Social innovation ved nybyggeri og renovering. Analyserapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social innovation ved nybyggeri og renovering. Analyserapport"

Transkript

1 Social innovation ved nybyggeri og renovering Analyserapport Oktober 2013

2 Indhold Baggrund 3 Projektets metode 5 Konceptet 7 Trin 1: Afklaring af byggeriets beboersammensætning, sociale formål og karakteristika 9 Trin 2: Kortlægning af udækkede behov og ressourcer 11 Trin 3: Afdækning af samspilsmuligheder 13 Trin 4: Afdækning af platforme og fysiske rammer for social interaktion 14 Trin 5: Sikring af social interaktion og -vedligeholdelse 19 Mødet med virkeligheden 22 Konklusion 23 Litteraturliste 24 Annex I: Oversigt over lignende byggerier 26 Annex II: Respondenter og workshopdeltagere 31 Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut med støtte fra Realdania. Forfattere: John René Keller Lauritzen Karsten Frøhlich Hougaard Annemarie Holsbo Nanna Søvsø Mikkelsen 2

3 Baggrund Et innovativt koncept Hvordan skaber man de bedste betingelser for at fremme social innovation gennem byggeri? Dette spørgsmål har Teknologisk Institut søgt at afdække gennem et udviklingsprojekt for KAB. Projektet er finansieret af Realdania. Resultatet af projektet er et koncept med en række konkrete anvisninger til fremme af social innovation i boligbyggeri. Konceptet er rettet mod den almene sektor til anvendelse ved forestående nybyggerier, omdannelser og gennemgribende renoveringer. Byggerier udenfor den almene sektorkan dog også drage inspiration af konceptet. Konceptet er blevet praksisafprøvet på et konkret byggeri på Betty Nansens Allé på Frederiksberg. Denne rapport præsenterer baggrunden for konceptet samt går i dybden med hver enkelt af konceptets komponenter herunder hvordan man mere konkret kan arbejde med at implementere dem. Definition af social innovation Social innovation kan defineres som nye og bedre samfundsløsninger, som udvikles af og med samfundets aktører ikke for dem (Hougaard og Lauritzen, 2014) Social innovation der hvor vi bor Den danske velfærdsstat er udfordret. En voksende ældrebefolkning og fortsatte udfordringer på bl.a. -, handicap-, psykiatri- og socialområdet lægger pres på velfærdsstatens kapacitet. Det øgede behov for velfærdsløsninger modsvares imidlertid ikke af stigende skatteindtægter. Kløften mellem udbud og efterspørgsel efter velfærd er med andre ord voksende, og ser man alene på den demografiske udvikling, vil denne kløft øges i de kommende årtier. Dette kan betyde vanskeligere vilkår for en række befolkningsgrupper, med mindre der findes nye måder at løse vores kollektive samfundsudfordringer på. Løsninger, der ikke i samme udstrækning er afhængig af en offentlig sektor som eneleverandør, men som i højere grad mobiliserer samfundets andre ressourcer (Hougaard & Lauritzen, 2014) En oplagt platform for social innovation er, der hvor vi bor (se bl.a. Nygård, 2012). Det er i vores hjem og i miljøet omkring det, at vi tilbringer størstedelen af vores tid. Det er her vi sover, køber ind og slapper af. Men det er også her, at vi, måske uden at vide det, er omgivet af folk med ressourcer, der kan bringes i spil. Der er således et potentiale for social interaktion og for at bruge hinandens ressourcer til gensidig fordel. Den almene sektors rolle Den almene boligsektor i Danmark opstod med det formål at sikregode, sunde og betalelige boliger. Den generelle økonomiske udvikling i samfundet og den kommunale anvisningsret til almene boliger har ændret beboersammensætning og påvirket den sociale balance i boligområderne. Det er således ofte i det almene boligbyggeri, at de største sociale udfordringer skal findes. Andelen af fattige familier er tre gange så stor i den almene boligsektor sammenlignet med familier i ejerboliger (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2011) og langt størstedelen af de årligt ca udsættelser sker i den almene boligsektor. De sidste fire årtier har der gennem det boligsociale arbejde været eksplicit fokus på at gøre de almene byggerier til platforme for løsninger på sociale udfordringer (Andersen & Fridberg, 2006) Velfærdsstatens udfordringer afspejles således i høj grad i den almene sektor, hvorfor netop denne sektor er et oplagt genstandsfelt for social innovation. Social bæredygtighed Der er i øjeblikket et stigende fokus på fænomenet, social bæredygtighed : altså, hvordan den sociale dimension kan indtænkes som en integreret del af den langsigtede plan 3

4 for byggeriet. Dette tankemønster har i vid udstrækning sit udspring i Brundtlandrapporten, som blev udarbejdet af et udvalg under FN i Denne nævner social bæredygtighed som værende en lige så vigtig del af et byggeris samlede bæredygtighed som den økonomiske og miljømæssige (FN, 1987). Social bæredygtighed kan potentielt være et vigtigt supplement til den projektbaserede boligsociale indsats, der finder sted i udsatte almene boligområder. Selvom tilgangen om social bæredygtighed i teorien rummer et interessant potentiale, er der stadig et stykke vej i forhold til at få den implementeret i praksis. Dette kan bl.a. skyldes, at der er stor uenighed om hvad social bæredygtighed egentlig er, og at det er svært at vurdere værdien og måle resultaterne heraf (Dixon, 2011). Dette har ført til, at social bæredygtighed ofte vurderes ud fra fysiske parametre som adgang til kollektiv trafik, fælleshuse, legepladser og adgang til cykelparkering (se bl.a. Green Building Council Denmark & DGNB, 2012; Hegger, 2009; Terkelsen, 2012). Forhold som social sammenhængskraft, grad af social interaktion, gensidig nyttedragning mellem beboerne, trivsel, mv. synes derimod ikke at vægte væsentligt. Definition af social bæredygtighed Social bæredygtighed kan defineres som en proces, der skaber bæredygtige og succesfulde steder, som fremmer trivsel på baggrund af viden om de behov, mennesker har i forhold til de steder de bor og arbejder. Social bæredygtighed kombinerer således design af det fysiske med design af sociale verdener. Det kan her forstås som infrastruktur til støtte for socialt og kulturelt liv, sociale faciliteter, initiativer til borger engagement, samt rum for mennesker og menneskelig udvikling (Social Life, 2011) Der er med andre ord et stort behov for nye metoder og koncepter, der systematisk og metodisk afdækker, hvordan der kan arbejdes med at sikre, at den sociale bæredygtighed udvikles og vedligeholdes. Der er brug for social innovation. Behov for et nyt koncept For at tage dette skridt hen mod en mere kvalitativ forståelse af social bæredygtighed, må beboerne (og ikke byggeriet selv) nødvendigvis være omdrejningspunktet. Det er derfor konceptets grundtanke, at man hver gang, man står overfor et nybyggeri eller en renovering bør lære beboerne at kende: Foretage en analyse af hvem de er, hvilken livssituation de står i, og hvilken hverdag byggeriet skal indgå som en naturlig del af. Først herefter kan man danne sig en dybtgående indsigt i hvordan byggeriet kan være med til at fremme nye sociale løsninger. Inden for den almene boligsektor er arbejdet omkring beboerdemokratiske processer og boligsociale helhedsplaner allerede velbeskrevet (se bl.a. Almennet). Desuden er den almene sektor gennemgående velreguleret i forhold til den fysiske side af bæredygtighed. Dette være sig indenfor bl.a. bygningsmæssig vedligeholdelse, energidrift, økonomisk drift og digital fremtidssikring områder, der derudover også er kendetegnet ved en lang række udviklede koncepter, der skal sikre opfyldelsen af disse egenskaber. Endnu er der dog ikke udviklet et koncept for, hvordan byggerier og beboere kan være med til at skabe bæredygtige sociale løsninger at fremme social innovation. Konceptet, som er resultatet af dette projekt, er et forsøg på at udfylde dette videns-hul. 4

