Fire basisscenarier for verdens udvikling og forbruget frem mod år 2012

Transkript

1 Fire basisscenarier for verdens udvikling og forbruget frem mod år 2012 Scenarier 2012 Marked/frie tøjler Klanernes logik Lokalt/opdelt Den nationale logik Det globale supermarkeds logik Global politisk regulering Globalt Regulering Delrapport 3 til Medlemsrapport 1, 2002 Basisscenarier for fremtidens forbrug

2 Centrale usikkerheder og basisscenarier for den europæiske forbruger frem mod 2008 Delrapport 2 til Medlemsrapport 1, 2002 fra Instituttet for Fremtidsforskning: Basisscenarier for fremtidens forbrug. Indledning Menukort...3 Scenarier for samfund og forbrug udviklingen frem til Den sikkerheds- og terrorpolitiske situation... 7 Konjunkturudviklingen... 8 Illustrationer af scenarierummet Forbrugeradfærd i scenarierne Virksomhedsadfærd i scenarierne Baggrund: Diskussion af de to sikkerhedsdimensioner...14 Usikkerhed i konjunkturdimensionen Usikkerhed i den sikkerheds- og terrorpolitiske situation Centrale usikkerheder og basisscenarier for den europæiske forbruger frem mod Kundescenarier på mellemlangt sigt Fem væsentlige usikkerheder på det mellemlange sigt scenariekryds og 40 scenarier Udvalgte artikler vedrørende fremtidens forbruger...22 Den europæsike forbruger mod år Vækst i gråt guld, grå folkepensionister og grå pantere Mærkevareloyalitet erstattes af loyale mærker og Dreambuilding Fra målgrupper til selvsegmenterede forbrugere og stammer Unikke produkter, relationsprodukter og OK-produkter Den politiske forbruger Tidsånd: Ny fremskridtstro eller på vej mod ny pessimisme? Individualisme: Fra individets frigørelse til tvangs-individualisme med dobbelt skrue Instruktørvejledning Brugsanvisning for basisscenariepakken Forbrugeren Indholdsfortegnelse, delrapport 3: 2012 Fire basisscenarier for verdens udvikling og forbruget frem mod Det globale supermarkeds logik...6 Den nationale logik...12 Klanernes logik...16 Global politisk regulering...21 Rapporten er udarbejdet af: Anders Bjerre Niels Bøttger-Rasmussen Søren Jensen Klaus Æ. Mogensen Rapporten er alene til brug for Instituttet for Fremtidsforsknings medlemmer. Instituttet for Fremtidsforskning, København

3 Fire basisscenarier for verdens udvikling og forbruget frem mod år 2012 Rapportens emne - den langsigtede verdensudvikling - er relevant for alle, der vil arbejde med virksomhedens strategiske ramme og rolle i den globale fremtid. Rapporten kan i øvrigt læses af alle, der er interesseret i verdens udvikling på længere sigt, selvom dens fokus er virksomhedernes omverden og fremtidens forbrugere. Denne delrapport indgår sammen med et antal andre delrapporter i en analyse af Basisscenarier for fremtidens forbrug (Instituttet for Fremtidsforsknings medlemsrapport 1, 2002). Vi har valgt at opdele præsentationen i en række delrapporter hvor der fokuseres på forskellige aspekter af den fremtidige udvikling. I delrapporten vedrørende det korte sigt fokuseres på scenarier for de nærmeste års økonomiske udvikling sammenholdt med terror-risikoen. Den øgede vægt på risikoen for terrorisme giver en ny akse i forhold til den traditionelle højvækst/lavvækst-diskussion i økonomien. I delrapporten vedrørende det mellemlange sigt ses på den mulige udvikling i en række adfærdsdimensioner, men uden at inddrage de helt overordnede risici (såsom sammenbrud af nationalstaten eller af de globale sikkerhedssystemer) i diskussionen. Endvidere er der en række supplerende artikler om aspekter af fremtidens forbrugsudvikling. I denne delrapport præsenteres fire scenarier for verdens udvikling på nogenlunde langt sigt. Vi har kaldt det udviklingen til 2012; reelt præsenterer vi et forløb, der kan tolkes ind i en kortere eller længere tidsramme. Fokus er konsekvenserne for virksomhederne herunder specielt fremtidens tidsånd og fremtidens forbrugere. Scenarierne tager udgangspunkt i den verdenspolitiske udvikling efter 11. september Et af de centrale globale temaer er terrorismen. Bliver det et stigende problem, og hvordan vil vi så håndtere det? Kan et globalt marked og en fri udveksling af kommunikation sikre en balanceret global udvikling? Vil nationalistiske tendenser få overtaget, eller vil samfundsstrukturer i en række lande blive undermineret og uformelle strukturer og fællesskaber tage over? Scenarierne er spændt over to usikkerhedsakser: Den ene er: Globalt kontra Lokalt/opdelt. Den anden er: Marked/frie tøjler kontra Regulering. Scenarier 2012 Marked/frie tøjler Klanernes logik Lokalt/opdelt Den nationale logik Det globale supermarkeds logik Global politisk regulering Globalt Regulering 3

4 Her følger de fire scenarier i en ultrakort version. Hver af dem behandles langt mere indgående i de efterfølgende afsnit, hvor der også gøres rede for forbrugsudviklingen mv. Det globale supermarkeds logik Angrebet 11. september var en spektakulær handling og unikt i sin skala, men det forbliver unikt. Der vil også fremover være noget terrorisme, men det har der altid været og livet er gået videre. En mindre krig i Afghanistan gør ikke den store forskel på globalt plan. Verdensbilledet 10. september 2003 ligner verdensbilledet 10. september Markedsøkonomien har vundet i næsten alle hjørner af verdenssamfundet, alle ønsker Coca-cola og baseball-caps, verden er et livsstilssupermarked for de velstillede og de mindre velstillede kæmper sig opad ved øget integration i den internationale markedsøkonomi. Den amerikanske samfundsmodel har vist sig som den eneste bæredygtige i en global økonomi og viser vejen for resten af verden. Det overordnede billede er en monokultur præget af amerikanisering, men ligesom i det amerikanske samfund er der en opdeling i en række subkulturer. Det er i øget omfang de transnationale koncerner, som regerer verden. Der sker en franchise-kolonisering. Den nationale logik Den internationale terrorisme viser sig at forblive en reel trussel. Der er voldsomme modsætninger mellem forskellige kulturer og forskellige lande, og disse modsætninger forstærkes efterhånden. Det bliver klart for de fleste at den moderne verdens kulturløshed også giver rodløshed, utryghed og skærpede konflikter, mens problemerne forebygges ved at søge tilbage til kulturens rødder. I en verden med store forandringer er der brug for en fast base og den er ikke i internet eller verdenskultur, men i det lokale, det nationalt og kulturelt specifikke. Der er kulturelt og politisk fokus på det nationale, der er skærpet grænsekontrol (ikke bare mod terrorister, men også mod indvandrere, bærere af eksotiske sygdomme og undergravende kræfter generelt). Der er nationale reguleringer og stigende protektionisme. Vi må sikre arbejde til vores egne. Jagten på national tryghed er i centrum. Billedet er præget af meget store forskelle mellem udviklingen i forskellige lande og regioner Klanernes logik Den internationale terrorisme viser sig at forblive en reel trussel. Og der er reelt ikke noget effektivt svar. Staterne fokuserer i stigende grad på det sikkerhedsmæssige, øger overvågning og kontrol af enhver art, men uden at levere varen, og legitimiteten tabes. Der er stigende berigelses- og voldskriminalitet, flere og flere arbejder sort, de klassiske velfærdsinstitutioner fungerer dårligere. Bevægelsen fra socialstat til minimalstat skyder over målet og staten bryder reelt sammen. Man overlever ved at fokusere på de personlige relationer, med hovedvægt på slægtskabsrelationerne. Enhver er sig selv nærmest men derudover er man sine egne nærmest. Verden bliver i stigende grad præget af klan-samfund. Forløbet er dog meget forskelligt i forskellige dele af verden; nogle steder opretholdes et rimeligt fungerende statsapparat og en minimalstat. 4

