboere. Interesserede kommende beboere var med til at forme konceptet og således bygningen. Alle beboere er forpligtede til at udføre forskellige opgaver for fællesskabet i løbet af ugen. Børnefamilier laver de fysisk mere krævende opgaver, de ældre står for maden, hygge, mv. De optimale beboere for sådan et sted er tolerante, samarbejdsvillige, kan lide børn og er klar til at hjælpe til og løse problemer. Handicaporganisationernes Hus Høje-Taastrup, Danmark Mennesker med handicap og funktionsnedsættelser Danske Handicaporganisationer Den A. P. Móllerske Støttefond Realdania Villum Fonden Augustinus Fonden Bevica Fonden Vanførefonden NCC CUBO Danske handicap organisationer boede indtil den over hele landet på hver sin adresse og hver sin administration. I Handicaporganisationernes Hus flytter 23 medlemsorganisationer under samme tag. Huset bliver verdens første kontorhus, som alle kan bruge. Derved får mennesker med handicap lettere adgang til at deltage i det danske samfunds- og arbejdsliv. Tanken bag Handicaporganisationernes Hus er, at mennesker ikke er mere bevægelseshæmmede end ens omgivelser gør dig til. Byggeriet består af fire kontorfløje med i alt 293 arbejdspladser. I centrum af byggeriet er der et stort atrium, som forbinder de fire kontorfløje. Denne form gør det store hus nemt at overkue og finde rundt, og samtidig udgør atriet et centralt Gennem hele processen har sparring med og inddragelse af tilgængelighedsog brugergrupper været et vigtigt element. Samtidig har en gruppe nøglemedarbejdere været knyttet til projektet gennem hele processen, og således har man forsøgt at tage højde for, at der ikke tabes viden mellem projektets forskellige faser. Handicaporganisationernes Hus er også et eksempel på, hvordan de 28

29 Force4 Niras Møller & Grønborg Gottlieb Paludan Rambøll Mtre Yderligere skal byggeriet skabe øget fokus på tilgængelighedshensyn i moderne byggerier - uden at byggeriet bliver dyrere. omdrejningspunkt, der fordrer interaktion mellem husets borgere. I stedet for at skabe én løsning, der skal passe til alle, så vil huset skabe forskellige løsninger, der tilsvarer enkelte brugeres behov. Således er der 7 forskellige designløsninger af toiletterne og alle husets 300 brugere, heraf 20 % kørestolsbrugere, kan evakueres på 6 minutter. fysiske omgivelser kan integreres i et byggeri, og hvordan, det er muligt at samarbejde med kommunale aktører på dette område. Således omgives huset af kvm park, hvor 70 % er Høje-Taastrup Kommunes Grund, og 30 % er husets grund. Således øges byggeriets inklusion i lokalområdet, og der skabes rum for forskellige aktiviteter og rekreativt samvær. Skjoldhøj kollegiet Aarhus Unge studerende Herunder arbejdes der på kollegiet aktivt med en større gruppe af sårbare unge, der har behov for støtte i hverdagen. Kollegiekontoret Aarhus Der er stort behov for ungdomsboliger i Aarhus området. Skjoldhøj kollegiet er meget stort med omkring 1000 studerende og forskellige typer af lejligheder samt værelser med fælles køkkenfaciliteter. Kollegiet har ikke en særlig attraktiv beliggenhed og derfor bor der mange udenlandske studerende (ca. halvdelen). Der bor også mange sårbare unge og studerende, der på den ene eller anden måde ikke har det store overskud eller er desperate efter et sted at bo. Det er således et meget mangfoldigt sted dog med det overordnede fællestræk blandt beboerne, at de på forskellig vis har brug for mere rådgivning end på mange andre kollegier. Kollegiet er selvejende og kommunen har ikke anvisningsret hertil. Fordi kollegiet er svært at fylde op, sker det dog ofte at Aarhus Kommune hjælper sårbare unge med at søge bolig derude. Det sker jævnligt, at der flytter nogle ind direkte fra en institution og laver ravage, fordi ingen er forberedte på at håndtere dem og de andre beboere ikke ved, at de skal tage hensyn. Det kræver opsøgende arbejde at finde dem, der har brug for støtte. Kollegiekontoret har derfor ansat en beboerrådgiver. Beboerrådgiveren har hele kollegiet som målgruppe i sit arbejde men der er fokus på at hjælpe de udsatte unge og skabe et miljø, hvor de støtter hinanden og opbygger fællesskaber, f.eks. Unge cafeen som er målrettet ensomme unge. Indsatsen med de sårbare unge på Skjoldhøj Kollegiet viser, at 1) beboerne i stor udstrækning selv kan støtte hinanden og højne livsglæden hos hinanden, hvis der skabes de aktiviteter og rum, der er brug for. 2) der er brug for en opsøgende indsats, så nogle beboere bliver ansporet til det sociale med stor værdi for dem selv på sigt. 3) det skal overvejes meget grundigt, hvilke unge, der skal bo sammen og hvad der forventes af dem. Man kan ikke forvente det samme af alle og forventninger skal meldes klart ud. 4) det kan være små ting, der gør en stor forskel i sociale sammenhænge. F.eks. er noget af det bedste ved Unge cafeen, at man kender hinanden og hilser, når de ikke er i Unge Cafeen. 5) For de sårbare unge er det vigtigt, at de møder andre unge mennesker, lærer sociale færdigheder og prøver sig selv lidt af i mindre omgivelser. Bytoften Bo- og Aktivitetscenter Herning Voksne med et fysisk handicap eller en senhjerneskade Kommunen, Privat boligselskab På Bytoften er der bofællesskaber og fælles aktiviteter for beboerne. Dette er tilrettelagt ud fra devisen at lige børn leger bedst. Det vil f.eks. sige, at dem der er født med et handicap og dem, der har fået den senere, vurderes Bytoften Bo- og Aktivitetscenter er både et bo- og dagtilbud. Der er 180 ansatte og næste lige så mange beboere. Der bor ca. 25 borgere i tilstødende gårdhuse mange af dem får hjælp fra en afdeling af den Med udgangspunkt i Bytoften er det vigtigt at arbejde med: 1) hvordan man kan skabe et ligeværdigt miljø 2) at der ikke er for stor differentiering beboerne imellem 29