5 Projektets metode Projektet, Social innovation ved nybyggeri og renoveringer er blevet gennemført i perioden 1. marts til 30. september Formål Projektets formål er todelt: 1. At udvikle et koncept, der fremtidigt kan tages i anvendelse for at sikre, at social innovation indtænkes i forbindelse med nybyggeri, omdannelser og renoveringer 2. At udarbejde konkrete anbefalinger til bæredygtige løsninger for, hvordan social innovation i praksis kan integreres i bebyggelsen Betty Nansens Allé For at komme frem til dels konceptet og dels de konkrete anbefalinger til byggeriet på Betty Nansens Allé, har der været foretaget et omfattende analysearbejde, som denne rapport præsenterer resultatet af. Særskilt fra dette dokument findes en konceptfolder, der kort og præcist præsenterer det udviklede koncept. Anbefalingerne til byggeriet på Betty Nansens Allé er afleveret til KAB som et internt notat, til videre brug i byggeriet. Data I analysen har projektteamet primært gjort brug af tre typer kilder: 1. Litteraturstudie af forskningsartikler og relevante rapporter til afdækning af bl.a. betingelser for social innovation, erfaringer med sammensætning af forskellige beboergrupper og afdækning af ressourcer og behov hos forskellige beboergrupper. Den valgte litteratur er valgt som relevante nedslag til at belyse rapportens formål og skal derfor ses som et udpluk af den litteratur, der relaterer sig til konceptet. 2. Interview med beboere, lokale interessenter og eksperter til førstehåndsafdækning af behov og ressourcer hos beboere og i lokalområdet. I alt er der gennemført 24 antropologiske interview. 3. Opsamling af erfaringer fra beslægtede byggerier både byggerier, der har oplevet stor succes med at fremme social innovation, og byggerier, hvor det ikke er lykkedes. Denne viden blev tilvejebragt gennem læsning af rapporter og artikler udarbejdet om byggerierne, telefoniske interview og besøg i byggerierne. Forbehold og metodiske overvejelser Brugen af konceptet nødvendiggør et par metodiske overvejelser og forbehold. Udgangspunktet for dette projekt er, at mennesker på baggrund af deres konkrete livsituation i større eller mindre grad har mulighed for at bidrage til sociale fællesskaber. Sociale fællesskaber består af individer, der er socialt tilgængelige og står til rådighed for hinanden, og individer bidrager i højere grad til fællesskaber, når de føler sig anerkendt af og ligeværdige i fællesskabet (Salamon, 1992). Da menneskers livssituation kontinuerligt forandres, vil individets bidrag og sociale tilgængelighed i forhold til fællesskabet også være foranderligt. For at skabe bæredygtige sociale fællesskaber, der kan rumme foranderlige sociale bidrag, er det således vigtigt, at disse bygger på grundlæggende værdier som inklusion og ligeværd. Når dette projektets grundlæggende tankegang møder en praktisk virkelighed, og skal forsøge at kortlægge livssituationer og social tilgængelighed hos potentielt flere hundrede beboere, er det imidlertid nødvendigt at antage, at de enkelte beboergrupper i et byggeri meningsfuldt kan segmenteres, og at der inden for den enkelte gruppe eksisterer fællestræk. Dette fordrer, at eksempelvis børnefamilier kan betragtes som værende én gruppe med nogle bestemte karakteristika, vel vidende, at gruppen på en række parametre spænder meget vidt. Denne form for social segmentering er hyppigt anvendt inden for den sociologiske tradition bl.a. af Pierre Bourdieu (1977). I en dansk kontekst har eksempelvis Henrik Dahl benyttet sig af social segmentering til at beskrive forskellige livstile (Dahl, 1997). 5

6 Ulempen ved social segmentering er naturligvis, at individuelle nuancer går tabt. Fortløbende i denne rapport vil menneskers livssituation og sociale tilgængelighed blive italesat med begreber som ressourcer og udækkede behov. Disse begreber rummer en yderligere simplificering, og i de konkrete analyser og undersøgelser af beboeres livssituationer, er det vigtigt at have for øje, at disse er kontinuerligt foranderlige, og dermed kan ressourcer og behov aldrig forstås som statiske. Endnu en præmis bag analysen er den behavioristiske tilgang til menneskelig adfærd. Her antages det, at beboere vil interagere med hinanden og drage nytte af hinandens ressourcer, såfremt der indrettes de rette understøttende miljøer (se bl.a. Larsen O. S., 2008). Denne tilgang må betragtes som en simplificering af virkeligheden, men er et nødvendigt greb for at gøre konceptet håndterbart. Figur 1: Sammenhæng mellem analyse, koncept og anbefalinger Analyse Koncept: Social innovation ved nybyggeri og omdannelser Anbefalinger: Social innovation på Betty Nansens Allé 6