5 De globale politiske løsningers logik Den internationale terrorisme viser sig at forblive en reel trussel mod alverdens lande, og den modsvares bedst af et globalt samarbejde. Løsningen var ikke USA som verdens politibetjent; denne rolle forstærkede tværtimod rekrutteringen af terrorister. Løsningen var snarere et forpligtende globalt, overstatsligt samarbejde. Et netværk af aftaler om økonomi, udviklingsbistand og handel, kulturel udveksling, miljøhensyn, overvågning og meget mere skaber grundlaget for en ny verdensorden. Religiøse og ideologiske fanatikere driver fortsat nogen terrorisme, men de er klart marginaliserede. Samtidig er den fortsatte terrorisme med til at fastholde sammenhængen i den nye verdensorden, for den er det bedste modsvar. Billedet er præget af globale reguleringer og en vis homogenisering. 5

6 Det globale supermarkeds logik Indledning Verden er et livsstils-supermarked for de velstillede, og de mindre velstillede kæmper sig opad ved øget integration i den internationale handel. Markedsøkonomien har vundet. Adam Smith fik ret. Flere og flere forbrugere verden over ønsker Coca-Cola og baseball-caps. Terrorangrebet 11. september var en spektakulær handling og unikt i sin skala, men det forblev en unik begivenhed. Verdensbilledet 10. september 2003 lignede verdensbilledet 10. september Der var fortsat terrorisme, men det har der altid været og livet er gået videre. En mindre krig i Afghanistan eller Irak gjorde heller ikke den store forskel på globalt plan. I det globale supermarked er det overordnede billede præget af amerikanisering, dvs. amerikansk samfundsorden, kultur og livsstil. Det er på sin vis en monokultur, men alligevel ligeså mangfoldig som den amerikanske. Der er masser af subkulturer, som har deres udspring og idégrundlag mange steder fra i verden, men disse strømninger er ofte blevet trendsat i USA og derefter eksporteret til resten af verden. Drivkræfter Internettet bidrager til klassisk friktionsløs markedsøkonomi Ny økonomi baseret på et stort løft i produktiviteten i serviceerhvervene Umættelige behov sikrer fortsat efterspørgsel Diversificeret global økonomi med mange vækstcentre hindrer alvorlige kriser Professionelle økonomer har efterhånden lært at styre de økonomiske konjunkturer Afskaffelse af arbejdsløsheden i de rige lande Logik Kommercialisering af flere og flere individuelle og sociale behov. Materielle såvel som immaterielle. Hvor der er et behov, er der en forretningsmulighed og et marked. Muligheden for industrialisering af tidligere offentlige ydelser og af ydelser i det civile samfund (familien) muliggør øget kommercialisering. Velstandsudviklingen bidrager til at skabe solide nye markeder for kultur, sundhed, omsorg m.v. Ekstrem specialisering, standardisering og arbejdsdeling drevet af konkurrence. Fortsat privatisering og udlicitering fra staten og outsourcing fra familien (madlavning). Maksimering. Kun det bedste er godt nok. Mennesket ønsker at sejre og at overgå sig selv (og andre). Det er verden ifølge de globale udbydere af varer, viden og historier. De kommercielle virksomheder har vist sig som de stærkeste organisationer i kraft af klare mål, fleksibilitet og beslutningsevne, og de har vundet over alle andre organisationsformer, også når det gælder områder som kultur, omsorg, integration og ulandsbistand. Forbrugertankegangen overføres til investorer og arbejdstagere, som også køber historier og identitet. 6

7 Kultur og tidsånd En global konvergens fører til øget global ensartethed, men samtidig til øget lokal forskellighed. Det er en global enhedskultur med små variationer baseret på universelle menneskelige behov. Mennesker er trods alt mere ens end forskellige, når det kommer til stykket. Det er den globale salatskål, hvor ingredienserne er de samme og kun blandingsforholdet varierer. Den amerikanske drøm er blevet resten af verdens. Der er de fleste steder lang vej igen, før de basale materielle behov er tilfredsstillet. USA har vist den eneste bæredygtige vej i en global verden. Modellen er markedsøkonomi, åbenhed og multikulturel sameksistens. En minimalstat med klare spilleregler for individuel frihed kombineret med store krav til den enkelte. Man er sin egen lykkes smed. Globalisering er uforenelig med en lighedskultur. Man giver op overfor ønsket om lighed. Franchise-modeller har vist sig meget effektive til sat sprede forbrugerkulturen. Det er set ovenfra en monokultur, hvor maksimering af privatforbruget er i højsædet, men hvor der samtidig eksisterer en række grænseoverskridende subkulturer, som virksomhederne i stigende grad er nødt til at målrette deres produkter imod. Postioner, netværk, traditioner og normer udfordres konstant og er hele tiden i opbrud. Grænser skal hele tiden afprøves og overskrides. Udfordringerne opleves som individuelle fremfor kollektive. Man vælger selv sit tilhørsforhold og tilpasser sig de normer, som gælder subkulturen. Identitet, mening med tilværelsen, etik og sundhed er individuelle udfordringer, som man ofte finder svarene på i en subkultur. Man eksperimenterer og bruger en stor del af tilværelsen på at finde sig selv eller på at placere sig. Eksistentielle problemer fylder stadigt mere i billedet. Religiøsitet og åndelighed, herunder yoga, vinder stærkt frem. Økonomi Vejen frem er afvikling af stadigt flere restriktioner for den fri handel og for mobilitet over grænserne. Forhandlinger i WTO fører til fortsat afvikling af toldmure omkring EU og USA. Væksten i ulandene (bortset fra Afrika og den Islamiske verden) er dobbelt så stor som i den industrialiserede verden, og verdenshandelen vokser endnu mere. Vesten har mere at vinde end tabe ved at afvikle beskyttelsen af landbrugssektoren. Landbrugsproduktionen i de folkerige nyindustrialiserede lande kan slet ikke følge med befolknings- og velstandsudviklingen. Det er langt hurtigere at industrialisere ved hjælp af stordrift end at opbygge en rationel landbrugsøkonomi baseret på veluddannede selvstændige bønder. Fødevareproduktion bliver fortsat mere kompleks og vidensbaseret sammenlignet med anden produktion, og fødevareeksporten fra Vesten vokser støt, ikke mindst fordi der ikke bliver ret mange flere forbrugere i Vesten og fødevarebehovet er mættet. Virksomhederne satser globalt, hvad enten de er på et masse- eller nichemarked. Afviklingen af toldsatser medfører handel fremfor lokal produktion. Det er de multinationale virksomheder, som styrer den globale arbejdsdeling. Enten via specialiseret egenproduktion, franchise eller brug af underleverandører. I den fattige verden er de multinationale dynamoen, som også trækker lokal produktion med sig i form af fødevarer, byggeri og service. Billedet er større forskelle mellem rig og fattig, accelereret urbanisering med storbyproblemer og fattige landdistrikter uden en solid landbrugssektor. Risikoen for vold, kriminalitet og terror er øget i ulandene og lægger en kraftig dæmper på turisme og udstationeringer. De rige og velstillede flytter til mere sikre områder af verden. Samkvemmet foregår i vidt omfang pr. distance via B2B-handel, e-learning og franchise-systemer. De fattige landes overklasse sidder 7