30 som meget forskellige i deres tilgang til livet og i deres behov, og de bor derfor opdelt i forskellige bofællesskaber. Det handler om at beboerne skal føle sig hjemme og normale. At de skal kunne slappe af, fordi de er accepterede for præcis dem, de er. Pga. boligmangel har der nogle gange været beboere med psykiske diagnoser, men det har skabt store problemer, da de ikke har haft overskud til at omgås de fysisk handikappede og omvendt. Dette undgås derfor så vidt muligt. kommunale hjemmepleje, der også har til huse på Bytoften. Der bor også borgere uden handicap i gårdhusene, men det vurderes, at de har særlige behov, der gør at de ikke rigtig passer ind i samfundet. De forskellige bygninger, gårdhusene samt fælles lokaliteter som nærbutik, køkken, cafeteria, aktivitetscenter og administration er forbundne med et overdækket gangareal. De fleste bor i lejligheder, hvor der som regel altid er opholdsrum på hver etage. Nogle bor i deciderede bofællesskaber med flere fælles faciliteter. 3) at beboerne kender hinanden dvs. at der er en vis grad af interaktion, der skaber et grundlæggende kendskab beboerne imellem og dermed tryghed. 4) At der ikke bor beboere med psykiske handicap, da det gør de sociale interaktioner for komplekse 5) At der på ingen måde tales om almisser i forhold til gruppen med handicap, da en skævvridning fra start skaber hæmmende afstand og forventninger. I stedet har det positiv effekt, hvis der fra starten af forventes noget af alle beboere. 30

31 Annex II: Respondenter og workshopdeltagere Respondenter Navn/funktion Enhed/organisation Relevans Anna Fougt, leder Biblioteket, Domus Centeret Lokal interessent Beboer 1 Betty Nansens Allé Eksisterende beboer Beboer 2 Betty Nansens Allé Eksisterende beboer Beboer 3 Startboliger, Skjoldhøj Kollegiet Sårbare unge Beboer 4 Startboliger, Skjoldhøj Kollegiet Sårbare unge Beboer 5 Handicapboliger, Bytoften, Herning Bevægelseshæmmede Beboer 6 Handicapboliger, Bytoften, Herning Bevægelseshæmmede Beboer 7 Kollegiet Solbakken Studerende Beboer 8 Kollegiet Solbakken Studerende Bo Ulrich Bertelsen Forstander, Bytoften, Herning Bevægelseshæmmede i sociale miljøer Bodil Schou Leder, Domusklubben Lokal interessent Esben Hansen Leder, Frederiksberg Ungdomsskole Lokal interessent Eggert Carstens Socialstyrelsen Ekspert vedr. bevægelseshæmmede Faye Champoux Beboer, Treehouse, USA Beslægtet byggeri Handicaphjælper Uafhængig Ekspert vedr. bevægelseshæmmede Henning Daugaaard, Direktør, Frederiksberg Kommune Ansvarlig myndighed Holly Handfield Beboer, Treehouse, USA Beslægtet byggeri Jacob Skovbakke Afdelingsleder, Bytoften, Herning Ekspert vedr. bevægelseshæmmede Jane Christiansen Social vicevært, Skjoldhøjkollegiet Social vedligeholdelse Jesper Boesen Handicappens Hus Ekspert vedr. bevægelseshæmmede John Baldersbæk-Krey Vicevært, Betty Nansens Allé Beboerkendskab Kerry Homstead Community Facilitator, Treehouse, USA Social vedligeholdelse Kim Ortmann Social vicevært Social vedligeholdelse Leif Helstrup Driftsleder, Kollegiet Solbakken Studerende i sociale miljøer Workshopdeltagere Navn/funktion Enhed/organisation Relevans Ane Tonnesen Frederiksberg Kommune Lokalplan for nærmiljøet Birgitte Manzanti Center for Boligsocial Udvikling Ekspert Hanne Müller KAB Projektejer Ida Balling Huset Venture Socialøkonomiske virksomheder Jesper Boesen Handicappens Hus Bevægelseshæmmede Jesper H Bertelsen Frederiksberg Kommune Ansvarlig myndighed Kim Geertsen KAB Projektejer Louise Li Langergaard RUC Følgeforsker Mansoor Siddiqui Betty Nansens Allé Beboerrepræsentant Stine Jarl Frederiksberg Kommune Ansvarlig myndighed