7 Konceptet Resultatet af udviklingsprojektet er et koncept bestående af fem trin, som tilsammen skal være med til at fremme social innovation i en beboelsesejendom eller i et boligområde. Det er efterstræbt at gøre konceptet simpelt for at fremme anvendelsen af det. Det er desuden vigtigt at understrege, at konceptet anskueliggør en mulig proces, og således ikke skal ses som en facitliste, der kan sættes to streger under. Figur 2: Konceptets fem trin 1. Afklaring af byggeriets beboersammensætning, sociale formål og karakteristika. Dette er en afklaringsfase, hvor bygherre samt evt. kommunen og andre implicerede afklarer hvilke beboere, der indgår eller skal indgå i byggeriet; hvad fordelingen mellem forskellige beboergrupper er eller skal være, og hvad byggeriet skal kunne i forhold til at adressere sociale udfordringer. Ved renoveringer vil beboersammensætningen ofte være givet på forhånd. 2. Kortlægning af udækkede behov, og ressourcer blandt beboerne og i nærmiljøet. En anden passende overskrift kunne være kend dine beboere. Det er her, der skabes indsigt i beboernes livssituation, dagligdag, styrker og mangler. Hvad har de af udækkede behov, og hvilke ressourcer har de, der ville kunne bringes i spil for at stille andres behov? Og vil der ske ændringer i forhold til disse i fremtiden? 3. Afdækning af samspilsmuligheder. På baggrund af behovs- og ressourceafdækningen identificeres i denne fase muligheder for at skabe bæredygtig social interaktion både internt blandt byggeriets beboere og eksternt mellem byggeriet og lokalområdet. 4. Udledning af platforme og fysiske rammer for social interaktion. Når samspilsmulighederne er identificeret, er næste skridt at identificere fysiske platforme, der kan danne rammen om disse former for samspil. Desuden 7

8 nedfældes der på denne baggrund også krav til den almindelige indretning af de fysiske rammer, så også disse bedst muligt understøtter den sociale dimension. 5. Sikring af social interaktion og vedligeholdelse. Her adresseres problemstillingen om, hvordan man vil sikre, at den sociale interaktion mellem beboerne kommer i gang og bibeholdes også efter at selve byggeriet eller renoveringen er afsluttet. Som en rød tråd gennem hele processen skal anvendelsen af konceptet hele tiden sættes i forhold til virkeligheden. Her møder det ideelle byggeri den faglige, organisatoriske, politiske og økonomiske virkelighed, og leder til en justering af anbefalingerne på baggrund af dette møde. Konceptets fem trin er tænkt som et præprojekt til idéfasen, før et byggeri eller en renovering igangsættes. Det er således vigtigt at de 5 trin i konceptet alle tænkes i gennem og planlægges inden byggeriet eller renoveringen igangsættes, og samtidig må konceptet fortløbende gennem realiseringen revideres, i tilpasningen til den praktiske virkelighed. Figur 3: Konceptets placering i byggeprocessen De følgende afsnit vil være dedikeret de enkelte trin i processen og under hvert gøre klart: a) Hvad rummer det enkelte trin; b) hvilke problemstillinger, skal det løse; og c) hvordan arbejder man sig igennem trinene? 8

9 Trin 1: Afklaring af byggeriets beboersammensætning, sociale formål og karakteristika Konceptets første trin rummer en afklaring af hvem byggeriet skal huse, og hvilke sociale formål byggeriet skal tjene til at fremme hos beboerne og i lokalområdet. Byggeriets beboersammensætning Med opdelingen i familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger vil det i den almene sektor altid være givet, hvilken overordnet målgruppe et byggeri er rettet mod. For at kunne skabe de optimale betingelser for social synergi mellem beboerne, er det dog vigtigt at dykke dybere ned i, hvilke familier, handicappede, ældre eller unge, byggeriet huser. Her kan eventuel viden fra den enkelte boligforening samt indhentning af de såkaldte KÅS-tal fra Danmarks Statistik være nyttige til at skabe et første groft overblik over beboernes aldersfordeling, familietyper, indkomstforhold, etnisk oprindelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, flyttemønstre etc. (Almennet, 2009). Er beboerne derimod ikke kendte på forhånd eksempelvis fordi der er tale om et nybyggeri eller en større omdannelsesproces er det nødvendigt at gøre sig en række strategiske overvejelser i forhold til byggeriets målgruppe. Hvor mange beboergrupper? Har man indflydelse på beboersammensætningen må man først og fremmest tage stilling til, hvor mange forskellige beboergrupper bebyggelsen skal rumme. Dette afhænger selvfølgelig af, hvilke og hvor forskellige beboergrupper, der er tale om. Eksempelvis er det relativt problemfrit at sikre social interaktion mellem unge studerende og unge i arbejde, mens det er langt vanskeligere mellem udsatte unge og ældre medborgere. Der findes til forfatternes kendskab endnu ingen forskning, der kommer med generelle anvisninger til hvilken beboerbalance, der sikrer et socialt velfungerende byggeri.. Det er derfor op til den enkelte bygherre at træffe denne beslutning baseret på de givne omstændigheder. Hvilke grupper? I forhold til nybyggeri og omdannelser, hvor nye beboere skal tiltrækkes, er det vigtigt at have blik for, hvilke beboergrupper, der tiltrækkes. Er det beboere med overskud til at bidrage til fællesskabet, eller er det beboere hvis aktuelle livssituation og hverdag gør det vanskeligt at indgå i bestemte typer af sociale relationer? Eksempelvis kan det være problematisk at sammensætte psykisk sårbare og plejefamilier under samme tag, da det i et sådant tilfælde vil være svært at skabe en bærende kultur, der bygger på socialt tilgængelige individer, der står til rådighed for fællesskabet. Men der kan også være store forskelle indenfor den enkelte beboergruppe. Mennesker med handicap er et godt eksempel på en samlebetegnelse for en gruppe, der spænder bredt i forhold til social tilgængelighed og ressourcer, hvilket har afgørende indflydelse på deres muligheder for at bidrage til fællesskabet. Hvem er de kulturbærende? Endelig bør man være opmærksom på fordelingen af beboere. Det kendes blandt andet fra diskussionen om de særligt udsatte boligområder, hvor der er opmærksomhed på eksempelvis beskæftigelsesgrad og uddannelsesniveau blandt beboerne. (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2012). Lignende overvejelser bør tages, når vi taler om sammensætning af andre beboertyper. Byggeriets sociale formål Parallelt med afklaringen af beboersammensætningen skal det afdækkes, hvilken rolle byggeriet konkret skal spille i forhold til at dække sociale behov hos de pågældende beboergrupper. Byggerier kan gennem den fysiske udformning og beboerrelationer bidrage til at adressere en lang række samfundsmæssige udfordringer. Eksempler fra beslægtede byggerier i Danmark 9