8 ofte i Vesten eller i særlige zoner i ulandene og styrer økonomien derfra, f.eks. i Hongkong. Taiwan eller Seoul. Kina og Indien m.fl. udvikler tilsvarende nye internationale bycentre, som nærmest har karakter af gated communities, i et forsøg på at kopiere Hongkong. Der sker en betydelig videnoverførsel fra vesten til ulandene via de multinationale virksomheder, men problemet er, at ejendomsretten til denne viden ikke følger med, kun brugsretten på de vilkår, som franchiseudbyder stiller, og de kan være meget barske, da det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Ejendomsretten er fortsat fundamentet for økonomien. Kapitalapparatet i den rige del af verden består i øget omfang af videnkapital (goodwill, patenter og systemer), som er flygtig og forholdsvis let at kopiere. Kampen om de immaterielle rettigheder tager til. I den nye økonomi udgør fremstillingsomkostningerne en minimal del af produktprisen, som hovedsageligt består af forskning og udvikling på den ene side og distribution og salg på den anden siden. Derfor er der særdeles gode muligheder for prisdifferentiering afhængigt af, hvad markedet kan bære. Det giver mulighed for at sælge det samme produkt i forskellig indpakning og dermed pris til en global befolkning præget af store ressourceforskelle. Der er en latent risiko for monopolisering i kraft af at the winner takes all. Også i de rige lande øges forskelle mellem rig og fattig, men her blive også de fattige hele tiden rigere og vigtigst af alt oplever at de har muligheden. Ufrivillig arbejdsløshed er stort set elimineret og uddannelsesniveauet generelt så højt, at alle har en chance. Uligheden er trods alt minimal set i et globalt perspektiv Politik Demokrati i traditionel fortand opleves som mere og mere uinteressant. Flere og flere stemmer med fødderne og med tegnebogen. Marked og borgerligt demokrati er smeltet sammen. Valgdeltagelsen er aftagende. Den politiske forbruger afløses af den impressive/ekspressive forbruger, som ikke er særligt politisk, men meget følsom overfor de gode og dårlige historier, som produceres i det medieindustrielle kompleks. Medierne er blevet det nye parlament, hvor kampen om holdningerne udspilles. Det negative billede af, at politik er kommet til at handle om enkeltsager fremfor om idéer og visioner, er afløst af en mere pragmatisk opfattelse af at konstruktiv politik er hverdagspolitik. Medierne understøtter denne udvikling ved at følge op på enkeltsagerne. Regering og parlament er blevet executives, som måles på, hvor dygtige de er til at skabe resultater og sikre en friktionsløs kapitalisme med et minimum af konflikter, skandaler, terror, arbejdsløshed etc. I stadigt rigere samfund handler politik ikke om fordeling af rigdomme, men om styr på risiciene Velfærdsstaten er gradvist afviklet, fordi den ikke er holdbar i en globaliseret tidsalder og derfor heller ikke en attraktiv model for de nyindustrialiserede lande. Kun den amerikanske model har vist sig som en realistisk model. Det fremmer en udvikling fra socialstat til minimalstat. Flere af velfærdsstatens ressourcer omdirigeres i øvrigt til risikominimering og risikostyring. Det er dels terror, men også fødevarer, miljø, GMO og IT-sikkerhed. Samtidig understøtter tidsånden det individuelle og den økonomiske logik. Nationalstaten mister mere og mere betydning. Den kan ikke længere tilbyde sikkerhed. Risiciene i form af terror, miljøproblemer og bioteknologi er grænseoverskridende. Flere og flere markeder er internationaliserede (bortset fra den voksende servicesektor, som fortrinsvist opererer lokalt). Effektiv monopolkontrol og forsøg på styring af konjunkturerne foregår i øget omfang på overstatsligt niveau (EU og USA). 8

9 De reelle politiske udfordringer befinder sig på det geopolitiske plan i form af fordelingspolitik, strukturpolitik og miljøpolitik. Ulandene har de materielle ressourcer i form af råvarerne og arbejdskraften, mens I-landene råder over de immaterielle ressourcer (viden, social kapital, sundhedskapital) og de financielle ressourcer, som på geoplan i realiteten også er immaterielle, da de er baseret på social kapital. Det meste af Østeuropa, Asien inkl. Kina samt Latinamerika er medspillere i det globale supermarked og oplever i vidt omfang en win-win situation. Men der er alligevel tale om den tredje verden på en knivsæg. En selvstændig middelklasse mangler mange steder, ikke mindst fordi der mangler en stabiliserende og samtidig dynamisk landbrugssektor. Af samme grund er det mange steder ikke lykkedes at udvikle et velfungerende borgerligt demokrati. I stedet køber man også sikkerhed i Vesten, ikke bare i form af udstyr, men også i form af løsninger. Hovedparten af Afrika og den Islamiske verden står udenfor og isoleres mere og mere. Særligt Europa er meget sårbar overfor denne udvikling, men har i vidt omfang fælles interesser med Rusland, Kina, Indien og USA om at inddæmme problemerne herfra. Opdelingen af verden i Øst og Vest, Nord og Syd, I-lande og ulande er ikke længere relevant. Helt nye alliancer er opstået. Terrorangrebet 11. september 2001 blev en enkeltstående begivenhed i den forstand, at det ikke blev startskuddet på en helt ny epoke, men snarere symbolet, der satte terror og globalisering på alle dagsordener. Terror var kommet for at blive, var hverdag i en række politiske brændpunkter rundt om i verden og kunne dukke op hvor som helst. Terroren var på den anden side heller ikke mere slagkraftig end at den kunne sammenlignes med mange andre risici. Biltrafik dræbte amerikanere via trafikulykker og endnu flere via bilos om året. Utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet dræbte flere hundrede tusinde europæere om året. Corporate Governance har kun langsomt vundet fodfæste. Corporate Image spiller en større rolle for medarbejdere og investorer end det gør for forbrugerne, som både er flygtige og har mange forskellige kriterier for deres produktvalg. Bestyrelser og CEO er udskiftes for hurtigt, og det samme gælder aktionærerne, som i øvrigt er spredt over hele kloden og ikke kommer til generalforsamlingerne, men stemmer med fødderne. Det der virker bedst, er når multinationale virksomheder forfølges af ofte virtuelle græsrodsorganisationer, som holder dem i ørerne og er leveringsdygtige i dårlige historier, som sælges til medier, aktieanalytikere m.v. Realiteterne er imidlertid, at mange af de globale konglomerater reelt får frit spil så længe de ikke laver åbenlyse lovbrud i form af forurening eller slavearbejde. Kryptering af data og elektroniske pengeoverførelser har medført meget uigennemsigtighed. I et globaliseret samfund med minimale offentlige ydelser bekymrer forbrugerne sig ikke så meget om, hvor meget skat virksomhederne betaler, eller hvor de gør det. Flere og flere sociale ydelser såsom pension, sygesikring, børnepasning o.a. sker i virksomhedsregi i stedet for i offentligt regi. Som en konsekvens af dette og af den vigende interesse for politik, mister nationalstaterne mere og mere økonomisk og politisk magt til virksomhederne som får status af Corporate Countries. De multinationale har imidlertid også brug for de nye forbrugere og markeder, hvis de vil opnå vækst, og er derfor som hovedregel interesseret i sikkerhed, stabilitet og social udvikling i ulandene. Erhvervslivet som helhed er derfor blevet store fortalere for at forbrugerne skal aflevere skatter til ulandshjælp m.v. Forbrugeren Forbrugerne udtrykker sig gennem sit forbrug ved at bygge sig ind i andres kendte historier. Man køber oplevelser, identitet og tryghed. 9

