APPETIT PÅ MÅLTIDET. Gennemgang af forløb, resultater og læring
|
|
- Frederikke Toft
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 APPETIT PÅ MÅLTIDET Gennemgang af forløb, resultater og læring
2 Baggrund En høj andel ældre er undervægtige med nedsat livskvalitet som følge. Det kan for nogle ældre have stor betydning at være herre over blandt andet mad og måltider f.eks. at have indflydelse på hvad man spiser, med hvem og hvornår. Derfor blev Appetit på Måltidet sat i søen. Formål med projektet Formålet var at undersøge og afprøve, hvilken effekt det har på ældre hjemmeboende borgere, der er visiteret til madservice, at de involveres i egne måltider ift. livskvalitet, funktionsevne og livsmestring.
3 RESULTATER AF PROJEKTET Resultaterne viste en signifikant større livskvalitet i gruppen, som blev tilbudt rehabiliterende indsatser, sammenlignet med kontrolgruppen ( (±0.227) vs (±0.298) (p=0.01)) målt ved EQ5D. Appetit på Måltidet (APM) gav os et større kendskab til målgruppen af madserviceborgere. APM gav os et indblik i, hvor meget pårørende er involveret i hverdagen hos deres ældre pårørende. De involverede diætister fik nye kompetencer ift. at arbejde som rehabiliterende diætister med en større involvering af andre faggrupper i en bredere kontekst. Diætisterne fik kendskab til fællessprog III. Frivillighed og civilsamfund blev involveret i større grad end normalt og er fortsat en større del af hverdagen.
4 APPETIT PÅ MÅLTIDET FRA A-Z Appetit på Måltidet er et samarbejde mellem Odense Kommune og Måltidspartnerskabet. Følgegruppen har bestået af repræsentanter fra: Måltidspartnerskabet Sundhedsstyrelsen Fødevarestyrelsen Københavns Professionshøjskole (tidligere Metropol) Kost- og Ernæringsforbundet Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) Odense Kommune Projektet har samlet kostet kr. Målgruppen Målgruppen var hjemmeboende ældre, som fik mad fra Byens Køkken.
5 FORLØB I PROJEKTET I
6 1. Litteraturgennemgang Første fase af projektet bestod i en større litteraturgennemgang for at afdække, hvad der fandtes af sammenlignelige studier. Der er ikke umiddelbart nogen, som har undersøgt det samme i et tilsvarende set-up. Overordnet er der ganske få studier, som har samme målgruppe som denne. 2. Udarbejdelse af indsatskatalog For at kunne udarbejde et indsatskatalog med relevante mad- og måltidsindsatser, som skulle bruges til selve interventionen, blev alle tænkelige, eksisterende indsatser gennemgået. Desuden blev der afholdt fokusgruppeinterviews med plejepersonale, terapeuter og ledere fra flere udegrupper for at blive klogere på målgruppen og fremtidens madservice. Dette blev samlet til 200 mad- og måltidsrelaterede indsatser, som dannede grundlag for indsatskataloget.
7 3. Stor workshop På en større workshop med mange relevante faggrupper blev de 200 indsatser kvalificeret og vurderet gennem flere øvelser for til sidst at ende ud med et bud på de væsentligste og mest relevante mad- og måltidsindsatser. 4. Udarbejdelse af indsatskatalog Indsatskataloget blev gennemarbejdet og gjort anvendeligt for Odense Kommune såvel som andre kommuner. Ligeledes blev der lavet en funktionsevnevurdering og et målsætningsværktøj til brug i interventionen og efterfølgende. Dialogværktøjet, som det hed, var baseret på elementer fra GAS (Goal Attainment Scaling) og Fællessprog III.
8 5. Rehabiliteringsuddannelse (i samarbejde med SDU) Som et led i interventionen skulle de fem interventionsdiætister efteruddannes i rehabilitering. Vi tog kontakt til SDU og fik i samarbejde lavet et rehabiliteringsforløb med interne og eksterne lektorer for 40 kommunale diætister fra andre kommuner udover vores diætister. Måltidsakademiet udgjorde rammen for tre dage i rehabiliteringens tegn.