10 og udlandet inkluderer bl.a.: Bekæmpelse af social isolation hos ældre Styrkelse af unge menneskers uddannelse Integration af flygtninge og indvandrere Reduktion af CO2-udslip Social inklusion af handicappede Udslusning af tidligere indsatte Bekæmpelse af social udsathed Skabelse af bedre livsbetingelser for psykisk sårbare Det er i denne fase vigtigt at gøre sig klart, hvad andre beboere i byggeriet og nærområdet realistisk set kan bidrage med at adressere, og hvor grænsen går. Skal byggeriet eksempelvis kun fremme, at beboerne drager social omsorg for hinanden, eller vil man gå så vidt som at forsøge at fremme, at beboerne eksempelvis hjælper hinanden med husholdning, støtte gennem uddannelse eller egentlig pleje? Samtidig kan det være en god idé at inddrage fagprofessionel ekspertise for at realitetsteste forventningerne. Er det eksempelvis realistisk at forvente, at svært bevægelseshæmmede kan støtte udeboende gymnasieelever i deres uddannelse? Og i så fald, under hvilke omstændigheder? Byggeriets karakteristika Den tredje komponent i denne fase er at nedfælde de karakteristika, der skal kendetegne byggeriet, når det er færdigt. Disse karakteristika understøtter byggeriets sociale formål og skal optræde som en rød tråd gennem byggeriet både dets fysiske udformning og sociale dynamik. Ligeværd er en forudsætning når sociale løsninger skal opstå i mødet mellem beboerne. Med ligeværd forstås, at alle mennesker skal behandles værdigt, selv om de ikke besidder samme evner, viden, indflydelse, økonomiske ressourcer, fysisk eller formel magt (Jensen & Jensen, 2007). Bliver der tale om en asynkron beboersammensætning, hvor en gruppe udelukkende er giver, mens en anden gruppe udelukkende er modtager, er den sociale synergi i fare. Alle parter skal vinde, og alle skal føle sig lige. Ligeværd har både en fysisk og en social side. Den fysiske side betyder eksempelvis, at gangbesvær ikke er en begrænsning for social interaktion. Det er således vigtigt, at samtlige af bygningens kroge er lige tilgængelige for alle, og at faciliteterne kan udnyttes lige godt, hvad enten man er normalt gående, gangbesværet, kørestolsbruger, blind eller andet. Den sociale side betyder, at der er lige stor respekt for alle beboernes værdighed og personlige integritet. Derudover er det op til byggeriets parter og ikke mindst beboerne at identificere øvrige karakteristika sociale og fysiske der både skal gøre byggeriet attraktivt og samtidig effektfuldt i forhold til at skabe social værdi. Eksempler på karakteristika Kreativitet Fællesskab Grønt Mangfoldighed Tvær-generationelt Multikulturelt Fysisk aktivitet Etc. 10

11 Trin 2: Kortlægning af udækkede behov og ressourcer Efter kortlægningen af byggeriets beboersammensætning, sociale formål og karakteristika, er næste skridt at vende sig mod byggeriets beboergrupper og kortlægge deres ressourcer og udækkede behov i forhold til at bidrage til byggeriets sociale formål. Hvor der i trin 1 blev dannet et overordnet overblik over beboerne på makroniveau, går trin 2 ned på mikro-niveau. I nogle tilfælde, hvor det ønskes at byggeriet også skal bidrage til at skabe social værdi i lokalområdet (og ikke kun blandt byggeriets egne beboere), er en kortlægning af ressourcer og udækkede behov i lokalområdet også nødvendig. Ressourcer og udækkede behov blandt beboerne Ressourcer og udækkede behov kan tage mange forskellige former og kan relatere sig til områder så forskellige som viden, færdigheder, netværk, sociale egenskaber og psykiske forhold. Ofte er det vanskeligt at bruge klassiske interview, spørgeskemaer eller workshops til at afdække beboernes ressourcer og udækkede behov. Nogle gange overvurderes eller undervurderes egne evner i forhold til at kunne bidrage. Nogle gange svares der ud fra, hvordan tingene burde være, og ikke hvordan det rent faktisk forholder sig. Og andre gange er der en manglende erkendelse af, at de fleste mennesker faktisk både kan bidrage til og få dækket behov gennem fællesskaber. For at imødekomme denne udfordring anbefales det at gøre brug af antropologisk metode, hvor nuværende beboere eller kommende potentielle beboere aflægges besøg. Her er formålet dels at indsamle faktuel viden og holdninger, men i lige så høj grad at afdække den individuelle livssituation og hverdag, da det er den, byggeriet ultimativt skal kunne rumme. Er der tale om særlige beboergrupper kan fundene yderligere afdækkes af eksperter i den pågældende målgruppe (eksempelvis handicaporganisationer, seniororganisationer, kriminalforsorgen, mv.). For at undgå at afdækningen bliver for bred, kan det være en fordel at fokusere særligt på udækkede behov og ressourcer indenfor de områder, der blev udpeget som værende en del af byggeriets sociale formål eksempelvis sundhed, sociale relationer og uddannelse. Dog må afdækningen ikke fuldstændigt udelukke det brede perspektiv, da der skal være rum til at opdage eventuelle samspilsområder, som man i udgangspunktet kunne have overset. Nedenstående matrice kan være et brugbart værktøj i forbindelse med behovs- og ressourceafdækningen. Eksemplet omfatter ikke-udsatte børnefamilier og ikkeplejekrævende seniorer. Det skal understreges, at der blot er tale om et eksempel til illustration, og at det langt fra er udtømmende. Figur 4: Matrice: Afdækning af behov og ressourcer børnefamilier og seniorer som eksempel Udækkede behov Ressourcer Børnefamilier En hjælpende hånd med husholdning, madlavning, mv. Hjælp til børnehentning og børnepasning Lektiehjælp Mobilitet IT kompetencer Gode sociale ressourcer Seniorer Social interaktion Følelse af at gøre nytte og bidrage IT kompetencer Praktisk hjælp til fysisk krævende opgaver Ledig og fleksibel tid Livserfaring 11