10 Det statusprægede forbrug er i højsædet. Det er status, image og værdier i nævnte rækkefølge. Det gælder ikke mindst de nye og stærkt voksende markeder, mens det bliver stadigt vanskeligere at markedsføre produkter indpakket i historier til de avancerede forbrugere i de mere modne forbrugermarkeder i Vesteuropa og Nordamerika. Velstandsvæksten bruges i øget omfang på reelt immaterielle, unikke og autentiske oplevelser og værdier. Her har de store multinationale produkt- og massemarketing orienterede virksomheder stadigt sværere ved at være med. Virksomhederne investerer mere og mere i brands (historiefortælling) for at tiltrække og fastholde forbrugerne, men det er en kamp mod mere og mere illoyale forbrugere. Der bliver flere og flere af storbysamfundets velstillede situider kendetegnet ved skiftende relationer og værdier afhængigt af situationen Kundernes behov for tillid imødekommes i øget omfang gennem certificering. På B2B markedet og ved offentlige indkøb benyttes i øget omfang akkrediteringer. Private forbrugere lægger øget vægt på frivillige mærkningsordninger, ikke mindst ved køb over nettet. Man har tillid til de store brands, som har deres goodwill på spil. Man har også tillid til de store detailhandelsforretningers egne mærker, som vinder mere og mere frem. Ikke fordi de har de store historier at fortælle, men fordi de skaber tillid. Det er OK-produkter, som forbrugeren ikke kommer galt af sted med at købe. De store forbrugerbanker og forsikringsselskaber sælger også først og fremmest tillid og formidler OK-produkter, ofte fra andre producenter. En række af de største brands har udviklet sig til OK-produkter for den brede forbruger, men de kan ikke rigtig bruges til at fortælle historier. Enten udvikler det enkelte brands sig til unikke produkter uden for konkurrence eller også dør brandet. Selv de store unikke brands benyttes som rekvisitter, når den enkelte forbruger skal fortælle sin egen historie, og historien må derfor ikke larme for meget, da produktet skal kunne indgå i mange situationer og kombinationer. Der er sket en klarere profilering af forbruget. 20/80 reglen gælder også forbrugerne. Ved 80% af forbruget er det pris, bekvemmelighed, kvalitet og tillid, som er hovedkriteriet. De resterende 20% af forbruget er højprofilerede nicheprodukter, som rettes mod globale nicher og subkulturer eller skræddersys til den enkelte kunde. Disse produkter og ydelser sælges i øget omfang via specialbutikker og klubber rettet mod særlige målgrupper. Mange tidligere store brand-producenter på B2C markedet har valgt i stedet at satse på tillid og er blevet underleverandør til detailhandlen på den ene side og til små specialbutikker på den anden side, som er tættere på de mange forskellige forbrugersegmenter. Vil man fastholde forbrugerne gennem B2C kommunikation, er det bedre at involvere dem end at fortælle dem en historie. Den bedste måde at opnå loyalitet på, er ved at sørge for, at kunderne investerer tid og følelser i design og fremstilling af produkt og produkthistorie. Det er create-it-yourself. Forbrugerne i Vesten er på vej til at bliver dårlige forbrugere af brands, i hvert fald set med mange af de helt store brandproducenters øjne. De yngre er ved at blive så segmenterede, flygtige og uforudsigelige, at det ikke kan betale sig at investere voldsomt i store historier og branding. Disse forbrugere efterspørger værdier som konstant innovation, nyheder og mobilitet. En betydelig andel af den voksende gruppe af ældre forbrugere køber kun i begrænset historier. Man har lang erfaring med produkterne og køber ofte lige så gerne OK-produkter. Men nye livsfaser giver også nye behov. De fleste ønsker et aktivt og involveret seniorliv, og derfor skal ens livsstil løbende tilpasses både ens egen nye livsfase og en omverden i konstant forandring. Historier om sundhed, vitalitet og kropsdyrkelse til både ældre og yngre er blevet centrale. Udviklingen fra individ til situid (situationsbestemte værdier og adfærd) fører til nedbrydning af individet og nye behov, der ofte tenderer misbrug og overforbrug. Flere og flere virksomheder 10

11 oplever, at de er i sundhedsbranchen, fordi deres produkter har tilsigtede eller utilsigtede konsekvenser for sundheden, som optager flere og flere. Kalender 2003: Ny højvækst i økonomien. Der er stadig terrorister i bl.a. Mellemøsten, men situationen er normaliseret. Krigen mod terrorisme har gjort det meget sværere at drive organiserede terrornetværk, og operationerne forbliver sporadiske og på forholdsvis lavt plan. 2004: Valgdeltagelsen ved valget til EU-parlamentet er faldet til 43% i gennemsnit for EU. 2005: Efter et topmøde i WTO går USA og EU med til at fjerne de fleste ydre handelsbarrierer og toldmure. 2007: Efter den økonomiske krise i 2007 bider ny arbejdsløshed sig fast i USA på grund af automatisering i kontor og servicefag. 2006: Stærkt faldende valgdeltagelse ved valg til nationale parlamenter i EU. Ifølge eksperter har den liberal-demokratiske politik vundet i en sådan grad at der er meget lille reel forskel på de realistiske alternativer til regeringsmagten, derfor har mange mistet interessen for at stemme. 2009: Valgdeltagelsen ved valget til EU-parlamentet er 37% i gennemsnit for EU. 2012: Kinas bruttonationalprodukt er fordoblet i forhold til EU's er vokset 25% i samme periode. 11