9 6. Interventionen De 130 ældre borgere, som var en del af projektet, blev inddelt i to grupper baseret på udegruppedistrikt. KONTROLGRUPPEN: Alt var normalt. INTERVENTIONGRUPPEN: Borgerne i interventionsgruppen fik tre diætistbesøg/kontakter, hvor de blev tilbudt rehabiliterende indsatser igangsat af en diætist. Borgernært personale i interventionsgruppen fik endvidere et måltidscertifikat omhandlende mad, måltider og ernæring. ALLE borgere fik lavet før- og eftermålinger.
10 Figur over interventionsgruppen (48 borgere ved interventionsopstart) Oplevede begrænsninger ift. mad og måltider: Indkøb (n=18) Måltider og madlavning (n=24) Måltider og sociale funktioner (n=5) Spise og drikke (n=1) Ældre i interventionsgruppen (n=48) Ældre, som fik igangsat rehabiliterende indsatser (n=24) Indsatser som blev igangsat: Ledsagerordning 67+ Levering af komponenter af mad til delvis madlavning Ernæringsterapi Gæstemadbestilling Måltidsguide Spiseven Inddragelse af FOTT-eller dysfagiterapeut Fysisk træning Indkøbshjælp Ændring af kostform Ældre, som ikke ønskede rehabiliterende indsatser (n=24) Oplevede begrænsninger ift. mad og måltider: Indkøb (n=13) Måltider og madlavning (n=9) Måltider og sociale funktioner (n=3) Spise og drikke (n=1)
11 7. Databehandling Efter indsamling af data (før- og eftermålinger) blev al data beregnet af en statistiker fra Kost og Ernæringsforbundet. Der er endvidere blevet udgivet en protokolartikel. A cluster randomised feasibility pilot trial evaluating involving community-dwelling older adults in activities in relation to meals in a rehabilitation program; recruitment, data collection and protocol 2glYGwOloPa2JSn3d7pFb05qIMm-Y6stoMc5EZwMtTi_Hnw3uGnbRGmg%3D%3D
12 8. Formidling Den viden og læring, som vi har opnået gennem APM, vil over den kommende periode blive formidlet til andre interesserede. Formidlingen vil ske via: - Flere forskellige magasiner - Videnskabelige tidsskrifter - Hjemmesider - Fyraftensmøder fordelt i Danmark for kommunalt ansatte i andre kommuner.
13 RESULTATER, VIDEN OG LÆRING Appetit på Måltidet har givet en masse data og resultater, som siger noget på et overordnet plan. Desuden har det givet en masse erfaringer, viden og læring. 1. Forskningsresultater Resultaterne viste en signifikant større livskvalitet i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen ( (forskel fra baseline til follow-up) vs (p=0.01)) målt ved EQ5D. Der var endvidere en tendens til bedre ernæringsmæssig status hos interventionsgruppen. 2. Klogere på målgruppen APM har gjort os klogere på en gruppe, som vi ikke kendte særlig godt. Vi har nu en større viden om, hvorfor denne gruppe tilvælger madservice: - Den ene del vælger madservice, da de ikke længere kan varetage denne opgave. - Den anden del vælger madservice, da dette muliggør, at de kan fortsætte med at bruge deres overskud til de ting, som giver dem værdi. 3. Større indsigt i pårørendes store indsats Projektet gav os en indsigt i, hvor meget pårørende er involveret i hverdagen hos deres ældre pårørende. Mange steder stod pårørende for indkøb og hjalp med kørsel eller madlavning.
14 RESULTATER, VIDEN OG LÆRING 4. Diætisternes nye kompetencer som rehabiliterende diætister Gennem APM er der sket en videreudvikling af den diætistrolle, som der var praksis i forvejen. Den nye rolle indbefatter en endnu større involvering af andre faggrupper og større tværfagligt samarbejde. Således har diætisterne igangsat indsatser omhandlende mad og måltider, men som ikke nødvendigvis havde et diætetisk fokuspunkt. 5. Bekendtskab med Fællessprog III De fem interventionsdiætister har gennem det nyudviklede materiale fået et lille kendskab til begreberne fra Fællessprog III. Så da de blev introduceret til Fællessprog III, virkede det velkendt. 6. Større samarbejde med frivillighed og civilsamfund Et område som i særdeleshed fik større bevågenhed var frivillighed og civilsamfund. Via indsatskataloget blev diætisterne i højere grad opmærksomme på de frivillige tilbud, som findes.