12 Udækkede behov og ressourcer i lokalområdet Såfremt lokalområdet også tænkes ind i konceptet, er næste skridt at afdække hvilke udækkede behov og ressourcer, der eksisterer i lokalområdet. Hvor bor der eksempelvis borgere, der kunne have interesse i at komme i byggeriet? Hvilke ressourcer har lokale foreninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud, mv., der ville kunne bringes i spil? Denne afdækning kan bl.a. foretages gennem personlige interview i lokalområdet og gennem en eller flere workshops. Ovenstående matricekan også i denne sammenhæng være brugbar til at tydeliggøre og kategorisere behovene og ressourcerne i lokalområdet. I de fleste tilfælde vil afdækningen af ressourcer og udækkede behov internt såvel som eksternt nødvendiggøre en justering af byggeriets sociale rolle (Trin 1). Eksempelvis har man ofte en forventning om, at to grupper kan styrke hinanden på et givent område (eksempelvis indenfor uddannelse, sundhed eller i forhold til sociale relationer). Sådanne antagelser kan dog vise sig at skulle modificeres eller endda afvises, når den egentlige afdækning er gennemført blandt de udvalgte beboergrupper. 12

13 Trin 3: Afdækning af samspilsmuligheder Med afklaringen af udækkede behov og ressourcer på plads, er næste skridt at identificere samspilsmuligheder på baggrund af disse. Samspillet beboergrupperne imellem I afdækningen af, hvilke muligheder for samspil, der eksisterer beboerne imellem, kan der gennemgående sondres mellem to interaktionsformer: Grupperne stiller hinandens udækkede behov En type samspilsmuligheder er områder, hvor den ene gruppes ressourcer kan bidrage til at dække udækkede behov hos den anden gruppe og omvendt. Dette kunne eksempelvis være behov for mentoring hos unge, der ville kunne stilles af seniorer, der omvendt ville opnå styrkede sociale relationer og tilfredsstillelse ved at dele ud af deres viden og livserfaring. En forsimplet grafisk opstilling af denne type samspil kunne se sådan ud: Grupperne har fælles udækkede behov, som de sammen adresserer En anden type samspil findes der, hvor beboergrupperne deler de samme udækkede behov. Det kan eksempelvis være, at to grupper begge har behov for mere social interaktion, mere motion eller bedre mad. Ved at indarbejde de rette platforme i byggeriet (næste kapitel), kan de to grupper bringes sammen om at styrke og støtte hinanden i forhold til at få opfyldt de fælles behov. Platformene kunne eksempelvis være motionsrum, udearealer, madordninger, mv. En forsimplet illustration af denne type samspil ser således ud: Gruppe 1 Gruppe 2 Behov Platform Behov Behov Platform Ressourcer Gruppe 1 Gruppe 2 Ressourcer Platform Behov De udfyldte tabeller fra trin 2 kan i denne sammenhæng gøre stor gavn, da man her hurtigt kan danne sig overblik over, hvor der er ledige ressourcer, der kan bringes i spil til at matche udækkede behov. Nøgleordet i samspillet er, at begge parter drager nytte. Det må ikke blive en ensrettet vej, hvor den ene gruppe er giver, og den anden er modtager. I et sådant tilfælde vil bebyggelsen opnå karakter af en institution eller et velgørenhedsprojekt, som hverken er ønskeligt for beboerne, eller er bæredygtigt, og som bryder med det grundlæggende koncept om ligeværd. Samspillet med lokalområdet De to typer samspilsmuligheder kan også afdækkes i forholdet mellem bygningens og lokalområdets beboere. I forhold til at stille hinandens behov, kan det eksempelvis afdækkes, hvorvidt der er seniorer i omkringliggende byggerier, der ville kunne indgå i meningsfyldte fællesskaber med afdelingens børnefamilier. I forhold til de fælles behov kan det eksempelvis afsøges, hvorvidt der er lokale beboere, der har de samme udækkede behov som bygningens beboere, og om de med fordel ville kunne inviteres ind i det byggede for at imødekomme disse sammen med beboerne. Der er en stribe af aktører i lokalområdet, der bør tænkes ind i forhold til samspil med byggeriets beboere. Disse omfatter bl.a.: beboere i omkringliggende byggerier, lokale foreninger og organisationer, det lokale forretningsliv 13

14 frivillige pårørende i nærområdet relevante kommunale institutioner lokalområdets beboere, der kan identificere sig med dem. Derfor er en forudgående afdækning af samspilsmuligheder central. Bogen, Arkitektur der forandrer (Bjørn, 2014) rummer en række eksempler på, hvordan der gennem bedre samtænkning af byggeri og lokalområde kan opstå social værdi og sammenhængskraft. Nøgleord som bogen nævner igen og igen er ejerskab, ansvar og fællesskabsfølelse. Hvis disse faktorer er til stede, har beboerne i øget omfang tendens til at søge disse områder og til at passe på dem og udvikle på dem. Det centrale bliver derfor at gøre udeområderne relevante for så mange beboergrupper som muligt, så det ikke kun bliver en mindre del af byggeriets og Nedenstående figur illustrerer hvordan det almene byggeri både skal understøtte et sundt samspil internt mellem dets forskellige beboergrupper og hvordan det samtidig indgår i et nærmiljø med en række aktører, med hvilke der også skal sikres en velfungerende og bæredygtig interaktion. Modellen kan bruges som et konkret værktøj til at danne overblik over de forskellige samspilsmuligheder byggeriet skal kunne rumme. Her erstattes de generiske navne med de specifikke målgrupper og interessenter, der er knyttet til det konkrete byggeri. Lokalområdet Byggeriet Beboere i omkringliggende byggerier Det lokale forretningsliv Beboergruppe 1 Lokale foreninger og organisationer Beboergruppe 2 Beboergruppe 3 Pårørende i lokalområdet Relevante kommunale institutioner Frivillige 14