12 Den nationale logik Indledning Det umiddelbare spørgsmål efter 11. september 2001 var: Ville terrorismen være et stærkt stigende problem eller ej? Men den 11. september blev i lige så høj grad anledningen til, at en hel række spørgsmål om verdens fattigdom, den globale udvikling og sideeffekter af globaliseringen dukkede op til overfladen. Afgørende blev imidlertid de indre reaktioner i de enkelte lande. Hvad ville USA? Og hvad ønskede vi selv i de nordiske lilleputlande og i de andre europæiske nationer? Hvordan ville vi fremover selv leve og indrette os i lyset af de globale kræfter og en erkendelse af de nye udfordringer? I det spørgsmål tiltog middelklassen i de europæiske demokratiske nationalstater sig magten over samfundene. Middelklassen dominerede tidsånden med mainstream gennemsnits-holdninger, og satte andre magt/menings-opinioner stolen for døren. Hverken eliteprægede grupper, medieverdenen, organisationer eller for så vidt erhvervsliv mobiliserede alternativer, selvom der fandtes masser af spredt, ukoordineret opposition mod tidsånden. Men med enkelte undtagelser gennemsyrede denne tidsånd det ene europæiske parlamentsvalg efter det andet. I USA udviklede de sikkerhedsmæssige synspunkter og holdninger til globale spørgsmål sig meget entydigt. Bush fik igennem sin præsidentperiode opbakning til alle de sikkerhedspolitiske tiltag han ønskede sig som Churchill under 2. Verdenskrig. Man ville ganske enkelt ikke opleve blot noget der mindede om 11. september en gang til. Alle midler blev taget i brug, og det var i stærk kontrast til tidligere nærmest et tegn på nyttige og effektive operationer, at amerikanske soldater blev dræbt. Som verdens eneste supermagt var USA militært- og sikkerhedsmæssigt handlingsorienteret og kontant. Globaliseringen og den globale uligheds negative sideeffekter skulle imødegås eller holdes i skak med et endnu stærkere amerikansk militær. Der udvikledes stigende meningsforskelle imellem USA og Europa. Den 11. september blev fra et europæisk perspektiv også anledningen til, at en hel række spørgsmål om den globale udvikling dukkede op til overfladen. Det var spørgsmål som fattigdommen i verden, den globale ulighed, den globale verdensorden, Europas globale rolle osv. Politiske ledere i Europa udtrykte velmente politiske intentioner også fordi de anså global ulighed som et reelt problem, som en tikkende bombe. Men én ting var at erkende globale problemer, noget andet var at få en fælles europæisk holdning, og helt umuligt var det at skride til handling og støtte. Man kunne indenfor EU i 2002 ikke engang blive enige om en ulandsbistand på 0,43% af BNP. Og når det gjaldt det allervigtigste, at åbne markederne for ulandsprodukter, ja så gik det helt i hårdknude. Trods gode politiske intentioner i europæiske lande trak de i alle mulige retninger politikere var jo på genvalg i deres eget land. Og Europa blev handlingslammet, så snart enkeltlandes interesser var truet. Udvidelsesprocessen blev påvirket negativt heraf. Og i globalt perspektiv lignede EU mere og mere et Fort Europa, for europæisk enighed om ydre forhold, herunder om beskyttelse og begrænsning af indvandring, kunne stadig opnås. 12

13 Holdningsmæssigt skete en kraftig genopblussen af nationale strømninger uden en markant fælleseuropæisk modvægt i EU-regi. Billedet blev præget af meget store forskelle i udviklingen mellem forskellige lande og regioner til et sandt europæisk kludetæppe. Drivkræfter Flere perioder med stigende arbejdsløshed i en række EU-lande påvirkede holdningerne til den fri konkurrence ikke mindst i forhold til lande med billig arbejdskraft, globalt og for østlande. Globaliseringens kræfter skabte utryghed samtidig med at den internationale terrorisme forblev en latent (reel) trussel. Der udvikledes voldsomme modsætninger mellem forskellige kulturer og forskellige lande, og disse modsætninger forstærkedes efterhånden. Der skete en stigning i nationale reguleringer med tendens til stigende protektionisme. Alle foretrak at sikre arbejde til sine egne. Jagten på national tryghed kom i centrum. Derfor blev EU's udvidelse gang på gang udskudt. EU udviklede sig i flere hastigheder ind i mellem med lande tæt på udmeldelse. Der satsedes på det på det velkendte frem for det usikre. Logik Det blev klart for de fleste, at den moderne verdens kulturløshed også gav rodløshed, utryghed og skærpede konflikter, som man mente kunne dæmpes eller i heldige tilfælde forebygges ved at søge tilbage til kulturens rødder. I en verden med store forandringer var der brug for en fast base og den fandtes ikke i internet eller verdenskultur, men i det lokale, det nationalt og kulturelt specifikke. Kulturernes kamp. Samarbejde med beslægtede kulturer (fx nabostater) blev betragtet som OK, mens store kulturforskelle gav for store problemer. Verden er ikke bare blevet mere kompleks den er også blevet farligere, som vi i Vesten oplevede det 11. september Øjnene blev åbnet for, at der konstant kan ligge tikkende bomber mange steder rundt om i den eksisterende globale uorden. Bomber som kan ramme overalt. Vægt på sikkerhedsaspektet, men mest på sikkerhed ift. terrorisme. Med vægt på både retro - kontrol og på nye overvågningssystemer. Alle ønskede eller ligefrem krævede genindført nationalgrænser med kontrol, og stærke systemer. Hvert land sit krypteringssystem. Der fandtes også lande med helt sit eget mobilsystem, osv. Var det praktisk? Nej! Men det skulle ramme internationale terrorister og kriminelle, håbede man. Der fremkom en masse problemer med den såkaldte globalisering; der jo ikke blot omfattede handel, men også en stor trafik af mennesker over grænserne. Det gav smitsomme sygdomme frit løb; vi så det med AIDS-epidemien, vi så det med den stigende udbredelse af multiresistent tuberkulose og med de dødelige influenza-epidemier. Det gav også terrorister frit løb; så længe grænserne var åbne i Europa, var det reelt umuligt at kontrollere udbredelsen af bomber, sygdomskim og andre mulige terroristvåben. 13