15 INDARBEJDELSE I DRIFTEN hvad har vi gjort og vil gøre? 1 2 Mere rehabilitering i diætistrollen et bredere syn på mad, måltider og ernæring Efteruddannelsen og interventionen har helt af sig selv givet et øget fokus på den rehabiliterende tankegang, som nu er en langt større del af diætisternes hverdag og nu er det vigtigt, at denne tankegang yderligere rodfæster sig og dybdeimplementeres, så den fortsat vil være en del af diætistfunktionen. Brug af indsatskataloget Indsatskataloget har givet kendskab til en række tilbud og har skabt fokus på at anbefale disse. Indsatskataloget skal fremadrettet være en del af diætisternes værktøj, og i den nærmeste fremtid vil vi vurdere, hvordan det bedst giver mening at integrere det, så det bliver en naturlig del af hverdagen. 3 Gæstemad fra Byens Køkken Ved udfyldelse af funktionsevnevurderingen tilkendegav rigtig mange, at det var en begrænsning af stor betydning ikke at kunne tilberede gæstemad. Denne viden er brugbar at arbejde videre med i målet mod at skabe gode måltider. Byens Køkken kan derfor med fordel arbejde videre med at øge kendskabet til den gæstemad, som allerede kan tilkøbes, og som for flere vil være en måde at kunne bevare værtskabsidentiteten på.
16 INDARBEJDELSE I DRIFTEN hvad har vi gjort og vil gøre? 4 5 Elementer inddrages i certifikater En del af læringen fra Appetit på Måltidet kan med fordel indtænkes i det kompetenceudviklingsforløb, som Mad og Måltider formidler til borgernært personale i ÆHF. Denne viden kan yderligere kvalificere certifikaterne, så indholdet matcher målgruppen. Ny prøvehandling med Myndighed om madbevilling Vi vil i en ny prøvehandling afprøve dialogværktøjet hos personer, som ikke før har fået mad, men som har fået en madbevilling. Vi har en formodning om, at denne gruppe vil være særligt motiverede for et rehabiliteringsforløb, som kan udskyde eller supplere den nytilvalgte madservice. 6 To øvrige projekter APM-dialogværktøjet vil i den nærmeste fremtid indgå i to nye projekter. Dermed vil materialet yderligere blive afprøvet i fire andre fynske kommuner i genoptræningsregi med terapeuter som primær faggruppe i projektet, Mere Ernæring i Træning.
17 Fem små fortællinger om de borgere, vi mødte
18 Case 1 Rasmine En fortælling om funktionsevnetab og ledsagelse til indkøb Klik på højtaleren for at afspille lydfilen
19 Case 2 Lizette En fortælling om en kvinde, som ønskede tiden fra køkkenhaven tilbage Klik på højtaleren for at afspille lydfilen
20 Case 3 Anne-Lise En fortælling om identitetstab og glæden ved håbet Klik på højtaleren for at afspille lydfilen
21 Case 4 Karen En fortælling om plejens rehabiliterende indsatser Klik på højtaleren for at afspille lydfilen
22 Case 5 August En fortælling om et livstykke, hvor madlavning var mindre betydningsfuld Klik på højtaleren for at afspille lydfilen
Appetit på Måltidet Baggrundspapir med en Odensevinkel
Appetit på Måltidet Baggrundspapir med en Odensevinkel Baggrund En høj andel af ældre, hjemmeboende borgere er undervægtige, og konsekvensen heraf er blandt andet nedsat livskvalitet, nedsat funktionsevne,
Læs mereFaKD Odense Kommune. Metropol. Projektgruppen K&E SST FVST SDU MPS
1 FaKD Odense Kommune Metropol SST Projektgruppen K&E FVST SDU MPS 2 Formål Formålet med projektet er at undersøge og afprøve, hvilken effekt det har på ældre hjemmeboende borgere, der er visiteret til
Læs mereHÆFTE 2 APPETIT PÅ MÅLTIDET VURDERINGS- OG MÅLSÆTNINGSSKEMA DIALOGVÆRKTØJ TIL ÆLDRE BORGERES REHABILITERING GENNEM MAD OG MÅLTIDER
APPETIT PÅ MÅLTIDET DIALOGVÆRKTØJ TIL ÆLDRE BORGERES REHABILITERING GENNEM MAD OG MÅLTIDER HÆFTE 2 VURDERINGS- OG MÅLSÆTNINGSSKEMA Til udfyldelse hos borgeren INDHOLD Funktionsevnevurdering... 2 Målsætning
Læs mereAPPETIT PÅ MÅLTIDET DIALOGVÆRKTØJ TIL ÆLDRE BORGERES REHABILITERING GENNEM MAD OG MÅLTIDER HÆFTE 1 VEJLEDNING
APPETIT PÅ MÅLTIDET DIALOGVÆRKTØJ TIL ÆLDRE BORGERES REHABILITERING GENNEM MAD OG MÅLTIDER HÆFTE 1 VEJLEDNING INDHOLD Appetit på måltidet...2 Formålet med dialogværktøjet...2 Baggrund...2 Øget livskvalitet...2
Læs mereSAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER
SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring September 2016 Baggrund for projektet: Med en betydelig stigning i antallet af ældre i de kommende år, vil det være væsentligt at fokusere på kost og
Læs mereMidler til løft af ældreområdet
Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring
Læs mereMåltidsAkademiet Kompetenceudvikling i Ældre og Handicapforvaltningen, Odense Kommune.