15 Trin 4: Afdækning af platforme og fysiske rammer for social interaktion Næste skridt i processen er at afdække, hvordan man mest hensigtsmæssigt indretter bygningen til at støtte op om realiseringen af de afdækkede samspilsmuligheder dels beboerne imellem og dels mellem beboerne og lokalområdets aktører. Vi opererer i denne sammenhæng med begrebet platforme, der er fysiske (eks: fælleskøkken), indholdsmæssige (eks: madklub) eller digitale (eks: beboer-app), som stimulerer social interaktion. Udover de egentlige platforme, bør der samtidig kigges på bygningens almindelige fysiske udformning, da denne også har stor betydning for typen og graden af social interaktion. Dette forhold adresseres sidst i kapitlet. Typer af social interaktion Når et bygget miljø skal indrettes til at stimulere social interaktion, er det vigtigt at have for øje, at der findes flere forskellige typer og grader af samspil mellem mennesker. Med inspiration fra Partens (1932) typologi over social interaktion, kan man sondre mellem 1) ingen interaktion, 2) observation, 3) parallelle aktiviteter og 4) fuld interaktion. Hvilken grad af interaktion beboerne ønsker og er parate til, er ofte meget forskelligt. Det vigtige er, at man er realistisk omkring hvilke former for interaktion, der kan lade sig gøre, og at der konstrueres miljøer, der egner sig til beboere på samtlige stadier. Fremme af interaktion På samme måde er man også nødt til at tage stilling til, i hvor høj grad og hvor aktivt man ønsker at arbejde for at fremme den sociale interaktion. Her kan der sondres mellem fire tilgange: Forpligte Skjult påvirkning (nudging) Invitere Skabe rammer Sociale forpligtelser ses bl.a. når man som udlejer vælger at indskrive sådanne i lejekontrakten. Skjult påvirkning ses eksempelvis når postkasser, skraldespande mv. placeres strategisk, så beboerne skal forbi fællesarealerne for at komme til dem, eller når køkkenerne pilles ud af de enkelte lejligheder og erstattes med fælleskøkkener. Nudgingtankegangen er i denne forbindelse ved at vokse frem som en interessant metode (se Thaler & Sunstein, 2008). Når der inviteres til socialt samspil, er der tale om en aktiv indsats for at involvere beboerne i det sociale, men det har ingen negative konsekvenser at vælge det fra. Et eksempel på dette er, når en social vicevært banker på hos den ældre beboer for at invitere hende til fællesspisningen. At skabe rammer handler derimod udelukkende om at skabe indbydende sociale miljøer, der i højere grad skal få beboerne til at vælge det fælles fremfor det individuelle alternativ. Her kan der tænkes i deciderede fællesarealer, men også i mere latente faktorer som placering af bænke og belysning. Hvilken tilgang (eller blanding af tilgange) der vælges, afhænger af den specifikke beboersammensætning. For nogle beboere vil det virke indgribende at blive skubbet mod fællesskabet, mens det for andre vil give dem det nødvendige skub ud af social isolation. Hvilken vej der vælges, må bero på byggeriets sociale formål og den konkrete beboersammensætning (trin 1). Fysiske og indholdsmæssige platforme Når der skal kortlægges platforme for social interaktion, er et oplagt første skridt at generere en bruttoliste over potentielle fysiske og indholdsmæssige platforme, der vil kunne fremme samspil mellem beboerne inden for de identificerede områder (trin 3). Målrettet indhentning af inspiration fra andre byggerier, der har haft held til at stimulere samspil mellem forskellige beboergrupper, er fordelagtigt i dette arbejde. Nedenstående tabel kan med fordel anvendes i arbejdet med at generere en bruttoliste over mulige 15

16 platforme, da den tydeliggør hvilke samspil, målgrupper og formål, hver enkelt platform er rettet mod at stimulere. Tabellen nedenfor rummer eksempler på, hvordan den i praksis ville kunne udfyldes. Efter genereringen af bruttolisten skal der foretages en udvælgelse af dem, man vil arbejde videre med. Udvælgelsen sker bl.a. på baggrund af platformenes styrker, svagheder, økonomi og deres indbyrdes samspil. Figur 5: Værktøj til afdækning af fysiske platforme til fremme af social interaktion i multigruppebyggerier Platform Samspil Styrker Svagheder Madordning Børnelounge med legerum bag plexiglas Klatrevæg Udendørs fitnessareal Nyttehave Sund madlavning Socialt samvær Børneleg og sjov Socialt samvær Motion og træning Socialt samvær Motion og træning Havedyrkning Socialt samvær Mad har de fleste menneskers interesse og er derfor et oplagt samlingspunkt, der kan bringes i spil på tværs af køn, generationer og etnicitet. En velfungerende madordning styrker sammenhold og gensidig tillid blandt beboerne og rummer også mulighed for at inddrage beboere fra lokalområdet. En madordning resulterer ofte i fællesspisning, som også stimulerer social interaktion for de beboere, der ikke laver maden. Dette kan blive børnefamiliernes mødested i al slags vejr. Forældre og bedsteforældre fra byggeriet og lokalområdet kan mødes over en kop kaffe, mens de kan holde øje med deres børn, der leger i legerummet. Platformen er selvkørende når først den er etableret. Udover at stimulere fysisk aktivitet og socialt samvær mellem beboerne styrker klatrevæggen også tiltro og selvtillid. Også en god aktivitet i forhold til at tiltrække lokalområdets unge. Et udendørs fitness-areal har både et sundhedsrettet og socialt formål. Udover at styrke sundhed og sammenhold blandt bygningens beboere, kan det også blive et samlingspunkt for lokalområdets motionister. Udover at give friske råvarer til madordningen, er nyttehaven først og fremmest et godt fælles projekt for beboere i alle aldre. Dette vil styrke sammenholdet og opbygge holdånd. Også en oplagt platform for samspil med beboere i lokalområdet. Afhængig af, at beboerne tager ansvar og lever op til deres forpligtelser. Kræver stor tolerance overfor andre mennesker i forhold til smag, hygiejne, fremgangsmåder, osv. Hygiejne og vedligeholdelse Sæsonafhængig Svær aktivitet at tilgå spontant. Kræver typisk facilitering. Sikkerhed Sæsonafhængig Kræver i høj grad ressourcepersoner, for at den kan fungere 16