14 Kultur og tidsånd De gode, gamle dage: Gamle Danmark, Du Gamla, du Fria, Ja Vi Elsker Dette Landet etc. Det folkelige og det nationale, Folkehjemmet. Vores sprogområde, vores fælles historie. Det har vist sig problematisk at opretholde en stabil kultur i en verden, hvor folkeslagene blandede sig for meget. I EU opstod især problemer internt i de rige lande, hvor fattigdom og rigdom fordelte sig på nye og gamle borgere. En stigende utryghed blandt unge mennesker, der havde svært ved at finde deres identitet, race- og kulturprægede konflikter mellem lokale unge og unge af fremmed herkomst i de fleste lande i Europa. I Englands arbejdsløshedsområder stod hele kvarterer i brand, i Frankrig måtte politiet opgive at vise sig i nogle arabiske kvarterer, i Tyskland og Skandinavien sås racistiske mord. Den politiske korrektheds tyranni i forhold til blandingen af folkeslagene er ophørt. Den nye tids helte er folk som Jörg Haider, Umberto Bossi, Jean Marie Le Pen, Pia Kjærsgaard, Carl I. Hagen, m.fl. Til gengæld er der meget lidt begejstring for fx Johannes Poul II og Sadruddin Aga Khan med deres økumenisk prægede ideer. Økonomi Der er nationale reguleringer og en tendens til stigende protektionisme. Man foretrækker (må sikre) arbejde til sine egne. Jagten på national tryghed er i centrum. Globaliseringen af servicesektoren sættes i bakgear mht. ejerskab, leverancemønstre m.v. Den materielle velstand er ikke vokset i samme takt som tidligere (men den er vokset!). Det er ikke så mærkeligt, for man har valgt at satse på sikkerhed i stedet. Vægt på selvforsyning, men fortsat masser af internationale handelsaftaler herunder WTO. Ikke så voldsom officiel toldbeskyttelse, men den indirekte beskyttelse er vokset stærkt. Tekniske handelshindringer stigende, med vægt på emner som miljø, sundhed og selvfølgelig national sikkerhed. Handelskrige og merkantilisme i et vist omfang. Handelsbarrierer over for andre regioner; Fort Europa. Offentlige indkøb: I praksis grov diskrimination mod udenlandske leverandører. Dette har tidligere været imod internationale aftaler, men det viste sig jo gang på gang at disse alligevel ikke blev overholdt; nu har ærligheden vundet over det politiske hykleri og de fleste af disse aftaler er opsagt. Ingen østeuropæere på arbejdsmarkederne i rige EU-lande. Ingen billig byggearbejdskraft eller sæsonarbejdskraft. Nationale flag carriers (a la SAS) i Sydeuropa, Irland, m.v. får statsstøtte trods (gamle) EUregler. Politik Der er fokus på nationens afgrænsning ift. omverdenen. Skærpet grænsekontrol, ikke bare mod terrorister, men også mod indvandrere, bærere af eksotiske sygdomme og undergravende kræfter generelt. Velfærdsstaten er opretholdt, men ikke udbygget. Sikkerhedsinvesteringer en moderne version af den århundrede gamle Natvægterstat har slugt store dele af væksten i statsbudgettet. Overalt har indvandrergrupper haft svært ved at integrere sig i samfundet; store grupper levede længe af social bistand og så ned på det samfund, der brødfødte dem. Det var selvfølgelig ikke holdbart i længden, og den store repatrieringsbølge fra 2007 har stærkt reduceret antallet af 14

15 indvandrere i Europa. Mange er vendt frivilligt hjem, men flere har måttet tvinges á la en gammel Schweiz-model om end delvis mod betaling. Regionernes Europa: Der er fortsat et over-regionalt/overnationalt samarbejde i EU, men med stor vægt på at de basale regioner har en fornuftig, menneskelig størrelse og en kohærent kultur. De gamle nationalstater er styrket, hvor de i forvejen havde en klar selvopfattelse f.eks. Danmark, Sverige, Norge, Holland, Polen, Portugal, Ungarn. Andre steder er opstået nye og grænserne er forandret vel at mærke fredeligt. Det har man fx gjort i det tidligere Tjekkoslovakiet og det er til alles bedste. Skrækeksemplerne er steder som Baskerlandet, Ulster, Jugoslavien, Rwanda og Afghanistan, hvor man ikke fik trukket gode, nye grænser i tide og i stedet måtte trække dem med blod. Forbrugeren Stigende vægt på at købe nationalt fremstillede varer og serviceydelser, som man har stor tillid til. Man signalerer sit tilhørsforhold ved at købe nationalt. Udenlandske varer pakkes ind i nationale brands: Dantax og Tandberg frem for Samsung, osv. Foreninger og bevægelser, der støtter det nationale Dansk Arbejde, osv. Den situationsbestemte forbruger er død den nationale forbruger lever. Nogle varer er væsentlige identitetsindikatorer, men ikke alle; der vælger man det billigste. Irma-City og Døgn-Netto udkonkurrerede 7-Eleven, amerikanske franchisekoncepter på vej ud. Udenlandske kæder skal have ærkedanske navne. Kædedannelsen i detailhandelen går igen mod de nationalt ejede (eller i det mindste pakket ind sådan). Europæiske seere begyndte efterhånden at svigte amerikanske TV-koncepter og reality-tv. Der er færre Hollywood-film o.lign., især i visse latinske lande som f.eks. Frankrig. Men også generelt i store sprogområder som tysk, spansk osv., hvor egenproduktionen er stor, har Hollywood tabt stort, uden at der dog er lukket af. Til gengæld viser de mange nye, smallere digitale nationale og regionale kanaler ofte interessante, smalle udsendelser. Drømmesamfund men vægten er på lokalsamfundet. Der er ikke 30, men 175 slags oste i Danmark. Der er opstået flere lokale bryggerier, som leverer høj kvalitet. Der findes mere raffineret dansk tøj men altså til noget højere priser. International turisme er dalende også erhvervsturisme. Regional/national er turisme stærkt stigende. EU-borgere rejser hovedsageligt inden for EU, eller til lande med vestlig kultur (USA/Canada/Australien). Kalender 2001: Terrorristangreb på World Trade Center. 2002: Manglende international vilje til at øge bistand til ulande : Dødelige influenza-epidemier hærger Europa. Stigende arbejdsløshed. 2005: Den store repatrieringsbølge reducerer stærkt antallet af indvandrere i Europa. 2006: Der bliver afholdt folkeafstemning blandt alle med EU-borgerskab om Øst-udvidelsen af EU og hele Københavner-traktaten. Afstemningen skulle være symbolsk, men der bliver uventet et flertal på 53% imod udvidelsen. 2010: Baskerlandet opnår delvis selvstændighed efter forhandlinger mellem ETA og den spanske regering. 15