MåltidsAkademiet Kompetenceudvikling i Ældre og Handicapforvaltningen, Odense Kommune. Medarbejdere på alle planer og i alle fag skal kunne inddrage mad, måltider og ernæring i rehabiliteringen som en
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereErnæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017
Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereTværfaglig ernæringsintervention
Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen
VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen 2019-2022 Pårørende En værdig død Livskvalitet VÆRDIGHED Mad og ernæring Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Selvbestemmelse Sagsnr. 00.15.00-A00.74-18 September
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs merePræsentation af værdighedsmidler til projekterne:
Præsentation af værdighedsmidler til projekterne: Videreudvikling af madservice til hjemmeboende borgere Videreudvikling af madens kvalitet Videreudvikling af madservice til hjemmeboende borgere juni 2016
Læs mereODENSEMODELLEN MAD OG MÅLTIDER
ODENSEMODELLEN MAD OG MÅLTIDER REHABILITERING, MAD OG MÅLTIDER Ældre- og Handicapforvaltningens transformation til en rehabiliterende forvaltning er kendt i hele Danmark, og udenlandske gæster kommer jævnligt
Læs merePolitik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.
Læs mereAftencafé et tilbud til friske beboere
Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang
Læs mereErnæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring
Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereVelkommen i Session 2
Velkommen i Session 2 Hør og smag på fremtidens ældremad nyt syn på madservice Lokale: C Navn og kode til trådløst internet : comwell Madservice en god historie Anne Marie Beck, Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Læs mereDisposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed
Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereVærdighedspolitik. Indsatser til udmøntning af Værdighedspolitikken. Overblik og status
Værdighedspolitik Indsatser til udmøntning af Værdighedspolitikken Overblik og status I skemaet er præsenteret de indsatser, som skal udmønte Faaborg-Midtfyn Kommunes værdighedspolitik. Et opmærksomhedspunkt
Læs mereMad med mening mad og måltidspolitik for:
Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten
Læs mereMeget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020
Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen
Læs mereVærdighedspolitik 2018
Værdighedspolitik 2018 2 VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 En værdig ældrepleje... 5 Forebyggelse... 6 Frivillige... 6 Livskvalitet... 7 Selvbestemmelse... 7 Kvalitet, tværfaglighed
Læs mereVærdighedspolitik 2016
Værdighedspolitik 2016 2 VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 En værdig ældrepleje... 5 Forebyggelse... 6 Frivillige... 6 Livskvalitet... 7 Selvbestemmelse... 7 Kvalitet, tværfaglighed
Læs mereLivskvalitet & funktionsevne
Livskvalitet & funktionsevne - fra mad til rehabilitering Fuldmægtig Julie Møller Kontoret for ældre og demens En måltidsrejse En tidsrejse 2001: Bedre mad til ældre 2006: Anbefalinger for udvikling af
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereProjekt frivillige Madguider i Odense Kommune
Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen
Læs mereVærdighedspolitik En værdig ældrepleje
Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018 Foreløbig redegørelse tilpasses til ansøgningsskema for 2018, når dette foreligger. Kommune: Frederikssund Kommune
Læs mereMÅLTIDSAKADEMIETS MÅL
BAGGRUND Ældre- og Handicapforvaltningen laver hver dag mad for ca. 2000 borgere i plejeboliger, levebo-enheder og private hjem. Maden skal være indbydende, velsmagende, sund og af og til også lidt udfordrende.