17 Digitale platforme I tillæg til de fysiske og indholdsmæssige platforme, kan digitale platforme også spille en vigtig rolle i forhold til at understøtte den sociale dimension. De foretrukne platforme synes i dag at være lokale grupper på eksisterende sociale medier som eksempelvis Facebook samt blogs (Vaughan, 2011). I USA, Storbritannien og Australien, er såkaldte community apps dog ved at vokse frem. Disse er digitale applikationer, der er skræddersyede til mindre geografisk afgrænsede områder - herunder boligområder. Udover at indeholde elementer som beboerkartoteker og kontakt varmemesteren tjenester, rummer de også ofte diskussionsfora, oversigter over begivenheder i lokalområdet, nabo-hjælp søges tavler og muligheder for at dele billeder, videoer, mv. med de andre beboere (se bl.a. MyLoMo, NextDoor og SixFive). Muligheden for at bringe beboere sammen omkring andre sociale online-aktiviteter som f.eks. spil, kan ligeledes være en mulighed. I øjeblikket synes brugen af de fleste digitale platforme i boligafdelinger at være relativt sporadiske og løsrevet fra strategiske sociale dagsordener. Fremadrettet kunne det være interessant at kigge på mulighederne for at gøre de digitale platforme til en integreret del af arbejdet med at fremme den sociale synergi i det byggede miljø. Krav til de almindelige fysiske rammer Selvom både de fysiske, indholdsmæssige og digitale platformene er centrale i forhold til at fremme samspillet mellem beboerne, er det også vigtigt, at bygningens almindelige fysiske indretning understøtter byggeriets sociale formål. F.eks. kan det ofte være vigtigt at gøre op med de traditionelle opgange i almene byggerier enten ved at gå helt væk fra opgange, eller ved at tænke dem på en anden måde (se Figur 6). Det kan ligeledes være fordelagtigt at sikre en vis fleksibilitet i de rum, der skal huse de sociale platforme, da sådanne behov ændrer sig i takt med, at beboerne bliver ældre, at der kommer nye beboergrupper til, at moden skifter, e.l. Som oftest vil det også være ønskeligt at åbne byggeriet og de omkringliggende udearealer op for lokalområdet for at understøtte den sociale integration i nærmiljøet. Endelig er det tit en fordel at placere fællesmiljøer omkring boligerne i stedet for udelukkende at holde dem i et fælleshus eller på en bestemt etage for fællesaktiviteter. Det afgørende her er, at fællesskabet er tilgængeligt som en del af hverdagslivet.

18 Figur 6: Eksempel på indtænkning af sociale platforme i opgange i et klassisk alment byggeri Kilde: Multigenerationshuse.dk 18

19 Trin 5: Sikring af social interaktion og -vedligeholdelse Når de fysiske rammer er på plads, er sidste trin i processen at sikre, at der rent faktisk opstår en bæredygtig social interaktion mellem beboerne med udgangspunkt i de udviklede platforme og almindelige fysiske rammer. Dette trin i konceptet indgår således som en del af præprojektet, hvor planlægningen og strategien bag den sociale interaktion og - vedligeholdelse formuleres, samtidig med at elementerne i dette trin fortløbende vurderes og skabes i forhold til den praktiske implementering. Den sociale vedligeholdelse i den almene sektor er et relativt underbelyst område i litteraturen og der er i praksis langt imellem strategiske og metodiske tilgange til social bæredygtighed. Der er således behov for at tænke nyt, eksperimentere og udvikle nye modeller, der muliggør social vedligeholdelse inden for de organisatoriske og økonomiske rammer, som gælder for den almene sektor. Det gælder både i en opstartsfase dvs. umiddelbart efter at nybyggeriet eller renoveringen er færdiggjort samt løbende som en del af driften. De rette fysiske rammer er ikke nok Der er substantielt forskningsmæssigt belæg for, at intelligent fysisk design kan afhjælpe sociale udfordringer og være med til at fremme en socialt positiv udvikling og interaktion i et boligområde. Skabelse af fællesområder, hensigtsmæssig forbindelse af bolig og udeområder, semi-private zoner m.v. er eksempelvis alle greb, der har betydning for et byggeris sociale bæredygtighed (Bjørn N., 2013, 2014; se også Larsen V. G., 2013). Realisering af social interaktion i et byggeri er dog ikke nødvendigvis sikret ved blot at etablere velegnede fysiske rammer. Der vil ofte være et behov for, at den sociale interaktion understøttes og vedligeholdes. Erfaringer viser, at sociale netværk især i opstartsfasen, har et stort behov for støtte. Hvis sociale netværk ikke vedligeholdes, så er der fare for, at beboere føler sig fremmedgjorte fra deres hjem, de investerer ikke langsigtet i beboelsen og de flytter væk, når de har mulighed for det (Social Life, 2011) På baggrund af undersøgelser af nye beboelser i England og Tyskland understreger hhv. psykolog Gerda Speller og sociolog Marcus Menzl at social bæredygtighed i lokalsamfund i høj grad må forstås som en proces, der kontinuerligt skal vedligeholdes, snarere end et færdigt koncept, der bygges ind i byggeriets mure. Med Menzls ord så kan man; " ikke skabe et struktureret færdigt sted, og derefter bare forvente, at folk passer ind" (Social Life, 2011). Social bæredygtighed i byggeri skal således forstås som resultatet af en kontinuerlig proces, hvor steder skabes og omformes i forhold til beboernes behov. Den sociale vedligeholdelse er med andre ord essentiel, hvis man ønsker at gøre boligområderne til platforme for samfundsmæssige løsninger. Her er den sociale vedligeholdelse således nødt til at prioriteres lige så højt som den bygningsmæssige vedligeholdelse bliver det i dag også i forhold til afsættelse af ressourcer. Hvem har ansvaret for den sociale vedligeholdelse? Alle beboere kan potentielt bidrage til den sociale interaktion og vedligeholdelse i en bebyggelse. I en større undersøgelse omkring beboerdemokrati og forvaltning i den almene boligsektor fremgår det, at 62 % af husstandene i den almene sektor aldrig deltager aktivt i arbejde med eller for boligforeningen, mens 31 % i større eller mindre grad engagerer sig i beboerdemokratiet. 4 % af beboerne er egentlige ildsjæle, der decideret igangsætter aktiviteter og initiativer i afdelingerne. (Kristensen, 1999). Der er således et stort potentiale for at beboerne kan bære den sociale vedligeholdelse. Dog kan denne tilgang også gøre den sociale vedligeholdelse sårbar, da den risikerer at blive personafhængig og tilfældig i forhold til 19