16 Klanernes logik Indledning En konsekvens af globaliseringen viste sig at være at lokale problemer hurtigt kunne brede sig til helt andre egne af verden. Terrorister lavede aktioner i andre verdensdele end dem de kom fra, hvad vi fx så 11. september Sygdomme bredte sig hurtigt på grund af den større internationale trafik. AIDS, allerede et alvorligt problem i Afrika, blev spredt til andre egne med flygtninge. Ebola-udbruddet i Paris 2005 viste med al tydelighed at sygdomme ikke respekterer grænser. Kvægsygdomme som BSE, mund- og klovsyge og svinepest viste også en tendens til at sprede sig. Fattige og undertrykte mennesker søgte grønnere græsgange i andre dele af verden, og flygtninge og illegale indvandrere udgjorde en stigende belastning for økonomien i mange vestlige lande fordi de ofte manglede kvalifikationerne til at begå sig på det moderne arbejdsmarked. En voksende del af staternes budgetter gik til sikkerhedsforanstaltninger af den ene eller anden art: Terroristberedskab, epidemikontrol, grænsekontrol, fødevarekontrol m.m. Samtidig ønskede ingen lande at blive magneter for alverdens fattige ved at have et for højt velfærdsniveau som alle fik del i via omfordeling. Minimalstaten slog igennem på det sociale område, til gengæld steg udgifterne omkring sikkerhed uden den store effekt, for problemerne opstod på helt andre områder end man forventede. Hvert nyt problem førte til krav om forøget indsats på det pågældende område, men når der alligevel opstod nye problemer, mistede folk tilliden til myndighedernes evne til at håndtere sagerne. Folk der blev ramt af sociale nedskæringer, tyede ofte til berigelsesforbrydelser, ikke sjældent af voldelig karakter. Man søgte sammen i familier eller andre fællesskaber, sådan som man så det i Argentina i århundredets første år da landet var ramt af økonomisk uføre. Flere og flere begyndte at arbejde sort fordi de ikke følte de fik noget for den høje skat. Dermed svandt statens skatteindtægt også ind, og der var ikke ressourcer til at bekæmpe det sorte arbejde. Staten kunne heller ikke tjene penge på erhvervslivet, for hvis erhvervsskatten steg for meget, flyttede virksomhederne deres fortjeneste til andre lande med mere gunstige skatteforhold. Staternes magt svandt ind i takt med deres svindende indtægt og manglende evne til at håndhæve love. Når myndighederne ikke magter at løse samfundets problemer, søger man sammenhold i grupper der selv tager hånd om problemerne. Disse grupper kalder vi under ét for klaner, selvom de har mange navne for sig selv. Drivkræfter Globalisering spreder verdens problemer, og det fører til protektionisme. I et multikulturelt samfund ophører nationen med at fungere som samlingspunkt. Længerevarende lavkonjunktur inden for visse områder, arbejdsfunktioner, regioner osv. Fra socialstat til sikkerhedsstat det er mindre synligt hvad man får for skattekronerne. Fra drømmesamfund til risikosamfund der opstår huller i de nederste lag i Maslows behovshierarki. Stigende mistro til myndighederne, derfor mere selvtægt, sort arbejde og uformel økonomi. Fra individualisme til fællesskab. 16

17 Logik Når staten ikke formår til fulde at løfte rollen som beskytter og forsørger, søger man andre steder hen for at opnå disse goder. De fleste mennesker har derfor organiseret sig i interessefællesskaber klaner hvor man søger at klare de problemer i fællesskab som staten ikke længere kan eller vil håndtere. Man får et civilsamfund med visse anarkistiske træk. En del af fællesskaberne er organiseret omkring udvidede familier, især blandt indvandrere som har stærkere familietraditioner end man har i Vesten. Der er også kommet mange gated communities hvor et boligkvarter lukker omverdenen ude og arrangerer børnepasning, ældrepleje m.m. på uformel basis eller efter andelsprincippet. I det hele taget har andelsbevægelsen fået en renæssance, ikke mindst understøttet af e-communities og peer2peerbyttehandel. Andre klaner går på tværs af geografiske skel. Der er fx kinesiske samfund i de fleste større byer, og disse samfund er i kontakt med hinanden så at en kineser fra ét land hurtigt kan falde til i et andet land. Sigøjnere har altid været et samfund uden for samfundet, og det viser sig nu at være en styrke snarere end en svaghed. Det samme kan siges om Hell s Angels og tilsvarende grupper som også har vundet tilslutning. Alternative samfund uden for samfundet a la Christiania dukker op flere og flere steder. Selvom mange af grupperingerne er baseret på traditionelle strukturer familier, lokalsamfund, etniske grupper er der opstået en del som baserer sig på fælles værdigrundlag af mere moderne karakter. De IT-nørder der i deres ungdom spillede computerspil over globale netværk, er nu vokset op, men deres fællesskab består som et fagligt netværk og interessefællesskab. Andre forsøger at bygge samfund op baseret på en blanding af New Age mysticisme og gamle østlige filosofier. Nogle kulturelle interessefællesskaber har antaget karakter af noget der ligner organiserede religioner med netværk af arbejdende skoler eller klostre ikke ulig Tvindimperiet. For eksempel findes der et voksende internationalt samfund baseret på Ringenes Herre og bogens filosofi om troskab og de enkle værdier. Kultur og tidsånd Dem man ser op til i denne nye verden, er dem som gør et stort arbejde for deres klan eller eksemplificerer dens værdinormer. Det er in at være solidarisk og opofrende for sine nærmeste og decideret yt at køre egotrip. Mange grupper har en stærk kultur af mere eller mindre formelt formulerede værdier, normer og traditioner, lige fra sådan gør vi her i kvarteret til klare, religiøse værdisæt. Det er blevet almindeligt at man signalerer hvilken gruppering man tilhører gennem rygmærker, hovedbeklædning, firmalogo, tøjstil o.a. Dette er ikke blot for at markere sin livsstil, det kan også være et forsvar i et voldeligt samfund: Et angreb på et medlem af en gruppe betragtes som et angreb på hele gruppen, som så kan finde på at gengælde øje for øje, tand for tand og måske give den en tand til. Det er blevet meget udbredt at boligkvarterer har meget faste rammer for hvordan boligen skal se ud udefra man må ikke male carporten rød hvis alle de andre er grønne. Kvarteret er blevet symbol for fællesskabet; individualismen må man holde i snor udendørs ligesom sin hund. Der er stadig et stort forbrug af globale kulturprodukter såsom film, computerspil og tv, men folk bruger mere og mere af tiden som aktive deltagere i deres klaners kulturelle og politiske liv. Det kan også være meget forskelligt hvilke globale kulturprodukter som bliver forbrugt hos netnørderne er det fx Star Trek og anden science fiction, mens Hell s Angels mest forbruger porno- og actionfilm. 17