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereSMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen
1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereI Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.
Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.
Læs mereStatusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs mereStatusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter)
Senest revideret 05.06. 2019 Emne Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter) Indhold Lovgrundlag Servicelovens 83, stk. 1 Kommunalbestyrelsen
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereRehabilitering. - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv
Rehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv 1 Hvis du ønsker at søge om hjælp til pleje eller praktiske opgaver, vil dit behov blive vurderet i samarbejde med en visitator. Visitator
Læs mereVærdighedspolitik 2016
Værdighedspolitik 2016 Værdighedspolitikken 2016 er en politik, der samler Ishøj Kommunes overordnede visioner og prioriteringer for en værdig ældrepleje. Politikken har fokus på, at du oplever at have
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Frederikssund Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2017 Kommune: Frederikssund Kommune Tilskud: 8.880.000 Link til værdighedspolitik: http://www.frederikssund.dk/media/0de01847-1109-46f7-9348-
Læs merePersonlig pleje og praktiskhjælp (SEL 83)
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg NOTAT 05-08-2014 Bilag 1: Forslag til harmonisering af serviceniveau - uddybende beskrivelse Personlig pleje og praktiskhjælp (SEL
Læs mereHøringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab
17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt
Læs mereBesøgspakker. Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138
Besøgspakker Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138 Indholdsfortegnelse Pakkekonceptet principper for tildeling af hjælp...1 Borger...1
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den
Læs mereRehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst
INDSATSKATALOG Lovgrundlag Indsatskataloget er Faxe Kommunes udmøntning af kvalitetsstandarderne indenfor fritvalgsområdet. Dette område omfatter servicelovens 83 samt 83 a: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet
Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereLeverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer
Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående
Læs mereUDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK
S Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 5 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereVærdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv
Værdighedspolitik 2016 Visionen i politik for seniorliv Et aktivt, værdigt, meningsfyldt og trygt seniorliv. Et værdigt liv er altså et af de fem pejlemærker i Varde Kommunes politik for seniorliv. Ny
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune
Senest revideret 23.01.2017 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter) Emne Indhold Lovgrundlag Servicelovens 83, stk. 1 Kommunalbestyrelsen
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereSyddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp
Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende
Læs mereBorgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs mereTværsektoriel ledelse på sundhedsområdet
Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift
Læs mereRehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv
Rehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv VELFÆRD OG SUNDHED Hvis du ønsker at søge om hjælp til pleje eller praktiske opgaver, vil dit behov blive vurderet i samarbejde med en visitator.
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Tilskud en værdig ældrepleje 2019: Tilskud bedre bemanding i ældreplejen
Læs mereFredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft
Læs mereLeverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer
Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereBallerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne
Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne o Daghjem o Samværsgrupper for borgere med demens o Aktivitetsklub for yngre med demens eller demenslignende symptomer 2017 Kvalitetsstandarden
Læs mereKommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune
Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet
Læs mereVærdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune
Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer
Læs mereMENINGER OM MAD OG MÅLTIDER
MENINGER OM MAD OG MÅLTIDER -EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE AF ÆLDRES MÅLTIDER, SOCIALE RAMMER, FUNKTIONSEVNE OG LIVSKVALITET DEBATTEN ER HED! Mad til ældre behøver ikke smage godt. Uartigt. Uanstændigt.
Læs mereConvenience og måltidsløsninger
Convenience og måltidsløsninger Kost og Ernæringsforbundets - Lederkonference 2018 Lise Justesen Lektor, Ph.d Kirstine Hartvig Mahler Adjunkt Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser Hvem er
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereIMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT
IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT ERFARING MED IMPLEMENTERING AF MI Ældre- og handicapforvaltningen, (ÆHF) Odense 3.500 medarbejdere
Læs mereFriske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed
Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald
Læs mereFSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Servicelov)
FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Servicelov) Version 1.5 30. juni 2017 Version Dato Kommentar 1.5 30.06.17 Afsnit om pakker flyttet til separat dokument, "Eksempel" slettet i hver enkelt kolonne.
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereOrganisering udfordringer og løsninger
Organisering udfordringer og løsninger Pernille Hansted Kostsekretariatet/Ældrestaben www.kk.dk Side 2 / Organisering - udfordringer og løsninger Er det svært? Pleje Køkken Side 3 / Organisering - udfordringer
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mere