20 beboersammensætningen på det givne tidspunkt. Alternativet til den beboerdrevne tilgang til den sociale vedligeholdelse, er den formaliserede. Her kan den enten gøres til en del af afdelingsbestyrelsens virke, gøres til en forpligtelse hos udvalgte beboere, eller tilvejebringes gennem ekstern bistand eksempelvis ejendomsfunktionæren. Tre nøgleområder for nytænkning af social vedligeholdelse Tre områder indenfor hvilke man med fordel kunne arbejde systematisk med at afsøge nye veje, er 1) afdelingsbestyrelsens og 2), ejendomsfunktionærens rolle i fremme af sociale forhold, samt 3) sociale forpligtelser i lejekontrakten. 1. Nytænkning af afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen fungerer som tillidsrepræsentanter for beboerne i afdelingen og samarbejder med beboerne, boligorganisationen og administrationen om forhold i afdelingen. Det vil derfor være nærliggende også at placere ansvaret for social interaktion og vedligeholdelse her måske skulle dette endog gøres til afdelingsbestyrelsernes hovedformål? Det kunne i den forbindelse være oplagt at eksperimentere med nye modeller, hvor bestyrelsen fik til opgave systematisk at arbejde med at vedligeholde byggeriets sociale platforme og herigennem fremme den sociale interaktion og gensidige nyttedragning blandt beboerne. Dette kunne potentielt bidrage til at give afdelingsbestyrelserne en ny profil, og øge incitamentet til at sidde i dem blandt beboerne. En sådan forpligtelse kunne understøttes med hjælp fra eksempelvis boligadministrationen fx i form af konsulentbistand til at hjælpe med at formulere og implementere en frivillighedspolitik, som foreslået i BLs debatoplæg om frivillighed (Danmarks Almene Boliger, 2012). En sådan frivillighedspolitik ville give et langt bredere fundament at placere den sociale vedligeholdelse på. Der er også et potentiale i at udfordre den traditionelle rollefordeling mellem boligadministration og afdelingsbestyrelse der giver afdelingsbestyrelsen mulighed for at have den sociale vedligeholdelse som primært fokus. Endelig kunne der omkring den enkelte afdeling nedsættes en ressourcegruppe, som bestyrelsen kunne trække på og som blev understøttet af boligadministrationen. En sådan ressourcegruppe kunne eksempelvis bestå af eksterne interessenter fra lokalområdet. 2. Nytænkning af ejendomsfunktionærens rolle Et alternativ eller supplement til en ny rolle for afdelingsbestyrelsen er at nytænke ejendomsfunktionærens rolle. Som en del af ejendomsfunktionærens funktionsbeskrivelse kunne social vedligeholdelse indskrives. For større ejendomme kunne en mulighed også være at tilknytte en vicevært alene med et socialt virke. I 1999 udgav Norges Byggforskningsinstitutt en brochure, der henvendte sig til beboere i flerkulturelle bo-miljøer. Heri opfordrede instituttet til, at man i boligforeninger ansætter en såkaldt miljøvaktmester, der tager vare på de fysiske og sociale omgivelser i foreningen. Miljøvaktmesteren har særlig ekspertise i forhold til at skabe rum for og udvikle sociale relationer og interaktion mellem beboerne i et lokalsamfund. I et projekt i et udsat boligområde, blev en lokal projektleder udnævnt som social vaktmester, som gennem kommunikation, interaktion og sociale initiativer skabte tillid og fællesskab blandt beboerne. Hans løn blev i dette tilfælde finansieret gennem huslejen, efter samme princip som beboere betaler for en vicevært (Gullestad, 2003). Også i Danmark har der med succes været eksperimenteret med sociale viceværter eksempelvis i Lundtoftegade i København (Sørensen, 2011) Fordelen ved en sådan model er, at den sociale vedligeholdelse ikke er helt så sårbar i forhold til den aktuelle beboersammensætning, hvis der eksempelvis er mangel på ildsjæle blandt beboerne. Til gengæld kan professionel, social vedligeholdelse hindre engagement og forpligtelse blandt beboerne. Også økonomisk kan en social vicevært været en udfordring for den enkelte afdeling. 20

Mennesket og boligen. - vejen til social bæredygtighed gennem renovering og nybyggeri

Mennesket og boligen. - vejen til social bæredygtighed gennem renovering og nybyggeri Mennesket og boligen - vejen til social bæredygtighed gennem renovering og nybyggeri Almene boliger er langt mere end blot steder at bo. De danner rammen om mange menneskers gode liv og hverdag og rummer

Læs mere

Social innovation ved nybyggeri og renovering

Social innovation ved nybyggeri og renovering Foto: JJW Arkitekter Social innovation ved nybyggeri og renovering Anbefalinger til Betty Nansens Allé 57-61 April 2014 Indledning Boligselskabet for Handicappede på Frederiksberg udgøres af ejendommen

Læs mere

Mennesket, boligen og lokalområdet. - vejen til social bæredygtighed gennem renovering og nybyggeri

Mennesket, boligen og lokalområdet. - vejen til social bæredygtighed gennem renovering og nybyggeri Mennesket, boligen og lokalområdet - vejen til social bæredygtighed gennem renovering og nybyggeri Almene boliger er langt mere end blot steder at bo! De er rammen om hverdagen og det daglige liv for rigtig

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen

Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen Notat DIR 2015/05 #6.01 Notat til: Direktionen Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 33 63 10 11 @kab bolig.dk KAB s trivselsstrategi 2015 2018 Baggrund I KAB s målsætningsprogram

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældre politikken 2 Forord Ældres forhold interesserer mange borgere og er derfor genstand for megen debat. Det er forståeligt, for selv små ændringer i vilkårene kan påvirke

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund 1 Indledning I Frederikssund ønsker vi, at borgere med handicap på linje med alle andre borgere skal opleve at være værdsatte

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

100 år er ingen alder

100 år er ingen alder Strategi 2015-2018 100 år er ingen alder 100 år er ingen alder AAB nærmer sig de 100 år, men det er ingen alder. Kompetente medarbejdere og beboervalgte, har skabt en udviklingsorienteret og værdibaseret

Læs mere