18 En del falder uden for strukturen af klaner man skal på en eller anden måde gøre sig fortjent til at blive medlem af en, og dem der ikke har en brugbar baggrund eller egenskab, er ildere stedt end før. Der er derfor en del forhutlede og desperate mennesker på gaden, inklusive en del psykisk syge som samfundet ikke længere har ressourcer til at tage sig af. Økonomi En stigende del af produktionen foregår på andelsbasis eller via alliancer mellem familievirksomheder fx har mange etniske restauranter sluttet sig sammen i netværk og bruger måske ligefrem et fælles kædenavn. Det er blevet meget udbredt at arbejde sort for andre i ens klan, selvom man officielt er arbejdsløs og bistandsmodtager. Denne trend startede i indvandrerrestauranter hvor det blev betragtet som en selvfølgelighed at man gav en hånd med mens man ventede på at få rigtigt arbejde, men den har bredt sig siden. I 2012 anslås den faktiske arbejdsløshed til at være under 2% selvom 25% er registreret som arbejdsløse. Som en konsekvens heraf skærer staterne mere og mere ned på arbejdsløshedsunderstøttelsen, hvis man da ikke helt har afskaffet den til fordel for private forsikringsordninger så er det op til forsikringsselskaberne at afgøre om deres kunder reelt er arbejdsløse. Mange virksomheder har så stærke virksomhedskulturer at man kan snakke om ikke bare corporate religions, men ligefrem corporate clans : De ansatte spiser i virksomhedens kantine, deres børn bliver passet i virksomhedens børnehave, de finder deres livspartnere ved virksomhedens sociale arrangementer, og deres værdisæt er baseret på virksomhedens værdikæde. Nogle virksomheder ejer ejendomme hvor deres medarbejdere kan bo billigt nær arbejdet. Hovedparten af aktiviteter foregår stadig i traditionelle virksomheder, hvor ledelsen måske nok har karakter af en klan, men de almindelige medarbejdere bare er ansatte som til gengæld finder deres identitet i den klan eller livsstilsgruppe de ellers er medlem af, snarere end i deres job. Universiteter og andre højere læreanstalter har altid haft lidt karakter af indspiste klaner, og den tendens er blevet forstærket. Fordi de ikke får så meget statsstøtte som tidligere, er de blevet mere erhvervsorienterede og udfører en del konsulentvirksomhed og forskningsprojekter for erhvervslivet. Grundforskning er trådt i baggrunden; universiteterne leverer varen som er praktisk anvendelig viden. Internt i grupperne foregår en del økonomi på ret uformel basis. Man kan låne mellemstore beløb af sine klanfæller ligesom man førhen lånte penge af nære familiemedlemmer eller venner. Klanen sørger også ofte for at medlemmerne kan få gode aftaler med banker og forsikringsselskaber klanen fungerer som garant for medlemmernes kreditværdighed. Klanen fungerer også i nogen grad som et uformelt forsikringsselskab hvis man kommer galt af sted, skillinger fællerne sammen for at hjælpe en, og man går ikke fallit som individ ved fx at få en stor lægeregning. Politik Politik er blevet mere og mere delt op i to systemer: Staten og klanerne. Staternes politiske systemer lever stadig, men valgdeltagelse og interessen for politisk arbejde er faldet meget. De mennesker som er aktive i politik, kommer hovedsageligt fra familier der har stærke politiske traditioner. På en måde er det politiske system blevet en klan i sig selv folk fra vidt forskellige politiske partier har mere tilfælles med hinanden end med resten af 18

19 befolkningen. Kammerateri er udbredt, og det er svært for folk udefra at komme særligt højt i de politiske systemer så de færreste gider gøre forsøget. Der er en del idealisme og vilje til at få systemerne til at fungere, men frustrationerne og det utaknemmelige arbejde fører til en uudtalt accept af at man tager sig godt betalt for arbejdet i form af løn og frynsegoder. Nogle steder kammer dette over i grov korruption og kleptokrati, sådan som man så det i Farum i 2002 eller i Berlusconis Italien. Klanerne har deres egne, meget forskellige ledelsessystemer. Nogle er baseret på demokrati med valgte bestyrelser, andre baserer sig på meritokrati eller næsten urørlige oligarkier af stiftere eller first families. Ledelsen bestemmer hvem der kan blive optaget i grupperne og hvem der skal udelukkes, og den håndterer interne stridigheder og strategier med ofte næsten enevældig autoritet. Nogle grupperinger har meget præcist formulerede regelsæt, andre baserer sig på løst formulerede værdisæt som fortolkes ret frit af lederne. Hvis et mindretal føler sig uretfærdigt behandlet, forlader de normalt gruppen og søger ind i eller starter en ny; derfor er der sjældent større, længerevarende konflikter konflikterne bliver løst i mindelighed eller ved fragmentering. Forbrug Det meste forbrug er stadig individuelt, men det er blevet mere almindeligt at basisgoder indkøbes i fællesskab. En andelsboligforening har fx typisk fælles internetopkobling og kabeltv, og i mange kan man melde sig til ordninger om at få leveret aviser, brød, mælk og grøntsager. Folkeskolerne er af minimal kvalitet, så mange supplerer børnenes uddannelse, og ofte driver klanerne deres helt egne privatskoler der fokuserer på de færdigheder og værdier som man synes er vigtige: Islamiske skoler, indremissionske skoler, håndværksprægede skoler, internetskoler, kulturskoler, osv. Andelstanken breder sig i flere tilfælde længere end til bolig og virksomhed. Det er fx ikke unormalt at en andelsboligforening køber en varevogn i fællesskab, som beboerne kan låne når de skal transportere større ting; nye møbler til lejligheden eller nye planter til det fælles gårdanlæg. Lokale intranet er med til at forstærke andelsforeningernes sammenhold. Forbrugsmønstret kan variere meget efter hvilken gruppering man tilhører, og nogle virksomheder fremstiller produkter der henvender sig specielt til bestemte af de større klaner. Sådanne produkter sælger næsten sig selv hvis forbrugerne betragter dem som loyale over for klanens værdisæt, fx køber klanen omkring Ringenes Herre end del autentiske dragter, smykker og møbler fra bøgernes univers og skeler ikke så meget til prisen. Der dukker også flere og flere butikker op af etnisk karakter, fx halal-slagtere og kosher-supermarkeder. Wild cards Scenariet Klanernes logik er baseret på lavkonjunktur, og den generelle antagelse er at tilstanden vil normaliseres når en ny højkonjunktur igen giver grobund for individualisme. Men den identitet som folk får via klanerne, er baseret på værdier, mens den nationale identitet er baseret på en geografi der mister mere og mere betydning i den globaliserede verden. Derfor kan det meget vel tænkes at klanstrukturen fortsætter ind i en højkonjunktur som erstatning for de gamle nationer, således at hver storby og region får enklaver af mange forskellige globale klaner. Et sådant scenario beskrives i Neal Stephensons prisbelønnede roman The Diamond Age. Omvendt kan det være at klanerne koncentrerer sig geografisk man søger fysisk sammen med sine ligesindede så de efterhånden udvikler sig til småstater af næsten national karakter, som 19

20 efterhånden afløser de gamle nationale strukturer. Et gammelt eksempel på den slags samfund er mormonerne i Utah som kulturmæssigt adskiller sig radikalt fra resten af USA. Kalender 2001: Terroristaktionen 11. september mod World Trade Center åbner for en ny tidsalder med global terrorisme. 2002: Flere politisk betonede økonomiske skandaler skaber mistro til de klassiske politiske systemer. Enron i USA, Berlusconi i Italien, Farum i Danmark, m.fl. 2003: Nye tilfælde af BSE og mund-og-klovsyge i flere europæiske lande fører til krav om bedre kontrol med fødevarer. 2004: Valgdeltagelsen ved valget til Europaparlamentet blev kun 38% i gennemsnit for EU. Terroristangreb mod OL i Torino med over 100 dræbte sportsfolk og tilskuere. 2005: Et udbrud af ebola i Paris kræver flere hundrede dødsofre. Udbruddet kan spores tilbage til de Gaulle-lufthavnen, og det får mange lande til at begrænse flytrafik fra Afrika : Voldspræget kriminalitet når ifølge statistikker nye højder i de fleste europæiske lande. Selvtægt vinder frem, mange boligkvarterer beskytter sig vha. aflåste porte og private vagtværn. 2009: Valgdeltagelsen ved valget til Europaparlamentet blev kun 27% i gennemsnit for EU : Den officielle arbejdsløshed overstiger 25% i det meste af EU. Efter at det afsløres at de fleste modtagere af understøttelse udfører sort arbejde for familie eller venner, afvikles den statslige arbejdsløshedsunderstøttelse i de fleste lande og erstattes af private forsikringsordninger. 20